Bilag 1
Transportministeriet
Jura
J.nr. 2021-3701
Ref. SIKJL
Den 13. januar 2022
Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del - Bilag 90
Offentligt
Høring vedr. udkast til lovforslag om 3. Limfjordsforbindelse
Miljøministeriet sender hermed bemærkninger i anledning af høringsbrevet inkl.
bilag af 3. december 2021. Det bemærkes, at Miljøministeriet sendte et brev om
denne høring allerede den 10. januar 2022, som dette høringssvar altså supplerer
og udbygger.
Bemærkninger til lovforslagets afgrænsning af projektet i forhold til
råstofindvinding
Indledningsvist bemærkes, at projektbeskrivelsen i lovforslagets § 1 fremstår pga.
bestemmelsens stk. 1, nr. 5, meget bred og uklar i forhold til hvilke aktiviteter og
dispositioner, der omfattes af projektet og dermed lovforslagets
anvendelsesområde. Den upræcise formulering af projektafgrænsning i stk. 1, nr.
5, betyder, at lovens projektbegreb ikke kan fastlægges på klar og entydig vis. En
præcis og klar projektafgrænsning er af væsentlig betydning for fortolkning af
lovforslagets øvrige bestemmelser og for afklaring af lovforslagets rækkevidde.
Projektafgrænsningen har tillige betydning for hvilke aktiviteter, der skal omfattes
af projektets VVM-redegørelse.
I forhold til spørgsmålet om indvinding af råstoffer til brug for projektet skaber § 1,
stk. 1, nr. 5, usikkerhed om, hvorvidt råstofindvindingsprojekter uden for selve
anlægsprojektets område skal anses for en del af det samlede projekt i
anlægslovens forstand eller, om råstofindvindingen falder uden for lovforslagets
projektbegreb, og i stedet skal anses for et selvstændigt projekt, der afledes af
anlægsprojektet.
I bemærkningerne til §
1 (lovforslaget s. 93) henvises til, at ”Transportministeren
bemyndiges samtidig til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med
henblik på gennemførelsen af det samlede anlægsprojekt (…) Bestemmelsen udgør
hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på
gennemførelsen af det samlede anlægsprojekt, herunder bl.a. ekspropriation,
anlæg og omlægning af veje og broer, arbejder på søterritoriet og nødvendige
ledningsarbejder. Bestemmelsen medfører ikke i sig selv, at de omtalte anlæg og
dispositioner kan udføres uden nødvendige godkendelser, tilladelser eller
dispensationer i henhold til af anden lovgivning, med mindre anden lovgivning er
fraveget, jf. lovforslagets § 5.”
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk