Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 89
Offentligt
2800677_0001.png
Forslag
til
Lov om udbygning af E20 Amagermotorvejen
1
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1.
Transportministeren bemyndiges til at udbygge E20 Amagermotorvejen, jf. bilag 1.
§ 2.
Transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på
gennemførelsen af projektet i § 1.
Kapitel 2
Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 3.
Anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
§ 4.
Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 udfører anlægsmyndigheden
afværgeforanstaltninger i henhold til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf. kapitel 2
a i lov om offentlige veje m.v.
Kapitel 3
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
§ 5.
Anlægsprojektet nævnt i § 1, kræver ikke tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning,
og § 65, stk. 1, og § 65 b, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2.
Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og museumslovens kap. 8
og kap. 8 a finder ikke anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1 i denne lov.
Stk. 3.
Hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, varetages af
transportministeren.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde
dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,
EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
§ 6.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes
efter lov om miljøbeskyttelse, lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13 og regler udstedt i
medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love, der
er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de
i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.
Stk. 4.
Transportministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor ministeren har
overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 5.
Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte
regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om, at
oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres
efter de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Stk. 6.
De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens
afgørelser omfattet af stk. 1.
Kapitel 4
Ledningsarbejder
§ 7.
Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1 skal
gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der
iværksættes af anlægsmyndigheden under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af
ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse
afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse
efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.
Stk. 3.
Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre
andet er særlig aftalt eller fremgår af § 7, stk. 2.
§ 8.
I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 skal anlægsmyndigheden
tage hensyn til ledninger omfattet af § 7 og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med
henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest
hensigtsmæssige måde for begge parter.
Stk. 2.
Kan der ikke opnås enighed mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af
§ 7, om hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er
anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte
ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk.
2, udføre for ledningsejerens regning.
§ 9.
Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 7 og tvister om erstatning som
følge af en afgørelse truffet i medfør af § 8 afgøres af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom.
Stk. 2.
Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje anvendelse.
Kapitel 5
Støjisoleringsordning
§ 10.
Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særligt støjramte efter udbygning af vejanlægget i § 1.
Stk. 2.
Ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 skal været modtaget senest 36
måneder efter det pågældende vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
Stk. 3.
Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til
Transportministeriet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 4.
Ordningen om tilskud til facadeisolering ophører 60 måneder efter det pågældende
vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
Kapitel 6
Domstolsprøvelse
§ 11.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder
efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2.
Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 12.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk.
2.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2800677_0004.png
Bilag 1
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ........................................................................................................................... 11
2. Lovforslagets baggrund ..................................................................................................... 11
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring.............................................................. 12
3. Lovforslagets hovedpunkter ............................................................................................. 12
3.1 Beskrivelse af anlægsprojektet ....................................................................................... 12
3.1.1 Tilslutningsanlæg og motorvejskryds ...................................................................... 13
3.1.2 Lokale veje og stier.................................................................................................. 14
3.1.3 Erstatningsnatur ....................................................................................................... 15
3.1.4 Støjreducerende tiltag .............................................................................................. 15
3.1.5 Vejafvanding ........................................................................................................... 15
3.1.6 Trafikafvikling i anlægsperioden............................................................................. 16
3.2 Trafikale forbedringer .................................................................................................... 16
3.3 Ekspropriation ................................................................................................................ 17
3.4 Miljømæssige vurderinger ............................................................................................. 18
3.4.1 Gældende ret .......................................................................................................... 18
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................................ 20
3.5 Forholdet til anden lovgivning ....................................................................................... 21
3.5.1 Gældende ret ........................................................................................................... 21
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. ............................... 25
3.5.3. Fravigelse af anden lovgivning............................................................................... 25
3.6 Ledninger ....................................................................................................................... 27
3.6.1 Gældende ret ............................................................................................................ 27
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning ................................. 29
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål ........................................................... 30
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige ......... 31
5.1 Generelt .......................................................................................................................... 31
5.2 Anlægsøkonomi og tidsplan ........................................................................................... 32
5.2.1 Anlægsøkonomi for projektet .................................................................................. 33
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. ............................ 34
7. Administrative konsekvenser for borgerne ..................................................................... 34
8. Klimamæssige konsekvenser............................................................................................. 34
8.1 Klimamæssige konsekvenser ......................................................................................... 35
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ............................................................................. 35
9.1 Planforhold ..................................................................................................................... 35
9.1.1 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................... 35
9.2 Landskab og visuelle forhold ......................................................................................... 36
9.2.1 Eksisterende forhold ................................................................................................ 36
9.2.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................... 36
9.2.3 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................... 36
9.2.4 Afværgeforanstaltninger .......................................................................................... 37
9.3 Arkæologi og kulturarv .................................................................................................. 37
9.3.1 Eksisterende forhold ................................................................................................ 37
9.3.2 Påvirkning i anlægsperioden .................................................................................. 38
9.3.3 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................... 38
9.4 Fredninger ...................................................................................................................... 38
9.4.1 Eksisterende forhold ................................................................................................ 38
9.4.2 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................... 38
9.5 Mennesker, sundhed og materielle goder ....................................................................... 39
9.5.1 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................... 39
9.5.2 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................... 39
9.6 Friluftsliv og rekreative forhold ..................................................................................... 40
9.6.1 Eksisterende forhold ................................................................................................ 40
9.6.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................... 40
9.6.3 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................... 40
9.7 Støj og vibrationer .......................................................................................................... 40
9.7.1 Eksisterende forhold ................................................................................................ 40
9.7.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................... 40
9.7.3 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................... 41
9.7.4 Afværgeforanstaltninger .......................................................................................... 41
9.8 Natur og biodiversitet ..................................................................................................... 41
9.8.1 Eksisterende forhold ................................................................................................ 41
9.8.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................... 42
Afværgeforanstaltninger er nærmere beskrevet i punkt 9.8.5. ......................................... 43
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
9.8.3 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................... 43
9.8.4 Bilag IV-arter ........................................................................................................... 44
9.8.5 Afværgeforanstaltninger ......................................................................................... 44
9.8.6 Natura 2000 væsentligheds- og konsekvensvurdering ............................................ 47
9.9 Grundvand og hydrologi ................................................................................................ 48
9.9.1 Eksisterende forhold ................................................................................................ 48
9.9.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................... 48
9.9.3 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................... 49
9.10 Overfladevand ............................................................................................................. 49
9.10.1 Eksisterende forhold ............................................................................................. 49
9.10.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................. 49
9.10.3 Påvirkning efter udbygning ................................................................................... 50
9.11 Jord og forurenet jord ................................................................................................... 51
9.11.1 Eksisterende forhold .............................................................................................. 51
9.11.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................. 51
9.11.3 Påvirkning efter udbygning ................................................................................... 52
9.12 Råstoffer og affald ........................................................................................................ 52
9.12.1 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................. 52
9.12.2 Påvirkning efter udbygning ................................................................................... 52
9.13 Arealindgreb og ledninger ............................................................................................ 53
9.13.1 Påvirkning af arealer .............................................................................................. 53
9.13.2 Påvirkning af ledninger ......................................................................................... 53
9.14 Støjisoleringsordningen ................................................................................................ 53
10. Forholdet til EU-retten .................................................................................................... 53
10.1 VVM-direktivet ............................................................................................................ 54
10.2 Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet ....................................................................... 55
10.3 Århus-konventionen ..................................................................................................... 56
10.4 Vandrammedirektivet ................................................................................................... 57
10.5 Havstrategidirektivet .................................................................................................... 59
11. Hørte myndigheder og organisationer mv. .................................................................... 59
12. Sammenfattende skema ................................................................................................... 60
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
1. Indledning
I lovforslagets § 1 bemyndiges transportministeren til at udbygge E20 Amagermotorvejen ved
at etablere tosporede fordelingsveje langs motorvejen øst for Avedøre Havnevej og nye
kørespor og nødspor på strækningen vest for Avedøre Havnevej.
Transportministeren bemyndiges til at foretage de dispositioner, der er nødvendige med
henblik på at gennemføre anlægsprojektet nævnt i lovforslagets § 1.
Loven vil udgøre godkendelsen af de udførte miljøkonsekvensvurderinger.
Til brug for anlægsprojektet indeholder lovforslaget en række bestemmelser, som regulerer
anlægsarbejdet i forhold til miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn,
ledningsarbejder mv.
Det er intentionen, at transportministeren delegerer sin kompetence til Vejdirektoratet til
gennemførelse af anlægsprojektet. Vejdirektoratet vil da være anlægsmyndighed for projektet
omfattet af lovforslaget.
Den vedtagne lov skal udgøre det fornødne retsgrundlag for, at transportministeren ved
Vejdirektoratet kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at
gennemføre anlægsprojektet.
Endelig foreslås transportministeren med lovforslaget bemyndiget til at fastsætte regler om
ophævelse af loven, der vedtages med dette lovforslag, når ministeren vurderer, at dette
anlægsprojekt er færdigetableret, og lovens bestemmelser ikke længere finder anvendelse i
praksis.
2. Lovforslagets baggrund
Den 28. juni 2021 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) sammen med Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale
om Infrastrukturplan 2035. Den 11. maj 2022 trådte Nye Borgerlige ud af forliget, og partiet
er dermed ikke længere en del af aftalen om Infrastrukturplan 2035.
Aftalen om Infrastrukturplan 2035 omfatter bl.a. anlægsprojektet nævnt i lovforslagets § 1.
Denne del af aftalen står Enhedslisten og Alternativet udenfor.
Det fremgår af den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021, at E20
Amagermotorvejen skal udbygges. På den baggrund har Vejdirektoratet i 2022-2023
udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering af projektet.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2800677_0009.png
Det primære fokus i projektet har været at forbedre fremkommeligheden på
Amagermotorvejen og vejbetjeningen af Avedøre Holme, samt at reducere de nuværende
støjgener for boligområderne langs motorvejen.
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
Forud for udarbejdelsen af lovforslaget er der gennemført en miljøkonsekvensvurdering af
projektet, herunder vurderinger af projektets eventuelle indvirkning på Natura 2000-områder
i henhold til habitatdirektivets art. 6, stk. 3. Miljøkonsekvensvurderingen med tilhørende
baggrundsdokumentation er afrapporteret digitalt på Vejdirektoratets hjemmeside. Her findes
endvidere et ikke-teknisk resumé af miljøkonsekvensvurderingen.
Miljøkonsekvensvurderingen af projektet for udbygning af E20 Amagermotorvejen har været
i offentlig høring i perioden 15. september til 13. november 2023. Der er afholdt borgermøde
den 25. oktober 2023.Vejdirektoratet modtog omkring 480 høringssvar.
På baggrund af indkomne høringssvar er der udarbejdet et tillæg til
miljøkonsekvensvurderingen. Tillægget har været i supplerende offentlig høring i perioden
14. december 2023 til 15. januar 2024. Vejdirektoratet modtog X høringssvar.
Alle høringssvar og det samlede høringsnotat er tilgængelige på Vejdirektoratets hjemmeside.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Beskrivelse af anlægsprojektet
For at forbedre fremkommeligheden foreslås det at adskille den gennemkørende trafik på
motorvejen fra trafikken til og fra motorvejen ved at etablere parallelle fordelingsveje på
strækningen fra motorvejskryds Avedøre til Avedøre Havnevej. Fra de tosporede
fordelingsveje vil der være forbindelse til eksisterende tilslutningsanlæg ved Gl. Køge
Landevej og Avedøre Havnevej, samt to nye tilslutningsanlæg med forbindelse til
Helseholmen og Hammerholmen på Avedøre Holme. De sidstnævnte tilslutningsanlæg vil
især kunne aflaste tilslutningsanlægget ved Avedøre Havnevej, som i dag spiller en central
rolle for fordelingen af trafik til og fra Hvidovre, Avedøre Holme, Valbyområdet m.m.
Fra Avedøre Havnevej og videre mod øst til tilslutningsanlæg 20 København C foreslås
motorvejen udbygget fra seks til otte kørespor. På Kalvebodbroerne foreslås de otte spor
etableret ved ombygning af nødsporene til kørespor, mens der på den resterende strækning
foreslås etableret otte kørespor plus nødspor af hensyn til trafiksikkerheden og
trafikafviklingen.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Som en integreret del af projektet foreslås opsat ca. 12,5 km støjafskærmning. Det foreslås
bl.a., at der opsættes støjskærme på nordsiden af Kalvebodbroerne for at dæmpe
støjudbredelsen over Kalveboderne mod Hvidovre. Det foreslås ligeledes, at
Kalvebodbroerne udstyres med en skærm mellem motorvejen og cykelstien med henblik på at
beskytte cykeltrafikken mod opsprøjt og vindtryk fra vejtrafikken.
Projektet omfatter også udbygning af vejafvandingssystemet, herunder udvidelse af
eksisterende og anlæg af nye regnvandsbassiner.
Det foreslås desuden at etablere et trafikledelsessystem bestående af overvågningskameraer,
informationstavler, automatisk hastighedsregulering og varsling af kødannelse. Ved
fastlæggelse af det endelige trafikledelsessystem tilstræbes en god sammenhæng med
eksisterende og kommende trafikledelsestiltag på Motorring 3 og Øresundsmotorvejen med
henblik på bedst mulig styring, overvågning og afvikling af trafikken på motorvejsnettet
omkring København.
3.1.1 Tilslutningsanlæg og motorvejskryds
Motorvejskryds Avedøre foreslås udbygget med ramper til og fra fordelingsvejene. Der vil
være forbindelse mellem fordelingsvejene og både Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen i
begge retninger.
Rampen fra Køge Bugt Motorvejen til østgående fordelingsvej føres i eget tracé på en ny bro
over Motorring 3 sydgående. I modsat retning forgrener den vestgående fordelingsvej sig til
ramper mod henholdsvis Køge Bugt Motorvejen og Motorring 3. Rampen mod Køge Bugt
Motorvejen føres under Motorring 3 i en ny brokonstruktion.
Tilslutningsanlæg 22 Gl. Køge Landevej foreslås ombygget således, at alle fire til- og
frakørselsramper tilsluttes Gl. Køge Landevej i signalregulerede kryds. Til- og
frakørselsramper tilsluttes fordelingsvejene. De eksisterende ramper til Stamholmen
nedlægges.
Tilslutningsanlæg 22a Helseholmen er et nyt vestvendt tilslutningsanlæg med forbindelse til
Stamholmen ved Helseholmen. Rampekrydset signalreguleres, og til- og frakørselsramper
tilsluttes fordelingsvejene.
Tilslutningsanlæg 21 Avedøre Holme foreslås ombygget således, at til- og frakørselsramper
tilsluttes fordelingsvejene. Rampekrydsene bygges om med etablering af flade venstresving
på Avedøre Havnevej, hvorved de store venstresvingende trafikstrømme kan afvikles
samtidigt.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Tilslutningsanlæg 21a Hammerholmen er et nyt østvendt tilslutningsanlæg med forbindelse
til Stamholmen ved Hammerholmen. Rampekrydset signalreguleres, og til- og
frakørselsramper tilsluttes fordelingsvejene. Syd for motorvejen omlægges Holmestien for at
få plads til de nye ramper.
Tilslutningsanlæg 20 København C foreslås ombygget således, at til- og frakørselsramperne
tilpasses Amagermotorvejens udbygning fra seks til otte spor og Øresundsmotorvejens
udbygning fra fire til seks spor.
3.1.2 Lokale veje og stier
Alle krydsende veje, jernbaner og stier opretholdes, men det vil i flere tilfælde være
nødvendigt med ombygning eller anlæg af nye bygværker for at få plads til projektet.
Ved Hvidovrestien foreslås den eksisterende bro erstattet af en ny bro, der foreslås etableret
nordvest for den eksisterende stiforbindelse.
Ved S-banen forslås det, at der etableres underføringer til fordelingsvejene syd og nord for
den eksisterende underføring af motorvejen. Håndtering af sporspærring afklares i samråd
med Banedanmark.
Ved Gl. Køge Landevej foreslås det at ombygge og etablere kryds samt etablere en
underføring til den vestgående fordelingsvej. Det forventes, at anlægsarbejdet kan udføres i
deletaper, så bil- og cykeltrafikken på Gl. Køge Landevej kan opretholdes.
Ved Mågestien foreslås det, at stitunnelen sideudvides både syd og nord for motorvejen.
Ved Avedøre Havnevej foreslås det, at krydsområdet ombygges med henblik på at forbedre
trafikafviklingen.
Ved Holmestien foreslås det, at stien syd for motorvejen ombygges for at gøre plads til det
vestvendte tilslutningsanlæg ved Hammerholmen.
Ved Dæmningsstien foreslås det, at stitunnelen sideudvides både syd og nord for motorvejen.
3.1.3 Erstatningsnatur
De naturarealer, der skal anvendes til udbygningen af motorvejen og tilhørende anlæg,
erstattes ved udlægning af ny natur i forholdet 1:2. Det dobbelte areal skal kompensere for, at
nyskabte naturområder i en årrække vil have en ringere naturtilstand end den natur, der
erstattes.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Ved fældning af træer, der er egnet som leve- og rastested for flagermus, skal hvert træ
erstattes af veteraniserede træer i forholdet 1:2. Ved veteranisering påføres levende træer
skader, f.eks. ved afrivning af grene og beskæring i stammen, med henblik på at fremme
forrådnelse og svampeangreb i træet og derved skabe nye naturlige levesteder for bl.a.
flagermus med henblik på at styrke biodiversiteten.
Træer, der fældes i flagermusenes kortlagte ledelinjer, erstattes af beplantning på støjskærme
og levende hegn, som fremadrettet kan benyttes til fouragering og ledelinje.
På hele strækningen vil værdifuld infranatur (artsrige vejkanter) blive erstattet i forholdet 1:1
ved at indsamle frø, foretage overfladeskrab eller grabbe dele af den værdifulde natur og
flytte materialet til andre vejkanter med potentiale.
3.1.4 Støjreducerende tiltag
Som en integreret del af projektet foreslås det, at der bliver opsat omkring 12,5 km
støjafskærmning i varierende højder. Med henblik på at opnå størst mulig støjdæmpning vil
der blive placeret støjskærme med en højde på ni meter langs motorvejens nødspor. Disse
skærme suppleres i flere tilfælde af støjskærme med en højde på fire meter på ydersiden af
forbindelsesvejene. Støjskærmenes højde er fastlagt på baggrund af trafikkens størrelse,
sammensætning og hastighed, hvilket medfører at de høje støjskærme er placeret tættest på
motorvejen, hvor hovedparten af trafikken kører.
For at dæmpe støjudbredelsen over Kalveboderne mod Hvidovre foreslås det, at der opsættes
tre meter høje støjskærme på nordsiden af Kalvebodbroerne.
3.1.5 Vejafvanding
Den eksisterende afvanding er etableret primært med dræn eller trug med større
opsamlingsbrønde placeret i rabatterne. Der er enkelte steder etableret kantopsamling.
Ved projektet forventes det, at en større del af det eksisterende system kan genbruges.
Vejvandet fra motorvejen vil blive opsamlet og ledt i lukkede systemer til regnvandsbassiner,
hvor urenheder opsamles og bundfældes. Vandet ledes herfra videre til vandløb og søer i en
jævn strøm.
Udbygningen af Amagermotorvejen med fordelingsveje og ekstra spor medfører en mindre
forøgelse i det befæstede areal, og et deraf afledt behov for anlæg af nye regnvandsbassiner
og udvidelse af eksisterende regnvandsbassiner, pumpestationer og ledningsanlæg. De nye og
udvidede regnvandsbassiner gør det muligt at fastholde en uændret udledning (liter per
sekund) til de recipienter, hvortil regnvandsbassinerne udleder.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Alle regnvandsbassiner etableres med dykket udløb og afspærringsmulighed, så eventuelt
olie- eller kemikaliespild på motorvejen vil kunne tilbageholdes i bassinerne for at hindre
udløb til recipient.
Den konkrete miljøvurdering af projektet gennemgås under punkt 9 Miljø– og naturmæssige
konsekvenser.
3.1.6 Trafikafvikling i anlægsperioden
Anlægsarbejdet vil blive tilrettelagt således, at det forårsager færrest mulige gener for
vejtrafikken, jernbanedriften og ikke mindst borgerne i området. Det er foreløbigt
udgangspunktet, at anlægsarbejdet udføres inden for normal arbejdstid (kl. 7-18) på hverdage,
og at der kun i særlige tilfælde vil være nødvendigt at arbejde med udvidet arbejdstid eller
udføre arbejdet som natarbejde.
Cykel- og gangstier på langs og tværs af motorvejen opretholdes i videst muligt omfang i
anlægsperioden, men visse steder kan det blive nødvendigt at lukke stier kortvarigt, f.eks. ved
sideudvidelse af de to stitunneler under motorvejen.
Under anlægsarbejdet må det forventes, at der kan forekomme hastighedsnedsættelser på
Amagermotorvejen, samt kortvarige perioder med omkørsel på de omkringliggende veje og
stier.
Der vil i forbindelse med detailprojekteringen ske nøje planlægning af trafikafviklingen, så
anlægsarbejdet forårsager færrest mulige gener for trafikanter, de lokale bysamfund og de
direkte berørte naboer. Planlægningen vil blive koordineret med kommuner, politi og
beredskab.
3.2 Trafikale forbedringer
Ifølge trafikberegningerne vil anlæg af fordelingsveje og ekstra kørespor forbedre
fremkommeligheden på Amagermotorvejen, hvor trafikken forventes at stige med 6.000-
8.000 biler pr. hverdagsdøgn således, at den samlede trafik på motorvejen vil nå 153.000-
168.000 biler pr. hverdagsdøgn i 2030. Omvendt forventes en aflastning af en række større
veje i området omkring Amagermotorvejen. Det gælder især Gammel Køge Landevej,
Holbækmotorvejen (øst for Motorring 3) og Ellebjergvej.
Både udbygningen af eksisterende og anlæg af nye tilslutningsanlæg vil give markante
forbedringer i vejbetjeningen af trafikken til og fra Amagermotorvejen. Det gælder især
trafikken mellem motorvejen og Avedøre Holme, hvor de to halve tilslutningsanlæg ved
Helseholmen og Hammerholmen forventes at give en betydelig aflastning af
tilslutningsanlægget ved Avedøre Havnevej og rundkørslen på Stamholmen.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
3.3 Ekspropriation
Af grundlovens § 73 fremgår det, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes
at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Afståelse kan kun ske ifølge lov og
mod fuldstændig erstatning.
Den midlertidige og permanente arealerhvervelse, som er nødvendige for projektet, kan
foretages i henhold til regler om ekspropriation til statslige vejanlæg i lovbekendtgørelse nr.
421 af 25. april 2023 om offentlige veje (herefter vejloven), §§ 96-98.
Ekspropriation sker efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 386 af 13. april 2023 om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (herefter
ekspropriationsprocesloven), jf. vejlovens § 95, stk. 1. Ved erstatningsfastsættelsen finder
vejlovens § 103 anvendelse.
Der kan pålægges vejbyggelinjer, udføres forundersøgelser, ske fremrykket ekspropriation
mv. i overensstemmelse med reglerne i vejlovens §§ 40-45 og § 99. Vejbyggelinjer defineres
som en sikringslinje med vejmyndigheden som påtaleberettiget, som indebærer
begrænsninger i ejerens eller andre rettighedshaveres råden over et nærmere defineret areal,
jf. vejlovens § 3, nr. 8. Vejmyndigheden er den myndighed, der administrerer en offentlig vej,
jf. vejlovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Der skal erhverves areal til udbygning af motorvejen med fordelingsveje, nye kørespor,
nødspor og ramper, samt erhverves areal til ombygning af tilslutningsanlæg og krydsende
veje og stier. Derudover er der brug for arealer til udvidelse af eksisterende eller anlæg af nye
regnvandsbassiner til sikring af vejens afvanding, etablering af vejgrøfter samt til brug for
støjafskærmning.
Ud over de arealer, der skal anvendes permanent til udbygning af vejanlægget, vil der være
behov for at kunne anvende arealer midlertidigt i anlægsperioden. Det vil sige langs vejene,
til- og frakørselsramper, samt rundt om regnvandsbassiner. Desuden kan der blive brug for
større arbejdsarealer i forbindelse med anlæg og udvidelse af brokonstruktioner og
stitunneler, oplag af materialer, skurbyer og lignende. Arbejdsarealerne vil blive brugt
midlertidigt i anlægsperioden, hvorefter de leveres tilbage til ejerne.
Flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme tilhørende tredjemand vil i
udgangspunktet ske ved frivillig aftale mellem ledningsejer og lodsejer eller ved
ekspropriation med hjemmel i den relevante særlovgivning for de pågældende ledninger.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Erstatninger for ekspropriation til brug for midlertidige eller permanente anlæg og for pålæg
af servitutter mv. udmåles efter gældende regler og praksis af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven og vejloven.
Det forventes, at der skal erhverves ca. 142.000 m
2
til selve udbygningen af motorvejen og
ca. 108.000 m
2
til midlertidige arbejdsarealer. Omkring 30 ejendomme forventes berørt af
ekspropriation i forskelligt omfang. Den permanente arealerhvervelse berører udelukkende
virksomheder og offentlig ejede arealer. Det estimeres, at tre ejendomme kan blive
totaleksproprieret.
3.4 Miljømæssige vurderinger
3.4.1 Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-direktivet), som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af
VVM-direktivet), er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter,
implementeret i vejloven ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje
mv., jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af VVM-direktivet for statslige
vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om
ændring af lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet
for statslige vej- og jernbaneprojekter) samt i regler udstedt i medfør heraf (bekendtgørelse om
overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet
(VVM) samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af
visse arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 451 af 8.
maj 2017 (herefter benævnt one-stop shop bekendtgørelsen)).
Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af
statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter findes i vejlovens kapitel 2 a.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive og vurdere et
projekts væsentlige direkte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1) befolkning og
menneskers sundhed, 2) biologisk mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der
er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF, 3) jordarealer, jordbund,
vand, luft og klima, 4) materielle goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet mellem
faktorerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 7, skal beskrivelsen også omfatte projektets forventede
virkninger på miljøet som følge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker og
katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af
statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bilag 1, som bl.a. på
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, kræver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt administrativ tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens bilag 1
eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkeltheder bemyndiges transportministeren
til at gennemføre et anlægsprojekt i overensstemmelse med lovforslag, projektbeskrivelse og
miljøkonsekvensvurdering. Det påhviler Vejdirektoratet at sikre, at projektets indvirkning på
miljøet holdes inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser.
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle ændringer eller udvidelser af
projektet i anlægsperioden være omfattet af den administrative procedure, jf. vejlovens § 17 c
– 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive foretaget de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis
ændringen eller udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. vejlovens
§ 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering og administrativ godkendelse af
ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsperioden, jf. vejlovens § 17 b. Det
betyder, at ændringer eller udvidelser, der kan være til skade for miljøet, skal anmeldes af
Vejdirektoratet til Trafikstyrelsen, som skal vurdere, om der skal gennemføres supplerende
miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om ændringen eller udvidelsen kan
tillades, eventuelt på vilkår.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn i forhold til projekter (ændringer eller
udvidelser), hvor der skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles tilladelse.
One-stop shop bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vejlovens § 17 q og fastsætter regler om
fælles og samordnede procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor der både
gælder krav om miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i vejlovens kapitel 2 a og krav om
vurdering efter regler, der implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
Væsentlighedsvurdering og eventuel konsekvensvurdering indgår i miljøkonsekvensrapporten.
Projekter, der vedtages ved anlægslov, er ikke omfattet af one-stop shop bekendtgørelsen, men
rapporten skal leve op til de indholdsmæssige krav i VVM-direktivet,
fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Folketingets vedtagelse af denne lov bemyndiges transportministeren til at gennemføre
anlægsprojektet i overensstemmelse med lovforslagets § 1, jf. bilag 1, projektbeskrivelsen i
dette lovforslag og miljøkonsekvensrapporten.
Projektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne vedtages af Folketinget ved anlægslov i
overensstemmelse med vejlovens kapitel 2 a. Bestemmelserne i vejloven har til formål at sikre
et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i
forbindelse med planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter, og at der under
inddragelse af offentligheden tages hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning
på miljøet.
Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser,
dvs. miljøkonsekvensrapporten. Anlægsprojektet skal gennemføres inden for rammerne af
miljøkonsekvensvurderingen, jf. lovforslagets § 3. Det påhviler Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed at sikre, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden for rammerne af
miljøkonsekvensvurderingen.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet nævnt i § 1 er det vurderingen,
at gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,
i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter. Lovforslaget udgør godkendelse af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3.
Der er desuden foretaget vurdering af overensstemmelse med gældende vandplanlægning og
havstrategi.
Projektet vedtages af Folketinget i enkeltheder på baggrund af den gennemførte
miljøkonsekvensvurdering. I anlægsloven beskrives selve anlægsprojektet med en nødvendig
grad af fleksibilitet, hvor bl.a. mindre detaljebeslutninger i projektet først vil være mulige at
fastlægge i den efterfølgende fase. Det kan eksempelvis være endelig stillingtagen til, hvorvidt
den planlagte støjafskærmning, der er behandlet i miljøkonsekvensrapporten, skal etableres
som en støjskærm eller som en støjvold.
Efter vedtagelse af anlægsloven, og før anlægsarbejdet påbegyndes, igangsættes en
projektering af alle tekniske og udførelsesmæssige forhold i vejprojektet. Vejdirektoratet søger
på denne baggrund tilladelser fra den kompetente miljømyndighed på baggrund af et
detailprojekteret anlæg. Den kompetente miljømyndighed påser i denne proces, at gældende
regler iagttages og sikrer dermed, at der ikke sker forringelse af f.eks. målsatte
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
grundvandsforekomster og overfladevandområder samt øvrige nødvendige miljøforhold, der
kræver tilladelser efter natur- og miljølovgivningen.
Loven fraviger på nogle punkter bestemmelser i den almindelige plan, miljø- og
naturlovgivning, som indeholder umiddelbart gældende forbud mod ændring af tilstanden,
etablering af varige fysiske anlæg eller stiller krav om forudgående tilladelse eller godkendelse,
før sådanne anlæg kan etableres eller anvendelsen af arealet ændres, jf. lovforslagets § 5.
3.5 Forholdet til anden lovgivning
3.5.1 Gældende ret
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gældende ret oftest forudsætte
godkendelser, tilladelser eller dispensationer efter plan-, natur- og miljølovgivningen mv.
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser, der efter gældende ret foreskriver
krav om godkendelse, tilladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning mv., hvis der
skal gennemføres fysiske indgreb i natur og landskabet, som er nødvendige for at realisere et
projekt som det omhandlede, herunder foretages ændringer af tilstanden på arealerne,
etableres varige anlæg og installationer og gennemføres afværgeforanstaltninger af hensyn til
natur- og dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvilken lovgivning der finder
anvendelse på projektet, eller hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for
projektets gennemførelse.
Som følge af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere
ændringer (herefter planloven), vil etablering af visse dele af et anlægsprojekt beliggende i
landzone kræve en landzonetilladelse efter § 35, stk. 1. Herudover vil der i nogle tilfælde
opstå behov for ændringer i kommune- og lokalplaner. Planlovens bestemmelser om
kommune- og lokalplaner indeholder bl.a. regler om vedtagelse af nye planer, ændringer i
eksisterende planlægning og dispensation fra eksisterende planlægning.
Endvidere er der i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 fastsat en række forbud mod
tilstandsændringer eller bebyggelse inden for bl.a. følgende bygge- og beskyttelseslinjer:
strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 15), sø- og å-beskyttelseslinjen
(naturbeskyttelseslovens § 16), skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 17),
fortidsmindebyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 18), kirkebyggelinjen
(naturbeskyttelseslovens § 19). Herudover foreskriver kapitel 2 forbud mod
tilstandsændringer af bl.a. følgende naturtyper: naturlige søer, beskyttede vandløb, heder,
moser, ferske enge og biologiske overdrev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gennemførelsen af
et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer eller naturtyper vil som
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
følge af naturbeskyttelseslovens §§ 65, stk. 1 og 2, og 65 b, stk. 1, forudsætte dispensation,
eventuelt indeholdende vilkår om f.eks. afværgeforanstaltninger eller erstatningsbiotoper, fra
den relevante myndighed, der enten udgøres af miljøministeren eller kommunalbestyrelsen.
Desuden foreskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samt bekendtgørelse nr. 941 af 27. juni
2016 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg mv. i det åbne land (vej- og
el-bekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, at et
offentligt anlæg, der placeres i det åbne land, skal have en godkendelse.
Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 regler om offentlighedens
adgang til naturen. Naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om henholdsvis
adgang til og ophold i skove og på udyrkede arealer.
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der omfatter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet,
pålægger medlemslandene at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede
eller karakteristiske, ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er
beskyttede.
Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det sammenhængende europæiske,
økologiske netværk, der betegnes Natura 2000.
Der må ikke iværksættes projekter, der kan skade et Natura 2000-områdes integritet, jf.
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og der er derfor krav til myndighederne om at vurdere
konsekvenserne af et projekt i de tilfælde, hvor planen eller projektet kan påvirke et Natura
2000-område væsentligt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter ligeledes rammer for beskyttelsen af
arter og deres levesteder. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en generel
beskyttelse af bilag IV-arter og deres levesteder også uden for Natura 2000-områderne. Det
samme gælder efter habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af plantearter nævnt i
bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter alle vilde fugle også udenfor Natura 2000-
områderne, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse af beskyttelsen
efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at
varetage væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der ikke findes nogen anden
brugbar løsning, og at fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands
bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitatdirektivets artikel 16. Der
henvises i øvrigt til punkt 10 om EU-retten.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestemmelser om, at nærmere angivne arter
ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I tilknytning
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
hertil fremgår det af naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 2, at yngle- eller rasteområder for de
arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller ødelægges. One-stop shop
bekendtgørelsens § 1 g omfatter lignende formuleringer vedrørende forstyrrelse af arter og
bestand og yngleområders tilstand.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019 om jagt-
og vildtforvaltning (jagt- og vildtforvaltningsloven), jf. § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af
tilskadekommet vildt (herefter artsfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler om fredning af
nærmere bestemte dyr, herunder fugle og planter, i form af forbud mod drab, indsamling,
handel mv. og varetager individbeskyttelsen for beskyttede bilag IV-arter og fugle, der indgår
i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jf. især § 4, stk. 1 og 2, § 6 og § 10, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelsens kapitel 4 omfatter fredning af danske dyr og planter, som ikke er omfattet
af bekendtgørelsens kapitel 2 og 3. Der kan, for så vidt angår beskyttelsesbestemmelserne,
søges om dispensation fra den relevante myndighed, som er Miljøstyrelsen.
Lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023 om skove med senere ændringer (herefter
skovloven) fastsætter regler om anvendelsen af fredskovspligtige arealer jf. §§ 8-13. § 25 i
skovloven omhandler registrering af naturmæssigt særlig værdifulde skove med henblik på
beskyttelse deraf. Skovlovens §§ 26-28 fastsætter endvidere regler om beskyttelse af
skovnaturtyper og levesteder for arter i internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af andre former for naturmæssigt særlig værdifuld skov. Miljøministeren har
kompetence til at dispensere fra nærmere bestemte bestemmelser i skovloven.
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, sikres væsentlige
bevaringsværdier på land og til havs. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven omhandler bl.a.
sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af
jordarbejder mv., samt om bevaring af fortidsminder og sten- og jorddiger. Loven foreskriver
i kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal søges dispensation til tilstandsændringer af beskyttede diger
og fortidsminder. Det følger af museumsloven, at anlægsmyndigheden, hvis der under
anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, skal standse arbejdet i det omfang, det
berører fortidsmindet. Fundet vil herefter skulle anmeldes til kulturministeren (ved Slots- og
Kulturstyrelsen). Kompetencen til at vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter
museumsloven af kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen).
Efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, fastsætter
miljøministeren bl.a. regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål og
indsatsprogrammer for hvert vandområdedistrikt med henblik på opnåelse af miljømålene,
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
herunder med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god tilstand for
overfladevandområder og grundvandsforekomster i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandrammedirektivet).
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for
vandområder, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller
indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor
miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af
overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke hindrer opfyldelse af
det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
Lov om vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser gennemfører væsentlige, men ikke
alle, dele af vandrammedirektivet.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 28, stk. 1, i lov nr. 5 af 3. januar 2023 om
miljøbeskyttelse med senere ændringer (miljøbeskyttelsesloven) give tilladelse til, at
spildevand tilføres havet, søer og åer. Det fremgår af § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1393 af
21. juni 2021 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, at
ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede
arealer, herunder jernbaner, såfremt det ikke indeholder andre stoffer, end hvad der
sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller har en
væsentlig anden sammensætning.
Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019 med senere
ændringer, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni
2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategidirektivet). Det følger af § 18 i lov om havstrategi, at statslige, regionale og
kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af de
miljømål, der er fastsat i havstrategien.
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts
2017 (herefter jordforureningsloven), at når en ejendom er forureningskortlagt, skal
kommunalbestyrelsen give tilladelse til ændret arealanvendelse.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en adgang til at klage over de afgørelser, der
træffes i relation til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante lovgivning er
afskåret. Der vil i den forbindelse som oftest også være fastsat regler om klagemyndighed og
opsættende virkning af klage.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.
Anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i enkeltheder, hvilket bl.a. indebærer,
at anlægsloven vil udgøre det fornødne retsgrundlag for, at transportministeren ved
Vejdirektoratet kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at
gennemføre projektet. Bemyndigelsen i lovforslagets § 1 indebærer således, at
transportministeren ved Vejdirektoratet kan gennemføre de fysiske indgreb i naturen og i
landskabet, som er nødvendige for at realisere projektet. Disse indgreb gennemføres i
overensstemmelse med anlægslovens bestemmelser og inden for rammerne af den udførte
miljøkonsekvensvurdering.
Der er i miljøkonsekvensvurderingen konstateret, at Natura 2000-området N143 Vestamager
og havet syd for ville kunne blive væsentligt påvirket ved udbygning af Amagermotorvejen.
Det drejer sig specifikt om en mulig konsekvens for en art på udpegningsgrundlaget (rørhøg)
og dens levested, hvorfor der er udarbejdet en Natura 2000-konsekvensvurdering.
Konsekvensvurderingen konkluderer, at der ikke vil være en påvirkning af rørhøgen og dens
levested, såfremt anlægsarbejdet gennemføres uden for rørhøgens yngletid.
Der er forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen ikke konstateret direkte påvirkning af
bilag IV-arter inden for de arealer, som forventes påvirket af anlægsarbejdet. Dog vil der
ryddes levesteder for bilag IV-arter (flagermusegnede træer), og deres ledelinjer vil blive
påvirket. Ved etablering af de indarbejdede afværgeforanstaltninger i projektet vil den
økologiske funktionalitet af de påvirkede arter kunne opretholdes.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger af anlægsprojektet i § 1, er det
vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3. Lovforslaget udgør godkendelse af projektet i forhold til habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser for
myndigheden, og hvor der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og
samfundets interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
3.5.3. Fravigelse af anden lovgivning
For at skabe klarhed om, at anlægsloven udgør det fornødne retlige grundlag for de fysiske
arealindgreb, foreslås det i lovforslagets § 5, at visse konkrete bestemmelser og
tilladelseskrav i planloven og naturbeskyttelsesloven ikke finder anvendelse ved
gennemførelse af projektet nævnt i § 1, og dermed fraviges med anlægsloven.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Anlægsprojektet, afledte terrænreguleringer og erstatningsnatur uden for anlægsområdet, kan
gennemføres uden forudgående kommune- eller lokalplanplanlægning og uden tilladelse mv.
efter de regler, som fraviges i § 5.
Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning medfører ikke, at de planlægningsmæssige,
natur- og miljømæssige hensyn mv., der ligger bag de pågældende bestemmelser i anden
lovgivning, ikke skal varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn varetages i stedet af
anlægsmyndigheden i anlægsprojektet efter reglerne i lovforslaget. De bestemmelser i anden
lovgivning, som ikke finder anvendelse som følge af anlægsloven, jf. lovens § 5, omhandler
forhold, som er behandlet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten, hvilket giver det fornødne
faglige grundlag for, at det pågældende hensyn varetages og reguleres direkte med
anlægsloven.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige
lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet,
herunder også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for overtrædelse af regler, som ikke
er fraveget. Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser for
myndigheden, og hvor der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og
samfundets interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
Det forhold, at den lovgivning, som ikke er fraveget, fortsat gælder for anlægsprojektet,
betyder, at der vil blive truffet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser
over for Vejdirektoratet samt deres entreprenører. De kompetente myndigheder har fortsat
tilsynskompetencen for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fraveget i
forslaget til § 5, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud mv.
vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat
finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse afgørelser kan have betydning for
anlægsprojektets realisering og fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages administrativt, bl.a. til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, af enhver, som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte
procedurer i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde vil en klage have eller kunne
tillægges opsættende virkning for projektet. Hvis rekursinstansen finder grundlag for at
hjemvise en afgørelse, vil myndigheden efter praksis være nødsaget til at meddele afgørelse
om standsning af anlægsarbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil herefter skulle afvente,
at myndigheden genbehandler sagen (fysisk eller retlig lovliggørelse).
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Klagesager kan derfor indebære betydelige og reelle risici og usikkerheder for projektet i
form af forsinkelse og dermed fordyrelse af anlægsprojektet.
Det foreslås derfor i § 6, stk. 1, at myndighedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet
nævnt i § 1, som træffes efter de love nævnt i lovforslagets § 6, samt regler udstedt i medfør
af disse, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Der er dog som sædvanligt
mulighed for at indbringe sagen for domstolene, dog med en frist på seks måneder af hensyn
til projektets fremgang. Der er ligeledes også den almindelige adgang til at indbringe klager
til Folketingets Ombudsmand.
Myndighedernes afgørelser vedrørende projektet vil kunne indbringes for
transportministeren, jf. forslaget til § 6, stk. 2. Transportministeren vil - som øverste ansvarlig
for projekterne - have en konkret viden om rammerne for det samlede projekt, som, hvor det
er muligt, vil kunne inddrages ved stillingtagen til konkrete klagesager. Endvidere foreslås
det af samme grund, at transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens
beføjelser efter de i § 6, stk. 1, nævnte love i sager, der vedrører anlægsprojektet.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
3.6 Ledninger
3.6.1 Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller
over offentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder,
der iværksættes inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales
af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse
truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende
bestemmelser findes i § 70 i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april
2023 (herefter privatvejsloven), for så vidt angår ledninger i eller over private fællesveje og
udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også ulovbestemt for ledninger i eller over
andre arealer end vejarealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR 2009.2978 H -
dommen om Motorring 3) udtalt, at gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel,
der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en
ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste
ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor
ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom indtræder som udgangspunkt i
overdragerens rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Ledninger, der oprindeligt
var anbragt som "gæster'' på private arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har fundet udtryk i vejlovens § 106 (den
gældende vejlovs § 77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat af
vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om Vintapperrampen) udtalte Højesterets
flertal, at gæsteprincippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en ledningsejer
tilladelse til at anbringe en ledning på arealet, og som forpligter sig til at beskytte ledningen,
bevarer retten til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte indebære, at ledningen
må flyttes. Det fremgår af samme dom, at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til
også at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse eller omlægning af ledninger, når
disse løsninger er alternativer til en flytning eller omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen om prøvegravninger i
Frederikssundsvej) fastslog Højesteret, at der ikke med lov om registrering af ledningsejere
(ledningsejerregisterloven) er gjort udtømmende op med en ledningsejers forpligtelse til at give
oplysninger om sine ledningers placering, og at gæsteprincippet indebærer, at en ledningsejer
er forpligtet til at oplyse en mere præcis placering af sin ledning end den, der følger af
ledningsejerregisterloven, og til at betale omkostningerne forbundet hermed, hvis disse
oplysninger er nødvendige for at kunne tage stilling til, om arealejerens ændrede anvendelse af
arealet nødvendiggør en flytning eller omlægning af ledninger.
Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H - dommen om Flintholm
Station) udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs § 77) også finder
anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder udføres i forbindelse med et "sammensat
anlægsprojekt", uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejdet nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H - dommen om Cityringen) fastslået,
at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vejlovens
gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I begrundelsen for dommen anføres det bl.a.,
at når en lovbestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på et almindeligt
retsprincip som gæsteprincippet, er der en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes
i overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af dette retsprincip, som løbende
fastlægges af domstolene og i eventuel senere lovgivning.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen om Aalborg Kloak) udtalte Højesteret,
at det ulovbestemte gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde, hvor tilladelsen
til ledningsejeren beror på en aftale med arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der
kan ligge i en sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsregel og finder derfor kun
anvendelse, hvis ikke andet fremgår eller kan udledes af den pågældende aftale. Højesteret
fastslog at anbringelse af ledninger, der beror på en offentligretlig afgørelse
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
(landvæsenskommissionskendelse) truffet med hjemmel i lov, ikke kan begrunde en
anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer
og arealejer om anbringelse af ledninger kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte
gæsteprincip, herunder det nævnte gavemoment, ikke i almindelighed kan overføres på sådanne
tilfælde. I disse tilfælde er der en formodning for, at arealejeren selv skal betale for
ledningsomlægning, der sker på arealejerens foranledning, og det kræver særlige holdepunkter
i den offentligretlige afgørelse, hvis dette udgangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004 - sagen om Holstebromotorvejen)
fundet, at de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde
anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almindelighed kan overføres til en
situation, hvor ledningerne var anbragt i henhold til deklarationer, der beroede på en ensidig
ejerdisposition, idet en kommune var både ledningsejer og arealejer, da ledningerne blev
anbragt. Højesteret bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en formodning
for, at pålæggelse af en deklaration om sikring af ledninger har til formål bl.a. at fastslå, at
ledningsejeren ikke skal betale for ledningsomlægninger, der sker på arealejerens
foranledning, hvis der på et senere tidspunkt ikke længere er identitet mellem ledningsejeren
og arealejeren. Retstillingen var ikke ændret som følge af, at ledningerne var overdraget til
andre, hvorfor arealejeren skulle afholde udgifterne til arbejdet vedrørende de fire ledninger.
De øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor der var aftalt erstatning.
Højesteret udtalte bl.a., at det i en situation, hvor der er aftalt erstatning, påhviler arealejeren
at godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at ledningsanlægget ikke skal ligge på
gæstevilkår.
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning
Gennemførelsen af anlægsprojektet gør det nødvendigt at gennemføre ledningsarbejder, dvs.
der skal bl.a. flyttes eller omlægges en række forskellige typer forsyningsledninger. Det
forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme tilhørende
tredjemand som udgangspunkt sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspropriation med
hjemmel i den relevante særlovgivning for de pågældende ledninger. Nærværende lovforslag
indeholder ikke hjemmel til ekspropriation til placering af ledninger på tredjemands ejendom.
Lovforslaget indeholder i §§ 7-9 regler om udførelse af og betaling for ledningsarbejder
nødvendiggjort af projekts gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning af
ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder mv.
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Ved at udbygge vejene som omtalt i lovforslaget vil kapaciteten blive forbedret. Dette vil
være medvirkende til at sikre en bedre trafikafvikling på vejene samt en højere regularitet i
rejsetiden og dermed være en gevinst for såvel pendlere som erhvervsliv. Dette vil
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
understøtte verdensmål nummer 9 Industri, innovation og infrastruktur, herunder delmålene
9.1 (Udvikling af god, pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af hensyn til økonomisk
udvikling og menneskelig trivsel).
Forbedringerne vil også medvirke til at reducere rejsetiden på strækningen og dermed kunne
bidrage til at gøre det mere attraktivt at søge job og drive samt etablere virksomhed i
områderne. Dette vil understøtte verdensmål nummer 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst
gennem delmål 8.2 (Højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk
opgradering og innovation, bl.a. gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive
sektorer).
Projektet forbedrer trafiksikkerheden på motorvejen, hvilket vil understøtte verdensmål
nummer 3 Sundhed og trivsel via delmål 3.6 (Reduktion af antallet af dødsfald og
tilskadekomster som følge af trafikulykker).
Projektet har ikke direkte negative konsekvenser i forhold til delmål 3.9 (Reduktion af
dødsfald og sygdom som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og
jordforurening).
Udbygning og efterfølgende drift af motorvejene kræver både råstoffer og energi. I såvel
anlæg som drift vil der blive arbejdet med råstof- og ressourcebesparende tiltag samt CO
2
-
reducerende løsninger bl.a. gennem krav til leverandører og CO
2
-besparende proces- og
produktvalg, hvilket vurderes at understøtte delmål 9.4 (Opgradering af infrastrukturen med
henblik på øget bæredygtighed og brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle
processer samt mere effektiv udnyttelse af ressourcer). CO
2
-skyggeprisen anvendes til
vurdering af, hvorvidt et CO
2
-reducerende tiltag står mål med CO
2
-gevinsten. Dette vil også
understøtte verdensmål nummer 12 Ansvarligt forbrug og produktion gennem delmål 12.2
(Bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer) samt delmål 12.5
(Reducering af affaldsgenerering gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug).
Den øgede fremkommelighed (og den afledte øgede mobilitet) som følge af projektet kan
have negative konsekvenser for verdensmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund,
herunder delmål 11.6 (Negative miljøbelastning pr. indbygger skal reduceres) samt delmål
11.4 (Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes.).
Der henvises til lovforslagets punkt 8 om Klimamæssige konsekvenser og punkt 9 om Miljø-
og naturmæssige konsekvenser.
Afværgeforanstaltninger, der er foreslået i form af erstatningsnatur, vil understøtte
verdensmål nummer femten Livet på land, særligt delmål 15.5 (Begrænse forringelse af
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
naturlige levesteder og stoppe tab af biodiversitet). Der henvises i øvrigt til lovforslagets
punkt 9 om Miljø- og naturmæssige konsekvenser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Implementeringskonsekvenserne for det offentlige vil omfatte alle aktiviteter for
Vejdirektoratet som bygherre, mens en række øvrige berørte myndigheder skal behandle
ansøgninger i relation til gennemførelse af anlægsprojektet. Efter færdiggørelsen af
anlægsprojektet vil Vejdirektoratet have opgaver med drift og vedligeholdelse af
vejstrækningerne omfattet af anlægsloven.
5.1 Generelt
Projektet forestås af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og har dermed både økonomiske
og implementeringsmæssige konsekvenser for Transportministeriet i forbindelse med
anlægsperioden.
Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan danne baggrund for ekspropriation og
udbud, udføres af transportministeren i samarbejde med Vejdirektoratet og eksterne
rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsarbejder udbydes efter gældende regler
herfor.
Vejdirektoratet fører som anlægsmyndighed tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre,
at det aftalte arbejde leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal projektforløbet
styres, kontrolleres og dokumenteres. Vejdirektoratet vil løbende undersøge og afprøve
mulighederne for at anvende nye metoder og ny teknologi med henblik på at optimere
projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæssigt, økonomisk og tidsmæssigt.
De berørte kommuner, regioner og statslige styrelser vil i relation til anlægsprojektet skulle
behandle ansøgninger og anmeldelser fra Vejdirektoratet med henblik på at vurdere, hvilke
krav der stilles i forbindelse med tilladelser, godkendelser og dispensationer til projektet som
følge af krav hertil i bl.a. natur- og miljølovgivningen.
Der skal foretages ledningsarbejder, som nødvendiggøres af anlægsprojektet. Fordelingen af
udgifter hertil afhænger af den enkelte lednings retsstilling, og udgifter forbundet med
gennemførelsen af ledningsarbejder, nødvendiggjort af anlægsprojektet som nævnt i § 1, kan
således forventes at skulle afholdes både af projektet og af den enkelte ledningsejer.
Fremtidig drift og vedligehold af de statslige vejanlæg varetages af Vejdirektoratet, som
vejmyndighed, jf. vejlovens § 6, stk. 2.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget, og vurderes ikke at være relevante
i forhold til lovforslagets enkelte dele.
5.2 Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget for projektet er udarbejdet efter Transportministeriets retningslinjer for ny
budgettering af anlægsprojekter på vej- og baneområdet.
Anlægsoverslaget er opgjort på fire niveauer: fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget
(projektbevilling) og samlet anlægsbudget (totaludgift).
Fysikoverslag er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige, at det
er baseret på teoretiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser og
erfaringer fra de seneste sammenlignelige anlægsarbejder.
Basisoverslag udgør fysikoverslaget tillagt tværgående udgifter såsom projektering, tilsyn og
administration, men ikke moms.
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoverslaget tillagt ti procent til gennemførelse
af projektet (ankerbudgettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderligere en central reserve
på fem procent. Det samlede anlægsbudget (totaludgift) vil således udgøre basisoverslaget plus
femten procent.
Anlægsoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriation, jordarbejder
og arkæologi ikke kan beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udformning,
mængder mv. kendes først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i konjunktur- og
konkurrencesituationen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for
anlægsudgifternes endelige størrelse. Yderligere kan de arkæologiske forundersøgelser vise, at
det bliver nødvendigt at foretage egentlige udgravninger af fund.
I henhold til principperne i ny anlægsbudgettering (Akt 16 af 24. oktober 2006 og Hovednotat
for Ny Anlægsbudgettering december 2017) har eksterne rådgivningsteams gennemført ekstern
kvalitetssikring af miljøkonsekvensvurderingen. Den overordnede konklusion af
kvalitetssikringen er, at der ikke er fundet vægtige forhold, som forhindrer, at anlægsprojektet
sendes til godkendelse i det politiske system.
5.2.1 Anlægsøkonomi for projektet
Det samlede anlægsbudget for projektet er beregnet til 1.724,3 mio. kr. (FFL-23, vejindeks
125,86). Den centrale reserve placeres hos transportministeren, mens Vejdirektoratet råder
over ankerbudgettet.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2800677_0030.png
Basisoverslag
Ankerbudget
(basisoverslag + 10 %)
1.649,3
Samlet anlægsbudget
(basisoverslag + 15 %)
1.724,3
1.499,4
Tabel 1. Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for projektet i mio. kr. (FFL-23,
vejindeks 125,86).
Det samlede anlægsbudget for projektet er beregnet til 1.724,3 mio. kr. (prisniveau 2023,
indeks 125,86), hvilket er 175,5 mio. kr. under det beløb, som er afsat til vejprojektet i
Infrastrukturplan 2035.
Projektet vil kunne gennemføres på ca. fem år fra anlægslovens vedtagelse. Her vil der
indledningsvist skulle bruges to år på udbud, geotekniske boringer, detailprojektering,
besigtigelse og ekspropriation mv. Herefter vil anlægsarbejdet kunne startes op, samtidig med
at den videre detailprojektering fortsættes. Anlægsarbejdet vil kunne færdiggøres inden for en
periode på to til tre år.
Udbygning af Amagermotorvejen forventes at kunne gennemføres efter følgende relative
tidsplan i forhold til projektets igangsætning:
2024-2026: Forventet detailprojektering, udbud, forventet besigtigelse, forberedende arbejder
mv. samt forventet ekspropriation.
2026-2028: Anlægsarbejder igangsættes, og anlægget ibrugtages løbende.
2028-2029: Forventet åbning og færdiggørelse af projektet
Tidsplanen konsolideres endeligt i forbindelse med detailprojektering af projektet.
År
Anlægsbevilling
mio. kr.
2024
28,8
2025
166,3
2026
420,7
2027
530,8
2028
450,4
2029
127,3
Tabel 2. Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for projektet i mio. kr. (FFL-23, vejindeks
125,86) baseret på projektets bevilling.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Projektet medfører mindre trængsel og mere pålidelig rejsetid, hvilket medfører positive
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det fører til flere fordele – både ved transport af
varer og bedre adgang til arbejdskraft. En fordel er bl.a. reducerede rejseomkostninger, når
varer eller tjenesteydelser skal transporteres. Fordelene kan øge virksomhedernes
produktivitet, da deres konkurrenceevne forbedres. Mere indirekte effekter vil være positive
konsekvenser som følge af et større arbejdskraftopland, da rejsetiden og omkostningerne for
pendlerne også vil blive reduceret.
Indskrænkning i trafikken på eksisterende veje i anlægsperioden kan medføre midlertidige
negative konsekvenser for erhvervslivet. Anlægsarbejdet tilrettelægges med videst mulig
hensyntagen til fremkommeligheden for trafikken. En del af anlægsarbejdet vil derfor blive
udført om natten og i weekender således, at antallet af kørespor i dagtimerne på hverdage som
udgangspunkt ikke reduceres i forhold til dagens situation.
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har i sig selv ikke administrative konsekvenser for borgerne.
For beboere og virksomhedsejere langs motorvejene, der berøres af ekspropriation, vil der
dog være midlertidige administrative konsekvenser, så længe ekspropriationsforretningerne
mv. foregår. Ejerne af de berørte ejendomme vil blive inddraget direkte ved breve fra
Vejdirektoratet samt ekspropriationsmyndighederne.
8. Klimamæssige konsekvenser
I Danmark reguleres drivhusgasemissioner ikke direkte, men Danmark har, på baggrund af
Parisaftalen i 2020, vedtaget lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021 om klima
(herefter klimaloven). I klimaloven er der fastsat en målsætning om, at Danmark i 2030 skal
have reduceret den nationale udledning af drivhusgasser med 70 procent i forhold til niveauet
i 1990 og være klimaneutralt senest i år 2050. Projektets samlede klimapåvirkning beregnes i
CO₂-ækvivalenter efterfølgende blot benævnt CO₂.
I miljøkonsekvensvurderingen af projektet for udbygning af Amagermotorvejen er det ikke
fastlagt præcist, hvordan anlægsarbejdet skal udføres. Vejdirektoratet arbejder med at
nedbringe klimaaftrykket fra anlægsarbejdet via krav i udbud og kontrakter. De konkrete krav
til nedbringelse af klimaaftrykket ved produktion af eksempelvis asfalt og beton vil blive
defineret i den efterfølgende udbudsproces.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
8.1 Klimamæssige konsekvenser
Udbygning af Amagermotorvejen påvirker luftkvaliteten omkring motorvejen, og der vil
være en klimapåvirkning som følge af anlægsarbejde og stigende trafik.
I anlægsperioden skal der anvendes råmaterialer f.eks. asfalt, stål og beton. Fremstillingen af
dem medfører udledning af CO
2
, som bidrager til den globale opvarmning. I anlægsfasen skal
der bruges entreprenørmaskiner, der både udsender CO
2
og luftforurenende stoffer (primært
NOX) og støv.CO
2
-udledning i anlægsperioden er beregnet til ca. 65.000 ton.
Efter udbygningen vil Amagermotorvejens kapacitet forøges, og trafikken på motorvejen
forventes at stige med 6.000-8.000 biler pr. hverdagsdøgn. Denne trafikstigning vurderes i
2040 at medføre en forøgelse i årlig CO
2
-udledning på ca. 2.200 ton. Stigningen i CO
2
-
udledningen i 2040 grundet udbygning af Amagermotorvejen vil kun påvirke Danmarks
forpligtelse til reduktion af emissioner af CO
2
i meget begrænset omfang.
Den forøgede trafikmængde forventes dog ikke at medføre et øget bidrag af eksempelvis
kvælstofilter (NOX) og partikler fra bilmotorerne. Dette begrundes i den forventede fordeling
af biltyper i fremtiden, hvor et stigende antal elbiler forventeligt vil medføre en mindre
klimapåvirkning.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Miljøkonsekvensrapporten omhandler de forventede miljømæssige konsekvenser ved
udbygning af E20 Amagermotorvejen, jf. lovens § 1.
9.1 Planforhold
Amagermotorvejen er beliggende i både landzone og byzone.
Projektet vil medføre arealinddragelse i eksisterende kommune- og lokalplanlagte områder,
særligt omkring motorvejskryds Avedøre (rekreative områder), Kalvebod Fælled (rekreative
områder), og Avedøre Holme (erhvervsområder).
9.1.1 Påvirkning i anlægsperioden
Der vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning af de udpegede planforhold i
anlægsperioden, idet arealudlæg til arbejdspladser er midlertidige og reetableres efter
anlægsarbejdet.
Projektet vil kræve inddragelse af primært offentlige arealer til det bredere motorvejstracé.
Udbygningen sker inden for en allerede eksisterende transportkorridor, hvormed
planmyndighederne har kunnet forholde sig hertil igennem længere tid.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
9.2 Landskab og visuelle forhold
9.2.1 Eksisterende forhold
Amagermotorvejen er beliggende i et komplekst landskab og strækker sig på tværs af én af
Fingerplanens grønne kiler, en transportkorridor og et ydre storbyområde.
9.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden vil landskab og visuelle forhold blive påvirket i forbindelse med fældning og
rydning af vegetation og træer, tilpasning og etablering af til- og frakørselsramper. Derudover
vil der ske etablering af nye fordelingsveje og udbygning af eksisterende motorvej til otte spor,
samt etablering af støjskærme, bygværker og regnvandsbassiner m.v.
Påvirkningen vil bestå af rydning, kørsel med entreprenørmaskiner, brug af kraner ved
bygværker, oplag af materiel, opsætning af vejvisning, belysning, støjafskærmning mv.
Rydningen af vegetation, levende hegn og beplantningsbælter langs Amagermotorvejen vil
øjeblikkeligt ændre udseendet af landskabet og eventuelt åbne op for en visuel forbindelse
mellem vejen og de bagvedliggende landskaber og beboelseskvarterer. Det vil kunne ændre
omgivelsernes oplevelse af motorvejen, såvel i det visuelle udtryk som i forhold til
støjpåvirkning.
Det vurderes, at der er en lille negativ påvirkning som følge af anlægsarbejdet.
9.2.3 Påvirkning efter udbygning
Udbygningen af Amagermotorvejen vil have en markant indvirkning på de rumlige og visuelle
forhold for de forskellige landskabskarakterområder langs motorvejen.
Særligt i de grønne områder langs Vestvolden på den nordlige side af Amagermotorvejen vil
forandringen være tydeligst med en væsentlig negativ påvirkning på landskabets åbne karakter.
Udsynet til åbne arealer vil blive forkortet og blokeret af støjskærme.
Generelt vil etablering af støjskærme med en højde op til ni meter medføre en væsentlig negativ
påvirkning i forhold til landskab, synlighed og visuelle forhold. Brugen af områderne bliver
ikke direkte negativt påvirket af støjskærmene i forhold til at kunne færdes i og bruge
områderne. Støjskærmene vil reducere støjpåvirkningen af de rekreative arealer og dermed
også bidrage positivt til brugen og oplevelsen af arealet. Ved etablering af beplantning op mod
støjskærmene bliver støjskærmene forsøgt tilpasset landskabet.
Det vurderes, at bilister ved kørsel på vejanlægget vil opleve det som en væsentlig negativ
påvirkning, at der opsættes støjskærme i op til ni meters højde. Støjskærme reducerer den
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
visuelle forbindelse mellem biltrafik og landskab, ligesom de fratager bilisternes oplevelse af
landskaberne langs motorvejen, hvor kørslen vil foregå i et mere lukket rum.
For trafikanter på motorvejen vil de tre meter høje støjskærme på Kalvebodbroerne kun
medføre en lille negativ påvirkning, da skærmene vil blive udført i et gennemsigtigt materiale,
og trafikanterne kan fortsat opleve landskabet med de vide udsigter udover Kalveboderne med
Strandengen og Hvidovre i baggrunden, samt Københavns tårne mod nordvest og nord.
Indtil klatreplanter og afskærmende beplantninger vokser til, vil de nye støjskærme i større
eller mindre omfang være synlige og kunne virke visuelt forstyrrende.
9.2.4 Afværgeforanstaltninger
Grønne områder og beplantningsbælterne langs motorvejen og foran de nye støjskærme vil
blive reetableret efter afslutningen på anlægsarbejdet. Det skal blandt andet sikres, at
beplantningsbælterne med tiden kan opnå samme bredde som de oprindelige
beplantningsbælter.
Støjskærme forsøges tilpasset landskabet ved brug af høj kvalitet i design- og materialevalg,
ligesom der er fokus på at integrere støjskærmene i landskabet ved beplantning med
klatreplanter.
De nye beplantninger er vigtige for den landskabelige indpasning af projektet, både som
afskærmende tiltag, men også for at binde eksisterende landskabsstrukturer sammen og skabe
en ro, som ligeledes er kendetegnede for den overordnede landskabskarakter.
Med målrettet bevaring og styrkelse af beplantningsstrukturerne kan udbygningen af
Amagermotorvejen ses som et led i udviklingen af områdets historiske, bynære landskaber,
som samtidigt rummer en transportkorridor.
9.3 Arkæologi og kulturarv
9.3.1 Eksisterende forhold
Langs motorvejsstrækningen er der registreret tre fredede fortidsminder, herunder
Vestvolden. Derudover er der registeret flere ikke-fredede arkæologiske fund fra jern-, sten-
og bronzealderen, der primært er beliggende uden for de arealer, der forventes berørt af
anlægsarbejdet.
Der er registreret tre værdifulde kulturmiljøer og tre fredede bygninger langs motorvejen.
Sidstnævnte er alle beliggende på Avedøre Flyveplads.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Der er ingen beskyttede jord- eller stendiger eller kirker i umiddelbar nærhed af
Amagermotorvejen.
9.3.2 Påvirkning i anlægsperioden
Arealer, der skal inddrages midlertidigt i anlægsperioden, er placeret uden for områder med
arkæologiske forhold, kulturmiljøområder, fredede fortidsminder, beskyttede sten- og
jorddiger, samt bevaringsværdige bygninger.
9.3.3 Påvirkning efter udbygning
Arealer, der skal inddrages permanent til udbygningen, er placeret uden for områder med
arkæologiske forhold, kulturmiljøområder, fredede fortidsminder, beskyttede sten- og
jorddiger, samt bevaringsværdige bygninger.
9.4 Fredninger
9.4.1 Eksisterende forhold
Der er tre fredninger omkring Amagermotorvejen, henholdsvis Vestvolden, Kalvebodkilen
og Amager Vildtreservat.
9.4.2 Påvirkning efter udbygning
Til gennemførelse af projektet inddrages fredede arealer inden for fredningerne Vestvolden
og Kalvebodkilen. Projektet kan dog rummes inden for fredningerne, da det er beliggende
inden for den ved fredningerne udlagte transportkorridor, hvor der kan etableres
infrastrukturanlæg.
Ved gennemførelse af projektet inddrages ligeledes fredede arealer inden for fredningen
Amager Vildtreservat. Fredningen har til formål at beskytte de natur- og kulturhistoriske
værdier, der knytter sig til de lavvandede dele af søterritoriet omkring Amager og at regulere
færdsel og jagt for at beskytte fuglelivet i området. Projektet er ikke i strid med fredningens
bestemmelser, og projektet vil derfor kunne gennemføres uden dispensation fra fredningen.
9.5 Mennesker, sundhed og materielle goder
9.5.1 Påvirkning i anlægsperioden
Anlægsarbejdet bliver tilrettelagt, så det forårsager færrest mulige gener for vejtrafikken,
jernbanedriften, og så borgere og lette trafikanter beskyttes bedst muligt mod støv- og
støjgener.
Som udgangspunkt bliver anlægsarbejdet udført inden for normal arbejdstid (kl. 7-18) på
hverdage, og kun i særlige tilfælde vil det være nødvendigt at arbejde med udvidet arbejdstid
eller udføre arbejdet som natarbejde.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
I anlægsperioden må det forventes, at der kan forekomme hastighedsnedsættelser på
Amagermotorvejen samt kortvarige perioder med omkørsel på de omkringliggende veje og
stier.
Den permanente arealerhvervelse berører alene virksomheder og offentlig ejede arealer. Det
estimeres, at tre ejendomme kan blive totaleksproprieret, heriblandt en fødevarevirksomhed
på Avedøre Holme.
9.5.2 Påvirkning efter udbygning
Overordnet vil der være betydelige forretningsmæssige gevinster for erhvervslivet, når
Amagermotorvejen bliver udbygget. Bl.a. vil virksomhederne på Avedøre Holme opleve
positiv gavn af to nye tilslutningsanlæg i forbindelse med udbygningen af Amagermotorvejen.
Med udbygningen får trafikanterne en besparelse i både den frie rejsetid og forsinkelsestid.
Den frie rejsetid er den rejsetid trafikanterne ville få, hvis der ikke var trængsel på deres rute.
Forsinkelsestid beregnes som forskellen mellem den faktiske rejsetid, hvor der tages højde for
trængsel, og den frie rejsetid. Udbygningen vil også medføre en aflastning af det øvrige vejnet.
Bedre kapacitet på Amagermotorvejen ventes at betyde øget fremkommelighed i form af
mindre tæt trafik og kødannelse. Bedre fremkommelighed betyder relativt større sikkerhed for
transporttiden. At have en tidsramme man kan planlægge efter, er godt for både trafikanter og
virksomheder. Samtidig anses det som et vigtigt bidrag i forhold til at gøre virksomhederne til
en attraktiv arbejdsplads både for nuværende og fremtidige medarbejdere.
Udbygningen af Amagermotorvejen vil medføre en betydelig forbedring i støjforholdene ved
såvel rekreative områder som boligområder langs motorvejen, og det vurderes at
støjudbredelsen vil være markant lavere end i den nuværende situation.
9.6 Friluftsliv og rekreative forhold
9.6.1 Eksisterende forhold
En række arealer langs Amagermotorvejen er i dag udlagt som fritidsområder og omfatter en
lang række rekreative brugerfaciliteter, der giver mulighed for naturbaseret friluftsliv.
9.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
Udbygningen af Amagermotorvejen medfører både midlertidige og permanente
arealinddragelser op til den eksisterende motorvej. Det vil også omfatte arealer, der i dag er
udlagt til fritidsområder.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Under anlægsarbejdet vil ingen arbejdsveje eller arbejdspladser blive anlagt på eller inden for
friluftsområder beskrevet som henholdsvis fiskeriplads, bål- og teltplads, lejrplads, shelter,
skytteklubber, kolonihaver, idrætsfaciliteter, fredskov, stier m.m.
Enkelte stitunneler vil skulle lukkes kortvarigt, mens de sideudvides, ligesom det ikke kan
afvises, at rekreative områder vil blive lukket midlertidigt, hvormed færdslen kan blive
påvirket.
9.6.3 Påvirkning efter udbygning
Inddragelse af areal til anlæg af vej, regnvandsbassiner samt de nye støjskærme kan have en
betydning for oplevelsen af områderne i forbindelse med friluftsliv og rekreative aktiviteter,
men som udgangspunkt har det ikke betydning for mulighederne for at udnytte områderne
rekreativt.
9.7 Støj og vibrationer
9.7.1 Eksisterende forhold
Det er opgjort, at i alt 11.575 boliger inden for det fire km brede støjberegningsområde er
ramt af en støjbelastning på Lden ≥ 58 dB. Ud af de 11.575 støjbelastede boliger er ca. 850
karakteriseret som stærkt støjbelastede boliger (over 68 dB). Der er relativt langt mellem
Amagermotorvejen og nærmeste boliger, hvorfor størstedelen af de stærkt støjbelastede
boliger primært er støjpåvirket fra de større kommunale veje som Gammel Køge Landevej og
Avedøre Havnevej.
9.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
Under gennemførelse af projektet vil der forekomme almindelig støjende anlægsarbejder i
forbindelse med etablering af ny ramper, udlægning af asfalt mv. samt nedramning af spuns i
forbindelse med støttevægge samt nedramning af fundamentspæle til støjskærme.
Støjende anlægsarbejder er planlagt udført inden for normal arbejdstid i tidsrummet 8-16
(dagperioden). Støjpåvirkning i dagperioden vurderes ubetydelig for almindeligt støjende
anlægsarbejde og som mindre betydende ved særligt støjende arbejde, da der kortvarigt kan
være op til ca. 70 boliger, der støjbelastes med mere end 70 dB(A).
9.7.3 Påvirkning efter udbygning
Sammenlignes støjudbredelsen som følge af projektet med 0-alternativet ses antallet af
støjbelastede boliger at falde med 3.573 ved gennemførelse af projektet. Dette skyldes den
store mængde støjskærme, der indgår i projektet, som vil reducere støjen på trods af den
stigende trafikmængde.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Udbygningen af Amagermotorvejen vil forbedre støjforholdene i området, og det vurderes, at
støjudbredelsen vil være betydelig lavere end i den nuværende situation. Trods dette vurderes
støjen fra trafikken fortsat at medføre en væsentlig negativ påvirkning, da der i
støjberegningsområdet stadig vil være omkring 8.000 støjbelastede boliger.
9.7.4 Afværgeforanstaltninger
I områder, hvor etablering af støjafskærmning langs den udbyggede motorvej ikke vil have en
tilstrækkelig effekt eller vil have uforholdsmæssige store økonomiske omkostninger,
etableres en støjisoleringsordning til støjbelastede boliger. Lydisolering omfatter typisk
udskiftning af vinduer og forbedring af facaden for at reducere det indendørs støjniveau.
Støjisolering iværksættes for boliger, som har et højt støjniveau (>63 dB). Se nærmere i
punkt 9.14 Støjisoleringsordningen.
9.8 Natur og biodiversitet
9.8.1 Eksisterende forhold
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen foretaget en række
feltundersøgelser i 2022 og 2023 for at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for
beskrivelse af den aktuelle tilstand, og dermed kvalificere grundlaget for vurderingen af
projektets mulige påvirkning af områdets natur, dyre- og fugleliv. Feltundersøgelserne er
foretaget inden for en undersøgelseskorridor, der er betydelig større end det areal, der skal
eksproprieres midlertidigt og permanent til projektet.
De naturinteresser, der har været i fokus ved feltundersøgelserne, er dels natur omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet natur), dels særligt beskyttede arter efter
habitatdirektivets bilag IV (beskrives under punkt 9.8.4), dels fredede, sjældne eller
rødlistede arter, dels skovarealer udlagt til fredskov eller kortlagt som særlig værdifulde, samt
Natura 2000-område N143 Vestamager og havet syd for, hvor rørhøgen har levested.
Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 udgør 24 vandhuller, seks moser, fire enge,
12 strandenge samt fire overdrev.
Sammenfattende blev der ikke identificeret væsentlige naturværdier på de § 3 beskyttede
arealer.
Der er besigtiget to vandløbssystemer. Det drejer sig om den kanaliserede Fæstningskanal og
drængrøfterne på Kalvebod Fælled. Fæstningskanalen krydser under Amagermotorvejen i en
rørlagt underføring.
Der er i alt kortlagt ni særligt værdifulde skovarealer. Flere af arealerne rummer fredede
orkideer. Desuden forekommer der dødt ved (træ, der ikke er levende), huller og rådpartier,
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
som både kan være leve- og rastested for flagermus, svampe og insekter, samt bidrage til at
øge biodiversiteten.
Rørhøgen er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N143 Vestamager og havet
syd for. Der er kortlagt et levested for rørhøg syd for Amagermotorvejen på Kalvebod Fælled
ved det grøftebassin, som skal udvides. Der er foretaget en Natura 2000-konsekvensvurdering
af rørhøg og det kortlagte levested (rørskov). Se nærmere under punkt 9.8.6 Natura 2000
Væsentligheds- og konsekvensvurdering.
Hovedparten af arealerne langs Amagermotorvejen rummer bestande af den invasive sildig
gyldenris/canadisk gyldenris. Desuden er der forekomst af enkelte kæmpe-bjørneklo, samt
spredte forekomster af rynket rose.
9.8.2 Påvirkning i anlægsperioden
Ved udbygning af Amagermotorvejen udvides et grøftebassin syd for vejen ind mod
Kalvebod Fælled. Arealinddragelsen vil ske i en strandeng omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3. Arealinddragelsen til grøftebassin vil desuden påvirke to til tre
bestande med priklæbet gøgeurt (fredet orkidé).
Udbygningen kræver desuden, at der nedlægges to vandhuller, der er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3.
Der er udpeget økologiske forbindelser for at sikre spredning af planter og dyr mellem
naturområder. I anlægsperioden vil der ske rydning af træer, beplantning m.v. inden for de
økologiske forbindelser i området ved Gl. Køge Landevej samt nord for Amagermotorvejen
på Amager. Det vurderes, at fjernelsen af træerne langs med motorvejen vil have en lille
negativ påvirkning på arternes (flagermus) spredningsmuligheder i området. Flagermus er en
bilag IV-art, og påvirkningen beskrives nærmere under punkt 9.8.4.
Afværgeforanstaltninger er nærmere beskrevet i punkt 9.8.5.
De funktionelle økologiske forbindelser i området ved Fæstningskanalen, Strandengen og
Vestre Landkanal samt den økologiske funktionalitet for området opretholdes i
anlægsperioden.
9.8.3 Påvirkning efter udbygning
Med den nuværende trafiktæthed danner motorvejen allerede en væsentlig barriere, hvorfor
det vurderes, at den øgede barrierevirkning som følge af projektet ikke ændrer væsentligt på
arternes bevægelighed i området. De allerede eksisterende faunapassager i form af vandløb
og stiunderføringer bibeholdes. Det er derfor vurderingen, at projektet hverken medfører en
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
væsentlig miljøpåvirkning i forhold til økologiske forbindelser på tværs af vejanlægget eller
beskyttede arter, herunder flagermus.
For så vidt angår trafikdrab af dyr, trafikstøjs indvirken på dyrenes ophold og
ynglemuligheder nær vejen, vil projektet kun medføre en mindre negativ påvirkning, idet
påvirkningen allerede er til stede i dag.
Lys fra biltrafikken vil påvirke dyrelivet ved at tiltrække nogle arter til vejen, hvorimod andre
vil undgå motorvejen. Særligt nogle arter af flagermus tiltrækkes af lyset, ligesom de
fouragerer på de insekter, der tiltrækkes af lyset, hvormed flagermusene vil være udsat for at
blive påkørt. Med opsætning af op til ni meter høje støjskærme vil lyspåvirkningen fra
motorvejen opleves anderledes af dyrelivet. Det vurderes, at der vil være en lille, men
ubetydelig risiko for at påvirke flagermusbestanden ved et øget antal påkørte flagermus.
Påvirkningen af flagermus på populationsniveau vurderes derfor at være ubetydelig.
Tilsvarende betragtninger gør sig gældende for andre dyr.
Flere eksisterende regnvandsbassiner omfattet af naturbeskyttelsens § 3 udvides for at kunne
håndtere den større mængde vejvand. Idet hele vejafvandingssystemet moderniseres, og
regnvandsbassiner oprenses, vil den større mængde af vand i bassinerne medfører en lille
positiv påvirkning på naturtilstanden.
9.8.4 Bilag IV-arter
I miljøkonsekvensvurderingen er der screenet for hvilke bilag IV-arter og tilhørende mulige
levesteder, der har været relevante at eftersøge ved feltundersøgelser.
Der er registreret seks arter af flagermus. Det drejer sig om vandflagermus, brunflagermus,
sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus samt dværgflagermus.
Alle arter af flagermus er beskyttet af habitatdirektivets bilag IV. Dette betyder, at alle
påvirkninger i forhold til fouragering, yngle- og rasteområder samt ledelinjer skal afværges.
Ved gennemførelse af projektet påvirkes flagermusenes yngle- og rastesteder, fouragering og
ledelinjer, hvorfor dette afværges som beskrevet i punkt 9.8.5.
Der er fundet en bestand af spidssnudet frø i et vandhul ved golfbanerne. Vandhullet vil ikke
blive nedlagt eller indirekte påvirket ved projektet, hvorfor der ikke er indarbejdet
afværgetiltag for denne.
Der er eftersøgt for stor vandsalamander, grønbroget tudse, strandtudse, skæv vindelsnegl,
markfirben samt grøn mosaikguldsmed, men de er ikke fundet i området ved
feltundersøgelserne.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
9.8.5 Afværgeforanstaltninger
Projektet påvirker yngle- og rasteområder for flagermus flere steder, idet der skal ske rydning
af flagermusegnede træer. Dette afværges ved, at der for hvert flagermusegnet træ vil ske
veteranisering i forholdet 1:2, samt opsætning af flagermuskasser i forholdet 1:2. Uden for
anlægsområdet vil flagermusegnede træer blive fredet i forholdet 1:1.
Projektet påvirker også ledelinjer for flagermus, idet der ryddes beplantning, der i dag
fungerer som ledelinje og fouragering for flagermusene. Dette afværges ved at etablere
beplantning på de nye støjskærme, som vil blive etableret på samme placering som den
ryddede beplantning. Beplantningen på støjskærme og levende hegn vil fungere som
ledelinje, og det vil fortsat være muligt for flagermus at fouragere.
Ved inddragelse af § 3 beskyttet strandeng ved Kalvebod Fælled vil der som
afværgeforanstaltning blive etableret naturpleje for rørhøgens levested over en periode på
fem år, hvor eksisterende vedplanter og opvækst af vedplanter fjernes.
I området ved Kalvebod Fælled, hvor den fredede orkidé priklæbet gøgeurt er registreret, vil
der forud for anlægsarbejdet ske opgravning af priklæbet gøgeurt på grøftebassinnets brink.
Disse flyttes og genplantes på lignende grøftekant ca. 400 meter mod sydvest. De flyttede
orkideers vækst vil blive overvåget fremadrettet i en periode på fem år for at sikre, at
flytningen har være succesfuld. Flytning og genplantning kræver dispensation fra
artsfredningsbekendtgørelsen.
Projektet indebærer nedlæggelse af to vandhuller. De to vandhuller er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3 og erstattes i forholdet 1:2. Der er ikke registreret bilag IV-arter i
hverken disse eller andre vandhuller, som påvirkes af projektet.
9.8.6 Natura 2000 væsentligheds- og konsekvensvurdering
Over Kalvebodbroerne og Skrædderholmen, samt videre på Amager langs Kalvebod Fælled
berører projektet Natura 2000-området N143 Vestamager og havet syd for. Derfor er der
udarbejdet en væsentlighedsvurdering i forhold til Natura 2000-området, N143 Vestamager
og havet syd for.
For fugle er Natura 2000-området, N142 Saltholm og omliggende hav desuden inddraget i
Natura 2000-væsentlighedsvurderingen, da bestande her kan anvende området langs
Amagermotorvejen til fouragering og under træk. Fuglenes anvendelse af området er kortlagt,
beskrevet og vurderet.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Væsentlighedsvurderingen indeholder vurderinger af de mulige påvirkninger, som projektet
for udbygning af Amagermotorvejen vil kunne have på udpegningsgrundlaget for Natura
2000-området. Der vil ske en arealinddragelse i Natura 2000-området N143 Vestamager og
havet syd for til udbygning af motorvejen (ca. 3.600 m
2
), til udvidelse af grøftebassinet (ca.
1.275 m
2
) samt til midlertidige arbejdsarealer (ca. 2.000 m
2
).
Etablering af støjskærme på Kalvebodbroerne kan i princippet udgøre en større barriere for
fugle på udpegningsgrundlaget, der flyver syd-nord på tværs af broerne. Ændringen i
broernes tværprofil vurderes dog at udgøre en minimal ændring for passageforholdene for
fugle i forhold til de eksisterende forhold. Der vil fortsat være uforandret og god plads under
broerne, så fugle, der opholder sig på vandet i området, kan flyve under broerne, hvorfor der
vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning på fugle på udpegningsgrundlaget for N143.
På det areal, der inddrages til udvidelse af grøftebassinet, er kortlagt et levested for rørhøgen,
som er på udpegningsgrundlaget for N143. På baggrund af Natura 2000-
væsentlighedsvurderingen vurderes der at være en mulig konsekvens for rørhøgen og dens
levested ved arealinddragelsen, hvorfor der er udarbejdet en konsekvensvurdering deraf.
Konsekvensvurderingen konkluderer, at udvidelsen af grøftebassinet ikke vil påvirke
rørhøgens mulige anvendelse af levestedet, men at rørhøgens anvendelse af levestedet i
anlægsperioden potentielt kan blive påvirket. Udvidelse af grøftebassinet vil foregå uden for
røghøgens yngleperiode (1. april til 1. august).
Allerede i dag er der en markant støjpåvirkning af omgivelserne (>75 dB) langs
Amagermotorvejen, også i de kortlagte levesteder for rørhøg. Da projektet kun medfører en
meget begrænset ændring i støjpåvirkningen, vurderes dette ikke at medføre en væsentlig
påvirkning af rørhøg hverken i det kortlagte levested på Kalvebod Fælled eller i
Kalveboderne. Denne vurdering underbygges af observationer af et ynglende rørhøgepar i et
regnvandsbassin tæt på Fynske Motorvej.
Samlet set vurderes projektet ikke at påvirke bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-
område N143 Vestamager og havet syd for, og Natura 2000-områdets integritet opretholdes.
Der henvises endvidere til den samlede væsentligheds- og konsekvensvurdering, som kan
findes på Vejdirektoratets hjemmeside.
9.9 Grundvand og hydrologi
9.9.1 Eksisterende forhold
Områdets jordlag spiller en vigtig rolle i vurderingen af den naturlige beskyttelse af
grundvandsmagasinet, da det kan have en reducerende virkning overfor nedsivende
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
nitratholdigt vand og andre forurenende stoffer. Overordnet består den geologiske lagfølge
under Amagermotorvejen af kvartære aflejringer af lag af moræneler af varierende tykkelse.
Vejanlægget ligger flere steder lavt i forhold til både det omgivne terræn og til havniveauet.
Det naturlige grundvandsspejl står tæt på terræn, hvilket kan påvirke mulighederne for
vejafvanding og medføre behov for midlertidig grundvandssænkning i anlægsperioden.
Indvindingen af drikkevand i området foregår fra kalken. Over kalken findes dæklag af
moræneler og indslag af sand af varierende tykkelse. Det primære magasin (kalken) er
overlejret af lag af moræneler af varierende tykkelse. Dæklag af moræneler giver generelt en
god beskyttelse mod nedsivning af miljøfremmede stoffer i det primære magasin.
Der pågår allerede i dag en permanent dræning i området, da det eksisterende vejanlæg flere
steder ligger under det naturlige grundvandsspejl.
Amagermotorvejen ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Dele af
motorvejen går gennem et område med drikkevandsinteresser og et lille område defineret
som nitratfølsomt indvindingsområde. Der foregår ikke drikkevandsindvinding til almene
vandforsyninger tæt på Amagermotorvejen.
9.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
Der vil blive udført geotekniske og hydrologiske forundersøgelser de steder, hvor der skal
udføres midlertidig grundvandssænkning for at vurdere de konkrete behov for
foranstaltninger overfor grundvand. De midlertidige grundvandssænkninger vil blive udført
således, at de ikke medfører en uacceptabel påvirkning af naturområder,
grundvandsressourcen, jord- og grundvandsforureninger eller ringe funderede ejendomme.
Ud over den midlertidige grundvandssænkning ved bygværkerne vil der være behov for
bortpumpning af overfladevand ved udgravning til fordelingsveje og ramper. Ved pumpning
nær forureningskortlagte grunde med mobile forureningskomponenter, vil der være behov for
vandprøvetagning eller rensning af vandet, inden udledning eller tilslutning til kloak.
Projektets midlertidige grundvandssænkninger vurderes ikke at hindre senere målopfyldelse
eller forringe den nuværende kvalitet eller kvantitet i områdets målsatte vandforekomster.
9.9.3 Påvirkning efter udbygning
Hvor motorvejen udbygges og ved etablering af fordelingsveje vil der blive lagt dræn under
vejkassen i samme niveau som de eksisterende dræn. På langt størstedelen af strækningen vil
drænene blive lagt i moræneler. Området har været massivt drænet siden 1970’erne, og den
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
samlede øgede drænmængde vurderes derfor at være ubetydelig. Den øgede befæstelse
vurderes ikke at påvirke grundvandsdannelsen betydeligt, da området allerede er drænet.
Nyetablerede dræn under motorvejen på Amager har ingen påvirkning af våd natur eller arter
og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N143 Vestamager og havet
syd for.
Projektets nyetablerede dræn og øgede drænmængde vurderes ikke at hindre senere
målopfyldelse eller forringe den nuværende kvalitet eller kvantitet i områdets målsatte
vandforekomster.
9.10 Overfladevand
9.10.1 Eksisterende forhold
Amagermotorvejen afvander i dag til henholdsvis Fæstningskanalen,
Sorterenden/Kalveboderne og Birkedam. Af disse er Birkedammen og
Sorterenden/Kalveboderne målsatte, jf. vandområdeplan 2021-2027. Birkedammen
udpumper til Sdr. Pumpekanal, der har udløb i Klydesø, der er målsat. Endvidere udmunder
Fæstningskanalen i Holmesø, der er målsat, og har slutrecipient i Køge Bugt, der ligeledes er
målsat.
9.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden berøres Fæstningskanalens nedre løb ved anlæg af et nyt udløbsbygværk.
Påvirkningen er kortvarig og lokal og kan gennemføres med almindelige forholdsregler,
hvorved udskridning af jord i Fæstningskanalen undgås. Der er ingen øvrige fysiske
påvirkninger af overfladevandsforekomster.
Der vil ikke ske udledning af miljøfarlige forurenede stoffer i anlægsfasen.
Det vurderes dermed, at anlægsarbejderne ikke vil medføre risiko for, at den aktuelle tilstand
i disse områder bliver forringet, ligesom der ikke vil være risiko for at deres fastlagte
miljømål hindres.
9.10.3 Påvirkning efter udbygning
Udbygningen af Amagermotorvejen med fordelingsveje og ekstra spor giver et øget befæstet
areal, og et behov for anlæg og udvidelse af eksisterende regnvandsbassiner, pumpestationer
og ledningsanlæg. De nye og udvidede regnvandsbassiner gør det muligt at fastholde en
uændret udledningsmængde (liter per sekund) til de recipienter, der modtager renset vejvand
fra regnvandsbassinerne.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2800677_0045.png
Efter udbygningen vil den primære udledning af vejvand ske til de ikke-målsatte
vandforekomster Fæstningskanalen, Østre Landkanal og Nordre Landkanal. Disse vil dog
efterfølgende (sekundært) aflede til de målsatte vandområder Nordlige
Øresund/Sorterenden/Kalveboderne (afledning fra Østre Landkanal og Nordre Landkanal) og
Holmesø videre til Køge Bugt (afledning fra Fæstningskanalen).
Som led i miljøvurderingen, er det fastslået, at koncentrationen af kobber, zink og
benz(a)pyren i vejvand på beregningsniveau ligger over de generelle miljøkvalitetskriterier
for de pågældende stoffer. Dette er et iboende faktum ved alle regnvandsbetingede udløb og
kan med de nuværende teknologiske muligheder ikke elimineres fuldstændigt. Det medfører,
at der kan ske overskridelse af de generelle miljøkvalitetskriterier for de pågældende stoffer i
selve udledningspunktet til de ikke-målsatte vandforekomster. Selvom de pågældende stoffer
overskrider de generelle miljøkvalitetskriterier ved selve udledningspunktet, vil den
umiddelbare fortynding i de ikke-målsatte vandforekomster medføre, at koncentrationen af de
pågældende stoffer, ved efterfølgende afledning til sekundære målsatte vandforekomster, vil
være indenfor de gældende miljøkvalitetskriterier for de målsatte vandforekomster.
Dette underbygges af, at de beregnede maksimalkoncentrationer, som udledning af renset
vejvand bidrager med til de målsatte vandforekomster, er væsentligt lavere end de gældende
miljøkvalitetskriterier ved udledningen til de målsatte vandområder.
Det vurderes samlet set, at projektet ikke vil indebære risiko for, at den aktuelle tilstand i de
berørte målsatte vandforekomster, herunder også slutrecipienter, vil blive forringet, og at der
ikke vil være forhold, der vil hindre målopfyldelse.
9.11 Jord og forurenet jord
9.11.1 Eksisterende forhold
Anlægsarbejdet for Amagermotorvejen forudsætter, at større mængder jord skal håndteres og
transporteres. Projektet omfatter arealer, hvor jorden kan være forurenet og kortlagt efter
jordforureningsloven. Jordforurening på vidensniveau 1 (V1) er formodet jordforurening,
mens jordforurening på vidensniveau 2 (V2) er dokumenteret jordforurening, derudover er
områdeklassificeret jord (al jord indenfor byzone) diffus forurenet. Jord inden for vejareal,
herunder rabatjord, betragtes ifølge jordflytningsbekendtgørelsen som lettere forurenet, da
jorden kan indeholde forhøjede koncentrationer af tjærestoffer, tungmetaller eller tung olie.
Ved sideudvidelse og opgravning af jord langs Amagermotorvejen vil rabatjorden derfor
skulle håndteres som lettere forurenet jord.
Når projektet er detailprojekteret, skal der udarbejdes en jordhåndteringsplan.
Der er foretaget en systematisk gennemgang og flyfotokortlægning for at lokalisere
fokusområder i undersøgelsesområdet i forhold til potentiel forurening og potentiel blødbund.
Kortlægningen viser, at der langs motorvejen øst for Avedøre Havnevej og næsten ud til
Sorterenden er kortlagt et stort areal, benævnt med lokalitets nr. 167-04019, hvor der tidligere
har været losseplads, og hvor der er påvist forurening kortlagt på vidensniveau 2.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
9.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
Håndtering og mellemdeponering af forurenet jord i anlægsperioden skal ske med fokus på at
minimere og så vidt muligt undgå påvirkning af det omgivne miljø, herunder grundvand,
overfladevand og følsom natur. Mange af de forholdsregler og afværgetiltag, der skal
gennemføres i den forbindelse, er reguleret af love og bekendtgørelser, hvormed der kan
blive stillet individuelle krav om afværgetiltag i forbindelse med tilladelser og dispensationer.
Der søges anvendt så meget projektjord som muligt i forbindelse med anlægsarbejdet.
Som udgangspunkt forventes det, at den jord, som opgraves uden for kortlagte arealer, vil
være ren eller kun lettere forurenet og på denne baggrund egnet til genindbygning i
tilslutningsanlæg mv.
9.11.3 Påvirkning efter udbygning
Langs den udbyggede motorvej vil jorden med tiden blive diffust forurenet med tungmetaller,
olieprodukter og tjærestoffer fra trafikken. Forureningen vil typisk blive opkoncentreret i de
øverste 10-30 cm rabatjord, hvor forureningskoncentrationerne vil aftage ned gennem
jordprofilet.
Det kan forventes, at der med tiden vil ophobes slam forurenet med de ovennævnte
forureningskomponenter i regnvandsbassinerne.
Håndtering af rabatjord og slam fra regnvandsbassiner vil kun blive relevant i forbindelse
med drift, fremtidige anlægsarbejder langs motorvejen eller oprensninger af
regnvandsbassinerne.
9.12 Råstoffer og affald
Udvinding af råstoffer i Brøndby, Hvidovre, Købehan og Tårnby Kommuner er omfattet af
Råstofplan 2016/2020 for Region Hovedstaden. Ingen af Region Hovedstaden udlagte grave-
og interesseområder ligger i nærheden af Amagermotorvejen.
I nærheden af Amagermotorvejen findes flere virksomheder, der håndterer råstoffer og
forurenet jord.
9.12.1 Påvirkning i anlægsperioden
Behovet for råstoffer til udbygning af Amagermotorvejen vurderes at være af en sådan
størrelse, at det kun vil medføre en ubetydelig negativ påvirkning på forsyningssituationen i
Region Hovedstaden og Region Sjælland.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
I anlægsperioden vil der blive brug for råstoffer og materialer i form af især grus, asfalt,
beton, stålspuns og armeringsjern. Det vurderes, at der er en lille negativ påvirkning i forhold
til håndtering og transport af materialer og affald, som via maskiner og lastbiler forårsager
emissioner og støj m.m. Der er tale om mange lastbilture, men de er fordelt ud over en
årrække på en af Danmarks i forvejen mest trafikerede motorvejsstrækninger.
9.12.2 Påvirkning efter udbygning
Ved almindelig drift- og vedligeholdelse af motorvejen skal der anvendes materialer og
råstoffer som asfalt og stabilgrus. Det vurderes, at materiale- og ressourceforbruget i
driftsfasen vil have en ubetydelig negativ påvirkning på miljøet.
I forbindelse med almindelig drift- og vedligeholdelse af vejen, skabes der affald. Det
vurderes, at bortskaffelsen af affaldet vil have en ubetydelig negativ påvirkning af miljøet,
når håndtering og bortskaffelse af affaldet sker i henhold til de gældende regulativer og
vejledninger på området.
9.13 Arealindgreb og ledninger
9.13.1 Påvirkning af arealer
Det forventes, at der skal erhverves ca. 142.000 m
2
til selve vejanlægget og ca. 108.000 m
2
til
midlertidige arbejdsarealer. Omkring 30 ejendomme forventes berørt af ekspropriation i
forskelligt omfang. Den permanente arealerhvervelse berører udelukkende virksomheder og
offentlig ejede arealer. Det estimeres, at tre ejendomme kan blive totaleksproprieret.
9.13.2 Påvirkning af ledninger
Amagermotorvejen ligger i transportkorridoren, og har derfor følgeskab af bl.a. store el- og
gastransmissionsledninger. I de fleste tilfælde har det været muligt at udforme og placere
regnvandsbassiner og ramper, så berøring af disse ledninger undgås, men det forventes
nødvendigt at omlægge flere store el-transmissionskabler vest for Gl. Køge Landevej.
Flytning og sikring af ledninger vil ske efter dialog og aftale med ledningsejerne.
Desuden er der mange mindre ledninger, rør og fibre, som vil blive kortlagt og håndteret i
forbindelse med detailprojekteringen.
9.14 Støjisoleringsordningen
Hvor etablering af støjafskærmning ikke vurderes at få tilstrækkelig virkning, eller af anden
årsag ikke er en hensigtsmæssig løsning, er støjisolering af boliger et alternativ eller
supplement. For anlægsprojektet i lovforslagets § 1, etableres derfor en ordning om tilskud til
facadeisolering af særligt støjramte helårsboliger.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Vejdirektoratet administrerer ordningen og udpeger de boliger, der omfattes af denne på
baggrund af et særskilt administrationsgrundlag. Støjisolering af boliger omfatter typisk
forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at dæmpe det indendørs støjniveau fra
vejanlægget. Udpegningen sker ud fra facadestøjberegninger på baggrund af forholdene 12
måneder efter, at det pågældende vejanlæg er taget i brug. Anlægget betragtes som taget i
brug, når det udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Ordningen ophører 60 måneder efter det udbyggede vejanlæg er taget i brug.
10. Forholdet til EU-retten
Det vurderes samlet set, at anlægsprojektet nævnt i § 1 kan gennemføres inden for EU-rettens
rammer.
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Konvention om adgang til
oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage eller
domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen).
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i VVM-direktivet som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
domstolsprøvelse.
Der er derudover i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen udført de nødvendige
vurderinger af anlægsprojektets påvirkninger af Natura 2000-områder i overensstemmelse
med Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter (habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
10.1 VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011
om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved
direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), indeholder minimumskrav til proceduren for
tilladelse til offentlige projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
VVM-direktivet er implementeret i vejlovens kapitel 2 a, og regler udstedt i medfør heraf, for
så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens bilag 1
eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil udgøre tilladelsen til anlægsprojektet i
overensstemmelse med tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten
herunder vurdering af anlægsprojektets indvirkning på Natura 2000-områder.
Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i vejlovens kapitel
2 a. De gennemførte miljøundersøgelser og høring opfylder kravene i vejlovens kapitel 2 a,
for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage eller domstolsprøvelse.
Lovforslagets punkt 9 indeholder en sammenfatning af de vurderede påvirkninger af miljøet.
Anlægsprojektet er således
miljøkonsekvensvurderet og forberedt til at kunne vedtages af
Folketinget i enkeltheder ved lov.
Med Folketingets
vedtagelse af et anlægsprojekt i enkeltheder bemyndiges
transportministeren til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med lovforslag,
projektbeskrivelse og miljøvurderinger. Herefter kan anlægsprojektet gennemføres på
grundlag af loven og inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkning
på miljøet. Eventuelle ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet og dertil knyttede
projekter, der er omfattet af vejlovens bilag 2, vil være omfattet af den administrative
procedure i vejlovens kapitel 2 a.
10.2 Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde
dyr og planter, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013
(habitatdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november
2009 om beskyttelse af vilde fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, (fuglebeskyttelsesdirektivet), er der i Danmark
udpeget en række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter
skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området
(konsekvensvurdering), hvis en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets
bevaringsmålsætninger ikke kan udelukkes.
Vedtagelsen af anlægsprojektet i lovforslagets § 1 i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk.
3, og de nødvendige undersøgelser af projektets virkninger på Natura 2000-området er derfor
gennemført inden lovforslagets vedtagelse. Der er udført de nødvendige vurderinger af
projektets påvirkninger af Natura 2000-områder.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Som anført i punkt 9 er det i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af projektet i
lovforslagets § 1 konstateret, at der kunne være en mulig konsekvens for en art på
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 143 Vestamager og havet syd for (rørhøg) og
dens levested, hvorfor der er udarbejdet en konsekvensvurdering. Konsekvensvurderingen
konkluderer, at der ikke vil være en påvirkning af rørhøgen i forbindelse med det pågældende
projekt.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelse af visse dyre- og
plantearter, som er optaget på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger
til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter,
der er omfattet af bilag IV, litra a), med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter
og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvarende forpligtelse
gælder efter artikel 13, for så vidt angår de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og
en tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel fem og ni,
for så vidt angår fugle, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Det følger af habitatdirektivets artikel 16, at hvis der ikke findes nogen anden brugbar
løsning, og fravigelse ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus
i dens naturlige udbredelsesområde, kan bestemmelserne i artikel 12 og 13 fraviges af hensyn
til andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5
er gennemført i dansk ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle forbud i
naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvaltningslovens § 6 a og § 7, samt
artsfredningsbekendtgørelsen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den nævnte
lovgivning.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne konstateret påvirkning af en række
bilag IV-arter, hvorfor der er fastsat afværgeforanstaltninger herfor, som er nærmere
beskrevet i de bagvedliggende miljøvurderinger. Anlægsmyndigheden udfører
afværgeforanstaltninger i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger ved
gennemførelsen af anlægsprojekterne.
Det er for alle bilag IV-arterne i undersøgelseskorridoren for projektet vurderet, at den
økologiske funktionalitet er opretholdt i driftsfasen.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
10.3 Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Konvention om adgang til
oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage eller
domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen). EU er kontraherende part under
Århus-konventionen, og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf. herved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for
offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og
Rådets direktiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse
af forurening (det tidligere I PPC-direktiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konventionen inden for
rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed, som
har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret
uafhængigt og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver
afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i konventionens
artikel 6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i overensstemmelse med dansk
rets almindelige regler og i overensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af konventionen. Ikke-statslige
organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interesse, jf. også konventionens
artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til miljøvurdering af konkrete projekter
(VVM) er gennemført i EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der
opfylder eventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til administrative eller retslige
procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger eller
undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne
forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte EU-regler, anses i relation til nærværende
lovforslag også for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et civilt
søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af bestemmelsens stk. 2
og 3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler,
hvor dette findes passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke
uoverkommeligt dyre.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-konventionen og
VVM-direktivet mv. Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter dansk rets
almindelige regler, herunder også organisationer omfattet af Århus-konventionens artikel 2,
stk. 5, således bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de
danske domstole. I lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11.
Kommissionen mod Storbritannien vil retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der
er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at omkostningerne ved sagen ikke er
uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.
10.4 Vandrammedirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge forringelse af
tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grundvandsforekomster og beskytte,
forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster med henblik på
at opnå god økologisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og god kemisk og
kvantitativ tilstand for grundvandsforekomster senest 2015. Denne frist kan under visse
betingelser forlænges for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis 2027.
Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i Weser-dommen (C-461/13) fastslået, at der foreligger en forringelse af
den økologiske tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitetselementer
(f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand -
selvom det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet allerede
befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette
vandområde udgøre en forringelse i direktivets forstand.
EU-Domstolen har i Association France Nature Environnement-dommen (C-525/20)
endvidere fastslået, at også en midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede
konsekvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets forstand.
Endvidere har EU-Domstolen i dommen Land Nordrhein-Westfalen (C-535/18)
angående vandrammedirektivet og målsat grundvand udtalt, at begrebet forringelse af
tilstanden skal forstås ens, uanset om der er tale om overfladevand eller grundvand.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i
målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsterne i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om vandplanlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende
vandplanlægning for vandrammedirektivets tredje planperiode 2021-2027 anden planperiode
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2015-21 er fastsat efter lov om vandplanlægning i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af
overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af
internationale naturbeskyttelsesområder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke umiddelbart synes at være nogle
væsentlige konflikter vedrørende vandløb, omfattet af vandplanlægningen, på strækningerne.
Dette afklares og håndteres i nødvendigt omfang endeligt ved detailprojekteringen. Det
sikres, at anlægsprojektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i
målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsten i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Dele af anlægsprojektet går igennem områder med særlige drikkevandsinteresser. I forbindelse
med detailprojekteringen vil der blive udført supplerende undersøgelser med henblik på at
dokumentere, at eventuel grundvandssænkning i forbindelse med etablering af projektet ikke
påvirker drikkevandsindvindingen eller de berørte grundvandsforekomsters tilstand.
10.5 Havstrategidirektivet
Det følger af havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af
17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske
foranstaltninger - EU-tidende 2008 nr. L 164), at en god tilstand skal etableres eller
fastholdes i alle europæiske havområder senest i 2020. Som led i implementeringen af
havstrategidirektivet offentliggjorde regeringen i april 2018 sin anden havstrategi.
Lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019 om havstrategi (herefter havstrategiloven)
beskriver god miljøtilstand og fastsætter miljømål for 11 forskellige deskriptorer. Det følger
af § 18 i lov om havstrategi, at statslige, regionale og kommunale myndigheder ved udøvelse
af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af de miljømål, der er fastsat i havstrategien.
Havstrategiloven og Danmarks Havstrategi omfatter alle farvande herunder havbund og
undergrund på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner. Havstrategiloven finder
imidlertid ikke anvendelse på indre og ydre territoriale farvande, der strækker sig ud til én
sømil uden for basislinjen, i det omfang disse farvande er omfattet af vandplanlægningen
efter lov om vandplanlægning og/eller indsatser, der indgår i en vedtaget Natura 2000-plan
efter lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017 om miljømål mv. for internationale
naturbeskyttelsesområder. Strategien indeholder også en vurdering af de kumulative effekter
fra presfaktorer på havmiljøet.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2800677_0054.png
Det er i miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet nævnt i § 1 fundet, at der ikke vil
være en væsentlig påvirkning af de direkte recipienter. Deraf følger, at der heller ikke vil
være påvirkning af det marine økosystem.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. december 2023 til den 15. januar 2024
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Københavns
Kommune, Tårnby Kommune, Hvidovre Kommune, Brøndby Kommune, KL, Danske
Regioner, Region Hovedstaden, Rigspolitiet, Vestegnens Politi, Hovedstadens Beredskab,
DSB, Trafikselskaber i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Metal, Dansk Transport og Logistik (DTL), DI
Transport, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FOA, Håndværksrådet, ITD, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Ledningsejerforum, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening,
Danske Havne, Danske Motorcyklister, Det Økologiske Råd, Energinet, FDM,
Forbrugerrådet, Friluftsrådet, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, NOAH,
Rigsrevision, Rådet for Bæredygtig Trafik og Rådet for Sikker Trafik.
12. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Projektet finansieres via
finansloven af
Transportministeriet.
Anlægsudgifterne (samlet
anlægsbudget i mia. kr.
2023-prisniveau, FL-23
125,86) anslås til 1.724,3
mio. kr. i 2024-2028.
Udgifter for Vejdirektoratet
til drift og vedligehold af de
udbyggede statsveje.
Begrænset
meradministration i
anlægsperioden for
henholdsvis
Transportministeriet og
Vejdirektoratet.
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Implementeringskonsekvens
er for stat, kommuner og
regioner
Ingen
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2800677_0055.png
De berørte kommuner vil i
relation til projektet skulle
behandle diverse
ansøgninger og anmeldelser.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Projektet medfører mindre
trængsel og mere pålidelig
rejsetid, hvilket medfører
positive økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet.
Det fører til flere fordele –
både ved transport af varer
og bedre adgang til
arbejdskraft.
Fordelene kan øge
virksomhedernes
produktivitet, da deres
konkurrenceevne forbedres.
Ingen
Anlægsarbejderne bliver
tilrettelagt, så de forårsager
færrest mulige gener for
vejtrafikken.
Under anlægsarbejdet må
det påregnes, at der kan
forekomme
hastighedsnedsættelser på
Amagermotorvejen, og i
meget begrænset omfang vil
det også være nødvendigt
med reduktion i antallet af
kørespor.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Mindre konsekvenser i
forbindelse med
ekspropriationer.
Ingen
Mindre konsekvenser i
forbindelse med
ekspropriationer.
Ingen
Der forventes en mindre
stigning i trafikken som
følge af projektet. Det vil
betyde en stigning i CO
2
-
udslippet fra trafikken.
Færre støjbelastede boliger
Inddragelse af beskyttet
ved etablering af den
natur og rekreative områder
planlagte støjafskærmning.
i anlægsperioden, samt
forstyrrelse af befolkning
ved jordkørsel, ramning af
spunsvægge og andet
anlægsarbejde.
Projektet er omfattet af reglerne om vurdering af
indvirkningerne på miljøet og om inddragelse af
offentligheden, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring
af direktiv 2011/92/EU. Det er vurderet, at projektet
gennemføres inden for rammerne af VVM-direktivet. På
baggrund af miljøkonsekvensvurderingen er det
vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske inden
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2800677_0056.png
for rammerne af habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet.
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i
§ 1,
at transportministeren bemyndiges til at udbygge E20 Amagermotorvejen,
jf. bilag 1.
Kort over anlægsprojektet kan ses i bilag 1 til loven.
Det betyder, at transportministeren herefter er bemyndiget til at foretage udbygningen af E20
Amagermotorvejen, som foruden udbygning af dele af motorvejsstrækningen til fire spor,
også omfatter etablering af fordelingsveje parallelt med dele af motorvejsstrækningen,
etablering af nye tilslutningsanlæg og ombygning af andre tilslutningsanlæg.
I praksis vil det betyde, at det er Vejdirektoratet, som står for den egentlige gennemførelse af
projektet.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2,
at transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige
med henblik på gennemførelsen af projektet i § 1.
Det vil medføre, at transportministeren kan gennemføre projektet for udbygning af
Amagermotorvejen nævnt i § 1 og de dertilhørende anlæg. Bestemmelsen vil udgøre hjemlen
til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af den
samlede udbygning, herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og nødvendige ledningsarbejder mv.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, som forpligter
transportministeren til at udføre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen ved
gennemførelsen af anlægsprojektet.
Til § 3
Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg er i vejlovens kapitel 2 a.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring
af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og
2, ikke kræver administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af offentligheden, jf. § 17
h, stk. 6, forudsat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Det foreslås i
§ 3,
at anlægsprojektet nævnt i § 1, skal gennemføres inden for rammerne af de
udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige
veje m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 1, hvorefter transportministeren
bemyndiges til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med bestemmelserne i
lovforslagets § 1, jf. lovens bilag 1 og projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige
bemærkninger. Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de
miljømæssige undersøgelser af projektet, som ligger til grund for Folketingets vedtagelse af
loven.
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget meddele godkendelse af
miljøkonsekvensvurderingen til anlægsprojektet og godkendelse i forhold til
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Det betyder, at anlægsprojektet herefter vil skulle
gennemføres inden for rammerne af den udførte vurdering af projektets indvirkninger på
miljøet, jf. lovens § 3. Dette er i overensstemmelse med vejlovens § 17 a, stk. 3, hvoraf
fremgår, at i de tilfælde, hvor Folketinget tillader et projekt ved anlægslov, skal der ikke
meddeles administrativ godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen. Loven træder i stedet
for den administrative tilladelse.
Ved meddelelse af en administrativ godkendelse af miljøkonsekvensvurdering vil det være en
forudsætning, eventuelt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse
med de forudsætninger, der er lagt til grund i den tilvejebragte miljøkonsekvensrapport.
Bestemmelsen i § 3 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af anlægsprojektet.
Det er en forudsætning, at projektet vil blive udført inden for rammerne af de miljømæssige
vurderinger, der fremgår af og er lagt til grund i miljøkonsekvensrapporterne.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Det vil således påhvile Vejdirektoratet som anlægsmyndighed – og i praksis dets
entreprenører – at udføre de pågældende anlægsarbejder på en sådan måde, at
indvirkningerne på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets
indvirkninger på miljøet.
Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projektet, indebærer bestemmelsen i § 3
ikke en begrænsning i adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af
anlægsprojektet, når dette i anlægsperioden sker i overensstemmelse med reglerne i vejlovens
kapitel 2 a. Lovforslaget vil heller ikke være til hinder for, at andre anlægsmetoder med andre
afledte miljømæssige konsekvenser, end dem som er beskrevet i loven, anvendes. Nye
anlægsmetoder med andre miljømæssige konsekvenser end dem, der allerede er belyst i
loven, skal i så fald vurderes i overensstemmelse med vejlovens kapitel 2 a.
Til § 4
Det foreslås i
§ 4,
at ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, udfører
anlægsmyndigheden afværgeforanstaltninger i henhold til de gennemførte
miljøkonsekvensvurderinger, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Som anlægsmyndighed vil Vejdirektoratet være forpligtet til at iværksætte
afværgeforanstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at modvirke eventuel skadelig
virkning som følge af anlægsprojektet, og hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til de EU-
retlige forpligtelser, der følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. For at
tilgodese disse hensyn iværksættes der gennem loven afværgeforanstaltninger bl.a. for i
nødvendigt omfang at medvirke til, at anlægsarbejdet ikke har en skadelig virkning for
habitattyperne, arterne og bestandene.
I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforanstaltninger, som iværksættes. Andre
mulige afværgeforanstaltninger end de, der er nævnt i miljøkonsekvensrapporten, vil kunne
blive identificeret i forbindelse med yderligere feltundersøgelser af området og den nærmere
udmøntning af projekterne. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil kunne træde i stedet
for dem, der er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten, i det omfang disse i øvrigt ikke vil
kunne skade andre dele af miljøet. Der henvises til punkt 9 Miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er det vurderingen, at gennemførelsen
af anlægsprojektets kan ske inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens §§ 29 a og 30,
herunder artsfredningsbekendtgørelsen, § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i jagtloven, der gennemfører
artsbeskyttelsen i EU's fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdirektivets artikel 12.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Til § 5
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en række bestemmelser i
den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning mv., herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven
og planloven, som regulerer adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på arealer.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1,
at anlægsprojektet nævnt i § 1, ikke kræver tilladelse efter § 35, stk. 1
i lov om planlægning, og § 65, stk. 1 og § 65 b, stk. 1 i lov om naturbeskyttelse.
Forslaget undtager projekterne omfattet af lovens § 1, fra at indhente tilladelser efter
planlovens § 35, stk. 1og dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 samt § 65 b,
stk. 1.
Bestemmelsen skal dermed være med til at skabe klarhed om forholdet mellem anlægsloven
og de regler i plan-, miljø-, og naturlovgivningen, der stiller krav om tilladelse eller
dispensation mv. inden foretagelse af fysiske dispositioner i landskabet mv.
Fravigelsen af planlovens § 35 vil betyde, at der ikke skal indhentes landzonetilladelse til
opførelse af anlæg, der er omfattet af lovforslaget, herunder til de midlertidige anlæg og
installationer. Det er ved anlægsloven besluttet at opføre anlæg og ændre arealanvendelsen.
De hensyn, som landzonebestemmelserne sammen med den øvrige fysiske planlægning skal
varetage, vil blive varetaget gennem den proces, der ligger forud for vedtagelse af
anlægsloven. Der er gennemført en miljøkonsekvensvurdering, hvor bl.a. de
planlægningsmæssige, landskabelige og miljømæssige påvirkninger af projektet er beskrevet
og vurderet.
Hensynet til inddragelse af offentligheden, herunder høring af berørte parter er varetaget, dels
gennem den forudgående proces omkring miljøkonsekvensvurderingen, hvor der er afholdt
høring med borgermøder, dels gennem den efterfølgende ekspropriationsproces, hvor der
også vil blive afholdt offentlige møder og møder med ejerne af de ejendomme, der påvirkes
af projektet.
Fravigelsen vil gælde hele vejanlægget, dvs. selve vejen med tilhørende anlæg, f.eks.
regnvandsbassiner, støjvolde eller skærme, samkørselspladser, anvendelse af midlertidige
arbejdsarealer og øvrige nødvendige anlæg til brug for vejens etablering og drift. Fravigelsen
vil også gælde ved ændringer i projektet inden for rammerne af vejlovens kap. 2 a.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Det foreslås endvidere i § 5, stk. 1, at anlægsprojektet, herunder afværgeforanstaltninger kan
gennemføres, uden der skal søges dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og §
65 b, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at der uden dispensation kan ske arbejder inden for
strand-, sø-, å-, og skovbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 15, 16 og 17.
Med vedtagelsen af anlægsloven bemyndiges transportministeren til at gennemføre projektet i
anlægslovens § 1. Placering af vejanlægget fastlægges ved anlægsloven. Projektet vil ikke
kunne realiseres uden dispensation fra de omtalte beskyttelseslinjer, hvorfor det vurderes
mest hensigtsmæssigt, at kravet om dispensation fra beskyttelseslinjerne fraviges i
anlægsloven. Dermed vil der ikke være behov for at søge om en dispensation.
Der henvises til de almindelige bemærkninger samt miljøkonsekvensvurderingen for en
beskrivelse af de relevante arbejder, som gennemføres i projektet, og som normalt kan kræve
tilladelse efter de omhandlede bestemmelser.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige
lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse for projektet, herunder
også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for overtrædelse af regler, som ikke er
fraveget. Tilsvarende gælder for andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade, i de
respektive love.
Bestemmelsen regulerer dog kun arbejder, der er omfattet af lovforslagets § 1, herunder
afværgeforanstaltninger omfattet af § 4. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet af § 1,
forudsætter således stadig, at Vejdirektoratet indhenter de fornødne tilladelser og
dispensationer mv. efter den i § 5 nævnte lovgivning.
Bestemmelsen finder endvidere alene anvendelse i anlægsperioden, indtil projektet, jf. § 1, er
færdigt i sin helhed. Ved den efterfølgende administration efter de nævnte love skal det
lægges til grund, at anlæggene kan drives og vedligeholdes på normal vis, når projektet er
gennemført, men hvis der som led i driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden,
f.eks. i et fredet område eller et naturområde, finder de normale regler anvendelse.
Det foreslås i
§ 5, stk. 2,
at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og
museumslovens kap. 8 og kap. 8 a, ikke finder anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1, i
denne lov.
Det betyder at, anlægsloven vil udgøre den retlige ramme for anlægsprojektet, og
gennemførelsen af anlægsprojektet kræver derfor ikke fysisk planlægning efter planloven.
Det er således ikke påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksisterende planlægning for
at kunne gennemføre projektet. Arbejderne, som følge af anlægsprojektet nævnt i § 1, i både
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
det permanente og det midlertidige projektområde, kræver heller ikke dispensation eller
lignende fra eksisterende planlægning. Eksisterende kommune- og lokalplaner for de arealer,
som anlægsloven omhandler, ophæves ikke med anlægsloven. Planerne finder imidlertid ikke
anvendelse i forbindelse med projektets udførelse.
Det forslås desuden i § 5, stk. 2, at museumslovens kapitel 8 og 8 a ikke finder anvendelse.
Bevaringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er nødvendige for
gennemførelsen af de i § 1 nævnte arbejder, varetages af Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed og med inddragelse af de relevante myndigheder.
I overensstemmelse med miljøvurderingerne varetager Vejdirektoratet som anlægsmyndighed
som nævnt hensynene bag de fravegne bestemmelser, og bestemmelsen har derfor ikke
betydning for det beskyttelsesniveau, som normalt vil blive varetaget gennem de fravegne
bestemmelser.
Det foreslås i
§ 5, stk. 3,
at hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2,
varetages af transportministeren ved gennemførelse af projektet.
Det betyder, at selv om § 5, stk. 1 og 2, indebærer, at dele af den almindelige plan-, miljø- og
naturlovgivning ikke finder anvendelse, varetages hensynene bag disse regler stadigvæk i
projektet ved, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed skal overholde anlægsloven og de
retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige
undersøgelser, jf. bemærkningerne til stk. 1 og 2. Som også nævnt ovenfor har
bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, derfor ikke betydning for det beskyttelsesniveau, som
normalt vil blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser. Administrative tilladelser vil
således ikke bidrage til et øget beskyttelsesniveau.
Til § 6
I forbindelse med gennemførelsen af projektet omtalt i forslagets § 1, vil der skulle indhentes
diverse administrative tilladelser, f.eks. efter miljøbeskyttelsesloven og lov om vandløb. Det
er afgørelser der træffes af kommunalbestyrelsen.
Det følger af § 91, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at medmindre andet fremgår af lovens
bestemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven
eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af Miljøministeren efter
regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet
i medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter § 70 a, § 70 b og § 72, når disse afgørelser
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
vedrører sager efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9
a og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.
Det følger af vandløbslovens § 80, stk. 1, at vandløbsmyndighedens afgørelser, bortset fra
afgørelser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål, og miljø- og fødevareministerens
afgørelser efter § 37 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Afgørelser efter § 54 a kan dog ikke påklages.
Efter gældende ret vil disse afgørelser kunne blive påklaget til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, hvis den der klager, er klageberettiget i sagen.
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar
2019, fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt
gælder for offentlige myndigheder i det omfang, der ikke er særlige klage- og
tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII
følger det, at Økonomi- og Indenrigsministeren, nu Social, Bolig- og Ældreministeren, er
rekursinstans i forhold til en række nærmere angivne afgørelser om sanktioner, samtykke og
godkendelse, som træffes af Ankestyrelsen, samt at ministeren er øverste tilsynsmyndighed i
forhold til Ankestyrelsens dispositioner eller undladelser som led i udøvelsen af tilsynet. Det
følger af § 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at reglerne viger for anden lovgivning.
Det foreslås i
§ 6, stk. 1,
at kommunalbestyrelsens afgørelse vedrørende anlægsprojektet
nævnt i § 1, som træffes efter lov om miljøbeskyttelse, lov om vandløb med undtagelse af
kapitel 13, og regler udstedt i medfør af disse love ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at reglerne i vandløbs- og miljøbeskyttelsesloven
gælder for projektet. Det betyder, at der vil blive truffet afgørelser om projektet over for
Vejdirektoratet som anlægsmyndighed samt dennes entreprenører. De kompetente
myndigheder vil fortsat have tilsynskompetencen, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive
meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte
gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse på projektet.
Bestemmelsen i stk. 1 vil indebære, at reglerne om klageadgang, klagemyndighed og
opsættende virkning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over afgørelser efter
disse love i forbindelse med arbejder til brug for projektet nævnt i § 1, ikke følger de normale
regler i de respektive love, men afskæres.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshensyn, da klagesager kan
indebære betydelige risici og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og fordyrelse.
Afgørelserne kan fortsat indbringes transportministeren, jf. § 6, stk. 2, og for domstolene efter
de almindelige regler herom, dog inden for seks måneder, jf. lovforslagets § 11.
Bestemmelsen vil ikke være begrænset til arbejder i projektområdet, idet bestemmelsen også
omfatter andre afgørelser efter de i § 6, stk. 1, nævnte love, når disse påvirker adgangen til at
gennemføre projektet eller kan medføre forsinkelse eller lignende.
Behandlingen af sagerne er fortsat reguleret af de nævnte love. Forslaget ændrer således ikke
ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter reglerne i de i § 6, stk. 1, nævnte love, dvs. at
de regler, der gælder for ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved
afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og betingelser, som gælder
for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene.
Afskæring af klageadgangen gælder alene afgørelser efter vandløbsloven og
miljøbeskyttelsesloven vedrørende anlægsprojektet i anlægsperioden, herunder også ved
projektændringer godkendt af Trafikstyrelsen efter proceduren i vejlovens kap. 2 a.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter
disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet projekt, er
det den generelle vurdering, at hensynet til anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt.
Afgørelser efter de nævnte love i stk. 1 vedrørende anlægsprojektet forudsætter i nogle
tilfælde desuden forudgående screening og godkendelse af miljøvurdering. De miljømæssige
konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensvurderingerne,
og der skal ikke foretages en ny miljøkonsekvensvurdering. Kommunalbestyrelsen eller en
statslig myndighed bør tage udgangspunkt i de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, når
der i tilladelser skal fastsættes krav og vilkår efter de respektive love.
Bestemmelsen ændrer ikke ved, at sagerne vil kunne blive indbragt for domstolene. Forslaget
ændrer heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.
Det foreslås i
§ 6, stk.
2, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i
henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Transportministerens behandling af klagesager efter stk. 2 er fortsat reguleret af de i stk. 1
nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer mv.
efter lovene, fortsat gælder. Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter de pågældende
love at inddrage hensynet til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
anlægsprojektet, vil transportministeren også kunne inddrage og lægge afgørende vægt på
disse hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin
viden om anlægsprojektet.
Vurdering af klageberettigelsen følger de angivne kriterier i vandløbsloven og
miljøbeskyttelsesloven.
Det foreslås i
§ 6, stk. 3,
at transportministeren kan beslutte at overtage
kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der
vedrører anlægsprojektet.
Adgangen vedrører alene kompetencen til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag
(call in), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte love. Bestemmelsen
vil bl.a. blive udnyttet i tilfælde, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn til fremdriften i
byggeriet kræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig indsigt i
sammenhængen og rammerne for det pågældende projekt. Bestemmelsen kan endvidere
navnlig være relevant i forhold til stk. 2, hvis kommunen ikke træffer afgørelse i en sag, der er
af væsentlig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.
Transportministeren vil – ligesom efter stk. 2 – skulle træffe afgørelse efter bestemmelserne i
og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til anlægsprojektet, herunder til at
undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt efter de
pågældende love, kan tillægges betydning. Selvom transportministeren beslutter at træffe
afgørelse i en nærmere bestemt sag, ændrer denne beslutning ikke på de almindelige regler om
tilsyn og håndhævelse. Transportministeren kan dog også beslutte at overtage kompetencen i
en tilsynssag.
Adgangen vedrører alene kompetencen til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag
(call in), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte love. Bestemmelsen
vil bl.a. blive udnyttet, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn til fremdriften i byggeriet
kræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og
rammerne for projektet. Bestemmelsen kan endvidere navnlig være relevant i forhold til stk. 2,
hvis kommunen ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsentlig betydning for fremdriften i
projektet.
Det foreslås i
§ 6, stk. 4,
at transportministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager,
hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, ikke kan påklages
til anden administrativ myndighed.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Bestemmelsen ændrer ikke ved, at sagerne vil kunne blive indbragt for domstolene. I tilfælde
af søgsmål vedrørende transportministerens afgørelser efter stk. 3 og 4 gælder reglerne om
søgsmålsfrist og omkostninger i lovforslagets § 11. Der henvises til bemærkningerne til § 11.
Forslaget ændrer heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folketingets
Ombudsmand.
Det foreslås i
§ 6, stk. 5,
at transportministeren til brug for behandlingen af sager efter stk. 2
og 3 kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger,
herunder om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for en vurdering af
forhold, der reguleres efter de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende
kommune.
Bestemmelsen skal sikre, at transportministeren vil kunne få de oplysninger, som
kommunalbestyrelsen er i besiddelse af – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed
kan pålægges at tilvejebringe – til brug for transportministerens behandling af sagen.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter
miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en
vurdering af forhold, der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes område.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Det foreslås i
§ 6, stk. 6,
at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med
kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
Lovforslagets § 6, stk. 1, fraviger særregler om klageadgang, klagemyndighed og opsættende
virkning efter vandløbsloven og miljøbeskyttelsesloven for anlægsprojektet. Når disse
særregler fraviges, kan de kommunale tilsynsmyndigheder få en kompetence, som de ikke har
efter gældende lovgivning i forhold til andre bygge- og anlægsprojekter. Da dette ikke er
hensigtsmæssigt, foreslås det i § 6, stk. 6, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører
tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af forslagets § 6, stk. 1, om
anlægsprojektet nævnt i § 1. Der henvises til ovenstående begrundelse for at fravige reglerne
om klageadgang i de nævnte love.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hverken Ankestyrelsen eller Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser
om anlægsprojektet efter forslagets § 6, stk. 1, herunder sagsbehandlingsregler, hvor
vurderingen af lovligheden bedst kan foretages sammen med en vurdering af lovligheden af
afgørelsen, f.eks. begrundelse, lovlige/saglige kriterier, officialmaksimen.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Det er alene afgørelser efter forslagets § 6, stk. 1, som de kommunale tilsynsmyndigheder
afskæres fra at føre tilsyn med i anlægsperioden. Således vil de kommunale
tilsynsmyndigheder ikke kunne påse kommunernes overholdelse af f.eks. reglerne i
forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v. samt aktindsigt efter
offentlighedsloven.
Til § 7
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller
over offentlige veje, herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse med arbejder,
der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden
kan varetage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale,
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde
ved ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter
vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov om
private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller over private fællesveje i byer og
bymæssige områder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 3.6.
Det foreslås i
§ 7, stk. 1,
at arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor et
anlægsprojekt nævnt i § 1, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i
forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden under gennemførelsen af
anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Det vil medføre, at arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor projektet nævnt i
§ 1, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med
arbejder, der iværksættes under gennemførelsen af projektet, betales af ledningsejeren.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2,
at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved
aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.
Forslaget medfører, at ledningsejeren ikke vil skulle betale for en ledningsomlægning,
såfremt dette er særligt bestemt ved aftale eller det følger af en kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse
truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningsloven. Det må bero på en konkret
vurdering, hvorvidt en ledning er omfattet heraf.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Det foreslås i
§ 7, stk. 3,
at arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende
ledningsejer, medmindre andet er særlig aftalt eller fremgår af § 7, stk. 2.
Det vil medføre, at det bliver præciseret, at ledningsarbejder udføres af ledningsejer. For
ledningsarbejder inden for offentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk. 3. Uden for
offentligt vejareal er udgangspunktet og praksis desuden, at det er ledningsejer, der udfører
ledningsarbejderne, men med forslaget til stk. 3 præciseres dette.
Til § 8
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med en vejmyndighedsarbejder efter § 77,
der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden
kan varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden så tidligt som muligt skal drøfte et
planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet kan
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for vejmyndigheden og ledningsejeren.
Det foreslås i
§ 8, stk. 1,
at i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1,
skal anlægsmyndigheden tage hensyn til ledninger omfattet af § 7 og drøfte et planlagt
arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i gældende ret, at
anlægsmyndigheder i forbindelse med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne,
herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på,
at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og
ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til
eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at ledningsejeren
skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af ledningen. Ledningsejeren vil således
skulle inddrages med henblik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges på
den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.
Bestemmelsen vil indebære, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed skal koordinere
anlægsarbejdet med ledningsarbejderne bl.a., ved så tidligt som muligt at indgå i en dialog
med ledningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller mv.
Det foreslås i
§ 8, stk. 2,
at kan der ikke opnås enighed mellem anlægsmyndigheden og
ledningsejeren omfattet af § 7, om hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have
meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre
anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Det vil medføre, at hvis ikke der kan opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan
planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal
tilrettelægges, vil transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte
anlægsarbejde på arealet påbegyndes, kunne gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte
ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Med bestemmelsen fastsættes det, hvad der skal gælde, såfremt der ikke kan opnås enighed
med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer, hvori og hvorover
ledninger er anbragt, skal tilrettelægges. Transportministeren kan i så fald kræve, det vil sige
påbyde, ledningsejeren at udføre de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse
af anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennemføres inden for de
fastlagte tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8, stk. 2, til at udstede et påbud til
ledningsejeren gælder, uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder, der gør
det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Vejdirektoratet skal som anlægsmyndighed, hvis forholdene gør det nødvendigt, rette
henvendelse om udstedelse af et påbud til transportministeren, som afgør, om der er grundlag
for at meddele påbud til ledningsejeren. Transportministeren har tilsvarende kompetence i
andre anlægslove, herunder Cityring-loven og anlægsloven for den faste forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, lov om anlæg af en ny jernbane over
Vestfyn og lov om anlæg af en Nordhavnstunnel.
Vejdirektoratet skal forinden have drøftet det planlagte anlægsarbejde med ledningsejeren
med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både
anlægsprojektet og ledningsejeren.
Det foreslås i
§ 8, stk. 3,
at transportministeren i særlige tilfælde kan lade de
ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvor ledningsejeren ikke inden for en i forhold til
anlægsprojektet rimelig frist udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsinker
anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil således f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af
færdiggørelsen af ledningsarbejder medfører store fordyrelser f.eks. i form af erstatninger
eller kompensation til andre entreprenører, der bliver forsinket i udførelsen af deres
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
arbejdsopgave. Transportministeren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne på
ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Det vil
omkostningsmæssigt kunne komme ledningsejeren til skade, såfremt ledningsejeren ikke
udfører eller bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved tekniske
anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8, stk. 3, til at udføre de påbudte
ledningsarbejder gælder, uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder, der
gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder. Transportministeren har tilsvarende
kompetence i de anlægslove, som er nævnt ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, svarer desuden, for så vidt angår ledninger i eller
over offentlige vejarealer, til bestemmelsen i lov om offentlige veje § 79, stk. 4.
Til § 9
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at ekspropriationskommissionen i
forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlægninger,
herunder træffe beslutning om konkrete tekniske løsninger. Det forudsættes, at
Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler om
tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragelse af ekspropriationskommissionen,
men hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissionen. Dette
gælder dog ikke, hvis transportministeren har meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse
af bestemte ledningsarbejder, jf. lovens § 8, stk. 2, da ekspropriationskommissionen ikke har
kompetence til at efterprøve ministerens afgørelser.
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til spørgsmål om udgifter forbundet med
ledningsarbejder, jf. ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økonomiske tab end
ekspropriationserstatning. Taksationskommissionen har kompetence til som rekursinstans at
behandle tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været behandlet af
ekspropriationskommissionen.
Det følger af vejlovens § 103, stk. 1, at erstatning for ekspropriationen efter § 96 og de
forberedende undersøgelser, der er nævnt i § 99, fastsættes efter de almindelige
erstatningsregler.
Af vejlovens § 103, stk. 2, fremgår det, at en eventuel værdiforøgelse, som den
tilbageblivende ejendom skønnes at opnå på grund af ekspropriationen, skal fradrages
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
erstatningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis ejendommen skønnes at opnå en fordel, der
er større end det tab, der påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Det foreslås i
§ 9, stk. 1,
at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 7 og tvister
om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 8 afgøres af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Den foreslåede bestemmelse præciserer således i overensstemmelse med administrativ
praksis på området, at ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
ekspropriationsprocesloven har kompetencen til at afgøre tvister om erstatning for
ledningsarbejder omfattet af den foreslåede § 7, og tvister om erstatning som følge af en
afgørelse truffet i medfør af den foreslåede § 8, uanset om det konkrete anlægsarbejde, som
nødvendiggør ledningsarbejder, i øvrigt skal behandles af ekspropriationskommissionen i
forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til det pågældende anlægsprojekt.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompetence efter lovforslagets § 9 til at
behandle tvister omfattet af forslagets §§ 7 og 8 gælder, uanset om tvisten udspringer af et
ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemførelsen af anlægsprojektet.
Det foreslås i
§ 9, stk. 2,
at ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103 i lov om
offentlige veje anvendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at reglerne i vejlovens § 103 skal finde anvendelse ved
erstatningsfastsættelsen i tvister omfattet af lovforslagets lovens § 9 stk. 1. Det følger heraf,
at der i en eventuel erstatning kan foretages fradrag for generelle og specielle fordele, og at
erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større fordele for ejeren
end det tab, der påføres ejeren ved foranstaltningen.
Til § 10
I forbindelse med en række andre anlægsprojekter har der været etableret en ordning, hvor
støjramte boliger har kunnet søge tilskud til støjisolering. En lignende ordning vil blive
etableret i forbindelse med dette lovforslag, men af hensyn til at kunne fastsætte frister for
ordningens afvikling, se nedenfor, lovfæstes en ordning for anlægsprojektet nævnt i
lovforslagets § 1.
Det foreslås i
§ 10, stk. 1,
at Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der kan ydes
tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
projektet nævnt i § 1.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Vejdirektoratet administrerer ordningen og udpeger de boliger, der omfattes af denne på
baggrund af et særskilt administrationsgrundlag. Støjisolering af boliger omfatter typisk
forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at dæmpe det indendørs støjniveau fra
vejanlægget. Udpegningen sker ud fra facadestøjberegninger på baggrund af forholdene 12
måneder efter, at det pågældende vejanlæg er taget i brug. Anlægget betragtes som taget i
brug, når det udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Med ordningen sikres, at de helårsboliger, som Vejdirektoratet udpeger som særligt ramt af
støj som følge af anlæg og udbygning af vejanlægget omfattet af lovforslaget, kan søge om
tilskud til støjisolering af facader.
Det foreslås i
§ 10, stk. 2,
at ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 skal været
modtaget senest 36 måneder efter anlægget er taget i brug.
Ordningen er omfattet af anlægsprojektets økonomi. Af hensyn til den økonomiske afvikling
og afslutning af anlægsprojektet er det nødvendigt at indsætte en frist for ansøgning om
tilskud. 36 måneder efter et vejanlæg er taget i brug vurderes at være en rimelig periode for
ejer af en støjramt bolig til at beslutte, om man ønsker at foretage støjisolering og søge om
tilskud herom. Ansøgning om tilskud er ikke bindende for boligejer.
Et vejanlæg betragtes som taget i brug, når vejen er åbnet for trafik i alle spor.
Det foreslås i
§ 10, stk. 3, 1. pkt.,
at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeisolering
efter stk. 1 kan påklages til Transportministeriet.
Det medfører, at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud vil kunne påklages til
Transportministeriet. At Vejdirektoratets afgørelse om tilskud kan påklages til
Transportministeriet, er i overensstemmelse med hidtidig praksis for tilsvarende ordninger i
andre anlægsprojekter om tilskud til støjisolering.
Det foreslås i
§ 10, stk. 3, 2. pkt.,
at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt
den pågældende.
Det medfører, at modtageren af en afgørelse skal have klaget inden for 4 uger fra den dag,
hvor denne har modtaget Vejdirektoratets afgørelse.
Det foreslås i
§ 10, stk. 4,
at ordningen om tilskud til facadeisolering ophører 60 måneder
efter det pågældende vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
På baggrund af erfaringer med tidligere støjisoleringsordninger vurderes det at være
nødvendigt at indsætte en slutdato for ordningen for det enkelte anlægsprojekt. Det betyder,
at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud skal være udnyttet inden 60 måneder efter, at
vejanlægget er taget i brug. Det følger således af stk. 4, at hvis en ansøgning er indsendt
inden de i stk. 2 foreslåede 36 måneder, skal selve det tilskudsberettigede
støjisoleringsarbejdet være udført, færdigmeldt og begæring om udbetaling indsendt inden 60
måneder efter, at vejanlægget er taget i brug.
Der henvises herudover til punkt 9.14 i de almindelige bemærkninger.
Til § 11
Retsplejeloven indeholder regler for prøvelse af sager ved domstolene.
Det foreslås i
§ 11, stk. 1,
at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være
anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en vis periode ikke kan rejses tvivl
ved domstolene om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert søgsmål
mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende afgørelse.
Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende
afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form i det omfang det vurderes
hensigtsmæssigt – blive bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel 2 a vedrørende anlægsprojektet vil
blive offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er meddelt den
pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst. Det betyder i praksis, at har man
f.eks. et tilfælde, hvor afgørelsen er dateret til en mandag, men afgørelsen først offentliggøres
om torsdagen i samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da det tidspunkt ligger
sidst.
Det foreslås i
§ 11, stk. 2,
at ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal
retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Udkast til lovforslag om udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven.
Udgangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part
har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til
bistand af advokat mv. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt
ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den
tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige
grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald
vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til
lovgivningen eller internationale forpligtelser mv., er et krav om, at de tilgængelige
retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i sammenhæng
med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Århus-konventionen om, at de
tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås
i overensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der
knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag
C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen
mod Storbritannien.
Til § 12
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslås i
stk. 2,
at transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved udstedelse af en bekendtgørelse vil
kunne ophæve loven på det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes eventuelle
pligter og rettigheder, ikke længere vurderes relevante, hvilket oftest i praksis vil sige, når
anlægsarbejderne er tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en driftsfase.
Det er i øvrigt hensigten at forsyne denne bekendtgørelse med en selvstændig
solnedgangsklausul i form af en bestemmelse om, at bekendtgørelsen automatisk ophæves efter
det tidspunkt, hvor den har opfyldt sit formål, dvs. har ophævet loven.