UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven (Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del Bilag 103
Offentligt

16. august 2024

Forslag

til

lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven

(Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.)

§1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 4 stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«, og efter »§ 4, stk. 1, nr. 1-3,«

indsættes: »§ 4 b, stk. 1, nr. 2,«.

§ 3 a, stk. 2,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til: »§ 4 stk. 1, nr. 2«.

§ 4, stk. 1, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

§ 4, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 2, indsættes efter »Kandidatuddannelse på«: »75 eller«.

§ 4, stk. 4,

ændres »stk. 1, nr. 3 og 4« til: »stk. 1, nr. 2 og 3«.

§ 4 a, stk. 1,

udgår », akademisk overbygnings-«.

§ 4 b, stk. 1,

affattes således:

»Universitetet kan som erhvervskandidatuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesak-

tiviteter på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse:

1) En allerede godkendt kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2.

2) En erhvervskandidatuddannelse som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb på 75 til 120 ECTS-

point.«

§ 4 b, stk. 2

ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 2-4.

§ 4 b, stk. 4

der bliver stk. 2 og 3, udgår »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse«.

10.

§ 4 b, stk. 6,

der bliver stk. 4, udgår

»og

den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« og

»krite-

rier for godkendelse samt«.

11.

§ 5 stk. 1, nr. 3,

udgår »akademisk overbygnings- eller«.

12.

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »den akademiske overbygningsgrad,«.

13.

§ 8, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4 stk. 1,

nr. 1-3« til »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

UFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 103: Lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven (Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren

14.

§ 8, stk. 3, 2. pkt.,

udgår »akademisk overbygnings- og«.

15.

§ 8, stk. 6,

ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-

3« til: »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

16.

§ 8, stk. 7,

udgår », akademiske overbygnings-«.

17.

§ 18, stk. 5,

indsættes efter »kandidatspecialet«: »og den afsluttende opgave på en kandidatuddan-

nelse på 75 ECTS-point«.

18.

§ 19, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

19.

§ 19, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »uddannelsen« til: »uddannelserne«, og »§ 4 b, stk. 4« ændres til:

»§

4 b,

stk. 2«.

20.

I § 19, stk. 7, ændres »uddannelsen« til: »uddannelserne«.

21.

§ 26, stk. 2,

udgår

»akademisk

erhvervsoverbygnings- og«.

§2

I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august

2021, foretages følgende ændring:

Efter § 18 indsættes:

»§ 18 a.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastlægge en særlig procedure for godkendelse af nye

bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og nye er-

hvervskandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og kan i den forbindelse

fravige lovens bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf. lovens kapitel 4.«

§3

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 54, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 54.

Et medlem, der har gennemført en uddannelse, jf. nr. 1-5, kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter

uddannelsens afslutning. Følgende uddannelser kan give ret til dagpenge:

1) En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed.

2) En erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse.

3) En akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse i hen-

hold til universitetsloven.

4) En integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

5) En kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er norme-

ret til mindst 12 måneders varighed.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at opnå ret til dagpenge efter stk. 1, at a-kassen senest 2 uger efter uddan-

nelsens afslutning har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse eller statusskift på baggrund af uddan-

nelsen.

Stk. 3.

En uddannelse efter stk. 1, nr. 1, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af ud-

dannelsen. En uddannelse efter stk. 1, nr. 5, kan tidligst anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelse

af uddannelsen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

§ 54, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl.« til: »danskuddannelsesloven«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 5«.

§ 54, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

§ 54, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »normeret til«: »henholdsvis mindst 12 måne-

der eller«, og i 3. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

§ 62 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »lov om universiteter« til: »universitetsloven«.

§4

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr.

688 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 4 c, stk. 4, nr. 3,

ændres »§ 9 i, stk. 1« til: »§ 9 i, stk. 1 eller 3«.

§ 9 a, stk. 11, 4. pkt.,

ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.

§ 9 h, stk. 1, nr. 5,

ændres »stk. 2-6 og 17« til: »stk. 2-7 og 18«.

§ 9 h, stk. 7,

ændres »§ 9 i, stk. 7-9« til: »§ 9 i, stk. 8-10«.

§ 9 h, stk. 13,

ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.

§ 9 i,

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at deltage i en er-

hvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 1, hvis ud-

dannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder kravet om at have en dokumenteret

ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på bag-

grund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme

niveau.«

Stk. 3-18 bliver herefter stk. 4 –19.

§ 9 i, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

Tre steder i

§ 9 i, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt.,

der bliver stk. 8, 1., 2. og 3. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

§ 9 i, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres i

1. pkt.

»stk. 5 og 6« til: »stk. 6 og 7«, i

2. pkt.,

ændres »stk. 5, 1.

pkt.« til: »stk. 6, 1. pkt.«, i

3. pkt.,

ændres »stk. 5, 2. pkt.« til: »stk. 6, 2. pkt.«, i

4. pkt.

og to steder i

5. pkt.,

ændres »stk. 5« til: »stk. 6« og

i 6. pkt.,

ændres »stk. 6« til: »stk. 7«, og »stk. 5 eller 6« ændres til: »stk. 6

eller 7«.

10.

§ 9 i, stk. 9, 1. pkt.,

der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«, og »stk. 7, 1. pkt.« æn-

dres til: »stk. 8, 1. pkt.«, og i

2. pkt.

ændres »stk. 7, 2. pkt.« til: »stk. 8, 2. pkt.«

11.

§ 9 i, stk. 10,

der bliver stk. 11, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«

12.

§ 9 i, stk. 11, 1. pkt.,

der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1 og stk. 2, nr. 2« til: »stk. 1, stk. 2, nr. 2, og

stk. 3-5«.

13.

To steder i

§ 9 i, stk. 12,

der bliver stk. 13, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

14.

§ 9 i, stk. 13,

der bliver stk. 14, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7« og »stk. 4« ændres til: »stk. 5«.

15.

§ 9 i, stk. 14, 1. pkt.,

der bliver stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 14«.

16.

§ 9 i, stk. 15,

der bliver stk. 16, ændres »stk. 14« til: »stk. 15«.

17.

§ 9 i, stk. 16, 1. pkt.,

der bliver stk. 17, 1. pkt., ændres »eller 17« til: »eller 18« og to steder ændres

»stk. 17« til: »stk. 18«, og i

2. pkt.

ændres: »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«.

18.

§ 9 i, stk. 17,

der bliver stk. 18, ændres »stk. 1, 2, 5 eller 6« til: »stk. 1-3, 6 eller 7« og »stk. 3 eller 4«

ændres til: »stk. 4 eller 5«.

19.

§ 9 i, stk. 18,

der bliver stk. 19, ændres »stk. 17« til: »stk. 18«.

20.

§ 9 m, stk. 6,

ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.

21.

§ 9 n, stk. 1,

ændres »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17« til: »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18«.

22.

To steder i

§ 9 n, stk. 4,

ændres »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17« til: »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18« og »§ 9 i, stk. 17«

ændres til: »§ 9 i, stk. 18«.

23.

§ 19, stk. 1, nr. 11,

ændres »§ 9 i, stk. 11« til: »§ 9 i, stk. 12«.

24.

§ 19 b, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 3,

ændres »§ 9 i, stk. 5 eller 6 eller stk. 17, jf. stk. 5 eller 6« til: »§ 9 i, stk. 6

eller 7 eller stk. 18, jf. stk. 6 eller 7«.

25.

§ 33 a, stk. 1,

ændres »§ 9 i, stk. 7 eller 8« til: »§ 9 i, stk. 8 eller 9«.

26.

§ 33 b, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 9 i, stk. 9« til: »§ 9 i, stk. 10«.

27.

§ 44 d,

ændres »§ 9 i, stk. 1, 2, 5 eller 6« til: »§ 9 i, stk.1-3, 6 eller 7«.

28.

§ 44 e, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.

ændres »§ 9 i, stk. 1« til: »§ 9 i, stk. 1 eller 3«, »eller efter § 9 i,

stk. 2, nr. 2« ændres til: », § 9 i, stk. 2, nr. 2«, og før »modtager offentlig hjælp« indsættes: »eller § 9 i, stk. 4

eller 5, med henblik på at opnå autorisation,«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april

2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af universitetslovens § 4 b, stk.

4, jf. denne lovs § 1, nr. 8.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1-6, 8-16, 18, 19, 2. led, og 21, finder ikke anvendelse for studerende, der er optaget på en

akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse på tidspunktet for

lovens ikrafttræden. For disse studerende finder de hidtil gældende regler i universitetsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 391 af 10. april 2024, og regler udstedt i medfør heraf, anvendelse.

Stk. 4.

Regler fastsat i medfør af § 54, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

208 af 26. februar 2024, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 54, stk.

6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. denne lovs § 3, nr. 4.

Stk. 5.

§ 18 a i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner som affattet ved denne lovs §

2, nr. 1, ophæves den 31. december 2031.

§6

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med

de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan

sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

2.1. Politisk aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Universiteters udbud af kandidatuddannelse

3.1.1.2. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse

3.1.1.3. Tilrettelæggelse af kandidatuddannelse

3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Universiteters udbud af kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

3.1.2.2. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

3.1.2.3. Tilrettelæggelse af kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

3.2. Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Universiteters udbud af erhvervskandidatuddannelse

3.2.1.2. Adgang til og optagelse på erhvervskandidatuddannelse

3.2.1.3. Tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelse

3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2.1. Universiteters udbud af ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

3.2.2.2. Adgang til og optagelse på ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

3.2.2.3. Tilrettelæggelse af ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

3.3. Justering af rammer for tilskudstildeling og -reducering i forbindelse med dimensionering

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Afvikling af akademisk overbygningsuddannelse

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Særlig procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Ret til dagpenge på grundlag af gennemført uddannelse

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.7. Opholdstilladelse på grundlag af optagelse på en erhvervskandidatuddannelse

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale af 27. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne), SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om

rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Endvidere følger lovforslaget op på forligstillæg af 24. august 2023, hvormed forligskredsen er enige om at

nedsætte et kandidatudvalg, der får til opgave at udforme det konkrete kandidatuddannelseslandskab.

Formålet med aftalen af 27. juni 2023 er bl.a. at give kommende studerende på kandidatuddannelser flere

veje og muligheder. Aftalen indebærer, at størstedelen af de kandidatstuderende fortsat skal læse på en

kandidatuddannelse på to studieår, mens en del af de studerende skal optages på enten en ny kandidatud-

dannelse på 1¼ studieår eller en ny og fleksibel erhvervskandidatuddannelse, hvor den studerende arbejder

og uddanner sig parallelt.

Dette lovforslag følger op på centrale dele af aftalen og har til formål at give universiteterne mulighed for at

udbyde en kandidatuddannelse med en normering på 75 ECTS-point (svarende til 1¼ studieår), samt en

fleksibel erhvervskandidatuddannelse.

Det foreslås således, at universiteterne får mulighed for at udbyde kandidatuddannelser med en normering

på 75 ECTS-point.

I lighed med de kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, som universiteterne kan udbyde i dag, vil kandi-

datuddannelser omfattet af dette lovforslag være forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstæn-

dige, afrundede uddannelsesforløb, der afsluttes med en opgave.

Udover forskellen i normering vil kandidatuddannelser på 75 ECTS-point bl.a. adskille sig fra de nuværende

kandidatuddannelser på 120 ECTS-point ved, at den afsluttende opgave har et mindre omfang end kandidat-

specialet.

Herudover foreslås, at universiteterne får mulighed for at udbyde fleksibel erhvervskandidatuddannelse med

en normering på 75 til 120 ECTS-point.

Med den foreslåede fleksible erhvervskandidatuddannelse lægges der op til, at universiteterne selv skal fast-

sætte en tidsgrænse for, hvornår en erhvervskandidatuddannelse skal være afsluttet, således at uddannel-

sen kan tilrettelægges med den fornødne fleksibilitet i forhold til de studerendes hverdag med både arbejde

og uddannelse. I dag skal en erhvervskandidatuddannelse tilrettelægges, så den kan gennemføres inden for

den dobbelte tidsramme af en kandidatuddannelse på heltid, dvs. fire år. Derudover vil erhvervskandidatud-

dannelse med forslaget kunne udbydes som et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, uden at der behø-

ver at være en allerede godkendt kandidatuddannelse på heltid.

Der lægges med aftalen op til sektordimensionering af universiteterne, hvilket indebærer, at der vil blive fast-

sat samlede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser. På den baggrund foreslås det at foretage en

mindre justering af to bestemmelser i universitetsloven om tilskudstildeling og -reducering med henblik på at

understøtte denne og lignende former for dimensionering.

Som følge af forslaget om, at universiteterne får mulighed for at udbyde kandidatuddannelser og erhvervs-

kandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS-point, foreslås det at afvikle den 1-årige akademiske

overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse. Optagne studerende på

den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse vil

kunne færdiggøre uddannelsen i overensstemmelse med de nugældende regler.

Det foreslås endvidere at ændre lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner med henblik

på, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastlægge en særlig godkendelsesprocedure for de nye

universitetsuddannelser, der skal etableres i de kommende år som opfølgning på universitetsreformen. For-

slaget skal i lyset af, at det samlet set skønnes, at der skal udvikles og godkendes ca. 100 til 200 kandidat-

uddannelser i perioden 2025-2030 som følge af den politiske aftale, og det vurderes, at et så stort omfang

ikke kan håndteres inden for de gældende regler.

Desuden foreslås det at ændre lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med henblik på, at personer, der har

gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point, opnår ret til

dagpenge på samme måde som personer, der har gennemført en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der foreslås endvidere visse mindre, tekniske ændringer af loven.

Endelig foreslås det at ændre udlændingeloven med henblik på, at udenlandske studerende, som kommer

fra et land uden for EU/EØS (tredjelandsstatsborgere), ligesom andre uddannelsessøgende skal have ad-

gang til en opholdstilladelse i Danmark med henblik på at tage en erhvervskandidatuddannelse, der er tilret-

telagt på deltid, og som forudsætter sideløbende relevant beskæftigelse i gennemsnit 25 timer ugentligt.

Formålet med forslaget er at indfri den politiske aftale indgået den 27. juni 2023 om rammerne for reform af

universitetsuddannelserne i Danmark. Det fremgår således af aftalen, at der fremover skal udbydes bl.a. nye

og fleksible erhvervskandidatuddannelser, og at 20 pct. af de kandidatstuderende skal optages på en erhvervs-

kandidatuddannelse. Op mod halvdelen af de nye erhvervskandidatuddannelsespladser skal optages af inter-

nationale studerende.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om, at der efter ansøgning kan meddeles studieopholdstilla-

delse til en udlænding, som er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid og har

indgået aftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant arbejde.

2. Baggrund

2.1. Politisk aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark

Universitetsuddannelser skal tilbyde fleksible uddannelsestilbud af høj kvalitet, der giver den enkelte stude-

rende flere muligheder og kandidatveje. Endvidere skal universitetsuddannelserne knyttes tættere til den

omverden, de studerende skal ud og arbejde i, når de har afsluttet deres uddannelse.

Blandt andet på baggrund af disse ambitioner blev der den 27. juni 2023 indgået en politisk aftale mellem

regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti om en ambitiøs reform af universitetslandskabet i Danmark. Reformen skal både

tilbyde de studerende nye veje til en kandidatgrad, løfte uddannelseskvaliteten på universiteterne og for-

bedre mulighederne for livslang læring.

Det følger af aftalen, at partierne er enige om, at reformens succes afhænger af en implementering med

stærkt medejerskab fra dem, der kender uddannelsessystemet bedst. Derfor vil reformen blive implemente-

ret trinvist med løbende inddragelse af de erfaringer, der gøres undervejs, og i tæt samarbejde med uddan-

nelsesinstitutioner, studerende, erhvervsliv m.fl.

Endvidere følger det af aftalen, at det er afgørende for forligspartierne, at den konkrete udvikling og imple-

mentering af de nye kandidatuddannelser sker med tæt involvering af universiteterne, de studerende og afta-

gerne.

På den baggrund er forligskredsen blevet enige om at nedsætte et kandidatudvalg, der skal komme med for-

slag til den konkrete udformning af det nye kandidatuddannelseslandskab.

Kandidatudvalget sammensættes med repræsentanter fra universiteterne, de studerende samt Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet, og udvalgets arbejde vil blive nærmere beskrevet i et kommissorium.

Ifølge forligstillæg af 24. august 2023 om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg er forligskredsen såle-

des blevet enige om at nedsætte et kandidatudvalg, der har til opgave at udforme det konkrete kandidatud-

dannelseslandskab.

Ifølge aftalen af 27. juni 2023 vil uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af kandidatudvalgets

oplæg til et nyt kandidatlandskab fremlægge udvalgets anbefalinger for forligspartierne. Herefter følger den

videre implementering af reformen.

Der blev i juni 2024 offentliggjort en delafrapportering fra Kandidatudvalget.

For så vidt angår aftalens centrale elementer – en ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point og en ny og

mere fleksibel erhvervskandidatuddannelse – vil de overordnede retlige rammer allerede nu kunne fastlæg-

ges, således at universiteternes muligheder for at udvikle de nye uddannelser understøttes mest muligt.

For en række af kandidatudvalgets anbefalinger vurderes det, at det først vil være muligt at træffe politisk

beslutning om initiativets nærmere indhold og implementering, når kandidatudvalgets endelige afrapportering

foreligger. Et eventuelt behov for yderligere ændringer i retsgrundlaget som følge heraf vil derfor først kunne

blive iværksat senere. Dette drejer sig bl.a. om efter- og videreuddannelsesmulighederne for personer, der

har gennemført en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Universiteters udbud af kandidatuddannelse

Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fag-

områder. Der henvises til § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 391 af 10. april 2024.

Universitetet eller universitetets udbud af bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og

kandidatuddannelser skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til

lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes. Der henvises til universi-

tetslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 4, stk. 1, nr. 1-3.

Efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde kandidatuddannelser som forskningsbase-

rede heltidsuddannelser, der er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb. Kandidatuddannelser er nor-

meret til 120 ECTS-point.

60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.

Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i § 4, stk. 1, nævnte point, når særlige forhold betinger dette, jf. uni-

versitetslovens § 4, stk. 3.

Efter universitetslovens § 4, stk. 5, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannel-

serne. Fastlæggelse af maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne betegnes oftest som dimensione-

ring, og ordningen bliver aktuelt administreret efter to principper; ledighedsbaseret dimensionering og uddan-

nelsesspecifik dimensionering.

Efter universitetslovens § 4 a, stk. 1, kan universitetet udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde stu-

derende, der er optaget på en bachelor-, akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Efter § 4 b, stk. 1, kan universitetet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter lo-

vens § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddan-

nelse).

Et universitets udbud af deltidsuddannelse kan desuden omfatte alle de uddannelser, som universitetet er

godkendt til at udbyde på heltid, enkeltfag fra disse samt fagspecifikke kurser, jf. universitetslovens § 5, stk.

3.1.1.2. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om uddannelse, herunder bl.a. om

adgang til og optagelse på uddannelse, herunder ret til optagelse på kandidatuddannelse og betingelser her-

for.

Med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 8, stk. 1, er der udstedt bekendtgørelse nr. 51 af 14. januar 2024

om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter adgangsbekendtgørelsen).

Efter adgangsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, forudsætter adgang til en kandidatuddannelse, at ansøgeren

har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller

anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Adgang kan endvidere forudsætte, at ansøge-

ren har bestået fastsatte sprogkrav. Efter § 28, stk. 3, fastsætter universitetet adgangskrav til den enkelte

uddannelse, og adgangskravene skal fremgå af uddannelsens studieordning.

Efter adgangsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, giver en bestået bacheloruddannelse ret til optagelse på en

kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (retskrav). Universitetet kan

bestemme, at retskravet tillige omfatter en akademisk overbygningsuddannelse. Retten til optagelse forud-

sætter, at ansøgeren optages på uddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse, og at ba-

cheloruddannelsen og den søgte uddannelse gennemføres ved samme universitet.

Retskravet efter adgangsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, modificeres af bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Efter §

3, stk. 1, kan ansøgere, der har gennemført en kandidatuddannelse, kun optages på en ny uddannelse, hvis

der er ledige pladser. Universitetet kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. § 26,

stk. 2.

Det følger af adgangsbekendtgørelsens § 26, stk. 4, at hvis retskravet retter sig imod både en kandidatud-

dannelse og en akademisk overbygningsuddannelse, vælger ansøgeren, hvilken uddannelse pågældende vil

ansøge om optagelse på.

Et universitet kan efter Uddannelses- og Forskningsstyrelsens godkendelse bestemme, at retskravet alene

retter sig imod et enkelt udbudssted (geografisk retskrav), hvis universitetet udbyder samme kandidatuddan-

nelse i forskellige byer i Danmark. Der henvises til adgangsbekendtgørelsens § 27.

Efter adgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, fastsætter universitetet ansøgnings- og optagelsesprocedure,

herunder frister, og offentliggør oplysning herom på sin hjemmeside.

3.1.1.3. Tilrettelæggelse af kandidatuddannelse

Efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde kandidatuddannelser som forskningsbase-

rede heltidsuddannelser, der er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb. Kandidatuddannelser er nor-

meret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til universitetslovens § 4, stk. 1 og 2, at bestemmelsen præciserer, at grund-

strukturen med selvstændigt optag til tre-årige bacheloruddannelser, to-årige kandidatuddannelser og tre-

årige forskeruddannelser fastholdes. Det fremgår samme sted, at en bacheloruddannelse afsluttes på tredje

år med et bachelorprojekt, og at en kandidatuddannelse afsluttes med et kandidatspeciale. Der henvises til

Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, L 125 som fremsat, side 2819.

Universitetslovens § 18, stk. 1-4, omhandler studienævn. Efter § 18, stk. 5, 2. pkt., godkender studielederen

opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejlednin-

gen af den studerende.

Universitetet tilbyder studerende vejledning under uddannelsesforløb om uddannelsen og efterfølgende be-

skæftigelsesmuligheder. Universitetet har pligt til at give studerende, der er blevet forsinket i forhold til den

normerede studietid, særlig vejledning med henblik på, at de fortsætter deres uddannelse. Endvidere har

universitetet pligt til at opfordre en studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den rele-

vante uddannelsesinstitution, hvis den studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en an-

den uddannelse. Der henvises til universitetslovens § 9, stk. 1-3.

Efter universitetslovens § 9, stk. 4, kan ministeren fastsætte regler om vejledning efter lovens § 9, stk. 1, og

ministeren fastsætter endvidere regler om, hvornår universitetet skal tilbyde vejledning efter § 9, stk. 2, og

om omfanget heraf.

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om uddannelse.

Der er med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 8, stk. 1, og § 9, stk. 4, udstedt bekendtgørelse nr. 2285 af 1.

december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter uddannelsesbekendtgørelsen).

I uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 1 fastlægges uddannelsernes overordnede formål. Efter bekendtgø-

relsens § 4 er formålet med kandidatuddannelserne at 1) udbygge den studerendes faglige viden og kunnen

og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bache-

lorniveauet, 2) give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i

fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og me-

tode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner

samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og 3) kvalificere den studerende til videreuddannelse,

herunder til ph.d.-uddannelsen.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, opbygges bachelor- og kandidatuddannelserne af et antal

moduler. Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, er et modul et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der

har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nær-

mere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte

eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 5 indeholder nærmere regler om kandidatuddannelserne.

Det følger af uddannelsesbekendtgørelsens § 28, at kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point,

medmindre der for den enkelte uddannelse er fastsat en anden normering, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 2,

og bilag 1. Bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fastlægger nærmere forhold om formål og titel m.v. for

visse kandidatuddannelser, og det følger endvidere heraf bl.a., hvilke kandidatuddannelser der er normeret

til mere end 120 ECTS. Der er aktuelt tale om tre uddannelser, mens der for en enkelt kandidatuddannelse

er tale om, at uddannelsen i visse tilfælde kan forlænges med en lønnet praktik normeret til 30 ECTS-points.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 29, stk. 1, giver en kandidatuddannelse ret til at anvende betegnelsen

"cand." (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse. Uddannel-

sens fagbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er "Master of Arts

(MA)" eller "Master of Science (MSc)" efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat i bilag 1, medmin-

dre der er fastsat en anden betegnelse i bilaget.

Efter bekendtgørelsens § 29, stk. 2, giver en kandidatuddannelse efter § 31, der er tilrettelagt med henblik

på undervisning på de gymnasiale uddannelser, ret til at anvende den titel, som det centrale fag giver ret til

efter § 29, stk. 1, efterfulgt af sidefagets fagbetegnelse.

En kandidatuddannelse skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den

studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til ph.d.-uddannelsen. Universitetet tilrette-

lægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens mo-

dulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig

mod forskellige erhvervsfunktioner. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1 og 2.

I studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse fastsætter universitetet konstituerende fagelementer

for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være

indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, og hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS-po-

int. Derudover fastsættes valgfag på mindst 10 ECTS-point. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens

§ 30, stk. 3.

Det følger af uddannelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 4 og 5, at der er særlige regler for kandidatspecialet

for kandidatuddannelserne i klinisk biomekanik, medicin, veterinærmedicin og odontologi.

Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under ar-

bejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår, jf.

uddannelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 6.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1, opbygges kandidatuddannelser, som bygger videre på ba-

cheloruddannelser efter bekendtgørelsens § 20, og som tilrettelægges med henblik på, at den studerende

opnår faglig kompetence til at kunne undervise på de gymnasiale uddannelser, sådan, at uddannelserne be-

står af det centrale fag og sidefaget. Det centrale fag udgør hovedvægten af uddannelsen, og sidefagets fag-

elementer på bachelor- og kandidatuddannelsen udgør mindst 90 ECTS-point.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 33, stk. 1, kan en kandidatuddannelse inden for den normerede stu-

dietid indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark

eller i udlandet. Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag-

elementer, der afsluttes med en prøve.

Uddannelsesbekendtgørelsens §§ 41 og 42 omhandler universiteternes vejledningspligt over for studerende,

herunder frafaldstruede studerende.

Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, der er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsmini-

steriets hjemmeside, omfatter det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for voksne.

Kvalifikationsrammen er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikationsramme, som er udviklet inden

for Bologna-processen, der er et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe et fælles rum for vide-

regående uddannelser i Europa, jf. Bologna-deklarationen. For hver af gradstyperne, herunder f.eks. bache-

lor- og kandidatgraden, giver kvalifikationsrammen en generel beskrivelse af kravene til viden og forståelse,

færdigheder og kompetencer. I henhold til den danske kvalifikationsramme for de videregående uddannelser

er bacheloruddannelser indplaceret på niveau 6, mens kandidatuddannelser er indplaceret på niveau 7.

Med lov nr. 511 af 1. maj 2019 om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fik

universiteterne som noget nyt mulighed for at udbyde en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse. Den

akademiske overbygningsuddannelse afsluttes med et akademisk overbygningsprojekt. Dog må den stude-

rende mangle op til to fag for at have gennemført uddannelsen, efter at projektet er bestået. Der henvises til

uddannelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 4.

3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Universiteters udbud af kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

Det følger af aftalen af 27. juni 2023 om rammerne for en reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at

aftalepartierne ønsker, at de studerende på universiteterne i fremtiden får mulighed for flere forskellige

veje til en kandidatgrad, så de i højere grad kan følge en uddannelsesvej, der passer til deres ønsker og

behov.

Det følger endvidere af aftalen, at partierne er enige om, at der fremover bl.a. skal udbydes en ny type af

kandidatuddannelser på 1¼ studieår (svarende til 75 ECTS-point). Herudover følger det, at de nye kandidat-

uddannelser – ligesom de øvrige universitetsuddannelser – vil være forskningsbaserede.

På den baggrund foreslås det med § 1, nr. 2, at der i universitetslovens 4, stk. 1, nr. 3, indsættes en tilfø-

jelse, således at det vil følge af bestemmelsen, at universiteterne kan udbyde kandidatuddannelser, der er

normeret til 75 eller 120 ECTS-point.

Kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil kunne udbydes inden for de samme videnskabelige områder som

kandidatuddannelser på 120 ECTS-point. Et universitet vil kunne omlægge kandidatuddannelser på 120

ECTS-point til 75 ECTS-point, men universiteterne vil også kunne udvikle helt nye kandidatuddannelser på

75 ECTS-point.

For så vidt angår kvalitetssikring og godkendelse henvises i øvrigt til dette lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.3.

samt de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1.

Som overbygning på en bacheloruddannelse vil en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point være indplaceret

på niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, dvs. samme niveau som en kandidatud-

dannelse på 120 ECTS-point. Der henvises i denne forbindelse til redegørelsen for kvalifikationsrammen, jf.

pkt. 3.1.1.

3.1.2.2. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

Som en konsekvens af det foreslåede, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2, vil der i henhold til universitetslovens §

8, stk. 1, kunne fastsættes nærmere regler om adgang til og optagelse på den foreslåede kandidatuddan-

nelse på 75 ECTS-point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig adgangsbekendtgørelsen, vil blive

fastsat nærmere regler om adgang og optagelse m.v. for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-

point.

Det forventes fastsat, at adgang til den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point – i lighed med den

nuværende kandidatuddannelse på 120 ECTS-point – vil forudsætte, at ansøgeren har gennemført en ad-

gangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller uden-

landsk uddannelse på samme niveau, og at adgang endvidere kan forudsætte, at ansøgeren har bestået

fastsatte sprogkrav.

I forlængelse heraf forventes det fastsat, at adgangskrav til kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil blive

fastsat af universitetet for den enkelte uddannelse.

Efter de gældende regler i adgangsbekendtgørelsen, jf. pkt. 3.1.1., giver en bestået bacheloruddannelse ret

til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (rets-

krav).

Det forventes, at det med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, vil blive fastsat, at en bestået bachelorud-

dannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, hvis den pågældende kandi-

datuddannelse bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse. Der vil endvidere kunne fastsættes

nærmere regler om betingelser og tidsmæssige rammer m.v.

3.1.2.3. Tilrettelæggelse af kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

Som en konsekvens af det foreslåede, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2, vil der i henhold til universitetslovens §

8, stk. 1, kunne fastsættes nærmere regler om tilrettelæggelse af den foreslåede kandidatuddannelse på 75

ECTS-point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig uddannelsesbekendtgørelsen, vil

blive fastsat nærmere regler om bl.a. titel, formål, modulopbygning samt afsluttende opgave m.v. for den fo-

reslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Titlen for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point skal afspejle, at der er tale om en kandidat-

uddannelse. Det forventes derfor fastsat, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point giver ret til at anvende

betegnelsen "cand." (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse.

Det vil inden for rammerne af universitetslovens § 8, stk. 1, også være muligt at fastsætte regler om en be-

tegnelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, som adskiller uddannelserne fra kandidatuddannel-

serne på 120 ECTS-point.

Herudover forventes der fastsat nærmere regler om formålet med den foreslåede kandidatuddannelse på 75

ECTS-point. Det vil herunder med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes, på hvilke punk-

ter formålet er det samme, og på hvilke punkter det adskiller sig fra kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om fag, fagelementer og valgfag m.v. samt om, hvilke

oplysninger studieordningen skal indeholde.

Titlen for den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point er kandidatspeciale, der ef-

ter gældende regler i uddannelsesbekendtgørelsen skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår.

Det er ligeledes hensigten, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point afsluttes med en opgave. Den nær-

mere titel samt rammen for omfanget af den afsluttende opgave for kandidatuddannelsen på 75 ECTS-point

forventes fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen.

Universitetslovens § 18 omhandler studienævn og studieleder. Det følger af universitetslovens § 18, stk. 5,

2. pkt., at studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i

tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.

Det er hensigten, at studielederen også skal godkende opgaveformulering og afleveringstidspunkt for den

afsluttende opgave for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point samt i tilknytning hertil en plan for vejlednin-

gen af den studerende. Derfor forslås det med dette lovforslags § 1, nr. 6, at der i universitetslovens § 18,

stk. 5, indsættes en tilføjelse, således at bestemmelsen fremover også vil henvise til den afsluttende opgave

på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

3.2. Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Universiteters udbud af erhvervskandidatuddannelse

Erhvervskandidatuddannelser kan udbydes af universiteterne efter universitetslovens § 4 b.

Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 1565 af 19. december 2017, hvor erhvervskandidatuddannelse

blev indført som en forsøgsordning med henblik på at give bachelorer en ny valgmulighed og skabe en

bedre kobling mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets behov.

Den oprindelige forsøgsordning gav mulighed for godkendelse af op til 20 erhvervskandidatuddannelser.

Med politisk aftale om mere fleksible universitetsuddannelser af 6. december 2018 blev det besluttet at ud-

vide ordningen fra 20 til 50 mulige kandidatuddannelser, og med den politiske aftale om rammerne for reform

af universitetsuddannelser er det besluttet, at der ikke længere skal være et loft over antallet af udbudte er-

hvervskandidatuddannelser.

Erhvervskandidatuddannelse udbydes med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og uden mulighed for

SU. Der henvises til de almindelige bemærkninger i forslag til lov nr. 1565 af 19. december 2017, jf. Folke-

tingstidende 2017-18, A, L 48 som fremsat, side 3.

Det følger af universitetslovens § 4 b, stk. 1, at universiteterne efter ministerens godkendelse kan udbyde en

kandidatuddannelse som erhvervskandidatuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæfti-

gelse.

Universiteterne kan tillige udbyde den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse efter universitetslovens

§ 4, stk. 1, nr. 2, som akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i sidelø-

bende beskæftigelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 2.

Ministeren kan bestemme, at godkendelse af en erhvervskandidatuddannelse bortfalder, således at yderli-

gere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 3.

Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen, jf. universitets-

lovens § 4 b, stk. 4.

Universitetet kan hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nød-

vendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for opta-

gelse på erhvervskandidatuddannelsen. Universitetet kan i denne forbindelse også indhente oplysninger via

indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Universitetet kan i forbindelse hermed foretage sam-

køring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra told- og skatteforvaltningen, jf.

universitetslovens § 4 b, stk. 5.

Inden for rammerne af bemyndigelsesbestemmelsen i universitetslovens § 4 b, stk. 6, fastsætter ministeren

nærmere regler om erhvervskandidatuddannelsen, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt

særlige vilkår for studerende.

Der er fastsat nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse m.v. i bekendtgørelse om akademiske er-

hvervsoverbygningsuddannelser ved universiteterne og erhvervskandidatuddannelser ved universiteterne og

de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (Erhvervskandidatbekendtgørelsen), jf. bekendtgø-

relse nr. 1605 af 19. december 2017, som ændret ved bekendtgørelse nr. 879 af 26. august 2019.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at uddannelsesinstitutionen kan udbyde en erhvervskandidatuddan-

nelse, når institutionen er godkendt til at udbyde kandidatuddannelsen som en heltidsuddannelse, jf. dog be-

kendtgørelsens § 5. Udbud af en erhvervskandidatuddannelse forudsætter, at uddannelsesinstitutionen til-

lige udbyder og optager studerende på kandidatuddannelsen som en heltidsuddannelse.

Efter bekendtgørelsens § 5 træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om, hvorvidt uddannel-

sesinstitutionens udbud af en erhvervskandidatuddannelse kan godkendes.

Efter bekendtgørelsens § 8 træffer ministeren afgørelse på baggrund af en helhedsvurdering af en række

kriterier, herunder bl.a. om en høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater forventes at få beskæfti-

gelse på det private arbejdsmarked, herunder at der er en systematisk høj andel af de beskæftigede kandi-

dater fra eksisterende kandidatuddannelser på heltid, der har beskæftigelse i den private sektor.

Ministeren kan efter bekendtgørelsens § 9 bestemme, at en godkendelse til at udbyde en erhvervskandidat-

uddannelse skal bortfalde, hvis der er et højt frafald fra erhvervskandidatuddannelsen, en høj grad af studie-

skift til heltidskandidatuddannelsen, et for lavt optag på erhvervskandidatuddannelsen eller alene beskæfti-

gelse på studiejobniveau eller lignende. Der kan herefter ikke optages yderligere studerende på erhvervs-

kandidatuddannelsen. De studerende har ret til at færdiggøre uddannelsen ved den pågældende uddannel-

sesinstitution i henhold til de regler, der i øvrigt gælder for erhvervskandidatuddannelsen.

3.2.1.2. Adgang til og optagelse på erhvervskandidatuddannelse

Det følger af erhvervskandidatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at adgang til en erhvervskandidatuddannelse

forudsætter de samme faglige adgangskrav, som er fastsat for kandidatuddannelsen på heltid. Udover opfyl-

delse af de faglige adgangskrav forudsætter optagelse på en erhvervskandidatuddannelse, at ansøgeren

enten har en dokumenteret ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende rele-

vant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller uden-

landsk uddannelse på samme niveau, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit (årsnorm), eller at

ansøgeren er iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgi-

vende aktiviteter, eller er tilknyttet et offentligt eller privat iværksættermiljø.

Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, fastsætter uddannelsesinstitutionen de nærmere rammer for dokumen-

tationen af ansættelsesaftalen og af at være i et reelt iværksætterforløb. I forbindelse med ansættelsen med

en arbejdsgiver skal der senest ved studiestart foreligge dokumentation for, at virksomhed og studerende er

bekendt med formål og vilkår for at indgå i et erhvervskandidatforløb, og der skal foreligge en beskrivelse af

sammenhæng mellem ansættelse og uddannelse samt den forventede arbejdstid i ansættelsen.

Uddannelsesinstitutionen kan i særlige tilfælde dispensere fra minimumstimetallet i § 10, stk. 1, nr. 1, såfremt

beskæftigelsen opfylder kravet om at være relevant, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 3.

Efter bekendtgørelsens § 12 kan uddannelsesinstitutionen bestemme, at optagelse på en erhvervskandidat-

uddannelse skal ske inden for en bestemt periode fra afslutningen af den adgangsgivende bacheloruddan-

nelse.

Det følger af bekendtgørelsens § 13, stk. 1, at den studerende efter optagelse på erhvervskandidatuddannel-

sen skal opretholde den relevante beskæftigelse eller iværksættervirksomhed under hele uddannelsesforlø-

bet. Uddannelsesinstitutionen skal mindst to gange om året indhente dokumentation herfor.

Hvis en studerende skifter arbejdsgiver eller overgår fra iværksættervirksomhed til anden relevant beskæfti-

gelse, skal den studerende ansøge uddannelsesinstitutionen om fortsat at være indskrevet på erhvervskan-

didatuddannelsen. Hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at den nye beskæftigelse ikke kan sidestilles med

den oprindelige beskæftigelse, kan den studerende ikke fortsætte på erhvervskandidatuddannelsen. Uddan-

nelsesinstitutionen skal overflytte den studerende til kandidatuddannelsen på heltid så vidt muligt fra først-

kommende semesterstart, dog senest inden udgangen af førstkommende semester, jf. bekendtgørelsens §

14.

Efter optagelse på en erhvervskandidatuddannelse har den studerende efter ansøgning ret til at blive over-

flyttet til kandidatuddannelsen på heltid fra førstkommende semesterstart, jf. bekendtgørelsens § 15.

3.2.1.3. Tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelse

En erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges, så den kan gennemføres på 4 år for personer i sidelø-

bende beskæftigelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger i forslag til lov nr. 1565 af 19. december

2017, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 48 som fremsat, side 3.

Der er fastsat regler om særlige krav til tilrettelæggelse af en erhvervskandidatuddannelse i erhvervskandi-

datbekendtgørelsens kapitel 4.

Efter bekendtgørelsens § 20 skal erhvervskandidatuddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse, så-

dan at den studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den dobbelte tidsramme i forhold til kandidatud-

dannelsen på heltid.

Bekendtgørelsens §§ 21 og 22 indeholder regler, der har til formål at understøtte de studerendes studiefrem-

drift. Det følger bl.a. heraf, at universitetet fastsætter interne regler for tilmelding til fag og prøver og kan fast-

lægge et løbende studieaktivitetskrav i form af bestå-krav.

Det følger af bekendtgørelsens § 23, at uddannelsesinstitutionen i studieordningen for erhvervskandidatud-

dannelsen kan fastsætte, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse skal deltage i og bestå en stu-

diestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven skal afholdes senest 4 måneder

efter uddannelsens studiestart.

Efter bekendtgørelsens § 24 kan uddannelsesinstitutionen i studieordningen for erhvervskandidatuddannel-

sen fastsætte, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse inden udgangen af første studieår efter stu-

diestart skal deltage i en førsteårsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen. De prøver, der indgår i første-

årsprøven, skal være bestået senest inden udgangen af den studerendes andet studieår, medmindre uddan-

nelsesinstitutionen har fastsat, at prøven skal være bestået inden udgangen af den studerendes første stu-

dieår.

3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2.1. Universiteters udbud af ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

Det følger af forligstillægget om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg af 24. august 2023, at der frem-

over skal udbydes nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser på 75 til 120 ECTS-point.

Det følger derudover af den politiske aftale, at der ikke fremover skal stilles krav om, at universitetet, for at

kunne udbyde en erhvervskandidatuddannelse, skal være godkendt til at udbyde kandidatuddannelsen som

en heltidsuddannelse.

Med henblik på at gøre erhvervskandidatordningen mere fleksibel foreslås det på den baggrund at nyaffatte

universitetslovens § 4 b, stk. 1, således at det kommer til at fremgå, at universitetet kan udbyde en allerede

godkendt heltidskandidatuddannelse som erhvervskandidatuddannelse eller udbyde en erhvervskandidatud-

dannelse som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

De foreslåede ændringer vil indebære, at universiteterne vil kunne udbyde erhvervskandidatuddannelser på

mere fleksible vilkår end i dag med en normering på 75 til 120 ECTS-point.

Med forslaget vil universiteterne således som noget nyt kunne udbyde en erhvervskandidatuddannelse som

et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb for personer i sideløbende beskæftigelse. Det betyder, at der

ikke fremover vil blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionerne, for at kunne udbyde en erhvervskandi-

datuddannelse, i forvejen skal være godkendt til at udbyde uddannelsen som en kandidatuddannelse på hel-

tid.

Det foreslås derudover at ophæve universitetslovens § 4 b, stk. 3, således at udbud af nye erhvervskandi-

datuddannelser ikke længere vil kræve ministerens særlige godkendelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Denne

del af forslaget skal ses i sammenhæng med, at det følger af den politiske aftale, at der ikke længere skal

være et loft over antallet af udbudte erhvervskandidatuddannelser.

Med det foreslåede vil en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes på grundlag af en allerede godkendt

kandidatuddannelse på heltid, kunne udbydes af universitetet uden forudgående prækvalifikation og godken-

delse, da den eksisterende kandidatuddannelse allerede vil være prækvalificeret og godkendt. Det forventes

dog, at universitetet vil skulle indsende oplysninger til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om uddannel-

sens titel, hovedområde, adgangskrav og normeret studietid med henblik på styrelsens legalitetskontrol og

uddannelsens optagelse i ministeriets uddannelsesregister m.v.

En ny erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som et selvstændigt uddannelsesforløb og således ikke på

grundlag af en allerede godkendt heltidskandidatuddannelse på heltid, vil efter det foreslåede skulle prækva-

lificeres og godkendes efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden

den kan udbydes. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 1.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til

dette lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.5. samt bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Med forslaget vil erhvervskandidatuddannelse også fremover blive udbudt med fuldt statstilskud, uden delta-

gerbetaling og uden mulighed for SU.

3.2.2.2. Adgang til og optagelse på ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

For så vidt angår adgang til og optagelse på en erhvervskandidatuddannelse forventes det i vidt omfang, at

de gældende regler i erhvervskandidatbekendtgørelsen videreføres. Der lægges herunder op til, at det fort-

sat vil være universiteterne, der skal vurdere, hvorvidt ansøgerne opfylder betingelserne for at blive optaget

på en erhvervskandidatuddannelse.

Der lægges desuden op til at videreføre de gældende regler om, at ansøgere skal opfylde de samme faglige

adgangskrav til en erhvervskandidatuddannelse, som er fastsat for kandidatuddannelsen på heltid.

Som en konsekvens af forslaget om, at det skal være muligt at udbyde en erhvervskandidatuddannelse som

et selvstændigt uddannelsesforløb, uden at der er tilsvarende godkendt kandidatuddannelse på heltid, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 7, forventes det dog fastsat, at universiteterne i sådanne tilfælde skal fastsætte særskilte

adgangskrav til den konkrete erhvervskandidatuddannelse.

Der forventes en videreførelse af de gældende regler om, at selv om en ansøger opfylder betingelserne for

at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse, har ansøgeren ikke retskrav på at blive optaget på ud-

dannelsen i de tilfælde, hvor der er flere kvalificerede ansøgere end antal af studiepladser. Den foreslåede

ordning vil ikke ændre ved, at det fortsat vil være universitetet, der fastlægger, hvor mange studiepladser der

udbydes på den enkelte erhvervskandidatuddannelse (under hensyntagen til en eventuel maksimums-

ramme).

Det er endvidere hensigten at videreføre de gældende regler, hvorefter studerende, der ikke bliver optaget

på den ansøgte erhvervskandidatuddannelse, som hidtil vil kunne udnytte deres eventuelle retskrav på opta-

gelse på den ordinære kandidatuddannelse, som den gennemførte bacheloruddannelse giver adgang til.

Med den foreslåede ændring af erhvervskandidatordningen lægges der desuden op til, at optagelse på en

erhvervskandidatuddannelse også fremover vil forudsætte, at den studerende under hele uddannelsesforlø-

bet samtidig er i relevant beskæftigelse enten hos en arbejdsgiver eller som iværksætter med selvstændig

virksomhed. Erhvervskandidatstuderende vil således også fremover skulle have en dokumenteret ansættel-

sesaftale med en arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bachelor-

eller professionsbacheloruddannelse, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit (årsnorm), så an-

søgeren vil være en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte samtidigt med sine kandi-

datstudier.

For studerende, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse på mindre end 120 ECTS-point, forventes

der dog fastsat et minimumstimetal, der kan være lavere end 25 timer om ugen i gennemsnit, ved bekendt-

gørelse.

Det forudsættes, at den foreslåede mere fleksible erhvervskandidatuddannelse vil kunne tilrettelægges, så

den varierer mellem fuldtidsbeskæftigelse og fuldtidsstudie, eksempelvis inden for en halv- eller helårsnorm,

så længe det ovennævnte beskæftigelseskrav bliver tilgodeset.

Som efter den gældende erhvervskandidatordning vil et almindeligt studiejob heller ikke fremover være til-

strækkeligt. Betingelsen om relevant beskæftigelse vil ligesom i dag kunne opfyldes ved relevant beskæfti-

gelse hos en arbejdsgiver i både den private og den offentlige sektor. Det forventes fastsat, at universitetet

fortsat vil skulle fastsætte de nærmere rammer for dokumentationen af ansættelsesaftalen, herunder at der

senest ved studiestart skal foreligge dokumentation for, at virksomhed og studerende er bekendt med formål

og vilkår for at indgå i et erhvervskandidatforløb, og at der skal foreligge en beskrivelse af sammenhæng

mellem ansættelse og uddannelse samt den forventede arbejdstid i ansættelsen.

Som noget nyt forventes det, at der inden for rammerne af ministerens eksisterende bemyndigelse i universi-

tetslovens § 4 b, stk. 6, der med dette lovforslag vil blive § 4 b, stk. 5, fastsættes et krav om, at den ansæt-

tende virksomhed skal underrette universitetet, hvis ansættelsesaftalen mellem virksomheden og den stude-

rende bringes til ophør.

Det forventes at videreføre de gældende regler om, at erhvervskandidatstuderende vil kunne være iværk-

sættere med en faglig relevant selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter,

eller er tilknyttet et offentligt/privat iværksættermiljø, således at den studerende af universitetet vurderes til at

være i reelt iværksætterforløb. Alene et CVR-nummer vil heller ikke fremover være tilstrækkeligt. Universite-

tet vil som hidtil skulle fastsætte de nærmere rammer for dokumentationen.

Det er endvidere hensigten at videreføre reglerne om universitetets adgang til at dispensere fra minimums-

timetallet i særlige tilfælde, da det ikke kan udelukkes, at der vil kunne forekomme særlige forhold hos en

arbejdsgiver, som betyder, at ansøgerens beskæftigelse ikke opfylder minimumstimetallet.

Det forventes i den forbindelse videreført, at dispensation kun vil kunne gives, hvis beskæftigelsen opfylder

de øvrige betingelser. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at der er tale om relevant beskæfti-

gelse, ikke i sig selv vil kunne begrunde dispensation fra minimumstimetallet. Det er således fortsat hensig-

ten, at der f.eks. ikke vil kunne gives dispensation på baggrund af en ansættelsesaftale om relevant ansæt-

telse svarende til 24 timer om ugen, hvis der ikke i øvrigt foreligger særlige forhold vedrørende beskæftigel-

sen hos arbejdsgiveren, som kan begrunde en dispensation.

Det er endvidere hensigten, at det enkelte universitet som hidtil selv skal kunne fastsætte de nærmere krite-

rier for, om optagelse af en ansøger på erhvervskandidatuddannelsen skal ske inden for en bestemt periode

fra afslutningen af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Universitetet vil f.eks. kunne beslutte, at mulig-

heden for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse ophører to år efter afslutningen af den ad-

gangsgivende bacheloruddannelse. Universitetet vil også kunne undlade at fastsætte en sådan frist.

Det er derudover hensigten at videreføre de gældende regler, hvorefter studerende på en erhvervskandidat-

uddannelse under hele forløbet har krav på at kunne skifte til en heltidsuddannelse.

Der lægges i den forbindelse op til, at de studerendes krav på at kunne skifte til heltidsuddannelsen lige som

i dag vil gælde, uanset om årsagen til, at den studerendes beskæftigelse måtte ophøre, skyldes den stude-

rendes egne forhold, eller forhold som den studerende ikke har indflydelse på, f.eks. virksomhedens kon-

kurs.

Som noget nyt forventes det fastsat på bekendtgørelsesniveau, at i de tilfælde, hvor der ikke er en heltids-

kandidatuddannelse at skifte til, fordi erhvervskandidatuddannelsen udbydes som et selvstændigt, afrundet

uddannelsesforløb uden en tilsvarende kandidatuddannelse på heltid, vil det skulle fremgå af erhvervskandi-

datuddannelsens studieordning, hvilken ordinær kandidatuddannelse på 75 eller 120 ECTS-point de stude-

rende skal have mulighed for at skifte til.

Det forventes i den forbindelse, at universitetets tilrettelæggelse af de studerendes adgang til en ordinær

kandidatuddannelse på enten 75 eller 120 ECTS-point vil ske under hensyntagen til omlægningsandelen i

den politiske aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Som noget nyt forventes det endvidere fastsat, at hvis et universitet inden for det samme fagområde udbyder

kandidatuddannelser på både 75 og 120 ECTS-point, skal der alene være mulighed for at skifte til en heltids-

kandidatuddannelse på 75 ECTS-point. Hvis en studerende har adgang til at skifte til en heltidskandidatud-

dannelse på 75 ECTS-point, men har gennemført mere end 75 ECTS-point på sin erhvervskandidatuddan-

nelse, vil den studerende have ret til at afslutte en heltidskandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Da det også fremover må forudses, at nogle studerende undervejs i erhvervskandidatuddannelsen vil ønske

at skifte arbejdsgiver eller overgå fra f.eks. iværksætteri til anden relevant beskæftigelse, er det hensigten at

videreføre de gældende regler, hvorefter universitetet på baggrund af en konkret ansøgning fra en stude-

rende vil skulle tage stilling til, om den studerendes nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed har en

karakter, som kan sidestilles med den beskæftigelse eller iværksættervirksomhed, der dannede baggrund for

den studerendes optagelse på erhvervskandidatuddannelsen.

Ligeledes forventes det videreført, at hvis universitetet vurderer, at den nye beskæftigelse eller iværksætter-

virksomhed vil kunne sidestilles med den oprindelige, vil den studerende fortsat opfylde betingelserne for at

være optaget på erhvervskandidatuddannelsen. Hvis universitetet vurderer, at den nye beskæftigelse eller

iværksættervirksomhed ikke vil kunne sidestilles med den oprindelige, vil den studerende ikke kunne fort-

sætte på erhvervskandidatuddannelsen. Den studerende vil i så fald have krav på at fortsætte på en ordinær

kandidatuddannelse så vidt muligt fra førstkommende semesterstart inden for de samme rammer om stude-

rendes tilbagegangsret, der er beskrevet ovenfor.

Der vil som hidtil kunne foreligge særlige hensyn, der kan begrunde, at universitetet giver den studerende

udsættelse med at skifte til en heltidsuddannelse fra førstkommende semesterstart til et senere tidspunkt i

løbet af det førstkommende semester. Denne mulighed forventes videreført, men det skal dog fortsat ikke

være muligt for en studerende at være optaget på erhvervskandidatuddannelsen i et helt semester uden at

have sideløbende relevant beskæftigelse eller iværksættervirksomhed.

3.2.2.3. Tilrettelæggelse af ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

Aftalepartierne lægger med aftalen om en reform af universitetsuddannelserne i Danmark vægt på, at det

med en ny og fleksibel erhvervskandidatuddannelsesordning i højere grad skal være op til den enkelte stu-

derende, uddannelsesinstitutionen og arbejdspladsen (offentlig eller privat), hvor lang en periode uddannel-

sen strækker sig over, og hvordan undervisningen bedst tilrettelægges, så den passer til de studerendes

hverdag med både arbejde og uddannelse.

Derfor lægges der vægt på mulighederne for en fleksibel tilrettelæggelse. Der lægges op til, at en erhvervs-

kandidatuddannelse som udgangspunkt skal være på enten 75 eller 120 ECTS-point, men er der særlige

hensyn, der taler for en anden normering, eksempelvis på 90 ECTS-point, vil dette også være en mulighed.

Udbud af en uddannelse med en normering på mellem 75 og 120 ECTS-point vil dog som udgangspunkt

skulle begrundes med dokumentation for, at der ses et tydeligt behov for en sådan uddannelse fra det om-

kringliggende arbejdsmarked. Derudover skal det begrundes, hvordan en uddannelse på en anden norme-

ring end 75 eller 120 ECTS-point vil bidrage til sammenhæng og ensartethed i det samlede erhvervskandi-

datlandskab.

Som noget nyt er det på denne baggrund hensigten inden for de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser

at fastsætte på bekendtgørelsesniveau, at det enkelte universitet selv skal fastsætte en tidsgrænse for, hvor

lang den maksimale studietid på en udbudt erhvervskandidatuddannelse kan være. Det foreslås således, at

det ikke længere vil være et krav, at en erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges, så den studerende

kan fuldføre uddannelsen inden for den dobbelte tidsramme af en kandidatuddannelse på heltid, dvs. 4 år.

Universitetets fastsættelse af en tidsgrænse vil skulle tage højde for, at en erhvervskandidatuddannelse skal

tilrettelægges med den fornødne fleksibilitet i forhold til de studerendes hverdag med både arbejde og ud-

dannelse, men også med hensyntagen til, at der skal være den fornødne fremdrift og faglige progression i

uddannelsen, så de studerendes faglige viden ikke bliver forældet.

Det vil kunne indebære, at tidsgrænsen for den maksimale studietid på en erhvervskandidatuddannelse på

120 ECTS-point f.eks. vil kunne fastsættes til 6 år, mens tidsgrænsen for en erhvervskandidatuddannelse på

75 ECTS-point f.eks. vil kunne fastsættes til 4 år.

Det er hensigten, at universiteterne skal have de samme muligheder som i dag for at fastsætte interne regler

for tilmelding til fag og prøver og mulighed for at fastlægge et løbende studieaktivitetskrav i form af bestå-

krav.

Ud over ovenstående lægges der op til, at de retlige rammer for den nye fleksible erhvervskandidatuddan-

nelse skal svare til de gældende regler i forhold til tilrettelæggelse m.v. af erhvervskandidatuddannelse.

Dette vil bl.a. indebære, at ministeren som i dag kan fastsætte nærmere regler om erhvervskandidatuddan-

nelser efter de nugældende bemyndigelser i universitetsloven, dvs. generelle regler om uddannelse, herun-

der titler, eksaminer og censur m.v.

3.3. Justering af rammer for tilskudstildeling og -reducering i forbindelse med dimensionering

3.3.1. Gældende ret

Efter universitetslovens § 4, stk. 1, kan universitetet udbyde bacheloruddannelse på 180 ECTS-point, akade-

misk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point, kandidatuddannelse på 120 ECTS-point og ph.d.-uddan-

nelse på 180 ECTS-point.

Efter § 4, stk. 5, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne. Dette beteg-

nes ofte som dimensionering.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at der kan fastsættes en maksimal samlet pladsramme, el-

ler at der kan fastsættes et maksimalt optagelsestal for den enkelte uddannelse. Der henvises til Folketings-

tidende 2002-2003, Tillæg A, L 125 som fremsat, side 2820.

Universitetet kan efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 3, på

særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse). Endvidere kan uni-

versitetet udbyde en akademisk overbygningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for perso-

ner i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse). Der henvises til § 4 b, stk. 1

og 2.

Efter § 4 b, stk. 4, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannel-

sen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Efter § 19, stk. 1, yder ministeren tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksom-

hed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet.

Efter § 19, stk. 2, 1. pkt., fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter

§ 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Der henvises således i § 19, stk. 2, 1. pkt., til lovens bestemmelser om universitetets udbud af bachelorud-

dannelse, akademisk overbygningsuddannelse, kandidatuddannelse, erhvervskandidatuddannelse samt del-

tidsuddannelse.

Ved uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4,

stk. 5, og § 4 b, stk. 4, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed. Der henvises til § 19, stk. 2, 3. pkt.

Efter § 19, stk. 7, fastsætter ministeren regler om, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter § 19, stk. 1,

og om opgørelse af antal årsstuderende, og fastsætter regler om, at tilskud efter § 19, stk. 1, kan reduceres

ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 19, stk. 7, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 764 af

19. juni 2024 om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne, herunder bl.a. om reducering af til-

skud ved optag ud over en fastsat maksimumsramme (dimensionering) og om beregningen heraf.

Der anvendes i dag to former for dimensionering i forhold til universiteterne – den ledighedsbaserede dimen-

sionering, hvor uddannelser med systematiske ledighedsproblemer blandt nyuddannede bliver dimensione-

ret, og den uddannelsesspecifikke dimensionering, som i dag anvendes til at sætte et loft over autorisations-

uddannelserne til læge, tandlæge, dyrlæge og kiropraktor.

3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at aftalepartierne er

enige om, at der skal indføres sektordimensionering af universiteterne med henblik på at få en bedre ba-

lance i optaget på forskellige videregående uddannelsesniveauer. Sektordimensioneringen indebærer, at der

vil blive fastsat samlede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser.

Sektordimensioneringen skal understøtte ønsket om en reduktion af tilgangen til de akademiske bachelorud-

dannelser over de kommende år, som indgår i aftalen om rammerne for reform af universitetsuddannelserne

i Danmark.

Som det bl.a. fremgår af forligstillægget om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg, ønsker partierne, at

der ved anvendelsen af sektordimensionering bl.a. tages hensyn til uddannelsernes dimittendledighed, afta-

gernes efterspørgsel efter arbejdskraft, geografisk uddannelsesbalance, små fag (herunder sprogfag) og til-

knyttede forskningsmiljøer samt potentialet for at øge søgningen til de professionsrettede uddannelser på

velfærdsområdet mest muligt. Der kan endvidere henvises til 2. forligstillæg af 18. april 2024 om udmøntning

af sektordimensionering på universiteterne.

Dimensionering vil i øvrigt kunne anvendes til at understøtte aftalens procentvise målsætninger for optagel-

sen på universiteternes kandidatuddannelser i et fremtidigt kandidatlandskab (fordelt på uddannelsernes

normering og mellem kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser).

Det er ministeriets vurdering, at det samlede regelsæt i universitetsloven om maksimumsrammer (dimensio-

nering) bør understøtte anvendelse af sektordimensionering og lignende former for dimensionering. Mens

sektordimensionering og lignende former for dimensionering vurderes at kunne indføres inden for rammerne

af lovens § 4, stk. 5, hvorefter ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne,

så lægges der op til at justere bestemmelserne om tilskudstildeling samt om tilskudsreducering ved optag ud

over en fastsat maksimumsramme.

På den baggrund foreslås det med § 1, nr. 19 og 20, at ændre universitetslovens § 19, stk. 2, 3. pkt., og stk.

7, således at der i bestemmelserne henvises til ”uddannelserne” i stedet for ”uddannelsen”.

Med den foreslåede ændring af § 19, stk. 2, 3. pkt., vil det følge af bestemmelsen, at tilskuddet til uddannel-

ser fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne er

fastlagt for flere uddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at tilskuddet fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt

maksimumsramme for tilgangen, hvis maksimumsrammen er fastlagt for en enkelt uddannelse.

Den foreslåede ændring af § 19, stk. 7, vil indebære, at ministeren kan fastsætte regler om, at tilskud efter §

19, stk. 1, kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne

maksimumsramme er fastsat for flere uddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre adgangen til at reducere tilskuddet, hvis en fastlagt maksimums-

ramme for en enkelt uddannelse overskrides.

Det er hensigten, at der som følge af de foreslåede ændringer vil blive foretaget de fornødne justeringer i

bl.a. bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.

3.4. Afvikling af akademisk overbygningsuddannelse

3.4.1. Gældende ret

Med en ændring af universitetsloven i 2019 fik universiteterne mulighed for at udbyde en 1-årig akademisk

overbygningsuddannelse, der er en forskningsbaseret heltidsuddannelse på 60 ECTS-point.

Den akademiske overbygningsuddannelse er en forskningsbaseret heltidsuddannelse som overbygning til

bacheloruddannelsen. Den akademiske overbygningsuddannelse finansieres med fuldt statstilskud. Der er

ikke deltagerbetaling, og der er mulighed for SU. Som overbygning på en bacheloruddannelse er den akade-

miske overbygningsuddannelse indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikations-

rammen for videregående uddannelse (niveau 7). Den akademiske overbygningsuddannelse kan på samme

måde som bachelor- og kandidatuddannelse udbydes på deltid med delvist statstilskud og delvis deltagerbe-

taling med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.

Der henvises til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, samt de almindelige bemærkninger til forslag til lov nr.

511 af 1. maj 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A, L 201 som fremsat, side 10 og 11.

Der er i medfør af bl.a. universitetslovens § 8, stk. 1, fastsat en række nærmere regler på bekendtgørelsesni-

veau om den akademiske overbygningsuddannelse, herunder om adgang til og optagelse på en akademisk

overbygningsuddannelse og om tilrettelæggelse af uddannelsen.

Det følger herunder af § 28, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 51 af 14. januar 2024 om adgang til universitetsud-

dannelser tilrettelagt på heltid, at adgang til en akademisk overbygningsuddannelse forudsætter, at ansøge-

ren har gennemført en adgangsgivende akademisk bacheloruddannelse.

Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på

heltid, at formålet med akademiske overbygningsuddannelser er at udbygge den studerendes faglige viden

og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i for-

hold til bachelorniveauet og give den studerende faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående ele-

menter i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde

og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunk-

tioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, kan universitetet udbyde en akademisk overbygningsuddannelse på

særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Der er i medfør af bl.a. universitetslovens § 4 b, stk. 6, og § 8, stk. 1, fastsat nærmere regler om den akade-

miske erhvervsoverbygningsuddannelse i bekendtgørelse om akademiske erhvervsoverbygningsuddannel-

ser ved universiteterne og erhvervskandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneri-

ske uddannelsesinstitutioner, jf. bekendtgørelse nr. 1605 af 19. december 2017 som ændret af bekendtgø-

relse nr. 879 af 26. august 2019.

3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det indgik i overvejelserne om at give universiteterne mulighed for at udbyde akademisk overbygningsud-

dannelse og erhvervsoverbygningsuddannelse, at en kandidatuddannelse som overbygning på en bachelor-

uddannelse også fremover skulle være hovedvejen for akademiske bachelorer, men at der skulle være flere

valgmuligheder for de studerende som et alternativ til den eksisterende 2-årige kandidatuddannelse.

Med dette lovforslag foreslås det, at universiteterne får mulighed for at udbyde kandidatuddannelser og er-

hvervskandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS-point. Disse uddannelsesudbud vurderes også

at kunne henvende sig til de personer, som ellers ville have overvejet at søge optagelse på en akademisk

overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det vurderes således ikke at være hensigtsmæssigt, at der både udbydes akademiske overbygningsuddan-

nelser med en normering på 60 ECTS-point og kandidatuddannelserne med en normering på 75 ECTS-po-

int, hvor begge uddannelser bygger oven på en bacheloruddannelse.

På denne baggrund foreslås det at afvikle den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akade-

miske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det foreslås at gennemføre dette ved at ophæve de bestemmelser, der blev indført ved lov nr. 511 af 1. maj

2019 om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-

nelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er med lovforslaget således hensigten, at universiteterne fra og med 1. januar 2025 ikke længere skal

optage nye studerende på akademiske overbygningsuddannelser og akademiske erhvervsoverbygningsud-

dannelser.

Det er ikke hensigten, at afviklingen af uddannelsen skal have betydning for allerede optagne studerende.

Det foreslås derfor med dette lovforslags § 4, stk. 3, at bestemmelser, hvormed regler om den akademiske

overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse ophæves, ikke finder anven-

delse for studerende, der er optaget på en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervs-

overbygningsuddannelse på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For disse studerende finder de hidtil gæl-

dende regler i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, og regler udstedt i medfør

heraf, anvendelse.

Allerede optagne studerende på den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske er-

hvervsoverbygningsuddannelse vil dermed kunne færdiggøre deres uddannelse i overensstemmelse med de

nugældende regler.

3.5. Særlig procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser

3.5.1. Gældende ret

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner gælder for akkreditering af videregående ud-

dannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet og for akkreditering af disse uddannel-

sesinstitutioners uddannelser. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om akkreditering af videregående uddannel-

sesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021 som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15.

maj 2023 (herefter akkrediteringsloven).

Det følger af akkrediteringslovens § 6, at uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeri-

ets område gennemgår en institutionsakkreditering med fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og sy-

stematiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.

En positiv institutionsakkreditering giver uddannelsesinstitutionen mulighed for at oprette nye uddannelser og

nye uddannelsesudbud inden for de videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen

udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, når disse uddannelser er præ-

kvalificeret og godkendt, jf. lovens §§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende uddannelser.

Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannelsesudbud prækvalificeres af ud-

dannelses- og forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye ud-

dannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt

og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Det følger af akkrediteringslovens § 21, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren træffer afgørelse om

godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på baggrund af prækvalifikationen.

Der er fastsat nærmere regler om akkreditering og prækvalifikation m.v. i bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli

2021 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannel-

ser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1772 af 5. september 2021 og bekendtgørelse nr. 1228 af 9. okto-

ber 2023 (herefter akkrediteringsbekendtgørelsen). Prækvalifikationskriterierne fremgår af bekendtgørelsens

bilag 4.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, at de videregående uddannelsesinstitutioner ansøger Uddan-

nelses- og Forskningsstyrelsen om prækvalifikation af nye uddannelser, uddannelsesudbud og uddannelses-

filialer.

Der skal bl.a. søges om prækvalifikation, før en uddannelsesinstitution opretter en ny videregående uddan-

nelse eller ændrer udbudssproget i en eksisterende uddannelse fra dansk til et fremmedsprog, jf. bekendtgø-

relsens § 15, stk. 1, nr. 1.

Ansøgning om prækvalifikation kan indgives 2 gange årligt. Ansøgningerne offentliggøres efter ansøgnings-

fristens udløb, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1.

Efter de gældende regler er det RUVU (Rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddan-

nelser), der står for at foretage en vurdering af behov og relevans samt sammenhæng i uddannelsessyste-

met ved en prækvalifikation af uddannelsesinstitutionernes ansøgninger om nye uddannelser og uddannel-

sesudbud.

Det følger af bekendtgørelsens § 18, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen offentliggør ansøgningerne og

forelægger dem for RUVU senest 15 hverdage efter ansøgningsfristens udløb. Styrelsen kan som betingelse

for rettidig afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 4, fastsætte endelig frist for indgivelse af supplerende

oplysninger. RUVU vurderer ansøgningerne i forhold til de relevante kriterier i bekendtgørelsens bilag 4 og

afgiver en begrundet vurdering til styrelsen senest 15 hverdage efter forelæggelsen.

Styrelsen udarbejder indstilling til uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af RUVU's vurdering.

Styrelsen kan tillige indhente supplerende faglig rådgivning i medfør af § 18 i lov om akkreditering af videre-

gående uddannelsesinstitutioner. Efter bekendtgørelsens § 20, stk. 1, træffer ministeren på baggrund af gen-

nemført prækvalifikation afgørelse om godkendelse eller foreløbig godkendelse. Ministeren kan derudover

meddele afslag på godkendelse.

3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i implementering af aftalen om reform af universitetsuddannelserne skønnes det, at der vil skulle

udvikles og godkendes ca. 100 til 200 nye universitetsuddannelser i perioden 2025-2030. Det vurderes, at et

så stort omfang ikke vil kunne håndteres inden for de gældende regler om prækvalifikation og godkendelse

af nye uddannelser.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 18 a i akkrediteringsloven, hvorefter uddannelses-

og forskningsministeren vil kunne fastlægge en særlig procedure for godkendelse af nye bachelor- og kandi-

datuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og nye erhvervskandidatuddan-

nelser, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2 og 3, og at mini-

steren i den forbindelse skal kunne fravige akkrediteringslovens bestemmelser om prækvalifikation og god-

kendelse i lovens kapitel 4.

Der lægges vægt på, at den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil omfatte universiteter, der har op-

nået en positiv institutionsakkreditering. Det indebærer, at der for det enkelte universitet er foretaget en eks-

tern kvalitetsvurdering med fokus på universitetets løbende og systematiske arbejde med sikring og udvikling

af uddannelsernes kvalitet og relevans.

Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil rette sig mod uddannelser, der oprettes eller tilpasses

som led i implementering af aftalen om reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Proceduren forven-

tes også at omfatte nye engelsksprogede uddannelser og eksisterende dansksprogede uddannelser, der

omlægges til engelsk. Øvrige nye universitetsuddannelser vil som hidtil være omfattet af de almindelige reg-

ler om prækvalifikation og godkendelse i akkrediteringslovens kapitel 4.

Det forventes, at det som led i den særlige godkendelsesproces vil blive fastsat, at Uddannelses- og Forsk-

ningsstyrelsen skal foretage en sagsbehandling af universiteternes ansøgninger om godkendelse og på den

baggrund udarbejde en indstilling til ministeren med henblik på ministerens afgørelse om godkendelse.

Det forventes i den forbindelse fastsat, at uddannelsesinstitutionerne vil skulle indsende grundoplysninger til

styrelsen om den enkelte uddannelse, herunder fagbetegnelse, titel, længde, sprog og censorkorps m.v.

samt en kort beskrivelse af, hvordan aftagere og øvrige relevante interessenter har været inddraget i udform-

ningen af uddannelsen. Grundoplysningerne vil bl.a. blive brugt til en legalitetskontrol, takstfastsættelse samt

registrering hos Danmarks Statistik, ligesom ved den nuværende proces for prækvalifikation.

Som led i den enkelte uddannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem vil det være institutionen, der skal vur-

dere uddannelsernes relevans og arbejdsmarkedets behov.

Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på baggrund af indstillingen, vil uddannelsesinstitutio-

nerne kunne udbyde uddannelsen.

Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initiativ som følge af det ekstraordinært store antal nye

uddannelser, der forventes at skulle godkendes i de kommende år. Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt

solnedgangsklausul, der vil indebære, at den foreslåede nye bestemmelse i akkrediteringslovens § 18 a au-

tomatisk ophæves den 31. december 2031, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestem-

melsens gyldighedsperiode.

3.6. Ret til dagpenge på grundlag af gennemført uddannelse

3.6.1. Gældende ret

Ifølge § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar

2024, kan en person opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis personen har gen-

nemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervs-

grunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på høje-

ste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, her-

under en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrations-

grunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), hvis a-kassen har modtaget skriftlig

anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. angives uddannelsernes normerede varighed i måneder, jf. oven-

for, mens uddannelsernes normering på Uddannelses- og Forskningsministeriets område er fastlagt i ECTS-

point, således f.eks. i universitetsloven, jf. pkt. 3.1.1.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan ret til dagpenge på dimittendvilkår således

ikke opnås på baggrund af en kandidatuddannelse, der er normeret til mindre end 18 måneder.

En bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse kan hver for sig danne grundlag for ret til dagpenge på

dimittendvilkår, for så vidt de hver især er af mindst 18 måneders varighed. Samlet kan der også være ret til

dagpenge på dimittendvilkår, hvis uddannelserne tages i forlængelse af hinanden, og det samlede uddannel-

sesforløb er af mindst 18 måneders varighed.

Det fremgår videre af lovens § 54, stk. 1, 2. pkt., at en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til

mindst 18 måneders varighed, tidligst kan anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannel-

sen.

Det fremgår videre af lovens § 54, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge ef-

ter stk. 1, at medlemmet har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne ud-

lændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog stk. 3.

Det fremgår af endvidere af lovens § 54, stk. 3, 1. pkt., at medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2,

dog har ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder

forud for ledigheden har fået indberettet mindst 600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregi-

ster, for et fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et deltidsforsikret medlem.

Det fremgår yderligere af lovens § 54, stk. 4, 1. og 2. pkt., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelse af § 54. Der kan herunder fastsættes regler

om betingelserne for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder

om, hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om, hvor-

når en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gen-

nemført uddannelse.

Bestemmelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for

ret til dagpenge om betingelserne for ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter lovens § 54, her-

under hvornår en uddannelse kan anses for at være normeret til mindst 18 måneder.

Det fremgår af lovens § 62 a, stk. 1, at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, som deltager i uddan-

nelse. Dog fremgår det af lovens § 62 a, stk. 2, 1. pkt., at et medlem kan bevare dagpengeretten ved delta-

gelse i uddannelse under visse betingelser. Det fremgår af lovens § 62, stk. 2, 2. pkt., at 1. pkt. ikke finder

anvendelse på bl.a. erhvervskandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter.

3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark er det bl.a. aftalt, at der skal ud-

bydes nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår (svarende til 75 ECTS-point) og nye fleksible erhvervskandi-

datuddannelser på 75 til 120 ECTS-point.

Med den nuværende lovgivning om arbejdsløshedsforsikring ville dimittender, der har gennemført en kandi-

datuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4 og 7,

ikke kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af uddannelsen. Det betyder, at de ville

være ringere stillet end dimittender, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til

mindst 18 måneders varighed.

Dette har ikke været hensigten med reformen, og der lægges derfor op til at ændre reglerne i lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v., så dimittender, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervs-

kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, vil kunne opnå ret til dagpenge på samme vilkår som dimittender,

der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse normeret til mindst 18 måneders varighed.

Det foreslås derfor at ændre § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med henblik på, at et med-

lem, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til uni-

versitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed, vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvil-

kår på baggrund af uddannelsen. Dermed vil personer, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en

erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point eller mere, være omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås samtidig hermed, at lovens § 54, stk. 1, revideres og sprogligt forenkles ved at opdele stk. 1 i tre

nye stykker og ved at indsætte en punktopstilling i et nyt stk. 1. Dette har til formål at forenkle de gældende

regler om ret til dagpenge på dimittendvilkår, så bestemmelsen bliver mere læsevenlig. Dette har ingen ind-

holdsmæssig betydning, og der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i forhold til gældende regler.

Der foreslås endvidere enkelte lovtekniske ændringer i § 54, stk. 2, der bliver stk. 4, samt i § 62 a, stk. 2. De

foreslåede ændringer har alene til formål at opdatere sprogbrugen og har ingen indholdsmæssig betydning.

3.7. Opholdstilladelse på grundlag af optagelse på en erhvervskandidatuddannelse

3.7.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus

ved en uddannelsesinstitution her i landet.

De nærmere regler forbundet med udstedelse af en studieopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk.

1 og 2, er reguleret i bekendtgørelse nr. 876 af 27. juni 2024 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse

til studerende (studieopholdsbekendtgørelsen).

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i,

stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinsti-

tution kan gives, når uddannelsen er godkendt af en statslig myndighed, og 1) deltagelsen i uddannelsen er

tilrettelagt af et ministerium eller den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen

er et led i en af udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land,

hvor den pågældende har fast ophold.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i,

stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndig-

hed, men som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, når

der foreligger en gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at den pågældende ud-

dannelse vurderes at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau, og 1) deltagelsen i uddannelsen

er tilrettelagt af den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af

udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den pågæl-

dende har fast ophold.

En studieopholdstilladelse, der gives med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, er efter Sty-

relsen for international Rekruttering og Integrations praksis betinget af, at der er tale om fuldtidsstudie.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i,

stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet kan gives, når 1) udlændingen er ind-

skrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændin-

gens ph.d.-uddannelse, eller 2) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af

universitetet eller en virksomhed i Danmark.

Der kan ikke gives studieopholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1-3 (med henblik på

at deltage i en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse), hvis der er en vis formodning for, at ud-

lændingens intention ikke er at studere. Ved vurderingen heraf kan der bl.a. indgå oplysninger om udlændin-

gens uddannelsesbaggrund, sprogkundskaber, tidligere ansøgninger om ophold mv. Dette følger af studie-

opholdsbekendtgørelsens § 9, stk. 1.

En studieopholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, meddeles for højst den norme-

rede længde af den pågældende uddannelse eller den normerede længde af den del af den pågældende

uddannelse, som udlændingen skal følge, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1-5. En studieopholdstilladelse ef-

ter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, kan forlænges i yderligere et år, hvis udlændingen er

studieaktiv og ikke forsinket med mere end et år i forhold til den normerede studietid, jf. bekendtgørelsens §

11, stk. 6-9. En studieopholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3 (ph.d.-studerende)

kan forlænges i yderligere to år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end to år i for-

hold til den normerede studietid, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 10.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse

efter § 1 med henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse her i landet, samtidig meddeles opholdstilla-

delse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, jf. § 9 i,

stk. 1, 5 eller 6, med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det følger

samtidig af studieopholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, at en udlænding, der meddeles eller er meddelt og

fortsat har opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1 med henblik på at deltage i og afslutte en dansk ba-

chelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, kan meddeles opholdstilladelse med henblik

på midlertidigt ophold for højst 3 år efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, jf. § 9 i, stk. 1 eller 2, med henblik

på at søge beskæftigelse efter afslutning af uddannelsen (jobsøgningsperioden).

En udlænding med opholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1-3 eller 7, § 2 eller § 5,

stk. 1-2, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2, 6 eller 17, gives samtidig arbejdstilladelse til beskæftigelse ved

deltidsarbejde i indtil 90 timer månedligt og med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne juni, juli og au-

gust. Dette følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 16, stk. 1.

Hvis udlændingen finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, må beskæftigelsen påbegyndes i det omfang,

den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil 90 timer om

måneden og fuld tid i månederne juni, juli og august. Der stilles ikke krav om, at beskæftigelsen skal have

sammenhæng med den uddannelse, som udlændingen er optaget på.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, at opholdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens §

1, stk. 1-3, er betinget af, at udlændingen er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som

danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Det følger af udlændingelovens § 44 d, at hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter bl.a. § 9

i, stk. 1 eller 2, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i

landet, ikke er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner grundlag for udlændin-

gens opholdstilladelse, videregiver uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke skriftligt oplys-

ning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen

ikke består de nødvendige eksaminer, eller hvis udlændingen er studieinaktiv i en længere periode på grund

af sygdom.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1

(studie) og stk. 2, nr. 2 (ulønnet ph.d.-studerende), skal betinges af, at udlændingen ikke modtager offentlig

hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at opholdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens §

1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, sti-

pendium, studielån eller lignende. Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., at

opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og § 4 er betinget af, at udlændin-

gen dokumenterer, at vedkommendes forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller

lignende, og at dokumentationskravet kan opfyldes ved, at udlændingen fremviser en udskrift fra en bank-

konto i eget navn med et indestående, der svarer til det månedlige SU-stipendium med udeboendesats i den

periode, der søges opholdstilladelse til, dog maksimalt svarende til 12 måneder. Det følger af studieopholds-

bekendtgørelsens § 7, stk. 2, 3. pkt., at § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., ikke gælder, hvis udlændingen ansøger om

opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og udlændingen har betalt den på-

krævede studieafgift for uddannelsen, og den af udlændingen erlagte studieafgift mindst udgør betaling for

første semester af uddannelsen.

Modtager en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og § 9 i, stk. 2,

nr. 2, offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller Udbetaling Danmark under opholdet her i landet, ind-

beretter kommunalbestyrelsen eller Udbetaling Danmark dette til Styrelsen for International Rekruttering og

Integration. Dette følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2. Offentlig hjælp til forsørgelse omfatter i den

forbindelse bl.a. Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. fordi udlændingen ikke

længere er studieaktiv, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19,

stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, at ved afgørelse om inddragelse af øvrige opholdstilladelser,

herunder opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studie), finder § 26, stk. 1, anven-

delse. For udlændinge omfattet af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, skal der ved afgørelse om inddragelse

dermed tages hensyn til udlændingens og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark mv., jf. § 26,

stk. 1. Dette er i situationer, hvor inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig bela-

stende som følge af udlændingens forhold, herunder udlændingens tilknytning til det danske samfund, ud-

lændingens tilknytning til herboende personer og konsekvenserne for udlændingens herboende nære fami-

liemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 2. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i,

stk. 1, og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse

med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14, må arbejde i ti-

den, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4,

7-9, 13 eller 14.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 4. pkt.,

kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk.

17, med henblik på at søge beskæftigelse efter bl.a. afslutning af en dansk bachelor-, professionsbache-

lor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse eller har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, (som ph.d.-studerende)

og som har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, efter

indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde, i

tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.

Det følger af udlændingelovens § 9 n, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding,

som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk.

1-4 eller 17, når hensynet til sidstnævntes ophold her i landet tilsiger det. Efter Styrelsen for International Re-

kruttering og Integrations praksis kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n til en æg-

tefælle eller fast samlever og hjemmeboende børn under 18 år.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at opholdstilladelse til en udlænding, som har fami-

liemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 eller 2 eller

stk. 3, nr. 2, stk. 4 eller 5, eller § 2, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, stk. 3 og 4 (hovedperso-

nen), er betinget af, at 1) familien bor på fælles bopæl i Danmark, at 2) udlændingen ikke modtager hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik, og at 3) hovedpersonen dokumenterer at kunne forsørge udlændingen.

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at en udlænding senest samtidig med indgivelse af an-

søgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et

gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-

6 og 17. Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og § 9 i, stk. 2-6

og 17, er pr. 1. januar 2024 fastsat til 2.490 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse om indbetaling og tilba-

gebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbe-

kendtgørelsen).

3.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen mener, at udenlandske studerende, som kommer fra et land uden for EU/EØS (tredjelandsstats-

borgere), skal have mulighed for at deltage i en erhvervskandidatuddannelse i Danmark.

Efter gældende ret kan der kun gives studieopholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående

uddannelse, hvis der er tale om et fuldtidsstudie, ligesom udlændingen kun må arbejde i op til 90 timer om

måneden og fuld tid i juni, juli og august. Der er derfor ikke i dag mulighed for at opnå opholdstilladelse i

Danmark med henblik på at deltage i en erhvervskandidatuddannelse, som består af studie på deltid og rele-

vant beskæftigelse på gennemsnitligt op til 112,5 timer om måneden og fuldtid i juni, juli og august.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der efter an-

søgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at deltage i en erhvervskandidatuddan-

nelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b, hvis uddannelsesinstitutionen forinden

har vurderet, at udlændingen opfylder kravet om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en offent-

lig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bachelorud-

dannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

Forslaget indebærer, at der fremadrettet kan gives opholdstilladelse til et uddannelsesforløb, der er tilrette-

lagt som et deltidsstudie. Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations nuværende praksis om

meddelelse af opholdstilladelse på studieområdet, er en studieopholdstilladelse, der gives med henblik på at

deltage i en videregående uddannelse, bl.a. betinget af, at der er tale om fuldtidsstudie.

Som beskrevet i pkt. 3.2.2 forudsætter adgang til en erhvervskandidatuddannelse bl.a., at udlændingen har

indgået en ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæfti-

gelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddan-

nelse på samme niveau, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit.

Det vil derfor være en betingelse for at få en studieopholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i ud-

lændingelovens § 9 i, stk. 3, at uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at kravet om sideløbende re-

levant beskæftigelse er opfyldt, jf. herved § 10, stk. 1, nr. 1, i erhvervskandidatbekendtgørelsen. Det er såle-

des uddannelsesinstitutionen, som vil skulle vurdere, om ansættelsen udgør relevant beskæftigelse i forhold

til den erhvervskandidatuddannelse, som den studerende har søgt om optagelse på.

Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på deltagelse i en erhvervskandidatuddannelse, som er tilrette-

lagt på deltid, skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingen skal doku-

mentere, at uddannelsesinstitutionen har vurderet, at kravet om relevant sideløbende beskæftigelse er op-

fyldt, eksempelvis ved fremsendelse af optagelsesbrevet fra uddannelsesinstitutionen. Herudover vil udlæn-

dingen skulle vedlægge ansættelsesaftalen om sideløbende relevant beskæftigelse. Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration vil lægge uddannelsesinstitutionens vurdering af, om der er tale om relevant

sideløbende beskæftigelse til grund uden prøvelse ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og ar-

bejdstilladelse.

En udlænding, der meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilret-

telagt på deltid, vil samtidig få en arbejdstilladelse, der giver ret til beskæftigelse ved deltidsarbejde, i det om-

fang arbejdet er relevant for uddannelsen.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 15, stk. 2, vil der i studieopholdsbekendt-

gørelsen blive fastsat nærmere regler om arbejdstilladelsen.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler, om, at en udlænding, der er optaget på en erhvervskandidatuddan-

nelse, der indebærer sideløbende relevant beskæftigelse, må arbejde i op til 112,5 timer i gennemsnit pr.

måned (årsnorm) og fuldtid i månederne juni, juli og august. Arbejdstilladelsen vil blive meddelt (stedfæstet)

til en bestemt arbejdsgiver. Hvis udlændingen skifter arbejdsgiver, skal udlændingen ansøge om en ny ar-

bejdstilladelse. Udlændingen skal i forbindelse hermed vedlægge dokumentation for, at uddannelsesinstituti-

onen har vurderet, at den nye beskæftigelse opfylder beskæftigelseskravet i medfør af § 10 i erhvervskandi-

datbekendtgørelsen. Dokumentationen kan f.eks. være i form af en bekræftelse fra uddannelsesinstitutionen

på, at den nye beskæftigelse opfylder kravet om sideløbende relevant beskæftigelse. Det er endvidere hen-

sigten at fastsætte regler om, at en udlænding, der skifter arbejdsgiver, og som har indgivet ansøgning om

arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, må arbejde i op til 112,5

timer i gennemsnit pr. måned, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilla-

delse. Studieopholdsbekendtgørelsens § 16 vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Der vil ikke skulle

betales gebyr for at indgive ny ansøgning om arbejdstilladelse.

Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vigtigt, at myndighederne fører kontrol med,

at de udlændinge, der opnår opholdstilladelse i Danmark med henblik på at deltage i en erhvervskandidatud-

dannelse, løbende opfylder betingelserne. Det har bl.a. til formål at modvirke misbrug af ordningen, f.eks. at

en udlænding reelt kun ønsker at anvende opholdet til at arbejde i Danmark

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil derfor som led i kontrolindsatsen på studieområdet

kontrollere, om den studerende arbejder i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i arbejdstilla-

delsen, dvs. om det sideløbende arbejde har haft et større timeomfang end tilladt, og om det udføres hos

den arbejdsgiver, som tilladelsen er stedfæstet til. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations

kontrolindsats på området vil primært blive gennemført på baggrund af registersamkøring, hvor oplysninger

fra styrelsens sagsbehandlingssystem samkøres med oplysninger fra bl.a. Det Centrale Personregister, Byg-

nings- og Boligregistret og indkomstregistret, jf. herved udlændingelovens § 44 a, stk. 10. Det bemærkes, at

det af udlændingelovens § 60, stk. 1, følger, at tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladelse

efter udlændingeloven, straffes med bøde eller under skærpede omstændigheder med fængsel i indtil 4 må-

neder. Desuden vil en udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden tilladelse, kunne straffes med

bøde eller fængsel i indtil 1 år, jf. således udlændingelovens § 59, stk. 3.

Det foreslås også, at opholdstilladelse med henblik på at deltage i en erhvervskandidatuddannelse, der er

tilrettelagt på deltid, jf. herved de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, skal betinges af,

at udlændingen er studieaktiv. Der henvises også til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 d.

Det foreslås endvidere, at formodningsreglen i studiebekendtgørelsens § 9, stk. 1, i relevant omfang skal

finde anvendelse i sager, hvor der træffes afgørelse efter den foreslåede bestemmelse om opholdstilladelse

på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid. Det betyder, at Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration efter en konkret og individuel vurdering vil kunne meddele afslag på

opholdstilladelse efter bestemmelsen, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at

studere i Danmark, jf. herved nærmere i pkt. 3.7.1 om gældende ret.

Det foreslås også, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3,

skal betinges af, at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet, jf.

herved den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i dag gæl-

der for udenlandske studerende, der søger studieopholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregå-

ende uddannelse.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 13, vil

der i studiebekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om selvforsørgelseskravet. Det er bl.a. hensigten at

fastsætte regler om, at opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at deltage i en erhvervskandidatud-

dannelse, der er tilrettelagt på deltid, er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne mid-

ler, stipendium, studielån eller lignende.

Det foreslås herudover, at hvis den erhvervskandidatstuderende modtager offentlig hjælp til forsørgelse, vil

kommunen og Udbetaling Danmark indberette dette til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. her-

ved den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2. Det svarer ligeledes til, hvad der i dag

gælder for udenlandske studerende, der søger studieopholdstilladelse med henblik på at deltage i en videre-

gående uddannelse.

Hvis en udlænding ikke længere opfylder betingelserne for vedkommendes opholdstilladelse, f.eks. fordi ud-

lændingen ikke længere er studieaktiv, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration inddrage op-

holdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og/eller nr. 3. Der vil dog i en inddragelsessituation

skulle tages hensyn til udlændingen og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændin-

gelovens § 26, stk. 1. Er udlændingen blevet overflyttet til en kandidatuddannelse på heltid af uddannelses-

institutionen, kan udlændingen søge om studieopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at ordningen skal indrettes på en måde,

som sender et signal til de udenlandske studerende om, at de er velkomne til at arbejde i Danmark efter at

de har afsluttet deres uddannelse her i landet.

Det foreslås derfor, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en er-

hvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §

9 i, stk. 3, samtidig skal meddeles opholdstilladelse for højst 6 måneder med henblik på at søge beskæfti-

gelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der

meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en erhvervsakademiuddannelse eller en

videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en

udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2. Jobsøg-

ningsopholdets længde på 6 måneder skal bl.a. ses i lyset af, at udlændingen allerede har en tilknytning til

arbejdsmarkedet i kraft af det sideløbende arbejde. Studiebekendtgørelsens § 5 vil blive ændret i overens-

stemmelse hermed. Jobsøgningsopholdet vil blive meddelt efter studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. ud-

lændingelovens § 9 i, stk. 17. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 17.

Det foreslås samtidig, at en udlænding, der er meddelt et 6 måneders jobsøgningsophold, og som har afslut-

tet sin erhvervskandidatuddannelse, skal kunne søge om en arbejdstilladelse, der giver ret til beskæftigelse

ved deltidsarbejde i indtil 90 timer månedligt og fuld tid i månederne juni, juli og august. Det svarer til, hvad

øvrige kandidatstuderende har ret til at arbejde under et jobsøgningsophold og tilladelsen giver således den

erhvervskandidatstuderende mulighed for at have en indtægt under jobsøgningsforløbet. Studiebekendtgø-

relsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Beskæftigelse i videre omfang vil ikke kunne påbegyn-

des, før der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om

opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Det bemærkes, at

en ansøgning om arbejdstilladelse, der giver ret til beskæftigelse ved deltidsarbejde under jobsøgningsop-

holdet, er gebyrfri.

Det foreslås også, at en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter af-

slutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, og som har indgået

aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse efter indgivelse af ansøgning

om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen, skal kunne opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der

er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede ændring

af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 4. pkt.

Ligeledes foreslås det, at udenlandske erhvervskandidatstuderende skal omfattes af de samme regler om

adgang til opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer som øvrige udenlandske studerende, der er

meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse. På den baggrund fore-

slås det, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til udlæn-

dinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Medføl-

gende familie omfatter ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Eventuelt med-

følgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske studerende, være fritaget

for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås endvidere, at udlændinge- og integrationsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om

meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk.

3, herunder om varigheden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse. Der henvises til den foreslåede æn-

dring af udlændingelovens § 9 i, stk. 13.

Det er hensigten, at en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3,

skal meddeles for en periode, der svarer til den normerede længde af den uddannelse, som udlændingen er

optaget på. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at opholdstilladelsen kan forlænges, hvis ud-

lændingen er forsinket i sin uddannelse, men fortsat er studieaktiv, forudsat at forsinkelsen maksimalt udgør

1 år ud over den normerede studietid for uddannelsen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge,

der har opholdstilladelse med henblik på at følge en videregående uddannelse. Studiebekendtgørelsen vil

blive ændret i overensstemmelse hermed.

Herudover foreslås det, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af op-

holdstilladelse med henblik på at deltage i en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, jf. den

foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks

internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger andet. Det svarer til, hvad der gælder for andre udlæn-

dinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse med henblik på stu-

die, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5.

Pr. 1. januar 2024 udgør gebyret for at indgive ansøgning om en studieopholdstilladelse og forlængelse af

studieopholdstilladelse 2.490 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1827 af 28. december 2023 om

indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet

m.v. (gebyrbekendtgørelsen). Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplek-

set mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr. Associeringsaftalekomplekset omfatter den

aftale, som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for at styrke

de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre

arbejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter dertil, herunder tillægsprotokol af 23. no-

vember 1970, som trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF,

og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af

associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980.

Afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf.

udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Klagen vil skulle være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået med-

delelse om afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

For indgivelse af klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse truffet af Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration vil klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen

skulle betale et gebyr på 960 kr. (2024-niveau), jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Det følger endvi-

dere af § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at en udlænding kan være undtaget fra at skulle betale klagegebyr, hvis det føl-

ger af EU-reglerne. Det bemærkes i den forbindelse, at visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør af as-

socieringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være undtaget fra klagegebyrbetaling, jf. ovenfor.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget udmønter dele af aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Med

aftalen lægges der op til, at der i det nye kandidatlandskab fra hhv. 2028, 2030 og 2032 og frem kan optages

studerende på en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point eller mere på maksimalt 80 pct. (2028), 75 pct.

(2030) og 70 pct. (2032 og frem) af uddannelsespladserne, baseret på den forventede tilgang på kandidat-

uddannelserne i perioden (2018-2022), mens der samlet set kan optages studerende på de nye typer af kan-

didatuddannelser – kandidatuddannelser på 75 ECTS og erhvervskandidatuddannelser – på hhv. 20 pct.

(2028), 25 pct. (2030) og 30 pct. (2032) af uddannelsespladserne.

Dette ventes at medføre statslige mindreudgifter på 0,3 mia. kr. (2024-pl) i 2030, mens det i 2075 ventes at

medføre statslige mindreudgifter på omkring 0,5 mia. kr. (2024-pl).

I forlængelse af aftalen om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark samt Kandidatud-

valgets arbejde ventes universiteterne – inden for de rammer, som følger af dette lovforslag – at skulle ud-

vikle og udbyde et stort antal nye kandidatuddannelser og tilpasse eksisterende universitetsuddannelser,

hvilket forventes at have negative implementeringsmæssige konsekvenser for universiteterne.

Der er med aftalen afsat midler til et større kvalitetsløft af universitetsuddannelserne samt 40 mio. kr. (2024-

pl) årligt i årene 2025 til 2027 til at udvikle og implementere de nye kandidatuddannelser, 25 mio. kr. (2024-

pl) til styrket vejledningsindsats årligt fra 2027 og frem samt 20 mio. kr. (2024-pl) i perioden 2028-2032 fal-

dende til 10 mio. kr. (2024-pl) årligt fra 2033 og frem til udvikling og drift af tværgående optagelse til kandi-

datuddannelserne. Disse midler ventes udmøntet via finansloven.

Dimensionering vil kunne anvendes til at understøtte aftalens procentvise målsætninger for optagelsen på

universiteternes kandidatuddannelser i et fremtidigt kandidatlandskab. Som nævnt i dette lovforslags afsnit

3.3. forventes der at blive indført sektordimensionering af universiteterne, hvilket skal understøtte ønsket om

en reduktion af tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser over de kommende år.

Der vurderes ikke at være økonomiske konsekvenser eller implementeringsmæssige konsekvenser af lov-

forslaget for kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har inden miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. august 2024 til den 13. september 2024 (28 dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akkrediteringsrådet, Amnesti NU,

Amnesty International, Arkitektskolen Aarhus, ASE, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet,

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, CFU, Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, Danes World-

wide, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Forsknings- og Innovati-

onspolitiske Råd, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureauforening, Danmarks Statistik, Danmarks

Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Flygtnin-

gehjælps Ungdom, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk

PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Dan-

ske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Gymnasier, Danske Handicaporga-

nisationer (Dansk Blindesamfund), Danske HF & VUC, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner,

Danske Revisorer – FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Den Danske Helsinki-Ko-

mité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicap-

råd, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige

Danske Videnskabernes Selskab, Det Nationale Integrationsråd, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Djøf,

Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervs-

hus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, EVA – Danmarks Evalueringsinstitut, Fagligt Fælles Forbund – 3F,

FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans-

tilsynet, Folkeskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Udlændinge-

retsadvokater, Færøernes landsstyre, HK/Stat, GLS-A, Gymnasieskolernes Lærerforening, Håndværksrådet,

Indvandrermedicinsk klinik – Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Ingeniørforeningen IDA,

Institut for Menneskerettigheder, International Community, Erhverv Aarhus, IT-Universitetet i København,

Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kri-

stelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Københavns Byret, Københavns

Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Landsorganisationen af kvindekrisecentre, Ledernes Hovedorganisation, Maritime uddannelser,

Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut i Grønland, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed,

PROSA – Forbundet af it-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk forening, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddan-

nelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Røde Kors, SOS Racisme, SMVdanmark, Studievalg Danmark,

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Syddansk Universitet, Teknisk

Landsforbund, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern denmark, Ældresagen,

Ægteskab uden grænser, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Negative konsekvenser/merud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget udmønter dele af

aftale om rammerne for reform af aftale om rammerne for reform af

universitetsuddannelserne i Dan- universitetsuddannelserne i Dan-

mark, der for så vidt angår dele

omfattet af lovforslaget forventes at omfattet af lovforslaget forventes

medføre statslige mindreudgifter på at medføre statslige merudgifter til

0,3 mia. kr. (2024-pl) i 2030; i 2075 at udvikle og implementere de nye

på omkring 0,5 mia. kr. (2024-pl). kandidatuddannelser på 40 mio.

kr. (2024-pl) årligt fra 2025-2027,

Der forventes ingen økonomiske og midler afsat til udvikling og drift

konsekvenser for kommuner og re- af tværgående optagelse til kandi-

gioner.

datuddannelserne på 20 mio. kr.

(2024-pl) fra 2028-2032 faldende

til 10 mio. kr. (2024-pl) årligt fra

2033. Herudover afsættes midler

til en styrket vejledningsindsats på

25 mio. kr. (2024-pl) fra 2027 og

frem.

Der forventes ingen økonomi-

ske konsekvenser for kommuner

og regioner.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslaget udmønter dele af

aftale om rammerne for reform af

universitetsuddannelserne i Dan-

mark. Som følge heraf ventes uni-

versiteterne at skulle udvikle og

udbyde et stort antal nye kandi-

datuddannelser og tilpasse eksi-

sterende universitetsuddannelser.

Der forventes ingen implemen-

teringskonsekvenser for kommu-

ner og regioner.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved

implementering af ikke-erhvervs-

rettet EU-regulering) (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Universitetsloven gælder for universiteter under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Universiteter er

statsfinansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af uddannelses- og

forskningsministeren. Der henvises til universitetslovens § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024.

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., beslutter universitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det

vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Efter lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., skal universitetet eller uni-

versitetets udbud af uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 5, stk. 1, kvalitetssikres, og nye uddan-

nelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesin-

stitutioner, inden de udbydes.

I universitetslovens § 3, stk. 1, henvises til lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, hvoraf det følger, at universitetet kan

udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser som selvstændige, afrundede uddannelsesforløb:

1) Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point, 2) akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point og 3)

kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der henvises i universitetslovens § 3, stk. 1, også til lovens § 5, stk. 1, og efter sidstnævnte bestemmelse

kan universitetet som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter: 1)

Masteruddannelse, 2) anden efter- og videreuddannelse samt 3) supplerende uddannelsesaktivitet med hen-

blik på at opfylde adgangskrav på akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i lovens

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 4 stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«, og at der

efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, indsættes »§ 4 b, stk. 1, nr. 2«.

Det første led i den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås

at ophæve universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver nr. 2 og 3.

Det andet led i den foreslåede ændring vil indebære, at en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som

et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point efter den foreslåede bestemmelse i

universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3, skal kvalitetssikres, og at nye uddannel-

ser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitu-

tioner, inden de udbydes.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til

dette lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.5. samt bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.1. og 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærknin-

gerne til § 1, nr. 3 og 7, jf. nedenfor.

Til nr. 2

Efter universitetslovens § 3 a, stk. 2, kan universitetet i samarbejde med udenlandske universiteter udbyde

uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus (Erasmus

Mundus-kandidatuddannelser).

Der henvises til § 4, stk. 1, nr. 3, hvorefter universitetet kan udbyde kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Det foreslås, at i

§ 3 a, stk. 2,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til: »§ 4 stk. 1, nr. 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 3.

Til nr. 3

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne

kan udbyde. Efter § 4, stk. 1, nr. 2, kan universitetet udbyde akademisk overbygningsuddannelse på 60

ECTS-point, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Den akademiske overbygningsuddannelse er en forskningsbaseret heltidsuddannelse som overbygning til

bacheloruddannelsen. Den akademiske overbygningsuddannelse finansieres med fuldt statstilskud. Der er

ikke deltagerbetaling, og der er mulighed for SU. Som overbygning på en bacheloruddannelse er den akade-

miske overbygningsuddannelse indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikations-

rammen for videregående uddannelse (niveau 7). Den akademiske overbygningsuddannelse kan på samme

måde som bachelor- og kandidatuddannelse udbydes på deltid med delvist statstilskud og delvis deltagerbe-

taling med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.

Der henvises til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, samt de almindelige bemærkninger til forslag til lov nr.

511 af 1. maj 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A, L 201 som fremsat, side 10 og 11.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve

§ 4, stk. 1, nr. 2.

Det foreslåede indebærer, at universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse

vil ophøre, og at der efter lovens ikrafttrædelse ikke vil kunne optages nye studerende på akademisk over-

bygningsuddannelse.

Det foreslås med dette lovforslags § 4, stk. 3, at bestemmelser, hvormed regler om den akademiske over-

bygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse ophæves, ikke finder anven-

delse for studerende, der er optaget på en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervs-

overbygningsuddannelse på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For disse studerende finder de hidtil gæl-

dende regler i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, og regler udstedt i medfør

heraf anvendelse. Allerede optagne studerende på den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den

akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse vil dermed kunne færdiggøre deres uddannelse i overens-

stemmelse med de nugældende regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 4,

stk. 3, jf. nedenfor.

Til nr. 4

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne

kan udbyde. Efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde kandidatuddannelser på 120

ECTS-point, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i § 4, stk. 1, nævnte point, når særlige forhold betinger dette, jf. uni-

versitetslovens § 4, stk. 3.

60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i universitetslovens

§ 4, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3, efter »Kandi-

datuddannelse på« at indsætte: »75 eller«.

Det foreslåede vil indebære, at universiteterne som noget nyt kan udbyde kandidatuddannelser, der er nor-

meret til 75 ECTS-point. Universiteterne vil fortsat kunne udbyde kandidatuddannelser på 120 ECTS-point.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til

dette lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.5. samt bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil kunne udbydes inden for de samme videnskabelige områder som

kandidatuddannelser på 120 ECTS-point. Et universitet vil kunne omlægge kandidatuddannelser på 120

ECTS-point til 75 ECTS-point, men universiteterne vil også kunne udvikle helt nye kandidatuddannelser på

75 ECTS-point.

Som overbygning på en bacheloruddannelse vil en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point være indplaceret

på niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, dvs. samme niveau som en kandidatud-

dannelse på 120 ECTS-point. Der henvises i denne forbindelse til redegørelsen for kvalifikationsrammen, jf.

pkt. 3.1.1.

Som en konsekvens af det foreslåede vil der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes

nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, herunder adgangsbekendtgørelsen og ud-

dannelsesbekendtgørelsen, vil blive fastsat nærmere regler om bl.a. titel, formål, adgangskrav, retskrav på

optagelse, modulopbygning samt afsluttende opgave for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-

point. Disse bekendtgørelser forventes at være bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilret-

telagt på heltid (herefter adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt

på heltid (herefter uddannelsesbekendtgørelsen).

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig adgangsbekendtgørelsen, vil blive

fastsat nærmere regler om adgang og optagelse m.v. for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-

point.

Det forventes fastsat, at adgang til den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point – i lighed med den

nuværende kandidatuddannelse på 120 ECTS-point – vil forudsætte, at ansøgeren har gennemført en ad-

gangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller uden-

landsk uddannelse på samme niveau, og at adgang endvidere kan forudsætte, at ansøgeren har bestået

fastsatte sprogkrav.

I forlængelse heraf forventes det fastsat, at adgangskrav til kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil blive

fastsat af universitetet for den enkelte uddannelse.

Efter de gældende regler i adgangsbekendtgørelsen, jf. pkt. 3.1.1., giver en bestået bacheloruddannelse ret

til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (rets-

krav).

Det forventes, at det med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, vil blive fastsat, at en bestået bachelorud-

dannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, hvis den pågældende kandi-

datuddannelse bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse. Der vil endvidere kunne fastsættes

nærmere regler om betingelser og tidsmæssige rammer m.v.

Som en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 2, vil der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1, også

kunne fastsættes nærmere regler om tilrettelæggelse af den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-

point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig uddannelsesbekendtgørelsen, vil

blive fastsat nærmere regler om bl.a. titel, formål, modulopbygning samt afsluttende opgave m.v. for den fo-

reslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Titlen for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point skal afspejle, at der er tale om en kandidat-

uddannelse. Det forventes derfor fastsat, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point giver ret til at anvende

betegnelsen "cand." (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse.

Det vil inden for rammerne af universitetslovens § 8, stk. 1, også være muligt at fastsætte regler om en be-

tegnelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, som adskiller uddannelserne fra kandidatuddannel-

serne på 120 ECTS-point.

Herudover forventes der fastsat nærmere regler om formålet med den foreslåede kandidatuddannelse på 75

ECTS-point. Det vil herunder med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes, på hvilke punk-

ter formålet er det samme, og på hvilke punkter det adskiller sig fra kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om fag, fagelementer og valgfag m.v. samt om, hvilke

oplysninger studieordningen skal indeholde.

Titlen for den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point er kandidatspeciale, der ef-

ter gældende regler i uddannelsesbekendtgørelsen skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår.

Det er ligeledes hensigten, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point afsluttes med en opgave. Den nær-

mere titel samt rammen for omfanget af den afsluttende opgave for kandidatuddannelsen på 75 ECTS-point

forventes fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne

kan udbyde, herunder kandidatuddannelse på 120 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, og ph.d.-uddannelse på

180 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1, nr. 4.

Efter lovens § 4, stk. 4, kan universiteterne indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddan-

nelsen, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.

Det foreslås, at i

§ 4, stk. 4,

ændres »stk. 1, nr. 3 og 4« til: »stk. 1, nr. 2 og 3«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddan-

nelse vil ophøre. Bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver dermed nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 3.

Til nr. 6

Efter universitetslovens § 4 a, stk. 1, kan universitetet udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde stu-

derende, der er optaget på en bachelor-, akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i

§ 4 a, stk. 1,

udgår », akademisk overbygnings-«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddan-

nelse vil ophøre.

Således indebærer det foreslåede, at universiteterne ikke vil kunne udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til

talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-, akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 3.

Til nr. 7

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan universitetet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatud-

dannelse efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervs-

kandidatuddannelse).

Der henvises således i bestemmelsen til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3. Efter denne bestemmelse kan

universitetet udbyde forskningsbaserede heltidsuddannelser i form af kandidatuddannelse på 120 ECTS-

point som selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Efter erhvervskandidatbekendtgørelsens § 5 træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om,

hvorvidt uddannelsesinstitutionens udbud af en erhvervskandidatuddannelse kan godkendes.

Efter bekendtgørelsens § 8 træffer ministeren afgørelse på baggrund af en helhedsvurdering af en række

kriterier, herunder bl.a. om en høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater forventes at få beskæfti-

gelse på det private arbejdsmarked, herunder at der er en systematisk høj andel af de beskæftigede kandi-

dater fra eksisterende kandidatuddannelser på heltid, der har beskæftigelse i den private sektor.

Det foreslås at nyaffatte universitetslovens § 4 b, stk. 1, hvorefter universitetet som erhvervskandidatuddan-

nelse kan udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter på særlige vilkår for personer i side-

løbende beskæftigelse: 1) En allerede godkendt kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 3, og 2) en er-

hvervskandidatuddannelse som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point.

Med det foreslåede

§ 4 b, stk. 1, nr. 1,

vil universiteterne få ret til at udbyde en allerede godkendt heltidskan-

didatuddannelse efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, som erhvervskandidatuddannelse på særlige vilkår for perso-

ner i sideløbende beskæftigelse.

Ud over den eksisterende mulighed for at udbyde kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, jf. lovens § 4,

stk. 1, nr. 3, følger det af dette lovforslags § 1, nr. 2, at universiteterne tillige skal kunne udbyde kandidatud-

dannelser på 75 ECTS-point. På denne baggrund vil lovforslagets § 1, nr. 3, indebære, at universiteterne vil

kunne udbyde allerede godkendte kandidatuddannelser på enten 75 eller 120 ECTS-point som erhvervskan-

didatuddannelser.

Der lægges med lovforslaget op til, at en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes på grundlag af en alle-

rede godkendt kandidatuddannelse, vil kunne udbydes af uddannelsesinstitutionen uden forudgående præ-

kvalifikation og godkendelse, da den eksisterende kandidatuddannelse allerede vil være prækvalificeret og

godkendt. Det forventes dog, at uddannelsesinstitutionen vil skulle indsende oplysninger til Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen om uddannelsens titel, hovedområde, adgangskrav og normeret studietid med henblik

på styrelsens legalitetskontrol og uddannelsens optagelse i ministeriets uddannelsesregister m.v.

Med det foreslåede

§ 4 b, stk. 1, nr. 2,

vil universiteterne som noget nyt få ret til at udbyde erhvervskandidat-

uddannelse som et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb på 75 til 120 ECTS-point på særlige vilkår for

personer i sideløbende beskæftigelse.

Forslaget vil indebære, at der ikke fremover vil blive stillet krav om, at universitetet, for at kunne udbyde en

erhvervskandidatuddannelse, i forvejen skal være godkendt til at udbyde uddannelsen som en kandidatud-

dannelse på heltid.

En ny erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som et selvstændigt uddannelsesforløb og således ikke på

grundlag af en allerede godkendt heltidskandidatuddannelse på heltid, vil efter det foreslåede skulle prækva-

lificeres og godkendes efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden

den kan udbydes. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 1.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til

dette lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.5. samt bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Der lægges op til, at en erhvervskandidatuddannelse som udgangspunkt skal være på enten 75 eller 120

ECTS-point, men er der særlige hensyn, der taler for en anden normering, eksempelvis på 90 ECTS-point,

vil dette også være en mulighed. Udbud af en uddannelse med en normering på mellem 75 og 120 ECTS-

point vil dog som udgangspunkt skulle begrundes med dokumentation for, at der ses et tydeligt behov for en

sådan uddannelse fra det omkringliggende arbejdsmarked. Derudover skal det begrundes, hvordan en ud-

dannelse på en anden normering end 75 eller 120 ECTS-point vil bidrage til sammenhæng og ensartethed i

det samlede erhvervskandidatlandskab.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 4 b, stk. 1, vil det ikke længere følge af bestemmelsen, at udbud af nye

erhvervskandidatuddannelser kræver ministerens særlige godkendelse. Denne del af forslaget skal ses i

sammenhæng med, at det følger af aftalen af 27. juni 2023 om rammerne for reform af universitetsuddannel-

serne i Danmark, at der ikke længere skal være et loft over antallet af udbudte erhvervskandidatuddannel-

ser.

Det er hensigten, at der i medfør af de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser vil blive fastsat regler på

bekendtgørelsesniveau om, at den enkelte uddannelsesinstitution selv skal fastsætte en tidsgrænse for, hvor

lang den maksimale studietid på en udbudt erhvervskandidatuddannelse kan være. Det vil således ikke læn-

gere vil være et krav, at en erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges, så den studerende kan fuldføre

uddannelsen inden for den dobbelte tidsramme af en kandidatuddannelse på heltid, dvs. 4 år.

Uddannelsesinstitutionens fastsættelse af en tidsgrænse vil skulle tage højde for, at erhvervskandidatuddan-

nelsen skal tilrettelægges med den fornødne fleksibilitet i forhold til de studerendes hverdag med både ar-

bejde og uddannelse, men også med hensyntagen til, at der skal være den fornødne fremdrift og faglige pro-

gression i uddannelsen, så de studerendes faglige viden ikke bliver forældet.

Det forventes at kunne indebære, at tidsgrænsen for den maksimale studietid på en erhvervskandidatuddan-

nelse på 120 ECTS-point f.eks. vil kunne fastsættes til 6 år, mens tidsgrænsen for en erhvervskandidatud-

dannelse på 75 ECTS-point f.eks. vil kunne fastsættes til 4 år.

Med forslaget vil erhvervskandidatuddannelse også fremover blive udbudt med fuldt statstilskud, uden delta-

gerbetaling og uden mulighed for SU.

For en nærmere beskrivelse af den forventede udmøntning af den foreslåede nye erhvervskandidatordning

henvises til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan universitetet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatud-

dannelse efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervs-

kandidatuddannelse). Efter § 4 b, stk. 2,

kan u

niversitetet udbyde en akademisk overbygningsuddannelse

efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsover-

bygningsuddannelse). Efter § 4 b, stk. 3, kan ministeren bestemme, at en godkendelse efter stk. 1 bortfalder,

således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre.

Det foreslås, at

§ 4 b, stk. 2

ophæves.

Som en konsekvens af det foreslåede vil § 4 b, stk. 4-6 blive § 4 b, stk. 2-4.

Den foreslåede ophævelse af § 4 b, stk. 2, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det

foreslås at ophæve § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbyg-

ningsuddannelse vil ophøre. Som en konsekvens heraf foreslås det, at universiteternes mulighed for at ud-

byde en akademisk overbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse

(akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse) også skal ophøre.

Den foreslåede ophævelse af § 4 b, stk. 3, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det

foreslås at nyaffatte § 4 b, stk. 1. Med den foreslåede nyaffattelse vil et universitets udbud af erhvervskandi-

datuddannelse ikke længere kræve ministerens godkendelse efter bestemmelsen. Der vil på denne bag-

grund ikke længere være behov for bestemmelsen i § 4 b, stk. 3, om, at ministerens godkendelse kan bort-

falde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, kan universitetet udbyde en akademisk overbygningsuddannelse efter §

4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygnings-

uddannelse).

Efter § 4 b, stk. 4, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannel-

sen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse, og efter § 4 b, stk. 5, kan universitetet hos told-

og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den

studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddan-

nelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det foreslås, at i

§ 4 b, stk. 4 og 5,

der bliver stk. 2 og 3, udgår »og den akademiske erhvervsoverbygnings-

uddannelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddan-

nelse vil ophøre.

Det vil på den baggrund ikke længere være nødvendigt, at ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for

tilgangen til den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse. Det vil endvidere ikke længere være nød-

vendigt, at universitetet hos told- og skatteforvaltningen kan indhente de oplysninger om den studerende, der

er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for

optagelse på den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 3.

Til nr. 10

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 6, der bliver stk. 5, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, fastsætter ministeren

nærmere regler om erhvervskandidatuddannelsen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse,

herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.

§ 4 b, stk. 6,

der bliver stk. 4, foreslås det, at »og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« og

»kriterier for godkendelse samt« udgår.

Det vil herefter følge af bestemmelsen, at ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervskandidatuddan-

nelsen, herunder om udbud og særlige vilkår for studerende.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, hvor det foreslås at ophæve § 4 b, stk. 2,

hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde en akademisk overbygningsuddannelse på særlige vilkår

for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse) vil ophøre, Forsla-

get skal desuden ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås at nyaffatte § 4 b, stk. 1.

Med den foreslåede nyaffattelse vil et universitets udbud af erhvervskandidatuddannelse ikke længere

kræve ministerens godkendelse efter bestemmelsen. Der vil på denne baggrund ikke længere være behov

for, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse og

om kriterier for godkendelse af en erhvervskandidatuddannelse eller en akademisk erhvervsoverbygningsud-

dannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Universitetslovens § 5 omhandler universiteternes udbud af deltidsuddannelse.

Efter § 5, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde

adgangskrav på akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i

§ 5 stk. 1, nr. 3,

udgår »akademisk overbygnings- eller«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddan-

nelse vil ophøre.

Det foreslåede indebærer, at universitetet ikke længere kan udbyde supplerende uddannelsesaktivitet med

henblik på at opfylde adgangskrav på akademisk overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 3.

Til nr. 12

Efter universitetslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., kan universitetet inden for sine fagområder tildele bachelorgraden,

den akademiske overbygningsgrad, kandidatgraden, ph.d.-graden og doktorgraden.

Det foreslås, at i

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »den akademiske overbygningsgrad,«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddan-

nelse vil ophøre.

Det vil på den baggrund ikke være nødvendigt, at universitetet kan tildele den akademiske overbygnings-

grad.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 3.

Til nr. 13

Efter universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastsætter ministeren regler om universitetets pligt til at fastsætte

interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte ba-

chelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 4 b, herunder even-

tuelle krav til studieaktivitet. Ministeren fastsætter desuden regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag

og prøver på akademisk overbygnings- og kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i

§ 8, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser,

jf. § 4 stk. 1, nr. 1-3« til »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddan-

nelse vil ophøre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 3.

Til nr. 14

Efter universitetslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., fastsætter ministeren desuden regler om tilmelding af bachelorstu-

derende til fag og prøver på akademisk overbygnings- og kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i

§ 8, stk. 3, 2. pkt.,

udgår »akademisk overbygnings- og«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddan-

nelse vil ophøre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 3.

Til nr. 15

Efter universitetslovens § 8, stk. 6, kan ministeren fastsætte regler om, at studerende på bachelor-, akademi-

ske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, kan deltage i og modtage løn under pro-

jektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne

forløb.

Det foreslås, at i

§ 8, stk. 6,

ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4,

stk. 1, nr. 1-3« til: »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddan-

nelse vil ophøre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 3.

Til nr. 16

Efter universitetslovens § 8, stk. 7, kan ministeren endvidere fastsætte regler om, at bachelor-, akademiske

overbygnings- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede for-

løb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet, herunder om, at en er-

kendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og

med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-

ringsprocent.

Det foreslås, at i

§ 8, stk. 7,

udgår », akademiske overbygnings-«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddan-

nelse vil ophøre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 3.

Til nr. 17

Universitetslovens § 18, stk. 1-4, omhandler studienævn, og efter § 18, stk. 5, 2. pkt., godkender studielede-

ren opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vej-

ledningen af den studerende.

Det er hensigten, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point afsluttes med en opgave.

Som en konsekvens heraf forslås det i

§ 18, stk. 5,

efter »kandidatspecialet« at indsætte: »og den afslut-

tende opgave på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point«.

Det indebærer, at der i bestemmelsen vil blive henvist til både kandidatspecialet, der er den afsluttende op-

gave på kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, og til den afsluttende opgave på kandidatuddannelser på

75 ECTS-point.

Det foreslåede har ikke til formål at ændre studielederens godkendelseskompetence eller de opgaver, der

knytter sig hertil, men er alene en konsekvens af, at titlen for den afsluttende opgave for den foreslåede kan-

didatuddannelse på 75 ECTS-point forventes at ville adskille sig fra titlen kandidatspeciale, der fremgår af

den nugældende bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til §

1, nr. 4.

Til nr. 18

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universiteternes opgaver m.v., og efter § 19, stk. 2,

1. pkt., fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1-

3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Det foreslås, at i

§ 19, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddan-

nelse vil ophøre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 3.

Til nr. 19

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universitetets opgaver m.v.

Efter lovens § 19, stk. 2, fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter

§ 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove. Godkendte uddannelser i

Danmark omfatter også videregående uddannelser efter lovens § 3, stk. 2. Ved uddannelser, for hvilke mini-

steren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 4, fastsættes

tilskuddet i overensstemmelse hermed.

§ 19, stk. 2, 3. pkt.,

foreslås det at ændre »uddannelsen« til: »uddannelserne« og at ændre »§ 4 b, stk. 4«

til: »§ 4 b, stk. 3«.

Med det første led af det foreslåede vil det følge af bestemmelsen, at tilskuddet til uddannelser fastsættes i

overensstemmelse med en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne er fastlagt for flere

uddannelser.

Formålet med det foreslåede er at understøtte anvendelse af sektordimensionering og lignende former for

dimensionering ved at justere bestemmelsen om tilskudstildeling. Sektordimensioneringen indebærer, at der

vil blive fastsat samlede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at tilskuddet fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt

maksimumsramme for tilgangen, hvis maksimumsrammen er fastlagt for en enkelt uddannelse.

Det er hensigten, at der som følge af den foreslåede ændring vil blive foretaget de fornødne justeringer i bl.a.

bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.

Det andet led af det foreslåede vil være en konsekvensændring, der følger af, at det med lovforslagets § 1,

nr. 4, foreslås at ophæve lovens § 4 b, stk. 4. Det vil indebære, at der sker en rykning i § 4 b, hvorefter den

rette henvisning i § 19, stk. 2, vil være til § 4 b, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. og 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universitetets opgaver m.v.

Efter § 19, stk. 7, fastsætter ministeren regler om, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter § 19, stk. 1,

og om opgørelse af antal årsstuderende, og fastsætter regler om, at tilskud efter § 19, stk. 1, kan reduceres

ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 19, stk. 7, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 764 af

19. juni 2024 om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne, herunder bl.a. om reducering af til-

skud ved optag ud over en fastsat maksimumsramme (dimensionering) og om beregningen heraf.

Det foreslås, at i § 19, stk. 7, ændres »uddannelsen« til: »uddannelserne«.

Den foreslåede ændring af § 19, stk. 7, vil indebære, at ministeren kan fastsætte regler om, at tilskud efter §

19, stk. 1, kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne

maksimumsramme er fastsat for flere uddannelser.

Formålet med det foreslåede er at understøtte anvendelse af sektordimensionering og lignende former for

dimensionering ved at justere bestemmelsen om tilskudsreducering ved optag ud over en fastsat maksi-

mumsramme. Sektordimensioneringen indebærer, at der vil blive fastsat samlede maksimumsrammer for en

flerhed af uddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre adgangen til at reducere tilskuddet, hvis en fastlagt maksimums-

ramme for en enkelt uddannelse overskrides.

Det er hensigten, at der som følge af den foreslåede ændring vil blive foretaget de fornødne justeringer i bl.a.

bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Universitetslovens § 26 omhandler deltagerbetaling til uddannelse, og efter § 26, stk. 2, skal universitetet op-

kræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen,

under heltids- og deltidsuddannelse og akademisk erhvervsoverbygnings- og erhvervskandidatuddannelse, i

det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 7 og 9, og § 20, stk. 1.

Det foreslås, at i

§ 26, stk. 2,

udgår

»akademisk

erhvervsoverbygnings- og«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddan-

nelse vil ophøre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 3.

Til § 2

Til nr. 1

Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannelsesudbud prækvalificeres af ud-

dannelses- og forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye ud-

dannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt

og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Efter lovens § 19, stk. 1, nedsætter uddannelses- og forskningsministeren et rådgivende udvalg for vurdering

af udbud af videregående uddannelser (RUVU), som vurderer ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver

ministeren om principielle spørgsmål knyttet hertil.

Det følger af lovens § 21, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren træffer afgørelse om godkendelse

af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på baggrund af prækvalifikationen.

Det foreslås, at der efter § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner indsættes en

§ 18 a,

hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastlægge en særlig procedure for præ-

kvalifikation og godkendelse af nye bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens

§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og nye erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk.

1, nr. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2 og 3, og at ministeren i den forbindelse skal kunne fravige akkredite-

ringslovens bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse i lovens kapitel 4.

Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil rette sig mod uddannelser, der oprettes eller tilpasses

som led i implementering af aftalen om reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Øvrige nye universi-

tetsuddannelser vil således som hidtil være omfattet af de almindelige regler om prækvalifikation og godken-

delse i akkrediteringslovens kapitel 4.

Det forventes, at det som led i den særlige godkendelsesproces vil blive fastsat, at Uddannelses- og Forsk-

ningsstyrelsen skal foretage en sagsbehandling af universiteternes ansøgninger om prækvalifikation og god-

kendelse og på den baggrund udarbejde en indstilling til ministeren med henblik på ministerens afgørelse

om godkendelse.

Det forventes i den forbindelse fastsat, at universiteterne vil skulle indsende grundoplysninger til styrelsen

om den enkelte uddannelse, herunder fagbetegnelse, titel, længde, sprog og censorkorps m.v. samt en kort

beskrivelse af, hvordan aftagere og øvrige relevante interessenter har været inddraget i udformningen af ud-

dannelsen. Grundoplysningerne vil bl.a. blive brugt til en legalitetskontrol, takstfastsættelse samt registrering

hos Danmarks Statistik, ligesom ved den nuværende proces for prækvalifikation.

Som led i den enkelte uddannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem vil det være institutionen, der skal vur-

dere uddannelsernes relevans og arbejdsmarkedets behov.

Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på baggrund af indstillingen, vil uddannelsesinstitutio-

nerne kunne udbyde uddannelsen.

Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initiativ som følge af det ekstraordinært store antal nye

uddannelser, der forventes at skulle godkendes i de kommende år. Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt

solnedgangsklausul, der vil indebære, at den foreslåede nye bestemmelse i akkrediteringslovens § 18 a au-

tomatisk ophæves den 31. december 2031, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestem-

melsens gyldighedsperiode.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opnår personer ret til dagpenge 1 måned efter ud-

dannelsens afslutning, hvis personen har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til

mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse

m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en

akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til

lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse

(igu), hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannel-

sen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst

18 måneders varighed, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 54, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes en ny formulering af bestemmelsen.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 1. pkt., at et medlem, der har gennemført en uddannelse, jf. nr. 1-5, vil kunne opnå

ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Forslaget betyder, at en dimittend, der har gennemført en uddannelse, jf. lovens § 54, og som ikke har væ-

ret medlem af en a-kasse i mindst 1 år, vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af ud-

dannelsen 1 måned efter, at uddannelsen er færdig. Det betyder, at den første måned efter uddannelsens

afslutning er en karensperiode, hvor medlemmet ikke vil have ret til dagpenge. Dette er en videreførelse af

gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 1, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

1) En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund en erhvervsmæs-

sig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed. Der er tale om en erhvervsmæssig uddan-

nelse, hvis uddannelsen berettiger til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte

eller er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.

Dette omfatter også videregående uddannelser, herunder bacheloruddannelser og kandidatuddannelser

samlet eller hver for sig.

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 2, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

2) En erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund en erhvervsgrund-

uddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse.

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 3, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

3) En akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse i hen-

hold til universitetsloven.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af en akademisk overbygningsud-

dannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse i henhold til universitetsloven.

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Med forslaget vil en henvisning fra lov om universiteter blive ændret til lovens populærtitel, hvilket er i over-

ensstemmelse med gældende lovteknisk praksis.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 4, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

4) En integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af en integrationsgrunduddannelse i

henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 5, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

5) En kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er norme-

ret til mindst 12 måneders varighed.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af en kandidatuddannelse eller en

erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed.

Dermed vil personer, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75

ECTS-point eller mere, være omfattet af bestemmelsen.

Forslaget omfatter kun dimittender fra kandidatuddannelser eller erhvervskandidatuddannelser, der i henhold

til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed. Forslaget ændrer ikke ved, at der forsat

kun vil kunne opnås ret til dagpenge på baggrund af andre uddannelser – herunder bachelorgrader – hvis

uddannelsen i øvrigt er normeret til mindst 18 måneders varighed.

Forslaget betyder yderligere, at det ikke længere vil fremgå af loven, at der kan opnås ret til dagpenge på

baggrund af uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse, da lov om en erhvervsgrunduddannelse er

ophævet pr. 1. august 2019 og derfor ikke er relevant.

Der er med forslaget i øvrigt ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

(Til § 54, stk. 2.)

Det foreslås i § 54, stk. 2, at det vil være en betingelse for at opnå ret til dagpenge efter stk. 1, at a-kassen

senest 2 uger efter uddannelsens afslutning vil have modtaget en skriftlig anmodning om optagelse eller sta-

tusskift på baggrund af uddannelsen.

Det betyder, at det fortsat vil være en betingelse for at kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på

baggrund af en uddannelse – herunder forslaget til § 54, stk. 1, nr. 5, om kandidatuddannelser og erhvervs-

kandidatuddannelser normeret til mindst 12 måneder – at a-kassen senest 2 uger efter uddannelsens afslut-

ning har modtaget ansøgning om optagelse eller statusskifte på baggrund af uddannelsen. Ved statusskifte

forstås, at et medlem skifter medlemskab fra at være almindeligt medlem til at være medlem med ret til at

modtage dagpenge på dimittendvilkår.

I de tilfælde, hvor uddannelsen først anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen, vil

medlemmet rettidigt kunne søge om optagelse eller statusskifte senest 2 uger efter dette tidspunkt.

Forslaget vil være en videreførelse af gældende ret.

(Til § 54, stk. 3.)

Det foreslås i § 54, stk. 3, 1. pkt., at en uddannelse efter stk. 1, nr. 1, tidligst vil kunne anses for afsluttet 18

måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til

mindst 18 måneders varighed, og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst vil kunne indtræde fra

det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. Forslaget medfører ikke ind-

holdsmæssige ændringer.

Det foreslås i § 54, stk. 3, 2. pkt., at en uddannelse efter stk. 1, nr. 5, tidligst vil kunne anses for afsluttet 12

måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddan-

nelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed, og påbegyndelse af en

eventuel karensperiode, tidligst vil kunne indtræde fra det tidspunkt, hvor det er gået 12 måneder fra påbe-

gyndelsen af uddannelsen. Forslaget vil betyde, at reglerne for, hvor hurtigt der vil kunne opnås ret til dag-

penge efter at have gennemført en af de nye kandidatuddannelser eller erhvervskandidatuddannelser efter

lovforslaget, vil svare til de gældende regler for erhvervsmæssige uddannelser normeret til mindst 18 måne-

ders varighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter lovens § 54, stk. 2, 1. pkt., er det er en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter § 54, stk. 1, at

medlemmet har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog § 54, stk. 3.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 54, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., at »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl.« ændres til »danskuddannelsesloven«, og at »stk. 3« ændres til: »stk. 5«.

Forslaget betyder, at henvisningen til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. vil blive ændret,

så der henvises til populærtitlen. Dette vil være i overensstemmelse med gældende lovteknisk praksis.

Forslaget betyder, at der vil blive korrekt henvist til § 54, stk. 5, jf. forslaget til § 3, nr. 1.

Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 3

Efter lovens § 54, stk. 3, 1. pkt., har medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i § 54, stk. 2, ret til dagpenge

efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden har

fået indberettet mindst 600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for et fuldtidsforsik-

ret medlem og 400 timer for et deltidsforsikret medlem.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 54, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., at »stk. 2« ændres til »stk. 4«.

Forslaget betyder, at der vil blive korrekt henvist til § 54, stk. 4, jf. forslaget til § 3, nr. 1.

Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 4

Efter lovens § 54, stk. 4, 1. og 2. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæfti-

gelsesrådet nærmere regler om anvendelse af § 54. Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne

for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om, hvornår en

uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om, hvornår en uddan-

nelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddan-

nelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 54, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt., efter »normeret til« indsættes »henholdsvis

mindst 12 måneder eller« og at i 3. pkt. ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om betingelserne for at

opnå ret til dagpenge efter lovens § 54 på baggrund af en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatud-

dannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til 12 måneder herunder, hvornår en uddannelse vil

kunne anses for at være gennemført og normeret til mindst 12 måneder og om, hvornår en uddannelse vil

kunne anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddan-

nelse.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil udarbejde regler svarende til de gældende regler om erhvervs-

uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed herunder om hvornår, uddannelsen kan anses

for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder.

Forslaget vil ikke ændre ved beskæftigelsesministeren mulighed for i øvrigt at fastsætte nærmere regler om

anvendelsen af lovens § 54.

Forslaget betyder videre, at henvisningen til stk. 2 ændres til stk. 4 som en konsekvens af, at lovforslagets §

3, nr. 1, betyder, at lovens § 54, stk. 2-4, vil blive til stk. 4-6. Dette medfører ikke indholdsmæssige ændrin-

ger.

Til nr. 5

I lovens § 62 a, stk. 2, 2. pkt. henvises til lov om universiteter.

Det foreslås, at i

§ 62 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »lov om universiteter« til »universitetsloven«.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1. i de almindelige bemærkninger.

Forslaget betyder, at henvisningen til lov om universiteter ændres, så der henvises til populærtitlen. Dette er

i overensstemmelse med gældende lokteknisk praksis. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændrin-

ger.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 4, stk. 1, at visum udstedes i medfør af visumkodeksens bestemmelser

herom til at gælde indrejse og ophold i alle Schengenlande.

Det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, at en udlænding ikke kan få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år,

hvis udlændingen efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag. Af § 4 c, stk. 4,

nr. 3, følger, at § 4 c, stk. 3, nr. 3, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse

efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at studere eller 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse.

§ 4 c, stk. 4, nr. 3,

foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 1« til »§ 9 i, stk. 1 eller 3«.

Ændringen af udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 3, skal ses i sammenhæng med, at det i udlændingelovens

§ 9 i, stk. 3, foreslås at indføre en ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandi-

datuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.

Ændringen medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes

af udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 3.

Hermed vil en udlænding, der efter indrejsen søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i udlændin-

gelovens § 9 i, stk. 3, ikke efter § 4 c, stk. 3, nr. 3, få en karensperiode på 5 år. Det svarer til, hvad der gæl-

der for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af studie.

Til nr. 2

Udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 4. pkt., giver blandt andet udlændinge, som har afsluttet visser typer af ud-

dannelser i Danmark, og som efterfølgende har fået et ansættelsestilbud, adgang til efter indgivelse af an-

søgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsestilbuddet at opholde sig her i landet og arbejde, i tiden

indtil der er taget stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse.

§ 9 a, stk. 11, 4. pkt.,

foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 17« til »§ 9 i, stk. 18«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ind-

sætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk.

18.

Til nr. 3

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøg-

ning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et ge-

byr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt. (stude-

rende), stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 3 (autorisationsophold for læger, tandlæger og sygeplejersker), stk. 4

(autorisationsophold for særligt efterspurgte sundhedspersoner), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning),

stk. 6 (uddannelsesskift) og stk. 17 (jobsøgningsophold).

§ 9 h, stk. 1, nr. 5,

foreslås det at ændre »stk. 2-6 og 17« til »stk. 2-7 og 18«.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der søger opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestem-

melse i § 9 i, stk. 3, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, se-

nest samtidig med ansøgningens indgivelse vil skulle betale et gebyr. Det svarer til, hvad der gælder for øv-

rige ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2. (ph.d.-stude-

rende) stk. 3 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge og sygeple-

jerske), stk. 4 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation for særligt efterspurgte sund-

hedspersoner), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning), og stk. 6 (uddannelsesskift) og stk. 17 (jobsøgnings-

ophold).

Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., stk. 2-6 og 17, er pr. 1. ja-

nuar 2024 fastsat til 2.490 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i gebyrbekendtgørelsen. Det bemærkes, at tyrkiske stats-

borgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvor-

efter der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse med henblik på deltagelse i en erhvervskandidat-

uddannelse, som er tilrettelagt på deltid. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6.

Forslaget er endvidere en konsekvens af, at indsættelse af et nyt stykke i udlændingelovens § 9 i, vil inde-

bære at § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 7, at hvis en ansøgning, der er omfattet af § 9 h, stk. 1, afvises på

andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g,

stk. 3 og 4, § 9 i, stk. 7-9, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 4 og 5,

§ 9 n, stk. 2 og 3, § 9 q, stk. 10-12, § 11, stk. 11, § 47 b, og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal

gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.

Det foreslås at ændre »9 i, stk. 7-9« til »9 i, stk. 8-10« i

§ 9 h, stk. 7.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlæn-

dingelovens § 9 i, hvorefter 9 i, stk. 7-9, bliver § 9 i, stk. 8-10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 13, at for indgivelse af ansøgning, hvor Styrelsen for International

Rekruttering og Integration skal træffe afgørelse om arbejdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at

kunne arbejde uden begrænsning efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- el-

ler ph.d.-uddannelse, skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr på

750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 17« til »§ 9 i, stk. 18« i

§ 9 h, stk. 13.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stykke 3 i ud-

lændingelovens § 9 i, hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus

ved en uddannelsesinstitution her i landet.

En studieopholdstilladelse, der gives med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, er efter Sty-

relsen for International Rekruttering og Integrations gældende praksis om meddelelse af opholdstilladelse på

studieområdet, bl.a. betinget af, at der er tale om et fuldtidsstudie.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 9 i, stk. 3,

hvorefter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en ud-

lænding med henblik på at deltage i en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af §

4 b i lov om universiteterne, hvis uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder

kravet om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sidelø-

bende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk

eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

Forslaget indebærer, at der fremadrettet kan gives opholdstilladelse til et uddannelsesforløb, der er tilrette-

lagt som deltidsstudie.

Som beskrevet i pkt. 3.2.2. i de almindelige bemærkninger forudsætter adgang til en erhvervskandidatud-

dannelse, at udlændingen har indgået en ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om

sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant

dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit.

Det vil derfor være en betingelse for at få en studieopholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i ud-

lændingelovens § 9 i, stk. 3, at uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at kravet om sideløbende re-

levant beskæftigelse er opfyldt, jf. herved § 10, stk. 1, nr. 1 i erhvervskandidatbekendtgørelsen. Det er ud-

dannelsesinstitutionerne, som vil skulle vurdere, om ansættelsen udgør relevant beskæftigelse i forhold til

den erhvervskandidatuddannelse, som den studerende har søgt om optagelse på.

Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på deltagelse i en erhvervskandidatuddannelse, som er tilrette-

lagt på deltid, skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingen skal doku-

mentere, at uddannelsesinstitutionen har vurderet, at kravet om relevant sideløbende beskæftigelse er op-

fyldt, eksempelvis ved fremsendelse af optagelsesbrevet fra uddannelsesinstitutionen. Herudover vil udlæn-

dingen skulle vedlægge ansættelsesaftalen om sideløbende relevant beskæftigelse. Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration vil lægge uddannelsesinstitutionens vurdering af, om der er tale om relevant

sideløbende beskæftigelse til grund uden prøvelse ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og ar-

bejdstilladelse.

Det foreslås, at formodningsreglen i studieopholdsbekendtgørelsens § 9 skal finde anvendelse i sager, hvor

der træffes afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Det betyder, at Sty-

relsen for International Rekruttering og Integration efter en konkret og individuel vurdering vil kunne meddele

afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, hvis der er en vis formodning for, at udlændin-

gens intention ikke er at studere i Danmark. Ved vurderingen heraf kan der bl.a. indgå oplysninger om ud-

lændingens uddannelsesbaggrund, sprogkundskaber, tidligere ansøgninger om ophold mv. Studieopholds-

bekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

En udlænding, der meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilret-

telagt på deltid, vil samtidig få en arbejdstilladelse, der giver ret til beskæftigelse ved deltidsarbejde i det om-

fang arbejdet er relevant for uddannelsen.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 15, stk. 2, vil der i studieopholdsbekendt-

gørelsen blive fastsat nærmere regler om arbejdstilladelsen.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler i studieopholdsbekendtgørelsens § 16, om, at en udlænding, der er

optaget på en erhvervskandidatuddannelse, der indebærer sideløbende relevant beskæftigelse, må arbejde

op til 112,5 timer pr. måned i gennemsnit (årsnorm) og fuldtid i månederne juni, juli og august. Arbejdstilla-

delsen vil blive meddelt (stedfæstet) til en bestemt arbejdsgiver.

Hvis udlændingen skifter arbejdsgiver, skal udlændingen sende en ny ansøgning om arbejdstilladelse. Ud-

lændingen skal i forbindelse hermed vedlægge dokumentation for, at uddannelsesinstitutionen har vurderet,

at den nye beskæftigelse opfylder beskæftigelseskravet i medfør af § 10 i erhvervskandidatbekendtgørelsen.

Dokumentationen kan f.eks. være i form af en bekræftelse fra uddannelsesinstitutionen på, at den nye be-

skæftigelse opfylder kravet om sideløbende relevant beskæftigelse. Det er endvidere hensigten at fastsætte

regler om, at en udlænding, der skifter arbejdsgiver, og som har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse ef-

ter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, må arbejde i op til 112,5 timer pr. måned, i

tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse. Studieopholdsbekendtgø-

relsens § 16 vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 7

Reglerne om opholdstilladelse med henblik på uddannelsesskift er reguleret i udlændingelovens § 9 i, stk. 6.

I§

9 i, stk. 6,

der bliver stk. 7, foreslås det at ændre »stk. 5« til »stk. 6«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ind-

sætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslaget § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 5, bliver til § 9 i, stk.

Til nr. 8

Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af bl.a. uddannelse, er reguleret i udlændingelo-

vens § 9 i, stk. 7.

Det foreslås tre steder i

§ 9 i, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt.,

der bliver stk. 8, 1., 2. og 3. pkt., at ændre »stk. 1-4« til

»stk. 1-5«.

Ændringen af udlændingelovens § 9 i, stk. 7, der bliver stk. 8, medfører således, at den foreslåede nye be-

stemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlændingelovens § 9 i, stk. 7. Hermed vil udlæn-

dinge, der søger opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, blive

omfattet af de regler for indgivelse af ansøgning, som i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning

om opholdstilladelse på baggrund af bl.a. uddannelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, fo-

reslås at indføre en ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse,

der er tilrettelagt på deltid.

Til nr. 9

Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsesskift eller efter uddannelsestilknyt-

ningsordningen, er reguleret i udlændingelovens § 9 i, stk. 8.

§ 9 i, stk. 8,

der bliver stk. 9, foreslås det i

1. pkt.

at ændre henvisningen til »stk. 5 og 6« til »stk. 6 og 7«, i

2. pkt.,

at ændre »stk. 5, 1. pkt.« til »stk. 6, 1. pkt.«, i

3. pkt.,

at ændre »stk. 5, 2. pkt.« til »stk. 6, 2. pkt.«, og i

4. pkt.

og to steder i

5. pkt.,

at ændre »stk. 5« til »stk. 6« og i

6. pkt.,

at ændre »stk. 6« til »stk. 7« og at æn-

dre henvisningen til »stk. 5 eller 6« til »stk. 6 eller 7«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ind-

sætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslaget § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 5, bliver til § 9 i, stk.

Til nr. 10

Reglerne om indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i er

reguleret i § 9 i, stk. 9. Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., at en

ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2

(ph.d.-studerende) stk. 3 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge

og sygeplejerske), stk. 4 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation for særligt efter-

spurgte sundhedspersoner), stk. 5 (uddannelsestilknytningsordning), og stk. 6 (uddannelsesskift) skal indgi-

ves før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter udlændingens § 9 i,

stk. 7, 1. pkt.

Det foreslås i

§ 9 i, stk. 9, 1. pkt.,

der bliver stk. 10, 1. pkt., at ændre »stk. 1-6 til »stk. 1-7« og »stk. 7, 1. pkt.«

til »stk. 8, 1. pkt.«, og i

2. pkt.

at ændre »Stk. 7, 2. pkt.« til »Stk. 8, 2. pkt.«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvor-

efter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en erhvervskandidat-

uddannelse, der er tilrettelagt på deltid. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at det efter udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 1. pkt., som

udgangspunkt er en forudsætning for at kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 i, at udlæn-

dingen har lovligt ophold.

Forslaget indebærer, at en udlænding med opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændinge-

lovens § 9 i, stk. 3, skal indgive ansøgning om forlængelse, førend opholdstilladelsen udløber, for at udlæn-

dingen kan anses for at have lovligt ophold efter udlændingelovens § 9 i, stk. 7, 1. pkt., der med lovforslaget

bliver stk. 8, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for indgivelse af ansøgning om forlængelse af op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i.

Forslaget er endvidere en konsekvensændring. Forslaget skal således også ses i sammenhæng med forsla-

get om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 9, bli-

ver § 9 i, stk. 10.

Til nr. 11

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 10, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3 med

henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge kan forlænges, hvis udlændingen 5 år efter tids-

punktet for udstedelse af opholdstilladelsen har indgået aftale om en evalueringsansættelse eller er påbe-

gyndt en evalueringsansættelse.

Det foreslås i

§ 9 i, stk. 10,

der bliver stk. 11, at ændre »stk. 3« til »stk. 4«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ind-

sætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslaget § 1, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 3, bliver til § 9 i, stk.

Til nr. 12

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 2. pkt., og § 9 i, stk. 4, 2. pkt., at opholdstilladelse efter § 9 i, stk.

3, 1. pkt., med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske, og opholdstilladelse

efter § 9 i, stk. 4, 1. pkt., med henblik på at opnå autorisation som særligt efterspurgt sundhedsperson, skal

betinges af, at udlændingens forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse

som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1

(studie) og stk. 2, nr. 2 (ulønnet ph.d.-studerende), skal betinges af, at udlændingen ikke modtager offentlig

hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet.

Det foreslås i

§ 9 i, stk. 11, 1. pkt.,

der bliver stk. 12, 1. pkt., at ændre »stk. 1 og stk. 2, nr. 2« til »stk. 1, stk.

2, nr. 2, og stk. 3-5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 6, nr. 6, fo-

reslås at indføre en ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse,

der er tilrettelagt på deltid.

Forslaget medfører, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlæn-

dingelovens § 9 i, stk. 11. Hermed vil en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3,

blive betinget af, at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk.

3, 2. pkt., og § 9 i, stk. 4, 2. pkt.

Med forslaget præciseres det således i udlændingeloven, at betingelsen om, at forsørgelsen af en udlæn-

ding, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation, skal sikres gennem egne midler

bl.a. indebærer, at udlændingen ikke må modtage offentlig hjælp til forsørgelse. Forslaget indebærer ikke en

materiel ændring. Det bemærkes, at det af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 3, endvidere fremgår, at op-

holdstilladelse med henblik på at opnå autorisation er betinget af, at udlændingen dokumenterer, at vedkom-

mendes forsørgelse er sikret gennem egne midler, og at dokumentationskravet opfyldes ved, at udlændin-

gen fremviser en udskrift fra en bankkonto i eget navn med et indestående, der svarer til starthjælpssatsen i

2012.

Det foreslåede skal endelig ses i sammenhæng med udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2, hvorefter kom-

munalbestyrelsen og Udbetaling Danmark skal indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studie) eller § 9 i, stk. 2, nr. 2

(ulønnede ph.d.-studerende), modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller Udbetaling Dan-

mark under opholdet her i landet. Der henvises til de foreslåede ændringer af § 44 e, stk. 1 og 2, og be-

mærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 28.

Til nr. 13

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 12, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3

(med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske) er betinget af, at udlændingen

ikke inden for de seneste 2 år har opholdt sig i Danmark i medfør af stk. 3.

Det foreslås to steder i

§ 9 i, stk. 12,

der bliver stk. 13, at ændre »stk. 3« til »stk. 4«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ind-

sætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslaget § 1, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 3, bliver til § 9 i, stk.

Til nr. 14

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 13, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-6, herunder at opholdstilladelse efter stk. 4

(opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation for særligt efterspurgte sundhedspersoner) ikke

kan forlænges med mindre særlige omstændigheder taler herfor og om dokumentation for bestået anerkendt

sprogtest og oprettelse af en spærret konto med et beløb svarende til op til 1 års ydelser i form af statens

uddannelsesstøtte som betingelse for opholdstilladelse.

§ 9 i, stk. 13,

der bliver stk. 14, foreslås det at ændre »stk. 1-6« til »stk. 1-7« og »stk. 4« til »stk. 5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvor-

efter en udlænding skal kunne meddele opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse,

der er tilrettelagt på deltid.

Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om med-

delelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Der henvises

til pkt. 3.7.2. i de almindelige bemærkninger.

Forslaget er endvidere en konsekvensændring. Forslaget skal således også ses i sammenhæng med forsla-

get om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 4, bli-

ver § 9 i, stk. 5.

Til nr. 15

Udlændingelovens § 9 i, stk. 14, regulerer, hvornår Danmarks Evalueringsinstitut til brug for Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integrations afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 i, stk. 1, afgiver en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet af en række typer af uddannelser,

der er oplistet i bestemmelsen.

§ 9 i, stk. 14,

der bliver stk. 15, foreslås det at ændre »stk. 13« til »stk. 14«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ind-

sætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 13, bliver § 9 i, stk.

14.

Til nr. 16

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 15, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter

nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter udlændingelovens § 9 i, stk. 14, herunder

om anmodninger og om den anmodende institutions betaling til dækning af Danmarks Evalueringsinstituts

udgifter i forbindelse med udtalelser.

§ 9 i, stk. 15,

der bliver stk. 16, foreslås det at ændre »stk. 14« til »stk. 15«.

Forslaget er en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslagene om at ind-

sætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 14, bliver § 9 i, stk.

15. Det bemærkes, at ”Ministeren for børn, undervisning og ligestilling” i forbindelse med udstedelse af den

næste bekendtgørelse af udlændingeloven vil blive ændret til ”Børne- og undervisningsministeren”.

Til nr. 17

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), 2 (ph.d.-studerende) eller 17 (opholdstilladelse med henblik på job-

søgningsophold), og som efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-

uddannelse har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning efter udlændingelovens § 9 i,

stk. 17, må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter

stk. 17.

§ 9 i, stk. 16, 1. pkt.,

der bliver stk. 17, 1. pkt., foreslås det at ændre »eller 17« til »eller 18«, og to steder at

ændre »stk. 17« til »stk. 18«.

Der er tale om en konsekvensændring, og forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets §

4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 17, 2. pkt., at en udlænding, der har

opholdstilladelse efter stk. 1, og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har indgivet ansøgning

om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14 (på baggrund af beskæftigelse), må arbejde i

tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4,

7-9, 13 eller 14.

§ 9 i, stk. 16, 2. pkt.,

der bliver stk. 17, 2. pkt., foreslås det at ændre »stk. 1« til »stk. 1 og 3«.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk.

3, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding med hen-

blik på at deltage i en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 2. pkt., omfattes udlændinge, der meddeles

opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, af bestemmelsen i ud-

lændingelovens § 9 i, stk. 16, stk. 2.

Forslaget betyder, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk.

3, og som har afsluttet en dansk erhvervskandidatuddannelse, samt indgivet ansøgning om opholdstilladelse

på baggrund af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14, må arbejde i ti-

den indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Det svarer til, hvad der i

dag gælder for andre udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddan-

nelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 17, at der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlæn-

ding med henblik på, at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet

grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende), stk. 5 (uddannel-

sestilknytningsordning) eller stk. 6 (uddannelsesskift) samt efter opnåelse af dansk autorisation, der har dan-

net grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 3 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation

som læge, tandlæge eller sygeplejerske) eller 4 (opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation

for særligt efterspurgte sundhedspersoner).

§ 9 i, stk. 17,

foreslås det at ændre »stk. 1, 2, 5 eller 6« til »stk. 1-3, 6 eller 7 og »stk. 3 eller 4« til »stk. 4

eller 5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvor-

efter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervsuddannelse, der er

tilrettelagt på deltid. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6.

Det foreslås således, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 9 i, stk. 3, samtidig skal meddeles opholdstilladelse for højst 6 måneder med henblik på

at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for

udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddan-

nelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra Dan-

marks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2. Studiebekendtgørelsens § 5

vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Jobsøgningsopholdet vil blive meddelt efter studiebekendtgø-

relsens § 5, stk. 1, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 17.

Det foreslås endvidere, at en udlænding, der er meddelt et 6 måneders jobsøgningsophold, og som har af-

sluttet sin erhvervskandidatuddannelse, skal kunne søge om en arbejdstilladelse, der giver ret til beskæfti-

gelse ved deltidsarbejde i indtil 90 timer månedligt og fuld tid i månederne juni, juli og august. Det svarer til,

hvad øvrige kandidatstuderende har ret til at arbejde under et jobsøgningsophold. Studiebekendtgørelsen vil

blive ændret i overensstemmelse hermed. Beskæftigelse i videre omfang vil ikke kunne påbegyndes før, at

der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholds-

tilladelse med henblik på beskæftigelse.

Ændringen af udlændingelovens § 9 i, stk. 17, er endvidere en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4,

nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Til nr. 19

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 17, at der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlæn-

ding med henblik på, at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet

grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 eller 2 samt efter opnåelse af dansk au-

torisation, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 3 eller 4.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 18, der bliver stk. 19, at udlændinge- og integrationsministeren kan

fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk.

17, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse.

§ 9 i, stk. 18,

der bliver stk. 19, foreslås det at ændre »stk. 17« til »stk. 18«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ind-

sætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk.

18.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 17, jf.

lovforslagets § 4, nr. 14, hvorefter der skal kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding

med henblik på, at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag

for en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, om opholdstilla-

delse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid. Forslaget om at ændre

udlændingelovens § 9 i, stk. 17, indebærer således også, at bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelo-

vens § 9 i, stk. 18, bliver udvidet, så udlændinge- og integrationsministeren også vil kunne fastsætte nær-

mere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til jobsøgningsophold til disse udlændinge. Der

henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Udlændingelovens § 9 m, stk. 1, regulerer, hvornår der kan meddeles opholdstilladelse til et medfølgende

familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager. Udlændingelovens § 9 m, stk. 6, regulerer, hvornår der kan

ske forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der

opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.

§ 9 m, stk. 6,

foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 17« til »§ 9 i, stk. 18«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ind-

sætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk.

18.

Til nr. 21

Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlæn-

ding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstil-

ladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), stk. 2 (ph.d.-stu-

derende), stk. 3 (udlænding med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge,

tandlæge eller sygeplejerske), stk. 4 (udlænding med opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autori-

sation som særlig efterspurgt sundhedsperson) eller stk. 17 (udlænding på jobsøgningsophold), eller § 9 k,

stk. 1, 1. pkt. (praktikant), når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.

Det foreslås i

§ 9 n, stk. 1,

at ændre »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17« til »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18«.

Forslaget om at ændre § 9 n, stk. 1, indebærer således, at der efter ansøgning vil kunne gives opholdstilla-

delse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse

efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lov-

forslagets § 4, nr. 6, hvorefter der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at deltage i en

erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b.

Forslaget er endvidere en konsekvens af, at indsættelse af et nyt stykke i udlændingelovens § 9 i, vil inde-

bære, at § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Til nr. 22

Udlændingelovens § 9 n, stk. 1, regulerer, hvornår der kan meddeles opholdstilladelse til et medfølgende

familiemedlem til en udenlandsk studerende. Udlændingelovens § 9 n, stk. 4, regulerer, hvornår der kan ske

forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende, der op-

når tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.

§ 9 n, stk. 4,

foreslås det to steder at ændre »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17« til: »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18« og at æn-

dre »§ 9 i, stk. 17« til: »9 i, stk. 18«.

Forslaget medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af

udlændingelovens § 9 n, stk. 4. Hermed vil en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, som med-

følgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3,

kunne få forlænget opholdstilladelsen, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter den foreslåede

bestemmelse i § 9 i, stk. 3 opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågæl-

dende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 n, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for for-

længelse af den opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i stk. 3, som den pågældende

havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Der vil, som det gælder i dag, lige-

ledes kunne ske forlængelse, hvis den pågældende er

i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne

grundlag for opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller

nr. 14, litra a-c, eller e, eller stk. 3, 12 eller 24. Herudover vil der kunne ske forlængelse hvis den pågæl-

dende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 17,

efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-

reglerne tilsiger det.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvor-

efter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervsuddannelse, der er

tilrettelagt på deltid, jf. lovforslagets § 4, nr. 6.

Forslaget er endvidere en konsekvens af, at indsættelse af et nyt stykke i udlændingelovens § 9 i, vil inde-

bære, at § 9 i, stk. 17, bliver § 9 i, stk. 18.

Til nr. 23

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når

opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af

familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4,

1. pkt., og § 9 i, stk. 11, og udlændingen eller personer der meddeles opholdstilladelse som følge af familie-

mæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 11« til »§ 9 i, stk. 12« i

§ 19, stk. 1, nr. 11.

Forslaget er en konsekvens af, at det med § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9

i, hvorefter § 9 i, stk. 11, bliver § 9 i, stk. 12.

Til nr. 24

Spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelser er reguleret i udlændingelovens §§ 19-19 b.

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 5 eller 6 eller stk. 17, jf. stk. 5 eller 6« til »§ 9 i, stk. 6 eller 7 eller stk. 18, jf.

stk. 6 eller 7« i

§ 19 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.

Der er tale om konsekvensændringer. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at ind-

sætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, hvorefter § 9 i, stk. 5 og 6 og 17, bliver

§ 9 i, stk. 6 og 7 og 18.

Til nr. 25

Det følger af udlændingelovens § 33 a, stk. 1, at en udlænding har ret til at blive her i landet under behand-

lingen af en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter blandt andet udlændinge-

lovens § 9 i, stk. 7 (udenlandske studerende) eller 8 (uddannelsestilknytningsordning og uddannelsesskift).

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 7 eller 8« til »§ 9 i, stk. 8 eller 9« i

§ 33 a, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stykke 3 i ud-

lændingelovens § 9 i.

Til nr. 26

Det følger af udlændingelovens § 33 b, stk. 1, nr. 4, at der tillægges opsættende virkning ved ansøgning om

forlængelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter blandt andet udlændingelovens §

9 i, stk. 9 (udenlandske studerende).

Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 9« til »§ 9 i, stk. 10« i

§ 33 b, stk. 1, nr. 4.

Forslaget er en konsekvens af, at det med § 1, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9

Til nr. 27

Det følger af udlændingelovens § 44 d, at hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), 2 (ph.d.-studerende), 5 (uddannelsestilknytningsordning) eller 6 (ud-

dannelsesskift), med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her

i landet, ikke er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner grundlag for udlændin-

gens opholdstilladelse, videregiver uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke skriftligt oplys-

ning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

§ 44 d

foreslås det at ændre »§ 9 i, stk. 1, 2, 5 eller 6« til »§ 9 i, stk. 1-3, 6 eller 7«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, hvor-

efter en udlænding skal kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervsuddannelse, der er

tilrettelagt på deltid, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidat-

uddannelse, der er tilrettelagt på deltid, vil blive betinget af, at udlændingen er studieaktiv. Der henvises til

pkt. 3.7.2. i de almindelige bemærkninger.

Forslaget indebærer således, at hvis en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede be-

stemmelser i § 9 i, stk. 3, ikke er studieaktiv, vil uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke

skriftligt skulle videregive oplysning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det betyder også, at uddannelsesinstitutionen vil skulle give besked til Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration, hvis en udlænding der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 9 i, stk. 3, overflyttes til en heltidsuddannelse, eksempelvis fordi uddannelsesinstitutio-

nen har vurderet, at den studerende ikke længere opfylder kravet om at være i relevant sideløbende beskæf-

tigelse efter § 10, stk. 1, nr. 1, i erhvervskandidatbekendtgørelsen, jf. herved § 14, stk. 2, i erhvervskandidat-

bekendtgørelsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil som følge af forslaget om at udvide anvendelses-

området for udlændingelovens § 44 d orientere den pågældende uddannelsesinstitution, når en udlænding

meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3 vil blive

betinget af, at ansøgeren giver samtykke til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration videre-

giver oplysninger om meddelelse af opholdstilladelse til uddannelsesinstitutionen. Dette svarer til, hvad der i

øvrigt gælder for ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af studie.

Til nr. 28

Det følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 1, at kommunalbestyrelsen indberetter til Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med

henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet eller efter § 9

i, stk. 2, nr. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet, modtager offentlig hjælp til for-

sørgelse fra kommunen under opholdet her i landet. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger ef-

ter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.

Det følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 2, at Udbetaling Danmark indberetter til Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med

henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet eller efter § 9

i, stk. 2, nr. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet, modtager offentlig hjælp til for-

sørgelse fra Udbetaling Danmark under opholdet her i landet. Udbetaling Danmarks videregivelse af oplys-

ninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.

Det foreslås i

§ 44 e, stk. 1, 1. pkt.

stk. 2, 1. pkt.,

at ændre »§ 9 i, stk. 1« til »§ 9 i, stk. 1 eller 3«, at ændre

»eller efter § 9 i, stk. 2, nr. 2« til », § 9 i, stk. 2, nr. 2«, og før »modtager offentlig hjælp« at indsætte »eller §

9 i, stk. 4 eller 5, med henblik på at opnå autorisation,«.

Forslaget medfører, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, omfattes af udlæn-

dingelovens § 44 e, stk. 1 og 2.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 4, nr. 6, fo-

reslås at indføre en ny bestemmelse om opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse,

der er tilrettelagt på deltid.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 4, nr. 12, foreslås at ændre

udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., hvorved en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9

i, stk. 3, vil blive betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og hvorved

det præciseres, at betingelsen om, at forsørgelsen af en udlænding, der meddeles opholdstilladelse med

henblik på at opnå autorisation efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., og

§ 9 i, stk. 4, 1. pkt., skal sikres gennem egne midler bl.a. indebærer, at udlændingen ikke må modtage of-

fentlig hjælp til forsørgelse.

Med forslaget vil hhv. kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark skulle indberette til Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der bliver meddelt opholdstilladelse efter den fore-

slåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, eller som er meddelt opholdstilladelse efter de gæl-

dende bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., eller § 9 i, stk. 4, 1. pkt., modtager offentlig

hjælp til forsørgelse fra kommunen eller Udbetaling Danmark under opholdet her i landet.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås i

stk. 2,

at regler fastsat i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 391

af 10. april 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af universitetslo-

vens § 4 b, stk. 5, jf. denne lovs § 1, nr. 5.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovens § 1, nr. 1-6, 8-16, 18, 19, 2. led, og 21, ikke finder anvendelse for studerende,

der er optaget på en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse

på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For disse studerende finder de hidtil gældende regler i universitetslo-

ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, og regler udstedt i medfør heraf anvendelse.

Det foreslåede indebærer, at allerede optagne studerende på den 1-årige akademiske overbygningsuddan-

nelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse vil kunne færdiggøre deres uddannelse i over-

ensstemmelse med de nugældende regler.

Det foreslås i

stk. 4,

at regler udstedt i medfør af § 54, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i

medfør af § 54, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. denne lovs § 3, nr. 4.

Det foreslås i

stk. 5, at

§ 18 a i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner som affattet

ved lovforslagets § 2, nr. 1, ophæves den 31. december 2031. Forslaget vil indebære, at den foreslåede be-

stemmelse i akkrediteringslovens § 18 a automatisk ophæves den 31. december 2031, medmindre Folketin-

get forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.

Til § 6

Det fremgår af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved

kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de

færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke

gælder for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

betyder, at lovens § 4 om forslag til ændringer af udlændingeloven ved

kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Endvidere vil det betyde, at de enkelte lovelementer i

§ 4 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v., der foreslås ændret med den foreslåede lovs §§ 1-3, gælder ikke for Færøerne og Grønland.

De foreslåede ændringer i lovens §§ 1-3 vil derfor ikke gælde for Færøerne og Grønland og kan heller ikke

ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.