Beretning nr.
7
Folketinget 2023-24
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. maj 2024
Beretning
om
Granskningsudvalgets evaluering af ordningen for granskningskommissioner
1. Baggrund
Folketingets første granskningskommission, gransknings-
kommissionen til undersøgelse af sagen om aflivning af alle
mink i Danmark i november 2020 (Minkkommissionen),
blev nedsat den 21. april 2021.
Minkkommissionen afgav sin beretning den 30. juni
2022 til Folketingets Granskningsudvalg i et møde.
Herefter færdiggjorde Granskningsudvalget et udkast til
beretning over Minkkommissionens beretning med henblik
på afgivelse til Udvalget for Forretningsordenen. Udvalget
for Forretningsordenen afgav beretning nr. 24 om Minkkom-
missionens beretning den 8. juli 2022.
Den 29. september 2022 holdt Granskningsudvalget et
opfølgende møde med Minkkommissionen om de konkrete
erfaringer fra arbejdet i granskningskommissionen.
Efterfølgende besluttede Granskningsudvalget på sit mø-
de den 1. marts 2023 at gennemføre en evaluering af den
nye ordning for granskningskommissioner. Formålet med
høringen var med udgangspunkt i erfaringerne med den
første granskningskommission (Minkkommissionen) at se
på fordele og udfordringer ved ordningen generelt og fore-
tage en vurdering af, om der burde justeres i reglerne på
området.
Den 10. maj 2023 holdt Granskningsudvalget derfor en
lukket eksperthøring om evaluering af ordningen for gransk-
ningskommissioner. Programmet for høringen fremgår af
GRA alm. del – bilag 29, folketingsåret 2022-23, 2. samling.
Djøf havde den 24. maj 2023 foretræde for Granskudval-
get om evaluering af ordningen for granskningskommissio-
ner, jf. GRA alm. del – bilag 23, folketingsåret 2022-23, 2.
samling.
2. Grundlaget for ordningen for
granskningskommissioner
Udvalget for Forretningsordenen afgav den 21. december
2020 beretning om etablering af en undersøgelsesform med
særlig parlamentarisk forankring (beretning nr. 3). Formå-
let med at etablere en ny undersøgelsesform var – med
udgangspunkt i den grundlæggende struktur for undersøgel-
seskommissioner, herunder for så vidt angår kommissionens
uafhængighed og de involveredes personers retssikkerhed
– at skabe en undersøgelsesform, som kunne gennemføres
hurtigere end en kommissionsundersøgelse og med klarere
fokus på sagens centrale problemstillinger, og som er for-
ankret i Folketinget frem for i regeringen. Dette skulle op-
nås, ved at kommissoriet for undersøgelsen fastlægges af et
nyt Granskningsudvalg i Folketinget, og at Granskningsud-
valget skulle forpligtes til at tilstræbe et så afgrænset kom-
missorium, at kommissionen kan afslutte sit arbejde inden
for højst 1 år fra nedsættelsen af kommissionen.
Folketingets kompetence efter lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner
Ifølge lov om undersøgelseskommissioner og gransk-
ningskommissioner § 1 a, stk. 1, kan Folketinget nedsætte
en granskningskommission til at gennemføre en undersøgel-
se af afgrænset karakter af nærmere bestemte forhold af
almenvigtig betydning.
Det følger endvidere af lovens § 1 a, stk. 2-4, at gransk-
ningskommissionen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der
udpeges af Folketinget. Formanden for granskningskommis-
sionen skal være dommer. Derudover udpeger Folketinget
en person, der som udspørger tilrettelægger og foretager
afhøringer i granskningskommissionen. Folketinget sørger
desuden for, at den fornødne sekretariatsbetjening og anden
praktisk bistand stilles til rådighed for granskningskommis-
sionen.
Af § 4, stk. 1, jf. § 1 b, i lov om undersøgelseskommis-
sioner og granskningskommissioner fremgår det, at gransk-
ningskommissioner ikke har dømmende myndighed. Ifølge
lovens § 4, stk. 2 og 3, jf. § 1 b, kan kommissionen få til
opgave at undersøge og redegøre for et faktisk begivenheds-
forløb og komme med forslag til sådanne ændringer af love,
administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som
undersøgelsen kan begrunde. Ifølge § 4, stk. 4, jf. § 1 b,
kan kommissionen i øvrigt få til opgave at foretage retlige
vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for,
at det offentlige søger nogen draget til ansvar. En undersø-
AX029897