UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 17
Offentligt

STRATEGISKE

TEKNOLOGIER

FOR DANMARK

12 teknologier, der

accelererer og understøtter

omstillingen til en fossilfri,

biobaseret og digitalt

understøttet fremtid.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Anmodning om foretræde fra fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentation fra foretræde for udvalget den 16/1-24

Indholdsfortegnelse

Resumé

Identifikation af strategiske teknologifelter for Danmark

4 teknologifelter for en fossilfri fremtid

Fossilfri 1: Vedvarende energi

Fossilfri 2: Energilagring og -konvertering

Fossilfri 3: Landbrugsteknologi

Fossilfri 4: Grøn transport

4 teknologifelter for en biobaseret fremtid

Biobaseret 1: Biomedicinske teknologier

Biobaseret 2: Nye ingredienser og proteinkilder

Biobaseret 3: Bioteknologisk produktion

Biobaseret 4: Bioenergi og bæredygtige brændstoffer

4 teknologifelter for en digitalt understøttet fremtid

Digital 1: Robotteknologi

Digital 2: Kvanteteknologi

Digital 3: Data Science

Digital 4: Smart infrastruktur

Appendiks

Forord

Danmark har

behov for

en teknologistrategi

Evnen til at udvikle og omstille sig til teknologiske løsninger, der bliver kritiske for

fremtidens energiproduktion, sundhed, klima, fødevareproduktion og ikke mindst

sikkerhed, bliver i stigende grad afgørende for et lands resiliens og økonomi. Denne

analyse rummer nogle af Danmarks stærkeste teknologilederes bud på 12 teknolo-

gifelter, der vil være kritiske for Danmarks fremtid.

Analysen, der er første udspil fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV’s nye,

femårige projekt ”Guide til et resilient Danmark”, er ATV’s bud på de teknologifelter,

hvor Danmark har de bedste forudsætninger for at udvikle og eksportere løsninger

til resten af verden.

Som baggrund for identificering af teknologifelterne har ATV bl.a. screenet 25

internationale analyser af globalt kritiske teknologier – herunder den australske

tænketank Australian Strategic Policy Institute, ASPI’s Critical Technology Tracker.

ASPI vakte i foråret global opsigt med en kortlægning af verdens landes forsknings-

styrke inden for 44 globalt kritiske teknologifelter. Konklusionen var, at Kina er

førende inden for 37 af de 44 teknologier, og at der i dag foregår et globalt kapløb

om at udvikle teknologiske løsninger til fremtidens resiliente samfund.

Det er denne skærpede teknologikonkurrence, der er i fokus for ATV’s nye projekt,

der har som formål at gøre Danmark til et foregangsland for verdens omstilling til

stadig mere fossilfrie, biobaserede og digitalt understøttede løsninger. Det er ATV’s

overbevisning, at denne omstilling er helt nødvendig for at håndtere store samfunds-

udfordringer som klimaforandringer, bæredygtig energiforsyning og udfordringer

inden for fødevarer, sundhed, sikkerhed m.m.

De 12 teknologifelter er ATV’s bud på, hvordan Danmark bedst spiller ind i en

skærpet global teknologikonkurrence med fokus på verdens - og vores egen - fremti-

dige resiliens. Nu er det vigtigt, at politikerne kommer ind i kampen og bidrager

med en langsigtet strategi, som understøtter forskning, udvikling, implementering

og eksport inden for disse teknologifelter til gavn for Danmarks fremadrettede

økonomi og bæredygtighed.

God læselyst.

Rapporten ”Strategiske teknologier for Danmark” er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut som en del

af ATV’s projekt ”Guide til et resilient Danmark”

GUIDEKOMITÉEN FOR GUIDE TIL ET RESILIENT DANMARK

Charlotte Rønhof

(formand), professionelt bestyrelsesmedlem;

Claus Crone Fuglsang

(næstformand), Executive

Vice President, Novozymes;

Carsten Orth Gaarn-Larsen

(2. næstformand), koncerndirektør, Danmarks Tekniske

Universitet;

Anna Haldrup,

institutleder, Københavns Universitet;

Astrid Haug,

CEO, Astrid Haug Bureau;

Eskild

Holm Nielsen,

dekan, Aarhus Universitet: Helle Rootzén, CEO, andhero;

Lars Enevoldsen,

Senior Vice President,

Kamstrup;

Lisbeth Knudsen,

strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen;

Mads Søndergaard,

koncerndirektør

byggeri, NIRAS;

Mette Juhl Jørgensen,

CEO, Plus Solutions;

Michael Lumholt,

Founder, Lumholt Space Techno-

logies;

Michael Hauschild,

professor, DTU Sustain;

Søren Riis,

Vice President, Cochlear;

Thomas Bech Hansen,

Executive Vice President, FORCE Technology

ATV’S SEKRETARIAT

Ansvarshavende redaktør: Lia Leffland, akademidirektør; redaktør: Bjarke Wiegand, chefkonsulent; medforfatter:

Mette Tolling, kommunikationskonsulent; korrektur: Lise Thurmann, chefsekretær; illustrationer: Julie Seiden,

student med hjælp fra ChatGPT og Midjourney.

DESIGN OG PRODUKTION: Westring Kbh.

november 2023

ISBN: 87-7836-128-1

EAN: 978-87-7836-128-8

Trykt på 100%

genbrugspapir

NOR

MILJØMÆR

ING

Carsten Toft Boesen

Præsident for ATV,

CEO for NIRAS

Charlotte Rønhof

Formand for ATV’s Guidekomité,

professionelt bestyrelsesmedlem

541-740

Resumé

Denne rapport er den første analyse fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV’s projekt ”Guide til et

resilient Danmark” (se boks nederst på siden).

Analysen er udarbejdet af Teknologisk Institut på opdrag

fra ATV. Den identificerer 12 teknologifelter, som er af

kritisk betydning for Danmarks fremtidige økonomi,

resiliens og konkurrenceevne.

Det er teknologifelter, som internationale analyser

udpeger som strategiske fokusområder for bæredygtig-

hed og resiliens på globalt plan, og som ATV’s eksperter

vurderer:

1. …er væsentlige for Danmarks omstilling til et bære-

dygtigt og resilient samfund.

2. …potentielt kan blive danske styrkeområder i den

internationale teknologikonkurrence.

EN OBLIGATORISK OMSTILLINGSOPGAVE

ATV har identificeret tre teknologiske omstillingsområder, som er fuldstændig essentielle for udviklingen af et

bæredygtigt, resilient og ikke mindst konkurrencedygtigt samfund.

Fossilfrie

teknologier er helt nødvendige for at

nedbringe verdens CO2-udslip, sikre energiforsyning og

minimere risici for energikonflikt.

Biobaserede

teknologier er helt nødvendige for

udvikling af nye sundhedsløsninger, reduktion af miljø-

belastning fra landbrug og industri og for at brødføde en

voksende befolkning.

Digitalt understøttede

teknologier er helt nødvendige

for at reducere ressourceforbrug, øge effektivitet og

produktivitet og holde samfund i gang under pandemier

og lignende.

Omstilling inden for disse områder er nødvendig for

verdens bæredygtighed og skal ses i en sammenhæng.

De 12 teknologifelter er:

Danske styrkeområder i en fossilfri fremtid

Vedvarende

energi

Energilagring

og -konvertering

Landbrugs-

teknologi

Grøn

transport

Danske styrkeområder i en biobaseret fremtid

Biomedicinske

teknologier

Nye

ingredienser

og proteinkilder

Bioteknologisk

produktion

Bioenergi og

bæredygtige

brændstoffer

I rapporten symboliseres det med, at områderne er for-

bundet i en treenighed, hvor de konvergerer og påvirker

hinanden på kryds og tværs.

Danske styrkeområder i en digitalt understøttet fremtid

Robot-

teknologi

Kvante-

teknologi

Data

Science

Smart

infrastruktur

Danmark som foregangsland

Analysen udpeger 12 teknologifelter inden for de tre

områder, som både er væsentlige for Danmarks egen

omstilling, og hvor Danmark har de stærkeste forudsæt-

ninger for at bidrage til resten af verdens obligatoriske

omstilling.

En målrettet satsning på disse teknologifelter vil styrke

Danmarks konkurrenceevne og eksport inden for

områder, der er globalt efterspurgte. Samtidig vil det

bidrage til at accelerere Danmarks egen omstilling mod

et bæredygtigt samfund med fortsat høj velfærd, stabil

energiforsyning og økonomisk tryghed.

I sidste ende er ambitionen med ATV’s Guideprojekt at

gøre Danmark til et foregangsland for resten af verdens

omstilling til stadig mere fossilfrie, biobaserede og

digitalt understøttede teknologier.

Sådan har vi gjort

Teknologisk Institut har identificeret de 10

vigtigste teknologiske udviklingsfelter på globalt

plan inden for henholdsvis fossilfri, biobaseret og

digital omstilling på baggrund af et desktopstudie

af internationalt anerkendte kilder (se appendiks

side 40-42).

Gennem en spørgeskemaundersøgelse er ATV’s

medlemmer blevet bedt om at prioritere de tekno-

logifelter, som er mest væsentlige for Danmarks

omstilling til et resilient og bæredygtigt samfund,

og de felter, hvor Danmark har de stærkeste forud-

sætninger for at udvikle og eksportere løsninger til

resten af verden.

Denne rapport er ATV’s sekretariats redigering og

perspektivering af en mere omfattede bag-

grundsrapport fra Teknologisk Institut, som kan

tilgås her: https://atv.dk/udgivelser-viden/

baggrundsrapport-kritisk-teknologi-til-fremtidens-

resiliente-samfund

Inden for disse teknologifelter vurderer ATV’s eksperter,

at Danmark har de stærkeste forudsætninger for at

udvikle og eksportere løsninger til resten af verden.

Teknologifelterne og deres strategiske betydning for

Danmark beskrives nærmere på side 10 - 39.

Om ATV’s projekt: ”Guide til et resilient Danmark”

Projektet vil styrke Danmarks resiliens, bæredygtighed

og konkurrenceevne ved at accelerere omstillingen til

stadig mere fossilfri, biobaserede og digitalt under-

støttede teknologier.

Projektet er påbegyndt december 2022 og løber over

fem år til december 2027.

Den overordnede budgetramme er på 48,5 mio. kr.

Projektet støttes af alle Danmarks otte universiteter

samt fem markante fonde (se sponsorliste på side 43).

Projektet bygger videre på ATV’s femårige ”Science

& Engineering-projekt”, der i perioden 2016 – 2021

har påvist en stærk sammenhæng mellem et sam-

funds velstand og samfundets investeringer i STEM

(Science, Technology, Engineering and Mathematics).

Yderligere information: https://atv.dk/temaer

-projekter/tema/guide-til-resilient-danmark

Identifikation af strategiske

teknologifelter for Danmark

For at identificere strategiske teknologier for Danmark

har ATV kortlagt, hvilke teknologiske løsninger der på

globalt plan betragtes som væsentligst for den obligato-

riske omstilling til stadig mere fossilfrie, biobaserede og

digitalt understøttede teknologier.

Det er løsninger, der vurderes at bidrage mest til bære-

dygtighed og resiliens, hvilket er et tiltagende fokus for

alle nationer. De nationer, der er bedst til at håndtere

samfundsudfordringer, der truer deres bæredygtighed

og resiliens, vil nemlig også stå stærkest i den globale

økonomi.

For alle nationer gælder det om dels at omstille egen

infrastruktur til at håndtere fremtidige samfundsudfor-

dringer, dels at identificere områder, hvor nationen kan

bidrage til resten af verdens obligatoriske omstilling.

Denne rapport fokuserer primært på sidstnævnte: Dan-

marks muligheder for at udvikle og eksportere løsninger

til resten af verden, da det er her Danmarks bidrag til den

globale udvikling er størst, og det er samtidig fundamen-

tet for vores egen økonomi og velfærd.

Danmarks stærkeste teknologiledere

Prioriteringen af teknologifelterne er foretaget af nogle

af Danmarks bedst kvalificerede teknologiledere fra virk-

somheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner.

For at blive optaget som medlem af ATV skal man have

udmærket sig ved en høj faglighed inden for teknisk

videnskab, naturvidenskab, digitalisering, sundhedsviden-

skab eller beslægtede områder. Desuden skal man have

et bredt samfundsmæssigt udsyn og et ønske om at gøre

en indsats for samfundet.

deres interesse i fremtidens teknologier, og dels om de

konkret arbejder med teknologi.

Respondenterne blev ligeledes bedt om at angive, i

hvor høj grad de arbejder med et af de tre overordnede

teknologiområder, som denne rapport omhandler.

Den store erfaring med – og interesse for – fremtidens

teknologi gør det relevant at høre, hvad netop disse re-

spondenter ser som væsentlige teknologier og områder,

hvor Danmark kan markere sig internationalt.

Stort fokus på fremtidens teknologi

For at kvalificere respondentgruppens berøring med

teknologifelterne, blev respondenterne dels spurgt om

Analysen bygger på tre trin

Trin 1

Teknologisk Institut har screenet 25 teknologiske

analyser og forecasts fra både danske og internationale

kilder for at identificere de vigtigste teknologier i den

globale omstilling til stadig mere fossilfrie, biobaserede

og digitalt understøttede teknologier. Disse kilder er

specificeret i rapportens appendiks side 40.

For hver kilde har Teknologisk Institut registreret, hvilke

teknologier der er betegnet som strategisk vigtige i de

kommende år inden for digitalt understøttede teknologier,

biobaserede teknologier og teknologier for et fossilfrit

samfund. Denne screening resulterede i identifikation af

105 teknologier.

Trin 2

Analysens andet trin var at udvælge og gruppere de

105 teknologier i 30 teknologifelter, 10 inden for hvert

omstillingsområde.

Teknologisk Institut er ansvarlig for den endelige defini-

tion af de 30 teknologifelter, men ATV’s Guidekomité har

defineret følgende kriterier, som teknologierne i teknologi-

felterne skal indfri en eller flere af. Teknologierne skal:

1. bidrage væsentligt til at skabe resiliens over for en

eller flere samfundsudfordringer.

2. bygge videre på en styrkeposition i Danmark – eller

kunne blive et område, hvor Danmark gør sig gælden-

de i fremtiden.

3. have relevans inden for de næste 5-10 år og fremad-

rettet.

Trin 3

Analysens tredje skridt var at konsultere ATV’s medlem-

mer gennem en spørgeskemaundersøgelse.

Spørgeskemaet blev i september 2023 sendt til i alt 779

ATV-medlemmer, hvoraf 256 har svaret, hvilket giver en

svarprocent på 33. Ikke alle respondenter har imidlertid

leveret et helt eller rettidigt svar, så i den følgende

analyse indgår 236 besvarelser.

I spørgeskemaundersøgelsen blev medlemmerne, inden

for hvert af de tre omstillingsområder, konsulteret med to

hovedspørgsmål:

Hvilke teknologifelter mener du er væsentligst for

Danmarks omstilling inden for de næste 5-10 år – her-

under for vores samlede resiliens over for økonomiske,

sikkerheds-, klima- og miljømæssige trusler samt andre

store samfundsudfordringer?

Inden for hvilke teknologifelter mener du, at Danmark

inden for de næste 5-10 år har de stærkeste forudsæt-

ninger for at udvikle og eksportere løsninger til resten

af verden?

Under hvert spørgsmål blev ATV’s medlemmer inviteret til

at prioritere op til fem teknologifelter. Medlemmerne fik

desuden mulighed for selv at tilføje teknologifelter.

De 12 teknologifelter, som er beskrevet i denne rapport,

blev efterfølgende udvalgt baseret på teknologifelterne,

hvor Danmark vurderes at have bedst potentiale for at

levere løsninger til resten af verden.

Det er således teknologifelter, som i internationale

analyser udpeges som strategiske fokusområder for

bæredygtighed og resiliens på globalt plan, og som ATV’s

eksperter vurderer potentielt kan blive danske styrkeom-

råder i den internationale teknologikonkurrence.

På en skala fra 0 til 100

Interesse i teknologi

Hvor meget vil du sige, at du

interesserer dig for fremtidens

teknologier?

Arbejder med teknologi

Hvor meget fylder arbejde med

teknologi i dit professionelle virke

- når du ser bort fra fx almindelig

brug af IT-kontorprogrammer eller

mobiltelefon?

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer september/oktober 2023

På en skala fra 0 til 100

I hvor høj grad er

fossilfri teknologier

en del af dit arbejde?

I hvor høj grad er

biobaserede teknologier

en del af dit arbejde?

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer september/oktober 2023

I hvor høj grad er

digitalt

understøttede teknologier

en del af dit arbejde?

TEKNOLOGILEDERNES PRIORITERING

I spørgeskemaundersøgelsen blev medlemmerne, inden

for hvert af de tre overordnede teknologiområder, præ-

senteret for en liste med de ti teknologifelter i tilfældig

rækkefølge for ikke at påvirke prioriteringen.

Vurderingerne af teknologiernes væsentlighed for

Danmarks omstilling og deres potentiale for at udvikle sig

til danske styrkeområder i den internationale konkurrence

følges stort set ad teknologi for teknologi.

I denne rapport har vi valgt at prioritere vurderingen af

teknologifelternes potentiale for udvikling og eksport

af løsninger til resten af verden. Det er vores license

to operate i en globaliseret verden, hvor teknologiske

løsninger, der kan afhjælpe store samfundsudfordringer,

bliver en stadig mere dominerende del af den globale

økonomi og dynamik.

TOP

Fossilfrie teknologier

Potentielt styrkeområde

Vedvarende energi, fx sol, vind eller bølger

76 %

Væsentligst for resiliens

69 %

50 %

48 %

36 %

32 %

30 %

29 %

25 %

12 %

37 %

31 %

32 %

29 %

67 %

39 %

45 %

Energilagring og -konvertering, fx batterier eller Power-to-X

Landbrugsteknologi, fx præcisionslandbrug eller forædling

Grøn transport, fx skibsfart, elbiler og autonome systemer

Alternative brændstoffer, fx e-fuels, bioenergi

Intelligente energinet, fx smart grid

Energioptimering i byer, fx smart city-teknologier, varmepumper

Teknologi til opfangning, lagring eller udnyttelse af CO2 (CCUS)

Energieffektivt byggeri, fx med nye materialer

Teknologier til fremtidens fossilfrie samfund

Teknologifelter, der bidrager til et fossilfrit samfund, er

fx alternative energikilder, systemer, der understøtter

eller udnytter de alternative energikilder, teknologier,

som udnytter energien mere effektivt, så energibehovet

reduceres, samt teknologier, som afbøder effekten af de

fossile brændstoffers udledning af klimagasser.

ATV’s medlemmer udpegede vedvarende energi, ener-

gilagring og -konvertering, landbrugsteknologi og grøn

transport som de teknologifelter, hvor Danmark har de

stærkeste forudsætninger for at udvikle og eksportere

løsninger til resten af verden.

Det teknologifelt, hvor færrest ATV-medlemmer mener, at

Danmark har forudsætninger for at udvikle og eksportere

løsninger til resten af verden, er ”alternative energiformer

som fusionsenergi, kernekraft, geotermi”. Til gengæld

vurderer næsten hver tredje, at teknologifeltet vil få en

væsentlig betydning for Danmarks resiliens i de kom-

mende år. Emnet ”energioptimering i byer” er vurderet

væsentligt for Danmark. Dette tema kan imidlertid ses i

sammenhæng med det bredere tema ”smart infrastruk-

tur” under de digitalt understøttede teknologier, hvor

potentialet for eksport er vurderet højt.

Alternative energiformer, fx fusionsenergi, kernekraft, geotermi

TOP

Biobaserede teknologier

Potentielt styrkeområde

49 %

47 %

45 %

38 %

26 %

25 %

19 %

14 %

11 %

12 %

17 %

32 %

44 %

23 %

45 %

Væsentligst for resiliens

53 %

48 %

Biomedicinske teknologier, fx personlig medicin, genteknologi

Nye ingredienser eller proteinkilder

Bioteknologisk produktion – biologiske processer i produktionen

Bioenergi og bæredygtige brændstoffer, fx biofuels

Bioinformatik og biocomputing

Syntetisk biologi og molekylær teknologi

Biobaserede materialer, fx til byggeri, plast mv.

Kunstige fødevarer, fx kunstigt kød

Bionik og bioinspireret teknologi

Neuroteknologi - teknologi, der kobles til hjernen

Teknologier til fremtidens biobaserede samfund

De fleste biobaserede teknologifelter tager udgangspunkt

i biologi og omtales i Danmark ofte under ét som bioso-

lutions. I kildematerialet blev der ud over biobaserede tek-

nologifelter peget på felter, hvor ikke-biobaseret teknologi

sammenkobles med biologi, som fx neuroteknologi,

bionik eller biocomputing.

For teknologifelterne til et biobaseret samfund pegede

ATV’s medlemmer på biomedicin, nye ingredienser, biolo-

gisk produktion samt bioenergi som teknologifelter, hvor

Danmark har de stærkeste forudsætninger for at udvikle

og eksportere løsninger til resten af verden.

TOP

Digitalt understøttede teknologier

Potentielt styrkeområde

Robotteknologi, droner, vision og automatisering

74 %

48 %

46 %

42 %

27 %

22 %

21 %

12 %

14 %

17 %

30 %

33 %

56 %

47 %

46 %

78 %

Væsentligst for resiliens

73 %

Teknologier til fremtidens digitalt understøttede samfund

Digitale teknologifelter har stor betydning som nøgletek-

nologi til udvikling af øvrige teknologier på en lang række

områder. Det gælder også udvikling af teknologier til et

fossilfrit og et biobaseret samfund.

Et stort flertal af ATV’s medlemmer arbejder i det daglige

med digitalt understøttede teknologier, og medlemmerne

pegede på Data Science, robotteknologi, smart infrastruk-

tur og kvanteteknologi som de fire teknologifelter, hvor

Danmark har størst mulighed for at gøre sig gældende

globalt i de kommende 5-10 år.

En interessant observation er, at over halvdelen af

respondenterne peger på cybersikkerhed som et væsent-

ligt teknologifelt med betydning for Danmarks resiliens,

men kun godt en femtedel vurderer, at Danmark har

særlige forudsætninger inden for feltet. Her er det værd

at bemærke, at udviklingen inden for cybersikkerhed er

forbundet med forventninger til krypteringsteknologi

inden for udviklingen af kvanteteknologi. Et teknologifelt,

hvor knap halvdelen af ATV’s medlemmer vurderer, at

Danmark har stærke forudsætninger for at kunne bidrage

til resten af verden i de kommende 5-10 år. Cybersikker-

hed er derfor implicit medregnet som potentielt styrke-

område i denne rapport.

Kvanteteknologi

Data Science, fx kunstig intelligens, algoritmer, cloud og Big Data

Smart infrastruktur, fx intelligente byer og smart grid

Digital produktion og byggeri

Netværk og telekommunikation, fx Internet of Things

Cybersikkerhed, fx blockchain eller kryptering

Specialiseret computing, fx microelectronics eller superledere

Immersive teknologier, fx virtual reality eller metaverse

Autonome transportmidler og mobilitetsteknologi

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer september/oktober 2023. 236 ATV-medlemmer har afgivet deres stemme på, hvilke

teknologifelter Danmark inden for de næste 5-10 år har de stærkeste forudsætninger for at udvikle og eksportere løsninger inden for. Og

medlemmerne har stemt på, hvilke teknologifelter der er de væsentligste for Danmarks omstilling inden for de næste 5-10 år.

Danmark er organisatorisk, kulturelt og socialt i en unik position til at

agere sandkasse for verdens omstilling til fossilfrie teknologier.

Målet er, at vi opfylder vores egne og fremtidige generationers behov

inden for planetens biofysiske grænser. Derfor skal vi i den fossilfrie

omstilling kigge på det samlede billede, når vi vurderer teknologiske

løsninger. Vi skal være klar over, hvilket aftryk nye teknologier har på både

klima, biodiversitet, ressourcer og forurening.

Samtidig skal vi huske på, at teknologi ikke løser problemet alene. Den

fossilfrie omstilling handler også om at stoppe forbrugsspiralen, så effek-

ten af ny grøn teknologi bliver en markant reduktion af miljøbelastningen.

Danmarks rolle i verdens grønne omstilling er at demonstrere teknologi-

ske løsninger, som resten af verden kan importere eller lade sig inspirere

Afventer ai-genereret billede fra ATV

af. Der er hele økosystemet interessant, fordi det ikke er en enkelt tekno-

logi, vi skal udvikle. Det er systemeksport. Der har Danmark som lille, agilt

land en fordel.

Vi har i Danmark været verdensledende i mange år inden for vindteknolo-

gi. Jeg mener, at vi har forudsætningerne for at kunne gøre det igen inden

for andre områder, som fx Power-to-X og hydrogenproduktion, ligesom vi

også har stærke forudsætninger for at omstille landbruget.

Michael Hauschild,

professor, DTU Sustain

og medlem af ATV’s Guidekomité

“

Fossilfri fremtid

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

4 teknologifelter for en

Vedvarende energi

Energilagring og

-konvertering

Landbrugsteknologi

Grøn transport

AI-genereret billede baseret på ATV’s beskrivelse af teknologifeltet

Vedvarende energi.

Anvendte programmer er Midjourney og ChatGPT.

Fossilfri

Vedvarende

energi

Vedvarende energi udgør grundlaget for fremtidens energiproduktion. Det dækker over en bred

vifte af teknologier som sol-, vind- og bølgeenergi. Foruden at reducere CO2-udledningerne er

det forbundet med en lang række fordele som forsyningssikkerhed, sundhed og jobskabelse.

ATV vurderer

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer

september/oktober 2023

Hvad

Teknologifeltet vedvarende energi er teknolo-

gier, metoder og apparater, der anvendes til at

udvinde og udnytte energi fra vedvarende kilder

såsom sol, vind, vand, geotermi og biomasse.

Det er uudtømmelige kilder, der har lav eller

ingen udledning af drivhusgasser. Fordelene ved

vedvarende energi forstærkes af systemintegra-

tion, hvor en bred vifte af energikilder integreres

i den samlede produktion, og hvor energilagring

og Power-to-X håndterer variabiliteten i produkti-

onen fra især sol og vind.

reducerer sundhedsudgifterne. Endelig skaber

vedvarende energi lokale arbejdspladser og

styrker den lokale økonomi. For at sikre, at ved-

varende energi kan møde samfundets behov, er

investering i infrastruktur, teknologisk udvikling

og justering af energisystemer nødvendig.

Danmark

Hvorfor

Ved at erstatte fossile brændstoffer med

vedvarende energikilder kan samfundet drastisk

reducere udledningen af klimagasser. Desuden

er vedvarende energi forbundet med bedre for-

syningssikkerhed. Vedvarende energi er primært

nationale energikilder, så afhængigheden af

andre lande, som fx Rusland eller Saudi Arabien,

og dermed sårbarheden over for prisudsving og

forsyningsafbrydelser reduceres. Vedvarende

energi spiller også en rolle i at mindske luftfor-

urening, hvilket forbedrer folkesundheden og

Danmark er stærkt positioneret, når det gælder

vedvarende energi med veletablerede, globale

spillere i spidsen for et stort økosystem af

underleverandører, rådgivere og vidensinstitu-

tioner. En væsentlig forklaring på positionen er,

at vedvarende energi er understøttet og udviklet

over de seneste 45 år med globale ledere i

vindindustrien som Vestas, Siemens og Ørsted.

2022 var et rekordår for vedvarende energi i

Danmark, hvor 45,6 pct. af det danske energifor-

brug (uden international transport) blev dækket

af vedvarende energi – heraf halvdelen fra fast

biomasse som træpiller, skovflis, bionedbrydeligt

affald, halm, brænde og træaffald.

Danmark har øget sin solenergikapacitet betyde-

ligt i de senere år.

AI-genererede illustrationer

Baseret på beskrivelserne af teknologifelterne har ChatGPT lavet en tekstbeskrivelse (prompt)

til AI-softwaren Midjourney. Med egne justeringer kom vi frem til de 12 illustrationer på denne

og de følgende sider.

AI-genereret billede baseret på ATV’s beskrivelse af teknologifeltet

Energilagring og -konvertering.

Anvendte programmer er Midjourney og ChatGPT.

Fossilfri

Energilagring

og -konvertering

Energilagring og -konvertering er et kritisk teknologifelt i et bæredygtigt energisystem, da det

understøtter de vedvarende teknologier. Teknologier som batterier, Power-to-X og termisk

lagring optimerer energiforsyningen og sikrer en stabil og pålidelig energitjeneste.

ATV vurderer

Afventer ai-genereret billede fra ATV

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer

september/oktober 2023

Systemintegration mellem vedvarende energi og

energilagring og -konvertering udgør en grund-

sten i overgangen til et bæredygtigt og resilient

energisystem. Batterier, Power-to-X og termisk

lagring er klare eksempler på løsninger inden for

dette felt.

Batteriteknologi muliggør lagring af elektricitet,

når produktionen overstiger forbruget. Batterier

spiller en central rolle i udvikling af grøn trans-

port og har den fordel at kunne lagre energi over

lang tid. Termisk lagring har samme funktion og

fungerer ved at opvarme eller nedkøle fx vand,

sten, salte, olier eller metaller med den vedva-

rende energi. Generelt set udmærker termisk

lagring sig ved et lavt energitab.

Power-to-X gør det muligt at fremstille brint ud

fra elektricitet og vand (elektrolyse). Brinten kan

videre anvendes til at fremstille brændstoffer til

fx tung vej- og lufttransport. Brinten kan også

anvendes i proces med kvælstof til at producere

ammoniak, der kan anvendes til fx søfart eller

gødning.

Hvad

forsyningssikkerheden. Power-to-X er særlig

relevant inden for områder, der ikke umiddelbart

kan elektrificeres direkte. For eksempel kan

overskydende elektricitet fra vedvarende kilder

anvendes til at fremstille brint, som derefter

kan anvendes som brændstof eller råmateriale i

industri og transport.

Danmark

Danmark er i skarp, international konkurrence

om udvikling af batterimarkedet, men er førende

inden for flere termiske lagringsteknologier og er

stærkt positioneret inden for forskning, udvikling

og afprøvning af Power-to-X-teknologier. Dansk

Center for Energilagring har netop udgivet en

rapport, der giver status på Danmarks styrkepo-

sitioner inden for teknologifeltet. I Power-to-X-

værdikæden har Danmark stærke kompetencer

og solid erfaring inden for elektrolyseteknologi,

syntesekemi, energieffektivitet og digitalt

integrerede energisystemer (gas, varme og el).

Inden for termiske lagringsteknologier er

Danmark særlig stærk på løsninger til lagring

af varme under 100°C, men er også i fuld gang

med at udvikle højtemperatur energilagring.

En teknologi, som udgør et uindfriet potentiale,

Danmark kan udnytte.

Hvorfor

Energilagring med batterier eller termisk lagring

muliggør en mere fleksibel og effektiv anven-

delse af vedvarende energikilder og forbedrer

AI-genereret billede baseret på ATV’s beskrivelse af teknologifeltet

Landbrugsteknologi.

Anvendte programmer er Midjourney og ChatGPT.

Fossilfri

Landbrugsteknologi

Landbrugsteknologi rummer nye teknologier, der imødekommer et stigende behov for

fødevarer, hvor man samtidig minimerer miljøpåvirkning, klimabelastning og fremmer

bæredygtighed. I fremtidens bæredygtige landbrug er præcisionslandbrug og planteforædling

fremtrædende innovative teknologifelter.

ATV vurderer

Afventer ai-genereret billede fra ATV

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer

september/oktober 2023

Præcisionslandbrug anvender avancerede

teknologiske værktøjer og dataanalyse til at

optimere markforvaltning på et mere detaljeret

niveau. Ved hjælp af sensorer, GPS, droner og

automatiserede maskiner er landmænd i stand

til at målrette anvendelsen af vand, gødning

og pesticider præcist, hvor det er nødvendigt.

De nye teknologier kan også anvendes til at

selektere marker til forskellige afgrøder og til at

monitorere fx udvaskning og dermed bidrage

til, at landbrugsdriften sker i balance med de

omkringliggende naturområder.

Planteforædling involverer skabelsen af nye, for-

bedrede plantesorter med øgede udbytter, bedre

ernæringsværdi og større modstandsdygtighed

over for sygdomme, skadedyr og ekstreme

vejrforhold.

Landbrugsteknologier, der reducerer behovet

for fossile ressourcer, kan fx være brug af

overskudshalm eller restfibre fra biogas til at

lave biokul og dyrkningsmetoder, der lagrer mere

kulstof i jorden.

Hvad

Hvorfor

Landbrugsteknologi er central for at kunne

brødføde en voksende verdensbefolkning på

en bæredygtig måde i kampen mod klimaforan-

dringer, ressourceknaphed, befolkningstilvækst

og tab af biodiversitet. Landbrugsteknologi kan

være svaret på et mere produktivt og bæredyg-

tigt landbrug og dermed fødevareforsyning, hvor

afhængigheden af fossile kilder reduceres.

Danmark

Danmark har en lang tradition med udvikling

af teknologi, forsøgsaktivitet og rådgivning af

landmænd. Landbruget i Danmark optager 61

pct. af hele Danmarks areal – ca. 2,6 millioner

hektarer. Med dyrkningsoplysninger på 88 pct. af

det danske landbrugsareal har danske land-

mænd gode datagrundlag for at videreudvikle et

intelligent landbrug.

AI-genereret billede baseret på ATV’s beskrivelse af teknologifeltet

Grøn transport.

Anvendte programmer er Midjourney og ChatGPT.

Fossilfri

Grøn

transport

Grøn transport inden for bl.a. skibsfart, biler og autonome systemer repræsenterer en

omfattende transformation af transportsektoren med henblik på at reducere CO2-emissioner

og fremme bæredygtighed. Teknologifeltet har stærk sammenhæng med både digitalisering,

energilagring og -konvertering og smart grid.

ATV vurderer

Afventer ai-genereret billede fra ATV

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer

september/oktober 2023

Grøn transport inden for bl.a. skibsfart, biler

og autonome systemer er et teknologifelt, der

reducerer behovet for fossile brændstoffer ved

at anvende alternative brændstoffer eller ved at

reducere transportbehovet gennem logistik og

optimeringer. De fossile brændstoffer udskiftes

med elektricitet eller forskellige former for

e-fuels.

Elbiler er en central komponent i denne omstil-

ling, særligt når de oplades med strøm fra ved-

varende energikilder. Skibsfarten, der traditionelt

er en stor kilde til global CO2-udledning, oplever

også en grøn revolution. Hybrid- og elektriske

skibssystemer, brintbaserede løsninger samt

optimering af skibsdesign for bedre brænd-

stofeffektivitet er nogle af de metoder, der tages

i brug for at reducere sektorens klimaaftryk.

Autonome systemer inden for grøn transport

refererer til køretøjer, som kan operere uden

menneskelig kontrol. Selvstyrende biler anven-

der avancerede teknologier som kunstig intelli-

gens, sensorer og maskinlæring til navigation på

vejene. Autonome systemer kan variere i graden

af automatisering og klassificeres normalt på en

skala fra niveau 0 til niveau 5.

Hvad

Hvorfor

Grøn transformation af transportsektoren er

afgørende for at imødegå klimaforandringer og

skabe et mere resilient samfund. Ifølge Energi-

styrelsens klimafremskrivninger vil de samlede

udledninger fra transportsektoren i 2035 udgøre

helt op imod 35 pct. af Danmarks CO2-ud-

ledning. Grøn transport er derfor et stigende

fokusområde både i Danmark og internationalt.

I EU er det fx vedtaget, at der fra 2035 ikke kan

indregistreres nye benzin- eller dieselbiler i EU.

Autonome systemer åbner op for nye mulig-

heder inden for grøn transport. Selvstyrende

køretøjer kan potentielt mindske trafikpropper,

optimere transportruter og reducere unødigt

energiforbrug. Integrationen af autonome

systemer i offentlig transport kan gøre den mere

effektiv og attraktiv, hvilket kan føre til færre

private biler på vejene.

Danmark

Inden for grøn transport skiller Danmarks stærke

maritime sektor sig ud. Én af verdens største

containervirksomheder er dansk og har taget sit

første metanoldrevne fragtskib i brug, har bestilt

25 yderligere samt præsenteret en plan om selv

at bygge metanolfabrikker over hele verden. Når

det gælder elbiler, har Danmark nogle nichebe-

tonede styrkepositioner inden for komponenter,

infrastruktur og mobility service.

Den biobaserede omstilling handler for mig om at skabe et biologisk

Klimakrisen, Ruslands invasion af Ukraine samt en fornyet respekt for

baseret setup, der tilbyder et alternativ til en række produkter, der lige nu

pandemier er bare en del af det bagtæppe, som gør behovet for bæredygtig,

belaster jordens ressourcer i produktion og bortskaffelse. For Danmark

teknologisk omstilling mere presserende end nogensinde. Vi skal geare

handler omstillingen både om at blive selvforsynende og om at kunne

Danmark til en ny verdensorden, hvor forsyningssikkerhed, agilitet og

eksportere biobaserede løsninger til resten af verden.

robusthed er topprioritet. Her spiller Science & Engineering (S&E) en afgø-

rende rolle.

Danmark er ekstremt stærk inden for bioteknologi og biomedicin. Det er

en tradition, der går mere end 100 år tilbage, og som vi fortsat har dyrket

Den gode nyhed er, at Danmarks S&E-økosystem, som udgangspunkt, er

på såvel universiteterne som i virksomhederne.

robust. Det er det system af virksomheder, universiteter, rådgivere, inve-

storer m.m., der driver Danmarks teknologiske udvikling, infrastruktur og

Det betyder, at vi har evnen til at udvikle de bioteknologiske løsninger og

konkurrencekraft. Denne rapport viser, at populationen af S&E-virksomheder

systemer, der også er grundpillerne i en række andre biologisk fremstil-

- der bygger deres forretning på ingeniørvidenskab, STEM-kompetencer

lede alternativer, fx fermentering til at skabe nye ingredienser i fødevare-

og øvrige output fra S&E-økosystemet - trives i Danmark, og i størrelse og

produktionen og avanceret energiproduktion.

udbredelse holder sig stabil.

Men jeg er bange for, at Danmark sammen med resten af EU risikerer at

Udfordringen er, at systemet nu bliver sat på en prøve, der er større end

blive et teknologisk frilandsmuseum på grund af en meget langsomme-

nogensinde før. Hvis Danmark skal gøre sig uafhængig af russisk gas, så

lig regulatorisk infrastruktur og skræk for nye teknologier i EU. Hvis vi

skal den grønne omstilling speedes op. Samtidig ser vi ind i en tiltagende

skal holde på den teknologiske know-how i Europa, skal det være attrak-

fødevare- og foderkrise, der kræver innovation og hurtig implementering

tivt at skalere teknologien her. Vi skal derfor dyrke sandkassemiljøer og

af bæredygtige teknologier. Det danske sundhedsvæsen kan ikke løfte

tilbyde adgang til ellers kapitalintensive testfaciliteter til skalering for ny

sin opgave uden ny teknologi, og sikkerhedstruslen fra Rusland kræver, at

innovation.

Danmark bl.a. stepper op på kritisk, teknologisk infrastruktur.

“

Biobaseret fremtid

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

4 teknologifelter for en

Afventer ai-genereret billede fra ATV

Claus Crone Fuglsang,

Executive Vice President, Research & Development, Novozymes

og næstformand for ATV’s Guidekomité

Biomedicinske

teknologier

Nye ingredienser

og proteinkilder

Bioteknologisk

produktion

Bioenergi og bæredygtige

brændstoffer

AI-genereret billede baseret på ATV’s beskrivelse af teknologifeltet

Biomedicinske teknologier.

Anvendte programmer er Midjourney og ChatGPT.

Biobaseret

Biomedicinske

teknologier

Biomedicin, også kaldet rød bioteknologi, handler om at forbedre menneskers sundhed og

livskvalitet gennem bl.a. personlig medicin og genteknologi. Det effektiviserer og forbedrer

sundhedsbehandling, forebyggelse og diagnose. Nogle af verdens førende farmaceutiske og

biotekvirksomheder samt forskningsinstitutioner er danske.

ATV vurderer

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer

september/oktober 2023

Biomedicinsk teknologi udnytter eller manipule-

rer biologiske mekanismer på molekylært eller

cellulært niveau. Det gælder fx udvikling af kun-

stige organer, diagnosticering af nye sygdomme

og udvikling af hormoner og stamceller. Blandt

de mange innovative grene inden for biomedicin

er genteknologi til nye behandlinger og personlig

medicin særligt betydningsfulde.

Genteknologi muliggør manipulation og modi-

ficering af organismer på genetisk niveau og

har medicinske anvendelser, der spænder fra

genetisk screening og terapi til udvikling af nye

lægemidler.

Personlig medicin, også kendt som præcisi-

onsmedicin, er, hvor patientens individuelle

profil bestemmer forebyggelse og behandlings-

strategier for forskellige sygdomme. Ved at

bruge genetiske oplysninger og andre unikke

biologiske markører kan læger forudsige, hvilke

behandlingsformer der - mest sandsynligt - vil

være effektive for den enkelte patient.

Hvad

Hvorfor

Biomedicinske teknologier øger mulighederne

for helbredelse, minimerer risikoen for bivirknin-

ger og reducerer omkostninger.

Teknologierne åbner døren for mere målret-

tede og effektive behandlingsmetoder, hvilket

forbedrer patientpleje samt sundhedssystemets

bæredygtighed og resiliens. Genteknologi har

potentiale til at afhjælpe genetiske sygdomme,

udvikle skræddersyede terapier og skabe mere

præcise og effektive diagnostiske værktøjer.

Genteknologien har desuden betydning for

vaccineudvikling til bekæmpelse af pandemier,

kroniske sygdomme og aldersrelaterede

sygdomme.

Danmark

Dansk forskning og danske virksomheder

spiller en global nøglerolle inden for udvikling af

biomedicin. Danmark er hjemsted for nogle af

verdens førende farmaceutiske virksomheder,

forskningsinstitutioner og biotekvirksomheder,

der bidrager væsentligt til udviklingen af nye

terapier, diagnostiske værktøjer og medicinsk

teknologi.

AI-genereret billede baseret på ATV’s beskrivelse af teknologifeltet

Nye ingredienser og proteinkilder.

Anvendte programmer er Midjourney og ChatGPT.

Biobaseret

Nye ingredienser

og proteinkilder

Teknologifeltet for nye ingredienser og proteinkilder er en dansk styrkeposition, hvor der

forskes i alternative fødevarer til traditionel landbrugsproduktion. Området nyder bevågenhed,

da det tilbyder mindre klimabelastende og sunde fødevarer til en stadigt voksende befolkning.

ATV vurderer

Afventer ai-genereret billede fra ATV

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer

september/oktober 2023

Bioteknologien inden for nye ingredienser og

proteinkilder omtales også som grøn biotek

(plantebaserede ressourcer) eller blå biotek

(marine ressourcer).

Der forskes i en mangfoldighed af råmaterialer

og metoder til at fremstille alternative proteiner

og ingredienser, der kan supplere eller erstatte

dem, vi får fra traditionel landbrugsproduktion.

Øget proteinproduktion kan komme fra dyrkede

arealer, udnyttelse af proteiner fra blå biomasser

(marine organismer), udnyttelse af mikroorga-

nismer og insekter til proteinproduktion samt

udnyttelse af proteiner til humant konsum fra

en række industrielle sidestrømme. Teknologisk

innovation i forarbejdning og formulering af

disse planteproteiner søger at forbedre deres

smag, tekstur og ernæringsprofil. Mikrobielle

proteinkilder som alger og svampe er også i

fokus som alternative proteinkilder.

Hvad

Hvorfor

Udviklingen af teknologier til nye ingredienser og

proteinkilder er blevet et centralt bioteknologisk

forskningsområde i takt med den stigende

efterspørgsel på bæredygtige og ernærings-

holdige fødevarer. Teknologifeltet adresserer

stigende bekymringer om miljømæssig bære-

dygtighed, fødevaresikkerhed og ernæring. Nye

ingredienser og proteinkilder kan øge resiliensen

i samfundet ved at skabe nye muligheder for en

mere bæredygtig og forskelligartet fødevarefor-

syning, fx når alternative proteinkilder med et lille

CO2-aftryk erstatter kød eller foder med et større

CO2-aftryk. Desuden kan nye proteinkilder samt

brug af mikrobielle kulturer mv. bidrage til bedre

næringsoptag, sundhedsfremmende produkter –

og dermed mindre brug af fx antibiotika.

Danmark

Danmark er blandt verdens mest patenterende

lande på området. Den danske ingrediensin-

dustri står for 14 pct. af verdensmarkedet og

beskæftiger 18.000 personer globalt. Virksom-

hederne fungerer i stærkt samspil med danske

universiteter.

AI-genereret billede baseret på ATV’s beskrivelse af teknologifeltet

Bioteknologisk produktion.

Anvendte programmer er Midjourney og ChatGPT.

Biobaseret

Bioteknologisk

produktion

Bioteknologisk produktion, også kendt som hvid bioteknologi, er et teknologifelt, hvor levende

organismer erstatter traditionel kemi og fossile ressourcer i fremstilling af mere klima- eller

miljøvenlige produkter. Danske virksomheder og forskning er førende inden for dette felt.

ATV vurderer

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

Afventer ai-genereret billede fra ATV

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer

september/oktober 2023

Bioteknologisk produktion er en gren af biotek-

nologi, der fokuserer på anvendelsen af levende

organismer, særligt mikroorganismer og celler

i industrielle processer. Dette kan omfatte

fremstilling af kemikalier, papir, tekstiler, biogas,

brændstoffer, materialer og mange andre

produkter, der i dag fremstilles ved hjælp af

traditionelle kemiske processer.

Fermentering er en vigtig proces inden for bio-

teknologisk produktion, hvor mikroorganismer,

som gær eller bakterier, anvendes til at omdanne

råmaterialer til ønskede produkter. Dette

omfatter produktionen af enzymer, probiotika,

biofarmaceutiske midler og fødevarer som fx

mejerivarer, øl og køderstatning.

Hvad

Det gælder fx produktionen af biobrændstoffer

fra biomasse, hvilket bidrager til at reducere af-

hængigheden af fossile brændstoffer. Desuden

kan bioteknologisk produktion anvendes til fx

fremstilling af biologisk nedbrydelige plastma-

terialer, rensning af forurenet jord, miljøvenlig

bundmaling til skibe eller miljøvenlige rengø-

ringsmidler.

Danmark

Hvorfor

Danmark er verdensførende inden for forskning

i og udvikling af hvid bioteknologi med flere

universiteter og virksomheder, der er engageret

i at skubbe grænserne for, hvad der er muligt

inden for dette felt. Universiteter samarbejder

ofte med bioteknologivirksomheder om bl.a.

udvikling af bæredygtige bioprocesser og

undersøgelse af mikroorganismers potentiale i

produktionen.

Danmark har en lang historie inden for fermen-

teringsteknologi, som har dannet grundlaget for

nogle af de største virksomheder i Danmark.

De danske virksomheder er førende inden for

industrielle enzymer og mikroorganismer samt

biofarmaceutisk produktion, der er udviklet ved

hjælp af fermenteringsteknologi.

Hvid bioteknologi spiller en central rolle i

overgangen til en biobaseret økonomi, hvor bio-

logiske ressourcer og processer erstatter fossile

ressourcer i produktionen af energi, materialer

og kemikalier. Ved at anvende biologiske proces-

ser kan produkterne fremstilles mere effektivt,

bæredygtigt og ofte med mindre energiforbrug

og affaldsproduktion.

AI-genereret billede baseret på ATV’s beskrivelse af teknologifeltet

Bioenergi og bæredygtige brændstoffer.

Anvendte programmer er Midjourney og ChatGPT.

Biobaseret

Bioenergi

og bæredygtige

brændstoffer

Bioenergi og bæredygtige brændstoffer som fx biofuels reducerer afhængigheden af fossile

energikilder. Bioenergi udgør mere end 2/3 af Danmarks samlede forbrug af vedvarende

energi.

ATV vurderer

Afventer ai-genereret billede fra ATV

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer

september/oktober 2023

Bioenergi er en samlet betegnelse for metoder,

der omdanner organisk materiale fra levende

organismer eller deres affaldsprodukter til

energi. En gammelkendt metode til at udvinde

energi er forbrænding af biomasse som fx træ,

affald eller landbrugsafgrøder. Af nyere teknolo-

gi er biogasproduktion, hvor organisk materiale

som fx dyregødning ved anaerob nedbrydning

omdannes til biogas, der primært består af

methan (CH4) og kuldioxid (CO2). Biobrændstof-

fer, såsom bioethanol og biodiesel, er flydende

brændstoffer, der fremstilles ved at bearbejde

organisk materiale som sukkerholdige afgrøder

og bioaffald. Bioethanol bliver ofte blandet med

benzin og anvendt som brændstof til køretøjer.

Biodiesel derimod erstatter eller blandes med

traditionel diesel. Biodiesel er den mest alminde-

lige biofuel.

Hvad

Hvorfor

Biogas og biobrændstoffer betragtes som bæ-

redygtige alternativer til fossile brændstoffer, da

de er baseret på biomasse, der løbende fornyes

ved at plante nye afgrøder og træer. Biogas og

biobrændsler har også den fordel, at de kan

produceres lokalt, hvilket øger forsyningssik-

kerheden. Produktion af biobrændstoffer ud fra

bioaffald passer godt ind i en cirkulær økonomi,

hvor affald og restprodukter genanvendes. Sidst,

men ikke mindst, kan biogas være en ekstra

indkomstkilde i landbruget.

Teknologifeltet er dog ikke uden udfordringer.

Dyrkning af biomasse til bioenergi konkurrerer

om landbrugsjord og påvirker fødevarepriser og

biodiversitet. Forskning og udvikling fokuserer

derfor på at forbedre effektiviteten og bæredyg-

tigheden af bioenergiproduktion, for eksempel

ved at udnytte affaldsprodukter og ikke-føde-

vareplanter samt ved at udvikle avancerede

biobrændstoffer af anden og tredje generation.

Danmark

Dansk industri spiller en vigtig rolle i udviklingen

af bioenergi og bæredygtige brændstoffer. Lige-

ledes arbejder danske universiteter, forsknings-

institutioner og GTS’er aktivt med forskning og

innovation af bioenergiteknologier.

Jeg tror, at vi er nødt til at begynde at italesætte den digitale omstilling som

Klimakrisen, Ruslands invasion af Ukraine samt en fornyet respekt for

den nye industrielle revolution. De digitalt understøttede teknologier bliver

pandemier er bare en del af det bagtæppe, som gør behovet for bæredygtig,

drivkraften på en lang række løsninger på store samfundsudfordringer, her-

teknologisk omstilling mere presserende end nogensinde. Vi skal geare

under også på klimakrisen, vores fremtidige konkurrenceevne og sikringen

Danmark til en ny verdensorden, hvor forsyningssikkerhed, agilitet og

af vores velfærdssamfund.

robusthed er topprioritet. Her spiller Science & Engineering (S&E) en afgø-

rende rolle.

Det er vanvittigt vigtigt, at den teknologiske udvikling ikke skaber afmagt

og frygt, men at vi lykkes med at gøre den inkluderende og ikke polarise-

Den gode nyhed er, at Danmarks S&E-økosystem, som udgangspunkt, er

rende. Den store opgave bliver at få gjort et kompliceret område konkret og

robust. Det er det system af virksomheder, universiteter, rådgivere, inve-

tilgængeligt også for politiske beslutningstagere. Derfor skal vi være bedre

storer m.m., der driver Danmarks teknologiske udvikling, infrastruktur og

til at italesætte, hvordan teknologier, som AI, kan understøtte det gode liv.

konkurrencekraft. Denne rapport viser, at populationen af S&E-virksomheder

Så længe politikerne kun taler regulering, frygt for kontroltab og beskyttelse

- der bygger deres forretning på ingeniørvidenskab, STEM-kompetencer

og ikke udvikling og potentialer, opstår der en ubalance i kommunikationen.

og øvrige output fra S&E-økosystemet - trives i Danmark, og i størrelse og

udbredelse holder sig stabil.

I Danmark har vi opbygget en kæmpe bredde i befolkningens brugerkom-

Afventer ai-genereret billede fra ATV

petencer på de digitale kanaler. Det er godt, men vi mangler de mere ana-

Udfordringen er, at systemet nu bliver sat på en prøve, der er større end

lytiske og reflekterende kompetencer. Vi skal have en større forståelse af,

nogensinde før. Hvis Danmark skal gøre sig uafhængig af russisk gas, så

at teknologier som robotteknologi, Data Science og kunstig intelligens har

skal den grønne omstilling speedes op. Samtidig ser vi ind i en tiltagende

stor betydning for udviklingen af vores velfærdssamfund, for danskernes

fødevare- og foderkrise, der kræver innovation og hurtig implementering

sundhed, arbejdsliv, arbejdstid og helt generelt for bedre trivsel.

af bæredygtige teknologier. Det danske sundhedsvæsen kan ikke løfte

sin opgave uden ny teknologi, og sikkerhedstruslen fra Rusland kræver, at

Danmark har vigtige styrkeområder inden for udvalgte teknologier, og de må

Danmark bl.a. stepper op på kritisk, teknologisk infrastruktur.

suppleres med fokus på cybersikkerhed.

Lisbeth Knudsen,

strategidirektør for Altinget og Mandag Morgen

og medlem af ATV’s Guidekomité

“

4 teknologifelter for en

Digitalt understøttet fremtid

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

Robotteknologi

Kvanteteknologi

Data Science

Smart infrastruktur

AI-genereret billede baseret på ATV’s beskrivelse af teknologifeltet

Robotteknologi.

Anvendte programmer er Midjourney og ChatGPT.

Digital

Robotteknologi

Robotteknologi har været en del af det teknologiske landskab i snart to generationer. Robotter,

herunder droner, visionsteknologi og automatisering, muliggør en række komplicerede eller

umulige opgaver for mennesker, hvilket har en række fordele. Teknologien anvendes i mange

forskellige fagområder og industrier.

ATV vurderer

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer

september/oktober 2023

Robotter spænder over et bredt spektrum af

anvendelser fra industrirobotter til autonome

hjælpesystemer og samarbejdende robotter,

også kendt som cobots. Visionsteknologi gør

det muligt for robotter at ”se” og interagere

med deres omgivelser, hvilket er afgørende for

mange applikationer, herunder automatisering

af produktionslinjer og navigation af autonome

køretøjer. Droneteknologi er en anden fremtræ-

dende gren inden for robotteknologi. Droner er

i stand til at flyve autonomt eller fjernstyret og

bliver i stigende grad anvendt i en række forskel-

lige sektorer, herunder fx landbrug, infrastruktur-

inspektion, overvågning eller levering af pakker.

Hvad

Automatiserede løsninger kan afbøde mangel

på arbejdskraft og reducere omkostninger på

områder med høje lønninger. Det gælder i alle

sektorer. Fra landbrug til fremstillingsindustrien,

i byggeri og transport samt i offentlige opgaver

inden for fx politiet, forsyningsvirksomheder og

sundhedssektoren.

Danmark

Hvorfor

Blandt de væsentligste motiver for at investere i

robotteknologi er effektivitet, præcision, ar-

bejdskraftsbesparelser, omkostningsreduktioner

og sikkerhed. Robotter og droner kan udføre

opgaver, der er risikofyldte, tidskrævende eller

umulige for mennesker, og rummer derfor mar-

kante fordele inden for produktivitet, sikkerhed

og arbejdsmiljø.

Danmark har solide styrkepositioner inden for

intelligent og autonom robotteknologi, og der

er vækst i både eksport og arbejdspladser. Det

gælder især udvikling af cobots, hvor Danmark

i Odense har verdens største klynge af virksom-

heder og vidensinstitutioner omkring cobots.

Danmark er et af de lande i verden, der har den

højeste grad af automatisering i industrien,

som blandt andet er nødvendiggjort af et højt

lønniveau. Danmark har fostret flere succesrige

virksomheder og forskningsinitiativer inden for

robotteknologi og automatisering.

AI-genereret billede baseret på ATV’s beskrivelse af teknologifeltet

Kvanteteknologi.

Anvendte programmer er Midjourney og ChatGPT.

Digital

Kvanteteknologi

Kvanteteknologi nyder stor bevågenhed fra virksomheder, universiteter og regeringer. Det

skyldes de potentielle revolutionerende ændringer, som kvanteteknologi kan medføre inden

for en bred vifte af områder.

ATV vurderer

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

Afventer ai-genereret billede fra ATV

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer

september/oktober 2023

Strengt taget er kvanteteknologi ikke en digital

teknologi, men en teknologi for sig. Da der ofte

er knyttet beregninger og ”computere” til an-

vendelsen af kvanteteknologi, er den medtaget

i kategorien digitalt understøttede teknologier

alligevel.

Kvantecomputere bruger ”qubits” i stedet for

klassiske bits til at udføre beregninger og kan

behandle en enorm mængde information på én

gang. Der er flere underområder inden for kvan-

teteknologi, herunder kvantecomputing, kvante-

kommunikation, simulering og kvantesensorer.

Udviklingshorisonten for kvantecomputere

er lovende, men der er mange udfordringer,

der skal overvindes, før den reelt kan tages i

brug. Der er til gengæld allerede kommercielle

løsninger, som bruger kvanteteknologi til sikring

af kommunikation, der kan gøre det praktisk talt

umuligt at hacke kvantekrypteret kommunikati-

on. Også inden for kvantesensorer, som bl.a. kan

foretage målinger med hidtil uset præcision, går

udviklingen hurtigt, og anvendelsen bliver stadig

mere udbredt i forskellige industrier.

Hvad

hurtigere databehandling, forbedret kryptering

af information og mere præcise målinger, fx

geopositionering.

Hvis forventningerne indfries, vil nye materialer,

nye ingredienser eller ny medicin med præcise

egenskaber kunne udvikles langt hurtigere end i

dag, og vores forståelse for biologiske processer

som vores sanser eller fotosyntesen vil blive

forbedret. Vi vil også få langt sikrere vejrudsigter

og meget kraftigere kunstig intelligens. Endelig

er der en væsentlig sikkerheds- og forsvars-

dimension i udvikling af kvanteteknologi.

Danmark

Danmark står stærkt internationalt på udvikling

af kvanteteknologi, især når det gælder kommu-

nikation og sensorer. Der forskes og udvikles i

kvanteteknologi på samtlige universiteter med

Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet

i spidsen.

Det er en anerkendelse af denne position, at

NATO har valgt at åbne sit Deep Tech Lab –

Quantum i København som en del af Defence

Innovation Accelerator for the North Atlantic.

Acceleratorsitet åbner for samarbejde med

testlaboratorier hos Niels Bohr Institutet og er

støttet af Københavns Universitet, Danmarks

Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og

Danmarks Nationale Metrologiinstitut.

Hvorfor

Der knytter sig store forventninger til kvan-

teteknologi i fremtiden. I kombination med

andre teknologiområder kan kvanteteknologi

løse en række kritiske samfundsudfordringer.

Med kvanteteknologi er det muligt at lave langt

AI-genereret billede baseret på ATV’s beskrivelse af teknologifeltet

Data Science.

Anvendte programmer er Midjourney og ChatGPT.

Digital

Data

Science

Data Science spænder over mange sektorer og berører næsten alle aspekter af vores daglige

liv. Teknologifeltet er en samlebetegnelse for en algoritmisk revolution, hvor en række

teknologier som AI, Big Data og Cloud Computing gør det muligt at håndtere og analysere

bjerge af data, løse komplekse problemer og træffe informerede beslutninger.

ATV vurderer

Afventer ai-genereret billede fra ATV

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer

september/oktober 2023

Data Science er et bredt teknologifelt, der kom-

binerer flere discipliner. Kernen i teknologifeltet

er teknologier som kunstig intelligens, Big Data

Analytics, Cloud Computing, Edge Computing og

Grid Computing, der hver især spiller en kritisk

rolle i dataanalyse og -behandling.

Big Data-analyse fokuserer på at finde mening

i meget store mængder data. Dette indebærer

ofte brug af statistiske metoder, algoritmer og

kunstig intelligens til at genkende mønstre og

trække konklusioner ud af enorme datasæt.

Cloud Computing giver mulighed for at opbeva-

re, behandle og analysere data på internettet i

stedet for på vores egne computere. Edge Com-

puting handler om at behandle data nærmere

kilden, hvor det skabes, hvilket minimerer

forsinkelsen (eller ”latens”) i dataoverførslen og

forbedrer systemets overordnede effektivitet

og reaktionstid. Endelig kan computere kobles

sammen med Grid Computing for at fungere

som en enkelt, kraftfuld, virtuel maskine.

Hvad

Hvorfor

Data Science spiller en nøglerolle i udformnin-

gen af et mere robust og modstandsdygtigt

samfund og understøtter mange af de andre

kritiske teknologier for Danmark. Teknologifeltet

muliggør præcis modellering og prognoser inden

for klimaforandringer, sundhed og økonomi.

Det kan lede til mere effektive strategier for

tilpasning og afhjælpning af klimakrisen og

sundhedsbehandlinger. I relation til økonomi og

sikkerhed kan analyse af data hjælpe med at

identificere og adressere risici og sårbarheder,

optimere fordelingen af ressourcer og forbedre

beslutningstagning.

Danmark

Danmark har positioneret sig stærkt inden for

Data Science, særligt gennem stærke uddan-

nelses- og forskningsinstitutioner. Den danske

regering har investeret i digital infrastruktur

og opfordrer til anvendelsen af Big Data og

kunstig intelligens inden for både den offentlige

og private sektor. Danmark har data af høj

kvalitet inden for sundhedssektoren, vedvarende

energi og smarte energiløsninger. Desuden er

erhvervslivet, inklusive startups, aktivt involveret

i at udnytte Data Science til at skabe innovative

løsninger og services, hvilket understøttes af et

stærkt økosystem for teknologi og innovation.

AI-genereret billede baseret på ATV’s beskrivelse af teknologifeltet

Smart infrastruktur.

Anvendte programmer er Midjourney og ChatGPT.

Digital

Smart

infrastruktur

Målet med smart infrastruktur er at bruge avancerede teknologier til at forbedre ydeevnen og

bæredygtigheden i infrastruktur som transport, sygehuse eller affaldshåndtering. Under smart

infrastruktur hører smart grid, som muliggør håndtering af variabel, vedvarende energi og

reduktion af energispild.

ATV vurderer

Afventer ai-genereret billede fra ATV

Teknologifeltet er blandt

Danmarks væsentligste

styrkeområder

med

potentiale for udvikling

og eksport til resten af

verden.

Teknologifeltet er blandt

væsentligste

for

Danmarks egen resiliens

over for store samfunds-

udfordringer.

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse til ATV’s medlemmer

september/oktober 2023

Smart infrastruktur er en digital opgradering

af vores samfunds fundamentale systemer,

bl.a. ved at anvende teknologier som Internet

of Things (IoT), automatisering og avanceret

dataanalyse via AI.

I intelligente byer anvendes smart infrastruktur

til at styre alt fra gadebelysning og trafikstrøm-

me til affaldshåndtering og sundhedstjenester.

I en intelligent by kan lysstolper fx automatisk

justere belysningen afhængigt af fodgængeres

og køretøjers tilstedeværelse, mens avancerede

sundhedstjenester via digitale platforme kan

overvåge borgernes helbred og levere persona-

liserede anbefalinger eller alarmere i nødstilfæl-

de.

En central komponent i smart infrastruktur er

smart grid, som muliggør integration af forskel-

lige energikilder og optimerer fordelingen og

forbruget af energi.

Hvad

Hvorfor

Smart infrastruktur og intelligente byer optime-

rer energiforbrug, styrer byernes ressourcer,

services og infrastruktur og fører til forbedringer

i sundhedspleje, uddannelse og sikkerhed.

Smart grid sørger for, at strømforbruget justeres

i realtid baseret på efterspørgsel og tilgæn-

gelighed og øger effektivitet, pålidelighed og

bæredygtighed i energidistributionen. Sammen

med energilagring muliggør smart grid, at man

kan gemme overskydende energi i tider med høj

energiproduktion eller distribuere energien, hvor

behovet er størst, mens man i perioder med lav

produktion og høj efterspørgsel kan reducere

forbruget intelligent for at bevare energi.

Danmark

Danmark står godt for at etablere smart infra-

struktur og sælge løsninger til resten af verden:

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i

verden med høj internetpenetration og mobilfor-

bindelse. De fleste danske hjem har fjernaflæste

elmålere, som indsamler og gemmer detaljerede

data om danskernes elforbrug.

Smart infrastruktur har været testet og afprøvet

i Danmark de seneste år, men potentialet er ikke

fuldt udnyttet, fordi kommuner har haft vanske-

ligheder med at komme ud over pilotstadiet på

grund af tværorganisatoriske og kompetence-

mæssige udfordringer samt mangel på brugbare

forretningsmodeller.

Appendiks

Til identifikation af fremtidens teknologier blev følgende kilder gennemgået:

Atlantic Council:

Global Strategy

2023: Winning the tech race with

China af Matthew Kroenig (ed.) (2023)

https://www.atlanticcouncil.org/

content-series/atlantic-council-

strategy-paper-series/global-strategy-

2023-winning-the-tech-race-with-

china/

ATV:

Verdens førende tech-regioner.

Danmarks styrkepositioner i et globalt

perspektiv (2020)

https://atv.dk/udgi-

velser-viden/verdens-foerende-tech-

regioner-danmarks-styrkepositioner-

globalt-perspektiv

Australian Strategic Policy Institute:

Critical Technology Tracker (2023)

https://techtracker.aspi.org.au/

list-of-technologies/

BBC:

Future technology: 22 ideas

about to change our world (2023)

https://www.sciencefocus.com/

future-technology/future-technology-

22-ideas-about-to-change-our-world/

Center for Militære Studier, KU:

Teknologikonkurrencen og dens

implikationer for Danmark af Henrik

Breitenbach & Tobias Liebetrau

(2021)

https://cms.polsci.ku.dk/

publikationer/teknologikonkurren-

cen-og-dens-implikationer-for-dan-

mark/download-publikation/

CMS_Rapport_2021__5_-_Teknologi-

konkurrencen_og_dens_implikatio-

ner_for_Danmark.pdf

CGTN:

China’s high-tech: 10 trends

in next 10 years af Tian Feng (2022)

https://news.cgtn.com/news/2022-

01-04/China-s-high-tech-10-trends-

in-next-10-years-16ylAGjmuAg/index.

html

Danmarks Erhvervsfremmebesty-

relse:

Danske styrkepositioner og

fremtidens klynger af Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse (2019)

https://erhvervsfremmebestyrelsen.

dk/danske-styrkepositioner-og-

fremtidens-klynger

EPRS | European Parliamentary

Research Service:

Innovative

technologies shaping the 2040

battle-field af Jacopo Bellasio, Linda

Slapakova, Luke Huxtable, James

Black, Theodora Ogden and Livia

Dawaele of RAND Europe, (2021)

https://www.europarl.europa.eu/

RegData/etudes/STUD/2021/690038/

EPRS_STU(2021)690038_EN.pdf

EU Commission DG Internal Market:

Advanced technologies af EU Com-

mission DG Internal Market, Industry,

Entrepreneurship and SMEs (2023)

https://single-market-

economy.ec.europa.eu/industry/

strategy/advanced-technologies_en

EU-Kommissionen:

STEP - Strategic

Technologies for Europe Platform

af EU-Kommissionen (2023)

https://

commission.europa.eu/stra-

tegy-and-policy/eu-budget/

strategic-technologies-europe-

platform_en

Forbes:

The Top 10 Tech Trends In

2023 Everyone Must Be Ready For af

Bernard Marr (2023)

https://www.forbes.com/sites/

bernardmarr/2022/11/21/the-top-10-

tech-trends-in-2023-everyone-must-

be-ready-for/?sh=47b82fd87df0

Gartner:

Gartner Top 10 Strategic

Technology Trends for 2023 af David

Groombridge (2022)

https://www.

gartner.com/en/articles/gartner-

top-10-strategic-technology-trends-

for-2023

GTS Resultatkontrakter:

GTS

indsatsområder på bedre innovation.

dk (tilgået 2023)

https://bedreinnovation.dk/

ICDK:

Global Tech Trends af

INNOVATION CENTRE DENMARK

AND TECHBBQ (2023)

https://global-

techtrends.techbbq.dk/

Industriens Fond:

Nye teknologier

- nye muligheder - nye markeder

af Industriens Fond (2023)

https://

industriensfond.dk/nyhed/nye-

teknologier-nye-muligheder-nye-

markeder/

Innovationsfonden:

Diverse

web-artikler af Innovationsfonden

(2023)

https://innovationsfonden.dk/

da/articles

McKinsey & Co.:

McKinsey Techno-

logy Trends Outlook 2022 af Michael

Chui, Roger Roberts og Lareina Yee

(2022)

https://www.mckinsey.com/

capabilities/mckinsey-digital/our-

insights/the-top-trends-in-tech

NATO:

Emerging and disruptive

technologies af NATO (2023)

https://

www.nato.int/cps/en/natohq/

topics_184303.htm

OECD SCAN:

An OECD horizon scan

of megatrends and technology trends

in the context of future research

policy (2016)

https://ufm.dk/en/

publications/2016/an-oecd-horizon-

scan-of-megatrends-and-technology-

trends-in-the-context-of-future-

research-policy

OECD STI:

Science, Technology and

Innovation Outlook 2023 (2023)

https://www.oecd.org/sti/oecd-

science-technology-and-

innovation-outlook-25186167.htm

Simpl;Learn:

Top 18 New Technology

Trends for 2023 af Nikita Duggal

(2023)

http://t.ly/OIDkB

The European Council of Academies

of Applied Sciences, Technologies

and Engineering:

2023 EU-US

Frontiers of Engineering Symposium

(2023)

https://www.naefrontiers.

org/207843/2023-EUUS-

Frontiers-of-Engineering-Symposium

Uddannelses- og Forskningsministe-

riet:

Forsk2025 (2017)

https://ufm.dk/

forskning-og-innovation/forsk2025

US GOV - Department of Energy:

Energy Earthshots Initiative (2023)

https://www.whitehouse.gov/wp-

content/uploads/2023/04/US-

National-Innovation-Pathwy.pdf

World Economic Forum:

Top 10

Emerging Technologies 2023 af World

Economic Forum (2023)

https://

intelligence.weforum.org/collection/

d9d9d6c6-6c3c-4b0c-8d9d-

5d4f6f9f6e6e

Til de 12 teknologifelter har vi dertil ladet os inspirere af følgende kilder

McKinsey & Co:

Danmark i morgen,

(2023):

https://www.mckinsey.

com/~/media/mckinsey/locations/

europe%20and%20middle%20

east/denmark/our%20insights/

denmark%20tomorrow/

Danmark-i-morgen.pdf

Buljan, A. (2023):

Denmark Launches

World’s First Power-to-X Tender.

Hentet fra:

https://www.offshorewind.

biz/2023/04/19/denmark-launches-

worlds-first-power-to-x-tender/

Hinrichsen, M. B. (2023):

7 danske

Power-to-X-projekter i gigawatt-klas-

sen. Hentet fra

https://

greenpowerdenmark.dk/

nyheder/7-danske-power-to-x-

projekter-gigawatt-klassen

LANDBRUGSTEKNOLOGI

AgrofossilFree:

https://www.

agrofossilfree.eu/da/home-dansk/

AgrofossilFree:

The Green Deal:

Paving the way to defossilise

agriculture (2023):

https://www.

agrofossilfree.eu/wp-content/

uploads/2023/09/2023_06_EU-

Magazine_The-Green-Deal-AREA-

ZERO.pdf

Nielsen, Niklas A. (2021):

Nyt kort

over Danmark: Så meget fylder

dansk landbrug. Hentet fra:

https://

videnskab.dk/kultur-samfund/

nyt-danmarkskort-saa-meget-fylder-

dansk-landbrug/

EU-Kommissionen (2022):

At a

glance: Denmark’s CAP strategic

plan. Hentet fra:

https://agriculture.

ec.europa.eu/system/files/2023-04/

csp-at-a-glance-denmark_en.pdf

Brans, P. (2022):

High tech meets

agriculture in Denmark. Hentet fra:

https://www.computerweekly.com/

feature/High-tech-meets-

agriculture-in-Denmark

GRØN TRANSPORT

Dansk Energi:

Dansk deltagelse

i IEAs Task 24 “Økonomisk kon-

sekvensvurdering af E-mobilitet”:

https://energiforskning.dk/projekter/

dansk-deltagelse-ieas-task-24-

oekonomisk-konsekvensvurdering-

e-mobilitet

DTU:

Nyt forskningscenter for

autonome systemer, (2020)

https://

www.dtu.dk/nyheder/alle-nyheder/

nyhed?id=187ddd32-a89e-442b-9d79-

51c345910584

Johannes Birkebaek and Jacob

Gronholt-Pedersen:

Shipping group

Maersk sets up green methanol

company, Reuters (2023),

https://

www.reuters.com/business/energy/

maersk-apm-holding-form-c2x-green-

methanol-venture-2023-09-14/

KEF:

Almdel Bilag 359 Grøn

omstilling af transporten, præ-

sentation juni 2023:

https://www.

ft.dk/samling/20222/almdel/KEF/

bilag/359/2728701.pdf

Søfart (2023):

Mærsks nybyggede

metanolskib er ankommet til

København. Hentet fra:

https://www.

soefart.dk/article/view/1051505/

maersks_nybyggede_metanolskib_er_

ankommet_til_kobenhavn

FOSSILFRI TEKNOLOGIER

VEDVARENDE ENERGI

DaCES:

Status, styrker, synergier-

DaCES RAPPORT OM ENERGILAG-

RING I DANMARK 2023,

https://daces.

dk/wp-content/uploads/2023/09/

DaCES_Status_Styrker_Synergier_

Sept2023.pdf

Danmarks Statistik:

Energiforbruget

faldt i 2022,

https://www.dst.dk/da/

Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/

NytHtml?cid=46139

Energistyrelsen:

Fakta om vindmøller

på land,

https://ens.dk/

ansvarsomraader/vindmoeller-

paa-land/fakta-om-vindmoeller-paa-

land

Research & Markets:

Wind Energy

Global Market Report 2023,

https://

www.researchandmarkets.com/

report/wind-energy?gclid=CjwKCAjw-

yNSoBhA9EiwA5aYlb8TuIbFbVod-

HpuH8pay3Kvrkcs7-A5AOFgDxEql-

9FrExU79um2DI8BoCp9sQAvD_BwE

Det Internationale Energiagentur

(2021):

Denmark. Hentet fra

https://

www.iea.org/countries/denmark

Eckhouse, B., Morison, R., Mathis, W.,

Wade, W. and Warren, H. (2020):

The

New Energy Giants Are Renewable

Companies. Hentet fra

https://www.

bloomberg.com/graphics/2020-

renewable-energy-supermajors/?

embedded-checkout=true#xj4y7vzkg

Energilagring og -konvertering, fx

batterier og Power-to-X

Leif H. Jakobsen og Stig Yding

Sørensen:

Power-to-X - et forretnings-

område i fremvækst - En erhvervsøko-

nomisk analyse, Teknologisk Institut

(2022):

file:///C:/Users/mt/Down-

loads/Erhvervs%C3%B8konomisk%20

analyse%20-%20Power-to-X.pdf

Udenrigsministeriet (2023):

Denmark’s Huge Power-to-X Potential.

Hentet fra

https://investindk.com/set-

up-a-business/cleantech/power-to-x

BIOBASEREDE TEKNOLOGIER

BIOMEDICIN

Nielsen, Lars Bo, Olsen, Lone R.,

Blaabjerg, P. og Kühnau, Anders

(2023):

Denmark has potential to

develop another strong life science

region. Hentet fra:

https://biomed.au.dk/display/artikel/

denmark-has-potential-to-develop-

another-strong-life-science-region

Udenrigsministeriet (2023):

Denmark

has the best pharma and biotech

industry in Europe. Hentet fra:

https://

investindk.com/set-up-a-business/

life-sciences/pharma-biotech

Uggerhøj, Rikke B. (2021):

Kliniske

forsøg gør Danmark til en stærkere

life science-nation. Hentet fra:

https://www.danskindustri.dk/

brancher/di-lifescience/nyheder/

nyheder2/2021/3/kliniske-

forsog-gor-danmark-til-en-starkere-

life-science-nation/

Erhvervsministeriet (2021):

Strategi

for life science. Hentet fra:

https://

em.dk/media/15289/strategi-for-

life-science.pdf

NYE INGREDIENSER OG

PROTEINKILDER

Alliance for Biosolutions:

https://

www.allianceforbiosolutions.dk/

IRIS Group:

Danske styrker inden for

forskning, teknologi og uddannelse

(2019),

https://irisgroup.dk/wp-con-

tent/uploads/2019/06/Analyse-af-

danske-styrker-inden-for-forskning-

teknologi-og-uddannelse.pdf

Det Nationale Bioøkonomipanel

(2018):

Anbefalinger til regeringen

om fremtidens proteiner. Hentet

fra:

https://mfvm.dk/fileadmin/

user_upload/MFVM/Miljoe/

Cirkulaer_oekonomi/Anbefalinger_

om_proteiner_fra_Det_Nationale_

Biooekonomipanel.pdf

Hansen, Mikael B. og Hansen,

Malene, B. (2021):

Fremtidens grønne

proteiner. Hentet fra:

https://dynamo.

ku.dk/media/media/momentum-

lupin-en-overset-proteinkilde/

Momentum_2_2021_low_full_

magasin.pdf

Pedersen, Louise J., Møller, Anders

H. og Dalsgaard, Trine K. (2023):

Analyse af ‘grønne’ proteiner til

fødevarer. Hentet fra:

https://dcapub.

au.dk/djfpublikation/djfpdf/

DCArapport218.pdf

BIOTEKNOLOGI

IRIS Group:

Biosolutions i Danmark –

analyse af bioøkonomens poten-

tialer og vækstbetingelser (2021),

https://irisgroup.dk/wp-content/

uploads/2021/06/Biosolutions-i-

Danmark.pdf

Sturm, Nick (2021):

Danmark topper

global liste over biotek-patenter:

Vi går og putter med det. Hentet

fra:

https://dagenspharma.dk/dan-

mark-topper-global-liste-over-biotek-

patenter-vi-gaar-og-putter-med-det/

Krull, Lotte (2023):

DTU nr. 3 i verden

inden for bioteknologi. Hentet fra:

https://www.dtu.dk/newsarchive/

2023/02/dtu-3-plads-bioteknologi

BIOENERGI OG BÆREDYGTIGE

BRÆNDSTOFFER, FX BIOFUELS

Bo Weidema og Jannick Schmidt:

Forskere: ’Made in Denmark’ ændrer

ikke på, at biodiesel er dårligt nyt for

klimaet, Klimamonitor (2023):

https://

klimamonitor.dk/debat/art9419574/

Made-in-Denmark-%C3%A6ndrer-ikke-

p%C3%A5-at-biodiesel-er-d%C3%

A5rlig-nyt-for-klimaet

DI Bioenergi og Inbiom (2019):

Kortlægning af den danske bioener-

giklynge 2019. Hentet fra:

https://

www.danskindustri.dk/globalassets/

billedarkiv/univers-brancher-og-

foreninger/brancher-og-foreninger/

di-branchefallesskaber/di-energi/

publikationer/bioenergiklynge

analyse-2019---final-version.pdf

Energistyrelsen (2023):

Existing

biogas plants and biomethane

production to the gas system. Hentet

fra:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/

Bioenergi/map_of_biogas_plants_

denmark.pdf

IEA Bioenergy (2021):

Implementa-

tion of bioenergy in Denmark – 2021

update. Hentet fra:

https://www.

ieabioenergy.com/wp-content/

uploads/2021/11/Country

Report2021_Denmark_final.pdf

Regeringen:

Strategi for Kvantetekno-

logi: Del 1 - Forskning og innovation i

verdensklasse (2023)

https://ufm.dk/

publikationer/2023/filer/strategi-

for-kvanteteknologi-del-1.pdf

Regeringen:

Strategi for Kvantetek-

nologi: Del 2 – Kommercialisering,

sikkerhed og internationalt

samarbejde (2023)

https://em.dk/

Media/638314888112081952/

Kvantestrategi.pdf

Novo Nordisk Fonden:

(21. september

2022). Milliardinvestering skal udvikle

Danmarks første fuldt funktionelle

kvantecomputer. Hentet fra Novo

Nordisk Fonden:

https://novonordisk-

fonden.dk/nyheder/milliardinveste-

ring-skal-udvikle-danmarks-

foerste-fuldt-funktionelle-

kvantecomputer/

DATA SCIENCE – FX KUNSTIG

INTELLIGENS, ALGORITMER,

CLOUD OG BIG DATA

Finansministeriet og Erhvervsmini-

steriet (2019):

National strategi for

kunstig intelligens. Hentet fra:

https://

digst.dk/media/19302/national_

strategi_for_kunstig_intelligens_final.

pdf

Udenrigsministeriet (2022):

Unlocking

the power of Danish Data Analytics

Centre. Hentet fra:

https://idk.editor.

um.dk/insights/unlocking-the-power-

of-new-danish-data-analytics-centre-

the-first-of-its-kind-in-europe

SMART INFRASTRUKTUR, FX

INTELLIGENTE BYER OG SMART

GRID

Business Review:

Smart Cities (2022):

https://issuu.com/partner

medier/docs/smart_cities_

berlingske_december_interaktiv

Gate21:

https://www.gate21.dk/wp-

content/uploads/2016/04/Smart-City-

i-Danmark-dansk-resume.pdf

Intelligent energi:

https://ienergi.dk/

indsatsomraader

Invest in Denmark (2016):

TURNING

DENMARK INTO A LEADING SMART

CITY NATION:

https://investindk.com/

insights/turning-denmark-

into-a-leading-smart-city-nation

State of Green (2020):

Clean air and

intelligent waste bins: Denmark is

booming with smart city solutions.

Hentet fra:

https://stateofgreen.com/

en/news/clean-air-and-intelligent-

waste-bins-denmark-is-booming-with-

smart-city-solutions/

Sponsorer og partnere

Sponsorer

Tak til sponsorerne af Guide til et resilient Danmark

DIGITALT UNDERSTØTTEDE

TEKNOLOGIER

ROBOTTEKNOLOGI, DRONER,

VISION OG AUTOMATISERING

DIRA:

Stor stigning i antallet af

robotter i Danmark (2023),

https://

dira.dk/nyheder/stor-stigning-i-

antallet-af-robotter-i-danmark/

Ritzau (2020):

Danmark får verdens

største hub for cobots: Danske

robotvirksomheder investerer en

kvart milliard kroner i vækst i Odense.

Hentet fra:

https://via.ritzau.dk/

pressemeddelelse/13587568/

danmark-far-verdens-storste-

hub-for-cobots-danske-robot

virksomheder-investerer-en-kvart-

milliard-kroner-i-vaekst-i-

odense?publisherId=13559221

Odense Robotics (2023a):

Denmark

and USA enter robotics partnership.

Hentet fra:

https://www.odense

robotics.dk/denmark-and-usa-

enter-robotics-partnership/

Odense Robotics (2023b):

Denmark’s

robotics industry grows 21% as global

demand for automation continues.

Hentet fra:

https://www.odense

robotics.dk/denmarks-robotics-

industry-grows-21-as-global-

demand-for-automation-continues/

Steno, Carsten og Grouleff, Malene

(2020):

Denmark, a Powerhouse of

Robotics and Automation. Hentet fra:

https://www.scapetechnologies.com/

sites/default/files/2020-04/

E-book%20-English_0.pdf

Stig Yding Sørensen, A. B. (2021):

Intelligent og autonom robottekno-

logi. Teknologisk Institut. Hentet fra

https://www.teknologisk.dk/ydelser/

danskerne-skal-vaere-med-i-fronten-

af-robotfremmarch-og-8211-ellers-

taber-vi-momentum/43361

KVANTETEKNOLOGI

Erhvervsstyrelsen:

Kortlægning af

økosystemet for kvanteteknologi i

dansk erhvervsliv (2022),

https://

erhvervsstyrelsen.dk/kortlaegning-

af-oekosystemet-kvanteteknologi-

i-dansk-erhvervsliv

Partnerkredsen i ATV

•

2cureX

AAU – Aalborg Universitet

Akademikerne

Astra

AU - Aarhus Universitet,

Faculty of Natural Sciences

AU - Aarhus Universitet,

Faculty of Technical Sciences

BLOXHUB

Blue World Technologies

Carlsberg

CBS – Copenhagen Business

School

Cerebriu

Coloplast

COWI

Danfoss

Dansk Metal

Danske Bank

Deloitte

DI - Dansk Industri

DTU – Danmarks Tekniske

Universitet

FORCE Technology

FOSS

FRI – Foreningen af

Rådgivende Ingeniører

•

Green Hydrogen Systems

Groupcare

Grundfos

GTS-foreningen

H. Lundbeck

HØIBERG

IAD - Industriens Arbejdsgivere

i Danmark

IDA – Ingeniørforeningen i

Danmark

Industriens Fond

Innovationsfonden

ITU – IT-Universitetet i

København

Kamstrup

KEA – Københavns

Erhvervsakademi

KPMG

KU – Københavns Universitet,

SCIENCE

KU – Københavns Universitet,

Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet

Landbrug & Fødevarer

LEO Pharma

LIFE Fonden

LiTHIUM BALANCE

• Maskinmesterskolen

København

• Nerve Smart Systems

• NIRAS

• Novo Nordisk

• Novozymes

• Oticon

• Otto Bruuns Fond

• P+, Pensionskassen for

Akademikere

• Patent- og Varemærke-

styrelsen

• Poul Due Jensens Fond

• Rambøll

• Rockwool

• RUC – Roskilde Universitet

• SDU – Syddansk Universitet

• Siemens

• Technicon

• TI – Teknologisk Institut

• TICRA

• Topsoe

• Vestas

• VIA University College

• VisBlue

• WattsUp Power

• Aarsleff

•

Akademiet for de Tekniske Videnskaber er en uafhængig, medlems-

drevet tænketank, som arbejder for, at Danmark skal være en af

fem førende Science and Engineering-regioner i verden.

I projektet Guide til et resilient Danmark vil akademiet

optimere Danmarks Science & Engineering-økosy-

stem i omstillingen til en fossilfri, biobaseret

og digitalt understøttet fremtid og dermed

styrke Danmarks konkurrenceevne,

uafhængighed og velfærd.

AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER

C/O BLOXHUB

FREDERIKSHOLMS KANAL 30, KØBENHAVN K

TELEFON: (+45) 45 88 13 11

[email protected]

WWW.ATV.DK

UDGIVET NOVEMBER 2023