Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 118
Offentligt
2911719_0001.png
Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
København, den 25. september 2024.
a.
Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ophæve det
danske betalingsloft på 1,0 pct. af driftsudgifterne til Den Europæiske Fri-Elektron Røntgenlaserfa-
ciltiet (EuXFEL) fra og med 2025. Betalingsloftet var en forudsætning i en dansk deklaration indgået
ifm. den internationale konvention for EuXFEL i 2009. Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.
Danmark underskrev den 30. november 2009 en international konvention om etablering og drift
af EuXFEL. EuXFEL er en forskningsfacilitet, der giver forskere adgang til en kraftig røntgenla-
ser. Danmark underskrev traktaten med deklaration om, at der samtidigt indførtes et betalingsloft
for det danske bidrag på 1,0 pct. af driftsudgifterne, svarende omtrentligt til den danske ejeran-
del. Betalingsloftet blev i 2009 tiltrådt af Finansudvalget med akt. 129 af 27. maj 2010 som en
del af spørgsmålet om Danmarks samlede bidrag til EuXFEL. Medlemslandene har siden vedtaget
en fordelingspolitik, hvor 50 pct. af medlemslandenes bidrag bestemmes af ejerandel, og 50 pct.
bestemmes af anvendelse af faciliteten.
Betalingsloftet medfører, at Danmark ikke kan efterleve fordelingspolitikken. Danske forskere har i
perioden 2019-2023 gennemsnitligt anvendt 2,0 pct. af facilitetens eksperimenttid. Uddannelses- og
Forskningsministeriet vurderer, at den danske anvendelse vil blive ved med at overstige 1 pct. frem-
adrettet. De øvrige medlemslande vil dermed i praksis komme til at finansiere dele af den danske
anvendelse. Det tyske uddannelsesministerium har kontaktet Uddannelses- og Forskningsministeriet
med et eksplicit ønske om afskaffelse af det danske betalingsloft. Frankrig er det eneste andet med-
lemsland, der tidligere har haft en lignende deklaration, men denne er afskaffet i 2024. Uddannelses-
og Forskningsministeriet forventer, at hvis det danske betalingsloft fastholdes på EuXFEL, kan det
skade de danske forhandlingsmuligheder ved andre internationale forskningssamarbejder. Derfor
anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at betalingsloftet afskaffes.
Ved afskaffelse af betalingsloftet opstår en risiko for udsving i Danmarks bidrag til faciliteten
grundet varierende anvendelse. For at imødegå denne risiko har Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet indhentet et tilsagn fra EuXFEL’s ledelse om, at Danmark kan sætte en maksimal dansk
anvendelse af faciliteten. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil på den baggrund tage initiativ til
at begrænse den danske anvendelse af EuXFEL, således at det danske bidrag maksimalt kan andrage
2,0 pct. af det årlige driftsbudget for EuXFEL. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker,
b.
CE001476
CE001476
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Orientering om aktstykke vedr. ophævelse af betalingsloft på EuXFEL, fra uddannelses- og forskningsministeren
2911719_0002.png
2
at anvendelsesloftet reguleres af facilitetens adgangspolitik og dermed ikke er fastsat direkte i
traktataftalen ligesom det nuværende betalingsloft. Det medfører, at anvendelsesloftet i teorien kan
fjernes, hvis 77 pct. af stemmerne i EuXFEL’s Council stemmer for at ændre adgangspolitikken,
hvilket vurderes usandsynligt.
Det årlige danske bidrag vil med de nuværende forudsætninger kunne stige fra 13,1 mio. til op
til 22,4 mio. kr. ved ophævelse af betalingsloftet og samtidig indførsel af det foreslåede anvendelses-
loft. Beløbet på 22,4 mio. kr. baseres på, at det danske bidrag maksimalt kan andrage 2,0 pct. af det
årlige driftsbudget for EuXFEL. Hvis de samlede driftsudgifter i EuXFEL stiger, stiger loftet over
det danske bidrag således også. Det endelige årlige bidrag vil afhænge af den faktisk opgjorte danske
anvendelsesgrad. Der tages forbehold for, at ændringer i enten størrelsen på EuXFEL’s driftsbudget,
valutakurser og indeksering fra år til år kan påvirke beløbet i senere år. Det bemærkes, at kontoen
i 2024 blev forhøjet med 1,9 mio. kr. fra 11,2 til 13,1 mio. kr., jf. Aftale mellem regeringen,
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet om fri forskning og fremtidens talentbase af november
2023. Eventuelle merudgifter i 2025 og frem søges indarbejdet på kommende bevillingslove.
c.
Aktstykket forelægges nu, da EuXFEL’s medlemslande i løbet af efteråret 2024 skal træffe beslut-
ning om driftsbudgettet for 2025, herunder størrelsen af det danske bidrag, og da Finansudvalget
tidligere har været forelagt fastsættelsen af det gældende betalingsloft
Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til at ophæve det danske
betalingsloft på 1,0 pct. af driftsudgifterne til Den Europæiske Fri-Elektron Røntgenlaserfaciltiet
(EuXFEL) fra og med 2025. Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
e.
f.
København, den 25. september 2024
Christina Egelund
/ Annemarie Falktoft
Til Finansudvalget.