Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 105
Offentligt
2900513_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. august 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 304 (Alm. del) af 26. juni
2024 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre effekten af at afskaffe SU på kandidatdelen og erstatte med
lån og af en reduktion af SU-satserne med 20 pct., både enkeltvis og samlet?
Opgørelsen bedes indeholde effekt på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini.
Svar
For så
vidt angår virkninger ved omlægning af SU’en fra stipendie til lån for stude-
rende på kandidatuddannelser henvises der til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.
116 (Alm. del 2023-2024) af 23. januar 2024, Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 149
(Alm. del 2023-2024) af 29. april 2024
og
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 207
(Alm. del. 2023-2024) af 11. april 2024.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at virk-
ninger af omlægning af SU-stipendier til SU-lån generelt er vanskelige at fastlægge
som følge af mulige krydseffekter mv. i det kommende SU-system på det videre-
gående uddannelsesområde, jf. også
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 116 (Alm.
del 2023-2024) af 23. januar 2024.
SU-reformen blev vedtaget d. 4. juni 2024 og indeholder bl.a. tiltag, der sikrer, at
studerende kan modtage SU til den normerede studietid samt maksimalt 58 klip.
Effekterne af yderligere tiltag, der fx sigter mod en hurtigere studiegennemførsel
eller lignende, kan give anledning til vigtige krydseffekter, og de skal derfor tolkes
med varsomhed. Regeringen ønsker i forlængelse af SU-reformen at igangsætte en
samlet analyse af hele SU-systemet, der bl.a. kan vise veje til at fremtidssikre SU-
systemet, jf. regeringsgrundlaget
”Ansvar for Danmark”.
Virkninger ved en reduktion i SU-satsen med 20 pct. er således forbundet med
stor usikkerhed. Med forbehold for ovenstående analysearbejde mv. kan der angi-
ves et groft overslag med afsæt i tidligere beregninger over de mulige virkninger
ved en 20 pct. reduktion i SU-satsen, jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 105: Kopi til orientering af FIU alm. del - svar på MFU spm. 304 om effekten af at afskaffe SU på kandidatdelen og erstatte med lån og af en reduktion af SU-satserne med 20 pct., både enkeltvis og samlet, fra finansministeren
2900513_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Mulige virkninger ved en 20 pct. reduktion i SU-satsen
Mia. kr., 2025-pl
Provenu efter skat, tilbageløb og adfærd
2,7
BNP-virkning
2,8
Virkning på strukturel beskæftigelse (1.000 fuldtidspersoner)
3,5
Gini
0,03
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. og 100 fuldtidspersoner.
Som udgangspunkt opgøres fordelingsvirkningerne udelukkende på baggrund af de umiddelbare virkninger, dvs. den
anførte fordelingsvirkning er opgjort ved uændret adfærd.
Der er i beregningen ikke indregnet eventuelle afledte effekter på provenu af
eventuel misligholdt gæld som følge af en større låntagning. Det følger vanlig
praksisfor uddannelsesområdet, at indtægter fra renter og udgifter til misligholdt
gæld omtrent udligner hinanden.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister