UFO, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering af 10. januar 2024 fra justitsministen om høring (udkast til forslag til lov om ændring af lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (Udvidelse af undersøgelsen)).

Udvalget for Forretningsordenen 2023-24
UFO Alm.del Bilag 31
Offentligt

UDKAST

Udvalget for Forretningsordenen 2023-24

UFO Alm.del - Bilag 31

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse

af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste

(Udvidelse af undersøgelsen)

§1

I lov nr. 711 af 13. juni 2023 om undersøgelse af beslutningen om

hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste

foretages følgende ændringer:

Lovens titel affattes således:

»Lov

om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende

medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste samt iværksættelse og

tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen i straffesagerne

mod Lars Johan Findsen og Claus Hjort Frederiksen«.

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Undersøgelseskommissionen har endvidere til opgave at

undersøge forløbet vedrørende efterforskningen og retsforfølgningen i

straffesagerne mod Lars Johan Findsen og Claus Hjort Frederiksen.

Kommissionen skal i den forbindelse undersøge, om der i forbindelse med

efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens iværksættelse og

tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen blev varetaget

usaglige hensyn.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 3, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og stk. 2«.

§ 3, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 7, stk. 1,

ændres »strengt nødvendigt« til: »af afgørende betydning«.

§ 17

ændres »§ 3, stk. 3,« til: »§ 3, stk. 4,«.

§ 22, stk. 2,

indsættes efter »§ 3, stk. 1«: »og 2«.

UFO, Alm.del - 2023-24 - Bilag 31: Orientering af 10. januar 2024 fra justitsministen om høring (udkast til forslag til lov om ændring af lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (Udvidelse af undersøgelsen)).

UDKAST

§2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Udvidelse af undersøgelsens afgrænsning

2.1. Gældende ret

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Ved lov nr. 711 af 13. juni 2023 om undersøgelse af beslutningen om

hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste

(herefter FE-undersøgelseskommissionsloven), som fulgte op på

regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, blev det retlige grundlag skabt

for nedsættelsen af en særlig undersøgelseskommission, der skulle have til

opgave at undersøge forløbet vedrørende tjenestefritagelsen af ledende

medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, der fandt sted i august

2020. Undersøgelseskommissionen blev efter lovens ikrafttræden nedsat af

justitsministeren pr. 1. oktober 2023.

Det fremgår videre af regeringsgrundlaget, at regeringen i respekt for den

verserende straffesag, når sagen er afsluttet, vil tage stilling til behovet for

en yderligere undersøgelseskommission og drøfte det med Folketinget.

Justitsministeren tiltrådte den 1. november 2023 Rigsadvokatens

indstillinger om, at straffesagerne mod Lars Johan Findsen og Claus Hjort

Frederiksen ikke gennemføres. Dette skete efter, at Forsvarets

Efterretningstjeneste havde meddelt anklagemyndigheden, at det efter

Højesterets kendelser den 12. oktober 2023 ikke var sikkerhedsmæssigt

forsvarligt at fremlægge de klassificerede oplysninger i sagerne i retten.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk

Folkeparti indgik den 6. december 2023 en aftale om bl.a. at udvide

undersøgelseskommissionens mandat. Det fremgår af aftalen, at regeringen

og Socialistisk Folkeparti på baggrund af den meget betydelige offentlige

debat og de spekulationer, der har været om håndteringen af sagerne mod

Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen og i lyset af, at straffesagerne mod

Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen ikke gennemføres, er enige om, at

sagerne

undersøges

ved

udvide

den

igangværende

undersøgelseskommissions mandat. Undersøgelsen udvides til at omfatte,

om der er varetaget usaglige hensyn i forbindelse med

efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens iværksættelse og

tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen.

Der gør sig efter regeringens opfattelse helt særlige omstændigheder

gældende

forbindelse

med

undersøgelse

vedrørende

efterretningstjenesternes forhold, herunder navnlig i relation til beskyttelse

af klassificerede oplysninger. Der lægges derfor op til, at undersøgelsen skal

ske inden for de retlige rammer, der er etableret ved FE-

undersøgelseskommissionsloven.

UDKAST

2. Udvidelse af undersøgelsens afgrænsning

2.1. Gældende ret

FE-undersøgelseskommissionsloven skaber det retlige grundlag for

nedsættelsen af en særlig undersøgelseskommission, der vil have til opgave

at undersøge forløbet vedrørende tjenestefritagelsen af ledende

medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, der fandt sted i august

2020.

Der er i forbindelse med fastsættelsen af rammerne for

undersøgelseskommissionens undersøgelse foretaget en afvejning mellem

på den ene side hensynet til ikke at udbrede kendskabet til klassificerede

oplysninger mere end strengt nødvendigt og på den anden side hensynet til

at skabe klarhed over det undersøgte forløb, herunder med henblik på at

drage læring heraf og skabe grundlag for at vurdere, om der foreligger

forhold, der kan give anledning til at søge et ansvar gjort gældende, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 85 som fremsat, side 4

f. På de punkter, hvor der ikke er gjort afvigelse, tilnærmer rammerne sig i

videst muligt omfang ordningen i lov om undersøgelseskommissioner og

granskningskommissioner. Loven indeholder regler om bl.a.

tilrettelæggelsen af undersøgelsen mv., oplysnings- og vidnepligt, de

berørte personers retsstilling (retssikkerhedsgarantier) og tavshedspligt. Det

kan

herudover

bemærkes,

det

fremgår

FE-

undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., at undersøgelsen skal

tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at forholdet til fremmede

magter og hensynet til statens sikkerhed, til sagens opklaring eller til

tredjemand ikke skades.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i FE-undersøgelseskommissionsloven, at der

nedsættes en undersøgelseskommission bestående af tre medlemmer, der

udpeges af justitsministeren blandt dommerne i Vestre Landsret efter

indstilling fra præsidenten for denne ret.

Det fremgår af lovens § 3, stk. 1, at undersøgelseskommissionen har til

opgave at undersøge forløbet vedrørende tjenestefritagelsen af ledende

medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, der fandt sted i august

2020. Kommissionen skal i den forbindelse undersøge, om der i forbindelse

med tjenestefritagelsen blev varetaget usaglige hensyn.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 85 som fremsat, side 14, at kommissionen

ikke skal foretage en fornyet undersøgelse af de spørgsmål, som

UDKAST

Undersøgelseskommissionen om FE undersøgte og redegjorde for. I det

omfang, de forhold, som kommissionen har til opgave at undersøge, er

behandlet af Undersøgelseskommissionen om FE, vil kommissionen i

relevant omfang kunne inddrage Undersøgelseskommissionen om FE’s

beretning i sit arbejde.

Det fremgår af lovens § 3, stk. 2, at undersøgelseskommissionen på

grundlag af den i stk. 1 nævnte undersøgelse skal udtale sig om, hvorvidt

der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.

Af lovens § 3, stk. 3, fremgår det, at denne udtalelse alene skal afgives i det

omfang, ingen af undersøgelseskommissionens medlemmer finder det

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Det fremgår af lovens § 22, stk. 1, at undersøgelseskommissionen afgiver

en beretning om resultatet af sin undersøgelse. Beretningen skal udarbejdes

og offentliggøres i en form, som ikke indeholder informationer, der vil

kunne skade forholdet til fremmede magter, statens sikkerhed eller

tredjemand. Justitsministeren offentliggør beretningen.

Det fremgår af lovens § 22, stk. 2, at hvis kommissionen vurderer, at den

beretning, der er omtalt i stk. 1, ikke kan udformes således, at den indeholder

tilstrækkelig

redegørelse

for

spørgsmål,

som

undersøgelseskommissionen efter § 3, stk. 1, skal undersøge, skal

kommissionen udarbejde en yderligere beretning, som afgives til

justitsministeren. Denne beretning offentliggøres ikke. Justitsministeren

giver Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne adgang til

beretningen.

Det fremgår af bemærkningerne til FE-undersøgelseskommissionsloven, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 85 som fremsat, side 8,

at undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde, således at den

så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest

et år efter, at kommissionen er nedsat.

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1.

Der har været en meget betydelig offentlig debat og været rejst en

række spekulationer om håndteringen af straffesagerne mod Lars Johan

Findsen og Claus Hjort Frederiksen.

Det foreslås på den baggrund med lovforslaget, at den igangværende FE-

undersøgelseskommissions undersøgelse også skal omfatte, om der er

varetaget usaglige hensyn i forbindelse med efterretningstjenesternes og

anklagemyndighedens iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen

UDKAST

og retsforfølgningen i straffesagerne mod Lars Johan Findsen og Claus

Hjort Frederiksen.

Undersøgelsen vil skulle omfatte alle relevante myndighedspersoner,

herunder ministre, og vil skulle belyse, om der i forbindelse med

efterforskningen og retsforfølgningen er varetaget usaglige hensyn,

herunder f.eks. politiske eller personlige interesser.

På

baggrund

den

beskrevne

undersøgelse

skal

undersøgelseskommissionen foretage retlige vurderinger til belysning af,

om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til

ansvar.

2.2.2.

Der gør sig efter regeringens opfattelse helt særlige omstændigheder

gældende

forbindelse

med

undersøgelse

vedrørende

efterretningstjenesternes forhold, herunder navnlig i relation til beskyttelse

af klassificerede oplysninger. Der lægges derfor op til, at udvidelsen af

undersøgelseskommissionens mandat skal ske inden for de retlige rammer,

der er etableret ved FE-undersøgelseskommissionsloven, og som er udtryk

for en afvejning mellem på den ene side hensynet til ikke at udbrede

kendskabet til klassificerede oplysninger mere end strengt nødvendigt og på

den anden side hensynet til at skabe klarhed over det undersøgte forløb,

herunder med henblik på at drage læring heraf og skabe grundlag for at

vurdere, om der foreligger forhold, der kan give anledning til at søge et

ansvar gjort gældende, jf. nærmere pkt. 2.1 ovenfor. I lyset af den generelle

forudsætning i FE-undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., om,

at undersøgelsen skal tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at

forholdet til fremmede magter, hensynet til statens sikkerhed, sagens

opklaring eller til tredjemand ikke skades, betyder det bl.a., at materiale,

udskrifter og tilkendegivelser mv. som det klare udgangspunkt vil skulle

stilles til rådighed for bisidderen i lokaler, som kommissionen råder over,

og at eventuelle udtalelser mv. som det klare udgangspunkt vil skulle

overgives fysisk til kommissionen i de sikrede lokaler, kommissionen har

rådighed over. Det bemærkes dog, at dette udgangspunkt vil kunne fraviges

for så vidt angår materiale mv., som ikke er klassificeret.

En udvidelse af undersøgelsens afgrænsning vil have betydning for

undersøgelsens tidsperspektiv. Det forudsættes på den baggrund, at

undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde, således at den så

vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest den

1. april 2026.

UDKAST

Hvis kommissionen ikke kan afgive beretning inden det nævnte tidspunkt,

vil kommissionen skulle orientere justitsministeren skriftligt om

baggrunden herfor, om fremdriften i undersøgelsen og om, hvornår

kommissionen forventer at kunne afgive sin beretning.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen

Det fremgår af artikel 2, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen (Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger), at

forordningen finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der

helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på

anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive

indeholdt i et register.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra a, fremgår det, at

forordningen ikke gælder for behandling af personoplysninger under

udøvelse af aktiviteter, der falder uden for EU-retten. Som eksempel herpå

fremgår det af præambelbetragtning 16, at forordningen ikke finder

anvendelse på aktiviteter vedrørende statens sikkerhed.

Efterretningstjenesterne virksomhed anses for at være aktiviteter

vedrørende statens sikkerhed, der falder uden for forordningens

anvendelsesområde, jf. forordningens artikel 2, stk. 2, litra a.

Det fremgår på den baggrund af § 19 i FE-undersøgelseskommissionsloven

bl.a., at databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger ikke gælder for den virksomhed, der udøves af

undersøgelseskommissionen. Der henvises til bemærkningerne til FE-

undersøgelseskommissionsloven, jf. Folketingstidende 2022-23 (2.

samling), tillæg A, L 85 som fremsat, side 11, hvor det fremgår, at den

virksomhed, der udøves af undersøgelseskommissionen, vurderes at falde

uden for databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, jf.

forordningens artikel 2, stk. 2, litra a, ligesom der henvises til

bemærkningerne til § 19.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at undersøgelseskommissionen

også får til opgave at undersøge forløbet vedrørende efterforskningen og

retsforfølgningen i straffesagerne mod Lars Johan Findsen og Claus Hjort

Frederiksen. Kommissionen skal i den forbindelse undersøge, om der i

forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens

UDKAST

iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen

blev varetaget usaglige hensyn. Undersøgelsen kan indebære en nærmere

undersøgelse af forhold vedrørende efterretningstjenesternes virke.

Databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen finder derfor ikke

anvendelse på den virksomhed, der udøves af undersøgelseskommissionen,

jf. § 19 i FE-undersøgelseskommissionsloven.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

En udvidelse af den igangværende undersøgelseskommissions mandat vil

medføre merudgifter for staten. Herunder kan nævnes ekstra udgifter til

vederlæggelse af undersøgelseskommissionens medlemmer, udspørgeren

samt sekretariatsbistand og anden praktisk eller sagkyndig bistand, herunder

eventuel substitution i de pågældendes hovedstillinger, lokaleudgifter,

udgifter til bisiddere, kontorholdsudgifter mv.

Udgifterne afholdes konkret af Justitsministeriets konto for strafferetspleje

mv. Evt. merudgifter ud over det budgetterede kan optages direkte på forslag

til lov om tillægsbevilling.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for

regioner og kommuner.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være

relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

UDKAST

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

[…]

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Det forventes, at lovforslaget vil

medføre økonomiske konsekvenser

for staten. Udgifter som følge af

lovforslaget

afholdes

Justitsministeriets

konto

for

strafferetspleje mv.

Ingen

Implementerings Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø-

og Ingen

naturmæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

retten

UDKAST

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at titlen på lov om undersøgelse af beslutningen om

hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste

ændres fra ”Lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af

ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste” til ”Lov om

undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i

Forsvarets Efterretningstjeneste samt iværksættelse og tilrettelæggelse af

efterforskningen og retsforfølgningen i straffesagerne mod Lars Johan

Findsen og Claus Hjort Frederiksen”.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, at

undersøgelsen også skal omfatte, om der er varetaget usaglige hensyn i

forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens

iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen i

straffesagerne mod Lars Johan Findsen og Claus Hjort Frederiksen.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om undersøgelse af beslutningen om

hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste

(FE-undersøgelseskommissionsloven),

som

afgrænser

undersøgelseskommissionens opgaver, at undersøgelseskommissionen har

til opgave at undersøge forløbet vedrørende tjenestefritagelsen af ledende

medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, der fandt sted i august

2020. Kommissionen skal i den forbindelse undersøge, om der i forbindelse

med tjenestefritagelsen blev varetaget usaglige hensyn.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lovens

§ 3, stk. 2,

hvorefter

undersøgelseskommissionen endvidere har til opgave at undersøge forløbet

vedrørende efterforskningen og retsforfølgningen i straffesagerne mod Lars

Johan Findsen og Claus Hjort Frederiksen. Kommissionen skal i den

forbindelse undersøge, om der i forbindelse med efterretningstjenesternes

og anklagemyndighedens iværksættelse og tilrettelæggelse af

efterforskningen og retsforfølgningen blev varetaget usaglige hensyn.

UDKAST

Den foreslåede

opgaver.

bestemmelse

udvider

undersøgelseskommissionens

Undersøgelsen vil skulle omfatte alle relevante myndighedspersoner,

herunder ministre, og vil skulle belyse, om der i forbindelse med

efterforskningen og retsforfølgningen er varetaget usaglige hensyn,

herunder f.eks. politiske eller personlige interesser.

Til nr. 3

Det fremgår af § 3, stk. 2, i FE-undersøgelseskommissionsloven, at

undersøgelseskommissionen på grundlag af den i stk. 1 nævnte

undersøgelse skal udtale sig om, hvorvidt der foreligger grundlag for, at det

offentlige søger nogen draget til ansvar.

Det foreslås at ændre lovens

§ 3, stk. 2,

der bliver til stk. 3, således at der

indsættes en henvisning til den foreslåede stk. 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at undersøgelseskommissionen på

grundlag af undersøgelsen af forløbet vedrørende efterforskningen og

retsforfølgningen i straffesagerne mod Lars Johan Findsen og Claus Hjort

Frederiksen efter den foreslåede § 3, stk. 2, skal udtale sig om, hvorvidt der

foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.

På

baggrund

den

beskrevne

undersøgelse,

skal

undersøgelseskommissionen således foretage retlige vurderinger til

belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen

draget til ansvar.

Med hensyn til embedsmænd, der er fratrådt deres stillinger i den statslige

forvaltning, kan der ikke rejses spørgsmål om disciplinært ansvar, men der

kan rejses spørgsmål om eventuelt strafferetligt ansvar, jf. herved

straffelovens §§ 155-157, hvis der ikke er indtrådt forældelse.

Undersøgelseskommissionens eventuelle vurdering af det strafferetlige

spørgsmål må udformes i lyset heraf.

I lighed med, hvad der er forudsat i den ordning, der gælder efter lov om

undersøgelseskommissioner

granskningskommissioner,

bør

undersøgelseskommissionen ikke udtale sig på en sådan måde, at det

efterlader det indtryk, at der ville have været grundlag for at søge et

disciplinæransvar gennemført, hvis den pågældende fortsat havde været

ansat i den statslige forvaltning. Baggrunden for denne begrænsning er, at

UDKAST

den pågældende ikke vil have mulighed for at få et sådant belastende udsagn

prøvet under en efterfølgende disciplinærsag.

For så vidt angår ministre vil undersøgelseskommissionen kunne undersøge

de faktiske omstændigheder. Som det tilsvarende gælder efter lov om

undersøgelseskommissioner

granskningskommissioner,

vil

undersøgelseskommissionen ikke skulle foretage retlige vurderinger af

ministres forhold, herunder vurdere, om lov om ministres ansvarlighed

(eller andre relevante ansvarsregler) må antages at være overtrådt. Det vil

således tilkomme Folketinget at tage stilling til spørgsmålet om ministres

politiske og/eller retlige ansvar.

Til nr. 4

Det fremgår af § 3, stk. 3, i FE-undersøgelseskommissionsloven, at den i

stk. 2 nævnte udtalelse alene skal afgives i det omfang, ingen af

undersøgelseskommissionens medlemmer finder det retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt.

Det foreslås at ændre lovens

§ 3, stk. 3,

der bliver til stk. 4, således at

henvisningen til stk. 2 ændres til stk. 3.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås

indsat et nyt stk. 2 i lovens § 3.

Til nr. 5

Det fremgår af § 7, stk. 1, i FE-undersøgelseskommissionsloven, at

undersøgelseskommissionen kan anmode en person om at afgive forklaring

for kommissionen som vidne, hvis det ikke har været muligt at få belyst et

spørgsmål på anden måde, og kommissionen vurderer, at det er strengt

nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af sagen.

Den offentlige debat om rammerne for undersøgelsen har efterladt et indtryk

af, at der er tvivl om, hvorvidt den hidtidige formulering af bestemmelsen,

hvorefter afhøring af vidner kræver, at kommissionen vurderer det »strengt

nødvendigt«, indebærer, at undersøgelseskommissionen vil være afskåret

fra at foretage vidneafhøringer, som vil være af afgørende betydning for, at

kommissionen kan lave en fyldestgørende undersøgelse.

UDKAST

Det foreslås på den baggrund at ændre lovens

§ 7, stk. 1,

således at »strengt

nødvendigt« ændres til »af afgørende betydning«.

Der er tale om en ændring, som har til formål at tydeliggøre, at

undersøgelseskommissionen kan foretage afhøring af vidner, hvis

kommissionen vurderer, at det er af afgørende betydning for at sikre en

tilstrækkelig oplysning af sagen.

Bestemmelsen om vidnepligt skal ses i lyset af FE-

undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., hvorefter

undersøgelsen skal tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at

forholdet til fremmede magter og hensynet til statens sikkerhed, til sagens

opklaring eller til tredjemand ikke skades.

Den foreslåede ændring vil således ikke ændre på, at sagsoplysningen i

undersøgelseskommissionen i videst muligt omfang vil skulle ske på

grundlag af det foreliggende skriftlige materiale.

Hvis undersøgelseskommissionen – for at få et spørgsmål tilstrækkeligt

belyst – finder det nødvendigt, at der afgives forklaring om spørgsmålet, har

undersøgelseskommissionen derfor mulighed for at gennemføre afhøringer,

hvis det ikke har været muligt at få belyst et givet spørgsmål på anden måde,

og kommissionen vurderer, at det er af afgørende betydning for en

tilstrækkelig oplysning af sagen.

Undersøgelseskommissionen skal således ved tilrettelæggelsen af sin

undersøgelse – også i relation til vidneafhøringer – i behørigt omfang

inddrage det tungtvejende hensyn til at begrænse udbredelsen af kendskabet

til det klassificerede materiale, der vil kunne indgå i undersøgelsen.

Til nr. 6

Det fremgår af § 17 i FE-undersøgelseskommissionsloven, at

undersøgelseskommissionen træffer beslutning ved stemmeflerhed, jf. dog

§ 3, stk. 3, og § 4, stk. 1.

Det forslås at ændre lovens §

17,

således at henvisningen til § 3, stk. 3,

ændres til § 3, stk. 4.

Forsalget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås

indsat et nyt stk. 2 i lovens § 3, der medfører, at § 3, stk. 3 bliver til § 3, stk.

UDKAST

Til nr. 7

Det fremgår af § 22, stk. 1, i FE-undersøgelseskommissionsloven, at

undersøgelseskommissionen afgiver en beretning om resultatet af sin

undersøgelse. Beretningen skal udarbejdes og offentliggøres i en form, som

ikke indeholder informationer, der vil kunne skade forholdet til fremmede

magter, statens sikkerhed eller tredjemand. Justitsministeren offentliggør

beretningen.

Det fremgår af lovens § 22, stk. 2, at hvis kommissionen vurderer, at den

beretning, der er omtalt i stk. 1, ikke kan udformes således, at den indeholder

tilstrækkelig

redegørelse

for

spørgsmål,

som

undersøgelseskommissionen efter § 3, stk. 1, skal undersøge, skal

kommissionen udarbejde en yderligere beretning, som afgives til

justitsministeren. Denne beretning offentliggøres ikke. Justitsministeren

giver Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne adgang til

beretningen.

Det foreslås at ændre lovens

§ 22, stk. 2,

således at der indsættes en

henvisning til § 3, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås

fastsat i lovens § 3, stk. 2, at undersøgelsen også skal omfatte, om der er

varetaget usaglige hensyn i forbindelse med efterretningstjenesternes og

anklagemyndighedens iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen

og retsforfølgningen i straffesagerne mod Lars Johan Findsen og Claus

Hjort Frederiksen.

Undersøgelseskommissionen vil også skulle afgive en beretning om

resultatet af denne undersøgelse, og hvis kommissionen vurderer, at den

beretning, der er omtalt i § 22, stk. 1, ikke kan udformes således, at den

indeholder en tilstrækkelig redegørelse for de spørgsmål, som

undersøgelseskommissionen skal undersøge, skal kommissionen udarbejde

en yderligere beretning, som afgives til justitsministeren. Denne beretning

offentliggøres ikke, men justitsministeren giver Folketingets Udvalg

vedrørende Efterretningstjenesterne adgang til beretningen.

Kommissionen bør dog bestræbe sig på at give en tilstrækkelig redegørelse

i den beretning, som er omtalt i lovens 22, stk. 1, og der vil derfor alene

skulle afgives en beretning efter lovens § 22, stk. 2, hvis kommissionen

vurderer, at det er nødvendigt at beskrive informationer, der vil kunne skade

forholdet til fremmede magter, statens sikkerhed eller tredjemand, for at

give en tilstrækkelig redegørelse for de spørgsmål, som

UDKAST

undersøgelseskommission skal undersøge. Det vil herunder navnlig kunne

være tilfældet, hvis det vurderes nødvendigt med henblik på at afgive en

udtalelse om, hvorvidt der foreligger grundlag for, at det offentlige søger

nogen draget til ansvar.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Baggrunden for den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse er, at det

vurderes hensigtsmæssigt, at loven træder i kraft hurtigst muligt.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 711 af 13. juni 2023 om

undersøgelse af beslutningen om

hjemsendelse

ledende

medarbejdere

Forsvarets

Efterretningstjeneste

foretages

følgende ændringer:

Lov

undersøgelse

Lovens titel affattes således:

»Lov

om undersøgelse af

beslutningen om hjemsendelse af

ledende medarbejdere i Forsvarets beslutningen om hjemsendelse af

ledende medarbejdere i Forsvarets

Efterretningstjeneste

samt

iværksættelse og tilrettelæggelse af

efterforskningen

retsforfølgningen i straffesagerne

mod Lars Johan Findsen og Claus

Hjort Frederiksen«.

§ 3.

Undersøgelseskommissionen

har til opgave at undersøge forløbet

vedrørende tjenestefritagelsen af

ledende medarbejdere i Forsvarets

Efterretningstjeneste, der fandt sted

i august 2020. Kommissionen skal i

den forbindelse undersøge, om der

forbindelse

med

tjenestefritagelsen blev varetaget

usaglige hensyn.

Stk. 2.

På grundlag af den i stk. 1

nævnte

undersøgelse

skal

undersøgelseskommissionen udtale

sig om, hvorvidt der foreligger

§ 3

indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk.

Undersøgelseskommissionen har

endvidere til opgave at undersøge

forløbet

vedrørende

efterforskningen

retsforfølgningen i straffesagerne

mod Lars Johan Findsen og Claus

Hjort Frederiksen. Kommissionen

skal i den forbindelse undersøge,

om der i forbindelse med

efterretningstjenesternes

anklagemyndighedens

UDKAST

grundlag for, at det offentlige søger

nogen

draget til ansvar.

Stk. 3.

Den i stk. 2 nævnte

udtalelse skal alene afgives i det

omfang,

ingen

undersøgelseskommissionens

medlemmer

finder

det

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Stk.

Undersøgelseskommissionen har

ikke dømmende

myndighed.

iværksættelse og tilrettelæggelse af

efterforskningen

retsforfølgningen blev varetaget

usaglige hensyn.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 3, stk. 2,

der bliver stk. 3,

indsættes efter »stk. 1«: »og stk. 2«.

§ 3, stk. 3,

der bliver stk. 4,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 7.

Undersøgelseskommissionen

kan anmode en person om at afgive

forklaring for kommissionen som

vidne, hvis det ikke har været

muligt at få belyst et spørgsmål på

anden måde, og kommissionen

vurderer, at det er strengt

nødvendigt for en tilstrækkelig

oplysning af sagen.

Stk. 2.

---

§ 17.

Undersøgelseskommissionen

træffer beslutning ved

stemmeflerhed, jf. dog § 3, stk. 3,

og § 4, stk. 1.

§ 7, stk. 1,

ændres »strengt

nødvendigt« til: »af afgørende

betydning«.

§ 17,

ændres »§ 3, stk. 3,« til:

»§ 3, stk. 4,«.

§ 22. ---

§ 22, stk. 2,

indsættes efter »§

Stk. 2.

Vurderer kommissionen, at 3, stk. 1«: »og 2«.

den beretning, der er omtalt i stk. 1,

ikke kan udformes således, at den

indeholder

tilstrækkelig

redegørelse for de spørgsmål, som

undersøgelseskommissionen efter

UDKAST

§ 3, stk. 1, skal undersøge,

udarbejder

kommissionen

yderligere beretning, som afgives

til

justitsministeren.

Denne

beretning offentliggøres ikke.

Justitsministeren giver Folketingets

Udvalg vedrørende

Efterretningstjenesterne adgang til

beretningen.

Stk. 3.

---

§2

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.