Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 20
Offentligt
2802325_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 73 (Alm. del) af 27.
november 2023 stillet efter ønske fra Lise Bertelsen (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om der som konsekvens af den kommende økonomiske
analyse fra Finansministeriet om regneprincipper for beløbsordningerne kan ind-
regnes en højere arbejdsudbudseffekt fra internationale studerende, fordi en del af
dem bliver i Danmark efter endt studie, og kan ministeren i forlængelse heraf op-
datere arbejdsudbudseffekten af flere internationale studerende som følge af kan-
didatreformen?
Svar
Det nye empiriske grundlag for regneprincipperne for beløbsordningerne om-
handler virkninger på beskæftigelsen af at ændre i beløbsgrænsen. En reduktion af
beløbsgrænsen gør det alt andet lige lettere for internationale studerende at opnå
beskæftigelse i Danmark efter endt studie. Denne potentielle beskæftigelsesvirk-
ning vil således indgå i skønnet for virkningen af en ændring i beløbsgrænsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at beløbsordningen kun er relevant for ikke-EU
borgere og at størstedelen af de internationale studerende, der pt. studerer i Dan-
mark, er EU-borgere.
Hvis tilgangen af internationale studerende fra lande uden for EU stiger, kan det
trække i retning af et øget antal personer med ophold efter beløbsordningerne. Ef-
fekterne heraf indregnes i takt med at de måtte blive realiseret.
Regneprincipperne for beløbsordningerne kan imidlertid ikke anvendes til at
skønne over, hvor mange internationale studerende, der bliver boende i Danmark
efter endt studie, og i hvilket omfang de vil være i beskæftigelse. Det skyldes bl.a.,
at regneprincipperne som nævnt går på virkninger af at ændre i beløbsgrænsen og
ikke på at opgøre virkningen af selve beløbsordningerne. Hertil kommer, at de in-
ternationale studerende også vil kunne opnå ophold efter andre grundlag end via
beløbsordningerne, herunder via arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU.
Etableringen af regneprincipper for beløbsordningerne ændrer således ikke på
vurderingen af, at der ikke findes tilstrækkelig empirisk grundlag for at indregne
en effekt af flere internationale studerende i årene efter endt studie.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Kopi til orientering af FIU alm. del - svar på MFU spm. 73 om der som konsekvens af den kommende økonomiske analyse fra Finansministeriet om regneprincipper for beløbsordningerne kan indregnes en højere arbejdsudbudseffekt fra internationale studerende, fordi en del af dem bliver i Danmark efter endt studie
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister