TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: Høringssvar og Banedanmarks høringsnotat om indledende undersøgelser af en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg og opgradering af overkørsel 56 i Silkeborg, fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 93
Offentligt

Høringsnotat

Idéfasehøring | Ny bane Aarhus-Silkeborg

og Opgradering af overkørsel 56

Version 1.0

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: Høringssvar og Banedanmarks høringsnotat om indledende undersøgelser af en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg og opgradering af overkørsel 56 i Silkeborg, fra transportministeren

Indledning

Dette høringsnotat omhandler en ny bane

mellem Aarhus og Silkeborg, og opgradering

af overkørsel 56 i Silkeborg.

Høringen markerer en meget tidlig fase i

projekterne, hvor der er blevet indhentet

kommentarer om forhold, der bør tages

hensyn til i de videre undersøgelser.

Høringen blev afholdt fra den 15. september

2022 til den 16. oktober 2022. I

høringsperioden blev der afholdt tre

borgermøder, hvor projektet blev forklaret, og

der kunne stilles spørgsmål til projektet.

Der afholdes flere høringer senere i processen,

når der er truffet politisk beslutning om, hvilke

løsninger der skal undersøges i næste fase.

Dette høringsnotat opsummerer de indkomne

høringssvar og Banedanmarks bemærkninger

til dem.

Der er modtaget i alt 144 høringssvar i den

offentlige høring. De fleste høringssvar er fra

privatpersoner, men der er også modtaget

høringssvar fra kommuner, foreninger og

organisationer.

Enkelte høringssvar er afgivet på vegne af flere

personer.

Side 1/30

Indhold i høringssvarene

De i alt 144 høringssvar omhandler følgende overordnede emner:



Enkeltspor og dobbeltspor

Banen generelt

Linjeføringer generelt

Linjeføring C1



Linjeføring C3 og C4

Overkørsel 56

Sejs-Svejbæk

Låsby

Galten

Harlev-Framlev

Årslev

Brabrand

Åbyhøj

Arealforhold

Kollektiv trafik

Rejsetid

Trafikering

Natur

Drikkevand

Side 2/30



Rekreative interesser

Støjgener

Samfundsøkonomi

Politisk proces

Økonomi

Flere høringssvar hilser en styrkelse af den lokale kollektive trafik velkommen, mens

andre er mere skeptiske over nødvendigheden af en ny bane. De fleste høringssvar

præsenterer en række holdninger til de tre løsninger, der blev behandlet i

Trafikstyrelsens forundersøgelse i 2016: C1, C3 og C4. Hertil kommer en række

kommentarer, der knytter sig til eventuelle stop undervejs på den nye bane.

Flertallet af høringssvarene foretrækker C1 linjeføringen og pointerer, at de

foretrækker en linjeføring langs motorvejen.

Flere høringssvar fremhæver vigtigheden af, at den nuværende bane over Ry ikke

bliver forringet med færre afgange.

En del høringssvar pointerer det store byudviklingspotentiale langs banen, såfremt der

kommer flere stop ved nye stationer. Beliggenheden af disse nye stationer, er der

kommet mange forslag til.

Høringssvarene indkredser også en række bekymringer, bl.a. angående projektets

påvirkning af naturen og banens barriereeffekt.

Banedanmarks bemærkninger

Banedanmark vil gerne takke for de mange indsendte høringssvar.

Kommissoriet for undersøgelsen har fastlagt, at Banedanmark skal starte med en

indledende undersøgelsesfase, hvor der på et overordnet niveau sker en vurdering af

mulige linjeføringer herunder linjeføringerne C1, C3 og C4 fra Trafikstyrelsens

forundersøgelse i 2016.

Side 3/30

Banedanmark er desuden blevet bedt om at undersøge effekten af flere stationer i

forhold til mulige køreplaner og køretidsgevinster samt afdække, om linjeføringernes

tracéer er egnet til en senere opgradering til dobbeltspor.

De fremlagte muligheder er derfor principper for linjeføringer, men de mange

høringssvar er med til at kvalificere de mulige løsninger og har indgået som en del af

den undersøgelse, Banedanmark har foretaget. Undersøgelsen munder ud i et

beslutningsgrundlag, som er det materiale politikerne får forelagt, når de skal beslutte,

hvilke linjeføringer Banedanmark skal arbejde videre med.

Banedanmark har ikke mandat til at inddrage alle pointer fra alle høringssvarene, da

en del omhandler løsninger, som er udenfor undersøgelsesområdet eller omhandler

transportmidler som Banedanmark ikke laver undersøgelser for, fx letbaner og busser.

Banedanmark er desuden blevet

bedt om at undersøge løsninger

af de trafikale udfordringer i

forbindelse med overkørsel 56 i

Silkeborg midtby.

Mange borgere har tilkendegivet

deres mening og bekymring om

enkelte løsninger og dem takker

Banedanmark for og ser frem til

den forsatte proces i belysningen

af løsninger mellem Aarhus og

Silkeborg.

Høringsnotat

Enkeltspor og dobbeltspor

21B, 25B og 102K (Aarhus Kommune) glæder sig over, at der udbygges jernbaner

generelt og især mellem Aarhus og Silkeborg.

48B finder det ubegribeligt, at der skal bygges en ny bane mellem Aarhus og Silkeborg.

20B, 21B, 45B, 56B, 102K (Aarhus Kommune) mener, at dobbeltspor vil være at

foretrække, da det giver mulighed for hyppigere togdrift mellem Aarhus og Silkeborg,

men forhåbentlig også med Herning.

27B ønsker, at man udbygger den eksisterende jernbane til dobbeltspor til det sted,

hvor den enkeltsporede bane ville skulle grene fra (C3 og C4).

21B påpeger, at enkeltsporede løsninger er mere skrøbelige, og pointerer at flere kan

blive betjent på en dobbeltsporsløsning samtidig med, at der køres hurtigtog. 21B

mener, at en enkeltsporet bane vil være dyrere at opgradere senere frem for at bygge

den dobbeltsporede fra starten. 21B har erfaring fra letbanen, og påpeger at man nu

snakker om at opgradere til dobbeltspor, men at det havde været billigere og bedre

at anlægge dobbeltspor med det samme.

50B mener, at der kun bør anlægges en enkeltsporet bane, som skal befærdes med

el-tog, og at banen

ikke

må forberedes til, at der senere kan bygges to spor og køres

godstog.

51F er en borgergruppe, der har 1553 underskrivere. De anbefaler, at der anlægges en

dobbeltsporet jernbane med flere stop undervejs, så et langt større opland kan få gavn

af jernbanestrækningen, ligesom det vil gøre det muligt både at køre den hurtigere

linje og den langsommere linje, som betjener alle byer undervejs. Hvis der anlægges

en enkeltsporet jernbane, ønsker borgergruppen at den anlægges, så den senere kan

udbygges til dobbeltspor. Borgergruppen har lavet en undersøgelse blandt

underskriverne, som viser at de ville benytte en station fortrinsvis til fritidsaktiviteter,

forbindelse til større stationer og arbejde. Undersøgelsen viser samtidig, at

størstedelen af underskriverne vil rejse mod Aarhus.

93B mener, at en tosporet bane bør anlægges og mener, at man burde have anlagt

den, da man anlagde motorvejen.

Silkeborg, Skanderborg og Aarhus kommuner samt Region Midtjylland har sendt et

samlet høringssvar (108K). I høringssvaret giver de udtryk for stor glæde over, at en ny

bane mellem Aarhus og Silkeborg er med i Infrastrukturplan 2035. De roser projektet

for at have stor betydning for at binde regionen sammen fra Herning i vest til Aarhus

i øst.

Side 4/30

108K noterer sig, at løsningen fra Trafikstyrelsen er forslået som en enkeltsporsløsning

med stop i Silkeborg, Galten og Aarhus. Med afsæt i kommunernes forventning til

vækst i området, opfordrer de til, at der ligeledes undersøges en dobbeltsporsløsning

med flere stationer og bredere betjening på banen. De påpeger, at en

dobbeltsporsløsning giver mere regularitet, fleksibilitet og kapacitet i togdriften. De

ønsker ligeledes, at der undersøges stop i Åbyhøj, Brabrand, Harlev-Framlev, Låsby og

Hårup. De mener blandt andet, at dette vil indfri banens potentiale til at understøtte

bæredygtig byudvikling og grøn mobilitetsadfærd. Ligeledes ønsker både 35B, 57F og

108K, at der i de kommende driftsoplæg for den eksisterende bane over Ry

opretholdes halvtimesdrift. De anfører, at der forventes en befolkningsvækst i Ry på

20% frem til 2030.

140B understreger vigtigheden af en fremtidssikret jernbane med dobbeltspor, da

man ellers risikerer at afskære sig fra at øge antal afgange i fremtiden.

Side 5/30

Banedanmarks kommentarer

Af forligskredsen bag aftalen om Infrastrukturplan 2035 har Banedanmark fået til

opgave at undersøge en enkeltsporet bane mellem Aarhus og Silkeborg. Banen er

planlagt betjent med batteritog. Banedanmark er desuden blevet bedt om at afdække

om linjeføringernes tracéer er egnet til en senere opgradering til dobbeltspor.

Det er korrekt, at med en dobbeltsporet bane vil det, jævnfør Trafikstyrelsens

forundersøgelse, være muligt at betjene strækningen med både to gennemkørende tog

i timen og to tog, der betjener de bysamfund, der ligger langs den nye bane. En

enkeltsporet bane med en anden trafikering vil dog også være i stand til at betjene andre

stationer undervejs.

De afsatte midler til at undersøge banen tager udgangspunkt i en enkeltsporet bane, og

en undersøgelse af en dobbeltsporet bane vil skulle besluttes af forligskredsen bag

undersøgelsen.

Banen generelt

20B mener, at man bør forsætte Letbanen til Silkeborg og dermed udbygge

letbanenettet, så det vil være første etape af en S-bane i Øst. 36B mener, at den nye

bane kun vil give fordele for folk, der bor i Galten, og at man derfor i stedet bør

forlænge den eksisterende letbane til Galten.

102K (Aarhus Kommune) påpeger, at byudviklingen i Harlev-Framlev, Aarslev,

Brabrand og Åbyhøj er meget afhængigt af om der er banebetjening og samtidig vil

det have en trængselsreducerende effekt på vejnettet i Aarhus.

35B mener, at en bane skal anlægges hvor der er byer og ellers vil det være spild af

penge. Derfor mener 35B, at der skal stoppes i alle byer undervejs.

101B og 128B mener, at en linjeføring til den nuværende Silkeborg station ikke

imødekommer fremtidens behov om en strategisk bedre placeret banegård mod nord,

hvor hovedparten af arbejdspladserne i fremtiden vil være. 101B påpeger, at boliger

og erhverv alle vil befinde sig mellem 5 og 10 km fra den nuværende banegård. Der

vil derfor være et behov for en banegård i nord og 101B påpeger at tidgevinsten på

14 minutter hurtigt bliver brugt hvis pendlerne skal bruge op til en halv time på at

komme fra stationen til arbejdspladsen.

131B spørger, om der vil etableres overkørsler af veje med bomme, eller vil løsningen

udelukkende bestå af broer/tunneller, hvis banen bliver anlagt.

Side 6/30

Banedanmarks kommentarer

Det er korrekt, at der kunne tænkes andre løsninger, hvor det i stedet for en jernbane,

var en letbane, der betjente strækningen. Forligskredsen bag undersøgelsen har valgt at

projektet skal undersøges, som en enkeltsporet jernbane, og det er således

udgangspunktet for den undersøgelse, som gennemføres nu.

Det er ikke en del af undersøgelsen at se på en ny station nord for Silkeborg.

Undersøgelsen er tilrettelagt som en undersøgelse af linjeføringer indenfor en meget

bred korridor – men som dog har Silkeborg Station og Aarhus H som endemål.

Alle der rejser med tog mellem Silkeborg Station og Aarhus H vil kunne opnå den samme

rejsetidsbesparelse, hvis den nye bane etableres, uagtet hvor langt fra banen de bor eller

arbejder.

Når en ny bane anlægges gennem et landskab, vil den krydse en række veje. Disse veje

vil enten blive krydset med en bro eller en tunnel, eller de vil blive omlagt eller nedlagt

afhængigt af trafikmængde.

Linjeføringer, generelt

8B, 22B og 29B kommenterer på de indledende kort fra Trafikstyrelsen, hvor banen

slår to sving væk fra motorvejen ved Galten og Låsby. Dette påpeger 8B vil ødelægge

mange markers arrondering og være til ulempe for de lokale. I stedet foreslår 8B og

22B, at banen efter Klank krydser motorvejen før Danish Agro og kører på sydsiden af

motorvejen helt til Låsby.

18B anbefaler, at en fremtidig jernbane bliver placeret nord om Framlev by for at

reducere støjgener.

108K (Silkeborg, Skanderborg kommune) vil i de kommende undersøgelser have

særlig fokus på, hvordan kommende stationer i Hårup, Låsby og Galten kan

understøttes bedst fra kommunernes side bl.a. med byudvikling, p-pladser,

stationsforpladser og sammenhæng til øvrig offentlig transport.

134B spørger til, hvor der påtænkes at gøre stop, og om der er en plan for at tog skal

stoppe i nogle af byerne, som de passerer.

Side 7/30

Banedanmarks kommentarer

Banedanmarks opgave er at undersøge mulige linjeføringer mellem Silkeborg og Aarhus

herunder de tre løsninger, C1, C3 og C4 fra Trafikstyrelsens forundersøgelse fra 2016.

Når linjeføringerne overordnet er fastlagt, vil der foregå en nærmere analyse og

optimering af linjeføringen. En linjeføring vurderes ud fra alle de parametre der er data

på, og efterfølgende gennemføres undersøgelser for at kvalificere disse data.

Linjeføringerne bestemmes ud fra et samlet billede af ulemper og fordele ved den enkelte

løsning.

Det er værdifuldt allerede på et tidligt tidspunkt at have en dialog med kommunen om

stationsområdet ved de mulige stationer. Banedanmark har undersøgt den

enkeltsporede bane med en station i Galten, hvor togene kan krydse hinanden.

Banedanmark har derudover undersøgt de køreplanstekniske muligheder for stationer i

Hårup, Låsby og Harlev, men den endelige beslutning om stationer træffes af politikerne.

Linjeføring C1

1B, 2B, 10B, 11B, 12B, 13B, 15B, 16B, 17B, 23F, 31B, 37B, 39B, 41B, 42B, 43B, 44F, 45B,

55B, 59B, 60B, 61B, 63B, 68B, 71B, 73B, 82B, 83B, 84B, 89B, 93B, 95B, 99B, 103B, 104B,

105B, 106B, 110B, 111B, 112B, 113B, 114B, 119B, 120B, 121B, 122B, 126B, 127B, 143B

mener, at C1 langs motorvejen og Nordskovvej er bedst.

54F mener, at C1 er den mindst ringe løsning af de fremlagte.

2B påpeger, at en senere udbygning uden om Silkeborg centrum vil være en fordel for

gods fra Aarhus til Herning. 31B og 63B taler for C1, som det mest bæredygtige valg,

der kan gennemføres uden ødelæggende indgreb på naturen.

12B, 44F og 45B mener, at der med fordel kan etableres et stoppested nærved

pendler-parkeringspladsen ved motorvejen. 12B mener at C1, som linjeføring vil sørge

for, at man kan undgå unødvendig fældning af Linå Vesterskov (som er fredskov) og

samtidig sikre, at Sejs-Svejbæk kan fortsætte sin positive vækst, som Silkeborg

Kommunes tredjestørste byområde.

Med håb om bevarelse af Linå Vesterskov, er det 91B’s ønske at få C1 med i næste

undersøgelsesfase (VVM).

44F har lavet en undersøgelse, som viser at 94% af 617 borgere i lokalområdet støtter

C1-linjeføringen.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark anerkender, at mange støtter op om C1 linjeføringen. I den indledende

undersøgelse har Banedanmark i en bred korridor undersøgt linjeføringer, herunder C1,

C3 og C4 fra Trafikstyrelsen forundersøgelse fra 2016. C1, C3 og C4 er sammen med

andre linjeføringer, som Banedanmark har fundet relevante, fremlagt i et

beslutningsgrundlag til politisk beslutning. Det vil således være en politisk beslutning,

hvilke løsninger der skal undersøges på fase 2 niveau i henhold til Ny

Anlægsbudgettering herunder miljøkonsekvensvurderes.

Natura 2000, og naturen som helhed, er et vigtigt parameter, når de forskellige løsninger

vurderes. Det indgår i vurderingen af løsningerne, som en del af de miljømæssige hensyn.

Side 8/30

Linjeføring C1

73B er bekymret for nedskæring i afgange på den eksisterende linje, negative

indvirkninger på natur og miljø, samt trafikale udfordringer.

76B bemærker, at C1 kan afbøde konsekvenserne af eventuelle støjgener, da

baneføringen alligevel vil blive overdøvet af den parallelt løbende motorvej.

78B modsætter sig linjeføringsforslagene C3 og C4. 78B synes i det hele taget, at det

er hverken gennemtænkt eller hensigtsmæssigt, at tog af den kaliber, skal passere

forbi daginstitutioner, da det vil medføre gener for børnene. I stedet håber 78B, at C1

bliver taget i betragtning, da denne linjeføring vil have mindre påvirkning.

80B noterer sig, at det lokalpolitiske ønske om at føre den nye bane (C1) uden om

Sejs-Svejbæk, vil forlænge nyanlægget med godt syv kilometer (20-25%). Det vil

sandsynligvis fordyre projektet og forringe mulighederne for at lave dobbeltspor på

dele af strækningen inden for den økonomiske ramme. I stedet anbefales det, at sporet

mellem Silkeborg og Svejbæk Station bliver genbrugt og at dele af strækningen øst

for Sejs-Svejbæk udvides til dobbeltspor.

81B fremsætter, som det eneste krav til den nye bane, at forbindelsen føres under

Frederiksberggade og videre til Hårup, langs Nordskovvej og derefter langs

motorvejen til Aarhus. Ved at anlægge fremtidige togstrækninger parallelt med

motorvejene - i lighed med togbanen fra København til Korsør - er det 81B’s opfattelse,

at store besparelser kan opnås, hvis der på dele af strækningen kræves støjværn.

Endelig vil det ikke give mening, hverken økonomisk eller moralsk at bibeholde

banestrækningen fra Silkeborg til Ry, for blot at samle få passagerer op i Laven.

86B foreslår, at den kommende linjeføring løber langs motorvejen, hvor den kan

kobles på i Brabrand og videre til Årslev med efterfølgende stop i Harlev syd for

motorvejen. Dette er fordi, at indbyggerne i Harlev og omegn har nem adgang til den

placering. Hvis ikke Harlev tildeles en station, så ønskes heller ikke en linjeføring nær

Harlev, da togkørsel blot vil være til stor gene og belastning i boligområdet. Alternativt

kunne en anden linjeføring etableres omkring Herskind – Sjelle, påpeger 86B.

44F, 55B og 92B er ikke tilhængere af baneprojektet, som grundlaget fremlægges.

Men, hvis det skal gennemføres, så vil C1 være at foretrække. De angiver som

begrundelse, at C1 giver bedre muligheder for betjening af nye boligområder nord for

Silkeborg.

96B påpeger, at til en lokal afstemning havde et overvejende flertal af indbyggerne i

Sejs-Svejbæk stemt for C1 linjeføringen.

44F, 45B og 99B mener, at C1 skåner indbyggere i Sejs-Svejbæk for støjgener og

krænker ikke Natura 2000 området i samme omfang som de øvrige to linjeføringer.

Samtidig påpeger 99B, at C1 ikke forværrer jernbanens barrievirkninger yderligere. C1

passerer et mindre område parallelt med motorvejen, mens C3 og C4 passerer et ca.

4 gange så langt Natura 2000 areal nær ved, og sideløbende med Remstrup Å

(Gudenå). 99B bemærker, at passagerer fra Silkeborg Nord, lettere vil kunne betjenes,

hvis en station blev etableret i Hårup på C1 linjeføringen. I fremtiden vil C1 lettere

kunne udbygges sammenlignet med linjeføringerne gennem Sejs-Svejbæk, hvor et

eventuelt dobbeltspor vil kræve massiv ekspropriering og medføre støjgener.

104B spørger, om C1 kunne lægges helt om fra Bording, over Bolshøj Huse, syd om

Skægkær og etablere en ny station ved krydsning af Rute 52 og motorvej 15 mellem

Skægkær og Balle i Silkeborg. Spørgeren har vedlagt en skitsetegning af et nyt tracé

fra Bording til Aarhus over Galten med placering af en ny station i Silkeborg Nord.

104B mener, at en omlægning af tracéet fra Bording vil løse et trafikalt problem med

at krydse motorvejen inden tilslutningen på eksisterende banetrace ved Brabrand.

Side 9/30

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark takker for de mange argumenter for C1 linjeføringen, samt variationer

som betjener andre bysamfund.

C1 er en af i alt 6 løsninger, der nu er forelagt forligskredsen til politisk beslutning.

Forslag om at starte den nye bane vest for Silkeborg ligger udenfor projektets

undersøgelsesområde og er derfor ikke undersøgt.

Linjeføring C3 og C4

2B og 54F påpeger, at disse linjeføringer vil udnytte kapaciteten på strækningen

Svejbæk-Silkeborg og at linjeføringerne dermed vil betyde en begrænsning for den

eksisterende bane. 15B mener, at disse linjeføringer vil ødelægge Sejs-Svejbæk

charmen.

23F, 43B og 54F påpeger, at man med disse løsninger risikerer at reducere borgerne i

Sejs-Svejbæks adgang til Linå Vesterskov. 23F påpeger, at man ikke bør overveje en

linjeføring, som går igennem et område som kommunen har defineret som

bevaringsværdigt landskab, med særlige drikkevandsinteresser og beskyttet natur.

Både det kommunale og nationale fokus med at beskytte og bevare vores eksisterende

natur og skovarealer vil ikke blive mødt med linjeføringerne C3 og C4.

42B og 71B stiller sig i særdeleshed kritisk an mod linjeføringsforslagene C3 og C4,

hvis anlæggelse gennem Linå Vesterskov ville være en natur- og miljømæssig

uoprettelig gerning.

77B bakker op om C3 og C4, dog under forudsætning af, at den nye bane passerer

Svejbæk Station.

Efter 80B’s mening, ser det umiddelbart ud til, at C4 er den mest naturskånsomme

løsning af de tre forslåede linjeføringer. Såfremt der vælges en linjeføring igennem

Sejs-Svejbæk, er det for 80B afgørende, at stop etableres på Svejbæk Station og at

jernbanen ikke udvides til dobbeltspor på grund af ekspropriationer. 80B ønsker

samtidig, at overgange i byen forbliver åbne og at støjværn ikke sættes op.

45B, 55B og 92B fraråder gennemførelsen af C3 og C4, som to linjeføringer med størst

ødelæggende konsekvenser for områdernes naturværdier, men også for de mange

borgere, som vil blive påført gener af forskellig karakter, herunder støj og forøgede

bomtider. Sejs-Svejbæk er i forvejen udfordret af dens beliggenhed og manglede

muligheder for trafikal udvikling, hvorfor øget togdrift igennem byen med C3 og C4,

vil kun forværre flaskehalsen ved byens tre indfaldsveje.

Som den største lodsejer på C3-linjeføringen udtrykker 93B bekymring over de natur-

og bymæssige konsekvenser det vil få, hvis linjeføringerne C3 og C4 gennemskærer

Sejs-Svejbæk og Linå Vesterskov. 93B opfordrer til at hensynet til natur og bysamfund

ikke må overskygges af økonomi.

44F og 95B gør opmærksom på, at en afgørende og potentielt altødelæggende

beslutning kan bremse den gode byudvikling i Sejs-Svejbæk og splitte byen yderligere

i to dele med linjeføringerne C3 og C4. Konsekvenserne ved C3 og C4 vil afspejle sig i

massiv ekspropriation af ejendomme langs linjeføringerne, større støj- og trafikgener

på grund af øgede bomtider, samt tiltagende utryghed ved hurtigkørende tog. 95B

advarer om, at statens kortsigtede økonomiske incitamenter ikke må være

udslagsgivende i sagen.

45B, 55B og 104B fraråder videreførelsen af C4 og C3 som mulige linjeføringer med

store negative konsekvenser for indbyggerne i Sejs-Svejbæk.

Side 10/30

Banedanmarks kommentarer

I næste fase vil de udvalgte linjeføringer blive undersøgt på en række parametre, hvor

naturinteresser er en af de ting, som vil blive undersøgt til bunds ved hjælp af

kortmaterialer og biologer, som laver feltundersøgelser i området. Linjeføringerne vil

også blive undersøgt på en række andre parametre, og det vil være en samlet vægtning

af alle parametre, som vil kunne udgøre grundlaget for en politisk beslutning om en

linjeføring.

Side 11/30

Overkørsel 56

108K (Silkeborg Kommune) anbefaler, at overkørsel 56 løses ved at føre jernbanen

under Frederiksberggade.

108K (Silkeborg Kommune) påpeger, at en nedgravning vil medføre at jernbanen ikke

er en barriere i midtbyen som den er i dag.

125B ser med bekymring på, at området ved Århusvej/Nordskovvejen vil blive påvirket

af C1. 125B udbygger idéoplægget ”Skøn på Silkeborg” med bidrag til, hvordan

baneterrænet i Silkeborg kan gribes anderledes an. 125B foreslår en metrolignende

løsning, hvor banen graves ned hele vejen igennem Nordskoven, langs Nordskovvejen,

så banestrækningen først kommer op i niveau med Herning motorvejen. 125B

anerkender dog, at denne løsning er dyrere, men fordelene opvejer langt de øgede

omkostninger, idet en enkelt- og dobbeltsporet løsning kan bygges uden større

indgriben i natur og biodiversitet. 125B pointerer, at nedgravningen af banelegemet

igennem Silkeborg løser få, men væsentlige udfordringer; tog kan opretholde en

hastighed over 50 km/t uden at forstyrre biodiversitet (flagermusene); støjgener for

borgerne, som bor på strækningen langs C1, begrænses; og de trafikale udfordringer

ved overkørsel 56 løses med en bane under jorden. Lignende løsning kan

implementeres på linjeføringerne C3 og C4, hvor baneføringen skulle strække sig

igennem Linå Vesterskov.

Banedanmarks kommentarer

Frederiksberggade har igennem mange år været et sted, hvor det er svært at designe en

god løsning til krydsning af banen uden en overkørsel med bomme. Det skyldes, at

Frederiksberggadekrydset er et stort kryds, der ikke nemt kan hæves eller sænkes.

Samtidig er Silkeborg Station og Remstrup Å anlægstekniske bindinger, som gør det

svært at hæve eller sænke jernbanen.

Banedanmark har fået til opgave at analysere mulighederne i forhold til vejkrydset

grundigt. I dette arbejde er Banedanmark i dialog med Silkeborg Kommune og vil bruge

Silkeborg Kommunes vejdata i de videre undersøgelser. Banedanmark har modtaget et

forslag fra borgergruppen ”Skøn på Silkeborg”, og denne løsning er særskilt blevet

gransket.

Sejs-Svejbæk

3B, 4B, 10B, 11B, 16B og 31B udtrykker modstand mod en ny jernbane og påpeger at

en linjeføring som f.eks. C3 vil gennemskære byen og naturen med en del gener til

følge. 4B mener desuden, at øget trafik på banen vil medføre yderligere kødannelse

på Borgdalsvej i myldretiden. 10B udtrykker bekymring over, om en bane igennem

Sejs-Svejbæk vil have store konsekvenser for skolevejene og sikkerheden for børnene

i eventuelle krydsninger af banen.

41B og 44F påpeger, at der stort set ikke er nogen pendlere fra Sejs-Svejbæk i dag, og

at et nyt stop, eller udvidet drift igennem byen slet ikke giver mening i forhold til

mængden af passagerer.

12B, 23F, 31B og 41B påpeger, at det er problematisk at banen skærer igennem byen

hvilket medfører, at al trafik skal igennem vejkrydset ved skolen. Hvis trafikken stiger

på strækningen, vil det give yderligere problemer i ”peak hours”.

23F mener, at man skal undersøge den ekstra ventetid ved bommene, som borgerne

i Sejs-Svejbæk får i forhold til den tidsgevinst der er for de rejsende med toget fra

Sejs-Svejbæk.

34B og 73B påpeger, at gode togforhold bl.a. har bidraget til den øgede tilstrømning

af borgere i Sejs-Svejbæk. Men udsigterne til nedskæringer i afgange på den

eksisterende bane over Ry har fået 44F og 73B til at råbe op om, at den nye jernbane

ikke kun skal komme borgere i Silkeborg til gode.

41B og 76B gør ligeledes opmærksom på, at trafikbelastningen i lyskrydset ved

Borgdalsvej, Tyttebærvej og Julsøvej, vil blive yderligere tynget i

spidsbelastningsperioder, hvis bomanlæggene skal gå ned hver 10 minut i ca. 2-3

minutter per gang for seks toge i timen. Efter et udførligt regnestykke, vurderer 76B,

at bommene sammenlagt skal være nede mellem 12-18 minutter pr. time, altså 20 til

30 procent af tiden. Det vurderes derfor, at myldretidstrafikken i Sejs-Svejbæk ikke kan

afvikles effektivt mellem bommenedgangene, hvis der fremadrettet skal køre seks tog

i timen igennem byen.

31B, 44F og 92B påpeger, at en station i Hårup også vil være attraktiv for Sejs-Svejbæk

og for andre beboelsesområder i det nordlige og østlige Silkeborg. 31B, 37B, 46F og

47B tilslutter sig et forslag om at omdanne den eksisterende bane mellem Laven og

Silkeborg til en natursti. I stedet foreslås det at slutte den eksisterende bane fra

Skanderborg til den nye bane mellem Aarhus og Silkeborg nord for Laven, hvor togene

vil blive ført ind til Silkeborg med C1, og hvor et stop i Hårup skal erstatte en nedlagt

Svejbæk Station. Ideen bag forslaget er bl.a. at skabe attraktive og rekreative områder

omkring Silkeborgsøerne.

99B mener, at ved C3 og C4, vil et øget antal gennemgående og hurtigkørende tog

gennem Sejs-Svejbæk, gøre det besværligt, at krydse jernbanen trygt.

80B anbefaler en linjeføring, der muliggør en tilkobling af Svejbæk Station på den nye

bane.

83B mener, at flere tog igennem Sejs-Svejbæk vil belaste togovergangene yderligere

i byen, hvilket vil medføre en væsentlig negativ indflydelse på afvikling af den øvrige

trafik. 83B pointerer, at indbyggerne i Sejs-Svejbæk vil blive hårdt påvirket af behovet

Side 12/30

for ekspropriation, hvis det politisk besluttes at jernbanen skal udvides til dobbeltspor

ifm. en senere hastighedsopgradering til 200 km/t.

94F foretrækker linjeføring C1, da banen omkring Sejs-Svejbæk ellers skal have op til

6 togpassager i timen. Ifølge 94F vil dette bevirke en yderligere trafikal belastning i de

tre vejoverføringer (Lyngårdsvej, Kildevej og Borgdalsvej).

108K (Silkeborg, Skanderborg kommune) mener, at en undersøgelse af C3 bør

indeholde en analyse af, hvorvidt stationen i Sejs-Svejbæk bør flyttes, så den endnu

bedre kan betjene Sejs-Svejbæk og Hårup.

Side 13/30

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark er blevet bedt om at undersøge en enkeltsporet jernbane mellem Aarhus

og Silkeborg. På nuværende tidspunkt i undersøgelsen præsenteres der 6 løsninger til

forligskredsens beslutning, som efterfølgende tager stilling til, hvilke der skal arbejdes

videre med. Tre af disse løsninger er allerede beskrevet i grove træk, hvoraf to af disse

mulige løsninger benytter den eksisterende bane fra Sejs-Svejbæk ind til Silkeborg. Hvis

en af disse løsninger bliver valgt, vil det betyde, at der ville komme flere tog gennem

byen. Som udgangspunkt vil man ikke opgradere den eksisterende bane som led i

undersøgelsen, og derfor vil det stadig være de eksisterende overkørsler, som skal stå for

krydsningen af jernbanen.

Da de enkelte køreplaner først bliver besluttet senere, er det for tidligt at regne på, hvor

lang nedetiden på bommene er ved den enkelte overkørsel.

Banedanmark har ingen planer om, at dele af den eksisterende bane skal nedlægges, og

det indgår heller ikke i kommissoriet for undersøgelsen. Det fremgår af kommissoriet, at

formålet med undersøgelsen er at reducere rejsetiden fra Herning og Silkeborg til Aarhus.

Forslaget om at nedlægge dele af den eksisterende bane bidrager ikke til dette.

Banedanmark vurderer ikke, at en flytning af stationen i Svejbæk til Hårup vil forbedre

den kollektive trafikbetjening i området, da en station i Hårup ikke vurderes at have et

større opland end den eksisterende station i Svejbæk. Et stationsopland anses

almindeligvis at være en afstand på maksimalt 1.500-2.000 meter fra boliger og

arbejdspladser til stationen.

Låsby

48B mener, at en ny jernbane skal betjene alle byer på ruten, men allerhelst Låsby.

Såfremt der ikke kommer stop i Låsby, mener 48B, at borgerne her (2200 beboere) bør

kompenseres med samlet 1 mia. kr.

87B er pendler fra det nordlige Silkeborg til Aarhus Midtby og hilser den nye bane

velkommen. 87B har dog fravalgt togtransport på grund af bøvl med at komme ind til

den nærliggende station. 87B forklarer, at vedkommende kan lokkes til at lade bilen

stå hjemme, hvis en station etableres ved Låsby.

56B og 88B mener, at Låsby er et trafikalt knudepunkt mellem Hammel, Skanderborg,

Ry og Silkeborg. 56B og 88B undrer sig over, at man ikke påtænker et stop i Låsby,

særligt fordi mange borgere pendler dagligt til både Aarhus, Silkeborg og Herning fra

Låsby. Med en station i Låsby vil rejsende måske overveje tog frem for bil som det

mest praktiske valg.

123F udtrykker manglende interesse for en ny jernbane, fordi de foreslåede løsninger

er hverken økonomisk forsvarlige eller forudset til at stoppe i Låsby. Selvom 123F

noterer sig, at Låsby ikke er verdens navle, har byen alligevel en strategisk god

placering i jernbanenettet, hvor 3 trafikerede veje krydser hinanden. I stedet ønsker

48, 54F og 123F, at man styrker busdriften på motorvejen mellem Aarhus og Herning

frem for at bygge nye jernbaner, som kun vil medføre støjgener og ødelæggelse af

natur. 123F finder således ingen rimelig grund til at støtte op om en ny linjeføring, som

ikke gør stop i (nærheden af) Låsby.

56B og 133B henstiller til, at Banedanmark tilgodeser nuværende og kommende

borgere i Låsby og omegn med et trinbræt.

141B retter kritik mod planerne om at lægge jord til en ny jernbane i Låsby.

Side 14/30

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark er blevet bedt om at undersøge en enkeltsporet jernbane mellem Aarhus

og Silkeborg, hvor togene får behov for at krydse hinanden undervejs.

Banedanmark undersøger om det køreplansteknisk kan lade sig gøre at stoppe i flere

byer med en enkeltsporet jernbane (f.eks. i Låsby). Banedanmark har endnu ikke lavet

deciderede oplandsanalyser eller miljøvurderinger af de mulige stationsplaceringer.

Banedanmark er ligeledes blevet bedt om at afdække om linjeføringernes tracéer er

egnet til en senere opgradering til dobbeltspor. Såfremt Banedanmark skal igangsætte

en fuld fase 2 undersøgelse i henhold til Ny Anlægsbudgettering af en dobbeltsporet

jernbane og stationer, vil det kræve at forligskredsen udvider Banedanmarks mandat til

at undersøge sådanne løsninger.

Galten

40F, 65B, 139B og 142B tager vel imod en ny togstation til Galten. 51F er en

borgergruppe, der har 1553 underskrivere. De anbefaler en station i Galten-Skovby og

har skitseret forslaget på følgende kort. De mener, at placeringen er perfekt i forhold

til at sikre relativ lille støjpåvirkning af naboerne, gode muligheder for parkeringsplads

og dermed et godt bud på en pendlerstation.

Side 15/30

142B gør opmærksom på et stort, attraktivt areal i Skanderborg Kommunes ejerskab,

syd for hovedvejen A-15 mellem Aarhus og Silkeborg, kunne umiddelbart være

interessant at undersøge til dette formål.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark undersøger en station i Galten, hvor togene kan krydse på den

enkeltsporede bane. Der undersøges forskellige beliggenheder til en sådan station, men

Banedanmark takker for forslagene som vil blive vurderet.

Harlev-Framlev

De nuværende transportmuligheder i Skovby opfylder ikke 66B’s behov, hvorfor bil er

det foretrukne valg. 66B ser derfor frem til at der etableres stoppesteder i de

mellemliggende byer på strækningen mellem Aarhus og Silkeborg.

49F, 53F og 79B ser positivt på en ny bane, der styrker dækning af den kollektive trafik

mellem Harlev-Framlev og Aarhus og Silkeborg, men betinger dog sin støtte til

projektet. 49F, 53F og 79B understreger, at støtten er betinget af, at der på

strækningen Brabrand-Skovby skal vælges en linjeføring langs Herningmotorvejen.

49F, 53F, 58B og 79B begrunder det med, at der er størst behov for en linjeføring her,

men også, at det skal forhindre, at naturlandskab, landbrug og landsbyer i og omkring

Lyngbygård ådal belastes af yderligere en trafikkorridor. 79B slår samtidig fast, at en

ny bane kan kun komme borgerne til gode, hvis en station etableres i Harlev-Framlev.

49F og 102K (Aarhus Kommune) påpeger, at Harlev-Framlev er udpeget til byudvikling

med flere boliger og mere erhverv. 102K (Aarhus Kommune) arbejder på en lokalplan

for et erhvervsområde på i alt 183 ha nord for Harlev.

Syd for Herningmotorvejen er 102K (Aarhus Kommune) i gang med at udarbejde en

helhedsplan for boliger i Ny Harlev. Arealet omfatter 276 ha.

Side 16/30

102K (Aarhus Kommune) ønsker, at en kommende linjeføring undgår at gennemskære

byudviklingsområderne og foreslår en linjeføring langs motorvejen.

50B og 102K advarer mod, at linjeføringen føres nord om det planlagte

erhvervsområde – da der så vil være for langt til boligområderne fra en eventuel

station. Ligeledes vil en linjeføring syd for det nye boligområde betyde at færre

pendlere, som kommer til at arbejde i den kommende erhversområde vil kunne

benytte en eventuel station.

102K (Aarhus kommune) ønsker en station i Harlev/Framlev og foreslår en

stationsplacering som er markeret på kortet med en ring. Dog ønsker de særligt fokus

på trafiksikre krydsningsmuligheder for gående og cyklister på tværs af motorvej og

jernbane.

50B og 140B ønsker sig et trinbræt i Harlev/Framlev.

Side 17/30

Banedanmarks kommentarer:

Banedanmarks oplæg indeholder en station i Galten, men undersøger desuden

perspektiverne i andre stationer på ruten. Dette bliver undersøgt med udgangspunkt i,

hvor det giver mening at lade togene krydse på en enkeltsporet bane. Hvilke stationer

der skal undersøges i en miljøkonsekvensvurdering, skal det besluttes politisk.

Banedanmark noterer sig Aarhus Kommunes ønsker til en kommende linjeføring,

herunder specificeringen af de mulige byudviklingsområder. Det er netop den type

information, der blandt andet vil indgå i overvejelserne for et linjeføringsforløb.

I forhold til krydsning af jernbanen vil der blive anlagt trafiksikre krydsninger af

jernbanen – som oftest er i forbindelse med krydsende veje.

Årslev

24F mener, at der skal kigges nærmere på et stop i Årslev pga. øget vækst i området.

I Lyngby er borgerne indespærret af motorvejen og jernbanen, og hvis de skal

indespærres yderligere, ønsker de en station.

97B mener, at en udfletning ved Årslev er ønskværdig, da banen bliver kortere. Man

undgår en tidligere losseplads og sparer ligeledes tid ved ikke først at svinge mod

nord. 97B mener samtidig, at man bør anlægge en parkeringsplads i forbindelse med

en station i Årslev. 97B foreslår en tunnel under Silkeborgvej i samarbejde med

kommunen.

102K (Aarhus Kommune) er i gang med en byudvikling af området ved Årslev og

fremfører at også dette område ville have stor gavn af en station.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark blevet bedt om at undersøge mulige linjeføringer til en enkeltsporet

jernbane mellem Aarhus og Silkeborg. Uanset løsning er der ikke på nuværende

tidspunkt lagt op til en station i Årslev – alene af den årsag, at Banedanmarks mandat

kun rækker til at undersøge en nyanlagt enkeltsporet jernbane.

Årslev ligger på den

eksisterende bane mellem Århus og Langå og er derfor ikke en del af Banedanmarks

undersøgelsesområde.

Side 18/30

Brabrand

2B mener, at der med Aarhus Kommunes planer om at etablere BTR forbindelse

mellem Brabrand og Aarhus Universitetshospital også vil være behov for en station i

Brabrand.

52F påpeger, at Brabrand-Årslev er i vækst, og mener derfor at der bør indtænkes en

placering af Brabrand Station.

69B føler sig forfordelt af Banedanmarks beslutning om genåbningen af en række

stationer i de mindre byer ved Aalborg og på Fyn, som i øvrigt har et langt mindre

befolkningsgrundlag, end de vestlige forstæder, hvis adgang til jernbanetrafik, i

forvejen er for ringe. 69B kommer derfor med et opråb til Banedanmark om endelig at

få bygget en togstation i Brabrand på strækningen mellem Aarhus og Silkeborg.

102K (Aarhus Kommune) udtrykker glæde over, at Brabrand er med i Infrastrukturplan

2035. Men ønsker samtidig at stationsprojektet ved Brabrand fremrykkes.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmarks undersøgelse omhandler en enkeltsporet jernbane mellem Aarhus og

Silkeborg. Brabrand Station vil ligge på den eksisterende bane før toget mod Silkeborg

grener fra det nuværende jernbanenet. Brabrand Station er som særskilt projekt vedtaget

i den politiske aftale Infrastrukturplan 2035. Der vil derfor blive undersøgt en station i

Brabrand, men det bliver ikke gennemført som en del af dette projekt, og det er endnu

ikke besluttet, om toget mellem Aarhus og Silkeborg skal stoppe på stationen.

Åbyhøj

102K (Aarhus Kommune) ønsker desuden en ny station i Åbyhøj som er et

byudviklingsområde i Aarhus kommune.

Banedanmarks kommentarer

En station i Åbyhøj vil ligge på den eksisterende bane før toget mod Silkeborg grener fra

til den nye Aarhus-Silkeborg bane. Det eksisterende jernbanenet er ikke en del af

undersøgelsesområdet for dette projekt, hvorfor en station i Åbyhøj heller ikke er en del

af dette undersøgelsesområde.

Arealforhold

9B, som repræsenterer Lyngbygård Gods, udtrykker bekymring for, om godsets

marker bliver overskåret af en kommende jernbane. Såfremt godsets jorde

gennemskæres, mener 9B, at det vil kræve en tunnel eller en bro hvor større

landbrugsmaskiner kan krydse banen. 9B anfører, at afståelse af jord, vil betyde at

godset ikke kan drives videre i den nuværende form.

Side 19/30

Banedanmarks kommentarer

Når der bygges en ny jernbane gennem det åbne landskab, vil den gennemskære

marker, og nogle jordbesiddere vil ende med at have jord på begge sider af banen. Dette

er en kendt problematik for Banedanmark og kan løses på forskellige måder. For det

meste vil de broer, der bygges blive etableret så landbrugsmaskiner kan krydse dem.

Dette kan dog resultere i omvejskørsel for den enkelte lodsejer. Der kan dog også foregå

en omfordeling af jorde hvor lodsejere på hver side af banen bytter jord, så de sidder

tilbage med samlede marker. Dette vil ofte ske som en frivillig aftale, men det kan også

foregå gennem ekspropriation.

Kollektiv trafik

2B og 44F påpeger, at projektet er en fantastisk mulighed for at flytte rejsende til

kollektiv trafik.

80B glæder sig over, at den kollektive transport mellem Midt- og Østjylland, endelig

bliver fremtidssikret.

9B og 36B påpeger, at man burde lave en udbygning af Silkeborg motorvejen med et

3. spor som reserveres til miljøvenlige førerløse busser mellem Aarhus og Silkeborg.

71B, 85B, 94B, 113B, 118B, 124B og 132B mener desuden, at samme transportopgaver

kan løses mere miljøvenligt med hurtigbusruter, som ovenikøbet kan indføres langt

hurtigere til langt færre økonomiske omkostninger.

129B gør sig blot tre bemærkninger; C1 kan være en forlængelse af Aarhus Letbane til

Silkeborg; Natursti Resenbro – Silkeborg kan være en del af løsningen; og en eventuel

omstigning til jernbanenettet kan foregå ved Silkeborg Station.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmarks opgave er at undersøge en enkeltsporet jernbane mellem Aarhus og

Silkeborg. Det er ikke Banedanmarks opgave at vurdere om en motorvejsløsning eller

hurtigbusser vil være en mulighed.

Rejsetid

2B mener, at det er vigtigere at mange mennesker bruger banen end kortere rejsetid

for færre brugere. 2B påpeger, at der i trafikplanlægning skal tages højde for

udgangspunkt og rejsens endemål og ikke kun i stationer.

2B har lavet en række beregninger, der konkluderer, at C3 kun giver fordele til dem

som arbejder i de to bycentre (Silkeborg og Aarhus).

18B påpeger, at ønsket om en 14 minutters besparelse, inklusiv ét stop på linjen, vil

medføre at de små bysamfund på strækningen ikke bliver betjent, men derimod kun

får alle generne ved en sådan togforbindelse. 30B mener til gengæld, at

tidsbesparelsen ved en ny bane vil blive mindre, fordi hun mener, at der vil blive anlagt

mange stationer på banen.

19B gør opmærksom på hvor store personlige konsekvenser det vil have for ham hvis

den nye togforbindelse reducerer betjening på den eksisterende bane. Desuden

mener 19B at kort transporttid mellem Silkeborg og Aarhus kun vil komme de få til

gode.

36B påpeger at det ikke er endeligt undersøgt om der er 14 minutters besparelse i

rejsetid. Det er derfor ikke tydeligt for 36B hvordan de 14 minutter er beregnet.

48B spørger hvor tidsbesparelsen regnes fra.

54F stiller sig tvivlende over for, om borgere nord for Silkeborg vil transportere sig til

stationen, og mener, at transporten til stationen skal medregnes. 54F mener samtidig

at projektet favoriserer borgerne i Silkeborg Midtby og ikke boligområderne i de

mindre samfund.

97B mener, at en bane bør betjene dem som bor langs med den, og ønsker derfor

flere lokale stop frem for hurtigtog mellem Aarhus og Silkeborg.

9B og 24F påpeger, at man kunne skaffe en tidsbesparelse på den nuværende jernbane

ved at nedlægge nogle af de nuværende stop. Dette ville spare milliarder og medføre

færre gener for mange hvor en ny jernbane skulle ligge.

130B takker Banedanmarks initiativ for at undersøge muligheden for en ny jernbane.

130B stiller sig dog alligevel tvivlende over for, om en ny bane er hensigtsmæssig, når

den eksisterende kan opgraderes. Hvis målet med en ny bane er at spare rejsetid

mellem Silkeborg og Aarhus, hvor meget rejsetid ville man egentlig kunne hente ved

at opgradere den nuværende jernbane med hurtigkørende el-tog, spørger 130B. 130B

påpeger ligeledes, at et skift i Skanderborg frem for i Aarhus, ville spare mange

rejsende fra Silkeborg/Herning langt mere tid. 130B spørger også, om der foreligger

skøn på konsekvenserne af togtrafikken, hvis den nye bane indebærer en halvering af

afgange fra Laven, Sejs-Svejbæk, Ry, Alken, Skanderborg, Hjørring, Viby J. osv. Endelig

spørger 130B, om den ekstra miljøbelastning er så meget mindre end den

Side 20/30

miljøbelastning, man sparer ved mindre trafik mellem Silkeborg, Låsby, Galten og

Aarhus, når anlægsomkostningerne af den nye jernbane er indberegnet.

Side 21/30

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark har siden høringen undersøgt en ny bane mellem Aarhus og Silkeborg

nærmere. Som en del af undersøgelsen indgik også samfundsøkonomiske analyser. Heri

indgik, blandt andet, en analyse af forskellige måder at betjene banen. Den

samfundsøkonomiske analyse indgår som en del af det oplæg til politisk beslutning. Heri

gør Banedanmark rede for fordele og ulemper ved forskellige måder at betjene banen.

Det vil være en politisk beslutning, hvor der skal etableres stationer på den nye bane.

Grunden til, at man endnu ikke kan beregne den endelige rejsetid, er, at det endnu ikke

besluttet,

hvilken

linjeføring

hvilke

stop

der

skal

være

undervejs.

Rejsetidsbesparelsen er hidtil antaget i forhold til den nuværende baneforbindelse

mellem Aarhus og Silkeborg. De forskellige linjeføringer vil medføre mindre forskelle i

rejsetid, men vurderingen af en rejsetidsbesparelse på 14 minutter er foretaget på C3

inklusiv et stop undervejs i Galten. Den endelige rejsetidsbesparelse vil kunne beregnes

igen, når der er valgt linjeføringer, og hvilke stop der skal gøres undervejs.

Det er korrekt, at man ved at springe standsninger over på den eksisterende bane

Silkeborg-Skanderborg-Aarhus vil kunne reducere rejsetiden mellem Silkeborg og

Aarhus. Dette ville give reduceret rejsetid til folk mellem Silkeborg og Aarhus. Dels findes

sådan et tog allerede i dag (Rex-toget), og det er i forhold til dette tog, at en ny

hurtigforbindelse via den nye bane vil kunne spare rejsende mellem Silkeborg og Århus

for 14 minutters rejsetid. Dels vil det betyde, at hvis Rex-toget stopper med at betjene

f.eks. Hørning og Viby Jylland, så vil det være andre tog, der skal betjene disse stationer,

med øget rejsetid for disse tog til følge.

Trafikering

6B, 7B, 62B, 75B, 109B, 114B, 115B mener, at en ny bane vil forringe den eksisterende

bane over Skanderborg og medføre, at flere langs denne strækning vil tage bilen. 36B

forventer en stor passagernedgang på den eksisterende bane over Ry og mener

samtidig, at man skal sikre sig at operatørerne vurderer, at det er rentabelt at drive

den nye jernbane.

44F mener, at C1 ikke vil være en konkurrent til de eksisterende forbindelser og

dermed vil det være mere sandsynligt at halvtimesdriften opretholdes på den

eksisterende bane.

70B håber, at halvtimesdriften bevares på den velfungerende sydlige strækning

mellem Aarhus og Silkeborg. I tilfælde af, at togdriften reduceres på den eksisterende

strækning, er det 70B’s stærke forventning, at de afledte konsekvenser af en sådan

beslutning, bliver grundigt analyseret og vurderet, så beslutningstagerne får mulighed

for at træffe beslutning på et oplyst grundlag.

74B ønsker at vide, om den nye bane er projekteret til mere end 2 tog pr. time i hver

retning. I så fald kan en S-togs lignende drift, med hyppigere afgange, end blot hver

halve time, være attraktivt mellem Aarhus og Silkeborg. Samtidig opfordrer 74B til at

undersøge muligheden for opstillingsspor eller vendespor på Silkeborg Station for at

afhjælpe effekterne af forsinkelser på de øvrige afgange.

75B advarer om, at nedskæringen i afgange på denne strækning, vil medføre

affolkning og yderligere belastning af indfaldsvejene til Silkeborg og Aarhus. Der

opfordres kraftigt til at en sådan plan ikke må videreføres uden en grundig, kvantitativ

undersøgelse af beboernes behov for togtransport i byerne på strækningen.

5B, 30B, 44F, 64B, 137B ønsker ikke at antallet af afgange over den eksisterende bane

nedsættes til 1 tog i timen.

Side 22/30

Banedanmarks kommentarer

I undersøgelsen af trafikeringen af den nye bane mellem Aarhus og Silkeborg er

konsekvenserne for betjeningen af den eksisterende bane over Ry og Skanderborg

ligeledes undersøgt.

Betjeningen af den nye bane er som udgangspunkt to tog pr. time i hver retning. Da

Banedanmark har til opgave at undersøge en enkeltsporet bane, vil en betjening med

mere end to tog pr. time i hver retning ikke være realistisk.

I de løsninger, hvor den nye bane sluttes til den eksisterende bane ved Svejbæk Station,

skal togene fra de to baner dele spor over en strækning på ca. syv kilometer.

Trafikering forsat

12B påpeger, at det vil være en markant gene, at der køres højhastighedstog og

eventuelt gods gennem Sejs-Svejbæk. 12B ønsker, at fremtidig godstrafik om natten

kører gennem byen med så lav hastighed, at det ikke generer boligområderne.

14B, 26B, 28B, 138B påpeger, at det er bekymrende, at en ny løsning vil forringe den

eksisterende betjening. Det vil ifølge 14B, 36B og 138B gå ud over studerende og folk

med arbejde i de store byer og samtidig forringe velfærden i området, da adgangen

til speciallæger, sygehuse, fritidstilbud o. lign vil blive forringet. Tilmed vil huspriserne

langs de eksisterende stationer falde og medføre øget fraflytning. Dette vil samtidig

øge den individuelle biltrafik. 28B mener desuden, at Ry er attraktiv for turister som vil

blive mindre tiltrukket af området, hvis der er ringere togforbindelser.

12B påpeger, at Sejs-Svejbæk er en pendler-by i vækst, og at det derfor er vigtigt med

god betjening af Sejs-Svejbæk enten ved det eksisterende stop eller ved et nyt stop i

Hårup, hvor det vil være oplagt at lave et stop ved pendlerparkeringen ved

motorvejen.

23F, 44F og 45B påpeger, at et stop i Hårup (C1) især vil have stor værdi for oplandet,

med let tilgang fra den nordøstlige del af Silkeborg by og kommune (herunder byer

som Resenbro, Voel, Hårup, Linå osv). Ved Hårup er der desuden mulighed for at lave

en stor pendlerparkeringsplads.

25B og 28B taler mod en forringelse af den eksisterende bane over Ry. De mener at

en sådan forringelse vil betyde, at flere vælger bilen eller fraflytter området. 57F

påpeger, at Ry er en by med 80% udpendlere og at en dårligere køreplan vil være

første skridt på vejen mod at nedlægge stationen.

Beregninger på de forskellige byområder som 102K (Aarhus Kommune) omtaler i sit

høringssvar er foretaget i Aarhus kommunes nye trafikmodel. Alle beregninger viser

et markant højere antal rejser fra de forslåede nye stationer end landstrafikmodellen,

som Trafikstyrelsen benyttede viser. Aarhus Kommunes egen trafikmodel er baseret

på landstrafikmodellen, men med en mere finmasket zoneinddeling. Aarhus Kommune

stiller sine beregninger til rådighed for Banedanmark i den kommende undersøgelse.

108K (Silkeborg, Skanderborg, Aarhus Kommune og Region Midtjylland) har ligeledes

sendt disse tal ind.

135B og 136B bifalder udvidelsen af den offentlige trafik i Østjylland. Men 135B

tilkendegiver dog misbilligelse over for udkastet til linjeføringen og de konsekvenser

det måtte medføre for nuværende pendlere som rejser via Ry og Skanderborg på

strækningen mellem Aarhus og Silkeborg. 135B opfordrer derfor stærkt til, at pendlere

fra Ry, der i øvrigt risikerer at blive ramt markant af nedsat togdrift, bliver tilgodeset i

et nyt udkast til en alternativ linjeføring.

Side 23/30

Banedanmarks kommentarer

De fleste nye baner bliver dimensioneret, så det er muligt at køre gods, men de

undersøgte linjeføringer for en ny bane Aarhus-Silkeborg er grundet højdeforskelle ikke

dimensioneret til gods, da banen vil have for høje stigningsgradienter til godstog. Hvis

der skal køre godstog mellem Aarhus og Silkeborg, vil det derfor skulle foregå på den

eksisterende bane over Ry.

I forhold til linjeføring C3 og C4 vil det sandsynligvis ikke være muligt at opretholde to

tog i timen på den eksisterende bane over Ry hele vejen til Silkeborg, givet at der i

køreplanen vil blive prioriteret et hurtigtog fra Aarhus til Silkeborg. Andre

linjeføringsmuligheder vil ikke nødvendigvis betyde, at der kommer det samme pres på

banenettet fra Sejs-Svejbæk til Silkeborg og det kan betyde en køreplan, der minder om

den i dag. Det skal dog understreges at køreplanen endnu ikke er fastlagt og vil afhænge

af mange ting. Der er ingen planer om at nedlægge stationer på den eksisterende bane

over Ry.

Banedanmark ser frem til et samarbejde med Aarhus Kommune og vil gerne se de

forudsætninger, der ligger til grund for Aarhus Kommunes trafikmodel.

Side 24/30

Natur

3B, 33B, 85B udtrykker bekymring over den påvirkning af naturen, som ny bane vil

have. 11B fremfører, at naturen omkring Silkeborg bliver til stadighed mere

fragmenteret. 11B og 33B påpeger, at fragmentering og ødelæggelse af habitater er

de allervigtigste faktorer i den igangværende biodiversitetskrise, og at en baneføring

gennem skoven vil være en alvorlig fragmentering af et unikt naturområde.

11B påpeger, at Silkeborg Kommune vil være Danmarks Outdoor hovedstad, og at de

derfor her bør sætte foden ned.

23F, 33B, 42B og 67B påpeger, at man ikke bør overveje en linjeføring (C3 og C4), som

går igennem et område som kommunen har defineret som bevaringsværdigt

landskab, med særlige drikkevandsinteresser og beskyttet natur.

42B påpeger, at linjeføring C3 vil gennemskære et skovstykke, hvor der arbejdes med

højere biodiversitet og PECF certificeret, fredskovpligtigt og en produktionsskov, der

binder store mængder CO2.

24F ønsker, at der bliver passet ekstra godt på den smukke og udsatte natur omkring

Lyngby.

31B og 73B bemærker, at de natur- og miljømæssige værdier risikerer at blive forringet

eller gå tabt for al fremtid, hvis C3 eller C4 bliver gennemført. En linjeføring gennem

Linå Vesterskov vil fragmentere et bevaringsværdigt landskab, hvorfor skovområdet

bør friholdes for byggeri og anlæg, påpeger 73B. I samme ombæring gøres der

opmærksom på, at staten i 2020 gjorde indsigelse mod Silkeborg Kommunes forslag

om at udlægge en del af skoven til beboelsesområde. Af Kommunens

miljøundersøgelse fremgår det at: ”Undersøgelsen

peger på væsentlige

miljøpåvirkninger i forhold til, at området i dag er skovbevokset og har et højt

naturindhold. Der er formentlig flagermus og flere rødlistede arter i området. Området

er en del af ”Grønt Danmarkskort” og fungerer som rekreativt område for befolkningen

i Svejbæk”.

31B, 46B og 47B tilslutter sig et forslag om at omdanne den eksisterende bane fra

Laven til Silkeborg til en natursti. Det foreslås at slutte den eksisterende bane fra

Skanderborg til den nye bane mellem Aarhus og Silkeborg nord for Laven, hvor togene

vil blive ført ind til Silkeborg med C1, og hvor et stop i Hårup skal erstatte en nedlagt

Svejbæk Station.

76B håber, at hensynet til natur og trafiksikkerhed, vil indgå i Banedanmarks vurdering

af baneføringens kommende placering. 76B opfordrer kraftigt til, at den kommende

linjeføring ikke projekteres gennem Sejs-Svejbæk. Bekymringen går på, at

anlæggelsen af C3 eller C4 vil indebære yderligere skovfældning i et område, der i

forvejen har været udsat for meget skovrydning over de sidste 5-6 år.

83B mener, at hverken C3 eller C4 kan gennemføres uden de store omkostninger for

naturen og indbyggerne i Sejs-Svejbæk. En linjeføring igennem Sejs-Svejbæk vil have

en særdeles skadelig miljøpåvirkning af naturen i Linå Vesterskov, hvor der i dag er et

stort sammenhængende skovområde med stor biodiversitet og rigt dyreliv.

86B opridser sine indsigelser mod den nye linjeføring i fem punkter: landskabet er

uberørt og har rigt natur- og dyreliv; området lider allerede af enorme støjgener fra

E45 og Silkeborgmotorvejen; landbrugsjord deles og det bliver mindre rentabelt at

drive erhverv i området; området indeholder store grundvands- og

drikkevandsressourcer; og Framlev By bliver afskåret mere fra Harlev By end hvad byen

i forvejen er på grund af Silkeborgmotorvejen.

89B påpeger, at en eventuel anlæggelse af C3 vil gennemskære ejendommen Linå

Vesterskov A/S, som er fredlovspligtig, PECF certificeret og delvist udlagt som urørt

skov, mens C1 naturmæssigt vil være det mest skånsomme valg, eftersom banen vil

løbe langs Nordskovvej.

100B ser med stor fortrøstning på mulighederne for at projektet finder rimelige

løsninger, der både tager hensyn til mennesket, men også skåner natur og miljø for

mere ødelæggelse.

107B ønsker, at der bliver undersøgt en tunnel på strækningen fra Julsøvej til Askhøjvej

igennem fredskoven. Begrundelsen lyder på, at togene vil kunne hæve farten i

tunnelen, og at det ville have minimal effekt på dyre- og plantelivet i skoven.

112B gør indsigelser mod planerne om at rydde mere af Danmarks smukkeste natur,

blot for at bygge en ny unødvendig parallel jernbane til den eksisterende, så enkelte

pendlere kan opnå et kvarters rejsetidsbesparelse. Selvom 112B nødigt ser en ny bane

blive anlagt på bekostning af naturen, lader 112B sig alligevel overtale, men kun på

betingelse af, at det bliver C1, da denne løsning kan gennemføres med mindst mulige

indgreb i natur og landskab.

Side 25/30

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark har fået til opgave at undersøge linjeføringer i en bred korridor mellem

Aarhus og Silkeborg, herunder linjeføringerne C1, C3 og C4 fra Trafikstyrelsens

forundersøgelse i 2016. Banedanmark har i alt identificeret 6 linjeføringer, der vurderes

så relevante, at de indgår i beslutningsoplægget, så der kan træffes politisk beslutning

om, hvilke linjeføringer der skal indgå i en miljøkonsekvensvurdering. Efter

miljøkonsekvensvurdering og yderligere detaljering af de undersøgte linjeføringer, kan

der træffes politisk beslutning om den endelige linjeføring for en ny bane mellem Aarhus

og Silkeborg.

Området øst for Silkeborg er præget af store naturværdier. Det kan derfor ikke undgås,

at en ny bane vil berøre naturværdier i dette område. I beslutningsoplægget indgår

naturværdierne med en overordnet beskrivelse baseret på eksisterende viden om naturen

og dens beskyttelse.

Banedanmark har ingen planer om, at dele af den eksisterende bane skal nedlægges, og

det indgår heller ikke i kommissoriet for undersøgelsen.

I forbindelse med den senere konkretisering og miljøkonsekvensvurdering af de udvalgte

linjeføringer, vil påvirkningen af naturværdierne blive yderligere undersøgt med

feltundersøgelser, og påvirkningen af naturværdierne vil blive beskrevet og vurderet

grundigt. Banedanmark vil på dette tidspunkt arbejde grundigt med at gøre

påvirkningen af naturværdierne mindst muligt ved projekttilpasninger og

afværgeforanstaltninger.

Angående at lave en tunnel under skoven vil en sådan løsning være meget bekostelig,

og så længe der er alternative linjeføringer, anses disse som mere realistiske.

Side 26/30

Drikkevand

8B og 22B påpeger, at Låsbys vandforsyning kommer fra to boringer i skoven lige syd

for Låsby og motorvejen og meget tæt på de foreløbige løsningers linjeføring.

Banedanmarks kommentarer

Banedanmark takker for opmærksomhedspunktet. Banedanmark vil i den kommende

undersøgelse være i dialog med kommunen om f.eks. drikkevandsinteresser i området. I

den efterfølgende miljøkonsekvensvurdering vil projektets påvirkning af

drikkevandsinteresser og drikkevandsanlæg blive beskrevet og vurderet.

Rekreative interesser

9B påpeger, at en gennemskæring af godsets landbrugsjord vil gå ud over

indtjeningsgrundlaget og dermed deres muligheder for at vedligeholde de fredede og

bevaringsværdige bygninger på godset.

9B påpeger, at det vil gå ud over de over 1000 gæster som godset har hvert år.

9B påpeger, at de besøgende på Lyngbygård Golf vil blive chikaneret af den

tætliggende jernbane.

Banedanmarks kommentarer

Når linjeføringen engang er lagt fast, vil Banedanmark indgå i dialog med de lodsejere,

som enten skal afstå jord eller vil få en linjeføring meget tæt på. Hvis en lodsejer skal

afstå jord, vil dette som udgangspunkt ske ved ekspropriation. Der kan kun foretages

ekspropriation, hvis betingelserne i Grundlovens § 73 er opfyldt. Dette afgøres af

Ekspropriationskommissionen. Som led i ekspropriationen har lodsejer ret til erstatning

for det afståede areal.

I miljøkonsekvensrapporten af projektet vil påvirkningen af rekreative interesser blive

beskrevet og vurderet.

Side 27/30

Støjgener

10B, 16B, 17B er bekymret over støjgener langs banen, hvis der bygges bane, som

skærer igennem Sejs-Svejbæk. 18B er bekymret over de kumulative støjgener, såfremt

jernbanen ligges langs motorvejen. 32B er særligt bekymret over mulige støjgener

langs Remstrup Å. 50B er særligt bekymret over støjgener ved Framlev og ønsker et

støjværn sat op.

Hvis en jernbane placeres syd for Framlev by, vil 18B gøre opmærksom på behovet for

støjværn langs motorvejen/jernbanen og langs Randers/Skanderborg landevejen.

Banedanmarks kommentarer

Støj og andre gener langs banen vil indgå i både den indledende miljøkortlægning og

den kommende miljøkonsekvensvurdering.

I den kommende miljøkonsekvensvurdering vil støjgener blive beregnet for den

kommende jernbane. Denne beregning kan laves selv om jernbanen endnu ikke er

bygget, da man kender de tog der skal køre, landskabets topografi, husenes beliggenhed

osv. Denne beregning vil ligge til grund for, om der skal tilbydes støjreducerende tiltag

ved det enkelte hus, eller om der skal anlægges en støjskærm. I

miljøkonsekvensvurderingen vil de kumulative støjgener blive beskrevet og vurderet.

Samfundsøkonomi

18B påpeger, at der allerede er 3 forskellige måder at rejse mellem Aarhus og Silkeborg

(bus, X Bus og tog). Desuden er der to vejforbindelser. 18B efterlyser derfor en

behovsundersøgelse inden der planlægges flere forbindelser mellem de to byer.

44F påpeger, at Corona har medført, at flere arbejder hjemme to dage om ugen. 44F

mener derfor, at de samfundsøkonomiske parametre med passagergrundlag bør

vægte højere i selve samfundsøkonomien.

Banedanmarks kommentarer

Grundlaget for behovsundersøgelsen foretages pba. den trafikmodel, som hele landet

bruger og som har data om alle nuværende rejsemønstre. Ud fra dette kan modellen

være med til at beregne, hvordan nye linjeføringer vil påvirke rejsemønstrene. For en ny

bane Aarhus-Silkeborg er denne analyse gennemført i den første forundersøgelse af

projektet, som Trafikstyrelsen gennemførte i 2016. Det næste skridt er at fastlægge

linjeføringer og herefter se, om udgiften til projektet modsvarer den effekt man forudser

projektet får.

Metoden, der benyttes, er fastlagt af Finansministeriet og Transportministeriet og

beregnes ens på alle transportprojekter. Såfremt der er færre passagerer, vil der være et

mindre grundlag for at anlægge en station.

Side 28/30

Politisk proces

10B mener, at høringen handler om demokrati, og at hvis der ikke tages hensyn til

markante ønsker hos de berørte borgere er høringssvar og borgerinddragelse en

omgang tom snak, der laves for syns skyld.

21B ønsker en dobbeltsporsløsning, og påpeger, at det er politikerne som har bestemt

at banen skal være enkeltsporet. 21B mener også, at Banedanmark skal ændre

politikernes holdning til dobbeltspor.

Banedanmarks kommentarer

Når forligskredsen ønsker en ny bane, sætter de gang i en undersøgelse. Denne

undersøgelse starter med en Idéfasehøring, som dette høringsnotet er et produkt af. I

denne fase indkalder Banedanmark kommentarer til projektet, som kan forbedre de

kommende undersøgelser. Den næste fase består af en politisk stillingtagen til hvilke

linjeføringer der skal undersøges nærmere i en miljøkonsekvensvurdering. Til brug for

beslutningen om hvilke linjeføringer der skal arbejdes videre med, forelægges

forligskredsen et beslutningsgrundlag.

I næste fase miljøkonsekvensvurderes de 1-3 linjeføringer, der arbejdes videre med, og

dette materiale sendes også i høring hos borgerne. Først herefter besluttes det politisk,

hvilken løsning skal gennemføres.

Banedanmark har fået opgave at undersøge en enkeltsporet jernbane mellem Aarhus og

Silkeborg. I den forbindelse afdækker Banedanmark om linjeføringernes tracéer er egnet

til en senere opgradering til dobbeltspor. Banedanmark har ikke mandat til selv at

bestemme, hvilken løsning der arbejdes videre med.

Økonomi

15B og 50B mener, at det er spild af penge for samfundet at ændre på den nuværende

linjeføring.

18B mener, at det er uansvarligt at bruge penge på en ny jernbane set i lyset af den

alvorlige situation som Danmark står i med mange aktuelle kriser.

41B, 44F og 45B mener ikke, at det er muligt at bygge jernbanen for de 2,1 mia. der er

afsat i 2023. På grund af økonomisk usikkerhed mener de at man bør gå efter den

bedste løsning (ifølge dem er det C1) og ikke den billigste. 56B, som repræsenterer

422 borgere i en underskriftindsamling, mener, at et projekt til 2,2 mia. er uambitiøst,

når der kun stiles efter at forbedre den kollektive trafik for nogen som allerede har

betjening. De mener derfor, at trafikken i stedet skal opprioriteres i den del af landet,

som ikke er betjent. 58B mener, at budgettet er urealistisk optimistisk.

44F appellerer til, at Banedanmark foreslår den bedste løsning og ikke blot den

billigste. De anfører, at terrænet medfører mange usikkerheder og at man bl.a. derfor

ikke kan regne med den hidtidige prissætning. 44F mener samtidig at det vil kræve

ekstra anlægsarbejder i Sejs-Svejbæk på vejnettet, når der ses på de samlede

løsninger. En udbygning fra en 1 sporet til en 2 sporet jernbane igennem Sejs-Svejbæk

til Silkeborg vil på sigt være uundgåeligt, mener 44F, og dette vil være en yderligere

post i anlægsøkonomien.

44F og 45B mener, at anlæggelsen og driften vil blive billigere hvis linjeføringen går

langs motorvejen.

108K (Silkeborg kommune) mener, at en samlet nedgravning af jernbanen på hele

strækningen mellem Frederiksberggade og Søndre Ringvej i Silkeborg vil medføre et

stort byudviklingspotentiale på det nuværende stationsareal, og at dette bør tages

med i en økonomivurdering af en nedgravning.

90B mener, at C1 bør undersøges ligeværdigt med C3 og C4. 90B opfordrer ligeledes

til at man bør lave en samfundsøkonomisk analyse af de samfundsmæssige fordele og

ulemper ved C1 vs. C3 – særligt i forhold til passagergrundlag og rejsetid.

98B mener, at det klinger temmelig hult at finansiere en tilsyneladende forbedring af

den offentlige transport ved at fjerne ét tog i timen på den nuværende sydbane. 98B

foreslår, at der bør fremlægges beregninger af faktiske omkostninger ved at bibeholde

to afgange i hver retning på den nuværende sydbane. Hvis en egentlig forbedring af

tilbuddet ønskes, vil det være oplagt at genindføre to stop i timen på alle stationer, så

strækningens potentiale til at fungere som nærbane for området sydvest for Aarhus

kan udnyttes, pointerer 98B. Der vil dog ikke være tale om forbedring, hvis ikke tog

standser i Låsby, Galten, Harlev og Brabrand.

Side 29/30

Banedanmarks kommentarer

Gennemførelsen af infrastrukturprojekter besluttes politisk på baggrund af den

undersøgelse, Banedanmark udfører. Det er forligskredsen, der træffer beslutning om

gennemførsel af et projekt.

Krydsningen af jernbanen ved Frederiksberggade umiddelbart inden Silkeborg Station er

blevet undersøgt. Banedanmark er i dialog med Silkeborg Kommune om de mulige

løsninger.

C1, C3 og C4 er de nuværende navngivne løsninger, der skal undersøges. Ud over dem

er der identificeret 3 linjeføringer mere. Alle disse er blevet vurderet på det samme

niveau, og der vil herefter træffes politisk beslutning om hvilke løsninger, der arbejdes

videre med i en fase 2 undersøgelse i henhold til Ny Anlægsbudgettering.

Finansieringen af anlæg af en ny bane vil komme fra Folketinget, ikke fra

billetindtægter fra driften. Grunden til, at det kan blive nødvendigt at køre færre tog

over Ry, er ikke økonomisk, men kapacitetsmæssigt begrundet, da strækningen Sejs-

Svejbæk til Silkeborg vil blive meget belastet. Hvis man indfører nye tog på

strækningen fra den nye bane med C3 og C4, er der ikke nødvendigvis plads til at

opretholde den nuværende drift over Ry.

Side 30/30