Notat
Om undersøgelse af regeringens lovforslag fremsat efter 1.
april-fristen i folketingsåret 2023-24
1. Sammenfatning
Udvalgssekretariatet har gennemført en undersøgelse af regeringens
lovforslag, som er fremsat efter 1. april-fristen i folketingsåret 2023-24.
Formålet med undersøgelsen har været at få belyst, i hvilket omfang
ministerierne overholder de formelle regler om, at der i fremsættelsestalen
skal oplyses begrundelse for den sene fremsættelse, og om lovforslaget
ønskes gennemført i det pågældende folketingsår.
Der er redegjort nærmere for reglerne i afsnit 2 og undersøgelsens resultat i
afsnit 4.
Sammenfattende viser undersøgelsen, at 42 af regeringens 188 lovforslag i
folketingsåret 2023-24 er fremsat efter 1. april-fristen, svarende til 22,3 pct. af
regeringens samlede antal lovforslag.
For halvdelen af de 42 lovforslags vedkommende har ministrene ikke i frem-
sættelsestalen oplyst begrundelse for den sene fremsættelse af lovforslaget,
og i godt halvdelen mangler oplysning om, at lovforslaget ønskes gennemført
i det aktuelle folketingsår.
På baggrund af undersøgelsens resultat vil Udvalgssekretariatet tage initiativ
til en generel orientering til ministersekretariaterne om, at ministerierne for så
vidt angår lovforslag, der fremsættes efter 1. april, bør huske, at der i frem-
sættelsestalen skal oplyses begrundelse for den sene fremsættelse, og om
lovforslaget ønskes gennemført i det pågældende folketingsår.
2. Formelle regler ved fremsættelse af lovforslag efter 1. april
Det fremgår af Forretningsorden for Folketinget, § 10, stk. 3, at lovforslag
normalt bør fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennem-
ført i det pågældende folketingsår.
17. maj 2024
Udvalgssekretariatet
J.nr.: 24-000625-1
Side 1 | 2