TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Kopi til orientering af klage over at Vejdirektoratets høringsfrist af Miljøkonsekvensrapport-2032 vedrørende Egholmmotorvejen, fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej

Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 90
Offentligt

Bilag 1

Transportministeriet

Jura

J.nr. 2021-3701

Ref. SIKJL

Den 13. januar 2022

Transportudvalget 2023-24

TRU Alm.del - Bilag 90

Offentligt

Høring vedr. udkast til lovforslag om 3. Limfjordsforbindelse

Miljøministeriet sender hermed bemærkninger i anledning af høringsbrevet inkl.

bilag af 3. december 2021. Det bemærkes, at Miljøministeriet sendte et brev om

denne høring allerede den 10. januar 2022, som dette høringssvar altså supplerer

og udbygger.

Bemærkninger til lovforslagets afgrænsning af projektet i forhold til

råstofindvinding

Indledningsvist bemærkes, at projektbeskrivelsen i lovforslagets § 1 fremstår pga.

bestemmelsens stk. 1, nr. 5, meget bred og uklar i forhold til hvilke aktiviteter og

dispositioner, der omfattes af projektet og dermed lovforslagets

anvendelsesområde. Den upræcise formulering af projektafgrænsning i stk. 1, nr.

5, betyder, at lovens projektbegreb ikke kan fastlægges på klar og entydig vis. En

præcis og klar projektafgrænsning er af væsentlig betydning for fortolkning af

lovforslagets øvrige bestemmelser og for afklaring af lovforslagets rækkevidde.

Projektafgrænsningen har tillige betydning for hvilke aktiviteter, der skal omfattes

af projektets VVM-redegørelse.

I forhold til spørgsmålet om indvinding af råstoffer til brug for projektet skaber § 1,

stk. 1, nr. 5, usikkerhed om, hvorvidt råstofindvindingsprojekter uden for selve

anlægsprojektets område skal anses for en del af det samlede projekt i

anlægslovens forstand eller, om råstofindvindingen falder uden for lovforslagets

projektbegreb, og i stedet skal anses for et selvstændigt projekt, der afledes af

anlægsprojektet.

I bemærkningerne til §

1 (lovforslaget s. 93) henvises til, at ”Transportministeren

bemyndiges samtidig til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med

henblik på gennemførelsen af det samlede anlægsprojekt (…) Bestemmelsen udgør

hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på

gennemførelsen af det samlede anlægsprojekt, herunder bl.a. ekspropriation,

anlæg og omlægning af veje og broer, arbejder på søterritoriet og nødvendige

ledningsarbejder. Bestemmelsen medfører ikke i sig selv, at de omtalte anlæg og

dispositioner kan udføres uden nødvendige godkendelser, tilladelser eller

dispensationer i henhold til af anden lovgivning, med mindre anden lovgivning er

fraveget, jf. lovforslagets § 5.”

Miljøministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mim.dk

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Kopi til orientering af klage over at Vejdirektoratets høringsfrist af Miljøkonsekvensrapport-2032 vedrørende Egholmmotorvejen, fra Borgerbevægelsen Nej tak til vestlig motorvej

Bilag 1

Det bemærkes, at de opregnede dispositioner ikke er udtømmende, og at ordlyden

derfor ikke klart angiver hvilke dispositioner, der omfattes af projektbegrebet.

Ordlyden af og bemærkningerne til lovforslagets øvrige bestemmelser

sammenholdt med indholdet af VVM-vurderingen indikerer imidlertid, at det ikke

har været Transportministeriets hensigt at anse råstofindvindingen som en del af

selve anlægsprojektet:

I lovforslagets § 2 fastlægges, at ”Anlægsprojektet

skal gennemføres inden for

rammerne af de udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet, jf. dog §

3.”

Hertil bemærkes det, at råstofindvinding til brug for anlæg af en 3.

Limfjordsforbindelse ikke er behandlet i den oprindelige VVM-redegørelse eller i

den senere VVM-opdatering af Egholm-linjeføringen.

I lovforslagets § 5 opregnes en række hjemler for godkendelser og dispositioner,

som fraviges med lovforslaget. Heri indgår ikke tilladelser til råstofindvinding til

brug for projektet.

Endvidere skal nævnes, at Vejdirektoratet på side 59 i høringsnotat om den

offentlige høring af VVM-undersøgelsen for Egholm-linje på spørgsmål om

vurderingen af påvirkning fra råstofindvinding til projektet svarer, at ”I

miljøkonsekvensrapporten kapitel 24, er det beskrevet hvilke råstofgrave, der

ligger i nærheden af projektet. Her er vist et kort med placeringen af nuværende

råstofgrave samt interesseområder, som kan være fremtidige råstofgrave.

Vejdirektoratet har ikke mulighed for at fastlægge hverken hvilken råstofgrav eller

hvilken rute en entreprenør vælger at benytte for lastbiltransporter til og fra

projektområdet.”

På det grundlag må det antages, at råstofindvinding til brug for anlæg af en 3.

Limfjordsforbindelse ikke er en del af anlægslovens projektbegreb. Det betyder

ligeledes, at det må antages, at fravigelse af dispensationskrav efter

naturbeskyttelseslovens § 50, § 65, stk. 1 og 2, og § 65 b, stk. 1, ikke gælder i

forbindelse med en tilladelse fra regionen til råstofindvinding til brug for projektet

i tilfælde af, at der skal etableres et nyt graveområde med henblik på at forsyne

anlægsprojektet med råstoffer.

Disse forhold fremgår imidlertid ikke klart af lovforslaget, og bør derfor præciseres

i selve lovteksten eller

–

som minimum

–

i forslagets bemærkninger. Såfremt de

her nævnte antagelser ikke er korrekte, men at det derimod er hensigten, at

råstofindvinding til brug for projektet skal anses for omfattet af projektbegrebet, jf.

§ 1, skal det bemærkes, at råstofindvinding og påvirkningerne heraf skal være

omfattet af VVM-redegørelsen.

Bilag 1

Bemærkninger til overvejelser om nyttiggørelse af opgravet

havbundssediment

Det bemærkes, at det i VVM-redegørelsen er oplyst, at opgravet havsediment skal

deponeres, da materialet ikke er egnet til nyttiggørelse eller klapning. Det bør dog

ud fra ressourcebetragtninger fremgå af kravene til gennemførelsen af projektet, at

entreprenøren inden deponering skal undersøge mulighederne for nyttiggørelse af

materialet.

Bemærkninger til forslag til afskæring af klageadgang for afgørelsen

truffet efter råstofloven

I lovforslagets § 6, stk. 1, fastlægges, at afgørelser vedrørende anlægsprojektet

truffet efter en række love, herunder lov om råstoffer, ikke kan påklages til anden

myndighed. Ifølge ordlyden indebærer bestemmelsen således, at der ikke vil være

adgang til at klage over en afgørelse om tilladelse til råstofindvinding til brug for

anlægsprojektet. Lovforslaget præciserer ikke nærmere i forhold til hvilke

hjemmelsbestemmelser i råstofloven klageadgangen er afskåret. Som

bestemmelsen er formuleret omfattes således både tilladelse til landbaseret

råstofindvinding meddelt af regionen, havbaseret råstofindvinding meddelt af

Miljøstyrelsen

og tilladelse til nyttiggørelse af opgravet havsediment, som

ligeledes meddeles af Miljøstyrelsen.

Det må antages, at da nyttiggørelse af havsediment og marin råstofindvinding ikke

er behandlet i VVM-redegørelsen eller lovforslaget, tager forslaget om afskæring af

klageadgang sigte på den situation, at der søges om etablering af nye

graveområder på land med henblik på at forsyne anlægsprojektet. Dette bør

præciseres i bestemmelsen.

Til forslaget om afskæring af klageadgang skal det bemærkes, at VVM-rapporten

henviser til en række nuværende råstofgrave samt interesseområder, som kan

være fremtidige råstofgrave, men at det i øvrigt ikke er muligt at fastlægge hvilke

områder, der vil skulle forsyne projektet med råstoffer. Hverken VVM-

undersøgelsen eller lovforslaget indeholder nærmere overvejelser om

påvirkningen af miljø- og nabointeresser.

Tilladelse til etablering af råstofgrave indebærer, at der skal foretages en række

vurderinger af påvirkninger af miljøet og andre interesser i området, ligesom en

råstoftilladelse kan forudsætte kommunens tilladelser og dispensationer efter

anden lovgivning. Dertil kommer, at etablering af nye graveområder potentielt kan

medføre betydelig påvirkning og gener for de umiddelbare naboer og lokalområdet

i øvrigt. I lovforslagets afsnit 9.18.2

”Konsekvenser

i anlægsfasen”

redegøres der

for, at der ikke forventes problemer i forhold til at sikre råstofforsyningen. Det

oplyses bl.a., at der kan genbruges projektjord, og i VVM-rapporten peges der på

Det antages i øvrigt, at det er vurderet, at råstofindvinding på havet til brug for projektet

ikke er relevant.

Bilag 1

flere muligheder i regionen for at skaffe råstoffer, herunder fra eksisterende

råstofgrave.

Bemærkninger vedr. naturbeskyttelse

Miljøministeriet bemærker, at der i lovforslagets bemærkninger s. 28 bør henvises

til den gældende lovbekendtgørelse af naturbeskyttelsesloven.

Implementeringsnotens henvisning til fuglebeskyttelsesdirektivet tager ikke højde

for, at fuglebeskyttelsesdirektivet har været ændret flere gange, så der bør stå:

”som ændret

senest ved Europa-Parlamentets

og Rådets forordning… ”

I relation til implementeringsnoten bør det fremgå klart af bemærkningerne,

hvilke dele af naturdirektiverne, som implementeres direkte ved anlægsloven, og

hvordan de er implementeret (Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,

habitatdirektivets artikel 12, fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5? eller kun HD

artikel 6, stk. 3, som også gælder for fuglebeskyttelsesområder?).

Husk at loven skal notificeres i MNE-databasen som en retsakt, der implementerer

naturdirektiverne, jf. implementeringsnoten.

Ad § 5 bemærkes, at det bør fremgå klart af bemærkningerne, om der alene er tale

om fravigelse af myndighedskompetencen og overførsel til anlægsmyndigheden

(Vejdirektoratet), eller om der også er tale om fravigelse i forhold til

beskyttelsesniveau og praksis, og hvordan det i øvrigt sikres, at gældende praksis

for fravigelse efter naturbeskyttelsesloven overholdes. Der står flere steder, at

bestemmelsen i § 5 ikke har betydning for det beskyttelsesniveau, som normalt vil

blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser, idet hensynene varetages af

Vejdirektoratet, som skal overholde anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår

af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgelser.

Der står også, at disse rammer samlet sikrer varetagelse af de hensyn, som normalt

ville blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser, og at administrative

tilladelser ikke vil bidrage til et øget beskyttelsesniveau. Da det ikke fremgår af

bemærkningerne, hvilket beskyttelsesniveau der er, og hvilke hensyn der normalt

varetages, hvordan kan det så varetage disse hensyn? Formålet med de

administrative tilladelser er normalt at sikre et beskyttelsesniveau, som i visse

tilfælde har direktivophæng, ikke nødvendigvis at øge beskyttelsesniveauet, men

hvordan sikres det, at beskyttelsesniveauet ikke forringes, og at eventuelle

bagvedliggende direktivforpligtelser ikke overtrædes? Flere af bestemmelserne i

NBL implementerer dele af naturdirektiverne og skal administreres inden for

direktivernes rammer, hvilket ikke synes at fremgå.

Det er uklart, hvad forskellen mellem § 5, stk. 1, (kræver ikke tilladelse) og § 5, stk.

2, (finder ikke anvendelse) er.

Miljøministeriet noterer sig, at lovforslagets § 5, stk. 1, bl.a. generelt fraviger de

almindelige krav om dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, og 2,

herunder vedr. bygge- og beskyttelseslinjer og § 3-natur. Bestemmelsen fraviger

endvidere bl.a. kravet om dispensation fra fredningsnævnet fra en foreslået eller

fastsat fredning. Miljøministeriet bemærker hertil, at det bør overvejes at redegøre

Bilag 1

mere konkret for, hvilke § 3-områder, bygge- eller beskyttelseslinjer, fredninger

etc. anlægsarbejdet konkret vil påvirke, og som derfor nødvendiggør fravigelsen af

reglerne, samt hvordan hensynene bag sikres. Dette fremgår ikke klart af

lovforslaget.

Det er uklart, hvad det betyder, at hensynene bag § 5, stk. 1 og 2, varetages, og

hvordan de varetages. Det fremgår ikke tydeligt af de specielle bemærkninger, som

blot henviser

til ”at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed skal overholde

anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt

rammerne i de miljømæssige undersøgelser, jf. bemærkningerne til stk. 1 og 2.”

I afsnit 3.6.1 (gældende ret)

står der, at ”gennemgangen er ikke en udtømmende

opregning af, hvilken lovgivning der finder anvendelse på projektet eller hvilke

tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for projektets gennemførelse. I

det omfang der med lovforslaget foreslås fravigelser af plan-, natur- eller

miljølovgivningen, er gældende ret dog beskrevet.”

Miljøministeriet bemærker, at det bør fremgå klart, hvilke regler der fraviges med

lovforslaget, og hvilke der bare er nævnt, men som ikke fraviges, fx nævnes

naturbeskyttelseslovens § 20 uden at det fremgår, at denne bestemmelse fraviges.

Gældende ret ift. Natura 2000-områder og artsbeskyttelsen er ikke beskrevet

under afsnit 3.6.1 om gældende ret. Der bør være en beskrivelse af beskyttelsen af

Natura 2000-områder (som minimum artikel 6, stk. 3) og af beskyttelsen af arter

og deres levesteder (habitatdirektivets artikel 12, fuglebeskyttelsesdirektivets

artikel 5, naturbeskyttelseslovens § 29 a, jagtlovens § 6 a og

artsfredningsbekendtgørelsen samt de regler om artsbeskyttelse, som normalt er

fastsat i sektorlovgivningen, jf. fx habitatbekendtgørelsens §§ 10 og 11.)

Se fx Forslag til Lov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen,

almindelige bemærkninger afsnit 3.3:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/Lovforslag/L29/20211_L29_som_frems

at.pdf

Beskrivelsen under afsnit 10 om forholdet til EU-retten i afsnit 10.2 Habitat- og

Fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder dele heraf, men det bør fremgå tydeligere

under beskrivelsen af gældende ret og overvejelser om den foreslåede ordning, at

lovforslaget udgør godkendelsen af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel

6, stk. 3, og bemærkningerne udgør det faglige grundlag og begrundelserne for

godkendelsen.

Se fx Høvsøre lovforslaget:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l198/20171_l198_som_fremsa

t.pdf

Det samme gør sig gældende for artsbeskyttelsen, som ikke er fyldestgørende

beskrevet under afsnit 10.2., og hvor det ikke klart fremgår, om vurderingen er

foretaget på grundlag af de nævnte nationale regler eller direkte i medfør af

direktivet, og hvor det er

uklart, om der sker en fravigelse, jf. sætningen: ”

Habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført

Bilag 1

i dansk ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle forbud i

naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvaltningslovens §§ 6 a og 7, som

ikke fraviges ved dette lovforslag. ”

Implementerer lovforslaget

fuglebeskyttelsesdirektivet og i givet fald hvor og hvordan, eller er det de nationale

regler, der gælder?

Artsbeskyttelsen er ikke kun gennemført ved de angivne bestemmelser, og det er

ikke muligt ud fra lovforslaget at afgøre, om det er korrekt, at projektet kan

gennemføres inden for rammerne af gældende ret og direktivforpligtelser, jf.

sætningen ”På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er

det

vurderingen, at gennemførelsen af anlægsprojektet kan ske inden for rammerne af

naturbeskyttelseslovens §§ 29 a og 30, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, § 6

a, stk. 1 og 2, og § 7 i lov om jagt og vildtforvaltning, der gennemfører

artsbeskyttelsen i EU's fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdirektivets

artikel 12.”

Er det en afgørelse efter de angivne bestemmelser? Jagt og vildtforvaltningsloven

omtales ikke konsekvent som enten jagtloven, som angivet indledningsvist, eller

jagt og vildtforvaltningsloven.

Bemærkninger vedr. støjbelastning

I afsnit 9.5 bør antallet af støjbelastede boliger i driftsfasen som følge af projektet

beskrives ligesom reduktionen af antal støjbelastede boliger som følge af de

anførte afværgeforanstaltninger. Desuden bør det beskrives hvor høje

støjbelastninger, der kan blive tale om, evt. som antal støjbelastede boliger opgjort

i 5 dB intervaller. I det omfang tallene ikke kan opgøres eksakt, idet de

støjdæmpende foranstaltninger først detailprojekteres på et senere tidspunkt, bør

antallet af boliger anføres i størrelsesordener eller intervaller.

I det sammenfattende skema i afsnit 11 er der som positiv konsekvens anført færre

udgifter til sygehuse pga. færre trafikuheld. I den forbindelse bør der som negativ

konsekvens tillige anføres øgede udgifter til sundhedsvæsenet pga.

helbredseffekter som følge af forøget støjbelastning.

Bemærkninger vedr. overdragelse af beføjelser i henhold til

vandløbsloven

Lovforslagets § 6, stk. 3, vil kunne bemyndige transportministeren med

kommunalbestyrelsernes beføjelser efter bl.a. vandløbsloven.

Transportministerens administration af vandløbsloven skal være i

overensstemmelse med vandløbslovens formål i § 1, stk. 1 og 2, om sikring af

afledning af vand og hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten,

der gælder efter anden lovgivning. Det vil bl.a. sige lov om vandplanlægning med

tilhørende bekendtgørelser om henholdsvis mål og indsatsprogrammer, som er en

implementering af vandrammedirektivet.

Bilag 1

Bemærkninger vedr. mål efter vandrammedirektivet og

havstrategidirektivet

I afsnit 9.15 hæfter Miljøministeriet sig ved brugen af udtrykket ”god miljøtilstand”

på s. 70-72 i beskrivelsen af de målsatte vandområder. Vandrammedirektivet

forpligter medlemsstaterne til at sikre, at alle overfladevandområder opnår god

økologisk og god kemisk tilstand og alle grundvandsforekomster god kvantitativ og

god kemisk tilstand. God tilstand er nået for overfladevand, når både den

økologiske tilstand og den kemiske tilstand i det mindste er god. God tilstand er

nået for grundvand, når både den kvantitative og den kemiske tilstand i det

mindste er god. Havstrategidirektivets mål om god miljøtilstand supplerer

vandrammedirektivets mål om god tilstand således at begge mål skal være opfyldt,

der hvor direktiverne har samme anvendelsesområde, f.eks. den kystnære del af

havet.

Det fremgår af forslagets afsnit 10.4 om Vandrammedirektivet på s. 89, at der

umiddelbart ikke synes at være nogle væsentlige konflikter vedrørende vandløb,

omfattet af vandplanlægningen, på strækningen, og at dette vil afklares og

håndteres i nødvendigt omfang endeligt ved detailprojekteringen.

Bemærkning vedr. detailprojekteringen ift. vandrammedirektivet

Miljøministeriet bemærker, at detailprojekteringen kun kan udføres under

hensyntagen til vandrammedirektivets krav om forebyggelse af forringelse af

vandtilstanden og sikring af opfyldelse af fastsatte miljømål for

overfladevandområder og grundvandsforekomster.

For så vidt angår alle faser i anlægsprojektet bemærkes, at involverede

myndigheders administration af lovgivning ikke må føre til forringelse af

overfladevandområder og grundvandsforekomster og det skal sikres, at opfyldelse

af de miljømål, som gælder, ikke forhindres.

Den relevante gennemførsel af vandrammedirektivet findes i § 4 i bekendtgørelse

nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster og § 7 i bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, hvorefter det, under en række

skærpede betingelser, kan undlades at gennemføre eventuelle foranstaltninger

fastlagt for det konkrete vandområde og/eller fravige miljømålet:

Fravigelsen skal skyldes ændringer af et overfladevandområdes fysiske

karakteristika eller ændringer i en grundvandsforekomsts niveau,

Den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand skal mindskes

mest muligt,

Ændringerne skal være begrundet i væsentlig samfundsinteresser, og

Der må ikke være alternativer, som er en miljømæssigt væsentlig bedre

løsning.

Fravigelse kræver konkret tilladelse fra den kompetente myndighed.

Bilag 1

Overordnede bemærkninger vedr. vandmiljø og vandplanlægning

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at projektet, omfattet af det foreliggende

udkast til forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, skal være i

overensstemmelse med gældende vandplanlægning efter lov om vandplanlægning

med tilhørende bekendtgørelser og gældende havstrategi efter lov om havstrategi.

Miljøstyrelsen har med ovenstående forbehold umiddelbart noteret følgende:

Vandområde 235 er i ikke god kemisk tilstand pga. overskridelser af

miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer i både biota (BDE,

bly og kviksølv) og sediment (nonylphenoler). Fsva. nonylphenoler

fremgår der ikke umiddelbart

–

hverken i det fremsendte materiale eller i

den tilgængelige MKR på Vejdirektoratets hjemmeside

–

en vurdering af

potentielle påvirkninger fra sedimentspredning ved anlægsarbejdet.

Det vej- og regnvand, som ledes til recipient, kan også indeholde

nonylphenoler, hvorfor begrænsning af tilførsel af nonylphenoler i

driftsfasen også bør inkluderes i vurdering af projektets 0verensstemmelse

med vandplanlægningen, herunder forbuddet mod forringelse af målsatte

vandområders tilstand og mulighed for at opnå og/eller fastholde

målopfyldelse i indsatsbekendtgørelsens § 8.

Tilstandsvurderinger for kystvande og grundvand er senest fastlagt og

offentliggjort i juli 2021

(https://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv3tilstand2

021).

Tilstandsvurderingerne angiver oplysninger vedr. økologisk og

kemisk tilstand, blandt andet for miljøfarlige forurenende stoffer i

kystvande, samt miljømål.

Beskrivelse og vurdering af projektets konsekvenser for

vandplanlægningen for berørte målsatte vandforekomster og

havstrategien for de berørte havområder i udkastet til lovforslag fremstår

på baggrund af ovenstående som værende ufuldstændige.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger i

udkast til lovforslag helt mangler beskrivelse af lov om havstrategi.

Bemærkninger vedr. kystbeskyttelse

Kystdirektoratet skal overordnede bemærke, at det i forbindelse med anlægsloven

bør overvejes, om der er behov for at kystbeskyttelseslovens § 3 også er omfattet.

Det fremgår således af udkastet, at der skal foretages ændringen i eksisterende

kystbeskyttelse.

Endvidere gør Kystdirektoratet opmærksom på, at det bør overvejes, om reglerne

om strandbeskyttelse i naturbeskyttelseslovens § 15 også bør være omfattet. Af det

Bilag 1

fremsendte materiale fremgår det ikke tydeligt, hvilket anlægsarbejde der skal

udføres inden for strandbeskyttelseslinjen, men dette kan med fordel afklares.

Det skal endvidere bemærkes, at der i høringssvaret ikke er foretaget vurderinger

af de tekniske løsninger, da det ikke klart fremgår af det fremsendte materiale,

hvordan anlægsarbejdet skal etableres og udføres.

Generel bemærkning fra Miljøstyrelsen

Udkast til lovforslag for anlæg af 3. Limfjordforbindelse er baseret på en

gennemgribende opdatering af tidligere miljøvurderinger af en

Limfjordsforbindelse i henholdsvis 2011 og 2014. Denne opdaterede

miljøvurdering for en 3. Limfjordsforbindelse er et vigtigt grundlag for forslaget til

anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse.

Den nu foreliggende miljøkonsekvensrapport (MKR) for 3. Limfjordsforbindelse

var i offentlig høring (som debatoplæg) på Høringsportalen i marts-april 2021.

MKR blev ikke sendt i høring hos Miljøstyrelsen (MST). Det er umiddelbart MST’s

vurdering, at MST er ”berørt myndighed” i forhold til miljøvurdering af projektet,

og at MST i den forbindelse burde have været hørt.

Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at høringsperioden for udkastet til

forslag til anlægslov har været ganske kort. Dette indebærer, at det ikke har været

muligt at vurdere, om grundlaget for vurderinger i MKR er tilstrækkeligt, om

vurderingerne er rigtige

–

eller om vurderinger og konklusioner i MKR er korrekt

gengivet i det fremsendte udkast til anlægslov.

Miljøministeriet skal bemærke, at der er igangsat dialog med Transportministeriet

om ovennævnte miljøvurderinger med henblik på at sikre relevant miljøfaglig

kvalificering af disse inden lovforslagets behandling i Folketinget.

Med venlig hilsen

Simon Kjølby Larsen

Chefkonsulent

Bilag 1

Miljøstyrelsens overordnede bemærkninger til 3. Limfjordsforbindelse vedr.

naturbeskyttelsesdirektiverne

MST bemærker indledningsvist, at MST ikke har haft miljøkonsekvensrapporten for 3. Limfjordsforbindelse i

høring tidligere i forløbet og at høringsperioden for udkastet til forslag til anlægslov, set i den sammenhæng,

har været ganske kort. Dette indebærer, at det ikke har været muligt fuldt ud at vurdere, om grundlaget for

vurderinger i MKR er tilstrækkeligt, om vurderingerne er fagligt korrekte

–

eller om vurderinger og

konklusioner i MKR er korrekt gengivet i det fremsendte udkast til anlægslov. MST kan altså ikke i

tilbundsgående omfang (jf. nedenfor anførte bemærkninger), kommentere og vurdere beskrivelserne af de

miljømæssige konsekvenser og af projektets overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis på

naturområdet, jf. habitatbekendtgørelsen, artsfredningsbekendtgørelsen, naturbeskyttelsesloven m.fl.

MST har med ovenstående forbehold umiddelbart noteret følgende:

Væsentlighedsvurdering:

- Der er tre fugle på udpegningsgrundlaget, som er ikke omfattet af vurderingen (s. 14/33). Det drejer sig om

fiskeørn, blå kærhøg og dværgterne.

- MST vurderer, at en væsentlighedsvurdering ikke er tilstrækkelig, men at der bør laves en Natura 2000-

konsekvensvurdering for følgende forhold:

1) Det fremgår af væsentlighedsvurderingen, at gravearbejdet i Limfjorden syd for Egholm vil

finde sted i perioden november til marts, da det vurderes at frigivelsen af næringsstoffer i

forårs- og sommerperioden kan medfører opblomstring af fytoplankton (s. 44/33).

Væsentlighedsvurderingen beskriver dette som en projektforudsætning. Med udgangspunkt i

den eksisterende praksis omkring væsentlighedsvurderinger, er der efter Miljøstyrelsens

opfattelse tale om en aktivitet, der har karakter af en afværgeforanstaltning, og at der derfor

bør laves en fuld konsekvensvurdering.

2) Odder er på udpegningsgrundlag i N15 (omfatter vestlig del af Egholm). At der anlægges

faunapassager under motorvejen på den østlige del af Egholm for at sikre, at Odder kan krydse

vejen, anser MST for at være en afværgeforanstaltning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i afgørelse vedr. Vesterhav Syd Havmøllepark landanlæg præciseret

følgende: "Selve det forhold, at der i forbindelse med en væsentlighedsvurdering tages hensyn til

foranstaltninger med henblik på at undgå eller reducere et projekts skadelige virkninger på et Natura 2000-

område, forudsætter således, at en væsentlig påvirkning af lokaliteten må anses for sandsynlig, og dermed, at

der skal foretages en fuld konsekvensvurdering." (https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/6bae6eb4-

2be0-4319-a6d2-bfcdba9ea2c3?highlight=vesterhav%20syd)

Miljøkonsekvensrapport, bilag IV-arter

- Ifølge rapporten planlægges der yderligere undersøgelser af yngle- og rastesteder for odder og flagermus.

Det, at undersøgelserne ikke er foretaget på forhånd, gør det svært at vurdere om det kan afvises, at projektet

vil skade yngle-/rastesteder for flagermus og odder. Det gør det ligeledes svært at vurdere om der på

nuværende tidspunkt er foretaget de nødvendige besigtigelser og vurderinger, eller om nogle af disse kan

udskydes.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i afgørelse vedr. Baltic Pipe-projektet bemærket, "...at

habitatvejledningens omtale af muligheden for at udskyde en vurdering forudsætter, at bilag IV-hensynet

varetages i forbindelse med efterfølgende tilladelser." (https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/8027f331-

6db4-4b88-9876-e7e4767c19e9

Bilag 1

Herved kompenseres for tab af yngle- og rastesteder på længere sigt.

MST gør opmærksom på, at projekters indgriben i beskyttede arters økologiske funktionalitet, somme tider

kan imødekommes ved brug af afværgeforanstaltninger. Det forudsætter dog, at erstatningsbiotopen er

etableret og fungerende forud for, at det eksisterende yngle- og rastested nedlægges. Denne forudsætning ses

ikke imødekommet ved udpegning af veterantræer, der på sigt vil udvikle sig til potentielle yngle-

/rastesteder. Se afsnit 2.3.4.d i Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i

henhold til habitatdirektivet for uddybning -

https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=PI_COM:C(2021)7301&from=EN.

Afslutningsvist understreger MST, at ovenstående identificerede problemstillinger er med forbehold for, at

en nærmere gennemgang af miljøkonsekvensrapporten vil kunne identificere yderligere problemstillinger,

der skal adresseres.

Udkast til forslag til anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse (Egholm)

Supplerende bemærkninger til udkast for anlægslov på baggrund af gennemgang af opdateret

MKR for projektet

Bilag 1

Dato: 09-02-2022

Supplerende bemærkninger til udkast til forslag til anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse fra Hav- og Vandmiljø

Miljøstyrelsens(MST) enhed for Hav- og Vandmiljø (HOV) bidrog primo januar 2022 til foreløbige bemærkninger fra MST til udkast til lovforslaget

for anlæg af den 3. Limfjordforbindelse, enhedens bemærkninger er gengivet i MSTs svar på Departementets bestilling af bemærkninger. MSTs svar

af 7. januar 2022 er vedlagt.

De nu vedlagte bemærkninger fra HOV er baseret på en gennemgang af den (delvist) opdaterede miljøkonsekvensrapport for 3.

Limfjordsforbindelse, der var i offentlig, men ikke myndighedshøring, marts-april 2021. HOVs gennemgang af MKR har haft til formål at afklare,

om der i MKR for projektet af 3. Limfjordsforbindelse er redegjort for vurderinger af projektets forenelighed med vandplanlægningen og

havstrategien, og om disse vurderinger er valide. HOV har endvidere påset, om projektet vil være i konflikt med overvågningsprogrammet

NOVANA eller overvågningsprogrammet for havstrategidirektivet.

Særligt om MKR for projektet 3. Limfjordsforbindelse

Ved vurdering af en MKR og udkast til MKR for projekter er Hav og Vandmiljøs grundlag følgende:

Lov om vandplanlægning (lovbekendtgørelse 126 af 26/01/2017) med tilhørende bekendtgørelser fastsætter bl.a. miljømål og indsatsprogrammer

med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god tilstand for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Det følger af § 8 i

bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (indsatsbekendtgørelsen), at offentlige myndigheder ikke

må træffe afgørelser, hvis afgørelsen kan medføre at aktuel tilstand forringes, eller at fastlagte miljømål ikke kan opnås for målsatte

overfladevandområder eller grundvandsforekomster.

Lov om havstrategi (lovbekendtgørelse 1161 af 25/11/2019) fastsætter bl.a. miljømål og indsatsprogrammer med henblik på at opnå eller

fastholde god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Det følger af havstrategilovens

§ 18, at offentlige myndigheder er bundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i havstrategien.

Miljøkonsekvensrapporten (MKR) skal derfor redegøre for påvirkningen af målsatte overfladevandområder og grundvandsforekomster og af

danske havområder i tilstrækkelig grad til, at miljømyndigheden og de berørte myndigheder kan vurdere, om grundlaget for vurderinger i MKR er

tilstrækkeligt, om vurderingerne er rigtige.

Miljøkonsekvensrapporten skal bl.a. redegøre for:

de faktuelle og retlige forhold, der gælder for målsatte vandforekomster

–

overfladevandområder og grundvandforekomster, herunder

miljømål, tilstand og indsats. Den direkte og indirekte påvirkning af de biologiske kvalitetselementer samt de understøttende fysisk-

kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer skal inddrages i en sådan vurdering. Der henvises til kapitel 8 i Vejledning til

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00

• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

Bilag 1

bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

https://mst.dk/media/133301/bilag-1-vejledning-4-juli-2017.pdf

udkast til ny vejledning

https://mim.dk/media/225714/udkast-vejledning-til-indsatsprogram-vp3.pdf

samt udkast til vandområdeplaner (2021-2027) offentliggjort december 2021

https://mim.dk/media/226716/vandomraadeplanerne-

2021-2027.pdf

og Miljøgis for planerne

https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3hoering2021

miljøtilstand i berørt havområde og påvirkning af havstrategiens deskriptorer 1-11. Der henvises til Danmarks Havstrategi II

https://mim.dk/media/216857/hsii_foerste_del_-_endelig_udgave.pdf

og til

https://mim.dk/natur/hav/

overensstemmelse med overvågningsprogrammet NOVANA og overvågningsprogrammet for havstrategidirektivet.

MST har ved gennemgang af MKR for 3. Limfjordforbindelse konstateret flere mangler og har over for Vejdirektoratet tilkendegivet, at de

væsentligste mangler efter MSTs vurdering indebærer, at det vil være nødvendigt at udarbejde et tillæg/et supplement til den MKR, der var i høring

februar-april 2021, og gennemføre en ny høring over dette tillæg. Der er i kommentarerne til udkastet til forslag til anlægsloven nedenfor henvist til

en række af disse mangler.

Bemærkninger til udkast til lovforslag om anlæg af 3. Limfjordforbindelse

HOV kommenterer med det væsentlige forbehold, at en række vurderinger af forholdet til vandplanlægningen er ufuldstændige, hvilket indebærer,

at vurderinger og konklusioner i lovforslagets bemærkninger for samme forhold på tilsvarende vis er ufuldstændige.

Udkast til lovforslag

Bemærkning

Initialer for

medarbejder i

HOV

DBS

Lovforslagets § 1, stk.

1, nr. 5, side 1

- og de specielle

bemærkninger til § 1,

side 92-93

Forslagets § 1 har følgende ordlyd:

”

§ 1.

Transportministeren bemyndiges til at anlægge en ca. 20 km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via Egholm

med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord, herunder at

1) anlægge en sænketunnel under Limfjordens sydlige løb,

2) anlægge lavbroer over Limfjordens nordlige løb (Nørredyb),

3) indvinde et areal af Limfjorden syd for Egholm

4) anlægge og omlægge lokale veje og stier, herunder en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm og forlængelse af

Mølholmsvej

5) foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet for en 3.

Limfjordsforbindelse.”

Det er uklart, hvad nr. 5 dækker i forhold til nr. 1-4. Er det en opsamling for en sikkerheds skyld, som kan

dække alt, eller er nr. 5 tænkt sådan, at nr. 5 overflødiggør nr. 1-4 og dækker en hvilken som helt

disposition for at virkeliggøre projektet.

Bilag 1

Det fremgår heller ikke tydeligt af de specielle bemærkninger, hvor der som eksempler på nødvendige

dispositioner er angivet følgende:

”Bestemmelsen

udgør hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af

det samlede anlægsprojekt, herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og omlægning af veje og broer, arbejder på

søterritoriet og nødvendige ledningsarbejder mv.

”

Dvs bl.a. de dele af projektet, der er nævnt under § 1, nr. 1-4.

Det foreslås, at § 1 præciseres, således at det tydeliggøres, hvad anlægsprojektets hovedelementer er, og at

” bestemmelsen om de ”nødvendige dispositioner” indeholder en henvisning

til disse elementer, se

eksempelvis § 1 i lov om Lynetteholm.

Lovforslagets

bestemmelser

Kapitel 3, § 4,

Side 2

Kapitel 3 har overskriften ”Varetagelse af naturhensyn”

og § 4 følgende ordlyd:

”

Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 udfører anlægsmyndigheden afværgeforanstaltninger i henhold

til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering.”

DBS

Men afværgeforanstaltninger fastsættes og gennemføres ikke alene for at varetage naturhensyn

–

modsat, så skal naturhensyn også varetages af transportministeren efter § 5, stk. 3. Mao er overskriften

ikke helt retvisende.

Det foreslås, at § 4, bliver stk. 2 i § 2, hvorefter behovet for et særskilt kapitel til bestemmelsen også

bortfalder.

Lovforslagets

bestemmelser

side 1-5

Der er ingen bestemmelse om delegation fra transportministeren til Vejdirektoratet.

Der er ingen bestemmelser om tilsyn med og håndhævelse af overtrædelser af lovens bestemmelser og i

den sammenhæng de krav og vilkår, der følger af de gennemførte vurderinger af konsekvenserne for miljø

og natur.

Det fremgår, at det følger af den politiske aftale om infrastruktur, at

”Vejdirektoratet

i 2025 kan igangsætte detailprojektering og anlæg af den 20 km lange motorvej vest om

Aalborg.

”

Dette kan medføre en særskilt problemstilling i forhold til vurderingerne af projektets overensstemmelse

med vandplanlægningen.

DBS

Lovforslagets

almindelige

bemærkninger

Afsnit 2.

Lovforslagets

baggrund

Bilag 1

side 14

Miljøkonsekvensrapporten for projektet er gennemført i 2019-20

–

og suppleres forventeligt primo 2022,

men den egentlige detailprojektering iværksættes først i 2025 og anlægsarbejdet begyndes efter det oplyste

forventeligt først i 2028.

Det indebærer, at vurderinger af tilstand og potentiale for målopfyldelse i forhold til fastsatte miljømål kan

have ændret sig væsentligt, når detailprojektering henholdsvis anlægsarbejderne begyndes. Det bemærkes

her, at der forventeligt vil blive offentliggjort nye vurderinger af målsatte overfladevandområders og

grundvandforekomsters tilstand ultimo 2025 og 2026. Dette indebærer en situation, der kan

sammenlignes med de kontinuitetsbrud, der nu er reguleret i hovedlovene på miljøområdet, og kan betyde,

at det vil være nødvendigt at opdatere vurderingerne af påvirkningerne og overensstemmelse med

vandplanlægningen i forbindelse med detailprojektering og ansøgninger om tilladelser efter f.eks.

miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven.

Dette forhold er ikke beskrevet, men bør beskrives i lovforslaget.

Følgende kan inddrages til belysning af problemstillingen:

Der er i miljøvurderingslovens § 39 følgende bestemmelse om kontinuitetsbrud:

”En afgørelse efter § 21 og en afgørelse om tilladelse efter § 25 bortfalder, hvis afgørelsen

ikke er udnyttet, inden 3 år

efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.”

Med udgangspunkt i miljøvurderingslovens forarbejder er følgende anført i Karnov Kommentaren til

bestemmelsen:

”Der

indføres en generel forældelsesregel for ikke-udnyttede screeningsafgørelser om ikke

VVM-pligt efter § 21 og VVM-tilladelser efter § 25. Bestemmelsen svarer til den 3-årige forældelsesregel i

planlovens §

56, stk. 1,

for landbaserede anlæg. Det betyder, at en screeningsafgørelse og en VVM-tilladelse forældes, hvis den ikke

er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller hvis tilladelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år

(kontinuitetsbrud). Efter udløbet af de 3 år må bygherren altså i givet fald indgive en ny ansøgning.

Kravet om, at screeningsafgørelsen eller VVM tilladelsen skal være udnyttet, indebærer, at den fysiske udnyttelse skal

være påbegyndt inden fristens udløb og derefter fortsat i et sædvanligt tempo, hvilket svarer til praksis på planlovens

område.

Afgørelser efter anden lovgivning, som i henhold til regler fastsat med hjemmel i § 15, erstatter en tilladelse efter § 25,

og som giver tilladelse til at etablere, ændre eller udvide det konkrete projekt, forældes efter reglerne i denne

lovgivning.

Forældelsesreglen gælder ikke for afgørelser vedrørende planer og programmer”

Bilag 1

Miljøvurderingslovens regler om kontinuitetsbrud svarer til regler herom i miljøbeskyttelsesloven og

naturbeskyttelsesloven. Husdyrbrugloven har en variant

–

6 år efter meddelelse, men 3 år, hvis der er

driftsophør. Af forarbejderne til denne bestemmelse (LFF nr. 114, 2016-17) fremgår, at man for at

imødekomme husdyrbrugenes særlige behov for flexibilitet fastsætter den længst mulige frist, det er

formuleret således:

”Her kan der tages afsæt i den længste periode, som reglerne i dag giver mulighed for

(5 år til iværksættelse og 1 år til at gøre projektet færdigt)”. Det er ikke klart, hvilke regler, der her henvises

til

–

men det bør dække over en vurdering af, hvad der er foreneligt med EU retten på dette område.

Men hvis dette er et robust udgangspunkt, så skal projektet være færdig 6 år efter afgørelsen er

meddelt/lovforslaget er vedtaget. Det betyder, at hvis lovforslaget vedtages i april 2022, så skal det være

afsluttet og klar til ibrugtagning april 2028, men efter de skitserede planer er det færdigt 2031.

Lovforslagets

almindelige

bemærkninger

Afsnit 3. 5.1.

Miljømæssige

vurderinger og

supplerende

miljømæssige

vurderinger

Gældende ret

side 24- 26

Lovforslagets

almindelige

bemærkninger

Afsnit 3.5.6.

Forholdet til anden

lovgivning

Transportministeriets

overvejelser

Side 31-32

Det fremgår af dette afsnit (side 26), at væsentlighedsvurderinger og konsekvensvurderinger efter

habitatdirektivets regler indgår i en miljøkonsekvensrapport.

Der mangler imidlertid oplysning om, at også vurderinger af projektets overensstemmelse med

vandplanlægningen og havstrategien skal fremgå af miljøkonsekvensrapporten. Det foreslås derfor, at

afsnit om lov om vandplanlægning og indsatsbekendtgørelsen i afsnittet 3.6.1. om forholdet til anden

lovgivning (side 30) flyttes til afsnit 3.5.1. og suppleres med oplysninger om den bindende virkning af

vurderingerne i forhold til vandplanlægningen og havstrategien, jf. indsatsbekendtgørelsens § 8 og

havstrategilovens § 18.

DBS

Side 31 nederst og side 32 øverst er der redegjort for vurderingen af projektets overensstemmelse med den

beskyttelse af områder og arter, der følger af habitatdirektivet, men der mangler redegørelse for

vurderingen af projektets overensstemmelse med henholdsvis vandplanlægning og havstrategi.

DBS

Bilag 1

Lovforslagets

almindelige

bemærkninger

Afsnit 3.5.6.

Forholdet til anden

lovgivning

Transportministeriets

overvejelser

Side 33, nederst

Lovforslagets

almindelige

bemærkninger

Afsnit 4

Konsekvenser for

opfyldelse af

verdensmålene,

Side 37

Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 9, Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Afsnit 9.

Miljø- og

naturmæssige

konsekvenser

Underafsnittene i dette hovedafsnit bør tilføjes afsnit med de samlede vurderinger af henholdsvis

overensstemmelse med havstrategien (et resume med udgangspunkt i MKRs kapitel om vurderingerne af

overensstemmelse med havstrategien) og overensstemmelse med vandplanlægningen (et resume af

vurderingerne, når de foreligger)

–

svarende til vurderingerne af påvirkning af Natura 2000 områderne i

afsnit 9.14

KILUN

Det fremgår af forslaget, at

”Hvor

bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn

til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til

projektet kan indgå med betydelig vægt.”

DBS

Det bør tilføjes

sætningen ”hvor dette er foreneligt med relevant EU lovgivning”,

således at det

tydeliggøres, at denne vægtning af kriterier ikke påvirker f.eks. vurderingerne af afgørelsernes

overensstemmelse med vandplanlægning efter de regler, der implementerer vandrammedirektivet.

Der mangler redegørelse for projektets betydning for klimaindsatsen (verdensmål 13).

Ved redegørelse for projektets forhold til verdensmål 14 og 15 livet i havet og på land bør det fremgå, at

projektet vil blive gennemført i overensstemmelse med gældende vandplanlægning og havstrategi.

DBS

Afsnit 9. 8

Vandkvalitet

Afsnit 9.8.2

Konsekvenser i

anlægsfasen

Vurderingen af frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) og påvirkningen af vandkvaliteten er

foretaget (ligesom i MKR) ved at sammenholde med klapvejledningens aktionsniveauer. MST gør

opmærksom på, at disse gælder for klapning, hvilket ikke er relevant for etablering af

Limfjordsforbindelsen. Påvirkningen med MFS skal i beskrivelser og vurderinger vurderes i forhold til

MOBRO

Bilag 1

gældende miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse af miljømål

for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Afsnit 9.8.2

Konsekvenser i

anlægsfasen

Generelt vurderer MST, at vurderingerne for påvirkningerne ved frigivelse /udledning af MFS i MKR er

uklare og dermed ikke fyldestgørende. Der er i MKR (visse steder) uklarhed om betydningen af, at MFS er

et kvalitetselement ved vurdering af henholdsvis økologisk tilstand (specifikke stoffer med nationalt

fastsatte miljøkvalitetskrav) og kemisk tilstand (EU prioriterede stoffer med EU fastsatte

miljøkvalitetskrav).

Der er endvidere ikke redegjort fyldestgørende for, om alle

relevante stoffer (MFS) er medtaget i MKR’s

beskrivelser og vurderinger fx er oliestoffer nævnt overordnet, men der er ingen konkrete oplysninger om

PAH-forbindelser i vejvandet.

Afsnit 9.8.2

Konsekvenser i

anlægsfasen

Afsnit 9.8.3

Konsekvenser i

driftsfasen

Generelt savnes (ligesom i MKR) en adressering af NOVANA-overvågningsstationer, som kan blive berørt

af projektet. MST oplyser, at der er flere NOVANA-stationer, herunder ålegræstransekter i nærheden af

projektområdet.

Der mangler ligesom i MKR mere konkrete vurderinger af udledninger af MFS, herunder eventuelle

overskridelser af gældende miljøkvalitetskrav. Hvis der forudsættes udledningstilladelser, der sikrer

overholdelse af miljøkvalitetskrav for MFS og vurderinger af udledningernes forenelighed med

vandplanlægning, skal dette fremgå, således at det er tydeligt, at der ikke er en endelig vurdering af det

foreslåede projekts forenelighed med vandplanlægningen.

Teksten vedr. ålegræs herunder forekomst, udvikling og dybdeudbredelse er forholdsvis detaljeret (kopi

fra MKR). Afsnittet beskriver, at vurderinger er foretaget ift. tre forskellige konstellationer (marin

bundflora generelt, N2000 og vandområdeplaner).

Der mangler imidlertid en tilsvarende detaljeret beskrivelse af kvalitetselementets ålegræssets ift. miljømål

og tilstand og påvirkningen heraf

–

og dermed overensstemmelse med vandplanlægningen.

I det selvstændige afsnit om overfladevand ift. vandområdeplaner (9.15 Overfladevand) beskrives alene

den samlede økologiske tilstand, men ikke for kvalitetselementet ålegræs, som skal belyses.

Der mangler derfor mere konkrete beskrivelser og vurderinger i forhold til vandplanlægning, svarende til

niveauet for beskrivelser og vurderinger af N2000 områder og strengt beskyttede arter.

MOBRO

Afsnit 9.9.1

Eksisterende forhold

MOBRO

Bilag 1

Afsnit 9.10

Marin bundfauna

Lovforslaget skal beskrive og vurdere forholdene for kvalitetselementet bundfauna svarende til hvad, der

skal beskrives og vurderes for kvalitetselementet ålegræs jf. ovenstående.

MOBRO

Afsnit 9.15. Overfladevand

Afsnit 9.15.2 og 9.15.3.

Konsekvenser i

anlægsfasen og i

driftsfasen

De ganske omfattende og detaljerede vurderinger af påvirkningerne af de målsatte vandløb i MKR er

opsummeret i udkast til lovforslag. Men det gælder både for MKR og for teksten i udkast til lovforslag, at

konsekvenserne af projektets påvirkning af vandløb alene er vurderet efter de retningslinjer, der gælder for

vurderinger af konsekvenser efter reglerne for VVM af projekter. Sammenfattende redegørelser for

påvirkningernes konsekvenser for de målsatte vandløbs aktuelle tilstand og mulighed for målopfyldelse

mangler imidlertid i MKR, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at konkludere, om der i denne

sammenhæng faktisk er overensstemmelse mellem projektet og vandplanlægningen for de berørte

målsatte vandløb.

I fortsættelse af ovenstående kommentarer:

Det gælder generelt, at beskrivelser og vurderinger af forholdet mellem påvirkninger af målsatte

overfladevandsområder og vandplanlægningen skal afspejle en mere konkret tilgang for de enkelte

kvalitetselementer og projektets betydning herfor. Projektet skal vurderes i forhold til

indsatsbekendtgørelsens bestemmelser om, at tilstanden ikke må forringes og målopfyldelse ikke hindres.

Dette gælder for de enkelte kvalitetselementer, der beskriver den økologiske tilstand (rodfæstet vegetation,

klorofyl, bundfauna og nationalt specifikke stoffer) og den kemiske tilstand (EU prioriterede stoffer), Disse

vurderinger af projektet skal også afspejles i bemærkninger lovforslaget, idet der generelt er valgt et

forholdsvis detaljeret og beskrivende niveau.

For vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak er der alene oplyst om tilstand, og der savnes oplysninger

om miljømål, ligesom det er angivet for de målsatte vandløb og søer. ovenfor i lovbemærkningerne.

Bemærk, at i MKR for projektet skal der vurderes i forhold til ålegræs dybdeudbredelse og ikke kun den

arealmæssige påvirkning, idet kvalitetselementets tilstand vurderes i forhold til udbredelse af

dybdegrænsen for ålegræs/rodfæstede bundplanter.

DBS/NAVGO

Afsnit 9.15.2

Konsekvenser i

anlægsfasen,

s. 70 ff.

MOBRO

Bilag 1

Afsnit 9.15.2,

side 71 nederst

Det fremgår, at påvirkningen af Klostereng Lergrav i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes at være

”begrænset”.

Miljøkonsekvensrapporten mangler en dokumentation/vurdering af, om denne "begrænsede" påvirkning

medfører en risiko for tilstandsforringelse og/eller risiko for manglende målopfyldelse i den målsatte sø

Klostereng Lergrav. En sådan vurdering skal foretages for de enkelte biologiske kvalitetselementer samt de

understøttende fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer og være begrundet.

Det er denne vurdering af forholdet til vandplanlægningen, der derefter skal opsummeres i lovforslagets

bemærkninger

9.15.3

Konsekvenser i

driftsfasen

Af lovforslaget fremgår, at konsekvensen af udledning af vejvand til målsatte vandløb er vurderet at være

moderat og samlet set ikke kan forhindre målopfyldelse for de målsatte vandløb.

Det fremgår imidlertid af MKR (s. 404), at udledningen til mindre grøfter kan medføre erosion og medføre

tilføjelse af sediment til de målsatte vandløb, hvilket potentielt kan forringe de målsatte vandløb.

Der fremgår derudover af MKR (s. 405), at det anbefales, at udføre en nærmere vurdering af de

hydrauliske forhold, når de konkrete udledningspunkter kendes. Dertil, at hvis det viser sig nødvendigt, at

udledningen fra bassinerne kan reduceres yderligere end det anførte 1 l/s/ha*, ved at anlægge større

bassiner.

Det bør af lovforslaget fremgå:

At udledningen fra bassiner maksimalt vil forekomme med 1 l/s/*ha

At vurderingen af hydrauliske forhold udarbejdes pba. placering af konkrete udledningspunkter

Udledningen reduceres yderligere end 1 l/s/ha* i det tilfælde, at grøfternes kapacitet vurderes

mindre end dette

Ovenstående med henblik på at sikre mod tilstandsforringelse i de målsatte vandløb.

NAGVO

CASRI

Af MKR fremgår redegørelse for påvirkning af vandløbene som følge af saltning af motorvejen, herunder

hvilke tiltag der implementeres for at afværge effekten.

Redegørelsen bør opsummeres og fremgå af lovforslaget.

NAGVO

Bilag 1

Afsnit 9.17

Geologi og grundvand

s. 75 ff

Afsnit 10.

Forholdet til EU retten

Afsnit 10.4

Vandrammedirektivet

s. 89

MKR er mangelfuld, da den ikke indeholder vurderinger af påvirkning af grundvandsforekomsternes

tilstand og deres mulighed for målopfyldelse. Disse vurderinger mangler således også i udkastet til

lovforslag.

Der er her anført følgende:

CHBCL

DBS

”

Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke umiddelbart synes at være nogle væsentlige konflikter

vedrørende vandløb, omfattet af vandplanlægningen, på strækningen. Dette afklares og håndteres i nødvendigt

omfang endeligt ved detailprojekteringen.

Anlægsprojektet går primært igennem områder med særlige drikkevandsinteresser. I forbindelse med

detailprojekteringen vil der blive udført supplerende undersøgelser med henblik på at dokumentere, at eventuel

grundvandssænkning i forbindelse med etablering af projektet ikke påvirker drikkevandsindvindingen eller de berørte

grundvandsforekomsters tilstand.”

Vurderingerne er ufuldstændige, påvirkning af de målsatte kystvande og søer er ikke nævnt. Der er efter MSTs

vurdering heller ikke grundlag i MKR for at konkludere, som det er sket i de 2 afsnit.

Bilag 1

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

25-01-2022

Nana Amalie Harbo (Sagsbehandler, Erhverv)

Christina Lea Hoff Johansen (Sagsbehandler, Landskab og Skov)

Sv: Intern bestilling - bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten for den 3.

Limfjordsforbindelse - Frist den 7. februar 2022 kl. 12.00

4479503

Nana Amalie Harbo

Aktdokument

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

10. feb 2022