Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 97
Offentligt
2805737_0001.png
Bilag 11
Transportministeriet
Jura
J.nr. 2021-3701
Ref. SIKJL
Den 13. januar 2022
Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del - Bilag 97
Offentligt
Høring vedr. udkast til lovforslag om 3. Limfjordsforbindelse
Miljøministeriet sender hermed bemærkninger i anledning af høringsbrevet inkl.
bilag af 3. december 2021. Det bemærkes, at Miljøministeriet sendte et brev om
denne høring allerede den 10. januar 2022, som dette høringssvar altså supplerer
og udbygger.
Bemærkninger til lovforslagets afgrænsning af projektet i forhold til
råstofindvinding
Indledningsvist bemærkes, at projektbeskrivelsen i lovforslagets § 1 fremstår pga.
bestemmelsens stk. 1, nr. 5, meget bred og uklar i forhold til hvilke aktiviteter og
dispositioner, der omfattes af projektet og dermed lovforslagets
anvendelsesområde. Den upræcise formulering af projektafgrænsning i stk. 1, nr.
5, betyder, at lovens projektbegreb ikke kan fastlægges på klar og entydig vis. En
præcis og klar projektafgrænsning er af væsentlig betydning for fortolkning af
lovforslagets øvrige bestemmelser og for afklaring af lovforslagets rækkevidde.
Projektafgrænsningen har tillige betydning for hvilke aktiviteter, der skal omfattes
af projektets VVM-redegørelse.
I forhold til spørgsmålet om indvinding af råstoffer til brug for projektet skaber § 1,
stk. 1, nr. 5, usikkerhed om, hvorvidt råstofindvindingsprojekter uden for selve
anlægsprojektets område skal anses for en del af det samlede projekt i
anlægslovens forstand eller, om råstofindvindingen falder uden for lovforslagets
projektbegreb, og i stedet skal anses for et selvstændigt projekt, der afledes af
anlægsprojektet.
I bemærkningerne til §
1 (lovforslaget s. 93) henvises til, at ”Transportministeren
bemyndiges samtidig til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med
henblik på gennemførelsen af det samlede anlægsprojekt (…) Bestemmelsen udgør
hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på
gennemførelsen af det samlede anlægsprojekt, herunder bl.a. ekspropriation,
anlæg og omlægning af veje og broer, arbejder på søterritoriet og nødvendige
ledningsarbejder. Bestemmelsen medfører ikke i sig selv, at de omtalte anlæg og
dispositioner kan udføres uden nødvendige godkendelser, tilladelser eller
dispensationer i henhold til af anden lovgivning, med mindre anden lovgivning er
fraveget, jf. lovforslagets § 5.”
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 30/12-23 fra Borgerbevægelsens om anmodning af Folketingets medlemmer om at varetage parlamentarisk kontrol med Transportministeren
Bilag 11
Det bemærkes, at de opregnede dispositioner ikke er udtømmende, og at ordlyden
derfor ikke klart angiver hvilke dispositioner, der omfattes af projektbegrebet.
Ordlyden af og bemærkningerne til lovforslagets øvrige bestemmelser
sammenholdt med indholdet af VVM-vurderingen indikerer imidlertid, at det ikke
har været Transportministeriets hensigt at anse råstofindvindingen som en del af
selve anlægsprojektet:
I lovforslagets § 2 fastlægges, at ”Anlægsprojektet
skal gennemføres inden for
rammerne af de udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet, jf. dog §
3.”
Hertil bemærkes det, at råstofindvinding til brug for anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse ikke er behandlet i den oprindelige VVM-redegørelse eller i
den senere VVM-opdatering af Egholm-linjeføringen.
I lovforslagets § 5 opregnes en række hjemler for godkendelser og dispositioner,
som fraviges med lovforslaget. Heri indgår ikke tilladelser til råstofindvinding til
brug for projektet.
Endvidere skal nævnes, at Vejdirektoratet på side 59 i høringsnotat om den
offentlige høring af VVM-undersøgelsen for Egholm-linje på spørgsmål om
vurderingen af påvirkning fra råstofindvinding til projektet svarer, at ”I
miljøkonsekvensrapporten kapitel 24, er det beskrevet hvilke råstofgrave, der
ligger i nærheden af projektet. Her er vist et kort med placeringen af nuværende
råstofgrave samt interesseområder, som kan være fremtidige råstofgrave.
Vejdirektoratet har ikke mulighed for at fastlægge hverken hvilken råstofgrav eller
hvilken rute en entreprenør vælger at benytte for lastbiltransporter til og fra
projektområdet.”
På det grundlag må det antages, at råstofindvinding til brug for anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse ikke er en del af anlægslovens projektbegreb. Det betyder
ligeledes, at det må antages, at fravigelse af dispensationskrav efter
naturbeskyttelseslovens § 50, § 65, stk. 1 og 2, og § 65 b, stk. 1, ikke gælder i
forbindelse med en tilladelse fra regionen til råstofindvinding til brug for projektet
i tilfælde af, at der skal etableres et nyt graveområde med henblik på at forsyne
anlægsprojektet med råstoffer.
Disse forhold fremgår imidlertid ikke klart af lovforslaget, og bør derfor præciseres
i selve lovteksten eller
–
som minimum
–
i forslagets bemærkninger. Såfremt de
her nævnte antagelser ikke er korrekte, men at det derimod er hensigten, at
råstofindvinding til brug for projektet skal anses for omfattet af projektbegrebet, jf.
§ 1, skal det bemærkes, at råstofindvinding og påvirkningerne heraf skal være
omfattet af VVM-redegørelsen.
2
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 30/12-23 fra Borgerbevægelsens om anmodning af Folketingets medlemmer om at varetage parlamentarisk kontrol med Transportministeren
2805737_0003.png
Bilag 11
Bemærkninger til overvejelser om nyttiggørelse af opgravet
havbundssediment
Det bemærkes, at det i VVM-redegørelsen er oplyst, at opgravet havsediment skal
deponeres, da materialet ikke er egnet til nyttiggørelse eller klapning. Det bør dog
ud fra ressourcebetragtninger fremgå af kravene til gennemførelsen af projektet, at
entreprenøren inden deponering skal undersøge mulighederne for nyttiggørelse af
materialet.
Bemærkninger til forslag til afskæring af klageadgang for afgørelsen
truffet efter råstofloven
I lovforslagets § 6, stk. 1, fastlægges, at afgørelser vedrørende anlægsprojektet
truffet efter en række love, herunder lov om råstoffer, ikke kan påklages til anden
myndighed. Ifølge ordlyden indebærer bestemmelsen således, at der ikke vil være
adgang til at klage over en afgørelse om tilladelse til råstofindvinding til brug for
anlægsprojektet. Lovforslaget præciserer ikke nærmere i forhold til hvilke
hjemmelsbestemmelser i råstofloven klageadgangen er afskåret. Som
bestemmelsen er formuleret omfattes således både tilladelse til landbaseret
råstofindvinding meddelt af regionen, havbaseret råstofindvinding meddelt af
Miljøstyrelsen
1
og tilladelse til nyttiggørelse af opgravet havsediment, som
ligeledes meddeles af Miljøstyrelsen.
Det må antages, at da nyttiggørelse af havsediment og marin råstofindvinding ikke
er behandlet i VVM-redegørelsen eller lovforslaget, tager forslaget om afskæring af
klageadgang sigte på den situation, at der søges om etablering af nye
graveområder på land med henblik på at forsyne anlægsprojektet. Dette bør
præciseres i bestemmelsen.
Til forslaget om afskæring af klageadgang skal det bemærkes, at VVM-rapporten
henviser til en række nuværende råstofgrave samt interesseområder, som kan
være fremtidige råstofgrave, men at det i øvrigt ikke er muligt at fastlægge hvilke
områder, der vil skulle forsyne projektet med råstoffer. Hverken VVM-
undersøgelsen eller lovforslaget indeholder nærmere overvejelser om
påvirkningen af miljø- og nabointeresser.
Tilladelse til etablering af råstofgrave indebærer, at der skal foretages en række
vurderinger af påvirkninger af miljøet og andre interesser i området, ligesom en
råstoftilladelse kan forudsætte kommunens tilladelser og dispensationer efter
anden lovgivning. Dertil kommer, at etablering af nye graveområder potentielt kan
medføre betydelig påvirkning og gener for de umiddelbare naboer og lokalområdet
i øvrigt. I lovforslagets afsnit 9.18.2
”Konsekvenser
i anlægsfasen”
redegøres der
for, at der ikke forventes problemer i forhold til at sikre råstofforsyningen. Det
oplyses bl.a., at der kan genbruges projektjord, og i VVM-rapporten peges der på
Det antages i øvrigt, at det er vurderet, at råstofindvinding på havet til brug for projektet
ikke er relevant.
1
3
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 30/12-23 fra Borgerbevægelsens om anmodning af Folketingets medlemmer om at varetage parlamentarisk kontrol med Transportministeren
Bilag 11
flere muligheder i regionen for at skaffe råstoffer, herunder fra eksisterende
råstofgrave.
Bemærkninger vedr. naturbeskyttelse
Miljøministeriet bemærker, at der i lovforslagets bemærkninger s. 28 bør henvises
til den gældende lovbekendtgørelse af naturbeskyttelsesloven.
Implementeringsnotens henvisning til fuglebeskyttelsesdirektivet tager ikke højde
for, at fuglebeskyttelsesdirektivet har været ændret flere gange, så der bør stå:
”som ændret
senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning… ”
I relation til implementeringsnoten bør det fremgå klart af bemærkningerne,
hvilke dele af naturdirektiverne, som implementeres direkte ved anlægsloven, og
hvordan de er implementeret (Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,
habitatdirektivets artikel 12, fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5? eller kun HD
artikel 6, stk. 3, som også gælder for fuglebeskyttelsesområder?).
Husk at loven skal notificeres i MNE-databasen som en retsakt, der implementerer
naturdirektiverne, jf. implementeringsnoten.
Ad § 5 bemærkes, at det bør fremgå klart af bemærkningerne, om der alene er tale
om fravigelse af myndighedskompetencen og overførsel til anlægsmyndigheden
(Vejdirektoratet), eller om der også er tale om fravigelse i forhold til
beskyttelsesniveau og praksis, og hvordan det i øvrigt sikres, at gældende praksis
for fravigelse efter naturbeskyttelsesloven overholdes. Der står flere steder, at
bestemmelsen i § 5 ikke har betydning for det beskyttelsesniveau, som normalt vil
blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser, idet hensynene varetages af
Vejdirektoratet, som skal overholde anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår
af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgelser.
Der står også, at disse rammer samlet sikrer varetagelse af de hensyn, som normalt
ville blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser, og at administrative
tilladelser ikke vil bidrage til et øget beskyttelsesniveau. Da det ikke fremgår af
bemærkningerne, hvilket beskyttelsesniveau der er, og hvilke hensyn der normalt
varetages, hvordan kan det så varetage disse hensyn? Formålet med de
administrative tilladelser er normalt at sikre et beskyttelsesniveau, som i visse
tilfælde har direktivophæng, ikke nødvendigvis at øge beskyttelsesniveauet, men
hvordan sikres det, at beskyttelsesniveauet ikke forringes, og at eventuelle
bagvedliggende direktivforpligtelser ikke overtrædes? Flere af bestemmelserne i
NBL implementerer dele af naturdirektiverne og skal administreres inden for
direktivernes rammer, hvilket ikke synes at fremgå.
Det er uklart, hvad forskellen mellem § 5, stk. 1, (kræver ikke tilladelse) og § 5, stk.
2, (finder ikke anvendelse) er.
Miljøministeriet noterer sig, at lovforslagets § 5, stk. 1, bl.a. generelt fraviger de
almindelige krav om dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, og 2,
herunder vedr. bygge- og beskyttelseslinjer og § 3-natur. Bestemmelsen fraviger
endvidere bl.a. kravet om dispensation fra fredningsnævnet fra en foreslået eller
fastsat fredning. Miljøministeriet bemærker hertil, at det bør overvejes at redegøre
4
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 30/12-23 fra Borgerbevægelsens om anmodning af Folketingets medlemmer om at varetage parlamentarisk kontrol med Transportministeren
Bilag 11
mere konkret for, hvilke § 3-områder, bygge- eller beskyttelseslinjer, fredninger
etc. anlægsarbejdet konkret vil påvirke, og som derfor nødvendiggør fravigelsen af
reglerne, samt hvordan hensynene bag sikres. Dette fremgår ikke klart af
lovforslaget.
Det er uklart, hvad det betyder, at hensynene bag § 5, stk. 1 og 2, varetages, og
hvordan de varetages. Det fremgår ikke tydeligt af de specielle bemærkninger, som
blot henviser
til ”at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed skal overholde
anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt
rammerne i de miljømæssige undersøgelser, jf. bemærkningerne til stk. 1 og 2.”
I afsnit 3.6.1 (gældende ret)
står der, at ”gennemgangen er ikke en udtømmende
opregning af, hvilken lovgivning der finder anvendelse på projektet eller hvilke
tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for projektets gennemførelse. I
det omfang der med lovforslaget foreslås fravigelser af plan-, natur- eller
miljølovgivningen, er gældende ret dog beskrevet.”
Miljøministeriet bemærker, at det bør fremgå klart, hvilke regler der fraviges med
lovforslaget, og hvilke der bare er nævnt, men som ikke fraviges, fx nævnes
naturbeskyttelseslovens § 20 uden at det fremgår, at denne bestemmelse fraviges.
Gældende ret ift. Natura 2000-områder og artsbeskyttelsen er ikke beskrevet
under afsnit 3.6.1 om gældende ret. Der bør være en beskrivelse af beskyttelsen af
Natura 2000-områder (som minimum artikel 6, stk. 3) og af beskyttelsen af arter
og deres levesteder (habitatdirektivets artikel 12, fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 5, naturbeskyttelseslovens § 29 a, jagtlovens § 6 a og
artsfredningsbekendtgørelsen samt de regler om artsbeskyttelse, som normalt er
fastsat i sektorlovgivningen, jf. fx habitatbekendtgørelsens §§ 10 og 11.)
Se fx Forslag til Lov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen,
almindelige bemærkninger afsnit 3.3:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/Lovforslag/L29/20211_L29_som_frems
at.pdf
Beskrivelsen under afsnit 10 om forholdet til EU-retten i afsnit 10.2 Habitat- og
Fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder dele heraf, men det bør fremgå tydeligere
under beskrivelsen af gældende ret og overvejelser om den foreslåede ordning, at
lovforslaget udgør godkendelsen af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel
6, stk. 3, og bemærkningerne udgør det faglige grundlag og begrundelserne for
godkendelsen.
Se fx Høvsøre lovforslaget:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l198/20171_l198_som_fremsa
t.pdf
Det samme gør sig gældende for artsbeskyttelsen, som ikke er fyldestgørende
beskrevet under afsnit 10.2., og hvor det ikke klart fremgår, om vurderingen er
foretaget på grundlag af de nævnte nationale regler eller direkte i medfør af
direktivet, og hvor det er
uklart, om der sker en fravigelse, jf. sætningen: ”
Habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført
5
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 30/12-23 fra Borgerbevægelsens om anmodning af Folketingets medlemmer om at varetage parlamentarisk kontrol med Transportministeren
Bilag 11
i dansk ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle forbud i
naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvaltningslovens §§ 6 a og 7, som
ikke fraviges ved dette lovforslag. ”
Implementerer lovforslaget
fuglebeskyttelsesdirektivet og i givet fald hvor og hvordan, eller er det de nationale
regler, der gælder?
Artsbeskyttelsen er ikke kun gennemført ved de angivne bestemmelser, og det er
ikke muligt ud fra lovforslaget at afgøre, om det er korrekt, at projektet kan
gennemføres inden for rammerne af gældende ret og direktivforpligtelser, jf.
sætningen ”På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er
det
vurderingen, at gennemførelsen af anlægsprojektet kan ske inden for rammerne af
naturbeskyttelseslovens §§ 29 a og 30, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, § 6
a, stk. 1 og 2, og § 7 i lov om jagt og vildtforvaltning, der gennemfører
artsbeskyttelsen i EU's fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdirektivets
artikel 12.”
Er det en afgørelse efter de angivne bestemmelser? Jagt og vildtforvaltningsloven
omtales ikke konsekvent som enten jagtloven, som angivet indledningsvist, eller
jagt og vildtforvaltningsloven.
Bemærkninger vedr. støjbelastning
I afsnit 9.5 bør antallet af støjbelastede boliger i driftsfasen som følge af projektet
beskrives ligesom reduktionen af antal støjbelastede boliger som følge af de
anførte afværgeforanstaltninger. Desuden bør det beskrives hvor høje
støjbelastninger, der kan blive tale om, evt. som antal støjbelastede boliger opgjort
i 5 dB intervaller. I det omfang tallene ikke kan opgøres eksakt, idet de
støjdæmpende foranstaltninger først detailprojekteres på et senere tidspunkt, bør
antallet af boliger anføres i størrelsesordener eller intervaller.
I det sammenfattende skema i afsnit 11 er der som positiv konsekvens anført færre
udgifter til sygehuse pga. færre trafikuheld. I den forbindelse bør der som negativ
konsekvens tillige anføres øgede udgifter til sundhedsvæsenet pga.
helbredseffekter som følge af forøget støjbelastning.
Bemærkninger vedr. overdragelse af beføjelser i henhold til
vandløbsloven
Lovforslagets § 6, stk. 3, vil kunne bemyndige transportministeren med
kommunalbestyrelsernes beføjelser efter bl.a. vandløbsloven.
Transportministerens administration af vandløbsloven skal være i
overensstemmelse med vandløbslovens formål i § 1, stk. 1 og 2, om sikring af
afledning af vand og hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten,
der gælder efter anden lovgivning. Det vil bl.a. sige lov om vandplanlægning med
tilhørende bekendtgørelser om henholdsvis mål og indsatsprogrammer, som er en
implementering af vandrammedirektivet.
6
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 30/12-23 fra Borgerbevægelsens om anmodning af Folketingets medlemmer om at varetage parlamentarisk kontrol med Transportministeren
Bilag 11
Bemærkninger vedr. mål efter vandrammedirektivet og
havstrategidirektivet
I afsnit 9.15 hæfter Miljøministeriet sig ved brugen af udtrykket ”god miljøtilstand”
på s. 70-72 i beskrivelsen af de målsatte vandområder. Vandrammedirektivet
forpligter medlemsstaterne til at sikre, at alle overfladevandområder opnår god
økologisk og god kemisk tilstand og alle grundvandsforekomster god kvantitativ og
god kemisk tilstand. God tilstand er nået for overfladevand, når både den
økologiske tilstand og den kemiske tilstand i det mindste er god. God tilstand er
nået for grundvand, når både den kvantitative og den kemiske tilstand i det
mindste er god. Havstrategidirektivets mål om god miljøtilstand supplerer
vandrammedirektivets mål om god tilstand således at begge mål skal være opfyldt,
der hvor direktiverne har samme anvendelsesområde, f.eks. den kystnære del af
havet.
Det fremgår af forslagets afsnit 10.4 om Vandrammedirektivet på s. 89, at der
umiddelbart ikke synes at være nogle væsentlige konflikter vedrørende vandløb,
omfattet af vandplanlægningen, på strækningen, og at dette vil afklares og
håndteres i nødvendigt omfang endeligt ved detailprojekteringen.
Bemærkning vedr. detailprojekteringen ift. vandrammedirektivet
Miljøministeriet bemærker, at detailprojekteringen kun kan udføres under
hensyntagen til vandrammedirektivets krav om forebyggelse af forringelse af
vandtilstanden og sikring af opfyldelse af fastsatte miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster.
For så vidt angår alle faser i anlægsprojektet bemærkes, at involverede
myndigheders administration af lovgivning ikke må føre til forringelse af
overfladevandområder og grundvandsforekomster og det skal sikres, at opfyldelse
af de miljømål, som gælder, ikke forhindres.
Den relevante gennemførsel af vandrammedirektivet findes i § 4 i bekendtgørelse
nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster og § 7 i bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, hvorefter det, under en række
skærpede betingelser, kan undlades at gennemføre eventuelle foranstaltninger
fastlagt for det konkrete vandområde og/eller fravige miljømålet:
-
-
-
-
Fravigelsen skal skyldes ændringer af et overfladevandområdes fysiske
karakteristika eller ændringer i en grundvandsforekomsts niveau,
Den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand skal mindskes
mest muligt,
Ændringerne skal være begrundet i væsentlig samfundsinteresser, og
Der må ikke være alternativer, som er en miljømæssigt væsentlig bedre
løsning.
Fravigelse kræver konkret tilladelse fra den kompetente myndighed.
7
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 30/12-23 fra Borgerbevægelsens om anmodning af Folketingets medlemmer om at varetage parlamentarisk kontrol med Transportministeren
2805737_0008.png
Bilag 11
Overordnede bemærkninger vedr. vandmiljø og vandplanlægning
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at projektet, omfattet af det foreliggende
udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, skal være i
overensstemmelse med gældende vandplanlægning efter lov om vandplanlægning
med tilhørende bekendtgørelser og gældende havstrategi efter lov om havstrategi.
Miljøstyrelsen har med ovenstående forbehold umiddelbart noteret følgende:
-
Vandområde 235 er i ikke god kemisk tilstand pga. overskridelser af
miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer i både biota (BDE,
bly og kviksølv) og sediment (nonylphenoler). Fsva. nonylphenoler
fremgår der ikke umiddelbart
–
hverken i det fremsendte materiale eller i
den tilgængelige MKR på Vejdirektoratets hjemmeside
–
en vurdering af
potentielle påvirkninger fra sedimentspredning ved anlægsarbejdet.
Det vej- og regnvand, som ledes til recipient, kan også indeholde
nonylphenoler, hvorfor begrænsning af tilførsel af nonylphenoler i
driftsfasen også bør inkluderes i vurdering af projektets 0verensstemmelse
med vandplanlægningen, herunder forbuddet mod forringelse af målsatte
vandområders tilstand og mulighed for at opnå og/eller fastholde
målopfyldelse i indsatsbekendtgørelsens § 8.
Tilstandsvurderinger for kystvande og grundvand er senest fastlagt og
offentliggjort i juli 2021
(https://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv3tilstand2
021).
Tilstandsvurderingerne angiver oplysninger vedr. økologisk og
kemisk tilstand, blandt andet for miljøfarlige forurenende stoffer i
kystvande, samt miljømål.
Beskrivelse og vurdering af projektets konsekvenser for
vandplanlægningen for berørte målsatte vandforekomster og
havstrategien for de berørte havområder i udkastet til lovforslag fremstår
på baggrund af ovenstående som værende ufuldstændige.
-
-
-
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger i
udkast til lovforslag helt mangler beskrivelse af lov om havstrategi.
Bemærkninger vedr. kystbeskyttelse
Kystdirektoratet skal overordnede bemærke, at det i forbindelse med anlægsloven
bør overvejes, om der er behov for at kystbeskyttelseslovens § 3 også er omfattet.
Det fremgår således af udkastet, at der skal foretages ændringen i eksisterende
kystbeskyttelse.
Endvidere gør Kystdirektoratet opmærksom på, at det bør overvejes, om reglerne
om strandbeskyttelse i naturbeskyttelseslovens § 15 også bør være omfattet. Af det
8
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 30/12-23 fra Borgerbevægelsens om anmodning af Folketingets medlemmer om at varetage parlamentarisk kontrol med Transportministeren
Bilag 11
fremsendte materiale fremgår det ikke tydeligt, hvilket anlægsarbejde der skal
udføres inden for strandbeskyttelseslinjen, men dette kan med fordel afklares.
Det skal endvidere bemærkes, at der i høringssvaret ikke er foretaget vurderinger
af de tekniske løsninger, da det ikke klart fremgår af det fremsendte materiale,
hvordan anlægsarbejdet skal etableres og udføres.
Generel bemærkning fra Miljøstyrelsen
Udkast til lovforslag for anlæg af 3. Limfjordforbindelse er baseret på en
gennemgribende opdatering af tidligere miljøvurderinger af en
Limfjordsforbindelse i henholdsvis 2011 og 2014. Denne opdaterede
miljøvurdering for en 3. Limfjordsforbindelse er et vigtigt grundlag for forslaget til
anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse.
Den nu foreliggende miljøkonsekvensrapport (MKR) for 3. Limfjordsforbindelse
var i offentlig høring (som debatoplæg) på Høringsportalen i marts-april 2021.
MKR blev ikke sendt i høring hos Miljøstyrelsen (MST). Det er umiddelbart MST’s
vurdering, at MST er ”berørt myndighed” i forhold til miljøvurdering af projektet,
og at MST i den forbindelse burde have været hørt.
Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at høringsperioden for udkastet til
forslag til anlægslov har været ganske kort. Dette indebærer, at det ikke har været
muligt at vurdere, om grundlaget for vurderinger i MKR er tilstrækkeligt, om
vurderingerne er rigtige
–
eller om vurderinger og konklusioner i MKR er korrekt
gengivet i det fremsendte udkast til anlægslov.
Miljøministeriet skal bemærke, at der er igangsat dialog med Transportministeriet
om ovennævnte miljøvurderinger med henblik på at sikre relevant miljøfaglig
kvalificering af disse inden lovforslagets behandling i Folketinget.
Med venlig hilsen
Simon Kjølby Larsen
Chefkonsulent
9