UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 15
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Konkurrenceevnerådet (forskning og rum) den 8. december 2023

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forskningsdelen

1. Rådskonklusioner om forskning og innovation som bidrag til policy-

udvikling ................................................................................................................... 2

- KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

2. Rådets henstilling om en europæisk ramme for at tiltrække og fastholde

forsknings-, innovations- og iværksættertalenter i Europa ...................................... 5

KOM (2023) 0436

- Vedtagelse

CVR-nr. 1680 5408

27. november 2023

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

3. Politisk drøftelse af videnudnyttelse som et værktøj for økonomisk og

industriel genopretning og robusthed .................................................................... 10

- KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Rumdelen

4. Rådskonklusioner om status for trafikstyring i rummet ...................................... 12

- KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

5. Udveksling af synspunkter om EU's fremtidige rumpolitik i en verden

under forandring. ................................................................................................... 15

- KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

Side 1/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

1. Rådskonklusioner om forskning og innovation som bidrag til po-

licy-udvikling

−

Vedtagelse

KOM-dok foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Det spanske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om forskning

og innovation som bidrag til policy-udvikling. Rådskonklusionerne har til formål at

understrege vigtigheden af evidensbaseret politik og har ligeledes et fokus på regi-

oners rolle ift. forskning og innovation.

Regeringen er enig i vigtigheden af forskningsbaseret viden og evidens, som kan

udgøre et vigtigt bidrag til politikudvikling. Herunder at tillid til forskere øges i sam-

fundet og i policy-udviklingen.

Generelt anser regeringen det som positivt, at der er fokus på at styrke forsknings-

og innovationssystemet i EU. Regeringen finder, at det nationale ansvar og natio-

nale investeringer er nødvendige for at etablere sunde forsknings- og innovations

økosystemer.

Rådskonklusionerne er på dagsordenen for rådsmødet (forskning og rum) den 8.

december 2023 med henblik på vedtagelse. Regeringen støtter vedtagelsen af

rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne udspringer fra det kontinuerlige arbejde med udviklingen af

det europæiske forskningsrum. Det er én af målsætningerne i arbejdet med det

europæiske forskningsrum effektivt at udnytte potentialerne i forskning og innova-

tion til gavn for samfundet og det gøres bl.a. ved at forskning og innovation brin-

ges ind i policy-udvikling. Derudover har rådskonklusionerne baggrund i den euro-

pæiske revisionsrets anbefalinger om synergi mellem Horizon 2020 og struktur-

fondsmidler samt deres rapport om forskellen i innovation-performance på tværs

af EU. Endelig fremhæves den europæiske genopretnings- og resiliensfacilitet,

som har til formål at sikre et stærkere og mere modstandsdygtigt EU efter de nu-

værende kriser.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne er opdelt i tre afsnit, som adresserer henholdsvis evidensba-

seret politikudvikling, en styrket rolle for regioner i konkurrencedygtige forsknings-

og innovationssystemer samt betydningen af den europæiske genopretnings- og

resiliensfacilitet i forhold til det europæiske forskningsrum.

Første afsnit

under titlen ’forskning i den offentlige policy-udvikling

med henblik på

at forbedre livet for borgere og styrket demokrati’

genkalder, at EU har en lang tra-

dition for forsknings- og evidensbaseret politik. Det understreges,

at EU’s konkur-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

renceevne og realiseringen af det europæiske forskningsrum kræver stærke forsk-

nings- og innovationssystemer i medlemslandene, hvilket i høj grad er et nationalt

ansvar og kræver nationale investeringer. Rådskonklusionerne understreger, at vi-

denbaseret rådgivning skal være pålidelig, verificerbar, rammende og transparent

samtidig med at forskningsfrihed respekteres. Samtidig anerkendes behovet for, at

kapacitet inden for forskningsbaseret rådgivning skal opbygges og udvides i EU. I

denne forbindelse fremhæves princippet om

’open science’ som centralt.

Råds-

konklusionerne fremhæver, at inddragelse af forskning og innovation i policy-ud-

vikling varierer på tværs af medlemslandene alt afhængig af nationale omstændig-

heder.

Under første afsnit opfordres Europa-Kommissionen, i samarbejde med medlems-

staterne, til at fortsætte udviklingen og promoveringen af konceptet

’Science for

Policy’, herunder fremme evidensbaseret viden i policy-udviklingen.

Derudover op-

fordres Europa-Kommissionen til at fremme brugen af instrumentet for teknisk

støtte

samt Horizon Europe’s Policy Support Facility for at styrke strukturerne om-

kring forsknings- og evidensbaseret politik.

I andet afsnit af rådskonklusionerne sættes fokus på regionernes rolle i forhold til

styrkede forsknings- og innovationsøkosystemer. Rådskonklusionerne genkalder,

at regional udvikling hovedsageligt er nationalt og regionalt ansvar. Strukturfunds-

midler og strategierne for intelligent specialisering (S3) kan bruges til at øge inter-

aktionen mellem forskellige aktører i økosystemerne med henblik på at nedbringe

regional skævhed. Rådskonklusionerne genkalder, at EU på trods af en forbed-

ring af de samlede innovationsresultater stadig har store regionale og nationale

forskelle i innovationskapaciteten.

Det sidste afsnit i rådskonklusionerne adresserer den europæiske genopretnings-

og resiliensfacilitets

betydning for EU’s prioriteter og

det europæiske forsknings-

rum. Det understreges, at forsknings- og innovationstiltag finansieret under den

europæiske genopretnings- og resiliensfacilitet har kapacitet til at transformere det

europæiske forsknings- og innovationssystem igennem bl.a. et excellent og vel-

fungerende europæisk forskningsrum, som finder løsninger på Unionens og natio-

nale prioriteter inden for f.eks. den grønne og digitale transformation.

Europa-Kommissionen inviteres i rådskonklusionerne til at informere medlemssta-

terne om resultaterne af en gennemført midtvejsevaluering af den europæiske

genopretnings- og resiliensfacilitet. Samtidig inviteres Europa-Kommissionen til at

gennemføre et separat, men komplementerende studie af den europæiske genop-

retnings- og resiliensfacilitet med fokus på forsknings- og innovations aktiviteter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er

tale om stillingtagen til konkrete forslag.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist man-

dag den 20. november. Der er ikke kommet høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen er enig i vigtig-

heden af forskningsbaseret viden og evidens, som kan udgøre et vigtigt bidrag til

politikudvikling. Herunder at tillid til forskere øges i samfundet og i policy-udviklin-

gen.

Generelt anser regeringen det som positivt, at der er fokus på at styrke forsknings-

og innovationssystemet i EU. Regeringen finder, at det nationale ansvar og inve-

steringer heri er nødvendige for at etablere sunde forsknings- og innovations øko-

systemer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

2. Rådets henstilling om en europæisk ramme for at tiltrække og fast-

holde forsknings-, innovations- og iværksættertalenter i Europa

−

Vedtagelse

KOM (2023) 0436

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af den 26. september 2023 forud for

rådsmøde den 8. december 2023. Nye afsnit er markeret med en streg i marge-

nen.

Henstillingen ventes vedtaget på Konkurrenceevnerådet (forskning/rum) den 8.

december 2023.

1. Resumé

Europa-Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om en europæ-

isk ramme for at tiltrække og fastholde forsknings-, innovations- og iværksætterta-

lenter i Europa den 13. juli 2023. Henstillingen har til formål at imødekomme udfor-

dringer i forhold til at tiltrække forskere og skabe bæredygtige forskerkarrierer, ba-

lanceret udveksling af forskningstalenter samt international, tværfaglig og tværsek-

toriel mobilitet.

Regeringen støtter henstillingen, som anbefaler EU’s medlemsstater at arbejde

for

bedre rammer for at fastholde europæiske forskere og gøre Europa til en attraktiv

destination for udenlandske forskningstalenter. Samtidig understreger regeringen,

at der er tale om et område med national kompetence, som medlemsstaterne selv

har ansvar for at forvalte. Regeringen er desuden tilfreds med, at der er indarbej-

det henvisning til nationale forskelle og institutionel autonomi.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om en europæ-

isk ramme for at tiltrække og fastholde forsknings-, innovations- og iværksætterta-

lenter i Europa den 13. juli 2023. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprog-

version den 8. august 2023. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, artikel 182

stk. 5 og 292. En henstilling er ikke juridisk bindende.

På områderne for forskning, teknologisk udvikling og rummet har Unionen kompe-

tence til at gennemføre tiltag, dog således at udøvelsen af denne kompetence ikke

kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence, jf. EUF,

artikel 4, stk. 3. Med henblik på at nå målene om det Europæiske Forskningsrum

med fri bevægelighed for forskere kan Europa-Kommissionen foreslå aktioner,

som supplerer de aktioner, der iværksættes i medlemsstaterne jf. TEUF, artikel

180.

Forslag til henstillingen har til formål at imødekomme betænkeligheder fra Europa-

Kommissionen og Rådet i forhold til attraktive og bæredygtige forskerkarrierer,

balanceret udveksling af talenter samt international, tværfaglig og tværsektoriel

mobilitet. Derudover sigter henstillingen mod at gennemføre et af de forventede

resultater i den politiske dagsorden for Det Europæiske Forskningsrum jf. TEUF,

artikel 179, stk. 1, navnlig udviklingen af en europæisk ramme for forskerkarrierer.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

Europa-Kommissionen fremhæver, at der siden lanceringen af Det Europæiske

Forskningsrum i 2000 er gjort betydelige fremskridt for forskere. Der er dog stadig

udestående spørgsmål, som kræver mere målrettede og effektive foranstaltninger.

Tiltrækning og fastholdelse af forskere i EU er adresseret i Europa-Kommissio-

nens meddelelse om et nyt Europæisk Forskningsrum fra 2000 (COM(2000) 6 fi-

nal) og er siden behandlet ved Rådets konklusioner fra maj 2021, hvor behovet for

en mere koordineret indsats på europæisk plan blev fremhævet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til henstillingen er at imødekomme udfordringer i forhold til

attraktive og bæredygtige forskerkarrierer, afbalanceret udveksling af talenter og

international, tværfaglig og tværsektoriel mobilitet. Målet er at fastholde europæi-

ske forskere og gøre Europa til en attraktiv destination for udenlandske forsknings-

talenter.

Europa-Kommissionen foreslår, at der anvendes en fælles definition af en "for-

sker" for bedre anerkendelse af erhvervet i Europa. Det præciseres også, at for-

skere kan ansættes i en række forskellige forskningserhverv i alle relevante sekto-

rer, herunder den akademiske verden, erhvervslivet, den offentlige forvaltning og

den almennyttige sektor. Henstillingen anbefaler medlemsstaterne, at de anerken-

der forskningserhverv uanset ansættelsessted og sektor. Dette skal understøtte

sammenlignelighed af forskerkarrierer på tværs af medlemsstater, sektorer og in-

stitutioner. I denne sammenhæng opfordres medlemsstaterne til at indføre nye

versioner og ajourføre den europæiske klassifikation af færdigheder, kompeten-

cer, kvalifikationer og erhverv (ESCO).

Medlemsstaterne opfordres til at forbedre og fremme ansættelses- og arbejdsvil-

kårene og sikre balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder bl.a. ved overhol-

delse af kollektive overenskomster. Derudover anbefales medlemsstaterne at be-

kæmpe usikre ansættelsesforhold, blandt andet ved at begrænse tidsbegrænsede

kontrakter og fremme mere bæredygtige finansieringsmekanismer for forsknings-

organisationer. Elementer, som Europa-Kommissionen vurderer, er et grundlæg-

gende vilkår ift. at gøre forskerkarriere mere attraktive.

I forhold til støtte af forskere, der er i starten af deres forskerkarriere, anbefaler

Europa-Kommissionen en række foranstaltninger:

1. give ph.d.-studerende de arbejdsvilkår og socialsikringsrettigheder, der

gælder for forskere i andre karrierefaser samt en passende løn,

2. fremme anvendelse af og støtte til incitamenter for forskere, der er på et

tidligt trin i deres karriere,

3. udbygge arbejdsgivernes anvendelse af og støtte til incitamenter til ansæt-

telse af forskere i alle sektorer, navnlig permanent eller tidsubegrænsede

kontrakter,

4. fremme og værdsætte inter-institutionel, tværsektoriel, tværfaglig og geo-

grafisk mobilitet, herunder virtuel mobilitet,

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

5. styrke samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, forsk-

ningsbidragsydere og andre relevante aktører i økosystemet, navnlig indu-

strien og virksomheder mhp. kvalifikationsbehov for kompetenceudvikling.

Medlemsstaterne anbefales desuden at træffe passende foranstaltning til at sikre,

at ph.d.-uddannelsen tilpasses til overførelsesbare karrierer i alle relevante sekto-

rer. I denne forbindelse opfordres medlemsstaterne til at styrke forskernes færdig-

heder, navnlig tværfaglige kvalifikationer, ved at gøre brug af den europæiske

kompetenceramme for forskere (ResearchComp).

For at fremme højt kvalificerede og modstandsdygtige forskningstalenter, der kan

bidrage til Europas genopretning og konkurrencefordele, opfordres medlemssta-

terne til at dyrke en innovations- og iværksættertankegang hos forskere. Særlig

vægt bør ifølge forslaget til henstilling lægges på at fremme kvindelige iværksæt-

tere i universitetsmiljøerne. Førnævnte indebærer stærkere bånd mellem den aka-

demiske verden og industrien og en iværksætter- og innovationskultur med talen-

ter.

I henstillingen opfordres Europa-Kommissionen til at træffe en række foranstaltnin-

ger i forbindelse med udvikling af initiativer, der fremmer udveksling af talenter på

tværs af sektorer:

støtte gensidig læring mellem medlemsstaterne på grundlag af modeller

for tværsektorielle mobilitetsordninger, der er udarbejdet af Europa-Kom-

missionen,

styrke de tværsektorielle mobilitetskomponenter i de eksisterende instru-

menter for at fremme forskeres mobilitet og om nødvendigt supplere dem

med nye instrumenter,

skabe opmærksomhed omkring tværsektorielle mobilitetsordninger via en

talentplatform under Det Europæiske Forskningsrum.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Europa-Kommissionen anbefaler medlemsstaterne at fremme tværsektoriel mobili-

tet og alle andre former for mobilitet og bidrage til, at forskere kan oprette nystar-

tede virksomheder. Medlemsstaterne opfordres i denne forbindelse til at fremme

og støtte vurdering og belønning af de forskellige karriereforløb for at sikre, at der

tages tilstrækkeligt hensyn til deres merværdi i forbindelse med ansættelse, karrie-

reudvikling og vurdering af forskere.

For at skabe en balanceret udveksling af talenter henstilles det til medlemssta-

terne at træffe foranstaltninger mhp. at skabe gunstige, attraktive og konkurrence-

dygtige betingelser for gennemførelse af forsknings- og innovationsaktiviteter i ud-

landet, og som kan bringes tilbage til oprindelseslandet. Europa-Kommissionen

henstiller til at træffe en række foranstaltninger, som skal medvirke til en balance-

ret udveksling af talenter:

støtte til gensidig læring for medlemsstaterne med henblik på at reformere

deres forsknings- og innovationssystemer,

overvåge mobilitetsstrømme gennem et interaktivt kort over talentudveks-

ling,

Side 7/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

styrke tværnationale forbindelser med videnskabelige diasporasamfund

samt tredjelande og gøre det lettere at tiltrække forskningstalenter, men

ligeledes gøre det attraktivt for forskere at vende retur til deres oprindelige

institution,

fremme en balanceret udveksling af forskere på EU-plan ved at styrke en

kvalificeret arbejdsstyrke gennem uddannede og entreprenante forskere

og innovatorer.

Ifølge henstillingen bør Europa-Kommissionen og medlemsstaterne yde støtte til

gennemførelse og videreudvikling af eksisterende og nye værktøjer til støtte for

forskerkarrierer (f.eks. EURAXESS, RESAVER, ResearchComp). De vil alle indgå

i den kommende talentplatform under det Europæiske Forskningsrum, som vil fun-

gere som en one-stop-shop for forskere, der også yder støtte til forskningsorgani-

sationer.

Det henstilles til medlemsstaterne at anerkende betydningen af godkendelse og

gennemførelse af chartret, kodeks for forskere og det nye charter for forskere. Et

nyt charter for forskere vil således erstatte chartret og kodeks for forskere fra 2005

og støtte tilvejebringelsen af gode arbejdsvilkår og forskningsmiljøer i relevante or-

ganisationer.

Endelig anbefales medlemsstaterne og Europa-Kommissionen at monitorere for-

skerkarrierer i EU og gennemførelsen af henstillingen gennem et særligt observa-

torium for forskerkarrierer, som indsamler information baseret på indikatorer vedr.

forskellige aspekter, der er omfattet. Interessenter og politiske beslutningstagere

på nationalt og europæisk plan vil på grundlag af disse data kunne træffe evidens-

baserede foranstaltninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om et forslag til en rådshenstilling, som ikke er juridisk bindende. Med-

lemsstaternes forpligtelser er således ikke bindende, og hver medlemsstat vælger

selv sin tilgang.

6. Gældende dansk ret

Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang henstillingen senere udmøntes i

konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 8/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

Andre konsekvenser

Henstillingen skønnes ikke i sig selv at medføre administrative konsekvenser for

Danmark. I det omfang henstillingen senere udmøntes i konkrete initiativer på de

videregående uddannelsesinstitutioner, vil det skulle vurderes, hvorvidt og i hvilke

omgang, at det vil medføre administrative konsekvenser fsva. indsamling af data.

8. Høring

Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for

forskning den 1. august 2023. Der indkom ingen høringssvar.

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist man-

dag den 20. november.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at det foreliggende dokument bliver budt velkommen af medlems-

landene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vurderer, at den fortsatte udvikling af forskerkarrierer er et væsentligt

aspekt af det Europæiske Forskningsrum. Regeringen støtter formålet med hen-

stillingen, som anbefaler EU’s medlemslande at arbejde for bedre

rammer for at

fastholde europæiske forskere og gøre Europa til en attraktiv destination for uden-

landske talenter. Samtidig understreger regeringen, at der er tale om et område

med national kompetence, som medlemsstaterne selv har ansvar for at forvalte.

Regeringen er desuden tilfreds med, at der er indarbejdet henvisning til nationale

forskelle og institutionel autonomi.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget. Der blev oversendt grund- og

nærhedsnotat den 26. september 2023.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 9/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

3. Politisk drøftelse af videnudnyttelse som et værktøj for økonomisk

og industriel genopretning og robusthed

−

Drøftelse

KOM-dok foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Det forventes, at formandskabet vil lægge op til en drøftelse af, hvordan videnud-

nyttelse kan bruges som et værktøj for økonomisk og industriel genopretning og

robusthed. Der er ikke modtaget materiale til punktet, men drøftelsen forventes at

tage udgangspunkt i erfaringerne med forsknings- og innovationstiltag finansieret

under den europæiske genopretnings- og resiliensfacilitet. Regeringen bakker op

om drøftelsen. Regeringen finder det overordnet positivt, at der er fokus på, at den

viden, der skabes via offentlig finansieret forskning, omsættes til værdi for samfun-

det.

2. Baggrund

Midler fra den europæiske genopretnings- og resiliensfacilitet, som er allokeret til

Horisont Europa er øremærket til strategisk prioriteret forskning på det grønne om-

råde, det digitale område, sundhedsområdet og til innovationsprojekter under Det

Europæiske Innovationsråd.

De midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, der udmøntes decentralt af

medlemsstaterne, har til formål at fremme EU’s økonomiske, sociale og territoriale

samhørighed, økonomisk og social konvergens, forbedre landenes robusthed, til-

pasningsevne, imødegå sociale og økonomiske konsekvenser af COVID-19- kri-

sen, styrke den grønne og digitale omstilling samt styrke økonomisk vækst og ar-

bejdspladser.

Videnudnyttelse har været adresseret ved rådshenstilling om emnet, som blev

vedtaget i 2022. Rådshenstillingen beskæftigede sig med, hvordan der i højere

grad kan skabes social og økonomisk værdi af den viden, som produceres på de

offentligt finansierede forskningsinstitutioner. Til det formål indeholdt henstillingen

uforpligtende retningslinjer for politikudviklingen inden for videnoverførsel.

3. Formål og indhold

Formandskabets oplæg til drøftelse er ikke modtaget. Det spanske formandskab

har haft fokus på midler under den europæiske genopretnings- og resiliensfacilitet.

Det forventes på denne baggrund at den politiske drøftelse bl.a. vil omhandle erfa-

ringer med videnudnyttelsen gennem anvendelse af midlerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 10/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist man-

dag den 20. november.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at medlemsstaterne vil bakke op om drøftelserne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om drøftelsen. Regeringen finder det overordnet positivt, at

der er fokus på, at den viden, der skabes via offentlig finansieret forskning, om-

sættes til værdi for samfundet. Regeringen finder det vigtigt, at anvendelsen af

midler under genopretningsfaciliteten sker effektivt og til gavn for samfundet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 11/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

4. Rådskonklusioner om status for trafikstyring i rummet

−

Vedtagelse

KOM-dok foreligger ikke.

1. Resumé

Rådskonklusionerne sætter fokus på det stigende behov for styringen af trafik i

rummet. Der peges bl.a. på etablering af et pilotprojekt, på samarbejde mellem

Kommissionen, EU’s udenrigstjeneste og medlemslandene og på behovet for in-

ternationalt samarbejde. I rådskonklusionerne er der også en opmærksomhed på

både civile og militære behov, og ikke mindst på behovet for, at nye krav ikke be-

grænser den europæiske rumindustris konkurrenceevne. På den baggrund aner-

kendes Kommissionens initiativ om at foreslå en rumlov relateret til sikkerhed og

bæredygtighed i rummet baseret på en konsekvensanalyse.

Regeringen ser positivt på udkastet til rådskonklusionerne, som ligger på linje med

tidligere rådskonklusioner om emnet. Regeringen er enig i, at det er behov for at

håndtere udfordringerne ift. trafikstyring i rummet, og at dette skal gøres uden at

skade den europæiske rumindustris konkurrenceevne.

2. Baggrund

Trafikstyring i rummet er blevet stadigt vigtigere i de senere år. Dette skyldes pri-

mært en stigning i antallet af satellitter på grund af nye teknologier og lavere op-

sendelsesomkostninger. Det har øget risikoen for sammenstød, samtidigt med at

vi i stigende grad er afhængige af ruminfrastruktur til bl.a. kommunikation, naviga-

tion, jordobservation og klimaforskning. Udover den øgede aktivitet udgør rum-

skrot fra udtjente satellitter en voksende trussel mod aktive missioner. Dette er en

udfordring, som kun vil blive større over tid, hvis den ikke adresseres. Med flere og

flere lande samt private virksomheder, der bliver aktive i rummet, er der et sti-

gende behov for koordination for at sikre, at alle aktører kan operere sikkert.

På den baggrund har der været flere rådskonklusioner og meddelelser fra Kom-

missionen, der har fokuseret på trafikstyring i rummet (Space Traffic Management

(STM)) og relaterede emner om rumspørgsmål.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne byder Kommissionens og

EU’s

udenrigstjenestes fælles

meddelelse om en ”Rumstrategi for sikkerhed og forsvar” velkommen

og noterer,

at der her foreslås et pilotprojekt, der udforsker synergier med rumprogrammets

Space Surveillance and Tracking (SST)-komponent mhp. at levere en første

Space Domain Awareness (SDA)-tjeneste,

der kan understøtte EU’s muligheder

for at reagere på rumtrusler og fremme beskyttelsen af eksisterende ruminfra-

struktur. Det understreges, at SDA er under medlemslandenes kontrol.

Rådskonklusionerne anerkender vigtigheden af at koordinere både civile og mili-

tære krav ift. STM. Forsvars- og sikkerhedsaspekter skal have den nødvendige

opmærksomhed, mens de civile aspekter af EU's rumprogrammer skal bevares.

Konklusionerne understreger vigtigheden af at bevare den civile natur, mål og sty-

ring af EU's rumprogrammer;

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 12/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

Rådskonklusionerne understreger vigtigheden af, at EU styrker sin strategiske au-

tonomi gennem sit SST-system, samtidig med at EU bevarer en åben økonomi.

Der opfordres endvidere til, at der udvikles nye aktiviteter til håndtering af rum-

skrot. Det understreges, at medlemslande fortsat skal udvikle deres nationale

SST-kompetencer, ligesom industrien også skal spille en rolle. Kommissionen op-

fordres til at styrke synergierne mellem forskellige EU-programmer, såsom den

europæiske forsvarsfond, rumprogrammet og Horizon Europe. Den europæiske

forsvarsfond og rumprogrammet opfordres til at foretrække en dual-use tilgang,

når det er muligt og passende.

Rådskonklusionerne fremhæver, at nye STM-tiltag skal fremme og ikke begrænse

den europæiske rumindustris konkurrenceevne, hvorfor der er behov for at nye ini-

tiativer udvikles i dialog med industriens aktører, herunder start-ups og større virk-

somheder.

For at undgå fragmentering af det indre marked opfordrer konklusionerne kommis-

sionen til at hjælpe medlemsstaterne med at koordinere nationale reguleringstiltag

ift. STM, og til i tæt dialog med medlemslandene at foreslå frivillige incitamentsba-

serede tiltag.

Rådskonklusionerne anerkender Kommissionens initiativ om at foreslå EU-lovgiv-

ning der adresserer sikkerhed og bæredygtighed i rummet, som er baseret på en

konsekvensanalyse, respekterer national kompetence og tager højde for de sær-

lige behov indenfor sikkerhed og forsvar.

Kommissionen opfordres til at overveje at acceptere rettigheder og forpligtelser

under relevante FN-traktater og konventioner om det ydre rum, og til sammen med

EU’s udenrigstjeneste arbejde

for, at byrderne ved at håndtere STM deles interna-

tionalt. Ligesom medlemsstaterne bør fremme implementeringen af de 21 ret-

ningslinjer for langvarig bæredygtighed af rumaktiviteter udviklet i regi af

COPOUS.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist man-

dag den 20. november. Der er ikke kommet høringssvar.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 13/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at medlemsstaterne vil støtte vedtagelsen af rådskonklusio-

nerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på udkastet til rådskonklusionerne, som ligger på linje med

tidligere rådskonklusioner om emnet. Regeringen er enig i, at det er behov for at

håndtere udfordringerne ift. trafikstyring i rummet, og at dette skal gøres uden at

skade den europæiske rumindustris konkurrenceevne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 14/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

5. Udveksling af synspunkter om EU's fremtidige rumpolitik i en ver-

den under forandring

−

Udveksling af synspunkter

KOM-dok foreligger ikke.

1. Resumé

Diskussionsoplægget er endnu ikke udsendt, så punktet er alene kendt på over-

skriftniveau.

Det forventes, at drøftelsen

af EU’s fremtidige rumpolitik i en verden under foran-

dring skal ses i lyset af de senere års geopolitiske- og teknologiske udvikling og i

lyset af

EU’s rumstrategi for sikkerhed og forsvar

samt den kommende EU rumlov.

Tilsammen har det betydet et øget fokus på rummet som et væsentligt sikkerheds-

politisk domæne

–

og som afgørende for Europas åbne strategiske autonomi.

Regeringen byder drøftelsen velkommen og finder det positivt, at rumstrategien

sætter fokus på sikkerheds- og forsvarsaspekter af rummet. Samtidig finder rege-

ringen det positivt, at der er et fortsat fokus på håndteringen af øget trafik i rummet

og på den fortsatte udvikling af EU’s civile rumbaserede tjenester inden

for bl.a.

navigation og jordobservation. Regeringen ser frem til opfølgende drøftelser og

fortsat samarbejde om EU’s rumpolitik.

2. Baggrund

I 2022 identificerede EU's ledere rummet som et strategisk domæne i det Strategi-

ske Kompas og efterspurgte en EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar. I marts

2023 lancerede Kommissionen og den Høje Repræsentant EU’s rumstrategi for

sikkerhed og forsvar, som Rådet bød velkommen i november 2023 med vedtagel-

sen af et sæt rådskonklusioner. Kommissionen har endvidere varslet, at den i 1.

kvartal 2024 vil komme med sit forslag til en EU-rumlov, der bl.a. vil adressere tra-

fikstyring i rummet, bæredygtighed og sikkerhed.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet er en politisk drøftelse af

EU’s fremtidige rumpolitik i en ver-

den under forandring.

EU’s rumstrategi for sikkerhed og forsvar sætter for alvor fokus på rummet som et

væsentligt sikkerhedspolitisk domæne, hvilket har været en stigende tendens i de

senere år. Dette ikke mindst i lyset af krigen i Ukraine og den geopolitiske og tek-

nologiske udvikling, som har bidraget til at tydeliggøre rummets betydning for Eu-

ropas åbne strategiske autonomi.

EU’s rumstrategi

for sikkerhed og forsvar, råds-

konklusioner om strategien, samt f.eks. vedtagelsen af IRIS

markerer en udvikling

i europæisk rumpolitik, der forventeligt vil blive dagsordenssættende i de kom-

mende år. Samtidig forventes Kommissionen, at komme med deres forslag til en

EU-rumlov, der skal adressere trafikstyring i rummet, sikkerhed og bæredygtighed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 15/16

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Samlenotat om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 8. december 2023

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist man-

dag den 20. november. Der er ikke kommet høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at medlemsstaterne vil bakke op om drøftelserne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen byder drøftelsen velkommen og finder det positivt, at rumstrategien

sætter fokus på sikkerheds- og forsvarsaspekter af rummet. Samtidig finder rege-

ringen det positivt, at der er et fortsat fokus på håndteringen af øget trafik i rummet

og på den fortsatte udvikling af EU’s civile rumbaserede tjenester inden for bl.a.

navigation og jordobservation. Regeringen ser frem til opfølgende drøftelser og

fortsat samarbejde om EU’s rumpolitik.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 16/16