Forskerbevægelsen
En fælles forskerorganisation til sikring af den akademiske frihed og til oplysning af demokratiet
Flere komparative studier placerer Danmark i bunden, når det kommer til akademisk frihed. Presset på
den akademiske frihed kommer både indefra og udefra. Internt på universiteterne, har DFIR vist, at 50
procent af forskerne frygter, er blevet truet med eller har været udsat for repressalier ved at udtale sig
om ledelsens beslutninger. Ligeledes har der de senere år kommet flere undersøgelser samt kampag-
nen #pleasedontstealmywork, der har peget på, at især yngre forskere er udsat for et enormt pres fra
seniorforskere til at bryde regler for forskningsintegritet. Eksternt har vi set flere eksempler på chikane
af forskere samt pres fra økonomiske interesser, der har resulteret i sager som oksekødsrapporten, de
dobbelte mundkurvskontrakter og adskillige andre sager. Den akademiske frihed er en af grundpillerne i
vores demokrati og er med til at sikre oplysning samt videre udvikling heraf. Derfor er den akademiske
frihed et samfundsgode, der bør sikres af fællesskabet og ikke af den enkelte forsker. Uforpligtende an-
befalinger og strategier har vist sig ikke at have nogen effekt på udfordringerne. Vi er derfor nødt til at op-
rette nogle konkrete infrastrukturer, der kan styrke den akademiske frihed samt mindske kløften mellem
viden og samfund. Mens Forskerbevægelsens organisation og drift skal betales af medlemskontingen-
ter, foreslår Forskerbevægelsen at oprette følgende instanser med offentlig støtte:
1. Monitoreringsenhed for akademisk frihed (4 mio. kr.)
Sikring af den akademiske frihed fra eksterne angreb og pres udefra kræver løbende monitorering, op-
følgning, undersøgelse og normativ (journalistisk) magt til at påtale brud. Med inspiration fra den euro-
pæiske monitorering af pressefrihed, foreslår forskerbevægelsen derfor at oprette en permanent moni-
toreringsenhed for akademisk frihed, som ville være den første af sin slags og forhåbentlig forbedre
Danmarks internationale placering målt på graden af akademisk frihed. Det indledende og undersø-
gende arbejde er allerede indledt af en gruppe under Akademikerne.
2. Uafhængigt rådgivende støtteorgan med henblik på klager vedr. forskningsintegritet samt græn-
seoverskridende adfærd (5 mio. kr.)
Yngre forskere skal være meget bedre beskyttet, end de er i dag. Undersøgelser peger på, at 30-50 % af
de ph.d.-studerende bryder regler for god forskningsintegritet på grund af pres fra ofte ældre forskere.
Ydermere har den nye rapport fra VIVE vist, at der findes en udbredt sexisme især rettet mod yngre kvin-
delige forskere på universiteterne, hvoraf en del udspringer fra ledelsen selv. I dag findes der ikke nogen
uafhængig instans, der kan rådgive og støtte med henblik på klagesager. Sagerne skal i dag klares in-
ternt på de enkelte institutter, hvor de yngre forskere ofte støder panden mod en mur af indspisthed og
forviklinger blandt seniorforskerne. Konsekvenserne ved at gå imod presset kan være meget grelle og
vejen til de interne praksisudvalg er stejl med risiko for repressalier fra ledelsen. Det fører til, at mange
unge talenter vælger forskningen fra og dermed et enormt tab af idépotentiale.
3. Frit flyvende universitet – fælles database for forskere og borgere (4 mio. kr.)
I dag er det en jungle for borgere, journalister og beslutningstagere at finde frem til den rette ekspertise.
På grund af universiteternes konkurrence går vejen igennem et skævvredet google eller universiteternes
egne korte ekspertlister. Derudover er mange artikler ikke offentligt tilgængelige, hvilket kun kan løsnes
op for i fællesskab. Et frit flyvende universitet af alle forskere inklusive data og artikler ville kunne
skubbe på open acces-dagsordenen samt muliggøre nem og transparent adgang til viden. Herudover
ville det også være oplagt at inkludere undervisningsmoduler samt undervisningsmateriale.