Notat til Udvalget for Forretningsordenen
Om lovforslag uden høring inden fremsættelse og om
dispensation fra 30-dagesfristen – 2022-23 (1. og 2. samling)
1. Baggrund
Udvalget for Forretningsordenen anmodede i 2018 Folketingssekretariatet om
at foretage en registrering af de af regeringen fremsatte lovforslag, som ikke
har været i høring før fremsættelsen, og af lovforslag, for hvilke der har været
dispenseret fra 30-dagesreglen i forretningsordenen.
Udvalgets anmodning udsprang af et forslag fra Antorini-Skaarup-arbejdsgrup-
pen i betænkning og indstilling om ændring af forretningsorden for Folketinget
af 23. maj 2018, jf. bilag 1.
Udvalget har anmodet Folketingssekretariatet om at sende en årlig redegø-
relse herom til udvalget (i september).
Nærværende notat dækker folketingsåret 2022-23 (1. og 2. samling).
2. Konklusion
Opgørelsen for folketingsåret 2022-23 (1. samling) viser, at
samtlige 45
af
regeringens lovforslag var i høring inden fremsættelsen. Opgørelsen for folke-
tingsåret 2022-23 (2. samling) viser, at
115
af regeringens lovforslag var i hø-
ring inden fremsættelsen.
3
regeringslovforslag var ikke i høring inden frem-
sættelsen. Det svarer til, at 97 pct. af regeringens lovforslag (i 2. samling) blev
sendt i høring inden fremsættelsen. Til sammenligning blev 97 pct. af regerin-
gens lovforslag sendt i høring inden fremsættelsen i folketingsåret 2021-22.
I folketingsåret 2022-23 (1. samling) er der ikke registreret lovforslag med di-
spensation fra 30-dagesreglen i FFO § 13, stk. 1. I folketingsåret 2022-23 (2.
samling) er der registreret
14
lovforslag med dispensation fra 30-dagesreglen
i FFO § 13, stk. 1. Til sammenligning blev der i folketingsåret 2021-2022 givet
26 dispensationer.
26. oktober 2023
Udvalgssekretariatet
J.nr.: 23-001316
Side 1 | 5