Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 24
Offentligt
2806822_0001.png
FORMANDEN
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Henvendelse fra Akademikerne vedr. det fleksible SU-år
Hovedorganisationen Akademikerne, der repræsenterer ca. 500.000
privat og offentlig ansatte, vil hermed gerne gøre Folketingets Uddan-
nelses- og Forskningsudvalg opmærksom på en række vigtige fakta om
hvem, der gør brug af det fleksible SU-år:
73 pct. af dem, der bruger det fleksible SU-år, er fra ikke-
akademiske hjem
Der er ca. 12.000 unge på de videregående uddannelser, der hvert år
bliver færdiguddannet, der har gjort brug af det fleksible SU-år. Af dem
kommer 73 pct. fra ikke-akademiske hjem. En undersøgelse fra EVA
viser desuden, at studerende med ufaglært eller faglært forældrebag-
grund har størst risiko for at falde fra første uddannelse.
https://www.akademikerne.dk/over-70-pct-af-de-studerende-der-
benytter-det-6-su-aar-kommer-fra-ikke-akademiske-hjem/
Studerende uden det fleksible SU-år har et 20 pct. større frafald
Studerende, der ikke har ret til det ekstra SU-år, har 20 pct. større risi-
ko for at falde fra end studerende med ret til det ekstra SU-år. Omsat til
hoveder betyder det, at ca. 1.700 flere studerende årligt vil afbryde de-
res videregående uddannelse, hvis det fleksible SU-år afskaffes.
https://www.akademikerne.dk/fjernelsen-af-det-fleksible-su-aar-kan-
oege-fra-faldet-paa-de-videregaaende-uddannelser/
Det fleksible SU-år bruges primært af studieskiftere
Det er primært studieskiftere, der gør brug af det fleksible SU-år. Hvor
studieskiftere bruger 114 ugers ekstra SU, bruger studerende, der ikke
skifter studie, kun 9 ugers ekstra SU. Tal fra EVA viser også, at to ud af
tre studerende, der falder fra en uddannelse, påbegynder en ny inden
for tre år. Fjerner man det ekstra SU-år, stiger risikoen for, at frafaldne
ikke starter ny uddannelse.
https://www.akademikerne.dk/ekstra-su-
bruges-i-hoej-grad-af-studerende-der-skifter-studie-3/
Den 18. december 2023
Sagsnr. S-2023-160
Dok.nr. D-2023-52694
bba/
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
DK
1358
København K.
T
E
W
+45 3369 4040
[email protected]
www.ac.dk
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Henvendelse af 18/12-23 fra Akademikerne om det fleksible SU-år
Det er mit ønske, at analyserne kan være med til at nuancere videns-
grundlaget for den politiske debat om det fleksible SU-år. En isoleret
gevinst på arbejdsudbud kan nemlig risikere at få store konsekvenser
for unges muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse -
hvad end det handler om Danmarks kommende lærere, sygeplejersker,
IT-specialister eller ingeniører.
Jeg stiller mig gerne til rådighed over for udvalget for videre dialog om
analyserne og vores bekymringer ved forringelserne af SU-systemet.
Med venlig hilsen
Lisbeth Lintz
Side 2 af 2