UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Anmodning om foretræde fra Politiforbundet om etablering af forskning i dansk politi

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 113
Offentligt

Sagsnr. 2024-00703

25. juni 2024

HK/hej

Mere viden til dansk politi.

I forbindelse med de forestående flerårsaftaleforhandlinger foreslår Politifor-

bundet, at der investeres i politiforskning med særligt fokus på praksisforbed-

rende projekter, som kan støtte politiets arbejde og samspillet med samfundet.

Politiet står i dag over for to grundlæggende faglige udfordringer. For det første ud-

vikler kriminalitetsbilledet sig hastigt med nye kriminalitetsformer som følge af digitali-

sering og en stadig mere internationalt forbundet verden. Kriminaliteten ændrer sig

med mindst samme hastighed som resten af samfundet, hvilket stiller krav om, at po-

litiet formår at udvikle faglige kompetencer i samme accelererende hastighed. For det

andet stiller borgerne stadig højere krav til kvaliteten i politiets arbejde også inden for

mere traditionelle kriminalitetsformer som fx voldsforbrydelser og seksuelle krænkel-

ser. Det gælder i forhold til kvaliteten af politiets efterforskning, men også i forhold til

det bredere felt, der udgøres af tryghedsskabende indsatser, hjælp og støtte til ofre

samt kommunikation med - og inddragelse af - relevante borgere.

Skal politiet kunne indfri disse krav, forudsætter det en tæt forbindelse mellem forsk-

ningsverdenen og de faglige miljøer i politiet. Der er brug for forskning i politiets ar-

bejde, som hjælper med at opbygge nye kompetencer og peger frem mod en forbed-

ret opgaveløsning. Og der er brug for danske forskningsmiljøer, der kan danne bro til

faglige miljøer i udlandet med viden og erfaringer, som dansk politi kan drage nytte

af, og som kan inddrages i uddannelse og vidensopbygning internt i politiet.

Ingen af disse ting findes i dag. Politiforskning har i en dansk kontekst haft svære vil-

kår og aldrig rigtigt fundet fodfæste, hverken i politiets organisation eller i forsknings-

verdenen, og der bedrives derfor meget lidt politiforskning i Danmark. Det er bekym-

rende, og det har uheldige konsekvenser for politiet, den enkelte borger og samfun-

det i sin helhed.

Det ville være utænkeligt på alle andre store velfærdsområder, at der ikke fandtes

forskning, som kunne understøtte praktikere inden for feltet. Ingen kan i dag forestille

sig et sundhedssystem uden medicinsk forskning eller en folkeskole, der ikke blev

understøttet af forskning i didaktik og pædagogik. Det gælder også mere specifikt,

hvis man sammenligner politifolk med andre sammenlignelige offentlige hverv:

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Anmodning om foretræde fra Politiforbundet om etablering af forskning i dansk politi

Professioner som sygeplejersker, skolelærere, socialrådgivere og officerer i forsvaret

er alle understøttet af forskningsbaserede miljøer, som sikrer kontinuerlig faglig ud-

vikling og øget kvalitet i opgaveløsningen. Kun politiet og politifolks faglighed investe-

rer vi ikke systematisk i som samfund.

Kontrasten er også tydelig, hvis vi sammenligner Danmark med vores nabolande. De

øvrige nordiske lande, Holland, Tyskland, England og Skotland har alle forskningsin-

stitutioner, som har til opgave at understøtte politiets arbejde og faglighed. Den præ-

cise organisering varierer fra land til land. Men alle har de skabt institutioner og forsk-

ningsbaserede vidensmiljøer til støtte for politiet.

Dansk politi nyder stor tillid i befolkningen, hvilket er afgørende for politiets sam-

fundsopgave. Men denne tillid hviler blandt andet på, at befolkningen føler sig sikre

på, at politiet kan løse sine opgaver med et højt fagligt niveau. Det er vigtigt, at vi in-

vesterer i, at dette også skal være tilfældet i fremtiden.

Man ville kunne lave en lang liste over mulige emner for kommende politiforskning.

Men lad os i stedet pege på tre hovedanliggender, som en sådan forskning bør have.

Det første hovedanliggende er at understøtte en effektiv opgaveløsning. Internatio-

nalt findes der efterhånden meget forskning i politistrategier, og hvordan politiet bedst

løser bestemte typer opgaver. Samtidig står dansk politi over for en række meget

komplekse opgaver, som forudsætter vidensbaserede indsatser i dialog med rele-

vante forskningsmiljøer. Et eksempel kunne være bandekriminalitet, der forudsætter,

at politiet arbejder analytisk og efterretningsbaseret. Endvidere er organiseret krimi-

nalitet tæt forbundet med hvidvask og andre former for økonomisk kriminalitet, som

kræver, at politiet konstant udvikler sine arbejdsmetoder, efterhånden som de krimi-

nelle miljøer finder stadigt nye måder at udøve kriminalitet på. Som det er i dag, er

det især britisk forskning, der danner grundlag for politiets indsatser på området. Men

der er brug for at trække forskningen tættere på Danmark og det danske samfund.

Det andet hovedanliggende er kompetenceopbygning. Politiet skal kunne løse stadigt

nye opgaver, og politiet skal kunne løse gamle opgaver stadigt bedre. Det kræver et

forsknings- og udviklingsperspektiv på politiets kompetencer. Eksempelvis har politiet

brug for nye kompetencer inden for digital efterforskning, hvis det skal kunne løse

den store udfordring, som kriminalitet på nettet udgør. Det forudsætter et forsknings-

blik på, hvordan man fx sporsikrer eller bevisvurderer digitale spor, ganske som det

forudsætter inddragelse af international forskning og erfaringer på området. Det står

også efterhånden klart, at digital kriminalitet tit rammer ofre meget hårdt og kan have

store ikke bare økonomiske, men også psykologiske skadevirkninger. Der er derfor

brug for nye måder at hjælpe og støtte ofre, ganske som den præventive indsats på

området skal styrkes. Der findes i dag ingen danske forskningsmiljøer, som kan

hjælpe politiet med at udvikle og opbygge disse nye kompetencer.

Det tredje hovedanliggende er dialogen med borgere og civilsamfundet. Dansk politi

har i løbet af de sidste årtier gennemgået en rivende udvikling som konsekvens af

såvel et ændret trusselsbillede som organisatoriske forandringer. Men borgernes for-

ventninger har ikke nødvendigvis ændret sig i takt med disse forandringer, og der er

stadig et udbredt ønske om et lokalt forankret politi, der er nært ved og i dialog med

borgerne. Det kalder på et forskningsblik på, hvordan politiet navigerer i dette spæn-

dingsfelt mellem et krav om øget professionalisme og et ønske om fornyet nærhed.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 113: Anmodning om foretræde fra Politiforbundet om etablering af forskning i dansk politi

Samtidig lever vi i en verden, hvor konspirationsteorier og antimyndighedsekstre-

misme skaber større afstand mellem borgere og myndigheder. Det øger behovet for i

stedet at finde nye måder at styrke dialogen og politiets samfundsforankring.

I forlængelse af de tre anliggender bør der være to centrale pejlemærker for opbyg-

ningen af politiforskning i Danmark. For det første skal politiforskningen være instituti-

onelt forankret, hvilket kræver, at man skaber institutioner til dette formål. Som det er

nu, findes der forskellige steder på universiteter og andre forskningsinstitutioner en-

keltforskere med interesse for politiforhold. Der er imidlertid brug for en eller flere in-

stitutioner, der kan understøtte politiets arbejde over en bred front og i et langsigtet

strategisk perspektiv. Det er ikke nok med enkeltstående forskningsprojekter. Ambiti-

onen må være at dække hele politiets vidensbehov, også de dele, som ikke lige fal-

der i enkeltforskeres interesse.

Praksisforankringen er det andet pejlemærke. Forskningen må og skal være kritisk,

men den skal også være informeret af og i dialog med politiets praksis og have et

praksisnært udgangspunkt. I sammenlignelige lande – herunder vores nordiske na-

boer – findes gode eksempler på forskningsprojekter med deltagelse af både prakti-

kere og forskere som fx norske politifolk, der forsker i efterforskningsmetodik. En så-

dan praksisforankring, hvor politiuddannede inddrages som deltagere i forsknings-

projekter er med til at sikre forskningens relevans og nytte for politiet. Det vil samtidig

øge vidensoverførelsen til politiets praksis og bidrage til at styrke politifagligheden.

Der er mange måder, man kan organisere en sådan forskningsinstitution på. Det kan

være som en selvstændig enhed i politiet, der samarbejder med relevante forsk-

ningsmiljøer. Det kan også være som et center forankret ved et universitet, der har til

opgave at understøtte politiet. Eller det kan være som en selvstændig institution som

Forsvarsakademiet eller Politihøgskolen i Norge. Det afgørende er at skabe en insti-

tution, som kan binde forskning og politi sammen, og som har tilstrækkelig med

armslængde fra politiets daglige arbejde til reelt at kunne forske, men også er til-

strækkelig tæt på politiet til, at forskningen gør en forskel i praksis. Det er samtidig

vigtigt, at institutionen har et langsigtet, strategisk perspektiv, da det tager tid at op-

bygge forskningsmiljøer. Endvidere skal institutionen have tilstrækkeligt med uaf-

hængighed til, at den kan igangsætte projekter og søge eksterne forskningsmidler

som supplement til forskning, der udføres på politiets vegne.

På forbundets vegne - og med venlig hilsen

Heino Kegel

Forbundsformand