Høringssvar til lovforslag om ændring af
universitetsloven
Forskerbevægelsen fremsender hermed vores høringssvar til det fremlagte lovforslag om
ændringer i universitetsloven, med særlig fokus på udpegningen af de eksterne medlemmer
til universitetsbestyrelserne samt potentialet for en større revision af universitetsloven til
gavn for forskningsfriheden.
Ændringer i udpegningen af eksterne
bestyrelsesmedlemmer
Lovforslaget foreslår at forenkle processen for udpegning af eksterne
bestyrelsesmedlemmer ved at erstatte de nuværende indstillings- og udpegningsorganer
med ét samlet udpegningsudvalg.
Vi må imidlertid udtrykke en stærk bekymring for, at denne ændring kan føre til en endnu
større reduktion i diversiteten, repræsentationen og uafhængigheden i bestyrelserne. Den
foreslåede lovændring skubber (endnu mere) i retning af selv-supplerende bestyrelser, hvor
det organisatoriske kredsløb lukkes om sig selv og systemet mister derfor i højere grad
terræn for kritisk og konstruktiv udvikling. Det foreslåede lovforslag går derfor stik imod alle
anbefalinger, som er kommet de senere år på baggrund af evalueringer (DFIR 2023),
sammenlignende undersøgelser (Videnskabernes Selskab 2021) og større kampagner fra
forskerne (‘Sæt forskningen fri’ 2022).
Et væsentligt problem i den nuværende lovgivning er en utilstrækkelig sikring af, at nye
kandidater til bestyrelsen har indsigt i og kompetencer inden for universitetsområdet. I den
nuværende lovtekst er det kun optegnet, at bestyrelsen “tilsammen” skal have disse
kompetencer, uden specifikke krav til det enkelte medlem. Vi foreslår en formulering, der
hedder: “Bestyrelsens medlemmer skal hver især have erfaring og indsigt i forskning,
forskningsbaseret uddannelse, videnformidling, videnudveksling og universitetets
opgaveområder”.
En måde hvorpå denne faglige tyngde blandt de eksterne medlemmer
bedre kan sikres under den nuværende model ville være såfremt lovforslaget fastslår: at
universiteternes akademiske råd samt hovedsamarbejdsudvalg får retten til at udpege
flertallet af medlemmerne i de udpegningsudvalg, som indstiller medlemmer til bestyrelsen.
Det skyldes, at armslængdeprincippet og legitimiteten af nye bestyrelsesmedlemmer bedst
sikres, hvis medlemmerne af den nuværende bestyrelse hverken er direkte eller indirekte
involveret i udpegningen af kommende bestyrelsesmedlemmer.