Udvalget for Forretningsordenen 2023-24
UFO Alm.del Bilag 56
Offentligt
2856463_0001.png
Undersøgelseskommissionen om SKAT
ORIENTERING NR. 29 - APRIL 2024
Onsdag d. 10. april 2024
Kontakt, tidligere orienteringer og aktindsigt
Undersøgelseskommissionen om SKAT skal fortsat opfordre personer, som måtte være i besiddelse
af relevant viden for kommissionens undersøgelse, til at rette henvendelse til kommissionen. Der
henvises til hjemmesiden her.
Kommissionen offentliggør løbende orienteringer om kommissionens undersøgelse og fremdriften i
kommissionens arbejde samt korte nyheder.
Kommissionen har på nuværende tidspunkt offentliggjort Orientering nr. 1 - 29.
Orienteringerne og nyhederne kan ses på hjemmesiden.
Offentligheden har vist betydelig interesse for kommissionens arbejde, bl.a. i form af forespørgsler
og anmodninger om aktindsigt. Det følger af lov om undersøgelseskommissioner og gransknings-
kommissioner, at kommissionen ikke er omfattet af offentlighedsloven. Kommissionen videresender
derfor som udgangspunkt aktindsigtsanmodninger til den relevante myndighed. Derudover kan kom-
missionen henvise til de orienteringer m.v., der allerede er tilgængelige på kommissionens hjemme-
side.
Materialeindhentning
Som oplyst i kommissionens tidligere orienteringer har kommissionen løbende siden oktober 2017
anmodet en række myndigheder, organisationer og private aktører om at udlevere materiale, der em-
nemæssigt er relevant for kommissionens undersøgelser vedrørende hovedkommissoriet og tillægs-
kommissoriet, samt fastsat frister herfor. Den indledende materialeudlevering følges fortsat op med
supplerende anmodninger om udlevering af nærmere specificeret materiale, redegørelser, møder og
stikprøvekontroller, herunder selvstændige søgninger direkte i journaliseret materiale i journalsyste-
mer.
Kommissionen har den 30. januar 2024 fra Statsministeriet modtaget en redegørelse og en række
dokumenter som opfølgning på den stikprøvekontrol, kommissionen den 10. oktober 2023 gennem-
førte i ministeriet. Forud for kontrolbesøget og som forberedelse heraf havde Statsministeriet foreta-
get egne kontrolsøgninger og i den forbindelse konstateret, at der var afvigelser i søgeresultaterne
sammenholdt med de søgninger, der var blevet foretaget ved materialeudleveringerne til kommissio-
nen i perioden fra 2017 til 2019.
Statsministeriet har i redegørelsen af 30. januar 2024 oplyst, at ministeriet har taget kontakt til leve-
randøren af ministeriets elektroniske journalsystem, som har oplyst, at afvigelserne i antal hits kan
skyldes en reindeksering af databaserne tilknyttet ministeriets journalsystem. Ministeriet har manuelt
gennemgået og relevansvurderet de hits, der ikke fremgik af ministeriets oprindelige søgninger, og
har på den baggrund udleveret 97 yderligere akter. Kommissionen har efter en gennemgang af akterne
kunnet konstatere, at der blandt de modtagne akter alene er én akt, som kommissionen ikke tidligere
har modtaget, og som efter kommissionens vurdering er emnemæssigt relevant for undersøgelsen. De
UFO, Alm.del - 2023-24 - Bilag 56: Orientering om Undersøgelseskommissionen om SKAT
Undersøgelseskommissionen om SKAT
øvrige akter, som efter kommissionens vurdering er emnemæssigt relevante for undersøgelsen, er
tidligere modtaget fra Statsministeriet eller andre materialeleverandører. Redegørelsen vil blive be-
handlet på et kommissionsmøde.
Høring
Som nævnt i kommissionens Orientering nr. 28 har kommissionen gennemført en høring, hvorved
bisiddere og vidner, der er tilbudt en bisidder, men ikke har ønsket dette, har haft mulighed for at
afgive et skriftligt indlæg på det grundlag, der foreligger på nuværende tidspunkt. Høringen er et
supplement til – ikke en afløser for – den senere høringsproces forud for beretningsafgivelsen, jf. lov
om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner § 23, stk. 3 og 4. Ingen af bisidderne
eller vidnerne har ønsket at afgive et skriftligt indlæg på nuværende tidspunkt.
Sagkundskab inden for it og fremdriften i kommissionens arbejde
Af pkt. 10 i hovedkommissoriet fremgår:
Kommissionen vil blive tildelt fuld og omfattende sekretariatsbistand. Justitsmini-
steriet vil løbende drøfte med kommissionen, om den har tilstrækkelige ressourcer,
herunder for så vidt angår sekretariatets sagkundskab (f.eks. inden for offentlig
forvaltning eller it) og størrelse, til at sikre, at undersøgelsen gennemføres hurtigst
muligt.
Kommissionen har fundet det hensigtsmæssigt at inddrage sagkundskab inden for it til belysning af
spørgsmål med tilknytning til EFI, herunder i relation til den overordnede planlægning og gennem-
førelse af et stort it-projekt som EFI og forholdene i forbindelse med beslutningen om nedlukning.
Kommissionen har på den baggrund besluttet at knytte professor i datalogi, ph.d. Kaj Grønbæk, Aar-
hus Universitet, til kommissionens sekretariat. Professor Kaj Grønbæk holdt den 7. februar 2024 en
præsentation på et seminar for kommissionens medlemmer og ansatte i sekretariatet. Præsentationen
var baseret på et omfattende materiale fra kommissionens undersøgelse samt på erfaringer og resul-
tater fra Kaj Grønbæks forskning i systemudviklingsmetoder.
Som meddelt i kommissionens Orientering nr. 28 har kommissionen i løbet af efteråret 2023 i vidt
omfang færdiggjort sine interne drøftelser og voteringer angående tillægskommissoriet. Kommissio-
nen har herefter fokuseret voteringerne på undersøgelsen i henhold til hovedkommissoriet i overens-
stemmelse med den interne tidsplan.
Som anført i Orienterer nr. 28 vil kommissionen afgive en
endelig, samlet beretning
til besvarelse af
både hovedkommissoriet og tillægskommissoriet, og der vil således ikke blive afgivet endnu en del-
beretning om tillægskommissoriet. Kommissorierne indeholder ingen frist for kommissionens beret-
ning, men kommissionen er naturligvis til stadighed opmærksom på at tilrettelægge sit arbejde såle-
des, at den kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse hurtigst muligt.
Michael Ellehauge
Undersøgelseskommissionen om SKAT, den 10. april 2024