Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 13
Offentligt
2783501_0001.png
l
BEHOV FOR AKUT ØKONOMISK STØTTE TIL PROFESSIONSHØJSKOLERNE
I juni 2023 præsenterede regeringen sammen med en række forligspartier en rammeaftale for
en ny uddannelsesreform, der skal sikre bedre sammenhæng mellem uddannelser og
arbejdsmarkedets behov. Rammeaftalen er primært rettet mod universiteterne, men lægger
også op til et kommende reformarbejde i forhold til de professionsrettede velfærdsuddannelser
med henblik på at understøtte at flere uddanner sig til eksempelvis lærer, pædagog,
sygeplejerske og socialrådgiver. Allerede nu er det aftalt, at der fra 2025 årligt afsættes 200
mio. kr. stigende til 300 mio. kr. fra 2030 til uddannelserne.
Det er glædeligt, at der i rammeaftalen er fokus på professionsuddannelserne. Der er dog akut
behov for at adressere de økonomiske rammevilkår for særligt de uddannelsesinstitutioner, der
ligger uden for de store byer, hvor der bor færre unge, hvorfor antal hold og holdstørrelserne
derfor er mindre. Udfordringen består i, at bevillingerne til institutionerne primært sker på
baggrund af antallet af studerende. Det matcher ikke de omkostninger, der er forbundet med
at drive små hold.
Det er en særlig udfordring hos UC SYD, der ikke omfatter én af de fire store uddannelsesbyer i
sit dækningsområde. Konkret betyder det, at flere uddannelser hos UC SYD er lukningstruede,
da det ikke er økonomisk bæredygtigt for UC SYD at udbyde uddannelser i flere forskellige
campusbyer.
UC SYD, Education Esbjerg og Udviklingsråd Sønderjylland foreslår derfor følgende tiltag:
Ved fordelingen af de afsatte midler i uddannelsesreformen skal der tages afsæt i et
fast beløb pr. uddannelsesudbud/hold. Således at der ikke alene fordeles på baggrund
af antal studerende.
I forlængelse heraf foreslås det, at både det eksisterende grundtilskud og
uddannelsestaxameteret revideres, så de fremover tager højde for omkostningerne ved
at drive mindre institutioner med geografisk spredning, med færre og mindre hold.
I tillæg hertil er der akut behov for et særtilskud til institutioner, der dækker geografiske
områder uden for de fire store studiebyer, hvor den demografiske udvikling medfører et
betydeligt fald i ansøgertallene over de kommende år, hvilket resulterer i mindre og
dyrere hold. Konkret har Professionshøjskolen UC SYD behov for yderligere 50 mio. kr. i
årligt tilskud for fortsat at kunne uddanne velfærdsprofessionelle i Syddanmark.
Disse tiltag er bydende nødvendige, hvis man fortsat ønsker at opretholde bæredygtige
campusser og kvalitet i uddannelserne uden for de store byer, så der også i fremtiden kan
uddannes lærer, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere tæt på der, hvor der er behov for
dem.
Bag det fælles opråb står de tre organisationer Education Esbjerg, UdviklingsRåd Sønderjylland
(URS), UC SYD og borgmestrene i 10 sydjyske kommuner.
1/2
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 13: Anmodning om foretræde fra af UdviklingsRåd Sønderjylland (URS), Education Esbjerg og Professionshøjskolen UC SYD om behov for akut økonomisk støtte til professionshøjskolerne
2783501_0002.png
Henrik Uhd Christensen
Bestyrelsesformand, Education Esbjerg
Diana Mose Olsen
Bestyrelsesformand, UC SYD
Jesper Arkil
Bestyrelsesformand, UdviklingsRåd Sønderjylland
Jesper Frost Rasmussen
Borgmester, Esbjerg Kommune
Jan Riber Jakobsen,
Borgmester, Aabenraa Kommune
Mads Skau,
Borgmester, Haderslev Kommune
Knud Erik Langhoff,
Borgmester, Kolding Kommune
Jørgen Popp Petersen,
Borgmester, Tønder Kommune
Erik Lauritzen,
Borgmester, Sønderborg Kommune
Frank Schmidt-Hansen,
Borgmester, Vejen Kommune
Mads Sørensen,
Borgmester, Varde Komme
Stephanie Storbank,
Borgmester, Billund Kommune
Frank Jensen,
Borgmester, Fanø Kommune
2/2