Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 85
Offentligt
2796940_0001.png
Forslag
til
Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
1
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1.
Transportministeren bemyndiges til at anlægge en ca. 20 km 4-spo-
ret motorvej vest om Aalborg via Egholm med forbindelse til E45 Nordjy-
ske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord, herunder at
1) anlægge en sænketunnel under Limfjordens sydlige løb,
2) anlægge lavbroer over Limfjordens nordlige løb (Nørredyb),
3) indvinde et areal af Limfjorden syd for Egholm,
4)
anlægge og omlægge kommunale veje og stier, herunder omlægning
af Dall Møllevej, forlængelse af Mølholmsvej, og
5)
anlægge en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm.
Stk. 2.
Kort over anlægsprojektet mv. nævnt i stk. 1 fremgår af bilag 1.
Stk. 3.
Transportministeren overdrager de pågældende anlæg omtalt i § 1,
stk. 1, nr. 4 og 5, til Aalborg Kommune i takt med færdiggørelsen.
§ 2.
Transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødven-
dige med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet i § 1, stk. 1.
Kapitel 2
Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 3.
Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres inden for
rammerne af de udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet,
jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af
21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr.
L 206, side 7, som ændret senest
ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009
om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
§ 4.
Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, udfører
anlægsmyndigheden afværge- og kompenserende foranstaltninger i hen-
hold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, jf. kapitel 2 a i lov
om offentlige veje m.v.
Kapitel 3
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
§ 5.
Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, kræver ikke tilladelse efter § 35,
stk. 1, i lov om planlægning, § 16 a, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse, § 8 i
lov om forurenet jord eller dispensation efter § 50, § 65, stk. 1 og 2, og §
65 b, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2.
Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, §§
23, 24 og 26 a i lov om naturbeskyttelse, kapitel 4 i bekendtgørelse om
fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, §§
8-13 og 26-28 i lov om skove, kapitel 8 og 8 a i museumsloven og lov om
landbrugsejendomme finder ikke anvendelse på anlægsprojektet nævnt i §
1 i denne lov. § 9 i affalds- og råstofafgiftsloven finder ikke anvendelse for
deponering af havbundssediment hos en registreringspligtig virksomhed.
Stk. 3.
Hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, va-
retages af transportministeren ved gennemførelse af projektet.
§ 6.
Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser vedrø-
rende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes efter byggeloven,
lov om jagt og vildtforvaltning, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb
med undtagelse af kapitel 13, lov om skove, lov om vandforsyning mv.,
lov om miljøbeskyttelse, lov om råstoffer og regler udstedt i medfør af
disse love kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i
henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministe-
ren.
Stk. 3.
Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens
eller en anden statslig myndigheds beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i
en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.
Stk. 4.
Transportministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager,
hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens eller en statslig myn-
digheds beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
2
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Stk. 5.
Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk.
2 og 3 fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe
oplysninger, herunder om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form,
til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de love, der er
nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Stk. 6.
De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommu-
nalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
Kapitel 5
Ledningsarbejder
§ 7.
Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægspro-
jektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af
ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndighe-
den under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved af-
tale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold
til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom
eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsynings-
lovens §§ 37 og 38, jf. § 40.
Stk. 3.
Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende lednings-
ejer, medmindre andet er særligt aftalt eller fremgår af stk. 2.
§ 8.
I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 skal
transportministeren tage hensyn til ledninger omfattet af § 7 og drøfte et
planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan
anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
begge parter.
Stk. 2.
Kan der ikke opnås enighed mellem anlægsmyndigheden og led-
ningsejeren omfattet af § 7, om hvordan planlagte anlægsarbejder på de
arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges,
kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det plan-
lagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet eller lade an-
lægsarbejdet gennemføre og kræve bestemte ledningsarbejder udført af
ledningsejeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder,
der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.
§ 9.
Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 8 og tvister
om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 9 afgøres af
3
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om frem-
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2.
Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103 i lov om offent-
lige veje anvendelse.
Kapitel 6
Støjisoleringsordning
§ 10.
Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvor der kan ydes tilskud til fa-
cadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter etablering af
anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4.
Stk. 2.
Ansøgning om tilskud til facadeisolering af helårsboliger efter stk. 1
skal været modtaget senest 36 måneder efter motorvejen er taget i brug.
Stk. 3.
Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeisolering kan påkla-
ges til Transportministeriet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen
er meddelt den pågældende.
Stk. 4.
Ordningen om tilskud til facadeisolering ophører automatisk 60 må-
neder efter, at motorvejen er taget i brug.
Kapitel 7
Finansiering
§ 11.
Aalborg Kommune yder medfinansiering af projektet, jf. § 1, stk.
1, nr. 1-4, på 600 mio. kr.
Stk. 2.
Aalborg Kommune afholder alle omkostninger forbundet med an-
lægget af en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm, jf. § 1, stk. 1, nr. 5.
Betingelserne for afholdelse af udgifter under anlægsarbejdet af lokalvej
med dertilhørende bro til Egholm, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, reguleres nærmere i
en samarbejdsaftale mellem Vejdirektoratet og Aalborg Kommune.
Kapitel 8
Domstolsprøvelse
§ 12.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt in-
den seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentlig-
gjort.
Stk. 2.
Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal ret-
ten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de
berørte parter.
Kapitel 9
Ikrafttræden
4
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
§ 13.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.
5
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2796940_0006.png
Bilag 1
6
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
Forslag ........................................................................................................................... 1
1. Indledning.................................................................................................................... 13
2. Lovforslagets baggrund ............................................................................................... 14
3. Lovforslagets hovedpunkter ........................................................................................ 15
3.1 Anlægsprojektet .................................................................................................... 15
3.1.1 Motorvejskryds og tilslutningsanlæg ............................................................. 15
3.1.2 Øvrige veje og stier ........................................................................................ 17
3.1.3 Bygværker ...................................................................................................... 18
3.1.3.1 Dalbroen over Østerådalen .......................................................................... 18
3.1.3.2 Egholmtunnelen .......................................................................................... 19
3.1.3.3 Lavbroer over Nørredyb .............................................................................. 20
3.1.4 Støjreducerende tiltag ..................................................................................... 20
3.1.5 Sideanlæg og samkørselspladser .................................................................... 20
3.1.6 Faunapassager ................................................................................................ 21
3.1.7 Erstatningsnatur .............................................................................................. 21
3.1.8 Vejudstyr ........................................................................................................ 21
3.1.9 Vejafvanding .................................................................................................. 22
3.1.10 Forbelastning af blød jordbund .................................................................... 22
3.1.11 Landindvinding på Egholm .......................................................................... 22
3.2 Trafikale forbedringer og muligheder ................................................................... 23
3.3 Ekspropriation ....................................................................................................... 24
3.3.1 Ekspropriation i forbindelse med anlægsprojektet ......................................... 25
3.4 Miljø- og habitatvurderinger ................................................................................. 26
3.4.1 Gældende ret .................................................................................................. 26
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ...................... 29
3.5 Forholdet til anden lovgivning .............................................................................. 31
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
3.5.1 Gældende ret .................................................................................................. 31
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ...................... 35
3.5.3 Fravigelse af anden lovgivning ...................................................................... 37
3.6 Ledninger .............................................................................................................. 39
3.6.1 Gældende ret .................................................................................................. 39
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning ........................ 41
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål ...................................................... 42
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige ....... 43
5.1 Anlægsøkonomi og tidsplan .................................................................................. 43
5.1.1 Tilvalgsmulighed – lavbro til lokaltrafik mellem Egholm og Nørresundby .. 45
5.2 Anlægsprojektets økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
..................................................................................................................................... 45
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. .......................... 47
7. Administrative konsekvenser for borgerne ................................................................. 47
8. Klimamæssige konsekvenser ...................................................................................... 48
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ........................................................................ 48
9.1 Planforhold ............................................................................................................ 49
9.1.1 Kommuneplan og lokalplaner ........................................................................ 49
9.1.1 Klimatilpasningsplan og -strategi................................................................... 49
9.2 Landskab og visuelle forhold ................................................................................ 49
9.2.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 49
9.2.2 Påvirkninger i anlægsperioden ....................................................................... 50
9.2.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................... 50
9.2.4 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 51
9.3 Arkæologi og kulturarv ......................................................................................... 51
9.3.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 51
9.3.2 Påvirkninger i anlægsperioden ....................................................................... 51
9.3.4 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................... 52
9.3.5 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 52
9.4 Befolkningen og menneskers sundhed .................................................................. 52
9.4.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 52
9.4.2 Påvirkninger i anlægsperioden ....................................................................... 53
8
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
9.4.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................... 54
9.4.4 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 54
9.5 Støj og vibrationer ................................................................................................. 54
9.5.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 54
9.5.2 Påvirkninger i anlægsperioden ....................................................................... 55
9.5.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................... 55
9.5.4 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 56
9.5.5 Støjisolering af boliger ................................................................................... 56
9.6 Egholm .................................................................................................................. 57
9.6.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 57
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden ....................................................................... 57
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................... 57
9.7 Natur på land ......................................................................................................... 57
9.7.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 57
9.7.2 Påvirkninger i anlægsperioden ....................................................................... 58
9.7.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................... 59
9.7.4 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 61
9.7.5 Afværge- og kompenserende foranstaltninger for bilag IV-arter................... 62
9.7.5.1 Odder ....................................................................................................... 62
9.7.5.2.Flagermus ................................................................................................ 63
9.7.5.3 Padder ...................................................................................................... 64
9.8 Målsatte vandløb og søer....................................................................................... 65
9.8.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 65
9.8.2 Påvirkninger i anlægsperioden ....................................................................... 66
9.8.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................... 67
9.8.4 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 68
9.9 Marin vandkvalitet ................................................................................................ 69
9.9.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 69
9.9.2 Påvirkninger i anlægsperioden ....................................................................... 69
9.9.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................... 72
9.9.4 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 73
9.10 Marin bundflora og fytoplankton ........................................................................ 73
9
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
9.10.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 73
9.10.2 Påvirkninger i anlægsperioden ..................................................................... 74
9.10.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 74
9.11.4 Afværgeforanstaltninger............................................................................... 75
9.11 Marin bundfauna ................................................................................................. 75
9.11.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 75
9.11.2 Påvirkninger i anlægsperioden ..................................................................... 76
9.11.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 77
9.12 Fisk ...................................................................................................................... 77
9.12.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 77
9.12.2 Påvirkninger i anlægsperioden ..................................................................... 78
9.12.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 79
9.13 Marine pattedyr ................................................................................................... 79
9.13.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 79
9.13.2 Påvirkninger i anlægsperioden ..................................................................... 79
9.13.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 80
9.13.4 Afværgeforanstaltninger............................................................................... 80
9.14 Fugle .................................................................................................................... 80
9.14.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 80
9.14.2 Påvirkninger i anlægsperioden ..................................................................... 81
9.14.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 82
9.14.4 Afværgeforanstaltninger............................................................................... 83
9.15 Natura 2000-konsekvensvurdering ..................................................................... 83
9.15.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 83
9.15.2 Mulige påvirkninger af N15 i anlægsperioden og driftsfasen ...................... 84
9.15.2.1 Marine naturtyper .................................................................................. 85
9.15.2.1.1 Påvirkninger i anlægsperioden ........................................................... 85
9.15.2.1.2 Påvirkninger i driftsfasen ................................................................... 86
9.15.2.1.3 Afværgeforanstaltninger..................................................................... 87
9.15.2.2 Terrestriske naturtyper .......................................................................... 87
9.15.2.2.1 Påvirkninger i anlægsperioden ........................................................... 87
9.15.2.2.2 Påvirkninger i driftsfasen ................................................................... 88
10
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
9.15.2.2.3 Afværgeforanstaltninger..................................................................... 88
9.15.2.3 Fugle ...................................................................................................... 88
9.15.2.3.1 Påvirkninger i anlægsperioden ........................................................... 88
9.15.2.3.2 Påvirkninger i driftsfasen ................................................................... 89
9.15.2.3.3 Afværgeforanstaltninger..................................................................... 89
9.15.2.4 Øvrige arter ........................................................................................... 89
9.15.2.4.1 Påvirkninger i anlægsperioden ........................................................... 90
9.15.2.4.2 Påvirkninger i driftsfasen ................................................................... 91
9.15.2.4.3 Afværgeforanstaltninger..................................................................... 91
9.15.3 Konklusion ................................................................................................... 92
9.16 Luft og klima ....................................................................................................... 92
9.16.1 Påvirkninger i anlægsperioden ..................................................................... 92
9.16.2 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 93
9.17 Geologi og grundvand ......................................................................................... 93
9.17.2 Påvirkninger i anlægsperioden ..................................................................... 94
9.17.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 94
9.17.4 Afværgeforanstaltninger............................................................................... 95
9.18 Råstoffer, ressourcer og affald ............................................................................ 95
9.18.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 95
9.18.2 Påvirkninger i anlægsperioden ..................................................................... 95
9.18.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 96
9.19 Forurenet jord ...................................................................................................... 96
9.19.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 96
9.19.2 Påvirkninger i anlægsperioden ..................................................................... 96
9.19.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 97
9.19.4 Afværgeforanstaltninger............................................................................... 98
9.20 Havstrategien ....................................................................................................... 98
9.21 Overvågning ........................................................................................................ 99
9.22 Trafikale forhold ................................................................................................. 99
9.21.1 Påvirkning i anlægsperioden ........................................................................ 99
9.21.2 Påvirkning i driftsfasen .............................................................................. 100
9.23 Arealindgreb og ledninger ................................................................................. 100
11
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
9.23.1 Påvirkning af arealer fra anlægsprojektet ................................................... 100
9.23.2 Påvirkning af ledninger fra anlægsprojektet .............................................. 100
10. Forholdet til EU-retten ............................................................................................ 101
10.1 VVM-direktivet ................................................................................................. 101
10.2 Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne ........................................................ 102
10.3 Århus-konventionen .......................................................................................... 103
10.4 Vandrammedirektivet ........................................................................................ 105
10.5 Havstrategidirektivet ......................................................................................... 106
11. Hørte myndigheder og organisationer mv. .............................................................. 107
12. Sammenfattende skema ........................................................................................... 108
12
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
1. Indledning
Det foreslås i lovforslagets § 1, at transportministeren bemyndiges til at anlægge en ca.
20 km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via Egholm med forbindelse til E45 Nordjy-
ske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord, herunder anlæg af en sænketun-
nel under Limfjordens sydlige løb og lavbroer over Limfjordens nordlige løb (Nør-
redyb) samt indvinding af et område af Limfjorden syd for Egholm. Desuden foreslås,
at anlægsmyndigheden bemyndiges til at anlægge en række lokale veje og stier, herun-
der en forlængelse af kommunevejen Mølholmvej samt en lokalvej med dertilhørende
bro til Egholm, som en tilvalgsmulighed for Aalborg Kommune.
Transportministeren bemyndiges til at foretage de dispositioner, der er nødvendige med
henblik på at gennemføre anlægsprojektet nævnt i lovforslaget § 1, stk. 1.
Loven vil udgøre godkendelsen af de udførte miljøkonsekvensvurderinger.
Til brug for anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse indeholder lovforslaget en række be-
stemmelser, som regulerer anlægsprojektet i forhold til miljø og planlægning, vareta-
gelse af naturhensyn, ledningsarbejder mv. Lovforslaget udgør på nogle punkter en fra-
vigelse af regler i den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning mv. Fravigelserne af
anden lovgivning indebærer ikke tilsidesættelse af de planlægningsmæssige, kulturhi-
storiske, rekreative og natur- og miljømæssige hensyn, der ligger bag de pågældende be-
stemmelser i den almindelige lovgivning. De nævnte hensyn varetages i stedet af an-
lægsmyndigheden i anlægsprojektet efter reglerne i lovforslaget.
Transportministeren delegerer sin kompetence til Vejdirektoratet til endelig udførelse.
Vejdirektoratet vil være anlægsmyndighed for anlægsprojektet omfattet af § 1, stk. 1.
Den vedtagne lov skal udgøre det fornødne retsgrundlag for, at Vejdirektoratet kan ud-
føre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre projektet.
Som en del af anlægsprojektet etablerer Vejdirektoratet en ordning, hvor der kan ydes
tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter etablering af an-
lægsprojektet.
Lovforslaget indeholder hjemmel til, at Aalborg Kommune yder medfinansiering af pro-
jektet. Endvidere reguleres det også, at kommunen skal afholde alle omkostninger for-
bundet med anlægget af en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm.
Endelig foreslås transportministeren med lovforslaget bemyndiget til at fastsætte regler
om ophævelse af loven, der vedtages med dette lovforslag, når ministeren vurderer, at
dette anlægsprojekt er færdigetableret, og lovens bestemmelser ikke længere finder an-
vendelse i praksis.
13
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2. Lovforslagets baggrund
Med den politiske aftale Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 besluttede Folketinget
at etablere den 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen. Af aftalen følger det, at Vejdi-
rektoratet i 2025 kan igangsætte detailprojektering og anlæg af den ca. 20 km lange mo-
torvej vest om Aalborg. Inden da skal Folketinget vedtage en anlægslov for 3. Lim-
fjordsforbindelse.
Forud for anlægsloven er der udført undersøgelser af anlægsprojektets indvirkninger på
miljøet og foretaget væsentligheds- og konsekvensvurderinger vedrørende Natura 2000-
områder.
Der blev i 2011 gennemført en VVM-undersøgelse af 3. Limfjordsforbindelse, herunder
for Egholmlinjen. I perioden 2019-2020 gennemførte Vejdirektoratet en fuld miljøkon-
sekvensvurdering af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen med nye undersøgelser,
analyser, miljøvurderinger mv.
Miljøkonsekvensrapporten med tilhørende miljøvurderinger, en række baggrundsrap-
porter, der beskriver og dokumenterer øvrige tekniske undersøgelser, er afrapporteret
digitalt på Vejdirektoratets hjemmeside. Her kan desuden findes et ikke-teknisk resumé.
Som afslutning på miljøkonsekvensvurderingen blev der i perioden fra 25. februar til
30. april 2021 gennemført en offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen for en 3.
Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen.
Som en del af den offentlige høring afholdt Vejdirektoratet den 24. marts 2021 et virtu-
elt borgermøde, hvor projektet blev præsenteret, og der var mulighed for at stille spørgs-
mål.
Vejdirektoratet modtog i høringsfasen omkring 7.800 høringssvar fordelt på ca. 3.400
afsendere. Et sammenfattende høringsnotat med resumé af de indkomne høringssvar,
samt Vejdirektoratets bemærkninger dertil, blev offentliggjort 9. september 2021 på
Vejdirektoratets hjemmeside.
Som et led i kæden af lovforberedende arbejde var et udkast til anlægsloven i høring fra
3. december 2021 til 2. januar 2022.
På baggrund af de modtagne høringssvar blev det besluttet at udskyde fremsættelsen af
anlægsloven, så der kunne gennemføres en Natura 2000-konsekvensvurdering og en
supplerende miljøkonsekvensvurdering vedrørende grundvand og overfladevand.
14
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2796940_0015.png
Vejdirektoratet har siden efteråret 2022 gennemført en supplerende miljøkonsekvens-
vurdering. Her er bl.a. gennemført en Natura 2000-konsekvenvsvurdering, supplerende
bilag IV-vurderinger af flagermus, odder og padder samt vurdering af fugle omfattet af
fuglebeskyttelsesdirektivet. Der er gennemført supplerende vurderinger af målopfyl-
delse for overfladevandsforekomster (Limfjorden, Kattegat, vandløb og søer) og grund-
vandsforekomster. Vurderingen af påvirkningen på Limfjorden tager udgangspunkt i re-
viderede modelberegninger af strømningsforhold, sedimentspredning og eutrofiering
samt nye analyser af havbundssediment ved både hovedløbet syd for Egholm og Nør-
redyb nord for Egholm.
I forlængelse af den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbin-
delse har der i perioden fra [den xx til den xx] været gennemført en offentlig høring.
Vejdirektoratet har i høringsfasen modtaget omkring [XX] høringssvar fordelt på ca.
[XX] afsendere. Alle høringssvar er tilgængelige på projektets hjemmeside.
Et sammenfattende høringsnotat med resumé af de indkomne høringssvar, samt Vejdi-
rektoratets bemærkninger dertil, blev offentliggjort [den XX] og er tilgængeligt på Vej-
direktoratets hjemmeside. Det gælder også alle indsendte høringssvar og medsendte bi-
lag.
3.
Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Anlægsprojektet
Det foreslås, at der anlægges en 4-sporet motorvej med nødspor i åbent land vest om
Aalborg med en landskabsbro over Østerådalen, en tunnel under Limfjordens sydlige
løb, Sønderdyb, og lavbroer over Limfjordens nordlige løb, Nørredyb. Den ca. 20 km
lange motorvej bliver en sydlig forlængelse af E39 Hirtshalsmotorvejen.
Der foreslås etableret fem fulde tilslutningsanlæg med ramper, der leder trafikken til og
fra de større krydsende veje samt to motorvejskryds, der forbinder motorvejen med hen-
holdsvis E45 Nordjyske Motorvej og E39 Hirtshalsmotorvejen.
Nedenstående beskrivelse i punkt 3.1.1–3.1.10 omfatter det miljøkonsekvensvurderede
anlægsprojekt for den 3. Limfjordsforbindelse.
3.1.1 Motorvejskryds og tilslutningsanlæg
Motorvejskryds E45 (Svenstrup) foreslås udformet med forbindelsesramper i alle ret-
ninger og udformes så Nordjyske Motorvej (E45) bliver den gennemgående motorvej. I
nordgående retning forlænges den nordøstlige tilkørselsrampe ved Svenstrup frem til
forgreningen, hvor de to spor fortsætter mod E45 i nordgående retning, og et spor fletter
15
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
sammen med rampen mod den nye motorvej (i alt to spor). I sydgående retning forgre-
ner motorvejen sig med henholdsvis et spor mod E45 i sydlig retning og et spor mod
E45 i nordlig retning. Endelig etableres en forbindelsesrampe mellem E45 i sydlig ret-
ning og den nye motorvej i nordvestlig retning.
Tilslutningsanlæg Hobrovej foreslås etableret som et fuldt tilslutningsanlæg med signal-
regulerede rampekryds. I det vestlige rampekryds anlægges og tilsluttes en samkørsels-
plads. Hobrovej udvides, så der er to spor i hver retning gennem krydsene og med
svingspor og cykelstier svarende til eksisterende forhold. Projektet forberedes til, at der
kan etableres busbaner langs Hobrovej på et senere tidspunkt.
Tilslutningsanlæg Ny Nibevej foreslås etableret som et fuldt tilslutningsanlæg med sig-
nalregulerede rampekryds. De signalregulerede kryds udformes, så de har en god og
fremtidssikret trafikafvikling. Ny Nibevej føres over motorvejen i den eksisterende lin-
jeføring og udvides med svingspor i forbindelse med rampekrydsene.
Tilslutningsanlæg Nørholmsvej foreslås etableret som et fuldt tilslutningsanlæg med
signalregulerede rampekryds. De signalregulerede kryds udformes, så de har en god og
fremtidssikret trafikafvikling.
Nørholmsvej foreslås forlagt mod syd og føres over motorvejen og udvides samtidigt
med svingspor og enkeltrettede cykelstier. Mølholmvejs forlængelse føres mellem de to
søer på Klostereng for at reducere indgrebet på disse. På strækningen mellem søerne
etableres en krydsningshelle for de stitrafikanter, der ønsker at benytte de rekreative
stier på den anden side af vejen. Krydset mellem Mølholmvejs forlængelse og Nør-
holmsvej signalreguleres. Ferskenvej opretholdes med tilslutning til eksisterende Nør-
holmsvej mod øst.
Tilslutningsanlæg Thistedvej foreslås etableret som et fuldt tilslutningsanlæg med sig-
nalregulerede rampekryds. De signalregulerede kryds udformes, så de har en god og
fremtidssikret trafikafvikling. I det nordlige rampekryds tilsluttes Ny Lufthavnsvej som
fjerde vejgren, og i det sydlige rampekryds tilsluttes en samkørselsplads som fjerde vej-
gren. Thistedvej udvides med svingspor i forbindelse med krydsene og cykelstier sva-
rende til eksisterende forhold.
Tilslutningsanlæg Høvejen foreslås etableret som et fuldt tilslutningsanlæg med signal-
regulerede rampekryds. De signalregulerede kryds udformes, så de har en god og frem-
tidssikret trafikafvikling. Høvejen udvides med svingspor i forbindelse med krydsene,
og der etableres enkeltrettede cykelstier langs med vejen. Voerbjergvej flyttes mod syd
og tilsluttes Høvejen i et signalreguleret kryds sammen med en samkørselsplads. Hvo-
rup Kærvej forlægges mod nord og tilsluttes Høvejen i et T-kryds.
16
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Motorvejskryds E39 (Vestbjerg) foreslås udformet så den nye motorvej bliver den gen-
nemgående motorvej og alene med mulighed for at komme mod eksisterende E39 i syd-
gående retning. Forbindelsen til den eksisterende E39 mod Aalborg etableres via en 2-
sporet bro i sydgående retning og en 1-sporet rampe i nordgående retning.
3.1.2 Øvrige veje og stier
Anlægsprojektet medfører, at det bliver nødvendigt at omlægge eller afbryde en række
lokale veje og stier. Ved over- og underføring af krydsende veje og overføring af stier er
frihøjden minimum 4,63 meter. Ved enkelte mindre kommuneveje er frihøjden dog kun
4,33 meter. Ved stiunderføringer er frihøjden 2,83 meter.
Alle større veje vil være åbne for trafik i anlægsperioden bl.a. ved etablering af midlerti-
dige veje.
Den private fællesvej ved Nygaard afbrydes ved E45, og broen over E45 nedrives.
Markvej afbrydes ved E45, og en kreaturtunnel nedrives.
Øst for motorvejen omlægges Ferslevvej og Dallvej, så Dall Møllevej kan tilsluttes.
Furdalsvej tilsluttes Ferslevvej i et T-kryds.
Dall Møllevej omlægges, så vejforbindelsen kan opretholdes. Øst for E45 tilsluttes Dall
Møllevej den forlagte Ferslevvej/Dallvej.
Den eksisterende sti mellem Dall og Dall Villaby opretholdes ved at føre stien over
rampen mellem E45 og den nye motorvej.
Den eksisterende stiforbindelse i Østerådalen flyttes mod nord og føres under dalbroen.
Øst for motorvejen tilsluttes stien den eksisterende sti mellem Dall og Dall Villaby.
Nibevej føres over motorvejen.
Sofiendal Engsti opretholdes og føres under motorvejen.
Langs motorvejens østlige side på Egholm foreslås etableret en servicevej til Eg-
holmtunnelen med tilslutning til ny lokalvej fra Egholm til Nørresundby.
Under forudsætning af at Aalborg Kommune afholder alle omkostninger forbundet her-
med, etableres der en ny lokalvej mellem Egholm og Nørresundby. Vejen føres over
Nørredyb på en lavbro langs med motorvejsbroerne. På Nørresundbysiden forbindes
17
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
den nye lokalvej med vejen Tagholm. Vejen Egholm forlægges lidt mod syd og føres
under lavbroerne, der fører motorvejen og lokalvejen over Nørredyb.
Lufthavnsvej bevares i sin eksisterende udformning og føres under motorvejen.
Søndergårdsvej forlægges og føres under motorvejen for bl.a. at skabe adgang til vand-
skiklubben nord for motorvejen.
Gammel Hvorupvej afbrydes ved motorvejen.
En rekreativ sti afbrydes ved motorvejen. Øst for motorvejen forbindes den afbrudte sti
med Teglværksvej.
Teglværksvej føres over motorvejen i den eksisterende linjeføring.
Skelvej afbrydes ved motorvejen.
Stien Helledievej opretholdes i nuværende placering.
Adgangsforholdene til de enkelte ejendomme afklares i forbindelse med detailprojekte-
ringen.
3.1.3 Bygværker
Ud over at over- og underføring af ovennævnte veje og stier medfører behov for en lang
række bygværker, vil der være behov for bygværker til underføring af krydsende jernba-
ner og vandløb, samt faunapassager.
Hvor motorvejen skal føres over jernbaner, vil anlægsarbejdet blive tilrettelagt i dialog
med Banedanmark på baggrund af oplæg fra Vejdirektoratet.
I de følgende beskrives anlægsprojektets store bygværker overordnet. Mere detaljerede
beskrivelser af de anlægstekniske forhold kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside
under projektet for den 3. Limfjordsforbindelse.
3.1.3.1 Dalbroen over Østerådalen
Dalbroen fører motorvejen over Østerådalen og den dobbeltsporede jernbane (Aarhus-
Aalborg). Dalbroen er placeret og udformet således, at den både kan fungere som fauna-
passage og give plads til den rekreative sti igennem ådalen. Dalbroen er projekteret som
to parallelle vejbroer med en længde på ca. 700 meter.
Togtrafikken forventes opretholdt i anlægsperioden
18
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
3.1.3.2 Egholmtunnelen
Syd for Egholm foreslås etableret en ca. to km lang tunnelkonstruktion, der fører motor-
vejen under Limfjordens sydlige løb. Tunnelen består af en hovedtunnel, der etableres
som ”sænketunnel”, og i forlængelse heraf overgangstunneler og tunnelramper. Sænke-
tunnelelementerne støbes på land og sejles herefter ud til den udgravede rende, hvor de
sænkes ned i fjorden.
Tunnelen anlægges i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF af
29. april 2004 om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet
(Tunneldirektivet) for tunnellængder på 1.000-3.000 meter. Vejdirektoratet er admini-
strativ myndighed, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 726 af 3. juli 2008 om minimumssikker-
hedskrav for danske tunneler i det transeuropæiske vejnet.
Tunneltværsnittet, der er fastlagt efter analyser af vejtekniske, sikkerhedsmæssige og
driftsmæssige forhold, udføres med to tunnelrør med to kørespor i hver retning. Der
etableres flugtveje mellem de to tunnelrør.
Af hensyn til sikring mod oversvømmelse udføres tunnelportaler samt ramper med højt-
vandssikring til kote +3,0.
Anlæg af tunnelramper udføres som betonkonstruktioner, der støbes på stedet. Kon-
struktionen anlægges, så den kan modstå vandtryk, hvorved det undgås, at grundvandet
skal sænkes permanent omkring anlægget.
Udgravningen af renden til tunnelen vil blive foretaget ved anvendelse af en hydraulisk
gravemaskine og en grab, der tilpasses jordbundstype og gravedybde. For at begrænse
den miljømæssige påvirkning fra sedimentspild antages byggeperioden at forløbe over
to på hinanden følgende vinterperioder (1. november-31. marts).
Det vurderes, at der i alt skal udgraves ca. 1.000.000 m³ havbundssediment fordelt på
ca. 300.000 m
3
ler og ca. 700.000 m
3
gytje. Havbundssedimentets store indhold af gytje
gør det uegnet som opfyld på landjorden eller klapning i Kattegat. Derfor planlægges
det, at alt havbundssediment læsses på pramme og transporteres til Aalborg Fjordud-
valgs sedimentdepoter ved Rærup.
I miljøkonsekvensvurderingerne er det forudsat, at elementerne til sænketunnelen bliver
støbt i en tørdok ved Østhavnen i Aalborg, men det står entreprenøren frit for at vælge
et andet miljøgodkendt produktionssted. Fra produktionsstedet bugseres tunnelelemen-
terne til anlægsområdet, hvor de sænkes ned i den udgravede rende og samles med de
19
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
øvrige elementer. Ved bugsering af elementerne til den endelige placering skal de to ek-
sisterende broer over Limfjorden ved Aalborg passeres. Dette kan ske via broernes
nordlige sidefag og uden behov for ændringer i fjordbunden. Når alle tunnelelementer er
på plads, opfyldes tunnelrenden, og der udlægges et beskyttelseslag af stenmaterialer
oven på tunnelen.
Efter anlæg af sænketunnelen genetableres kystdiget på Limfjordens sydlige kyst. Af-
standen mellem kystdiget og tunnelportalen bliver mindst 30 meter, hvilket giver patte-
dyr mulighed for at passere mellem tunnelportalen og kystdiget.
Tilsvarende lukkes hullet i det nyanlagte kystdige på Egholm efter anlæg af sænketun-
nelen. Afstanden mellem kystdiget og tunnelportalen bliver mindst 15 meter, hvilket gi-
ver pattedyr mulighed for at passere mellem tunnelportalen og kystdiget.
3.1.3.3 Lavbroer over Nørredyb
Nord for Egholm føres motorvejen via to ca. 600 meter lange parallelle lavbroer over
Limfjordens nordlige løb, Nørredyb. Parallelt med motorvejsbroerne kan der etableres
en lavbro til lokaltrafikken mellem Egholm og Nørresundby under forudsætning af, at
Aalborg Kommune afholder alle omkostninger forbundet med lavbroen til lokaltrafik-
ken. Der bliver en frihøjde på minimum fire meter under broerne ved daglig vande.
For at kunne igangsætte anlægsaktiviteterne på Egholm og anlægge lavbroer vil der
blive etableret en midlertidig brokonstruktion over Nørredyb.
I sejlrenden i Nørredyb vil der i anlægsperioden blive etableret en åbning til gennemsej-
ling for mindre både. Gennemsejlingen vil have en bredde på ti meter og en frihøjde på
minimum to meter under den midlertidige konstruktion.
3.1.4 Støjreducerende tiltag
Anlægsprojektet omfatter ca. 5,3 km nye støjskærme, som placeres langs E45. Ved Dall
foreslås en støjskærm øst for E45 på ca. 1 km. Ved Dall Villaby foreslås en støjskærm
vest for E45 på ca. 1,4 km. Ved Drastrup foreslås en støjskærm både øst og vest for mo-
torvejen på ca. 1,4 km. Endelig foreslås ved Nørholmsvej en støjskærm øst for motorve-
jen på ca. 1,5 km.
Den helt præcise placering og udformning af de enkelte støjskærme vil først blive ende-
ligt fastlagt i detailprojekteringen.
3.1.5 Sideanlæg og samkørselspladser
På grund af de tætliggende tilslutningsanlæg og motorvejskryds, samt store bygværker,
er der ikke plads til, at der anlægges rastepladser langs motorvejen.
20
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Der foreslås etableret samkørselspladser i forbindelse med tilslutningsanlæggene ved
Hobrovej, Nibevej, Thistedvej og Høvejen.
3.1.6 Faunapassager
Der er planlagt 37 faunapassager, som vil give mulighed for, at dyr kan passere motor-
vejen, heraf flere passager, som gør det muligt for rådyr at krydse motorvejen. Ved
krydsning af større vandløb er bygværket udformet med tørre passager langs vandløbet.
I den supplerende miljøkonsekvensvurderings kapitel om natur på land, findes en detal-
jeret gennemgang af anlægsprojektets faunapassager.
3.1.7 Erstatningsnatur
Anlægsprojektet resulterer i permanent inddragelse af elleve søer og ca. 53,2 ha strand-
enge, moser og rigkær, overdrev og ferske enge, som skal erstattes, se punkt 9. Erstat-
ningsnaturen etableres i forholdet 1:2. Erstatningsnaturen kan med fordel samles i ét el-
ler flere sammenhængende nye naturområder.
3.1.8 Vejudstyr
Motorvejen udstyres med vejvisningstavler, autoværn, kantpæle, trafikregistrerings- og
vintervarslingsudstyr. Afmærkning på kørebanen vil blive udført med reflekterende af-
mærkning.
Der etableres belysning ved signalregulerede kryds samt i og omkring Egholmtunnelen.
Desuden bibeholdes belysning på de krydsende veje og stier, hvor der i dag er belys-
ning.
Egholmtunnelen forsynes med et moderne trafikreguleringsanlæg, som på en enkel og
overskuelig måde kan lede og informere trafikanterne i forbindelse med brand, uheld,
samt drifts- og vedligeholdelsesarbejder mv. Anlægget indrettes, så der kan etableres
trafikrestriktioner som fuldt stop, overledning til andet tunnelrør, spærring af vognbane,
hastighedsbegrænsning og advarsel om uheld og kødannelse.
Ved anlæg af motorvejen investeres samtidigt i et sammenhængende system til trafikle-
delse- og styring af vejtrafikken på tværs af Limfjorden. Et sammenhængende system
vil medvirke til bedst mulig udnyttelse af den samlede infrastruktur i området, og vil
give Vejdirektoratet mulighed for at lave trafikstyring og -ledelse i et større område til
gavn for den samlede fremkommelighed.
Der vil i det videre arbejde foregå en detaljeret planlægning af beredskab og trafikafvik-
ling med Aalborg Kommune, politi og redningstjenester.
21
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
3.1.9 Vejafvanding
Afvandingssystemet dimensioneres, så det kan håndtere regnvand fra vejens arealer og
kraftigere regnbyger.
Grundvandsmagasinerne omkring Drastrup og Lindholm vandværker er dårligt beskyt-
tede fra naturens side og dermed meget sårbare over for nedsivende miljøfarlige stoffer,
eksempelvis som følge af drift eller spild på vejene. Behovet for at beskytte grundvan-
det netop her er derfor stort.
Derfor vil der blive etableret kantopsamling, hvor alt vejvand ledes i tætte, lukkede led-
ninger og videre til regnvandsbassiner, hvor vandet forsinkes og forurenende stoffer til-
bageholdes inden udledning til recipient. Regnvandsbassiner beliggende i indvindings-
oplandene til Drastrup og Lindholm vandværker udføres med dobbelt bentonitmembran.
Kantopsamling, transport af vejvand i tætte lukkede ledninger og dobbelt bentonit mem-
bran i regnvandsbassiner sikrer, at der ikke siver forurenende stoffer ned til grundvan-
det.
Alle regnvandsbassiner anlægges som våde bassiner, der etableres med dykket udløb og
afspærringsmulighed, så eventuelt olie- eller kemikaliespild på motorvejen vil kunne til-
bageholdes i bassinerne inden udløb til recipient.
For at sikre en effektiv afvanding anlægges motorvejen på flere delstrækninger over ter-
ræn (på dæmning). Det gælder eksempelvis forløbet gennem de flade engarealer vest for
Aalborg, hvor vandstanden i vandløbene er tæt på terræn. Dæmningen skal have en vis
højde nord og syd for dybdepunkterne for at lede vejvandet langs vejen til regnvands-
bassinerne.
3.1.10 Forbelastning af blød jordbund
Der skal gennemføres forbelastning på udvalgte strækninger, hvor der i forbindelse med
de geotekniske forundersøgelser er identificeret blød jordbund. Forbelastning skal
igangsættes så tidligt som muligt i anlægsperioden. Forbelastningen omfatter opbygning
af sandpuder med en given overhøjde i forhold til motorvejens endelige niveau. Når for-
belastningen er gennemført, anvendes overskydende materiale andre steder i anlægspro-
jektet. Læs mere om forbelastning af blød jordbund i ”Teknisk beskrivelse af anlægslo-
gistik” på Vejdirektoratets hjemmeside.
3.1.11 Landindvinding på Egholm
Anlægsprojektet for den 3. Limfjordsforbindelse omfatter etablering af et nyt ca.1.500
meter kystdige på den sydlige del af Egholm, hvorved der skabes en ca. 21 ha stor land-
indvinding. Kystdiget har til formål at sikre tunnelportalen mod permanente oversvøm-
melser og skabe en faunapassage langs Limfjorden. I landindvindingen etableres nye
22
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
yngle- og rasteområder for odder. Disse tiltag omfatter etablering af nye kanaler, som for-
bindes til eksisterende kanaler, nye diger, nye uforstyrrede områder og nye vandhuller.
Materialer til kystdige og opfyld på landindvindingen transporteres ad eksisterende grus-
veje henholdsvis øst og vest for odderens område i det eksisterende dige på Egholm.
Spunsning af byggegruben til tunnelportalen på Egholm udføres januar-juni, tidligst to år
efter færdigetableringen af de nye yngle- og rasteområder, og der friholdes ca. 100 meter
øst og vest for tunnelportalen til placering af den jord, der udgraves fra byggegruben.
3.2 Trafikale forbedringer og muligheder
Trængsel i myldretiderne på de to eksisterende limfjordsforbindelser ved Aalborg gør
trafikafviklingen ekstra sårbar over for trafikuheld og trafikale hændelser på E45. By-
områdets øvrige vejnet har ikke så stor kapacitetsreserve til at afvikle omkørsel fra den
ene til den anden forbindelse, når der er særlige omstændigheder som uheld eller vejar-
bejder. Derfor giver uforudsete hændelser på E45 betydelige tidstab for trafikanterne, og
jo hyppigere hændelserne forekommer, jo større usikkerhed oplever trafikanterne i for-
hold til forventet fremkommelighed.
En 3. Limfjordsforbindelse vil aflaste Limfjordstunnelen og Limfjordsbroen for trafik.
Forbindelsen vil derudover aflaste tilslutningsanlæggene på E45 syd og nord for Lim-
fjorden, hvor der i dag opstår flaskehalse i rampekrydsene og tilbagestuvning på motor-
vejen som følge af manglende kapacitet til at rumme trafikmængderne. En 3. Limfjords-
forbindelse vil aflaste disse tilslutningsanlæg og medføre en bedre trafikafvikling på
E45.
En 3. Limfjordsforbindelse vil ligeledes få stor betydning for erhvervslivet og de dertil
knyttede transportbehov, samt for at medarbejdere kan komme på arbejde. Der er gen-
nemført en samfundsøkonomisk analyse af den 3. Limfjordsforbindelse, som bl.a. om-
fatter en værdisætning af sparet rejsetid for såvel private som erhvervsmæssige rejser,
men også andre afledte effekter har væsentlig betydning set fra en erhvervsmæssig syns-
vinkel. Det gælder blandt andet en bedre fremkommelighed til kunder, leverandører og
kvalificeret arbejdskraft samt bedre muligheder for at foretage langsigtede investeringer.
Fremkommelighed har afgørende betydning for logistikvirksomheders beslutning om
investeringer, og problemer med fremkommelig kan betyde, at områder vælges fra på
grund af fordyrende forsinkelser. Manglende og/eller ustabil fremkommelighed og deraf
følgende usikkerhed i logistikvirksomhedernes mulighed for at planlægge leverancerne
medfører derfor, at de sværest fremkommelige landsdele vælges fra, når virksomhe-
derne skal investere. Forsinkelser som følge af især uforudsete hændelser breder sig til
det omkringliggende vejnet, og især i Aalborg By kan trafikken gå i stå, som følge af
23
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
hændelser på Limfjordsbroen eller i Limfjordstunnelen. Sådanne afledte forsinkelser er
generelt underestimerede i de samfundsøkonomiske analyser.
Den 3. Limfjordsforbindelse vil kunne bære trafikken, hvis Limfjordstunnelen er spær-
ret, hvilket vil medføre en økonomisk besparelse for godstransport og reducere risikoen
for, at trafikken går helt i stå i Aalborg By.
De trafikale effekter af 3. Limfjordsforbindelse er beregnet ved anvendelse af Grøn Mo-
bilitetsmodel på grundlag af en række beregningsmæssige forudsætninger.
Med etablering af den 3. Limfjordsforbindelse forventes knap 150.000 køretøjer i 2035
at krydse Limfjorden ved Aalborg, hvilket er en stigning fra 140.700 uden den nye for-
bindelse. På en række andre veje forventes trafikken at falde, herunder særligt på de ru-
ter, der udgør de eksisterende krydsninger af Limfjorden via Limfjordsbroen og Lim-
fjordstunnelen.
Ifølge trafikmodellen vil Egholmtunnelen blive benyttet af 36.200 køretøjer i et gen-
nemsnitligt hverdagsdøgn i 2035. Trafikken vil bestå af bilister, som uden den 3. Lim-
fjordsforbindelse enten ville benytte Limfjordstunnelen, Limfjordsbroen eller have und-
ladt at foretage turen over Limfjorden. Den ekstra trafik, som skyldes ny eller forbedret
infrastruktur, betegnes som et ”trafikspring”.
Tilsvarende viser trafikmodellen, at den 3. Limfjordsforbindelse aflaster Limfjordstun-
nelen med 23.600 køretøjer i døgnet sammenlignet med den beregnede trafik i 2035
uden en ny limfjordsforbindelse. Dermed kan der forventes en døgntrafik på 80.900 kø-
retøjer i Limfjordstunnelen. På Limfjordsbroen opnås en mere beskeden aflastning som
følge af den 3. Limfjordsforbindelse. Her falder trafikken med 3.600 køretøjer pr. døgn.
En 3. Limfjordsforbindelse vil påvirke vejtrafikken i store dele af Nordjylland. Det gæl-
der ikke mindst E45 Nordjyske Motorvej syd for Svenstrup og E39 Hirtshalsmotorvejen
nord for Vestbjerg. En aflastning af den nuværende E39 nord for motorvejskryds Vend-
syssel vil samtidig forbedre trafikafviklingen i hele motorvejskrydset, hvor der i dag er
kapacitetsproblemer ved ud- og indfletningen mellem E39 og E45.
3.3 Ekspropriation
Af grundlovens § 73 fremgår, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes
at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Afståelse kan kun ske ifølge lov
og mod fuldstændig erstatning.
24
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
De midlertidige og permanente arealerhvervelser, som er nødvendige for gennemførslen
af anlægsprojektet, herunder de nødvendige afværge- og kompenserende foranstaltnin-
ger, kan foretages i henhold til reglerne om ekspropriation til statslige vejanlæg i lovbe-
kendtgørelse nr. 421 af 25. april 2023 om offentlige veje (herefter vejloven), jf. §§ 96-
97.
Ekspropriation sker efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 386 af 13. april 2023 om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (herefter ekspropriations-
procesloven), jf. vejlovens § 95, stk. 1. Ved erstatningsfastsættelsen finder vejlovens §
103 anvendelse.
Der kan i øvrigt pålægges byggelinjer, udføres forundersøgelser, ske fremrykket ekspro-
priation mv. i overensstemmelse med reglerne i vejlovens §§ 40-45 og 99.
3.3.1 Ekspropriation i forbindelse med anlægsprojektet
Til gennemførelsen af anlægsprojektet, jf. § 1, stk. 1, skal der permanent og midlertidigt
erhverves arealer og rettigheder dels til selve anlægget, dels til midlertidige arbejdsarea-
ler i anlægsperioden, og dels til etablering erstatningsnatur. Desuden skal der erhverves
landbrugsarealer i aktiv omdrift for at reducere den eksisterende udledning af kobber og
zink samt til at kompensere for frigivelse af kvælstof i forbindelse med gravearbejdet i
Limfjorden. I forbindelse med anlægsprojektets gennemførelse kan der også blive på-
lagt servitutter, byggelinjer og ske en ændring i adgangsforhold.
Der skal erhverves ca. 260 ha permanent til selve anlægsprojektet og ca. 92 ha til mid-
lertidige arbejdsarealer. Derudover skal der erhverves ca. 106 ha til etablering af erstat-
ningsnatur og yderligere 62 ha landbrugsareal, der omlægges til natur. Omkring 160
ejendomme berøres i forskelligt omfang af anlægsprojektet. Det endelige arealbehov
fastlægges først i forbindelse med detailprojekteringen af anlægsprojektet.
I forbindelse med ”Trafikaftale 2014” blev det besluttet at sikre projektet med byggelin-
jer, og samtidig blev der afsat en pulje til forlods opkøb af ejendomme. Vejdirektoratet
har efterfølgende overtaget 12 ejendomme i korridoren. Det vurderes, at der bliver be-
hov for at totalekspropriere yderligere ca. 25-30 ejendomme.
Det er forudsat, at flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme tilhø-
rende tredjemand sker ved frivillig aftale eller ved ekspropriation med hjemmel i den re-
levante lovgivning for de pågældende ledninger.
Erstatninger for ekspropriationer til brug for midlertidige eller permanente anlæg, erstat-
ningsnatur og for pålæg af servitutter mv. udmåles efter gældende regler og praksis af
25
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven
og vejloven.
3.4 Miljø- og habitatvurderinger
Finansloven for 2019 fastsatte, at der skulle gennemføres en opdatering af den miljø-
konsekvensvurdering, som, suppleret med en konsolidering af trafikberegningerne fra
2014, udgjorde beslutningsgrundlaget (Trafikaftale af 24. juni 2014) for fastlæggelse af
en 3. Limfjordsforbindelse i en linjeføring via Egholm.
Vejdirektoratet har i perioden 2019-2020 som nævnt gennemført en fuldstændig miljø-
konsekvensvurdering af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen med nye feltunder-
søgelser, analyser, miljøvurderinger mv.
Vejdirektoratet har siden efteråret 2022 gennemført en supplerende miljøkonsekvens-
vurdering. Her er bl.a. gennemført en Natura 2000-konsekvenvsvurdering, supplerende
bilag IV-vurderinger af flagermus, odder og padder samt vurdering af fugle omfattet af
fuglebeskyttelsesdirektivet. Der er gennemført supplerende vurderinger af målopfyl-
delse for overfladevandsforekomster (Limfjorden, Kattegat, vandløb og søer) og grund-
vandsforekomster. Vurderingen af påvirkningen på Limfjorden tager udgangspunkt i re-
viderede modelberegninger af strømningsforhold, sedimentspredning og eutrofiering
samt nye analyser af havbundssediment ved både hovedløbet syd for Egholm og Nør-
redyb nord for Egholm.
3.4.1 Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurde-
ring af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-di-
rektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16.
april 2014 (ændring af VVM-direktivet), er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, implementeret i vejloven ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring
af lov om offentlige veje mv., jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering
af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter) og ved
lov nr. 434 af 16. marts 2021 om ændring af lov om offentlige veje mv. og jernbanelo-
ven (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter) samt i
regler udstedt i medfør heraf (bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og
offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af
internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår
statslige vej- og jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 (herefter
benævnt one-stop shop bekendtgørelsen).
26
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Det fremgår desuden af artikel 8 a, stk. 6, i VVM-direktivet, at miljøkonsekvensvurde-
ringerne af et projekt skal være tidssvarende.
Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring
af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter findes i vejlovens kapitel 2 a.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive og vur-
dere et projekts væsentlige direkte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1)
befolkning og menneskers sundhed, 2) biologisk mangfoldighed med særlig vægt på ar-
ter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147
/EF, 3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, 4) materielle goder, kulturarv og land-
skabet og 5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 7, skal beskrivel-
sen også omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som følge af projektets sår-
barhed over for risici for større ulykker og katastrofer, der er relevante for det pågæl-
dende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bi-
lag 1, som bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet, kræver en vurdering af projektets indvirkning på
miljøet samt administrativ tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver Vejdirektoratets etablering, udvi-
delse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse
ved anlægslov.
Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkeltheder bemyndiges transportmi-
nisteren til at gennemføre et anlægsprojekt i overensstemmelse med lovforslag, projekt-
beskrivelse og miljøvurderinger. Det påhviler anlægsmyndigheden at sikre, at projektets
indvirkning på miljøet holdes inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser.
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle ændringer eller udvidelser af
projektet i anlægsperioden være omfattet af den administrative procedure, jf. vejlovens
§ 17 c–17 e, i hvilken forbindelse der vil blive foretaget de fornødne miljømæssige vur-
deringer, hvis ændringen eller udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på
miljøet, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering og administrativ godkendelse
af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsperioden, jf. vejlovens § 17 b.
27
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Det betyder, at ændringer eller udvidelser, der kan være til skade for miljøet, skal an-
meldes af Vejdirektoratet til Trafikstyrelsen, som skal vurdere, om der skal gennemfø-
res supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om ændrin-
gen eller udvidelsen kan tillades, eventuelt på vilkår.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn i forhold til projekter (ændrin-
ger eller udvidelser), hvor der skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles
tilladelse.
One-stop shop bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vejlovens § 17 q og fastsætter
regler om fælles og samordnede procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projek-
ter, hvor der både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i vejlovens
kapitel 2 a og krav om vurdering efter regler, der implementerer Rådets direktiv
92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) el-
ler Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om be-
skyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet). Væsentlighedsvurdering og even-
tuel konsekvensvurdering indgår i miljøkonsekvensrapporterne. Projekter, der vedta-
ges ved anlægslov, er ikke omfattet af one-stop shop bekendtgørelsen, men rappor-
terne skal leve op til de indholdsmæssige krav i VVM-direktivet, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/147 /EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(herefter fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013 (herefter habitatdirektivet).
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet pålægger medlemslandene at bevare en
række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske, ved at udpege
særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. Fuglebeskyttelsesområder
og habitatområder indgår i det sammenhængende europæiske, økologiske netværk, der
betegnes Natura 2000.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægspro-
jekter skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området
(konsekvensvurdering), hvis en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets beva-
ringsmålsætninger ikke kan udelukkes. Hvis væsentlighedsvurderingen viser, at der ikke
kan udelukkes, at et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætning
væsentligt, skal der herefter gennemføres en konsekvensvurdering i forhold til de på-
gældende bevaringsmålsætninger for det berørte område. Hvis konsekvensvurderingen
viser, at projektet væsentligt påvirker et Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget),
kan projektet ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4,
for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt. Skal projektet gennemfø-
res af bydende nødvendige samfundsinteresser, selvom virkningen er negativ, træffes
28
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
alle nødvendige kompensationsforanstaltninger, der opvejer den væsentlige påvirkning,
og Kommissionen underrettes herom. De kompenserende foranstaltninger skal være på
plads, inden den væsentlige påvirkning indtræffer.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter ligeledes rammer for beskyttelsen
af arter og deres levesteder. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en generel
beskyttelse af bilag IV dyrearter og deres levesteder også uden for Natura 2000-områ-
derne. Det samme gælder efter habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter alle vilde fugle også udenfor
Natura 2000-områderne, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, med hen-
blik på eksempelvis at varetage væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at
der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen ikke hindrer oprethol-
delse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde,
jf. habitatdirektivets artikel 16.
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Folketingets vedtagelse af denne lov bemyndiges transportministeren til at gen-
nemføre anlægsprojektet nævnt i § 1, jf. bilag 1, projektbeskrivelsen i dette lovforslag,
miljøkonsekvensvurderingen fra 2021 og den supplerende miljøkonsekvensvurdering
fra 2023. Anlægsprojektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne vedtages af Folke-
tinget ved anlægslov i overensstemmelse med vejlovens kapitel 2 a.
Bestemmelserne i vejloven har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bi-
drage til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med planlægningen
og udførelsen af statslige vejprojekter, og at der under inddragelse af offentligheden ta-
ges hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet.
Efter vanlig praksis for statslige anlægsprojekter, der udmøntes via anlægslove, er der
gennemført de nødvendige miljøkonsekvensvurderinger på baggrund af det konkrete an-
lægsprojekt. Projektet er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensvurderingen fra 2021
og den supplerende miljøkonsekvensvurdering fra 2023. Anlægsprojektet skal gennem-
føres inden for rammerne af vurderinger af projektets indvirkning på miljøet, jf. lov-
forslagets § 2. Det påhviler Vejdirektoratet som anlægsmyndighed at sikre, at anlægs-
projektets indvirkninger på miljøet holdes inden for rammerne af vurderingerne i de
miljømæssige undersøgelser af projektet.
Der er foretaget vurdering af overensstemmelse med gældende vandplanlægning og
havstrategi.
29
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Der er foretaget væsentligheds- og konsekvensvurderinger vedrørende Natura 2000-om-
råder. Der er konstateret påvirkning af flere bilag IV-arter, hvorfor der er fastsat af-
værge- og kompenserende foranstaltninger herfor, som er nærmere beskrevet i miljø-
konsekvensvurderingen. Der henvises desuden til punkt 9.
Der er konstateret væsentlig påvirkning af bilag IV-dyrearten odder i forbindelse med
projektet. Påvirkningen består i, at der i forbindelse med projektet sker tab af odderens
raste- og ynglesteder. I henhold til habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra d, er der for-
bud mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder. Dette indebærer, at
anlægsprojektet kun kan gennemføres, hvis betingelserne i habitatdirektivets artikel 16,
stk. 1, er opfyldt.
3.4.2.1 Vurdering af betingelserne for fravigelse efter habitatdirektivets artikel 16, stk. 1
Habitatdirektivets artikel 12 kan i henhold til direktivets artikel 16, stk. 1, litra c, kun
fraviges i de tilfælde, hvor der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser, og hvor der ikke findes andre brugbare alternativer. Det er endvi-
dere en betingelse, at fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af bestandens bevaringssta-
tus i dens naturlige udbredelsesområde, samt at der træffes kompenserende foranstalt-
ninger.
Trængsel i myldretiden på de to eksisterende limfjordsforbindelser gør trafikafviklingen
ekstra sårbar over for trafikuheld og trafikale hændelser på E45. Ved uheld eller vejar-
bejde er der ikke kapacitet i det øvrige vejnet i Aalborg til afvikling af trafikken mellem
de to limfjordsforbindelser. Uforudsete hændelser på E45 medfører betydelige tidstab for
trafikanterne og dermed for samfundet, og jo hyppigere hændelserne forekommer, jo
større usikkerhed oplever trafikanterne i forhold til forventet fremkommelighed.
I modsætning til en eventuel udbygning af E45 og anlæg af en paralleltunnel, vil en 3.
Limfjordsforbindelse via Egholm medføre en markant forbedring i fremkommeligheden
over Limfjorden. Derudover vil en 3. Limfjordsforbindelse kunne reducere de trafikale
konsekvenser ved trafikuheld og andre ikke-planlagte hændelser i og omkring Lim-
fjordstunnelen.
Det vurderes derfor, at 3. Limfjordsforbindelse er samfundsmæssig nødvendig.
Vejdirektoratet, daværende Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune har gennem en år-
række gennemført en række undersøgelser med henblik på at vurdere alternativer til Eg-
holmlinjen. Det er i forbindelse hermed vurderet, at der ikke findes gangbare alternative
linjeføringer til Egholmlinjen. Lindholmlinjen blev bl.a. fravalgt grundet det bynære
forløb i Aalborg Vest. Udbygning af E45 blev bl.a. fravalgt, dels fordi anlægsarbejdet
vil medføre store trafikantgener i en flerårig periode, dels fordi løsningen vil medføre en
30
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
uændret koncentration af den fjordkrydsende trafik omkring E45 og Limfjordstunnelen
uden reelle alternativer og uden at medføre reelle forbedringer for virksomheder i den
vestlige del af Aalborg og Vendsyssel.
Vejdirektoratet har i forbindelse med VVM-undersøgelsen i 2011 foretaget en vurdering
af, om der findes alternative forslag til udformning af Egholmlinjens fjordkrydsning
med henblik på at begrænse miljøpåvirkningen og støjudbredelsen, heriblandt en boret
tunnel eller en sænketunnel under hele Limfjorden. På grund af bl.a. de geotekniske for-
hold omkring Limfjorden er det vurderet, at en boret tunnel eller en sænket tunnel under
hele Limfjorden ikke er et brugbart alternativ til projektet.
Det er derfor vurderingen, at anlægsprojektet sker af hensyn til væsentlige samfunds-
mæssige interesser, samt er samfundsmæssigt nødvendigt, og at der ikke findes brug-
bare alternativer til Egholmlinjen eller til udformningen af Egholmlinjens fjordkryds-
ning.
Anlægsmyndigheden etablerer en række kompensationsforanstaltninger for, så vidt det er
muligt at sikre, at der kompenseres for tabet af oddernes raste- og ynglesteder og for at
sikre, at fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af odderbestandens bevaringsstatus i dens
naturlige udbredelsesområde. Som en del af kompensationsforanstaltningerne for odder
etableres nye levesteder på det ca. 21 ha store landindvindingsområde syd for Egholm.
Der etableres således nye levesteder på et meget større areal på Egholm end det areal, det
er nødvendigt at inddrage til anlægsprojektet. Levestederne etableres, så de vil ligne de
områder, odderen anvender i dag, dvs. et varieret område med vandhuller egnet til spred-
ning og fødesøgning samt tilknyttede diger. For at sænke støjpåvirkningen bliver der etab-
leret støjafskærmning langs tunnelportalen. I forbindelse med landindvindingen etableres
desuden nye levesteder med potentielle yngle- og rastesteder længere væk fra motorvejen
og dermed støjkilden.
På den baggrund er det vurderingen, at betingelserne i habitatdirektivets artikel 16, stk.
1, er opfyldt i forbindelse med projektet, og at gennemførslen af projektet derfor kan ske
inden for rammerne af bestemmelsen. EU-Kommissionen vil blive underrettet om fravi-
gelsen i forbindelse med Miljøstyrelsens rapportering til kommissionen i henhold til ar-
tikel 16, stk. 2.
3.5 Forholdet til anden lovgivning
3.5.1 Gældende ret
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gældende ret oftest forudsætte god-
kendelser, tilladelser eller dispensationer efter plan-, natur- og miljølovgivningen mv.
31
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser, der efter gældende ret fore-
skriver krav om tilladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning mv., hvis der
skal gennemføres fysiske indgreb i naturen og i landskabet, som er nødvendige for at re-
alisere et anlægsprojekt, herunder foretages ændringer af tilstanden på arealerne, etable-
res varige anlæg og installationer og gennemføres afværgeforanstaltninger af hensyn til
natur- og dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvilken lovgivning der finder an-
vendelse på projektet eller hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for
projektets gennemførelse. I det omfang der med lovforslaget foreslås fravigelser af plan-
, natur- eller miljølovgivningen, er gældende ret dog beskrevet.
Som følge af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 (heref-
ter planloven), vil etablering af et anlægsprojekt beliggende i landzone kræve en landzo-
netilladelse efter § 35, stk. 1. Herudover vil der for visse projekters vedkommende
skulle ske ændringer i kommune- og lokalplaner. Planlovens bestemmelser om kom-
mune- og lokalplaner indeholder bl.a. regler om vedtagelse af nye planer, ændringer i
eksisterende planlægning og dispensation fra eksisterende planlægning.
Statsvejprojekter, der er vedtaget i enkeltheder ved lov, skal ligges til grund for lokal-
planlægningen, og lokalplaner, der tilvejebringes i forbindelse med statsvejprojekter og
anlæg, kan alene regulere arealer, der grænser på til det anlæg, der er fastlagt ved pro-
jektet eller loven, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1116 af 13. september 2007 om lokalplan-
lægning i forbindelse med vejanlæg m.v.
Ifølge § 50 i lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse (heref-
ter naturbeskyttelsesloven) kan fredningsnævnet meddele dispensation, når det ansøgte
ikke vil stride imod fredningens formål.
Endvidere er der i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 fastsat en række forbud mod til-
standsændringer eller bebyggelse inden for bl.a. strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyt-
telseslovens § 15), sø- og å-beskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 16), skovbyg-
gelinjen (naturbeskyttelseslovens § 17), fortidsmindebyggelinjen (naturbeskyttelseslo-
vens § 18) og kirkebyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 19). Herudover foreskriver
kapitel 2 forbud mod tilstandsændringer af bl.a. følgende naturtyperne naturlige søer,
beskyttede vandløb, heder, moser, ferske enge og biologiske overdrev (naturbeskyttel-
seslovens § 3). Gennemførelsen af et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer, be-
skyttelseslinjer eller naturtyper vil som følge af naturbeskyttelseslovens §§ 65, stk. 1 og
2, og 65 b, stk. 1, forudsætte dispensation, eventuelt indeholdende vilkår om eksempel-
vis afværgeforanstaltninger eller erstatningsbiotoper, fra den relevante myndighed, der
enten udgøres af miljøministeren eller kommunalbestyrelsen.
32
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Desuden foreskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samt bekendtgørelse nr. 941 af 27.
juni 2016 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg mv. i det åbne
land (vej- og el-bekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af naturbeskyttelseslovens §
20, stk. 2, at et anlægsprojekt, der anlægges i det åbne land, skal have en godkendelse.
Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 regler om offentlighe-
dens adgang til naturen. Naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om hen-
holdsvis adgang til og ophold i skove og på udyrkede arealer.
Naturbeskyttelseslovens § 26 a indeholder regler om nedlæggelse af veje og stier, her-
under regler om, at der forud for nedlæggelse skal ske anmeldelse til kommunalbesty-
relsen, der kan nedlægge forbud mod nedlæggelse af veje og stier.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestemmelser om, at nærmere an-
givne arter ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden.
I tilknytning hertil fremgår det af naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 2, at yngle- eller
rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller øde-
lægges. One-stop shop bekendtgørelsens § 1 g omfatter lignende formuleringer vedrø-
rende forstyrrelse af arter og bestand og yngleområders tilstand.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019 om
jagt- og vildtforvaltning (herefter jagtloven), jf. § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og
pleje af tilskadekommet vildt (herefter artfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler
om fredning af nærmere bestemte dyr, herunder fugle og planter, i form af forbud mod
drab, indsamling, handel mv. og varetager individbeskyttelsen for beskyttede bilag IV-
arter og fugle, der indgår i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jf. især § 4, stk. 1 og 2, § 6
og § 10, stk. 1 og 2. Der kan, for så vidt angår beskyttelsesbestemmelserne, søges om
dispensation fra den relevante myndighed, som er Miljøstyrelsen.
Bekendtgørelsens kapitel 4 omfatter fredning af danske dyr og planter, som ikke er om-
fattet af bekendtgørelsens kapitel 2 og 3. Der kan, for så vidt angår beskyttelsesbestem-
melserne, søges om dispensation fra den relevante myndighed, som er Miljøstyrelsen.
§§ 8-13 i lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023 om skove med senere ændringer
(herefter skovloven) fastsætter regler om anvendelsen af fredskovspligtige arealer, her-
under om pligt til at holde arealet bevokset med træer og begrænsninger i adgangen til
at foretage hugst. Skovlovens §§ 26-28 fastsætter endvidere regler om beskyttelse af
33
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
skovnaturtyper og levesteder for arter i internationale naturbeskyttelsesområder og be-
skyttelse af andre former for naturmæssigt særlig værdifuld skov. Miljøministeren har
kompetence til at dispensere fra nærmere bestemte bestemmelser i skovloven.
Det følger af § 16 a, stk. 1, nr. 1-4) i lov om kystbeskyttelse mv., jf. lovbekendtgørelse
nr. 705 af 29. maj 2020 (herefter kystbeskyttelsesloven), at der ikke må foretages ind-
dæmning, opfyldning, udføres anlæg, uddybning eller gravning mv. på søterritoriet
uden tilladelse fra miljøministeren.
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, sikres væsentlige be-
varingsværdier på land og til havs. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven omhandler bl.a.
sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forbere-
delse af jordarbejder mv., samt om bevaring af fortidsminder og sten- og jorddiger. Lo-
ven foreskriver i kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal søges dispensation til tilstandsændrin-
ger af beskyttede diger og fortidsminder. Det følger af museumsloven, at anlægsmyn-
digheden, hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, skal standse
arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet vil herefter skulle anmeldes til
kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen). Kompetencen til at vurdere bevarings-
værdige hensyn varetages efter museumsloven af kulturministeren (ved Slots- og Kul-
turstyrelsen).
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27.
marts 2017 (herefter jordforureningsloven), at når en ejendom er forureningskortlagt,
skal kommunalbestyrelsen give tilladelse til ændret arealanvendelse.
Lovbekendtgørelse nr. 116 af 6. februar 2020 om landbrugsejendomme (herefter land-
brugsloven) indeholder bl.a. regler om jordfordeling og landbrugspligt. Ved anlæg på
arealer, der er pålagt landbrugspligt, kan landbrugspligten ophæves efter reglerne i land-
brugslovens kapitel 5.
Det fremgår af § 17 lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019 om vandløb (her-
efter vandløbsloven), at vandløb kun må reguleres efter vandløbsmyndighedens bestem-
melse. Ved regulering af et vandløb forstås ændring af vandløbets skikkelse herunder
forløb, bredde, bundkote eller skråningsanlæg, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen er vand-
løbsmyndighed.
Efter lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 om vandplanlægning fastsætter mil-
jøministeren bl.a. regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål og indsatspro-
grammer for hvert vandområdedistrikt med henblik på opnåelse af miljømålene, herun-
der med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god tilstand for overfladevand-
områder og grundvandsforekomster i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
34
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fæl-
lesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandrammedirektivet).
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogram-
mer for vandområder, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en di-
rekte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsfore-
komst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke vil kunne medføre en for-
ringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke vil
kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål herunder gennem de i indsatsprogram-
met fastlagte foranstaltninger. Af § 8, stk. 4, følger det imidlertid, at hvis myndigheden
vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til udledning af kvælstof eller fosfor i hen-
hold til stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for Miljøstyrelsen, der i særlige til-
fælde og efter en konkret vurdering tillade, at myndigheden meddeler tilladelse til den
pågældende udledning.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 28, stk. 1, i lov nr. 5 af 3. januar 2023 om
miljøbeskyttelse med senere ændringer (herefter miljøbeskyttelsesloven) give tilladelse
til, at spildevand tilføres havet, søer og åer. Det fremgår af § 4, stk. 3, i bekendtgørelse
nr. 1393 af 21. juni 2021 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 3 og 4, at ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt
eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner, såfremt det ikke indeholder andre
stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra så-
danne arealer eller har en væsentlig anden sammensætning.
Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019 med senere
ændringer, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17.
juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstalt-
ninger (havstrategidirektivet). Det følger af § 18 i lov om havstrategi, at statslige, regio-
nale og kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er
bundet af de miljømål, der er fastsat i havstrategien.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en adgang til at klage over de afgørel-
ser, der træffes i relation til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante
lovgivning er afskåret. Der vil i den forbindelse som oftest også være fastsat regler om
klagemyndighed og opsættende virkning af klage.
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i enkeltheder, hvilket bl.a. inde-
bærer, at anlægsloven vil udgøre det fornødne retsgrundlag for, at anlægsmyndigheden
kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre
35
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
projektet. Bemyndigelserne i lovforslagets §§ 1 og 2 indebærer således, at transportmi-
nisteren ved Vejdirektoratet kan gennemføre de fysiske indgreb i naturen og i landska-
bet, som er nødvendige for at realisere anlægsprojektet. Disse indgreb gennemføres i
overensstemmelse med anlægslovens bestemmelser og inden for rammerne af de ud-
førte miljømæssige vurderinger.
Påvirkningen af miljøet som følge af de fysiske arbejder og indgreb, som loven indebæ-
rer, er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af det konkrete anlægs-
projekt, herunder i de udarbejdede miljøkonsekvensrapporter, og anlægsprojektet skal
gennemføres inden for disse rammer, jf. forslagets § 4.
Efter vedtagelse af anlægsloven, og før anlægsprocessen påbegyndes, igangsættes de-
tailprojektering af alle tekniske og udførelsesmæssige forhold i anlægsprojektet. Detail-
projekteringen udføres sådan, at der kan gennemføres de detaljerede og præcise analyser
og vurderinger, der skal til, for at Vejdirektoratet kan indhente de nødvendige tilladelser
efter natur- og miljølovgivningen. Vejdirektoratet søger på denne baggrund tilladelser
fra den kompetente miljømyndighed på baggrund af et detailprojekteret anlæg. Den
kompetente miljømyndighed påser i denne proces, at gældende regler iagttages og sikrer
dermed, at der ikke sker forringelse af eksempelvis målsatte grundvandsforekomster og
overfladevandområder samt øvrige nødvendige miljøforhold, der kræver tilladelser efter
natur- og miljølovgivningen, i det omfang disse ikke er fraveget ved lovforslaget.
På den baggrund er det vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske inden for
rammerne af habitatdirektivet, jf. punkt 3.4.2, naturbeskyttelseslovens § 29 a, herunder
artsfredningsbekendtgørelsen, samt § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i jagtloven, der gennemfø-
rer artsbeskyttelsen i habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Projektet kan gennemføres på grundlag af den vedtagne anlægslov, idet loven fraviger
en række af de bestemmelser i den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning mv., jf.
lovforslagets § 5, som indeholder umiddelbart gældende forbud mod ændringer i tilstan-
den eller etablering af varige fysiske anlæg eller stiller krav om forudgående tilladelse
eller godkendelse mv., før sådanne anlæg kan etableres eller anvendelsen af arealet æn-
dres, se punkt 3.5.3.
I forbindelse med gravearbejderne i Limfjorden vil der ske frigivelse af kvælstof fra
havbundssediment til vandmiljøet, hvilket vil udgøre en midlertidig forringelse, hvis
den eksisterende udledning af kvælstof ikke samtidigt reduceres tilsvarende.
Reduktion af den eksisterende tilførsel af kvælstof til Limfjorden til kompensation for
den midlertidige frigivelse ved gravearbejdet bliver sikret ved, at anlægsmyndigheden
som en del af projektet erhverver landbrugsarealer, der tages ud af drift og omlægges til
36
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
natur, inden gravearbejdet går i gang. Frigivelsen af kvælstof i forbindelse med gravear-
bejderne i Limfjorden vil dog først være kompenseret inden for en periode på et til fem
år, jf. punkt 9.9.2. Det er vurderingen, at der i lyset af anlægsprojektets samfundsmæs-
sige nytteværdi, den kortvarige periode af den midlertidige frigivelse af kvælstof og den
efterfølgende permanente reduktion af tilførsel af kvælstof til Limfjorden som følge af
projektet, er tale om et særligt tilfælde, hvor der kan gives tilladelse til udledning af
kvælstof efter § 8, stk. 4, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-
strikter. Frigivelsen af kvælstof i forbindelse med gravearbejderne vil ikke give anled-
ning til en varig ændret tilstand og vil ikke hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål
for Limfjorden. Påvirkningen er midlertidig og neutraliseres fuldt ud senere i planperio-
den. Det vurderes derfor, at projektet kan gennemføres i overensstemmelse med vand-
rammedirektivet.
3.5.3 Fravigelse af anden lovgivning
For at skabe klarhed om, at anlægsloven udgør det fornødne retlige grundlag for de fysi-
ske arealindgreb, foreslås det i lovforslagets § 5, at visse konkrete bestemmelser og til-
ladelseskrav i anden lovgivning ikke finder anvendelse ved gennemførelse af projektet
nævnt i § 1, og dermed fraviges med anlægsloven. Anlægsprojektet kan gennemføres
uden forudgående kommune- eller lokalplanplanlægning og uden tilladelse mv. efter de
regler, som fraviges i § 5.
Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning medfører ikke, at de planlægnings-
mæssige, kulturhistoriske, natur- og miljømæssige hensyn mv., der ligger bag de pågæl-
dende bestemmelser i anden lovgivning, ikke skal varetages i anlægsprojektet. De
nævnte hensyn varetages i stedet af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed i anlægspro-
jektet. De bestemmelser i anden lovgivning, som ikke finder anvendelse som følge af
anlægsloven, jf. lovforslagets § 5, omhandler forhold, som er behandlet og vurderet i
miljøkonsekvensrapporterne, hvilket giver det fornødne faglige grundlag for, at det på-
gældende hensyn varetages og reguleres direkte med anlægsloven.
Anlægsprojektet gennemføres i tæt dialog med Aalborg Kommune.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige lov-
givning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse ved gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1, herunder også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for
overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Hvor bestemmelserne i de nævnte love in-
deholder skønsmæssige beføjelser for myndigheden, og hvor der efter disse kan tages
hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givent projekt, er det den
generelle vurdering, at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
37
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Det forhold, at den lovgivning, som ikke er fraveget, fortsat gælder for anlægsprojektet,
betyder, at der vil blive truffet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godken-
delser over for Vejdirektoratet samt deres entreprenører. De kompetente myndigheder
har fortsat tilsynskompetencen for så vidt de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt
fraveget i forslaget til § 5, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud,
forbud mv. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte gældende lov-
givning, som fortsat finder anvendelse ved gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i §
1. Disse afgørelser kan have betydning for anlægsprojektets realisering og fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages administrativt, bl.a. til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet, af enhver, som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte
procedurer i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde vil en klage have eller kunne
tillægges opsættende virkning for projektet. I det tilfælde at rekursinstansen finder
grundlag for at hjemvise en afgørelse, vil myndigheden efter praksis være nødsaget til at
meddele afgørelse om standsning af anlægsarbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil
herefter skulle afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk eller retlig lovliggø-
relse).
Klagesager kan derfor indebære betydelige og reelle risici og usikkerheder for projektet
i form af forsinkelse og dermed fordyrelse af anlægsprojektet.
Det foreslås derfor i § 6, stk. 1, at myndighedernes afgørelser vedrørende anlægsprojek-
tet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes efter de love nævnt i lovforslagets § 6, samt regler
udstedt i medfør af disse, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Der er
dog som sædvanligt mulighed for at indbringe sagen for domstolene, dog med en frist
på seks måneder af hensyn til projektets fremgang. Der er ligeledes også den alminde-
lige adgang til at indbringe klager til Folketingets Ombudsmand.
Myndighedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet vil kunne indbringes for trans-
portministeren, jf. forslaget til § 6, stk. 2. Transportministeren vil - som øverste ansvar-
lig for anlægsprojektet - have en konkret viden om rammerne for det samlede projekt,
som, hvor det er muligt, vil kunne inddrages ved stillingtagen til konkrete klagesager.
Endvidere foreslås det af samme grund, at transportministeren kan beslutte at overtage
kommunalbestyrelsens eller en anden statslig myndigheds beføjelser efter de i § 6, stk.
1, nævnte love i sager, der vedrører anlægsprojektet.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
38
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
3.6 Ledninger
3.6.1 Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i
eller over offentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden
kan varetage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale,
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriations-
procesloven eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens
§§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov om private fælles-
veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april 2023 (herefter privatvejsloven), for så
vidt angår ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer
og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også ulovbestemt for ledninger i eller
over andre arealer end vejarealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR
2009.2978 H - dommen om Motorring 3) udtalt, at gæsteprincippet er betegnelsen for
en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet til-
ladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren
som "gæst" skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens æn-
drede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom
indtræder som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtelser vedrørende
ejendommen. Ledninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster'' på private arealer,
var således også efter ekspropriation omfattet af gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at
gæsteprincippet har fundet udtryk i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs § 77). Denne
bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne
af de formål, som myndigheden kan varetage.
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om Vintapperrampen) udtalte Hø-
jesterets flertal, at gæsteprincippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en
ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på arealet, og som forpligter sig til at
beskytte ledningen, bevarer retten til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette
måtte indebære, at ledningen må flyttes. Det fremgår af samme dom, at en ledningsejer
efter gæsteprincippet har pligt til også at betale for andre tekniske løsninger end en fjer-
nelse eller omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer til en flytning eller
omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen om prøvegravninger i Frederiks-
sundsvej) fastslog Højesteret, at der ikke med lov om registrering af ledningsejere er
gjort udtømmende op med en ledningsejers forpligtelse til at give oplysninger om sine
ledningers placering, og at gæsteprincippet indebærer, at en ledningsejer er forpligtet til
at oplyse en mere præcis placering af sin ledning end den, der følger af ledningsejerregi-
sterloven, og til at betale omkostningerne forbundet hermed, hvis disse oplysninger er
39
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
nødvendige for at kunne tage stilling til, om arealejerens ændrede anvendelse af arealet
nødvendiggør en flytning eller omlægning af ledninger.
Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H - dommen om
Flintholm Station) udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77) også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder udføres i forbindelse med et
"sammensat anlægsprojekt", uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejderne
nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H - dommen om Cityringen)
fastslået, at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vej-
lovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I begrundelsen for dommen
anføres det bl.a., at når en lovbestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på
et almindeligt retsprincip som gæsteprincippet, er der en klar formodning for, at bestem-
melsen skal fortolkes i overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af
dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i eventuel senere lovgiv-
ning.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen om Aalborg Kloak) udtalte Hø-
jesteret, at det ulovbestemte gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde,
hvor tilladelsen til ledningsejeren beror på en aftale med arealejeren og må ses i lyset af
det gavemoment, der kan ligge i en sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsregel
og finder derfor kun anvendelse, hvis ikke andet fremgår eller kan udledes af den på-
gældende aftale. Højesteret fastslog at anbringelse af ledninger, der beror på en offent-
ligretlig afgørelse (landvæsenskommissionskendelse) truffet med hjemmel i lov, ikke
kan begrunde en anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn, der ved af-
taler mellem ledningsejer og arealejer om anbringelse af ledninger kan begrunde anven-
delse af det ulovbestemte gæsteprincip, herunder det nævnte gavemoment, ikke i almin-
delighed kan overføres på sådanne tilfælde. I disse tilfælde er der en formodning for, at
arealejeren selv skal betale for ledningsomlægning, der sker på arealejerens foranled-
ning, og det kræver særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse, hvis dette ud-
gangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004 - sagen om Holstebromotorve-
jen) fundet, at de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde
anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almindelighed kan overføres til en
situation, hvor ledningerne var anbragt i henhold til deklarationer, der beroede på en en-
sidig ejerdisposition, idet en kommune var både ledningsejer og arealejer, da lednin-
gerne blev anbragt. Højesteret bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er
en formodning for, at pålæggelse af en deklaration om sikring af ledninger har til formål
bl.a. at fastslå, at ledningsejeren ikke skal betale for ledningsomlægninger, der sker på
arealejerens foranledning, hvis der på et senere tidspunkt ikke længere er identitet mel-
40
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
lem ledningsejeren og arealejeren. Retstillingen var ikke ændret som følge af, at lednin-
gerne var overdraget til andre, hvorfor arealejeren skulle afholde udgifterne til arbej-
derne vedrørende de fire ledninger. De øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til af-
taler, hvor der var aftalt erstatning. Højesteret udtalte bl.a., at det i en situation, hvor der
er aftalt erstatning, påhviler arealejeren at godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag
for, at ledningsanlægget ikke skal ligge på gæstevilkår.
På søterritoriet gælder statens højhedsret (rådighedsret), og det følger heraf bl.a., at
det kræver særlig tilladelse fra staten at anbringe faste anlæg på søterritoriet, herunder
ledningsanlæg. Højhedsretten er indført i § 16 a, stk. 1, nr. 2, i kystbeskyttelsesloven,
der fastslår, at der på søterritoriet til andre formål end kystbeskyttelse kun efter tilla-
delse fra miljøministeren må udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede ind-
retninger eller genstande. Det fremgår af § 16 a, stk. 2, at bestemmelsen i stk. 1 ikke
gælder for anlæg på søterritoriet, der er etableret efter anden lovgivning, og af stk. 4 i
bestemmelsen fremgår det, at meddelelse af tilladelse kan gives på vilkår om bl.a. sik-
kerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af anlæg.
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning
Gennemførelsen af anlægsprojektet gør det nødvendigt at gennemføre ledningsarbejder
dvs. der skal bl.a. flyttes eller omlægges en række forskellige typer forsyningsledninger.
Det forudsættes at flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme tilhø-
rende tredjemand som udgangspunkt sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspropri-
ation med hjemmel i lovgivningen for vedkommende forsyningsselskab. Lovforslaget
indeholder ikke hjemmel til ekspropriation til placering af ledninger på tredjemands
ejendom.
Transportministeriet er ikke bekendt med, at der findes trykt retspraksis, som har taget
stilling til, om gæsteprincippet også er gældende for ledninger på søterritoriet. Det er
ministeriets vurdering, at retsstillingen må svare til den, der gælder for ledninger etable-
ret på land. Det vurderes derfor, at en ledningsejer, der vederlagsfrit har fået tilladelse
til at etablere et ledningsanlæg på søterritoriet, ikke kan modsætte sig at sikre eller
fjerne anlægget igen for egen regning, hvis statens råden over søterritoriet gør dette
nødvendigt. Statens højhedsret indebærer, at staten generelt har adgang til at regulere
forholdene og varetage det offentliges interesser på søterritoriet, hvorfor det må være
udgangspunktet, at ledningsejeren (med et rimeligt varsel) er forpligtet til for egen
regning at gennemføre nødvendige ledningsarbejder, hvis statens udøvelse af rådig-
hedsretten på søterritoriet nødvendiggør sådanne arbejder, i lighed med, hvad der gæl-
der for ledninger etableret på land. Dette udgangspunkt kan fraviges i fastsatte regler,
myndighedsafgørelse eller aftaler mellem staten og den pågældende ledningsejer.
Lovforslaget indeholder i §§ 7-9 regler om udførelse af og betaling for ledningsarbejder
nødvendiggjort af projekts gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning af
ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder
mv.
41
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg som omtalt i lovforslaget vil
medføre en markant forbedring for den fjordkrydsende vejtrafik. Dette vil være medvir-
kende til at sikre en bedre trafikafvikling på vejene samt en højere regularitet i rejseti-
den og dermed være en gevinst for såvel pendlere som erhvervsliv. Dette vil understøtte
verdensmål nummer 9 Industri, innovation og infrastruktur, herunder delmålene 9.1 (ud-
vikling af god, pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af hensyn til økonomisk ud-
vikling og menneskelig trivsel).
Forbedringerne vil også medvirke til at reducere rejsetiden på tværs af Limfjorden og
dermed kunne bidrage til at gøre det mere attraktivt at søge job og drive/etablere virk-
somhed i Nordjylland. Tilsvarende vil en ny fjordforbindelse medføre en højere regulari-
tet i rejsetiden og dermed begrænse usikkerheden omkring transporttiden for den fjord-
krydsende trafik. Dette vil understøtte verdensmål nummer 8 Anstændige jobs og økono-
misk vækst gennem delmål 8.2 (Højere økonomisk produktivitet gennem diversificering,
teknologisk opgradering og innovation, bl.a. gennem fokus på høj værditilførsel og ar-
bejdskraftintensive sektorer).
Med anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse forbedres trafiksikkerheden på vejnettet, idet
en ny motorvej vil forbedre trafiksikkerheden på de veje, der aflastet for trafik. Dette vil
understøtte verdensmål nummer 3 Sundhed og trivsel via delmål 3.6 (reduktion af antallet
af dødsfald og tilskadekomster som følge af trafikulykker).
Udbygningsprojektet har ikke direkte negative konsekvenser i forhold til delmål 3.9 (re-
duktion af dødsfald og sygdom som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-,
vand- og jordforurening).
Anlæg og efterfølgende drift af motorvejene kræver både råstoffer og energi. I såvel an-
læg som drift vil der blive arbejdet med råstof- og ressourcebesparende tiltag samt CO
2
-
reducerende løsninger bl.a. gennem krav til leverandører og CO
2
-besparende proces-
og/produktvalg, hvilket vurderes at understøtte delmål 9.4 (opgradering af infrastruktu-
ren med henblik på øget bæredygtighed og brug af rene og miljøvenlige teknologier og
industrielle processer samt mere effektiv udnyttelse af ressourcer). CO
2
-skyggeprisen
anvendes til vurdering af, hvorvidt et CO
2
-reducerende tiltag står mål med CO
2
-gevin-
sten. Dette vil også understøtte verdensmål nummer tolv Ansvarligt forbrug og produk-
tion gennem delmål 12.2 (bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressour-
cer) samt delmål 12.5 (reducering af affaldsgenerering gennem forebyggelse, reduktion,
genvinding og genbrug).
Anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse har i flere tilfælde konsekvenser for mennesker, kul-
turarv, natur og i korridoren omkring den nye motorvej i form af støj og påvirkning af
42
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
eksempelvis kirkeomgivelser, rekreative områder, landbrugsarealer, boligområder m.v.
Tilsvarende kan den øgede fremkommelighed (og den afledte øgede mobilitet) som følge
af den 3. Limfjordsforbindelse have negative konsekvenser for verdensmål nummer el-
leve Bæredygtige byer og lokalsamfund, herunder delmål 11.6 (negative miljøbelastning
pr. indbygger skal reduceres) samt delmål 11.4 (Indsatsen for at beskytte og bevare ver-
dens kultur- og naturarv skal styrkes.). Der henvises til punkt 8 om Klimamæssige kon-
sekvenser og punkt 9 om Miljø- og naturmæssige konsekvenser.
Afværgeforanstaltninger, der er foreslået i form af faunapassager og erstatningsnatur vil
understøtte verdensmål nummer 15 Livet på land, særligt delmål 15.5 (begrænse forrin-
gelse af naturlige levesteder og stoppe tab af biodiversitet). Der henvises i øvrigt til punkt
9 Miljø- og naturmæssige konsekvenser.
Afværgeforanstaltninger, der bl.a. er foreslået i forbindelse med håndtering af opgravet
havbundssediment og nedbringning af pæle og spuns i Limfjorden, vil understøtte ver-
densmål nummer 14 Livet i Havet, herunder delmål 14.2 (Hav- og kystnære økosyste-
mer skal beskyttes og forvaltes bæredygtigt). Der henvises i øvrigt til punkt 9 Miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5.1 Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget er udarbejdet efter Transportministeriets retningslinjer for ny budget-
tering af anlægsprojekter på vej- og baneområdet. Anlægsoverslaget er opgjort på fire
niveauer: fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget (projektbevilling) og samlet an-
lægsbudget (totaludgift).
Fysikoverslaget er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil
sige, at det er baseret på teoretiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og en-
hedspriser og erfaringer fra de seneste sammenlignelige anlægsarbejder.
Der er tale om et stort og kompliceret projekt, hvortil der knytter sig mange usikkerhe-
der i anlægsoverslaget. Overslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ek-
spropriationer, jordarbejder og arkæologi ikke kan beregnes præcist på forhånd. Projek-
ter detaljerede udformning, mængder mv. kendes først på et senere tidspunkt, ligesom
udviklingen i konjunktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunktet er af væ-
sentlig betydning for anlægsudgifternes endelige størrelse. Yderligere kan de arkæologi-
ske forundersøgelser vise, at det bliver nødvendigt at foretage egentlige udgravninger af
fund.
I henhold til principperne i ny anlægsbudgettering (Akt 16 af 24. oktober 2006 og Ho-
vednotat for Ny Anlægsbudgettering december 2017) har eksterne rådgivningsteams
43
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2796940_0044.png
gennemført eksterne kvalitetssikringer af Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurderinger.
Den overordnede konklusion af kvalitetssikringerne er, at der ikke er fundet vægtige
forhold, som forhindrer, at projekterne sendes til godkendelse i det politiske system.
Basisoverslaget udgør fysikoverslaget tillagt tværgående udgifter såsom projektering,
tilsyn og administration, men ikke moms.
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoverslaget tillagt ti pct. til gennemfø-
relse af projektet (ankerbudgettet). Herudover afsættes yderligere en central reserve sva-
rende til 20 pct. af basisoverslaget for Egholmtunnelen og broen over Nørredyb, plus 5
pct. af basisoverslaget for den øvrige del af anlægsprojektet.
Det samlede anlægsbudget inklusiv den centrale reserve udgør således 7.806,7 mio. kr.
(FFL-2023, vejindeks 125,86).
Ankerbudget
(basisoverslag + 10 %)
6.939,8
Samlet Anlægsbudget
(basisoverslag + 15 %)
7.806,7
Basisoverslag
6.308,8
Ankerbudget og samlet anlægsbudget for anlægsprojektet i mio. kr. (FFL-2023, vejindeks 125,86).
Anlægsarbejdet for 3. Limfjordsforbindelse er opdelt i fire hovedetaper. Opdelingen er
primært sket ud fra et geografisk hensyn med to etaper syd for Limfjorden, en etape
nord for Limfjorden og endelig en etape omfattende selve krydsningen af Limfjorden.
Det forventes, at etaperne syd og nord for Limfjorden vil være færdiganlagt før den
fjordkrydsende etape og derfor kan tages i brug, før hele anlægsprojektet er afsluttet.
Inden selve anlægsarbejdet kan sættes i gang, forventer Vejdirektoratet at bruge ca. tre
år på de indledende arbejder, herunder detailprojektering, arkæologiske forundersøgel-
ser, myndighedsbehandling, ekspropriation, etablering af erstatningsnatur mv. samt ud-
bud af anlægsarbejdet. Herefter følger fem års anlægsarbejde, herunder etablering af
Egholmtunnelen, broer og afvandingssystem, samt jordhåndtering og belægningsar-
bejde.
Da det samlede projekt er et skitseprojekt, konsolideres tidsplanen endeligt i forbindelse
med detailprojektering af projektet.
År efter igangsætning
0
1
Sum i mio. kr.
63,0
315,4
44
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2796940_0045.png
2
3
4
5
6
7
820,1
1.261,7
1.825,5
1.825,4
1.194,5
501,1
Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for anlægsprojektet i mio. kr. (FFL-2023, vejindeks 125,86.
Som en del af miljøkonsekvensvurderingen er der gennemført en samfundsøkonomisk
analyse, som er en systematisk vurdering af et tiltags fordele og ulemper for samfundet,
hvor en række udvalgte effekter omregnes til kroner og øre. Foruden anlægsomkostnin-
ger og driftsøkonomi indgår også brugereffekter, gener i anlægsperioden, eksterne ef-
fekter og øvrige effekter herunder miljøeffekter m.m. i den samfundsøkonomiske ana-
lyse. Den samfundsmæssige forrentning er beregnet til 3,5 pct., og nettonutidsværdien
er opgjort til 624 mio. kr. (FFL-2023, indeks 125,86). Notat om de samfundsøkonomi-
ske beregninger ligger offentligt tilgængelig på Vejdirektoratets hjemmeside under pro-
jektet for den 3. Limfjordsforbindelse.
5.1.1 Tilvalgsmulighed – lavbro til lokaltrafik mellem Egholm og Nørresundby
I skitseprojektet for Egholmlinjen indgår en 600 meter lang lavbro for lokaltrafik mel-
lem Egholm og Nørresundby samt tilhørende veje på land. Broen planlægges anlagt pa-
rallelt med de to motorvejsbroer over Nørredyb. Det samlede anlægsbudget for lavbroen
plus tilhørende landanlæg er beregnet til 140 mio. kr. (FFL-2023, vejindeks 125,86).
Lavbroen indgår i miljøkonsekvensvurderingen for Egholmlinjen, men anlægsomkost-
ningerne til broen indgår ikke i anlægsbudgettet. Det er en forudsætning for realisering
af denne del af projektet, at Aalborg Kommune afholder alle omkostninger forbundet
med det pågældende anlæg.
5.2 Anlægsprojektets økonomiske og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Anlægsarbejdet forestås af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og har dermed både
økonomiske og administrative konsekvenser for Transportministeriet i forbindelse med
anlægsperioden.
Som det er forudsat i Infrastrukturplan 2035 så skal Aalborg Kommune bidrage med
600 mio. kr. til gennemførelse af anlægsprojektet. Der er tale om en fast pris, der ikke
prisopregnes.
I skitseprojektet for Egholmlinjen indgår en 600 meter lang lavbro for lokaltrafik mel-
lem Egholm og Nørresundby samt tilhørende veje på land. Det samlede anlægsbudget
for lavbroen plus tilhørende landanlæg er beregnet til 140 mio. kr. (FFL-2023, vejindeks
45
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
125,86). Det er en forudsætning for realisering af denne del af projektet, at Aalborg
Kommune afholder alle omkostninger forbundet med det pågældende anlægsprojekt.
Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan danne baggrund for ekspropria-
tion og udbud, udføres af anlægsmyndigheden. Rådgivningsopgaver og anlægsarbejder
udbydes efter gældende regler herfor.
Da anlægsarbejdet er af kompleks karakter, påtænkes det at udbyde projektet med flek-
sible udbudsformer med henblik på at få skabt klarhed over, i hvilken udstrækning mar-
kedet – de udførende entreprenører – kan tilbyde tekniske, juridiske og finansielle løs-
ninger, der kan føre til besparelser og/eller forbedringer i forhold til miljøet, naboerne,
byggeprocessen og/eller til det færdige projekt, så projektet kan blive realiseret inden
for den økonomiske ramme. Hvis der i forhandlingerne med entreprenørerne fremkom-
mer forslag til ændringer, som ligger uden for det i miljøkonsekvensrapporten be-
skrevne projekt, vil disse ændringer skulle behandles efter vejlovens kapitel 2 a.
Vejdirektoratet fører som anlægsmyndighed tilsyn med entreprenørernes arbejde for at
sikre, at det aftalte arbejde leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal pro-
jektforløbet styres, kontrolleres og dokumenteres. Vejdirektoratet vil løbende undersøge
og afprøve mulighederne for anvendelse af nye metoder og ny teknologi med henblik på
at optimere projektet trafiksikkerhedsmæssigt, klimamæssigt, miljømæssigt, økonomisk
og tidsmæssigt.
Aalborg Kommune, Region Nordjylland og en række statslige styrelser vil i relation til
anlægsprojektet skulle behandle ansøgninger og anmeldelser fra Vejdirektoratet med
henblik på at vurdere, hvilke krav der stilles i forbindelse med tilladelser, godkendelser
og dispensationer til projektet som følge af krav hertil i bl.a. natur- og miljølovgivnin-
gen i de tilfælde, hvor myndighedskompetencen ikke er fraveget i dette lovforslag.
Der skal foretages ledningsarbejder, som nødvendiggøres af anlægsprojektet. Fordelin-
gen af udgifter hertil afhænger af den enkelte lednings retsstilling, og udgifter forbundet
med gennemførelsen af ledningsarbejder nødvendiggjort af det samlede anlægsprojekt
kan således forventes at skulle afholdes både af anlægsprojektet og af den enkelte led-
ningsejer.
Fremtidig drift og vedligehold af motorvejen varetages af Vejdirektoratet, som vejmyn-
dighed, jf. vejlovens § 6, stk. 2.
Aalborg Kommune er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af de omlagte og nyanlagte
kommuneveje, jf. vejlovens § 7.
46
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget og vurderes ikke at være re-
levante i forhold til lovforslagets enkelte dele. Lovforslaget har ikke implementerings-
konsekvenser.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Den mest markante effekt ved etablering af 3. Limfjordsforbindelse vil være, at risikoen
for sammenbrud i trafikken i Aalborg ved hændelser på E45 i og omkring Limfjordstun-
nelen mindskes, ligesom rejsetiden i og omkring Aalborg generelt vil blive reduceret.
Samtidig vil virksomheder få lettet adgangen for medarbejdere, kunder og transport af
varer m.m.
Som en del af anlægsprojektet etableres et sammenhængende trafikledelsessystem for
biltrafikken på tværs af Limfjorden, som via omfattende dataindsamling gør det muligt
at varsle trafikanterne om forsinkelser og lignende undervejs på rejsen mod Limfjorden.
Varslingen kan både ske via informationstavler langs vejene og via digitale medier. Et
sammenhængende system vil medvirke til bedst mulig udnyttelse af den samlede infra-
struktur i området og vil give mulighed for at lave trafikstyring og -ledelse i et større
område end lokalt omkring den enkelte tunnel og bro til gavn for den samlede fremkom-
melighed.
Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Det er ikke vurderet relevant at foretage et innovations- og iværksættertjek af lovforsla-
get.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget giver mulighed for ekspropriation af både midlertidige arbejdsarealer i an-
lægsperioden og permanente arealerhvervelser til brug for selve anlægsprojektet. Der vil
for de borgere, der berøres af ekspropriation, være midlertidige administrative konse-
kvenser. Ejerne af de berørte ejendomme vil blive inddraget direkte ved korrespondance
med Vejdirektoratet og ekspropriationskommissionen.
Lovforslaget indeholder hjemmel til at afskære adgangen til at påklage kommunalbesty-
relsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet til anden ad-
ministrativ myndighed.
Derudover har lovforslaget ikke administrative konsekvenser for borgerne.
47
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
8. Klimamæssige konsekvenser
Der skal anvendes råmaterialer, eksempelvis asfalt, stål og beton til anlægsprojektet.
Fremstillingen af disse medfører udledning af CO2, som bidrager til den globale op-
varmning. I anlægsperioden skal der bruges entreprenørmaskiner, der både udsender
CO2, luftforurenende stoffer (primært NOX) og støv. For CO2 vil anlæg af motorvejen
give anledning til en global udledning på ca. 480.000 tons, hvis der ikke tages højde for
den forventede udvikling i produktionsmetoder og ca. 350.000 tons, hvis der tages højde
for den teknologiske udvikling i CO2-reducerende tiltag.
Det er ikke angivet præcist, hvordan anlægsarbejderne skal udføres. Klimakrav vil blive
defineret i den efterfølgende udbudsproces i samarbejde med entreprenørbranchen. Her-
ved sikres det, at der i forbindelse med udførelsen anvendes den nyeste viden og tekno-
logi med henblik på, at anlægsarbejderne udføres under hensyn til behovet for at be-
grænse klimapåvirkningen inden for projektets rammer.
Generelt søges CO2-udledning minimeret både i anlægs- og i driftsfasen. Vejdirektoratet
arbejder med at nedbringe klimaaftrykket fra anlægsarbejdet via krav i udbud og kontrak-
ter. De konkrete krav til nedbringelse af klimaaftrykket ved produktion af eksempelvis
asfalt og beton vil blive defineret i den efterfølgende udbudsproces. Eksempelvis arbejder
Vejdirektoratet i øjeblikket med klimavenlig asfalt og deltager i flere initiativer om grøn
og bæredygtig beton, hvor der i samarbejde med entreprenørbranchen arbejdes ihærdigt
på at nedbringe klimaaftrykket fra produktionen af beton.
Med etablering af den 3. Limfjordsforbindelse forventes den årlige CO2-udledning fra
vejtrafikken i Danmark at stige med knap 8.000 tons de første år efter åbningen af mo-
torvejen. Det forventes, at udledningen af CO2 gradvis vil blive reduceret, da en stor del
af bilparken vil blive udskiftet til elbiler og opladningshybrider, og at udledningen fra
benzin og dieselbiler reduceres på grund af nye krav til motorer. Over den 50-årige be-
regningsperiode forventes således en samlet CO2-udledning fra trafikken på 129.000
tons. Det vurderes på den baggrund, at stigningen i CO2-udledningen grundet den 3.
Limfjordsforbindelse vil kun påvirke Danmarks forpligtelse til reduktion af emissioner
af CO2 i meget begrænset omfang.
Efterfølgende vurderes den tekniske drift af motorvejen (renhold og reparationer) at
medføre en årlig CO2-udledning på 70 tons.
Vurderingen af anlægsprojektets klimamæssige konsekvenser er uddybet i et notat på
Vejdirektoratets hjemmeside under projektet for den 3. Limfjordsforbindelse.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
I dette kapitel sammenfattes miljøkonsekvenserne og konsekvensvurderinger efter habi-
tatdirektivet ved etablering af den 3. Limfjordsforbindelse. De forventede miljømæssige
48
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
konsekvenser af anlægsprojektet er vurderet for både anlægsperioden og driftsfasen (ef-
ter motorvejens åbning).
9.1 Planforhold
9.1.1 Kommuneplan og lokalplaner
Anlægsprojektet går udelukkende igennem Aalborg Kommune og grænser op til eller
berører arealer, der i kommuneplanrammer og lokalplaner er udlagt til forskellige for-
mål, herunder åbent land, erhverv, boligområder og rekreative områder. For en samlet
oversigt over lokalplaner og kommuneplanramme i nærheden af anlægsprojektet henvi-
ses til miljøkonsekvensrapportens kapitel 8 Planforhold.
9.1.1 Klimatilpasningsplan og -strategi
Klimatilpasning er koblet til kommuneplanlægningen på tværs af geografier og emner.
Aalborg Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan og klimastrategi, der bl.a.
omhandler målsætninger om håndtering af kommunens udfordringer vedrørende over-
svømmelser og kommende klimaændringer med stigende havvandstand i Kattegat og
Limfjorden samt kraftigere nedbør.
Der er taget højde for håndtering af overfladevand i anlægsprojektet, idet al vand fra
motorvejens befæstede areal håndteres separat fra øvrigt vand i driftsfasen. Vejvandet
opsamles ved asfaltkanten (kantopsamling) og ledes frem til regnvandsbassinerne i helt
lukkede systemer. Bassinerne er designet til en langsom udledning til nærliggende vand-
løb. Derved sikres det, at projektet ikke medfører øgede mængder vand på terræn eller i
nærliggende kloaksystemer, på kommuneveje, boligområder eller lignende.
I forbindelse med skitseprojektering af motorvejen er der taget højde for fremtidige hav-
vandsstigninger, kraftigere og hyppigere nedbørshændelser, idet afvandingssystemet er
dimensioneret hertil. Egholmtunnelen klimasikres eksempelvis ved at føre tunnelram-
pernes vægge og bund op til 3,0 meter over daglig vande i Limfjorden.
9.2 Landskab og visuelle forhold
9.2.1 Eksisterende forhold
Østerådalen fremstår som en åben, bredbundet dalstrækning med eng- og mosearealer
blandet med dyrkede marker i dalbunden og på dalsiderne. Landskabet ved Skalborg
Bakke mellem Drastrup og Hobrovej er kendetegnet ved et storbakket terræn med
mange nord-syd-gående læhegn. Landskabet vest for Aalborg er et fladt slettelandskab,
der mod nord afgrænses af Limfjorden og mod øst af Aalborg ved det bakkede terræn i
bydelen Hasseris.
49
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Limfjordens lave og flade kyster af marint forland og tidligere fjordbund ved Lindholm
og ved Mølholm udgør sammen med Egholm en samlet og delvist uspoleret landskabe-
lig helhed. Lindholm og Nørresundby danner mod øst en tæt bymæssig bebyggelse, som
er præget af erhvervsbebyggelse og kolonihaver. Nord herfor forløber Lindholm Å.
Landskabet mellem Vestbjerg, Vadum og Hvorup er en storslette, reguleret af kanaler
og afvandet af Lindholm Å.
9.2.2 Påvirkninger i anlægsperioden
Landskabet vil i anlægsperioden primært blive påvirket af arbejdet med at etablere selve
motorvejs-, tunnel- og broprojektet inklusiv arbejdsveje, arbejdsarealer og etablering af
regnvandsbassiner. Derudover planlægges at gennemføre forbelastning på udvalgte
strækninger, hvor der udlægges store mængder materiale, der har til formål at kompri-
mere områder med blød bund.
En række anlægstekniske forhold vil påvirke landskabet og den visuelle oplevelse.
Langs den kommende motorvej vil der blive oprettet arbejdsarealer på ca. ti meters
bredde med midlertidige adgangsveje, hvor entreprenørmaskinerne arbejder, og lastbiler
fragter materialer til arbejdsområderne. Ved krydsningen af Limfjorden og på Egholm
vil der også foregå anlægsarbejde på både land og vand, som også vil medføre landska-
belige påvirkninger.
De visuelle påvirkninger fra anlægsarbejdet vurderes at være størst ved de mere omfat-
tende anlægsarbejder omkring tilslutningsanlæg, dalbro, tunnel- og broanlæg samt på
strækninger med forbelastning. Samlet set vurderes det, at konsekvenserne vil være af
begrænset til moderat omfang. Konsekvensen vurderes at være størst i Østerådalen, i Has-
seris Enge og omkring Limfjorden.
9.2.3 Påvirkninger i driftsfasen
Etablering af en motorvej med tilhørende dæmninger, bygværker, støjskærme mv. vil
medføre omfattende og vedvarende visuelle påvirkninger af landskabsoplevelsen. Det
skyldes, at der er tale om et stort teknisk anlæg, der vil dominere mange af landskabsele-
menterne og dermed oplevelsen af landskabet.
De størst påvirkninger vil forekomme i Østerådalen, Hasseris Enge og omkring Limfjor-
den, hvor der vurderes at være væsentlige konsekvenser. De visuelle konsekvenser i
Østerådalen vurderes at være væsentlige, fordi motorvejen her skal føres over E45, hvil-
ket medfører behov for dæmningsanlæg samt et broanlæg over E45. På strækningen
gennem Østerådalen etableres en dalbro. Her vil motorvejen udgøre en visuel barriere i
landskabet, som bryder de nuværende udsigter.
50
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
I Hasseris Enge etableres motorvejen på en dæmning i det flade og åbne kystlandskab,
hvilket permanent ændrer de visuelle forhold og udsigterne på tværs af landskabet. Om-
kring Limfjorden anlægges tunnelportaler og motorvej på dæmning på tværs af det el-
lers åbne og flade kystlandskab samt lavbroer på tværs af Nørredyb. Nord for fjorden
omlægges Lindholm Å og føres under motorvejen via en faunapassage dimensioneret til
rådyr. Længere mod nord krydser motorvejen Høvejen via et markant dæmningsanlæg.
Motorvejen afsluttes ved Hirtshalsmotorvejen, hvor der etableres et motorvejskryds.
I driftsfasen vil der være en lyspåvirkning fra biltrafik, samt signalregulerede kryds og
belysning i og omkring Egholmtunnelen. Samlet set vurderes konsekvensen af belysnin-
gen at være begrænset.
9.2.4 Afværgeforanstaltninger
I anlægsperioden begrænses de visuelle påvirkninger og lysgener fra arbejdsarealer ved
at afskærme med hegn og ved at anvende nedadrettet belysning på pladserne.
I driftsfasen reduceres de landskabelige påvirkninger ved at arbejde med den landskabe-
lige indpasning af støjafskærmningen. Det vil ske i forbindelse med detailprojekteringen
af projektet, hvor der også arbejdes videre med udformning og landskabelig indpasning
af tunnelportaler og lavbroer over Nørredyb.
9.3 Arkæologi og kulturarv
9.3.1 Eksisterende forhold
Langs motorvejen findes forskellige kulturhistoriske interesser. Der er ikke registreret
beskyttede fortidsminder inden for arealinddragelserne, men der er to ikke-beskyttede
fortidsminder. Derudover er det Nordjyllands Historiske Museums vurdering, at der er
betydelig risiko for forekomst af ukendte fortidsminder i områderne, der berøres af det
planlagte anlægsarbejde.
Der er desuden enkelte beskyttede sten- og jorddiger, en række bevaringsværdige byg-
ninger og et kulturarvsareal og kulturmiljø omkring Lindholm Høje nord for Nørre-
sundby.
9.3.2 Påvirkninger i anlægsperioden
Der er primært i anlægsperioden, der kan ske en påvirkning af de arkæologiske interes-
ser. Der er risiko for at skade ikke-kendte arkæologiske værdier både på fjordbund og
på land, ligesom det kan blive nødvendigt at gennembryde og reducere beskyttede sten-
og jorddiger.
De ansvarlige arkæologiske museer vil efter aftale med Vejdirektoratet gennemføre ar-
kæologiske undersøgelser, inden anlægsarbejdet igangsættes, for at kortlægge eventuelt
51
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
ukendte arkæologiske værdier, så vidt det er muligt. De arkæologiske undersøgelser vil
bidrage til, at fund på land og på fjordbunden kan blive udgravet, bevaret og dokumen-
teret for eftertiden. Desuden skal anlægsarbejdet standses, hvis man støder på fund eller
fortidsminder, hvorefter museet undersøger fundene nærmere. Derfor vurderes det, at
anlægsarbejdet vil medføre begrænsede konsekvenser for arkæologi og kulturarv.
9.3.4 Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vil der ikke være risiko for påvirkninger på arkæologiske værdier, da der
ikke foretages yderligere anlægsarbejde, som kan indebære en fysisk påvirkning af
fund, fortidsminder og beskyttede diger.
Det planlægges at opsætte støjskærme langs E45 ud for Dall Kirke. Det vurderes, at
støjskærmene kan udgøre en visuel barriere i landskabet, men samtidig vil de sikre, at
kirken påvirkes mindre af støj fra motorvejen. Da den nye motorvej føres over E45 ca.
400 meter sydvest for kirken, vurderes det, at kirkens synlighed i landskabet oprethol-
des. Konsekvenserne for Dall Kirke vurderes samlet set at være moderate, hvor etable-
ring af støjskærme udgør den primære påvirkning.
Kulturmiljøet omkring Lindholm Høje berøres af motorvejen. Inden for det værdifulde
kulturmiljø omkring gravpladsen Lindholm Høje sker der desuden en udvidelse af Hø-
vejen, som medfører mindre terrænændringer og fældning af træer langs vejen. Da der
er tale om udvidelse af den eksisterende vej og begrænsede ændringer, vil oplevelsen og
kvaliteten af kulturmiljøet ikke blive nævneværdigt forringet, og det vurderes derfor, at
konsekvensen for kulturmiljøet er begrænset.
9.3.5 Afværgeforanstaltninger
De visuelle påvirkninger af Dall Kirkes omgivelser reduceres ved at arbejde med mate-
rialevalg og det visuelle udtryk af støjskærmene, hvilket vil være medvirkende til at
nedtone det tekniske præg og forbedre den landskabelige indpasning.
9.4 Befolkningen og menneskers sundhed
9.4.1 Eksisterende forhold
Dall og Dall Villaby er belastet af støj over de vejledende grænseværdier som følge af
placeringen nær E45. Desuden er dele af Svenstrup og Skalborg belastet af støj fra tra-
fikken på Hobrovej, og dele af Lindholm er belastet af støj fra Thistedvej. Beboere i og
ved Lindholm langs den nye jernbane til lufthavnen, er desuden påvirket af jernbanestøj,
ligesom Aalborg Lufthavn i betydelig grad påvirker området med støj. Derudover er en-
kelte boliger i det åbne land påvirket af trafikstøj over de vejledende støjgrænser som
følge af deres placering nær andre, større veje.
52
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Der er langs anlægsprojektet en række rekreative områder, hvor der er mulighed for at
færdes, motionere eller overnatte. Det gælder bl.a. de rekreative områder Østerådalen
Syd, Drastrup Skov, Hasseris Skov, Egholm, Lindholm Fjordpark samt kolonihavefor-
eninger, hvor de rekreative muligheder er med til at forbedre sundhed og livskvalitet.
9.4.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I anlægsperioden kan der særligt ske påvirkning af befolkning og menneskers sundhed
som følge af støj, luftforurening, støvgener samt forringet adgang til rekreative områder
og funktioner.
Påvirkningen af befolkning og menneskers sundhed som følge af støj i anlægsperioden
vil være knyttet til nærområdet. Inden for almindelig arbejdstid vil de vejledende støj-
grænser overholdes i en afstand af ca. 45 meter fra arbejdet, men det betyder dog ikke,
at der ikke kan være støjgener ved boliger, som ligger i en større afstand. Den samlede
konsekvens vurderes dog at være moderat, da arbejdet hovedsageligt vil foregå inden
for almindelig arbejdstid på hverdage, og da naboerne informeres om arbejdet i god tid,
så de kan indstille sig på generne.
I forbindelse med detailprojekteringen og forud for anlægsarbejdet vil der blive foreta-
get miljøtekniske jordundersøgelser med det formål at belyse, hvorvidt der findes jord-
forurening og indhold af eksempelvis bygningsmaterialer, der indeholder asbest. Samti-
dig udarbejdes en detaljeret plan for jordhåndtering og for sikkerhed og sundhed, hvor
det bl.a. fastlægges, hvilke miljøhensyn og arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, der
skal iværksættes for at hindre en spredning af eventuelle asbestfibre ved afgravning og
bortskaffelse.
Luftforurening fra anlægsarbejdet vurderes ikke at medføre vedvarende påvirkning af
menneskers sundhed, og konsekvensen for befolkningen og menneskers sundhed vurde-
res derfor at være begrænset.
Støvgener som følge af jordarbejde, håndtering af grus og sand samt kørsel med maski-
ner og lastbiltransport ind og ud af området vil blive reduceret ved eksempelvis van-
ding, udlægning af køreplader eller tildækning. Støvpåvirkningen vurderes derfor at
medføre en ubetydelig konsekvens for befolkningen og menneskers sundhed.
Påvirkning af de rekreative interesser i anlægsperioden kan være direkte i form af areal-
inddragelse til arbejdsarealer, depoter mv. og indirekte som følge af støj og visuelle på-
virkninger. De visuelle påvirkninger og støjpåvirkningen kan ændre oplevelsen af de re-
kreative områder i de perioder, hvor der foregår anlægsarbejde. Konsekvensen for de re-
kreative interesser vurderes dog at være moderat, da de fleste områder fortsat kan an-
vendes, og da det er muligt at bruge andre nærliggende områder.
53
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
9.4.3 Påvirkninger i driftsfasen
Anlægsprojektet vil i særlig grad påvirke befolkningen i de nærmest liggende ejen-
domme, landsbyer og boligområder. Det gælder især landsbyerne Dall, Dall Villaby,
Drastrup, Hvorupgård og boligområderne Sofiendal Enge, Gl. Hasseris og Hasseris
samt ejendomme på Egholm og Lindholm, der alle ligger relativt tæt på motorvejstra-
céet. Det er især støj fra trafikken på den nye motorvej, der kan påvirke stressniveau og
dermed sundhed.
Selvom en betydelig del af de berørte boliger ikke vil blive karakteriseret som støjbela-
stede, da den vejledende støjgrænse ikke overskrides, betyder det ikke, at beboerne ikke
vil opleve støjgener fra den nye motorvej. På baggrund af menneskers generelt høje sår-
barhed over for støj og den omstændighed, at et stort antal vil opleve øgede gener fra
støj, vurderes konsekvensen at være væsentlig.
Motorvejens påvirkning af de rekreative områder vil især være i form af støj. I nogle
områder vil påvirkningen være betydelig, da der vil ske en markant stigning i støjni-
veauet, ligesom støjen vil blive oplevet som fremmed og anderledes end den trafikstøj,
som allerede findes. Samlet set vurderes det, at konsekvensen for de rekreative områder
vil variere fra ubetydelig til væsentlig.
9.4.4 Afværgeforanstaltninger
Afværgetiltag til reduktion af påvirkningen af befolkning og sundhed er beskrevet i
punkt 9.5.4.
9.5 Støj og vibrationer
9.5.1 Eksisterende forhold
Støjberegningerne er afgrænset til et beregningsområde, der strækker sig 1.000 meter ud
på hver side af den 3. Limfjordsforbindelse. Inden for beregningsområdet forefindes godt
2.600 boliger. Udover støjberegningerne er der derfor udført en overordnet vurdering af
de støjmæssige konsekvenser i de øvrige dele af Aalborg på baggrund af trafikberegnin-
gerne. Beregningerne er baseret på den forventede trafik i 2045 med og uden den 3. Lim-
fjordsforbindelse. Udgangspunktet for vurdering af støj ved boliger, er Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdi på 58 dB.
Ved referencescenariet uden den 3. Limfjordsforbindelse er antallet af støjbelastede bo-
liger opgjort til ca. 670 boliger (over 58 dB). Ud af de støjbelastede boliger er ca. 50
karakteriseret som stærkt støjbelastede boliger (over 68 dB). Støjpåvirkningen stammer
primært fra E45 Nordjyske Motorvej, og sekundært og i mindre grad fra de lokale ind-
faldsveje; Hobrovej, Nibevej, Ny Nibevej og Nørholmsvej.
54
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
9.5.2 Påvirkninger i anlægsperioden
En overvejende del af anlægsarbejderne forventes at blive udført i en vis afstand fra nær-
liggende boliger. Undersøgelsen af støjpåvirkningen i anlægsperioden viser, at kun et
mindre antal af boliger (< 10) langs motorvejstracéet forventes at blive påvirket af støj,
der overstiger kriterieværdierne for anlægsstøj. Den forholdsvis beskedne forventede støj-
påvirkning hænger sammen med, at anlægsarbejderne planlægges at blive udført inden
for normal arbejdstid på hverdage (kl. 7-18) samt ved at nedvibrere pæle og spuns i stedet
for traditionel ramning, som er en væsentlig mere støjende anlægsmetode.
Med henblik på at minimere støjgenerne i omgivelserne vil anlægsarbejdet hovedsageligt
blive gennemført inden for normal arbejdstid. Enkelte steder kan der foregå arbejder ud-
over dagsperioden. Arbejdet vil blive planlagt, så det tilstræbes at overholde gældende
grænser for anlægsstøj. Det vil imidlertid ikke kunne undgås, at der i perioder vil ske
overskridelse af de normalt anvendte grænser for støj.
Ved at sikre information til berørte naboer, og ved tilrettelæggelse af anlægsarbejdet, kan
gener i nogen grad forebygges.
Det vurderes, at enkelte boliger kan blive påvirket med mærkbare vibrationer over Mil-
jøstyrelsens grænseværdi ved nedvibrering af pæle og spuns. Ingen boliger vurderes at
blive udsat for bygningsskadelige vibrationer i forbindelse med nedvibrering.
9.5.3 Påvirkninger i driftsfasen
Den 3. Limfjordsforbindelse forløber overordnet gennem åbent land langs den vestlige
del af Aalborg. Undervejs passerer motorvejen i varierende afstande flere boligområder
ved bl.a. Dall Villaby, Sofiendal Enge, Hasseris Enge og Nørholmsvej. I driftsfasen med
trafik på motorvejen vil der komme en væsentlig forøgelse af støjpåvirkningen i området.
Det er Vejdirektoratets målsætning at implementere støjbeskyttelsen som en del af an-
lægsprojektet. Støjbeskyttelsen er foreslået håndteret med et velkendt tiltag i form af støj-
skærme. Den planlagte støjafskærmning er beskrevet under punkt 3.1.4.
Støjberegningerne for den 3. Limfjordsforbindelse viser, at antallet af støjbelastede boli-
ger i beregningsområdet i store træk vil være uændret. Derudover viser støjberegningerne
at støjafskærmningen langs den 3. Limfjordsforbindelse vil medføre et fald i den samlede
støjbelastning inden for beregningsområdet (udtrykt ved støjbelastningstallet, SBT).
Dette hænger primært sammen med, at støjpåvirkningen af et stort antal boliger i Dall
Villaby reduceres ved etablering af støjskærme. Modsat vil boliger langs den 3. Lim-
fjordsforbindelse opleve en forøgelse af vejstøjen efter anlæg af motorvejen. Det gælder
blandt boliger i Sofiendal Enge og Hasseris Enge, der vil blive udsat for en forøget støj-
påvirkning, men stadig ligge under den vejledende grænseværdi på 58 dB. Det vurderes,
55
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
at ved knap 1.100 boliger, blandt andet beliggende i Sofiendal Enge og Hasseris Enge,
vil der ske en større forøgelse af støjen (over 6 dB), dog uden at alle boligerne vil blive
udsat for en støjpåvirkning på 58 dB eller højere.
Det indgår ikke i støjberegningerne, hvordan den enkelte beboer vil opleve en støjpåvirk-
ning fra den nye motorvej. En motorvej vil ændre lydmiljøet i større eller mindre grad alt
efter, hvor tæt på motorvejen man befinder sig. Man må forvente, at motorvejen vil kunne
høres i flere kilometers afstand.
Ved anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse reduceres trafikken på E45 gennem Aalborg
og en række veje i den centrale og vestlige del af Aalborg. Støjen fra de pågældende veje
vurderes at falde 1-2 dB og enkelte steder med 2-3 dB. På en stor del af de øvrige veje i
Aalborg vurderes den 3. Limfjordsforbindelse ikke at medvirke til ændringer i vejstøjen.
9.5.4 Afværgeforanstaltninger
Der er begrænsede muligheder for at reducere støj fra anlægsarbejdet. Ved tilrettelæg-
gelse af arbejdet kan eventuelle gener afbødes ved at sikre god information til berørte
naboer om tidsplanen for arbejdet på de enkelte byggepladser, eksempelvis i forbindelse
med særligt støjende arbejde som anlæg af bygværker, eller i situationer, hvor der er be-
hov for at arbejde uden for normal arbejdstid, jf. Aalborg Kommunes forskrift om støj
fra anlægsarbejde.
Pæle og spuns ved bygværker vil blive nedvibreret efter gældende forskrifter. Processen
er betydelig mindre støjende end traditionel nedramning.
I forbindelse med særligt vibrerende arbejde kan der i enkelte tilfælde være risiko for, at
bygninger kan blive udsat for skadelige vibrationer. I så fald kan brug af måleudstyr, der
permanent overvåger påvirkningen fra vibrationerne, sikre, at relevante grænseværdier
ikke overskrides, og bygningerne dermed beskyttes mod skader.
Langs motorvejen etableres støjafskærmning ved flere sammenhængende boligområder,
jf. punkt 3.1.4. Den endelige udformning af støjafskærmningen vil først blive fastlagt
under detailprojekteringen.
9.5.5 Støjisolering af boliger
Hvor etablering af støjafskærmning ikke vurderes at få tilstrækkelig virkning, eller af
anden årsag ikke er en hensigtsmæssig løsning, er støjisolering af boliger et alternativ
eller supplement. For anlægsprojektet nævnt i § 1, etableres derfor en ordning om tilskud
til facadeisolering af særligt støjramte helårsboliger.
56
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Vejdirektoratet administrerer ordningen og udpeger de boliger, der omfattes af denne på
baggrund af et særskilt administrationsgrundlag. Støjisolering af boliger omfatter typisk
forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at dæmpe det indendørs støjniveau
fra motorvejen. Udpegningen sker ud fra facadestøjberegninger på baggrund af forhol-
dene 12 måneder efter, at motorvejen er taget i brug. Motorvejen betragtes som taget i
brug, når den er åbnet for trafik i alle spor.
Ordningen ophører automatisk 60 måneder efter, at motorvejen er taget i brug.
9.6 Egholm
9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges
af op mod 100.000 turister. Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i for-
hold til lystfiskeri.
Erhvervsfiskeriet i Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget
begrænset i farvandet omkring Egholm.
9.6.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfat-
tende forstyrrelser i form af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægs-
arbejdet, der ellers ikke vil forekomme på øen. Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre
en barriere, så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele øen. Det vurderes, at
konsekvensen af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
9.6.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæs-
sige værdier ved at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens
larm, vil ikke længere være til stede efter etableringen af anlægsprojektet. Konsekven-
sen for Egholm som turistdestination vurderes derfor at være væsentlig.
9.7 Natur på land
9.7.1 Eksisterende forhold
Naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, er undersøgt i en undersø-
gelseskorridor omkring den 3. Limfjordsforbindelse. Derudover er fredskovsarealer og
levesteder for beskyttede arter, herunder flagermus, markfirben, padder, odder og birke-
mus også undersøgt. Ved feltundersøgelserne er områdernes tilstand vurderet, ligesom
der er registreret dyre- og plantearter, herunder invasive, rødlistede og fredede arter.
57
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
De største sammenhængende naturområder findes i Østerådalen, hvor der både er moser
og ferske enge, herunder rigkær samt søer, vandløb og overdrev. Enkelte af områderne er
værdifulde med bl.a. fredede orkideer. Tættere på Limfjordskysten ligger de beskyttede
naturområder mere spredt og har lavere naturværdi. Langs Limfjorden findes der strand-
enge, som på Egholm er værdifulde både inden for undersøgelseskorridoren og på vest-
siden af Egholm. Nord for Limfjorden findes den største koncentration af naturområder
tættest på Aalborg Lufthavn, men ingen af områderne er værdifulde. Længst mod nord er
området præget af landbrugsdrift og de små naturområder ligger spredt i landskabet.
Alle skovene i undersøgelseskorridoren har karakter af plantager.
De beskyttede arter er særligt knyttet til eksisterende naturområder omkring Østerådalen,
på Egholm og langs Limfjordens kyster, hvor flere af de våde naturtyper er velegnede
som levesteder for padder. Strandtudse er registret flere steder på Egholm og syd for Lim-
fjorden, mens skrubtudse er den mest almindelige paddeart, der er fundet inden for un-
dersøgelseskorridoren.
De fleste flagermus er registreret ved krydsningen af de store åer (Østerå og Lindholm
Å), ved søerne i Klostereng og langs et læhegn ved Lufthavnsvej. Størstedelen af regi-
streringerne viser, at det er sandsynligt, at området udelukkende bliver brugt til fødesøg-
ning og som flyveruter mellem områder.
Odder er eftersøgt på Egholms kyster, ved søerne i Klostereng samt ved kysten nord for
Limfjorden. Der er ligeledes fundet spor efter odder omkring Lindholm Å og omkring
Østerå. I forbindelse med eftersøgning af odder i 2023 er der flere observationer på den
sydlige del af Egholm omkring kystdigerne samt ved søerne i Klostereng. Der er ikke
fundet odderhuler, men det kan på baggrund af undersøgelserne ikke afvises, at der er
yngleaktivitet i eller nær motorvejstracéet.
Der er søgt efter birkemus på lokaliteter i Østerådalen, som vurderes at være egnede le-
vesteder. Birkemusen blev dog ikke fundet.
9.7.2 Påvirkninger i anlægsperioden
Påvirkning af natur i anlægsperioden omfatter dels permanent inddragelse af beskyttet
natur og skove til anlægsprojektet og dels midlertidig inddragelse af naturområder til ar-
bejdsarealer, som genoprettes, når anlægsarbejdet er afsluttet.
For beskyttede naturområder, eksempelvis rigkær i Østerådalen, kan konsekvensen ved
etablering af den 3. Limfjordsforbindelse være væsentlig, da der sker permanent inddra-
gelse af naturområder, der kun vanskeligt og inden for en lang tidshorisont kan erstattes.
58
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Nord for Limfjorden og på Egholm består de permanent inddragede områder af naturty-
per, som er nemmere at erstatte inden for en kortere tidshorisont.
Beskyttede arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, påvirkes i særlig grad,
hvis deres yngle- og rastesteder påvirkes permanent. Der er i projektet stor fokus på af-
værgeforanstaltninger, herunder anlægstidspunkt og udformning af tiltagene, så projek-
tets påvirkning på de enkelte arter reduceres mest muligt. På trods af de forslåede afvær-
geforanstaltninger har det ikke været muligt at udelukke en væsentlig påvirkning på den
lokale bestand af odder, og det har ikke været muligt at dokumentere, at den økologiske
funktionalitet af området for odder kan opretholdes. Dette skyldes, at der ikke er kendte
og dokumenterede foranstaltninger til at afværge en inddragelse af odders yngleområde.
Det er derfor valgt at genskabe lignende forhold for arten i lokalområdet på det langt
større indvundne areal på den sydlige del af Egholm. Det vurderes, at disse afværgetil-
tag vil have en god effekt.
For andre fredede arter og arter på den danske rødliste, som også tilgodeses ved etable-
ring af nye naturområder, vurderes konsekvenserne som ubetydelig til moderat, da disse
arter ligesom odder kan spredes til nye naturområder.
Der etableres erstatningsskove for fredskov, der fjernes syd og nord for Limfjorden.
Konsekvensen for fredskov vurderes derfor at være ubetydelig til begrænset afhængig af
skovens nuværende naturtilstand.
Der sker ingen påvirkning af beskyttede naturtyper, arter på habitatdirektivets bilag IV
eller fredede og rødlistede arter inden for det område, der udlægges til tørdok øst for
Aalborg.
9.7.3 Påvirkninger i driftsfasen
En ny 4-sporet motorvej vil udgøre en betydelig barriere for dyrenes spredning i landska-
bet, herunder også for andre arter end de særligt beskyttede. Der indgår derfor 37 fauna-
passager i anlægsprojektet for den 3. Limfjordsforbindelse. Faunapassagerne etableres
både som våde og tørre passager, og der etableres en dalbro over Østerådalen, som sikrer
en bred passage for dyr, der bruger ådalen som spredningskorridor.
Der er generelt ikke stor aktivitet eller betydelige forekomster af flagermus langs motor-
vejstracéet nord og syd for Limfjorden. Det vurderes derfor, at etablering af den 3. Lim-
fjordsforbindelse ikke vil medføre væsentlige konsekvenser for bestandene af flagermus
i områderne. På og ved Egholm er det særligt motorvejens krydsning af digegravene på
sydsiden af Egholm samt på limfjordskysten ved Nørredyb, hvor der vil kunne fore-
komme flagermus. Da der friholdes brede spredningskorridorer langs kysterne, vurderes
59
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
påvirkningen at være uvæsentlig. Samlet vurderes det, at konsekvensen for flagermus
ikke er væsentlig.
De fleste arter af padder er generelt stedfaste og vandrer typisk kun meget kort mellem
deres ynglevandhuller og vinteropholdssteder. Strandtudse vandrer dog gerne længere ef-
ter nye ynglevandhuller, da arten er en udpræget pionerart. Etablering af motorvejen vil
lokalt medføre en øget barriereeffekt, som vil bidrage til en isolering af paddebestande på
hver side af vejanlægget.
Effekten forstærkes af at lys og lyd også kan påvirke padders adfærd.
For at kompensere for barriereeffekten anlægges flere faunapassager under motorvejen
med tilhørende paddehegn, der leder padderne til passagerne, ligesom der etableres nye
vandhuller, hvor det er relevant. Konsekvensen for padderne vil derfor være ikke væsent-
lig. Når motorvejen er etableret, skal der desuden gennemføres overvågning af forekom-
sterne af strandtudse på Egholm og syd for Limfjorden, så det kan undersøges om de
gennemførte tiltag er tilstrækkelige.
Desuden etableres flere erstatningsvandhuller på landindvindingen på den sydlige del af
Egholm for at forbedre levesteder for strandtudse.
Trafikdrab af odder minimeres ved, at der ved krydsning af vandløb etableres lysafskær-
mede faunapassager med faste banketter, så odderne kan passere langs vandløbene under
motorvejen. Der vil herudover skabes nye spredningsmuligheder på landindvindingen syd
for Egholm. Motorvejens barriereeffekt for odder vil dermed være uvæsentlig.
Der etableres en motorvej gennem et yngle- og rasteområde for odder, og det er ikke
muligt at afvise, at støj fra motorvejen vil påvirke ynglehabitatet for odder væsentligt.
En påvirkning af opretholdelsen af den økologiske funktionalitet af yngle-og rasteområ-
det for odder vil dermed ikke kunne udelukkes. Der er derfor foretaget en vurdering af,
om der kan ske fravigelse af habitatdirektivet for påvirkningen af ynglelokaliteten for
odder i både anlægs- og driftsfasen. Det er vurderet, at betingelserne i habitatdirektivets
artikel 16, stk. 1, er opfyldt i og at gennemførslen af projektet derfor kan ske inden for
rammerne af bestemmelsen, jf. punkt 3.4.2.1.
Det vurderes, at de planlagte faunapassager vil mindske motorvejens barriereeffekt for
både mindre og større pattedyr og mindske risikoen for, at dyrene krydser vejanlægget
med risiko for trafikdrab. Dermed vurderes konsekvensen for de større pattedyr at være
begrænset.
60
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Der sker ingen påvirkning af beskyttet natur, arter på habitatdirektivets bilag IV eller fre-
dede og rødlistede arter inden for det område, der udlægges til tørdok øst for Aalborg i
driftsfasen.
Der henvises til kapitel 4 Natur på land i den supplerende miljøkonsekvensvurdering.
9.7.4 Afværgeforanstaltninger
For at reducere eller afværge påvirkningen af de berørte naturområder, er det en forud-
sætning, at der indarbejdes afværgetiltag, som beskrevet i det følgende.
Ved midlertidig inddragelse af beskyttede naturområder iværksættes afværgetiltag i form
af udlægning af køreplader og anvendelse af maskiner med et lavt marktryk med henblik
på at mindske risikoen for traktose, som udgør en særlig risiko i områder med våde na-
turtyper. Efterfølgende retableres jorden så vidt muligt, bl.a. ved at løsne jorden, hvis den
er blevet komprimeret. Alternativt foretages afrømning af muld med den eksisterende
naturlige frøpulje, som placeres i miler og genudlægges efter anlæg, hvor det er muligt.
Under anlæg af landskabsbroen over Østerå dalen etableres en midlertidig arbejdsbro til
krydsning af arealer med rigkær og moser.
Etablering af 3. Limfjordsforbindelse resulterer i permanent inddragelse af strandenge,
moser og rigkær, overdrev, ferske enge og søer, som skal erstattes. Som erstatning for
nedlæggelse af de beskyttede naturområder, etableres erstatningsnatur i forholdet 1:2.
Så vidt det er muligt, bliver erstatningsnaturen anlagt, så nye naturområder bliver af
samme type som de områder, der inddrages, og så tæt på de oprindelige naturområder
som muligt. Der kan dog være tilfælde, hvor naturtypen må erstattes med en anden type
eller placeres i større afstand som følge af naturgivne og landskabelige forhold. Flere små
erstatningsarealer kan samles i ét større, sammenhængende, nyt naturområde.
Dele af landindvindingen syd for Egholm udlægges som strandeng eller andre naturtyper
som erstatning for de naturområder, der inddrages til anlægsprojektet.
Der etableres ca. 106 ha erstatningsnatur. Erstatningsnaturen fordeles på ca. 65 ha eng,
ca. 14 ha mose, ca. 21 ha overdrev, ca. 3 ha søer og ca. 3 ha strandeng. Derudover skal
der etableres ca. 3 ha fredskov. Der henvises til afsnit 4.5 i den supplerende miljøkonse-
kvensrapport.
For at der fortsat kan være funktionelle levesteder for arter samt egnede områder for na-
turtyper, der i forbindelse med 3. Limfjordsforbindelse mister deres yngle- og rasteområ-
61
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
der, er det nødvendigt at etablere nye levesteder samt forberede områder for arter og na-
turtyper. Områderne skal være funktionelle i forhold til de arter eller naturtyper der skal
anvende dem inden de eksisterende levesteder kan nedlægges.
Der etableres erstatningsnatur for overdrev, rigkær, eng, næringsrige moser, strandeng,
søer og vandløb samt yngle- og rasteområder. Erstatningsnaturen færdigetableres to år,
inden de oprindelige naturområder tages i brug for etablering af anlægsprojektet. Der
henvises til kapitel 4.5 i den supplerende miljøkonsekvensvurdering.
9.7.5 Afværge- og kompenserende foranstaltninger for bilag IV-arter
Afværgeforanstaltningerne for bilag IV-arterne samt kompenserende foranstaltninger for
odder færdigetableres, inden de oprindelige naturområder fjernes. Dette sker for at sikre,
at foranstaltningerne er fuldt funktionelle og den økologiske funktionalitet for flagermus
og padder kan opretholdes, samt for odder kan opretholdes i videst muligt omfang.
Som en del af anlægsprojektet etableres 37 faunapassager, som vil give mulighed for, at
dyr på udvalgte steder kan passere motorvejen, så vejens barrierevirkning mindskes. Der
henvises til kapitel 4 Natur på land i den supplerende miljøkonsekvensrapport, hvor der
findes detaljeret oversigt med placeringen af faunapassagerne, samt hvilke dyr de vil til-
godese.
Der etableres således nye erstatningslevesteder og nye ledelinjer for flagermus henholds-
vis tre og to år, før eksisterende levesteder og ledelinjer fjernes.
Nye vandhuller for padder færdigetableres mindst to år, før de eksisterende vandhuller
fjernes.
Land med terrænstrukturer som loer, miler, diger og paddeskrab inklusive stenbunker
færdigetableres to år inden, de eksisterende levesteder for odder fjernes.
Der henvises til afsnit 4.5 i den supplerende miljøkonsekvensrapport.
9.7.5.1 Odder
Da odderen primært er aktiv i perioden fra skumring til solopgang, skal anlægsarbejdet
foregå fra solopgang til solnedgang, så forstyrrelse af arten undgås i videst mulige om-
fang.
Områder, hvor der forekommer egnede yngle- og rasteområder for odder, skal, inden an-
lægsarbejdet sættes i gang, gennemsøges for odderhuler. Kan det ikke afvises, at der er
odderhuler, gøres områderne uegnede som yngle- og rasteområde for odder, inden an-
lægsarbejdet igangsættes. Dette skal gøres ved at skabe forstyrrelser i områderne, der får
62
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
odder til at flytte sig fra området. Forstyrrelserne skal igangsættes i maj måned. Odder-
unger vil være tilknyttet hulerne i sommer-efterår-vinter, da odderunger i Danmark pri-
mært fødes fra juni til november, og da ungerne normalt er tilknyttet hulen i to til tre
måneder.
Forstyrrelse omkring de potentielle levesteder for odder skal dels være i form af støj fra
maskiner, fra naturlige fjender og konkurrenter (afspilning af lyde fra ræv, hund, græv-
ling, mink mv.) og tilstedeværelse af andre dyr (hund). Senest en uge inden anlægsarbej-
dets start skal der på digerne i området hver dag derfor luftes hunde, der gerne skal afgive
afføring og urin i området. Samtidig kan arbejdsområderne nord for det potentielle yng-
leområde etableres i ugen op til anlægsarbejdet, hvilket vil give maskinstøj. Støjen skal i
denne periode også foregå aften og morgen. Endelig skal der afspilles lyde hen over nat-
ten. Forstyrrelserne vil dermed skræmme odder væk fra området, inden anlægsarbejdet
igangsættes. Efter forstyrrelse opsættes finmasket hegn mellem anlægsområdet og de om-
kringliggende naturområder for at undgå tilfældig indvandring af arter til anlægsområdet,
og at anlægsmaskiner mv. kører ud i de omgivende områder.
For at sikre spredningsmuligheder og fourageringsområder på den sydlige del af Egholm
skal der på landvindingen etableres våde naturtyper i form af større og mindre kanaler,
som udformes som strandengsloer. Vandhullerne skal udgøre et sammenhængende net-
værk af våde naturområder, som kan anvendes til spredning og fouragering. Kanalerne
skal således forbinde de eksisterende kanaler på begge sider af tunnelportalen, da disse er
meget anvendt af odder til fouragering og spredning.
Kanalerne udformes, så de er mere end 50 cm dybe men med lavvandede, padde-egnede
områder i kanten. Kanalerne etableres i hele længden fra de eksisterende kanaler til ring-
kanalen inden for det nye kystdige. Herudover etableres en række mindre kanaler og loer
med varierende bredde og dybde. På ydersiden af kanalerne etableres lave diger (miler),
som kan anvendes til rast. Milerne skal være 0,5-1 meter høje, op til 10 meter brede og
forløbe i vandhullernes længde med gennembrud ca. hver 25 meter, så padder og andre
mindre dyr let kan passere. Ud mod det ydre kystdige skal der på indersiden være en
ringkanal med tilhørende lave diger, som det kendes fra det eksisterende odder-habitat på
sydsiden af Egholm.
Der skal ikke være offentlig adgang til det nye naturområde på landindvindingen eller til
de gamle digegrave og søer. Området skal være uforstyrret naturområde med afgræsning.
9.7.5.2.Flagermus
Der etableres afværgeforanstaltninger for flagermus for at reducere påvirkningen fra ind-
dragelse og forstyrrelse af potentielle raste- og ynglesteder i anlægsperioden.
63
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Forud for anlægsperioden, i forbindelse med detailprojektering, undersøges de træer og
bygninger, som skal fjernes i forbindelse med anlægsprojektet. Undersøgelserne foregår
for at sikre, at raste- eller ynglekolonier i flagermusegnede træer samt flagermusegnede
bygninger ikke fældes eller nedrives, inden afværgeforanstaltninger er etableret, eller ud-
slusning fra bygninger er udført. Træer med hulheder er omfattet af artsfredningsbekendt-
gørelsen og må kun fældes i en begrænset periode (1. september – 31. oktober), også
selvom der ikke er flagermus i træerne.
Som afværgeforanstaltning i forhold til rydning af potentielle træer, skal den fremtidige
tilgængelighed af flagermustræer sikres. Dette skal ske ved at der for hvert potentielt fla-
germustræ, der skal fældes, veteraniseres to træer samt udpeges et træ til naturligt henfald.
Herved sikres, at der ikke sker tab af yngle- og rasteområder på længere sigt. Ved vetera-
nisering påføres levende træer skader, f.eks. ved afrivning af grene og beskæring i stam-
men, med henblik på at fremme forrådnelse og svampeangreb i træet og derved skabe nye
naturlige levesteder for bl.a. flagermus med henblik på at styrke biodiversiteten.
I anlægsperioden kan der forekomme forstyrrelse af flagermus fra lys fra anlægsarbejdet.
Påvirkning minimeres ved, at anlægsarbejdet foregår i dagtimerne, hvor flagermus ikke
er aktive, og ved at undgå belysning med hvidt lys på vandflader, skov med egnede yngle-
og rastetræer samt på ledelinjer såsom læhegn og vandløb.
I anlægsperioden friholdes de vigtige spredningskorridorer for flagermus, dvs. de større
ådale samt kysterne. I anlægsperioden friholdes vigtige spredningskorridorer så som de
større ådale samt kysterne. For at sikre fri passage for flagermus skal etablering af fauna-
passager langs vandløb og kyster foregå således, at der til enhver tid friholdes en korridor
på fire meter i højden og ni meter i bredden. På denne måde opretholdes spredningskor-
ridoren under anlægsarbejdet.
9.7.5.3 Padder
Ved nedlæggelse af vandhuller, der er egnede til ynglende padder, færdiganlægges kom-
pensationsvandhuller på egnede placeringer i nærheden af eksisterende paddebestande
senest to år før, de eksisterende vandhuller nedlægges. Herved har især juvenile padder
mulighed for at kolonisere de nye vandhuller, før de gamle ynglesteder nedlægges. For
bilag IV-arter skal kompensationen for et nedlagt vandhul eller yngleområde være mindst
1:2 for at sikre tilpas mange yngle- og rasteområder til at opretholde bestandene.
Erstatningsarealerne skal følge ’best practice’ for nye ynglesteder for strandtudser og
spidssnudet frø ved anlæg af veje og skal driftes, så arealerne opretholder deres funktio-
nalitet som yngle- og rasteområde for arterne.
64
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
På Egholm skal der etableres nye vandhuller på begge sider af motorvejen. Det skyldes,
at anlægsprojektet påvirker potentielle yngle- og rasteområder for strandtudse på strand-
engene på begge sider af motorvejstracéet. Landindvindingen på sydkysten af Egholm
kan etableres, så der genskabes yngle- og rasteområder for strandtudse, da arten tåler en
vis saltholdighed i vandet.
På Egholm skal der enten ske forbedring af eksisterende ynglemuligheder eller etableres
erstatningsvandhuller til strandtudse på fire lokaliteter på den østlige del af Egholm. Des-
uden skal der etableres et erstatningsvandhul på vestsiden af motorvejen i forbindelse
med landindvindingen mod syd. Der skal etableres pleje af områderne i form af græsning,
således at områderne holdes lysåbne og egnede for strandtudse.
Syd for Limfjorden skal der på hver side af motorvejen etableres i alt 14 nye vandhuller
(nord og syd for Nørholmsvej). Disse vandhuller skal fungere som ynglelokaliteter for
strandtudse i området som erstatning for de vandhuller, som fjernes i forbindelse med
anlægsprojektet, og vandhullerne udgør dermed en afværgeforanstaltning. Der skal etab-
leres tre yngle-vandhuller på hver side af motorvejen nord for Nørholmsvej og fire yng-
levandhuller på hver side af motorvejen syd for Nørholmsvej. Syd for Nørholmsvej etab-
leres to af ynglevandhullerne i nærhed til Svanholmgrøften, som også udgør et potentielt
yngle- og rastested for strandtudse.
Nye vandhuller til bilag IV arter skal generelt være omkring 600 m
2
.
Udover etableringen af ynglevandhuller og stenbunker til rastesteder er det afgørende, at
vandhullerne og de omliggende arealer forvaltes, så de er egnede som yngle- og rasteom-
råder og til fødesøgning for strandtudse.
Ved anlægsarbejde på arealer syd for Limfjorden og på Egholm, hvor der er potentielle
raste- og ynglesteder for strandtudse og ved en sø i Østerådalen, hvor der er potentielt
levested for spidssnudet frø, skal der opsættes paddehegn omkring hele anlægsfeltet, her-
under også midlertidige jorddepoter for at sikre den økologiske funktionalitet.
9.8 Målsatte vandløb og søer
9.8.1 Eksisterende forhold
I området langs den 3. Limfjordsforbindelse ligger tre målsatte vandløb. Syd for Limfjor-
den ligger Østerå og Hasseris Å, som på strækningerne langs motorvejen er i ringe til
moderat økologisk tilstand. Nord for Limfjorden ligger Lindholm Å, som ligeledes er i
moderat til ringe økologisk tilstand. Den kemiske tilstand er ukendt på hovedparten af
strækningerne i Østerå, Hasseris Å og Lindholm Å. Den nordligste strækning af Lindholm
Å er dog i dårlig kemisk tilstand. Miljømålet for de tre målsatte vandløb er god økologisk
tilstand og god kemisk tilstand.
65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
I området langs den 3. Limfjordsforbindelse ligger desuden fire søer, der er målsat i vand-
områdeplan 2021-2027. Klostereng Lergrav (nord), der ligger syd for Limfjorden, er i
moderat økologisk tilstand. Nord for Limfjorden ligger Voerbjerg Lergrav (vandskisøen),
som er moderat økologisk tilstand, og Smalby sø, øst og vest, som er i henholdsvis god
og moderat økologisk tilstand. Miljømålet for alle søerne er god økologisk tilstand og god
kemisk tilstand.
9.8.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I anlægsperioden kan anlægsarbejdet påvirke målsatte vandområder ved, at der sker ero-
sion af blotlagt jord og efterfølgende udvaskning af finkornet materiale til dræn, grøfter,
vandløb og søer. Samtidig kan der ske spild af miljøfarlige stoffer fra anlægsmaskiner.
Da det er en forudsætning, at der foreligger en beredskabsplan, som entreprenøren skal
følge i tilfælde af uheld med spild og lignende, vurderes konsekvensen af erosion og ri-
siko for udledning af forurenende stoffer fra spild til vandløb og søer at være begrænset.
Der kan også ske påvirkning af målsatte vandløb i forbindelse med sænkninger af grund-
vand, som særligt skal foretages i Østerådalen, hvor der skal etableres en dalbro samt ved
Hasseris Ås udløb i Limfjorden, hvor der skal etableres tunnelportal. Det oppumpede
grundvand vil i videst muligt omfang blive nedsivet på nærliggende arealer, fremfor at
blive udledt til recipienter. Såfremt nedsivning ikke er mulig, iværksættes der afværgetil-
tag, der sikrer, at vandløbets tilstand ikke påvirkes negativt af den udledte vandmængde.
Desuden skal det oppumpede grundvand renses tilstrækkeligt for okker, suspenderet stof
og miljøfarlige stoffer inden udledning. Nedsivningen og ovenstående afværgetiltag vil
sikre, at konsekvensen af projektet for målsatte vandløb er begrænset.
Østerå, Hasseris Å og Lindholm Å skal alle omlægges på kortere strækninger for at mi-
nimere længden af faunapassagerne.
Indsatsprogrammerne i forhold til opnåelse af god økologisk tilstand i vandløbene er bl.a.
genslyngning og mindre strækningsbaserede restaureringer, og derfor vurderes konse-
kvensen af omlægning at være begrænset, da omlægningerne etableres, så vandløbene får
et mere naturligt forløb.
For både Østerå og Hasseris Å skal der udbygges eller etableres underføringer af en be-
tydelig længde og i alle tilfælde med længder, der overskrider 20 meter, hvilket som tom-
melfingerregel anses som en spærring for smådyr og fisk. Som afværgetiltag etableres
faunapassager af typen B1, våd i forbindelse med underføringerne, som bl.a. omfatter, at
vandløbsbunden føres ubrudt igennem, og at der udlægges 50 meter gydegrus på hver
side af underføringerne. Påvirkningen på fisk og smådyr vurderes derfor som moderat.
66
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Underføringen for Lindholm Å etableres som en høj og bred faunapassage af typen A2
(våd), hvor vandløbet frit kan løbe igennem, og hvor lys kan nå ind fra hver side af un-
derføringen. Derfor vurderes det, at underføringen ikke vil betegnes som en spærring for
passage af smådyr og fisk i vandløbet, selv om den overstiger 20 meter. Påvirkningen på
fisk og smådyr vurderes derfor som moderat.
Før og efter etablering af underføringerne foretages overvågning af tilstanden for smådyr
og fisk i Østerå, Hasseris Å og Lindholm Å i samarbejde med Miljøstyrelsen for at un-
dersøge underføringernes påvirkning af vandløbenes tilstand.
Ingen af søerne i området påvirkes direkte af anlægsprojektet, men ved forlængelsen af
Mølholmsvej, forbi den målsatte sø Klostereng Lergrav, kan søens brinker risikere at
blive påvirket, ligesom der kan ske mindre spild af jord og miljøfarlige stoffer til søen.
Konsekvensen vurderes dog at være begrænset, da der vil blive taget passende forholds-
regler.
Anlægsarbejdet vurderes derfor ikke at forringe den nuværende tilstand af de målsatte
vandløb og søer eller hindre senere målopfyldelse.
9.8.3 Påvirkninger i driftsfasen
Når motorvejen er taget i brug, vil udledning af vejvand fra regnvandsbassiner kunne
påvirke vandføringen i vandløbene, ligesom udledning af miljøfarlige stoffer kan på-
virke vandkvaliteten i de målsatte vandløb. Der vil ikke ske udledning af vejvand til de
fire målsatte søer.
Regnvandsbassinerne dimensioneres så store, at mængden af det vand, der udledes, vil
udgøre en begrænset del af vandføringen i vandløbene. Afløbet fra bassinerne reguleres
med en drosselledning. Det sikrer, at vandet fra bassinerne udledes med en forsinkelse,
der svarer til den naturlige afstrømning og derved ikke medfører erosion eller anden fy-
sisk påvirkning af vandløbene.
Regnvandsbassinerne dimensioneres i henhold til den bedst anvendelige teknologi
(BAT), så indholdet af metaller og andre miljøfarlige stoffer fra vejen og trafikken renses
så meget, at vejvandet, efter umiddelbar fortynding i udløbet til vandløbene, ikke påvirker
vandkvaliteten i vandløbene.
Det er nødvendigt at reducere den eksisterende tilledning af kobber og zink til de mål-
satte vandløb for at modvirke tilførslen af de pågældende stoffer gennem udledning af
vejvand. Der skal derfor erhverves yderligere ca. 62 ha landbrugsareal, der omlægges til
varig natur, hvilket vil opveje den mængde kobber og zink, der vil blive udledt via vej-
vandet fra motorvejen.
67
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Samlet set vurderes udledningen af vand fra regnvandsbassinerne ikke at forringe til-
standen i de målsatte vandløb og søer eller forhindre senere målopfyldelse.
Alle regnvandsbassiner vil være forsynet med en lukkemekanisme ved udløbet, hvorved
det bliver muligt at opsamle eventuelle spildstoffer og miljøfarlige stoffer i tilfælde af
uheld eller spild på motorvejen inden udløb til vandløb og søer.
Konsekvensen af udledning af vejvand til målsatte vandløb og søer vurderes derfor at
være begrænset. Anlægsprojektet vurderes ikke at forringe den nuværende tilstand af de
målsatte vandløb og søer eller hindre senere målopfyldelse.
9.8.4 Afværgeforanstaltninger
Der etableres regnvandsbassinerne tidligt i anlægsperioden, og hvor det ikke er muligt,
etableres midlertidige bassiner til fældning af materialer og beskyttelse af vandområderne
under den følsomme periode, hvor overjorden er blottet og udsat for erosion.
Samtlige regnvandsbassiner etableres med tæt bund for at sikre, at der ikke sker nedsiv-
ning til grundvandet. Regnvandsbassiner inden for Drastrup og Lindholm indvindings-
områder etableres med dobbelt bentonitmembran efter aftale med Aalborg Kommune.
Vandløb omlægges, hvor det er nødvendigt for anlægsprojektets gennemførelse. Vandlø-
bene sikres herved kontinuerte forløb med fri passage for fauna og stabile brinker op- og
nedstrøms. Forlægning af vandløbene skal ske på en måde, som sikrer et naturligt og
fysisk varieret vandløb. Omlægningerne afklares i detailprojekteringsfasen i samarbejde
med Aalborg Kommune, der er vandløbsmyndighed.
I forbindelse med midlertidige grundvandssænkninger skal vandet i videst muligt omfang
nedsives. Hvis nedsivning ikke er muligt, skal udledning til recipient planlægges og ud-
føres, så recipienten ikke påvirkes.
Ved udledning af det oppumpede grundvand skal der indhentes en udledningstilladelse
hos Aalborg Kommune, og der skal foretages en analyse af grundvandets kvalitet for at
sikre, at gældende miljøkvalitetskrav for udledning af grundvand til recipienter kan over-
holdes, og opnåelse af miljømålene ikke forhindres for målsatte vandområder.
I anlægsperioden kan anlægsarbejdet påvirke målsatte vandområder ved, at der sker ero-
sion af blotlagt jord og efterfølgende udvaskning af finkornet materiale til dræn, grøfter,
vandløb og søer. Arbejdspladser og midlertidige oplag af jord skal derfor placeres og
indrettes, så der ikke sker erosion af blotlagt jord og efterfølgende udvaskning af finkornet
68
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
materiale til dræn, grøfter, vandløb, søer og kystvande. Entreprenøren skal udarbejde og
følge en beredskabsplan, eksempelvis i tilfælde af spildhændelse mv.
For at sikre at udledning af vejvand ikke medfører en yderligere belastning af de målsatte
vandløb med kobber, zink og evt. andre miljøfarlige stoffer, er det nødvendigt at erhverve
yderligere ca. 62 ha landbrugsareal, som omlægges til varig natur.
9.9 Marin vandkvalitet
9.9.1 Eksisterende forhold
Ved Limfjorden krydser anlægsprojektet vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak i
Limfjorden, som er i ringe økologisk tilstand, samtidig med at vandområdet ikke vurderes
at være i god kemisk tilstand.
I Limfjorden omkring Egholm er den fremherskende strømretning østgående, og gennem-
strømningen med vand fra Nordsøen har stor betydning for Limfjordens saltbalance, næ-
ringssalt-balance og fjordens økologiske tilstand i øvrigt. Vandområdet er karakteriseret
ved høje koncentrationer af næringsstoffer i vandsøjlen og deraf følgende høje koncen-
trationer af planteplankton (fytoplankton). Mens dele af Limfjorden årligt rammes af ilt-
svind, som kan være kraftigt i de indre dele af fjorden, så opstår der sjældent lagdeling af
vandsøjlen på målestationen tæt ved Egholm. I perioden 2015-2023 har der ikke været
målt iltsvind.
9.9.2 Påvirkninger i anlægsperioden
Anlægsprojektet inkluderer en permanent landindvinding i hovedløbet syd for Egholm og
en midlertidig etablering af byggegruber i Nørredybet. I anlægsperioden medfører det en
mindre reduktion af gennemstrømningsarealet både nord og syd om Egholm. Ændrin-
gerne i Limfjordens forløb får kun minimal betydning for vandhastighed og vandgennem-
strømning i Limfjorden og påvirker ikke salinitet, temperatur og lagdeling.
Gravearbejdet til lavbroens fundamenter udføres inden for spunsede gravekasser, så der
ikke sker spredning af sediment fra anlægsarbejdet i Nørredyb. Eventuel uddybning af en
rende til tørdok i Østhavnen udføres ligeledes inden for en spuns eller lignende til sikring
af, at der ikke sker sedimentspild fra gravearbejdet.
Udgravningen til sænketunnelen i fjordbunden giver anledning til opslæmning af sedi-
ment i vandfasen, som derefter vil blive transporteret med strømmen, indtil det aflejrer
sig på bunden af Limfjorden. Det påvirker tilgængeligheden af lys for planteplankton,
som kan føre til en reduktion i produktionen af organisk stof (primærproduktionen). Sam-
tidig kan frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra sedimentspildet påvirke
planteplanktonets vækst og biomasse.
69
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Sediment fra gravearbejdet kan spredes med strømmen alt efter strømretningen. Koncen-
trationerne af sediment i vandsøjlen vil være størst i nærområdet til gravearbejdet. Da det
er en projektforudsætning, at gravearbejdet foregår i vinterperioden (november til marts),
vurderes risikoen for opblomstring af planteplankton at være lav, da planktonets vækst
naturligt er lav om vinteren på grund af lysbegrænsning og lav vandtemperatur.
Anlægsarbejde i vinterperioden vil også mindske risikoen for iltsvind i forbindelse med
et eventuelt forbrug af ilt i vandsøjlen til omsætning af letomsættelige stoffer i sedimentet.
Det skyldes, at vandet i vintermånederne typisk er vel iltet på grund af lave vandtempe-
raturer og god opblanding af vandsøjlen.
Sedimentspildet til vandsøjlen vil medføre en forventet frigivelse af næringsstoffer på i
alt 10,1 tons kvælstof og 2,25 tons fosfor fordelt over de to vintre, hvor der graves.
Det er nødvendigt at erhverve i alt ca. 428 ha til gennemførsel af anlægsprojektet og nød-
vendige foranstaltninger, heraf ca. 62 ha landbrugsareal, som omlægges til varig natur.
Herudover skal erhverves ca. 92 ha til midlertidige arbejdsarealer. Erhvervelse af land-
brugsarealer i omdrift og omlægning af disse til varig natur, vil opveje den mængde kob-
ber og zink, der vil blive udledt via vejvandet fra motorvejen. Tilsvarende vil omlægnin-
gen af landbrugsarealer til varig natur medføre en permanent årlig reduktion i kvælstof-
tilførslen til Limfjorden på ca. 8,3 tons kvælstof pr. år, når motorvejen er anlagt. Frigi-
velsen af de 10,1 tons kvælstof ved gravearbejdet fordelt over to vintre, modvirkes således
af reduktion i kvælstofudledning fra det landbrugsareal, der tages ud af drift. Der henvises
til kapitel 6 i den supplerende miljøkonsekvensvurdering.
Selvom arealerne er erhvervet og taget ud af drift, inden gravearbejderne påbegyndes,
forventes det dog ikke, at der vil være kompenseret fuldt ud for frigivelse af kvælstof på
det tidspunkt, hvor gravearbejderne skal påbegyndes af hensyn til projektets fremdrift.
Det skyldes, at der først er tilstrækkelig reduktion i kvælstoftilførslen mellem et til fem
år efter, at et landbrugsareal er taget ud af drift. Der forventes derfor en kortere periode,
hvor tilstanden forringes. Anlægsmyndigheden vil indbringe sagen for Miljøstyrelsen,
der kan tillade udledning af kvælstof efter § 8, stk. 4, i bekendtgørelse om indsatspro-
grammer for vandområdedistrikter. Frigivelsen af kvælstof i forbindelse med gravear-
bejderne vil ikke give anledning til en varig ændret tilstand og vil ikke hindre opfyldelse
af det fastlagte miljømål for Limfjorden. Projektet medfører en permanent reduktion i
tilførslen af kvælstof til Limfjorden, og den midlertidige påvirkning vil være neutralise-
ret fuldt ud senere i planperioden.
Frigivelsen af fosfor i forbindelse med gravearbejdet vil ikke påvirke vandkvaliteten i
Limfjorden, idet det er kvælstof og ikke fosfor, der er begrænsende for produktionen af
planteplankton.
70
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Der er ikke påvist indhold af asbest i sedimentet, der skal opgraves.
I forbindelse med gravearbejderne spredes sedimentet, der aflejres og re-suspenderer i
Limfjorden. Hovedparten af de miljøfarlige stoffer i sedimentet findes i koncentrationer,
der er under miljøkvalitetskravene for sediment. De miljøfarlige stoffer bundet til sedi-
mentet i Limfjorden kan helt eller delvist blive frigivet til vandfasen ved gravearbejdet.
Uden for gravefeltet og dets umiddelbare nærhed vil koncentrationen af sediment være
så lav, at det beregningsmæssigt ikke indebærer en frigivelse af miljøfarlige stoffer til
vandfasen i koncentrationer, der i sig selv overstiger de generelle miljøkvalitetskrav.
Da der i nærheden af anlægsområdet udledes renset spildevand med et forhøjet indhold
af miljøfarlige stoffer fra Aalborg Renseanlæg Vest, kan det ikke udelukkes, at der ved
kumulation mellem det rensede spildevand og frigivelsen af miljøfarlige stoffer, som
følge af sedimentspild og spredning, vil kunne forekomme påviselige koncentrationer,
der er højere end de generelle miljøkvalitetskrav, i dele af farvandet syd og sydøst for
Egholm i måneder, hvor der graves.
Inden for gravefeltet og i det umiddelbare nærområde kan det ikke udelukkes, at der vil
kunne forekomme forhøjede koncentrationer af miljøfarlige stoffer, både som følge af
sedimentspildet isoleret set, men også ved kumulation med udledningen af renset spilde-
vand i med gravearbejde og perioder med vestgående strømretning i de måneder, hvor
der graves.
Det vurderes, at påvirkningen med miljøfarlige stoffer, som frigives til vandmiljøet som
følge af gravearbejdet til tunnelen, og det kumulative bidrag med renset spildevand vil
være lokalt afgrænset, og hurtigt vil blive kraftigt fortyndet som følge af strømhastighe-
derne i Limfjorden syd for Egholm. Det vurderes derfor på baggrund af beregninger af
sedimentspredning, at den kemiske tilstand i vandområde Nibe Bredning og Langerak i
sin helhed ikke vil påvirkes som følge af projektet.
Det vurderes på baggrund af beregningerne af sedimentspredning, at der ikke vil ske en
tilførsel af sediment og miljøfarlige stoffer som følge af gravearbejderne fra Limfjorden
(Vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak) til slutrecipienten Kattegat (Vandom-
råde 222 Nordlige Kattegat, Aalborg Bugt).
Da udledning af oppumpet grundvand fra grundvandssænkning kan føre til merudledning
af kvælstof og fosfor, som kan påvirke vandkvaliteten i Limfjorden, er det aftalt med
Aalborg Kommune, at oppumpet grundvand i videst muligt omfang bliver nedsivet på
omkringliggende arealer. Det vurderes derfor, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning
71
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
af Limfjorden med kvælstof og fosfor fra udledning af grundvand i Limfjorden, og at der
derfor ikke sker en væsentlig påvirkning af vandkvaliteten i Kattegat, Aalborg Bugt, som
slutrecipient.
Frigivelsen af næringsstoffer under anlægsarbejdet opvejes derudover af den permanente
reduktion i belastningen af Limfjorden fra de landbrugsarealer, der erhverves til anlægs-
projektet og dermed tages ud af drift. Når landbrugsarealer tages ud af drift, indebærer
det også en reduktion af tilførsel af især zink og kobber til vandområderne. Det betyder,
at den frigivelse af miljøfarlige stoffer, som gravearbejderne potentielt indebærer, delvist
kompenseres ved at omlægge landbrugsarealer til varig natur.
Samlet set vurderes konsekvensen af sedimentspild, frigivelse af næringsstoffer og mil-
jøfarlige stoffer til vandsøjlen at have en begrænset konsekvens for vandkvaliteten, da
gravearbejdet til etablering af sænketunnelen foregår fra november til marts.
Idet de generelle miljøkvalitetskrav vil kunne overholdes i Limfjorden uden for graveom-
rådet og i nærområdet syd for Egholm, vurderes det, at miljøkvalitetskravene også vil
kunne overholdes for Vandområde 222 Nordlige Kattegat, Aalborg Bugt, og dermed vur-
deres det, at projektet ikke vil indebære en påvirkning af tilstanden i Vandområde 222
Nordlige Kattegat, Aalborg Bugt og ikke vil hindre målopfyldelse.
Anlægsarbejdet vurderes derfor samlet set ikke at medføre en forringelse af tilstanden i
Limfjorden (vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak) eller Kattegat (vandområde
222 Nordlige Kattegat, Aalborg Bugt) eller forhindre senere målopfyldelse.
9.9.3 Påvirkninger i driftsfasen
Supplerende beregninger viser, at landindvindingen på Egholm og brofundamenterne i
Nørredyb ikke påvirker vandgennemstrømningen i Limfjorden.
I driftsfasen vil der ske udledning af miljøfarlige stoffer fra vejvand til Limfjorden.
Det vurderes, at koncentrationerne af miljøfarlige stoffer fra vejvand, der udledes til
fjorden via de store vandløb Østerå, Hasseris Å og Lindholm Å samt de mindre grøfter
samlet vil have en begrænset konsekvens på vandkvaliteten i Limfjorden.
Samtidigt vil erhvervelsen af landbrugsarealer til anlægsprojektet medføre en varig re-
duktion i den nuværende tilførsel af kvælstof til Limfjorden. Reduktionen i kvælstoftil-
førslen udgør 8,3 tons pr. år.
Der vil i driftsfasen ske en lille udledning af miljøfarlige stoffer med vejvand, især kobber
og zink. Omlægningen af landbrugsarealer til varig afgræsning eller natur vil reducere
72
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
den eksisterende tilførsel af zink og kobber, hvorved der kompenseres for tilførsel til
Limfjorden som følge af udledning af vejvand. Miljøkvalitetskravene vil dermed kunne
overholdes i Limfjorden, og udledning af vejvand vil således ikke medføre en forringelse
af tilstanden i Limfjorden eller hindre senere målopfyldelse.
Idet udledningen af vejvand vil kunne overholde miljøkvalitetskravene i Limfjorden, vur-
deres det, at der som følge af projektet ikke vil ske en påvirkning af den kemiske tilstand
i Vandområde 222 Nordlige Kattegat, Aalborg Bugt, og samtidig vurderes det, at projek-
tet ikke vil hindre målopfyldelse i Vandområde 222.
Der vil i driftsfasen ske en udledning af næringsstoffer med vejvand. Udledningen vil
blive kompenseret ved at omlægge landbrugsarealer til varig afgræsning eller natur, som
herved kompenserer for den ekstra tilførsel af næringsstoffer til Limfjorden. Det indebæ-
rer, at der ikke vil være øget udstrømning af næringsstoffer fra Limfjorden til Kattegat.
Det vurderes derfor, at projektet ikke vil indebære en væsentlig påvirkning af tilstanden i
Aalborg Bugt, og at anlægsprojektet ikke vil hindre målopfyldelse for Vandområde 222.
Samlet set vurderes driftsfasen derfor ikke at medføre en forringelse af tilstanden eller
forhindre senere målopfyldelse i Limfjorden (vandområde 235 Nibe Bredning og Lange-
rak) eller Kattegat (vandområde 222 Nordlige Kattegat, Aalborg Bugt).
9.9.4 Afværgeforanstaltninger
For at sikre vandkvaliteten i Limfjorden skal der gennemføres en række tiltag i forbin-
delse med anlægsarbejdet. Udgravning af rende til sænketunnelen skal foregå i perioden
fra november til marts. Tillige skal opfyldning af landindvindingen på sydsiden af Eg-
holm ske fra land, og efter at nyt kystdige er etableret. Etablering af kystdige og kystsik-
ring skal ske i vinterhalvåret. Desuden skal beton, materialer og hjælpestoffer, som an-
vendes på søterritoriet, have en dokumenteret kvalitet, der sikrer, at der ikke afgives
miljøfarlige stoffer til Limfjorden. Ved udgravning af rende til sænketunnel skal forure-
net sediment i gravefelt 5 afgrænses, f.eks. ved udførelse af geotekniske boringer og
supplerende kemiske analyser, og opgraves særskilt ved anvendelse af metoder, som in-
debærer et minimalt spild.
9.10 Marin bundflora og fytoplankton
9.10.1 Eksisterende forhold
Udbredelsen og dækningsgraden af blomsterplanter i Limfjorden omkring Egholm er un-
dersøgt ved dykning langs udvalgte transekter i 2010 og 2019 samt registreret i anlægs-
området i 2023.
Fra 2010 til 2019 ses en generel fremgang i dækningsgraden af ålegræs. Derudover er der
etableret mindre arealer af ålegræs langs strømrenden nordøst for Egholm og på lavt vand
73
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
nord for Egholm, hvor der tilsyneladende slet ikke fandtes ålegræs i 2010. Dækningsgra-
den og udbredelsen af ålegræs er højest på lave vanddybder på 0-3 meter langs fjordens
hovedløb syd for Egholm. Dybdegrænsen for ålegræs i undersøgelsesområdet er i 2019
steget til op mod 3 meter fra de ca. 2 meter, der blev registreret i 2010. Havgræsser findes
kun i området nord for Egholm på lave vanddybder.
9.10.2 Påvirkninger i anlægsperioden
Etablering af den 3. Limfjordsforbindelse vil medføre et tab af voksesteder for ålegræs
ved landindvindingen syd for Egholm.
I tunneltracéet og i området umiddelbart syd for landvindingen på Egholm vil der ske
aflejring af sediment på havbunden, som medfører et permanent tab af primært ålegræs
og flerårige makroalger.
Der kan forventes et varigt tab af områder med ålegræs på ca. 30 ha, hvilket vurderes at
medføre en væsentlig, men lokal, påvirkning af ålegræs og anden bundflora i nærområdet
for gravearbejdet til sænketunnelen.
For at øge gendannelsen af ålegræsset i området, gennemføres der efter anlægsarbejdet
en udplantning af ålegræs på ca. 60 ha i områderne syd for landindvinding på Egholm.
Dette vil sikre, at konsekvensen bliver begrænset.
Bundfloraen kan potentielt også blive påvirket af en forøget belastning af næringsstoffer
i vandet, da det kan lede til forøget algevækst, som skaber dårligere lysforhold ved bun-
den. Eftersom gravearbejdet udføres om vinteren, reduceres påvirkningen, da algernes
vækst er hæmmet som følge af lysmangel på den tid af året. Konsekvensen for bundflo-
raen vurderes derfor at være moderat.
Anlægsarbejdet ved lavbroen over Nørredyb og tørdok i Østhavnen medfører ikke tab af
ålegræs eller flerårige makroalger.
Anlægsarbejdet vurderes derfor ikke at forringe den nuværende tilstand for bundflora og
fytoplankton i Limfjorden (vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak) eller hindre
senere målopfyldelse.
9.10.3 Påvirkninger i driftsfasen
Den 3. Limfjordsforbindelse vil medføre en permanent inddragelse af fjordbund og
kystnære voksesteder for bundfloraen i forbindelse med landindvindingen syd for Eg-
holm.
74
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Ved udgravning til sænketunnelen bortgraves fjordbunden. Efter nedsænkning af tun-
nelelementerne vil der blive udlagt et ca. 1 meter tykt lag sten til beskyttelse af tunnelen
mod ankring og trawling mv. Stenlaget vil sandsynligvis blive voksested for makroal-
ger, der normalt er tilknyttet stenrev. Da tunnelen og beskyttelseslaget ligger under
fjordbundens nuværende niveau, vil området formentlig langsomt blive fyldt op med
materiale, der føres med strømmen. Bropillerne til lavbroerne over Nørredyb vil også
danne grobund for alger. Konsekvensen vurderes at være positiv ved såvel tunnelen og
lavbroerne.
Miljøfarlige stoffer fra vejvand, der udledes til fjorden via vandløb og mindre grøfter,
har som nævnt i punkt 9.9.3 om marin kvalitet en begrænset konsekvens på vandkvalite-
ten i Limfjorden. Samtidigt medfører erhvervelsen af landbrugsarealer til anlægsprojek-
tet en reduktion i den nuværende tilførsel af kvælstof til Limfjorden på 8,3 tons pr år.
Samlet vurderes konsekvensen af udledningen kvælstof og miljøfarlige stoffer via vej-
vandet at være ubetydelig for bundfauna og fytoplankton i Limfjorden.
Projektet vurderes derfor ikke at forringe den nuværende tilstand for bundflora og fy-
toplankton i Limfjorden (vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak) eller hindre se-
nere målopfyldelse.
9.11.4 Afværgeforanstaltninger
For at reducere påvirkningen på ålegræs og anden bundfauna i Limfjorden skal udgrav-
ning af rende til sænketunnelen foregå i perioden fra november til marts. Tillige skal op-
fyldning på sydsiden af Egholm ske fra land, og først efter at kystdiget og kystsikring er
etableret. Etablering af kystdige og kystsikring skal ske i vinterhalvåret.
Forekomsten af ålegræs syd for Egholm på de ca. 30 ha, der går tabt som følge af land-
indvinding på Egholm og sedimentaflejringer fra gravearbejdet til tunnelen, skal retab-
leres ved udplantning af ålegræs på et areal svarende til 1:2 (60 ha) efter afslutning af
gravearbejdet. Der skal foretages opmåling og dykkerinspektion før og efter anlægsar-
bejdet, og der skal foretages genudplantning til sikring af varig bestand.
9.11 Marin bundfauna
9.11.1 Eksisterende forhold
Omkring Egholm findes en arts- og individrig bestand af dyr, der lever på fjordbunden i
forhold til Limfjorden generelt, hvilket skyldes de lokale strømforhold og god opblanding
af vandmasserne. Der er dog ikke observeret biogene rev opbygget af blåmuslinger i un-
dersøgelsesområdet.
Bunddyrene omkring Egholm er undersøgt i både 2010 og 2019 og består bl.a. af en række
typiske arter, der lever nedgravet, og som er knyttet til den finkornede sand og siltbund.
75
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Desuden blev dækningsgraden for blåmuslinger undersøgt i 2019. Da der i undersøgel-
sesområdet kun findes meget få sten, udgør de ikke reelle levesteder for blåmuslinger,
som kun findes i mindre pletter og fortrinsvist langs hovedløbet.
For de øvrige arter af bunddyr er de laveste arts- og individantal typisk fundet på lavere
vanddybde uden kraftig strøm. Særligt dyndsnegle og slikkrebs er fundet i højt antal. Ar-
ter som sandmuslingen Mya arenaria og børsteormen Caulleriella sp. er fundet på næsten
alle stationer i både 2010 og 2019.
9.11.2 Påvirkninger i anlægsperioden
Etablering af den 3. Limfjordsforbindelse medfører et midlertidigt tab af levesteder, når
fjordbunden graves op. Bestanden af bunddyr vurderes dog at være genetableret inden for
et til tre år efter anlægsaktiviteternes ophør, da der er tale om en sandbund og blødbund
med dynamiske bundforhold. De arealer, der inddrages, er meget små i forhold det sam-
lede areal af levesteder i undersøgelsesområdet, og den samlede konsekvens vurderes
derfor at være ubetydelig.
Ved spild fra gravning i fjordbunden, kan et øget indhold af fine sedimentpartikler særligt
påvirke bunddyr, der filtrerer fødepartikler. Det vil især være i forbindelse med opgrav-
ning til tunnelen, at bunddyr kan blive påvirket. Da bunddyrene er tilpasset perioder med
forhøjet sedimentkoncentration, vurderes den samlede konsekvens for bundfaunaen at
være ubetydelig.
Bunddyrene kan også blive begravet af sediment, der spildes og spredes under gravear-
bejdet til tunnelen. Det vurderes, at et areal omkring graveområdet på ca. 30 ha vil blive
væsentligt påvirket af direkte aflejring af sediment i lagtykkelser på over fem cm på hav-
bunden. Blåmuslingen er den art i området, der er mest sårbar. Da dækningsgraden af
blåmuslinger er relativt lav i nærområdet, vurderes bestanden af blåmuslinger dog kun at
blive påvirket i ubetydelig grad. Den øvrige bundfauna i området omkring tunnelen er
tilpasset et dynamisk miljø og vil genindvandre fra naboområder inden for et til tre år.
Den samlede konsekvens for bundfaunaen som følge af aflejring af sediment på fjordbun-
den vurderes derfor at være ubetydelig.
Påvirkningen som følge af frigivelse af miljøfarlige stoffer fra det opgravede sediment
vurderes at være ubetydelig, da frigivelsen ikke medfører koncentrationer i vandfasen
over miljøkvalitetskravet uden for graveområdet.
Anlægsarbejdet vurderes derfor ikke at påvirke den nuværende gode tilstand for bund-
fauna i Limfjorden (vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak), og miljømålet om god
tilstand vil kunne opretholdes.
76
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
9.11.3 Påvirkninger i driftsfasen
Den 3. Limfjordsforbindelse vil medføre en permanent inddragelse af fjordbund og kyst-
nære levesteder for bunddyr. Inddragelse til landindvinding på sydsiden af Egholm på-
virker kun mindre områder med lav dækningsgrad af blåmuslinger, og i Nørredyb inddra-
ges kun mindre arealer til bropiller. Den samlede konsekvens ved tab af habitat for bund-
fauna vurderes derfor at være ubetydelig.
Over tunnelen og omkring bropillerne placeres et beskyttende sten- og betonlag, der vil
blive levested for fastsiddende bunddyr, der normalt er tilknyttet stenrev, eksempelvis
søanemoner og dyriske svampe. Derudover vil stenene kunne koloniseres af blåmuslinger
og makroalger.
Da tunnelens beskyttelseslag ligger under fjordbundens nuværende niveau, vil den lang-
somt fyldes op med materiale, der føres med strømmen. Baseret på erfaringer fra andre
projekter kan man forvente, at bropillerne især vil blive begroet med blåmuslinger. Kon-
sekvensen vurderes at være positiv.
Projektet vurderes derfor ikke at påvirke den nuværende gode tilstand for bundfauna i
Limfjorden (vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak), og miljømålet om god til-
stand vil kunne opretholdes.
9.12 Fisk
9.12.1 Eksisterende forhold
I Limfjorden forekommer fiskearter, der er tilknyttet både salt- og brakvand, og hvis fo-
rekomst er kortlagt i flere undersøgelser af fiskefaunaen i Limfjorden. Vurderingen er
foretaget på et udvalg af arter, der er fundet i Limfjordens østlige del igennem de sidste
20 år fordelt på kommercielle arter (f.eks. sild og torsk), ikke-kommercielle arter (f.eks.
havørred og hornfisk) og lavtvandsarter (f.eks. kutlinger, ulk og ålekvabbe).
De udvalgte arter skal ses som indikatorarter for den øvrige fiskefauna, idet der er ud-
valgte arter, der repræsenterer fisk med en levevis og biologi, der er typisk for Limfjor-
dens fiskearter.
Flere fiskearter vandrer forbi Egholm i forbindelse med gydevandring eller sæsonbeto-
net vandring. Det gælder bl.a. forårsgydende sild, stavsild, hornfisk, stenbider og ørred.
Forårsgydende sild vandrer ind i fjorden fra Kattegat og forbi Aalborg for at gyde i Nibe
og Gjøl Bredninger i februar-maj. Stavsild gyder muligvis i Ryå i maj-juni. I samme
måneder gyder hornfisk i ålegræs-bælterne. I februar – maj trækker stenbider forbi Aal-
borg for at gyde i vegetationsbæltet i blandt andet Nibe og Gjøl Bredninger.
77
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Der findes en stor bestand af havørred i Limfjorden, som især skyldes de mange udsæt-
ninger af fisk i vandløbene. Om efteråret vandrer kønsmodne ørreder fra Kattegat gen-
nem Limfjorden forbi Aalborg til gydepladserne i vandløbene vest herfor, herunder
Ryå, Halkær Å, Hasseris Å og Binderup Å. Desuden vandrer både flod- og havlampret
fra Kattegat ind i Limfjorden og gyder i Halkær Å fra marts til december med hovedop-
gang i april-maj måned.
Der forekommer to truede (Rødlistede) fiskearter, tyklæbet multe og ål, i nærheden den
3. Limfjordsforbindelse.
9.12.2 Påvirkninger i anlægsperioden
Den 3. Limfjordsforbindelse medfører et midlertidigt tab af fjordbund. Der er imidlertid
ikke fundet vigtige gydeområder for kommercielle fiskearter i området omkring Eg-
holm, og de påvirkede områder er levested for almindelige fiskearter, der vil kunne gen-
indvandre, når fjordbunden er retableret. Den samlede konsekvens vurderes at være mo-
derat, da områderne er relativt små ift. det samlede areal af levesteder for lavvandsfisk i
undersøgelsesområdet.
Udgravningen til tunnelen medfører et sedimentspild, der kan lede til undvigeadfærd og
barriere-effekter hos de mest følsomme fiskearter. Sedimentfanerne indeholder lokalt så
høje koncentrationer, at især sild forventes at undgå de påvirkede områder. Konsekven-
sen vurderes at være moderat, da gravearbejdet er begrænset til to vintersæsoner og der-
for ikke påvirker alle gydeårgange af sild.
Stavsild, torsk, havørred, hornfisk og tyklæbet multe er mindre sårbare overfor mæng-
den af sediment i vandet. Gravearbejdet ligger i vinterperioden udenfor vandringstider
hos stavsild, hornfisk og tyklæbet multe. Havørrederne vil i vinterperioden også i stort
omfang være vandret op i vandløbene. Konsekvensen for de fisk vurderes dermed at
være begrænset.
Støj i forbindelse med nedramning af spuns og pæle kan potentielt påvirke fisk negativt
i form af enten permanent eller midlertidigt høretab eller ændret adfærd. Der er som
worst-case vurderet på støjniveauer fra nedramning, mens størstedelen af den planlagte
spunsning ved anlægsarbejdet sker ved nedvibrering, der støjer væsentligt mindre. Stø-
jen vurderes ikke at være kraftig nok til, at der skabes en barriere på tværs af fjorden.
Der nedbringes ikke spuns eller pæle på både nord- og sydsiden af Egholm samtidig, så
der altid er en åben vandringsvej for fiskene. Konsekvensen af undervandsstøj vurderes
på den baggrund at være begrænset.
78
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
9.12.3 Påvirkninger i driftsfasen
Den 3. Limfjordsforbindelse vil medføre en permanent inddragelse af kystnær fjord-
bund, hvor der lever fiskearter som kutling og ulk m.fl. Der er tale om en permanent på-
virkning i nærområdet, men kun på mindre arealer. Den overordnede konsekvens ved
tab af levesteder for fiskene vurderes derfor at være begrænset.
Der placeres et beskyttende stenlag ovenpå tunnelen, som vil danne stenrevslignende le-
vesteder for bunddyr og makroalger. Da tunnelen og beskyttelseslaget ligger under
fjordbundens niveau, vil renden langsomt fyldes op med materiale, der føres med strøm-
men over en længere tidsperiode. Bropillerne i Nørredyb vil derimod have en permanent
karakter og skabe nye levesteder for alger og fastsiddende bunddyr. Konsekvensen vur-
deres at være positiv, da der skabes nye levesteder for fisk.
9.13 Marine pattedyr
9.13.1 Eksisterende forhold
I Limfjorden forekommer spættet sæl og marsvin. Den nærmeste koloni og yngleplads
for spættet sæl ligger mere end 14 km fra den 3. Limfjordforbindelse. Sælerne søger i
perioder ud i Kattegat for at jage. Marsvin er kun observeret sporadisk omkring Egholm,
og ses i Limfjorden hovedsageligt i Nissum Bredning og Langerak, hvor der forekommer
marsvin fra henholdsvis Nordsøen og Bælthavet. Området omkring Egholm vurderes ikke
at være vigtigt for marsvin, hverken som levested eller vandringsrute.
9.13.2 Påvirkninger i anlægsperioden
Marine pattedyr kan potentielt blive fortrængt fra et område som følge af undervands-
støj og tilstedeværelsen af anlægsmaskiner og fartøjer. I praksis vil marsvin og sæler
hurtigt bevæge sig væk fra støjkilder. Sandsynligheden for at dyrene vil opholde sig tæt
på støjende anlægsarbejde og få midlertidigt eller permanent høretab er derfor meget
lille, hvorfor der ikke vurderes at være behov for afværgetiltag. Støjniveauerne er høje
nok til, at sæler og marsvin vil undvige støj fra nedramning af spuns og pæle i 750 til
950 meters afstand. For marsvin kan der opstå korte perioder under anlægsarbejdet,
hvor støjen er høj nok til at skabe en barriere på tværs af Limfjorden syd for Egholm el-
ler i Nørredyb, som vil afholde dyrene fra at svømme forbi øen. Arbejdet vil dog ikke
foregå samtidig på nord- og sydsiden af Egholm, hvilket betyder, at der altid vil være en
åben passage for marsvin og sæler mod Kattegat og længere ind i Limfjorden.
Sælkolonien ligger langt uden for den afstand, hvor sælerne kan blive påvirket. Der kan
dog forekomme enkelte sæler, der er på jagt efter føde, og som kan blive skræmt væk fra
de nærmeste områder omkring anlægsarbejdet, mens der nedrammes spuns og pæle. På
baggrund af ovenstående vurderes konsekvensen af undervandsstøj i anlægsperioden at
være begrænset.
79
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Forstyrrelser fra skibe og pramme vil forekomme i perioder, da der skal transporteres
sænketunnelelementer fra tørdokken og transporteres opgravet sediment til Aalborg
Fjordudvalgs sedimentdepot i Rærup, ligesom der vil være fartøjer til stede i Nørredyb,
mens lavbroerne bygges. Da området kun har lille betydning for marsvin, og da afstan-
den til nærmeste koloni med spættet sæl er mere end 14 km, vurderes konsekvensen af
forstyrrelse over vand dog at være begrænset for begge arter.
Marsvin er optaget på habitatdirektivets bilag IV, og arten er derfor underlagt en særlig
beskyttelse, som indebærer, at man ikke med fortsæt må forstyrre dyrene, hvis det kan
skade arten eller bestanden, ligesom deres yngle- og rasteområder ikke må forstyrres.
Området omkring Egholm er ikke raste- eller yngleområde for marsvin, ligesom det vur-
deres at have mindre betydning som fødesøgningsområde for marsvin, da de kun fore-
kommer sjældent. Bestanden af marsvin vil derfor ikke blive påvirkes.
9.13.3 Påvirkninger i driftsfasen
Der vurderes ikke at være påvirkninger af marine pattedyr i driftsfasen for den 3. Lim-
fjordsforbindelse, da dyrene erfaringsmæssigt ikke forstyrres af trafik. Der er heller ikke
data, der peger på, at en bro vil udgøre en barriere for de marine pattedyr. Konsekvensen
for dyrene er derfor ubetydelig.
9.13.4 Afværgeforanstaltninger
Der er forudsat, at spuns og pæle nedvibreres. Hvis det undtagelsesvis bliver nødvendigt
i stedet at nedramme spuns og pæle, vil det som standard ske ved en ”ramp-up” eller
”soft-start”, hvilket betyder, at energien langsomt bringes til fuld styrke. Det maksimale
støjniveau, som vurderingen af en påvirkning af ramning er baseret på, vil derfor først
opnås et stykke tid efter, at arbejdet er påbegyndt. Marine pattedyr har således tid til at
søge væk fra støjkilden, før der rammes med fuld styrke.
For at reducere udbredelsen af undervandsstøj udlægges der boblegardiner rundt om ram-
mefartøjet.
Nedvibreringen af pælene i Nørredyb vil blive koordineret med anlægsarbejdet omkring
tunnelen, så der ikke gennemføres støjende anlægsarbejde samtidigt på begge sider af
Egholm.
9.14 Fugle
9.14.1 Eksisterende forhold
I områderne langs den 3. Limfjordsforbindelse forekommer der, udover mere almindelige
fuglearter, flere truede arter, der er rødlistevurderet. Nogle af arterne yngler forskellige
steder i undersøgelseskorridoren, mens andre optræder som regelmæssigt tilbagevende
trækfugle, herunder især de mange vandfugle, som kan overvintre og udnytte såvel dele
80
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
af Limfjorden som tilstødende områder på land til at raste og søge føde. En række af
fuglearterne, der forekommer i eller nær de undersøgte områder omkring motorvejen, er
omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og bilag 2.
9.14.2 Påvirkninger i anlægsperioden
I anlægsperioden kan der ske en fortrængning af fugle, dels som følge af arealinddragelser
ved anlæg af motorvej, sænketunnel og lavbro, og dels som følge af forstyrrelser i forbin-
delse med anlægsarbejdet, som støj og visuel forstyrrelse.
Desuden kan der ske en ændring af fuglenes fødegrundlag (tab eller forringelse af fødes-
øgningsområder) i forbindelse med spredning af sediment til fødesøgningsområder fra
graveaktiviteter i fjorden.
Med hensyn til fortrængning af fugle vurderes det samlet set, at anlægsarbejdet vil med-
føre moderate til væsentlige konsekvenser på de strækninger, hvor der forekommer yng-
lende, rødlistede fugle og regelmæssigt tilbagevendende arter af trækfugle, der raster eller
fouragerer i stort antal i vinterhalvåret.
Det gælder først og fremmest strækningen gennem Hasseris Enge, de kystnære dele syd
og nord for Limfjorden, på Egholm og i Limfjorden omkring Egholm, hvor der vil være
langvarige påvirkninger fra anlægsarbejdet. Konsekvenserne afhænger af de enkelte arter,
idet det forventes, at visse fugle kan vænne sig til anlægsarbejdet og derfor opholde sig
tættere på. Navnlig ynglefugle som vadefugle, eksempelvis klyde, må dog forventes helt
at forsvinde fra anlægsområdet.
På øvrige strækninger syd og nord for Limfjorden er konsekvenserne begrænsede som
følge af, at forekomsten af fugle er præget af mere almindelige arter.
Påvirkning fra sedimentspild kan forringe fuglenes fødegrundlag. Sedimentspild kan også
forringe mulighederne for at søge føde, fordi høje koncentrationer af sediment i vandet
medfører nedsat sigtbarhed. Det betyder, at fugle, som æder ålegræs og andre vandplan-
ter, fisk, bunddyr mv., potentielt kan få vanskeligere ved at finde føde eller skal søge til
andre lokaliteter. Størstedelen af fuglene i området ved motorvejen forekommer i vinter-
halvåret, hvor der gennemføres gravearbejde til tunnelen. Gravearbejdet gennemføres
over to vintersæsoner. Mange af de forekommende vandfugle er altovervejende plante-
ædende og i nogen grad tilpasset en vis naturlig suspension af materiale i vandfasen som
følge af tidevand samt strøm- og vindforhold. Derfor forventes konsekvensen af sedi-
mentspild at være moderat, hvilket skal ses i sammenhæng med det store antal fugle, der
forekommer i området.
81
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Der vil ske påvirkning af fuglenes fødegrundlag fra sedimentation med direkte tab af fou-
rageringsområder, idet der sker en reduktion af ålegræsområder og anden vegetation. De
fugle, der udnytter ålegræs og andre vandplanter samt smådyr såsom snegle og krebsdyr,
der lever i vegetationen, vil ikke kunne fouragere i et påvirket område lokalt omkring
tunnelen og forventes derfor at blive fortrængt til andre lokaliteter i Limfjorden Påvirk-
ningen af ålegræs og den tilknyttede bundfauna vil være længerevarende, fordi gendan-
nelse af ålegræs og kolonialisering af bundfauna, dels vil være afhængigt af lysforhold
og næringsstofbelastningen, dels substratets stabilitet i nærområdet. Naturlig gendannelse
vil kunne vare en længere årrække, over fem år, og på grund af vandområdets aktuelle
økologiske tilstand, vurderes, at det er nødvendigt at udplante ålegræs i de påvirkede om-
råder, for at sikre en retablering inden for tre til fire år efter gravningens ophør. Påvirk-
ningen i form af tab af fourageringsområde for fuglene er begrænset til at være lokalt
omkring tunnelen. Derfor vurderes konsekvensen for fuglene at være begrænset.
9.14.3 Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen kan der ske fortrængning af fugle som følge af trafikkens støj og visuelle
forstyrrelse. Derudover vil lavbroerne over Nørredyb kunne udgøre en barriereeffekt for
fugle og risiko for kollision med broerne.
De ynglende rødlistede fugle og regelmæssigt tilbagevendende arter af trækfugle, der ra-
ster eller søger føde i området, forventes at søge til andre egnede lokaliteter som følge af
forstyrrelsen fra motorvejen. Derfor vil motorvejens konsekvenser i driftsfasen over Eg-
holm være moderat til væsentlig.
På øvrige strækninger på land vurderes det, at fuglene allerede i anlægsperioden er påvir-
ket eller fortrængt. Det betyder, at konsekvensen vurderes at være ubetydelig til begræn-
set, fordi der her er tale om mere almindelige arter.
Hvor der er etableret tunnel ved Egholm Hage, vil der i driftsfasen kun være begrænset
konsekvens for fuglene, da de forventes at vende tilbage til området. Det vurderes, at
fuglene igen vil kunne udnytte området til rast og fouragering, afhængigt af endelig ud-
formning og udvikling af bundforholdene.
Lavbroerne over Nørredyb vurderes ikke at have konsekvenser for rastende og fourage-
rende vandfugle, idet fuglene erfaringsmæssigt kan vænne sig til broernes fysiske tilste-
deværelse og den trafik, der finder sted på den. Vandfuglene vil derfor ikke visuelt rea-
gere på trafikken på broerne og opfatter ikke forstyrrelsen og støjen herfra som en trus-
sel.
Med hensyn til broernes barrierevirkning og risiko for kollision vurderes det, at konse-
kvensen vil være ubetydelig, hvilket hænger sammen med broernes udformning, som er
82
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
uden skråstag og visuelt fremstår ret massiv. Fuglene har mulighed for at svømme under
broerne, og synligheden af broerne betyder, at fuglene bedre kan navigere i forhold til
broerne og flyve over.
Den generelle kollisionsrisiko med broerne vurderes at være lav for fuglene, da langt de
fleste fugle i området kan undvige broerne. Det er sandsynligt, at der kan forekomme
enkelte kollisioner, især for knopsvane, som manøvrerer dårligt på grund af sin stør-
relse, og evt. blishøne, der er en dårlig flyver, men ikke i et omfang, der vil påvirke be-
standene. Desuden vurderes fuglene i nogen grad at vænne sig til forholdene. Risiko for
kollision vurderes derfor ubetydelig.
Som følge af gravearbejdet, så vurderes udbredelsen af ålegræs og anden vegetation i
nærområdet omkring tunnelen at være reduceret langt ind i driftsfasen. Fugle, der udnyt-
ter ålegræs og andre vandplanter samt smådyr såsom snegle og krebsdyr, der lever i ve-
getationen, kan ikke fouragere i dette område. Derudover vil der ske en ændring af mu-
ligt fødegrundlag lokalt efter anlæg af sænketunnelen, som bliver tildækket med et tykt
lag sten til beskyttelse. Her kan med tiden etableres makroalger, der normalt er tilknyttet
stenrev og eksempelvis blåmuslinger og snegle. Tilsvarende udvikling vurderes at ske
på bropillerne til lavbroen over Nørredyb. Denne udvikling er ikke til gavn for flertallet
af de fuglearter, som forekommer i området, men vil kunne være fødegrundlag for arter
som hvinand og troldand, der er observeret i mindre antal. Konsekvensen af det æn-
drede fødegrundlag vurderes for flertallet af fugle derfor at være begrænset, idet det er
muligt at finde andre egnede fourageringsområder i Limfjorden. For enkelte arter vil
ændringen af substrat og bund over tunnelen have en positiv konsekvens.
9.14.4 Afværgeforanstaltninger
Der skal tages hensyn til ynglende isfugl i Østerå ved krydsningen af E45, jf. kapitel 11 i
den supplerende miljøkonsekvensrapport, og derfor igangsættes anlægsaktiviteter først
efter yngleperioden i april–september.
Der bliver etableret strandenge som erstatning for de strandenge, der inddrages langs
Limfjordens kyster som følge af anlægsprojektet. Strandengene etableres i landindvin-
dingen syd for Egholm. Her vil der på grund af tunnelen være bedst mulighed for, at
lokale vadefugle kan genetablere sig og at fremme muligheder for fødesøgning for ek-
sempelvis pibeand og gæs.
9.15 Natura 2000-konsekvensvurdering
9.15.1 Eksisterende forhold
Limfjorden rummer en række Natura 2000-områder, som projektet potentielt kan på-
virke gennem bl.a. sedimentspredning, undervandsstøj og ændringer i strømforhold.
83
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Selve linjeføringen for 3. Limfjordsforbindelsen forløber ikke gennem Natura 2000-om-
råder. Nærmeste Natura 2000-område ligger i en afstand af ca. 900 meter fra projektom-
rådet og består af området N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, og dette
område kan potentielt påvirkes af projektet.
Indledningsvist er der gennemført en væsentlighedsvurdering af projektets påvirkning af
alle Natura 2000-områder i Limfjorden. Det er her vurderet, at det udelukkende er N15
Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, som kan blive påvirket væsentligt af
projektet, og at det er nødvendigt med afværgeforanstaltninger for at undgå skadevirk-
ning. Det udelukkes, at øvrige Natura 2000-områder kan blive påvirket væsentligt af
projektet.
Natura 2000-område N15 er udpeget for at beskytte de store, sammenhængende strand-
engsarealer, kyst- og havnaturtyper samt de tilknyttede yngle- og trækfugle. Derudover
er området udpeget for de store sammenhængende stilkegekrat og sure overdrev, samt
den sjældne naturtype indlandssalteng.
9.15.2 Mulige påvirkninger af N15 i anlægsperioden og driftsfasen
Projektet kan påvirke Natura 2000-områdets arter og naturtyper på flere måder i anlægs-
og driftsfasen.
Marin natur og marine arter kan blive påvirket både i anlægsperioden og i driftsfasen. I
anlægsperioden kan påvirkningen ske ved fysiske forstyrrelser i forbindelse med støj og
undervandsstøj og forstyrrelse over vand, frigivelse og spredning af sedimenter i vand-
søjlen, sedimentation og resuspension, frigivelse af forurenende stoffer i vandsøjlen,
ændringer i vandgennemstrømning samt afledte og kumulative effekter af førnævnte. I
driftsfasen kan påvirkning af marin natur og marine ske ved, at der sker ændringer i
vandgennemstrømning.
Det er dog en grundlæggende projektforudsætning, at det gennem anlægsmetode og de-
sign af bropiller og sænketunnel sikres, at den nuværende samlede vandgennemstrømning
nord og syd for Egholm opretholdes.
Terrestrisk natur, arter og fugle kan på tilsvarende måde påvirkes i både anlægsperioden
og driftsfasen. I anlægsperioden kan påvirkningen bestå i fysiske forstyrrelser fra an-
lægsmaskiner, sejlads og trafik samt støj over land og vand, påvirkning af fødegrundlag
fra frigivelse af sediment i vandsøjlen og sedimentation, samt barriere i landskabet. I
driftsfasen kan påvirkningen bestå i fysiske forstyrrelser fra anlægsmaskiner, sejlads og
trafik samt støj over land og vand, barriere i landskabet, kollision og trafikdrab samt
emission til luft.
84
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Konsekvensvurderingen er foretaget for marine naturtyper, terrestriske naturtyper, fugle
og øvrige arter.
9.15.2.1 Marine naturtyper
9.15.2.1.1 Påvirkninger i anlægsperioden
Natura 2000-område N15 rummer marine naturtyper i form af sandbanke, vadeflade,
bugt, rev og lagune. Af disse kan de fire førstnævnte påvirkes af projektet, mens lagune
ikke kan påvirkes, da lagunen ligger 12 km vest for graveområdet og uden for det bereg-
nede påvirkningsfelt i den østlige del af N15.
Sediment, der frigives til Limfjorden som følge af gravearbejdet, kan strømme til natur-
typerne og påvirke disse og dermed også de arter, der er tilknyttet naturtyperne. Sediment
kan dels påvirke ved at reducere sigtedybden, ved fysisk aflejring på havbunden og ved
at frigive og tilføre eventuelle forurenende stoffer.
Vurderinger af påvirkningerne af de marine naturtyper er baseret på modelsimuleringer,
som er udført med dels en hydraulisk model, hvor sedimentspredning som følge af især
vind-, bølge- og strømforhold og tidevand beregnes ud fra spild til vandsøjlen ved ud-
gravning af renden til sænketunnelen, dels en økologisk model, hvor afledte effekter af
sedimentspredningen beregnes. Frigivelse af sediment kan påvirke planteplankton, bund-
flora og fauna samt medføre frigivelse af forurenende stoffer til vandområdet i og nær
N15. Der er desuden foretaget feltundersøgelser af områdets bundfauna forud for vurde-
ringen for at afklare bundfaunaens artssammensætning.
Af bundflora er ålegræs af særlig betydning, da det er tilknyttet de marine naturtyper, og
da en række fugle på udpegningsgrundlaget søger føde i områder med ålegræs. Ålegræs
er den bundflora, der er mest følsom over for sedimentpåvirkning, mens flerårige makro-
alger er mindre følsomme. Ålegræs er generelt i fremgang i Limfjorden. Bundfaunaens
følsomhed varierer, bl.a. afhængig af arternes evne til at bevæge sig ud af det aflejrede
sediment. Knopsvane, kortnæbbet gås, lysbuget knortegås, pibeand og pibesvane er arter
på udpegningsgrundlaget, der fouragerer i arealer med ålegræs. Sedimentaflejring kan
potentielt påvirke fotosyntesen, dvs. planternes vækst, biomassen og iltforholdene i Lim-
fjorden og i N15, og dermed både de marine naturtyper og de tilknyttede arter.
De marine naturtyper sandbanke, vadeflade og bugt er ikke direkte fysisk sårbare overfor
sediment i vandsøjlen, men deres bevaringsstatus kan potentielt påvirkes, hvis den flora
og fauna, der er tilknyttet naturtyperne ændres. Undersøgelser af påvirkningen ved reduk-
tion i sigtbarheden i Limfjorden viser en lav reduktion i sigtdybden i Natura 2000-områ-
det, idet reduktionen aftager væsentligt med afstanden fra gravearbejdet. Påvirkningen
som følge af ændret sigtdybde inden for N15 vurderes dermed ikke at være væsentlig.
Naturtypen rev er følsom i forhold til høje koncentrationer af sediment i vandsøjlen, men
85
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
resulterende sedimentkoncentrationer i dette område er lave og vil ikke påvirke naturty-
pen rev.
Aflejring af sediment vil være størst nær tunnelrenden, hvor gravearbejdet udføres. Inden
for Natura 2000-område N15 er aflejringstykkelserne under to cm pr. måned, hvilket ikke
vurderes at føre til en væsentlig påvirkning af ålegræs eller bundfauna og vil dermed ikke
udgøre en væsentlig påvirkning af naturtyperne sandbanke, vadeflader og bugt.
Naturtypen rev er ikke fundet ved de marine feltundersøgelser i 2019 i de berørte områ-
der. Naturtypen rev påvirkes ikke væsentligt, da der ikke sker betydende aflejring af se-
diment i området kortlagt som rev.
Frigivelse af forurenende stoffer til Limfjorden kan ske som følge af gravearbejdet, her-
under næringsstoffer, der påvirker planternes vækst. Væksten påvirkes også af de øvrige
forhold vedrørende sediment og ændringer i sigtdybde, og alle disse forhold indgår i den
økologiske model. Forskellen i væksten som følge af gravearbejdet er beregnet for ma-
kroalger, ålegræs, planteplankton og mikrobentiske alger. Her vil ålegræs have det største
væksttab, mens planteplantons vækst forøges. På grund af afstanden til graveområdet er
påvirkningen inden for N15 begrænset og ikke af væsentlig karakter. Eksempelvis er pro-
duktionstabet i N15 beregnet til at ligge på 0,4 pct. for ålegræs i de to år, hvor der fore-
kommer spild.
Ændringer i biomasse af ålegræs og flerårige makroalger er analyseret via modelbereg-
ninger. For naturtyperne sandbanke, vadeflade, bugt og rev kan det konstateres, at frigi-
velsen af næringsstoffer fra sedimentspild ikke vil have betydning for naturtypernes til-
stand og bevaringsstatus, idet de samlede akkumulerede reduktioner over hele graveperi-
oden, er meget små set i forhold til den samlede biomasse.
Idet produktion af etårige alger og phytoplankton øges i Natura 2000-området vil der ske
et større nedfald af døde alger til bunden, og dette vil potentielt kunne skabe iltsvind ved
mineralisering. Dette forhold er derfor også undersøgt ved modelleringen. Forskellen
over hele anlægsperioden vurderes at være ubetydelig, og det vurderes, at der ikke som
følge af gravearbejdet vil forekomme iltsvind og derfor heller ikke påvirkning af bund-
fauna som følge af iltsvind inden for Natura 2000-området.
9.15.2.1.2 Påvirkninger i driftsfasen
I projektets driftsfase kan der potentielt også ske påvirkning af N15 ved frigivelse af mil-
jøfarlige stoffer til vandmiljøet, eksempelvis i forbindelse med udledning af vejvand. Det
er gennem detaljerede beregninger på baggrund af prøvetagning af vand- og sediment-
prøver og efterfølgende analyser eftervist, at projektet ikke vil give anledning til fore-
86
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
komst af overskridelser af generelle miljøkvalitetskrav for miljøfarlige stoffer i det ma-
rine vandområde. Der vil derfor heller ikke forekomme ændret påvirkning af arter og
naturtyper i Natura 2000-område N15 i driftsfasen.
Gennem modelsimuleringer er det eftervist, at påvirkningerne ikke vil ændre bevarings-
status for de marine naturtyper, herunder rev, bugt, sandbanke og vadeflade i den østlige
del af N15, som ligger inden for påvirkningszonen omkring anlægsområdet. Det er desu-
den eftervist, at marin flora og fauna, som udgør fødegrundlag for flere arter på udpeg-
ningsgrundlaget, ikke påvirkes i en grad, som kan indebære, at arterne på udpegnings-
grundlaget påvirkes.
9.15.2.1.3 Afværgeforanstaltninger
I anlægsperioden skal gravearbejdet gennemføres i vinterhalvåret i perioden november-
marts, således at ålegræs ikke påvirkes i vækstsæsonen.
9.15.2.2 Terrestriske naturtyper
Udpegningsgrundlaget for N15 rummer en lang række naturtyper, som alle er blevet kort-
lagt over flere perioder. Af disse vurderes naturtyperne strandeng og egeblandskov po-
tentielt at kunne blive væsentligt påvirket af projektet.
Strandenge omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af havet, eksempelvis
ved vinterstorme, og derfor har en vegetation af salttålende græsser og urter. Strandeng
findes langs den nordlige og sydlige kyst af Limfjorden samt på Egholm og andre holme
i Limfjorden. Det er et kortlagt areal på 1.180 ha inden for Natura 2000-området.
Strandengene kan potentielt påvirkes som følge af sedimentation fra projektets anlægs-
fase samt som følge af tilførsel af kvælstof fra trafikken på motorvejen ved deposition i
projektets driftsfase.
Egeblandskov omfatter egeskove, hvor jordbunden er mere eller mindre rig, så egen tri-
ves, mens bl.a. bøg ofte mistrives, samtidig med at vandbevægelse m.v. ikke er tilstræk-
kelig til at give en rig forekomst af ask. I N15 er kortlagt ca. fire ha med egeblandskov,
hvoraf ca. 1,6 ha ligger på Egholm. Egeblandskov kan ligeledes påvirkes ved tilførsel af
kvælstof fra trafik på motorvejen i projektets driftsfase.
Den nærmeste strandeng, der indgår i udpegningsgrundlaget for N15, ligger ca. 1.000
meter fra motorvejen på Egholm, mens området med egeblandskov ligger ca. 1.700 meter
fra motorvejen.
9.15.2.2.1 Påvirkninger i anlægsperioden
I anlægsperioden kan aflejring af sediment fra gravearbejder til bro og tunnel potentielt
blive tilført strandengene. Resultaterne fra undersøgelserne viser, at der vil være en meget
87
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
begrænset aflejring af sediment ved kysterne, under 0,1 cm pr. måned, som følge af gra-
vearbejderne.
Naturtypen strandeng vil blive påvirket af den ekstra aflejring af sediment. Aflejringen er
dog så begrænset og kortvarig, at naturtypen strandeng, der dels er naturligt næringsrig
og dels har en høj tålegrænse i forhold til kvælstof, ikke vurderes at blive påvirket væ-
sentligt.
9.15.2.2.2 Påvirkninger i driftsfasen
Den ekstra kvælstofbelastning, som trafikken på vejen vil medføre i driftsfasen vurderes
ikke at overskride de nedre tålegrænser for hverken egeblandskov eller strandeng, heller
ikke når baggrundsdepositionen også tages i betragtning.
9.15.2.2.3 Afværgeforanstaltninger
Der forventes ingen væsentligt negative effekter på naturtyperne strandeng eller ege-
blandskov, og projektet vil ikke medføre skadevirkning eller hindre målopfyldelse for
naturtyperne. Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger.
9.15.2.3 Fugle
Fugle på Natura-2000 udpegningsgrundlaget kan potentielt påvirkes af fysisk forstyrrelse
fra entreprenørudstyr og af sedimentspild fra gravearbejdet i anlægsperioden. Tilsvarende
kan fuglene blive forstyrret fra af trafik og trafikstøj samt være udsat for kollision og
trafikdrab i driftsfasen.
Fugle på udpegningsgrundlaget kan potentielt påvirkes af fysiske forstyrrelse fra entre-
prenørudstyr, støj fra ramning mv. forstyrrelse fra trafik og trafikstøj i driftsfasen påvirk-
ning af fødegrundlag fra sedimentspild i anlægsfasen og risiko for kollision og trafikdrab
i driftsfasen.
Der er i forbindelse med Natura 2000-konsekvensvurderingen foretaget en nærmere vur-
dering af almindelig ryle, blishøne, blåhals, havterne, hjejle, hvinand, klyde, pibeand,
skestork og splitterne. Øvrige fuglearter på udpegningsgrundlaget vurderes ikke at kunne
påvirkes væsentligt. De 10 fuglearter er vurderet i forhold til de ovennævnte typer af på-
virkning.
9.15.2.3.1 Påvirkninger i anlægsperioden
I anlægsperioden kan der potentielt ske fortrængning af fugle på udpegningsgrundlaget
på grund af forstyrrelse og støj fra sejlads, ramning og andre anlægsarbejder i forbindelse
med anlæg af tunnel til Egholm, vejen over Egholm og broerne over Nørredyb, som vil
vare i op til seks år.
88
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Det vurderes, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af fugle som følge af for-
trængning ved forstyrrelse og støj. Projektet vil derfor ikke påvirke muligheden for
målopfyldelse for arterne.
Sedimentspild i anlægsperioden kan påvirke væksten af bundflora og dermed fuglenes
fødegrundlag, både selve planterne og de tilknyttede smådyr. Sediment kan desuden gøre
vandet uklart, hvilket kan vanskeliggøre fuglenes fødesøgning under vand. Der er foreta-
get modelberegninger af sedimentspild i forbindelse med gravearbejdet, og disse er an-
vendt i vurderingen.
Da ålegræsset inden for Natura 2000-området er øget i udbredelse, vurderes der ikke trus-
ler for disse fugles fortsatte forekomst i området, idet der er tilstrækkeligt med fødemu-
ligheder i området for bl.a. planteædende arter som lysbuget knortegås, knopsvane, pibe-
and mv. Derfor forventes påvirkningen af sedimentspild ikke at forringe fuglenes føde-
grundlag. Ingen ynglefugle vil blive påvirket af sedimentspildet, der udelukkende fore-
kommer i vinterperioden.
Det vurderes, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af fugle som følge af sedi-
mentspild. Projektet vil ikke påvirke muligheden for målopfyldelse for arterne.
9.15.2.3.2 Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vil forstyrrelse og støj fra trafik kunne medføre fortrængning af fugle. Hver
enkelt art er vurderet i forhold til disse påvirkninger med inddragelse af reaktionsafstande
sammenholdt med afstand fra levesteder til projektområdet. Det vurderes, at der ikke vil
være nogen væsentlig påvirkning af fugle som følge af fortrængning ved forstyrrelse og
støj. Projektet vil ikke påvirke muligheden for målopfyldelse for arterne.
I forhold til kollision og trafikdrab har fuglene generelt en høj undvigerespons ved pas-
sage af trafikerede veje. Enkelte arter såsom blishøne og blåhals har lavere undvigere-
spons og/eller lever i større bestande tæt ved vejen, hvilket forøger risikoen for kollision,
dog vil der ikke være påvirkning på bestandsniveau, og målsætningen for Natura 2000-
område N15 vurderes ikke påvirket.
Det vurderes, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af fugle som følge af kol-
lision og trafikdrab. Projektet vil ikke påvirke muligheden for målopfyldelse for arterne.
9.15.2.3.3 Afværgeforanstaltninger
Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger for fugle på udpegningsgrundlaget.
9.15.2.4 Øvrige arter
Der kan ske potentielle påvirkninger af øvrige arter i Natura 2000-området ved forstyr-
relse fra undervandsstøj for sæler, idet undervandsstøj kan medføre adfærdsændringer og
89
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
i værste fald permanente høreskader på marine pattedyr, barriereeffekter som følge af
sedimentspild hos vandrende fiskearter, forstyrrelse af odder i anlægsperioden, barrieef-
fekt af vejanlæg for odder i driftsfasen, samt risiko for trafikdrab af odder i driftsfasen.
De arter, hvor væsentlig påvirkning på forhånd ikke kan udelukkes som følge af projektet,
er vurderet i forhold til disse påvirkninger. Det drejer sig om spættet sæl, havlampret,
flodlampret og odder.
9.15.2.4.1 Påvirkninger i anlægsperioden
Spættet sæl kan påvirkes som følge af undervandsstøj i anlægsperioden ved nedgravning
af spuns mv. Det vurderes ud fra studier af sælers adfærd ved støj samt viden om sælers
høretærskler, at de spættede sæler ikke vil få permanente høretab som følge af projektets
anlægsperiode.
Nærmeste ynglekoloni for spættet sæl ligger mere end 14 km fra projektområdet, men
fødesøgende sæler kan påvirkes af støjen. Støjen kan desuden hindre sælers indbyrdes
kommunikation, eksempelvis mellem mor og unge (maskering).
På grund af afstanden til ynglekoloni og da anlægsarbejdet ikke vil foregå samtidigt syd
og nord for Egholm (indgår som projektforudsætning og afværgeforanstaltning), og da
risikoen for permanent høretab er lav, vurderes påvirkningen af spættet sæl ikke at være
væsentlig. Der vil ikke forekomme skadevirkning for arten, og mulighederne for målop-
fyldelse forringes ikke.
Forøgede sedimentkoncentrationer i vandet i anlægsområdet kan potentielt udgøre en bar-
riere for hav- og flodlampretternes vandring. Disse arter gyder i vandløb, men lever som
voksne i havet, og de er således afhængige af denne vandring. Der er dog registreret meget
få hav- og flodlampretter i Limfjorden. Lampretter er tilpasset et liv i sediment, og forsøg
indikerer, at lav sigtbarhed ikke hindrer deres vandring.
På den baggrund vurderes det, at øgede sedimentkoncentrationer i anlægsområdet ikke
kan påvirke hav- og flodlampretters vandring ind i fjorden væsentligt. Det vurderes der-
for, at hav- og flodlampret ikke vil blive påvirket væsentligt af projektet. Der vil ikke
forekomme skadevirkning for arten, og mulighederne for målopfyldelse forringes ikke.
Projektet kan potentielt påvirke odder i anlægsperioden ved forstyrrelse og fjernelse af
levesteder, der dog ligger uden for N15. Da det kun er et meget lille område ud af odde-
rens samlede yngle- og rasteområde regionalt, der påvirkes, og da der anvendes afværge-
foranstaltninger for at mindske påvirkningen på yngle- og rasteområdet, vil anlægsarbej-
det ikke udgøre en væsentlig påvirkning på yngle- og rasteområderne for odder i N15
eller det biogeografiske område.
90
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Det vurderes, at vejanlægget, som er beliggende ca. 900 meter øst for N15, ikke vil udgøre
en barriere for odderens spredning langs kysten i anlægsperioden, idet der etableres et nyt
naturområde uden for N15 med nye, egnede spredningsveje, inden anlægsarbejdet igang-
sættes.
9.15.2.4.2 Påvirkninger i driftsfasen
Der sker ingen påvirkning med undervandsstøj i driftsfasen. Der sker derfor ikke påvirk-
ning af spættet sæl, hav- og flodlampret eller odder med undervandsstøj i driftsfasen.
I driftsfasen kan odder potentielt blive påvirket som følge af motorvejens barrierevirkning
og trafikdrab. Vejanlægget ligger dog uden for habitatområdet i en afstand af ca. 900
meter og påvirker dermed ikke direkte raste- eller ynglesteder for odder i N15, men Eg-
holm og omgivelser regnes som ynglehabitat for arten.
Da der kun påvirkes et meget lille område ud af odders samlede yngle- og rasteområde
regionalt, og da der anvendes afværgeforanstaltninger for at mindske påvirkningen på
yngle- og rasteområdet, vil anlægsarbejdet ikke udgøre en væsentlig påvirkning på yngle-
og rasteområderne for odder i N15 eller det biogeografiske område.
I driftsfasen vil motorvejen udgøre en barriere for odderens spredning langs kysten. Mo-
torvejens barriereeffekt samt risikoen for trafikdrab afhjælpes ved at etablere faunapassa-
ger egnede for odder under motorvejen og langs kyststrækningerne på Egholm og langs
Limfjorden. I driftsfasen kan trafikstøj desuden påvirke odderen, hvilket afhjælpes med
støjskærme. Det vurderes ikke, at denne vidt udbredte art bliver påvirket på bestandsni-
veau, og odders muligheder for at trives i N15 påvirkes ikke væsentligt. Støj- og barrie-
reeffekt fra motorvejen i driftsfasen vurderes dermed ikke at udgøre en væsentlig påvirk-
ning af odders bevaringsstatus i N15 eller for arten på et biogeografisk niveau.
Der vil med anvendelse af afværgeforanstaltninger ikke forekomme skadevirkning for
arten odder, og mulighederne for målopfyldelse forringes ikke.
9.15.2.4.3 Afværgeforanstaltninger
For at afværge påvirkning af spættet sæl vil anlægsarbejdet ikke foregå samtidigt syd og
nord for Egholm (indgår som projektforudsætning og afværgeforanstaltning).
Der etableres et nyt naturområde uden for N15 med nye, egnede spredningsveje for odder,
inden anlægsarbejdet igangsættes, således at vejanlægget ikke udgør en barriere for od-
derens spredningsveje i forbindelse med anlægsarbejderne.
På Egholm etableres desuden en række afværgeforanstaltninger for odder uden for N2000
området, hvor områder med odderhuler og rasteområder gøres uegnede for odder, inden
91
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
områderne fjernes. Forinden fjernelse af yngle- og rasteområder etableres nye yngle- og
rasteområder på landvindingsområdet syd for Egholm, hvor der etableres nye kanaler ind-
lands til spredning. Arbejder ved vandløb foregår kun i dagtimerne og skal altid friholde
en af vandløbets sider til passage for odder. Der må derudover ikke ske ramning og ned-
vibrering af spuns og pæle nord og syd for Egholm samtidig, idet spættet sæl samt hav-
og flodlampret skal kunne passere Egholm uforstyrret.
Motorvejens barriereeffekt samt risikoen for trafikdrab afhjælpes ved at etablere fauna-
passager egnede for odder under motorvejen. I driftsfasen kan trafikstøj desuden påvirke
odderen, hvilket afhjælpes med støjskærme. På Egholm etableres egnede faunapassager
for odder med banketter ved alle vandløb, hvorved risiko for trafikdrab minimeres, og
spredningsveje opretholdes.
9.15.3 Konklusion
Påvirkninger fra anlægsperioden samt driftsfasen for 3. Limfjordsforbindelse er vurderet
i forhold til arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for N15.
Samlet set vurderes påvirkningerne fra anlægsperioden og driftsfasen med de angivne
afværgeforanstaltninger ikke at medføre skadevirkning for naturtyper og arter på udpeg-
ningsgrundlaget, og Natura 2000-områdets integritet er intakt. Projektet vil ikke forhindre
opnåelse af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget for naturtyper og arter for
N15, og områdets integritet forbliver intakt.
9.16 Luft og klima
Anlægsprojektets påvirkning af luftens kvalitet og det globale klima ved henholdsvis
støvgener og udledning af CO
2
er vurderet i forhold til en situation, hvor motorvejen
ikke anlægges. Under punkt 8 er redegjort for den forventede CO
2
-udledning i anlægs-
perioden og efter åbning af motorvejen.
9.16.1 Påvirkninger i anlægsperioden
I anlægsperioden vil der primært være påvirkning af luftkvalitet og omgivelser som
følge af støv fra anlægsarbejdet. Da der er gode muligheder for at bekæmpe spredning
af støv fra arbejdsområder og ved kørsel til og fra anlægsarbejdet med almindeligt
kendte afværgetiltag, vurderes påvirkningen fra støv at være begrænset til de naboer, der
bor tættest på anlægsområderne. Konsekvensen vurderes derfor at være begrænset.
Påvirkning af det globale klima gennem udledning af CO
2
i anlægsperioden er helt
overvejende knyttet til produktion og transport af de materialer, der anvendes til anlægs-
projektet. Der er derfor tale om midlertidige CO
2
-udledninger, der kun vil forekomme i
92
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
forbindelse med anlæg af motorvejen. Det vurderes derfor, at etableringen af motorve-
jen udgør et lille bidrag til påvirkning af det globale klima, og at konsekvensen derfor
vil være ubetydelig.
9.16.2 Påvirkninger i driftsfasen
Beregninger fra Vejdirektoratet viser, at anlæg af 3. Limfjordsforbindelse vil medføre
en forøgelse i årlig udledning af NOX og partikler. Den lille stigning vil formentlig af-
spejle større lokale ændringer, men til gengæld vil der generelt ske en forbedring af luft-
kvaliteten i den centrale del af Aalborg, hvor trafikbelastningen bliver mindre. I det
åbne land viser tidligere undersøgelser, at udledningerne fra trafik fortyndes, så forure-
ningen ikke udgør et væsentligt problem.
Vejdirektoratet har beregnet, at den forøgelse, der sker i udledningen af CO
2
fra vej-
transport i Danmark som følge af etablering af 3. Limfjordsforbindelse. Det forventes,
at udledning af CO
2
fra vejtrafik vil blive reduceret væsentligt de kommende årtier, da
en stor del af bilparken vil blive udskiftet med elbiler og opladningshybrider, og at ud-
ledningen fra benzin- og dieselbiler reduceres på grund af nye krav til motorer.
9.17 Geologi og grundvand
9.17.1 Eksisterende forhold
Den 3. Limfjordsforbindelse forløber ved Dall i ådalen omkring Østerå, der geologisk er
en del af en tunneldal, som formentlig delvist også har karakter af en begravet dal. Nord
for Svenstrup krydser motorvejen et morænelandskab, hvor vejen skærer ind i en bakke
vest for Hobrovej. På den øvrige del af strækningen løber vejen hen over det marine for-
land, der har hævet sig siden stenalderen.
I forbindelse med myndighedernes kortlægning af vandressourcerne er der omkring mo-
torvejen udlagt områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikke-
vandsinteresser (OD) og øvrige områder, som har begrænsede drikkevandsinteresser.
Områder med særlige drikkevandsinteresser omfatter de grundvandsmagasiner, der har
størst betydning for drikkevandsforsyningen. Motorvejen løber delvist inden for et OSD-
område, og der er flere steder langs vejen udpeget nitratfølsomme indvindingsområder
(NFI) og indsatsområder (IO). I begge typer af områder gælder, at det primære grund-
vandsmagasin kan være sårbart over for påvirkninger fra aktiviteter på arealer over grund-
vandet.
Grundvandsmagasinerne omkring Drastrup og Lindholm vandværker er dårligt beskyt-
tede fra naturens side og dermed meget sårbare over for nedsivende miljøfarlige stoffer,
eksempelvis som følge af drift eller spild på vejene. Behovet for at beskytte grundvandet
er derfor stort.
93
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Grundvandsmagasinerne omkring motorvejen udgør 11 grundvandsforekomster fordelt
på fire terrænnære, seks regionale og en dyb grundvandsforekomst. Alle 11 forekomster
opfylder miljømålet om god kvantitativ tilstand i vandområdeplan 2021-2027. De terræn-
nære forekomster og den dybe forekomst opfylder ligeledes miljømålet om god kemisk
tilstand. De seks regionale forekomster har derimod ringe kemisk tilstand på grund af
forhøjet indhold af nitrat, pesticider, krom eller zink.
9.17.2 Påvirkninger i anlægsperioden
Påvirkning af grundvand forventes primært at ske i anlægsperioden, hvor midlertidig
sænkning af grundvandet er nødvendigt i forbindelse med anlægsarbejdet ved dalbroen i
Øster ådal, overføringen af Ny Nibevej, de to tunnelportaler syd og nord for Limfjorden,
og ved under- eller overføringer af tre veje nord for Limfjorden. Herudover kan der også
blive behov for midlertidige grundvandssænkninger ved etablering af bl.a. regnvandsbas-
siner.
For at begrænse påvirkningerne fra de midlertidige grundvandssænkninger mest muligt
vil det oppumpede grundvand blive nedsivet i videst muligt omfang.
På den baggrund vurderes konsekvensen af de midlertidige grundvandssænkninger at
blive begrænsede. Anlægsarbejdet vurderes derfor ikke at forringe den nuværende til-
stand af grundvandsforekomsterne i området eller hindre senere målopfyldelse.
9.17.3 Påvirkninger i driftsfasen
Den færdige motorvej kan medføre en begrænset barriereeffekt, som kan resultere i en
mindre opstuvning af grundvand og overfladevand på den ene side af anlægget, og en
tilsvarende sænkning på den anden side. Den eventuelle effekt afhænger af de konkrete
lokale forhold og dybden af de vandspærrende konstruktioner. Konsekvensen vurderes at
være begrænset.  
Vejvand kan indeholde miljøfarlige stoffer, metaller og salte, der kan forurene grundvan-
det. Derfor opsamles vandet på hele strækningen i et tæt afvandingssystem, hvorfra det
ledes til regnvandsbassiner med tæt bund, inden det udledes til recipient. Regnvandsbas-
siner inden for Drastrup og Lindholm indvindingsområder etableres derudover med dob-
belt bentonitmembran efter aftale med Aalborg Kommune. Konsekvensen ved opsamling
og udledning af vejvand vurderes derfor at være begrænset.
Alle regnvandsbassiner vil være forsynet med en lukkemekanisme ved udløbet, hvorved
det bliver muligt at opsamle eventuelle spildstoffer og miljøfarlige stoffer i tilfælde af
uheld eller spild på motorvejen inden udløb til recipient. Derfor vurderes det, at der ikke
er øget risiko for påvirkning af grundvandet, og at konsekvensen derfor er begrænset.
94
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
I driftsfasen vurderes den 3. Limfjordsforbindelse derfor ikke at forringe den nuværende
tilstand af grundvandsforekomsterne i området eller hindre senere målopfyldelse.
9.17.4 Afværgeforanstaltninger
Det oppumpede grundvand fra de midlertidige grundvandssænkninger under anlægsar-
bejdet nedsives i videst muligt omfang.
Det oppumpede grundvand vil blive reinfiltreret i de områder, hvor en sænkning af grund-
vandvandspejlet kan være kritisk i forhold til indtrængende saltvand, eller påvirkning af
grundvandsressourcen, drikkevandsindvinding, sårbar eller våd natur, forureninger, sæt-
ningsfølsomme bygninger og anlæg.
I forbindelse med detailprojekteringen vil behovet for grundvandssænkning og reinfiltre-
ring blive fastlagt ved pumpetest og lignende. På den baggrund dimensioneres grund-
vandssænkning, nedsivning og reinfiltrering, så risikoen for påvirkning minimeres mest
muligt. Samtidigt fastsættes den nødvendige overvågning og styring af grundvandssænk-
ningerne.
I forbindelse med midlertidige grundvandssænkninger skal det oppumpede grundvand
ved nedsivning og reinfiltration, eller hvis ikke andet er muligt udledes alternativt afle-
des til spildevandsforsyningsselskabet, opfylde de gældende lov- og myndighedskrav.
Aalborg Kommune er myndighed i forbindelse med tilladelse til udledning, nedsivning,
re-infiltration eller evt. tilslutning til spildevandsforsyningsselskabet.
9.18 Råstoffer, ressourcer og affald
9.18.1 Eksisterende forhold
Aalborg Kommune er omfattet af Råstofplanen for Region Nordjylland. Der er udpe-
gede råstofgraveområder og råstofinteresseområder nær motorvejen.
Affald fra bygværker, som eksempelvis broer eller enkeltstående bygninger eller bebyg-
gelser, vil blive håndteret i henhold til gældende regler, herunder i overensstemmelse
med Aalborg Kommunes affaldsregulativ for erhverv.
9.18.2 Påvirkninger i anlægsperioden
Det opgjorte forbrug af råstoffer i anlægsperioden vurderes isoleret set ikke at være pro-
blematisk ud fra et regionalt og nationalt synspunkt. Samtidig forventes det, at projekt-
jord kan anvendes andre steder, hvilket vil reducere mængden af jord, der skal indhentes
til anlægsprojektet. Det vurderes, at det forventede forbrug af råstoffer og jord ved an-
lægsprojektet udgør en begrænset påvirkning på tilgængeligheden af råstoffer og jord i
Region Nordjylland.
95
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Der vil blive produceret affald i anlægsperioden. Affald vil blive håndteret og bortskaf-
fet i henhold til gældende regler og regulativet for erhvervsaffald i Aalborg Kommune,
og konsekvensen for miljøet vurderes derfor at være begrænset.
9.18.3 Påvirkninger i driftsfasen
Der vil ikke være behov for råstoffer, når motorvejen er etableret og taget i brug, bortset
fra mindre mængder materialer til normalt vedligehold. Da affald fra motorvejens drift
håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med gældende regler og erhvervsaffaldsre-
gulativet for Aalborg Kommune, vurderes konsekvensen ved forbrug af råstoffer og de-
ponering af affald at være ubetydelig.
9.19 Forurenet jord
9.19.1 Eksisterende forhold
Der er en række arealer langs vejstrækningen som enten er kortlagt på vidensniveau 2
(V2), fordi der er konstateret forurening på arealet, eller er kortlagt på vidensniveau 1
(V1), fordi der har været aktiviteter på arealet, som potentielt kan have medført en foru-
rening. Desuden er der en række arealer inden for byzonen, som er områdeklassificeret,
fordi overfladejorden kan være lettere forurenet. Endelig er der et forurenet areal ved
Østhavnen, hvor det planlægges at etablere en tørdok.
Udover de kortlagte forureninger, er der flere opfyldte områder, hvor der er risiko for, at
der kan forekomme forurenet jord.
Der er i 2023 foretaget såvel dykkerundersøgelser for visuel påvisning af asbest, såvel
som undersøgelser for miljøfarlige stoffer mv. i Limfjordens sediment. Her er der udtaget
2x15 prøver af bundsedimentet i traceet for sænketunnelen syd for Egholm og 2x6 prøver
i traceet for lavbroen nord for Egholm. Samtidigt er udtaget referenceprøver andre steder
i Limfjorden.
Ved undersøgelsen er der ikke registreret synlige tegn på asbest på havbunden, og der er
ikke påvist asbestfibre i prøverne af bundsedimentet.
Sedimentprøverne er analyseret for en lang række metaller og miljøfarlige stoffer. I en-
kelte af prøverne er der forhøjet indhold af tributyltin (TBT) og enkelte metaller, men
ingen af stofferne overskrider modtagekriterierne for sedimentdepotet ved Rærup øst for
Aalborg, hvor det opgravede sediment forventes at skulle genplaceres.
9.19.2 Påvirkninger i anlægsperioden
Ved anlægsarbejder skal der håndteres jord, som kan være forurenet eller indeholder as-
best. Forurenet- eller asbestholdigt jord håndteres i henhold til gældende lovgivning. Det
betyder, at anlægsarbejdet skal planlægges og udføres, så forurenet eller asbestholdigt
96
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
jord ikke spredes til omgivelserne via støv eller regnvand fra afgravning, midlertidige
oplag og transport. Ligeledes bortskaffes jorden til godkendte jordmodtagere. Konse-
kvensen ved håndtering af forurenet jord eller asbestholdigt jord vurderes derfor at være
ubetydelig.
I anlægsperioden kan et eventuelt spild af hydraulikolie og brændstof mm. fra entrepre-
nørmaskiner påvirke omgivende jordarealer. Konsekvensen vurderes dog at være ubety-
delig, da der er krav om beredskabsplaner, og at spildet fjernes, så snart det opdages.
I ådalene og i de lavtliggende arealer ned til Limfjorden skal der graves i jord med højt
organisk indhold (blødbund). De opgravede blødbundsmaterialer håndteres således, at
udvaskning af jernforbindelser (okker) minimeres, og det sikres, at overfladevand fra op-
lag af blødbundsmaterieler ikke udledes urenset til vandløb eller andre beskyttede natur-
områder. Konsekvensen vurderes derfor at være begrænset.
Der er en række steder på strækningen, hvor der er midlertidige grundvandssænkninger i
forbindelse med anlægsarbejdet. I detailfasen vil omfanget af grundvandssænkning blive
nærmere fastlagt og samtidigt planlægges de nødvendige tiltag, der hindrer mobilisering
af eksisterende jord- og grundvandsforureninger. Konsekvensen vurderes derfor at være
begrænset.
Ved etableringen af tunnelen og lavbroen forventes det, at der skal opgraves og genpla-
ceres 1 mio. m
3
sediment. I sedimentprøverne er der ikke påvist eller observeret asbest,
men der er indhold af tributyltin (TBT), enkelte metaller og tjærestoffer (PAH’er). Sedi-
mentet forventes at skulle genplaceres på Aalborg Fjordudvalgs sedimentdepoter ved Ræ-
rup øst for Aalborg. Der er ikke påvist indhold over modtagekriterierne, og det vurderes,
at sedimentet kan deponeres i sedimentdepotet. Ved genplacering af sediment i sediment-
depotet vurderes konsekvensen at være begrænset.
I forbindelse med opgravning af sedimentet vil der ske et spild og dermed spredning af
sediment i Limfjorden. Konsekvensen af dette er beskrevet nærmere i den supplerende
miljøkonsekvensvurderings kapitel 0.
9.19.3 Påvirkninger i driftsfasen
Ved etablering af 3. Limfjordsforbindelse vil trafikken medføre en diffus forurening af
arealerne langs motorvejen. Derudover kan der i forbindelse med uheld ske spild af olie
og andre miljøfarlige stoffer, som risikerer at medføre jord- eller grundvandsforurening.
Konsekvensen i forhold til forurening af jordbunden omkring motorvejen forventes at
være begrænset, idet større spild forventes fjernet i forbindelse med oprydningsarbejdet.
Ved driften af regnvandsbassinerne langs motorvejen vil bassinerne jævnligt skulle op-
renses for at fjerne sediment og bundslam, som kan være forurenet med miljøfarlige stof-
97
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
fer. Ved oprensning af sediment og bundslam fra regnvandsbassiner, håndteres de fjer-
nede sedimenter efter den gældende lovgivning. Konsekvensen vurderes derfor at være
begrænset.
9.19.4 Afværgeforanstaltninger
Håndtering af forurenet jord og sediment skal ske forskriftsmæssigt i henhold til gæl-
dende lovgivning, herunder jordforureningsloven, miljøbeskyttelsesloven og regler ud-
stedt i medfør heraf. I relation til arbejdsmiljø skal der tages højde for at arbejde med
forurenet jord anses for ”særligt farligt arbejde”.
Forud for anlægsprojektet udarbejdes en jordhåndteringsplan og en plan for håndtering af
forurenet jord og grundvand. Der skal gennemføres forureningsundersøgelser for at af-
dække omfang og art af jordforureninger inden for forureningskortlagte arealer og øvrige
identificerede områder, bl.a. tidligere anlægs- og oplagsområder med potentiel risiko for
jordforurening, herunder asbest.
Der skal i forbindelse med jordarbejder træffes foranstaltninger til at hindre spredning af
forurenet jord, eksempelvis i form af støv ved gravearbejdet eller ved transport. Hvis der
bliver behov for håndtering af asbestholdig jord, skal der iagttages særlig opmærksomhed
i forhold til reduktion af støv.
9.20 Havstrategien
EU's havstrategidirektiv er implementeret i dansk lov ved havstrategiloven. Loven har til
formål at fastlægge rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå
eller opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer og muliggøre en bæredygtig ud-
nyttelse af havets ressourcer. God miljøtilstand er beskrevet ved hjælp af følgende 11
såkaldte kvalitative deskriptorer:
1. Biodiversitet
2. Ikkehjemmehørende arter
3. Erhvervsmæssigt udnyttede fisk
4. Havets fødenet
5. Eutrofiering
6. Havbunden
7. Hydrografiske ændringer
8. Forurenende stoffer
9. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum
10. Marint affald
11. Energi, undervandsstøj.
Vurderinger, der er foretaget på vandkvalitet, marin biodiversitet, herunder bundflora- og
fauna, fisk, marine pattedyr, samt fugle og overfladevand, viser, at projektets samlede
konsekvenser er ubetydelige til moderate for samtlige marine receptorer. Sedimentation
98
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
fra gravearbejdet er vurderet at have konsekvens for bundflora lokalt omkring graveom-
rådet. Påvirkningen vurderes dog ikke at forhindre målopfyldelse, da arealet er relativt
lille i forhold til hele vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak. På denne baggrund
kan det konkluderes, at 3. Limfjordsforbindelse ikke vil forhindre eller forsinke opnåelsen
af det langsigtede mål for god miljøtilstand.
9.21 Overvågning
I de enkelte fagkapitler i miljøkonsekvensrapporterne er overvågningen af de relevante
miljøpåvirkninger fastlagt. Overvågningen omfatter bl.a.:
•
•
•
•
•
•
Overvågning af støj i anlægsperioden på udsatte steder i forhold til mennesker
og dyr bliver vurderet i strategien for håndtering af støj i anlægsperioden.
Overvågning af bilag IV-arterne odder, padder og flagermus for at sikre effekten
af de afværgeforanstaltninger, der gennemføres.
Fugletællinger for at registrere omfanget af fortrængning af vandfugle i forbin-
delse med anlægsarbejdet.
Overvågning af grundvandsspejl og grundvandskvalitet ved og omkring de mid-
lertidige grundvandssænkninger.
Påvirkningen af ålegræs fra sedimentspildet under udgravningen til tunnelen
samt effekten af den efterfølgende genudplantning.
Overvågning af sedimentaflejringer under gravearbejdet ved Coastal Life pro-
jektets udplantningen af ålegræs og de stenrev der er etableret af Kysthjæl-
per/Limfjordsrådet ved Limholm Strandpark. Ligeledes overvåges udløbsarran-
gementet fra Aalborg Renseanlæg Vest for at sikre, at dette ikke blokeres af se-
diment under gravearbejdet.
9.22 Trafikale forhold
I Aalborg og de omliggende områder er det omfattende vejnet mange steder hårdt bela-
stet af trafik. På E45 i og omkring Aalborg registreres trængselsproblemer i myldretiden
og omfattende kødannelse ved trafikulykker og andre hændelser.
9.21.1 Påvirkning i anlægsperioden
Som følge af anlægsarbejdet vil fremkommeligheden på varierende dele af det lokale
vejnet i perioder være ændret i form af eksempelvis omkørsler ad eksisterende veje, ind-
snævring af veje eller etablering af midlertidige veje. Konsekvensen for erhverv og be-
folkning som følge af de ændrede trafikale forhold, vurderes samlet set at være begræn-
set, da der løbende vil blive etableret omkørsler.
99
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
9.21.2 Påvirkning i driftsfasen
Efter etablering af motorvejen vil den mest markante virkning på vejnettet være, at det
udbyggede motorvejsnet mindsker risikoen for sammenbrud i trafikken i Aalborg ved
hændelser på E45 eller Limfjordsbroen, ligesom rejsetiden i og omkring Aalborg gene-
relt vil blive reduceret. Samtidig vil virksomheder få lettet adgangen for medarbejdere,
kunder og transport af varer mm.
På den baggrund vurderes det samlet, at motorvejen vil medføre en væsentlig positiv på-
virkning af vejnettet, da trafikken vil blive afviklet mere effektivt.
9.23 Arealindgreb og ledninger
9.23.1 Påvirkning af arealer fra anlægsprojektet
For at kunne anlægge motorvejen erhverves ca. 260 ha til selve vejanlægget og ca. 92
ha til midlertidige arbejdsarealer. Derudover erhverves ca. 106 ha til erstatningsnatur.
Af de ca. 260 ha, der erhverves til vejanlægget, udgør ca. 122 ha landbrugsareal i aktiv
omdrift. Der erhverves herudover ca. 62 ha landbrugsareal i aktiv omdrift. De i alt ca.
184 ha landbrugsareal kompenserer for frigivelsen af næringsstoffer i forbindelse med
gravearbejderne i Limfjorden samt til reducerer den eksisterende udledning af kobber
og zink fra landbrugsarealer.
I alt forventes 160 ejendomme at blive berørt af ekspropriation i forskelligt omfang. De
arealer, der berøres af anlægsprojektet, anvendes til bl.a. landbrug, rekreative områder,
naturområder, beboelse og erhverv m.m.
Der er en række landbrugsejendomme inden for det område, hvor motorvejen skal etab-
leres. Området er kendetegnet af en relativt kompleks ejendomsstruktur med mange for-
skellige ejere.
Efter anlægsperioden reetableres de midlertidige arbejdsarealer så vidt muligt til deres
oprindelige formål og stand, hvorefter de tilbageleveres til ejerne.
Motorvejen vil gennemskære og opdele en række større og mindre landbrugsejen-
domme, så landbrugsarealer, der er tilknyttet samme ejendom, kommer til at ligge på
hver sin side af motorvejen. I forbindelse med ekspropriationerne vil Vejdirektoratet
forsøge at gennemføre jordfordelinger i samarbejde med lodsejerne, så de enkelte land-
brugsejendommes jordlodder så vidt muligt samles på samme side af motorvejen.
9.23.2 Påvirkning af ledninger fra anlægsprojektet
Større ledninger i og i nærheden af motorvejstracéet er blevet kortlagt, og der er foreta-
get en vurdering af, hvordan berørte ledninger kan håndteres. Eventuel omlægning af
ledninger vil ske efter dialog og aftale med ledningsejerne og lodsejerne.
100
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Desuden er der mange mindre ledninger, rør og fibre, som vil blive kortlagt og håndteret
i forbindelse med detailprojekteringen.
10. Forholdet til EU-retten
Det vurderes samlet set, at anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, kan gennemføres inden
for EU-rettens rammer.
10.1 VVM-direktivet
VVM-direktivet indeholder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offentlige
projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
VVM-direktivet er implementeret i vejlovens kapitel 2 a, og regler udstedt i medfør
heraf, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektoratets etablering, udvidelse el-
ler ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlo-
vens bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved an-
lægslov.
Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil udgøre tilladelsen til anlægsprojektet i over-
ensstemmelse med tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1.
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensrap-
porterne herunder vurdering af projektets indvirkning på Natura 2000-områder. Miljø-
konsekvensrapporterne er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i vejlovens kapi-
tel 2 a. De gennemførte miljøundersøgelser og høring opfylder kravene i vejlovens kapi-
tel 2 a, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage eller domstolsprøvelse.
Lovforslagets punkt 9 indeholder en sammenfatning af de vurderede påvirkninger af
miljøet. Anlægsprojektet er således miljøkonsekvensvurderet og forberedt til at kunne
vedtages af Folketinget i enkeltheder ved lov.
Med Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkeltheder ved lov bemyndiges
transportministeren til at gennemføre 3. Limfjordsforbindelse i overensstemmelse med
lovforslaget, projektbeskrivelsen og de udførte miljøvurderinger. På grund af fravigel-
serne af anden lovgivning kan projektet gennemføres uden tilladelse, godkendelser eller
dispensationer og uden hensyn til umiddelbart gældende forbud mod ændringer i tilstan-
den eller etableringen af fysiske anlæg i den af lovforslaget § 5 omfattede natur- og mil-
jølovgivning.
101
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Herefter kan anlægsprojektet gennemføres på grundlag af loven og inden for rammerne
af vurderingerne af projektets indvirkning på miljøet. Eventuelle ændringer eller udvi-
delser af anlægsprojektet og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens bilag
2, vil være omfattet af den administrative procedure i vejlovens kapitel 2 a.
10.2 Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
I medfør af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, er der i Danmark udpeget en
række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægspro-
jekter skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området
(konsekvensvurdering), hvis en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets beva-
ringsmålsætninger ikke kan udelukkes. Hvis væsentlighedsvurderingen viser, at der ikke
kan udelukkes, at et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætning
væsentligt, skal der herefter gennemføres en konsekvensvurdering i forhold til de på-
gældende bevaringsmålsætninger for det berørte område. Hvis konsekvensvurderingen
viser, at projektet væsentligt påvirker et Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget),
kan projektet ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4,
for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt. Skal projektet gennemfø-
res af bydende nødvendige samfundsinteresser, selvom virkningen er negativ, træffes
alle nødvendige kompensationsforanstaltninger, der opvejer den væsentlige påvirkning,
og Kommissionen underrettes herom. De kompenserende foranstaltninger skal være på
plads, inden den væsentlige påvirkning indtræffer.
Vedtagelsen af lovforslaget udgør godkendelsen af projektet i forhold til habitatdirekti-
vets artikel 6, stk. 3, og de nødvendige undersøgelser af projektets virkninger på Natura
2000-området skal derfor være gennemført inden lovforslagets vedtagelse, evt. i tilknyt-
ning til miljøkonsekvensvurderingerne. Der er derfor i forbindelse med miljøkonse-
kvensvurderingerne af projektet udført de nødvendige vurderinger af projektets påvirk-
ninger af Natura 2000-områder.
Som anført i habitatkonsekvensvurderingen er der ingen skadelig påvirkning på Natura
2000-områder i forbindelse med projektet.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelse af visse dyre-
og plantearter, som er optaget på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstalt-
ninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for
de dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a) med forbud mod bl.a. forsætlig forstyr-
102
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
relse af disse arter og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En til-
svarende forpligtelse gælder efter artikel 13 for så vidt angår de plantearter, der er om-
fattet af bilag IV, litra b), og en tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebe-
skyttelsesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i vild tilstand har deres
naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor EU-traktaten finder anven-
delse.
Det følger af habitatdirektivets artikel 16, at hvis der ikke findes nogen anden brugbar
løsning, og fravigelse ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevarings-
status i dens naturlige udbredelsesområde, kan bestemmelserne i artikel 12 og 13 fravi-
ges af hensyn til andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige in-
teresser.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og fuglebeskyttelsesdirektivets ar-
tikel 5 er gennemført i dansk ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-
bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvaltningslovens §§ 6 a og 7, samt
artfredningsbekendtgørelsen.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne konstateret påvirkning af en
række bilag IV-arter, hvorfor der er fastsat afværgeforanstaltninger herfor, som er be-
skrevet i de bagvedliggende miljøvurderinger. Anlægsmyndigheden udfører afværgefor-
anstaltninger i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger ved gennemfø-
relsen af anlægsprojektet nævnt i § 1. Der henvises til punkt 9. Det er i forbindelse med
den supplerende miljøkonsekvensvurdering konstateret, at anlægsprojektet vil medføre
tab af raste- og yngleområder for bilag IV-dyrearten odder. Det vurderes, at betingel-
serne i habitatdirektivet artikel 16 er opfyldt, og der gøres derfor brug af fravigelsesbe-
stemmelsen i forbindelse med Folketingets vedtagelse af anlægsprojektet. Anlægsmyn-
digheden udfører kompenserende foranstaltninger i overensstemmelse med den supple-
rende miljøkonsekvensvurdering og “Notat om fravigelse for bilag IV-arten Odder –
vurdering jf. habitatdirektivets artikel 12, litra d”, for at sikre, at fravigelsen ikke hindrer
opretholdelse af odderbestandens bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.
Det er for alle bilag IV-arterne i undersøgelseskorridoren vurderet, at den økologiske
funktionalitet vil være opretholdt i driftsfasen.
10.3 Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Konvention om ad-
gang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage
eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen). EU er kontraherende
part under Århus-konventionen, og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten,
jf. herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mu-
103
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
lighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og pro-
grammer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337 /EØF (det tidligere
VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret fore-
byggelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-direktiv), for så vidt angår
offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konventionen inden
for rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlig-
hed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved
lov etableret uafhængigt og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle
lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmel-
serne i konventionens artikel 6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i overensstemmelse med det mål at
give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af
konventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse,
og som imødekommer alle krav efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig
interesse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til miljøvurdering af konkrete projek-
ter (VVM) er gennemført i EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der
opfylder eventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til administrative eller rets-
lige procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger
eller undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne
forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte EU-regler, anses i relation til nærvæ-
rende lovforslag også for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at an-
lægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af bestemmelsens
stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige
retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige
og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-konventionen
og VVM-direktivet mv. Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer omfattet af Århus-konventi-
onens artikel 2, stk. 5, således bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i
sag C-530/11. Kommissionen mod Storbritannien, vil retten ved søgsmål om forhold
vedrørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at omkostningerne
104
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler
samtlige retsinstanser.
10.4 Vandrammedirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge forringelse
af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grundvandsforekomster og be-
skytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster
med henblik på at opnå god økologisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder
og god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekomster senest 2015. Denne
frist kan under visse betingelser forlænges for de enkelte vandforekomster til 2021, hen-
holdsvis 2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser) fastslået, at der foreligger en
forringelse af den økologiske tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kva-
litetselementer (eksempelvis ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en klasse - ek-
sempelvis fra god til moderat tilstand - selvom det ikke betyder, at hele vandområdet
falder en klasse. Hvis vandområdet allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig til-
stand), vil enhver yderligere forringelse af dette vandområde udgøre en forringelse i di-
rektivets forstand.
EU-Domstolen har i Association France Nature Environnement-dommen (C-525/20)
endvidere fastslået, at også en midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede konse-
kvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets forstand.
Endvidere har EU-Domstolen i dommen Land Nordrhein-Westfalen (C-535/18) angå-
ende vandrammedirektivet og målsat grundvand udtalt, at begrebet forringelse af tilstan-
den skal forstås ens, uanset om der er tale om overfladevand eller grundvand.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstan-
den i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sterne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster.
Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved lov om vandplanlægning med
tilhørende bekendtgørelser. Bindende vandplanlægning for vandrammedirektivets tredje
planperiode 2021-2027 er fastsat efter lov om vandplanlægning i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, bekendtgørelse om
overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder og bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter.
105
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
Det er i den supplerende miljøkonsekvensvurdering vurderet, at der ved udledning af
vejvand fra anlægsprojektet vil ske en overskridelse af miljøkvalitetskravet for kobber
og zink i de målsatte vandløb Østerå og Lindholm Å. Til sikring af at projektet kan gen-
nemføres i overensstemmelse med vandrammedirektivet, kompenseres der for hen-
holdsvis udledning af kobber og zink ved, at landbrugsarealer i aktiv omdrift tages ud af
drift og omlægges til varig natur, hvorved den eksisterende udledning af de pågældende
stoffer til vandløbene reduceres.
Der vil desuden ske midlertidig frigivelse af kvælstof fra havbundssediment i forbin-
delse med gravearbejderne i Limfjorden. Dette vil udgøre en midlertidig forringelse af
vandområdet i strid med vandrammedirektivet, hvis der ikke samtidig sker en reduktion
af eksisterende udledninger af kvælstof til Limfjorden. Til sikring af at projektet kan
gennemføres i overensstemmelse med vandrammedirektivet, kompenseres der for den
midlertidige frigivelse af kvælstof til vandmiljøet ved, at landbrugsarealer i aktiv om-
drift tages permanent ud af drift.
Anlægsprojektet vil derfor ikke medføre en forringelse af tilstanden i målsatte vandfore-
komster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsten i strid med vand-
rammedirektivet.
Anlægsprojektet går primært igennem områder med særlige drikkevandsinteresser. I
forbindelse med detailprojekteringen vil der blive udført supplerende undersøgelser med
henblik på at dokumentere, at eventuel grundvandssænkning i forbindelse med etable-
ring af projektet ikke påvirker drikkevandsindvindingen eller de berørte grundvandsfo-
rekomsters tilstand.
10.5 Havstrategidirektivet
Det følger af havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljø-
politiske foranstaltninger - EU-tidende 2008 nr. L 164), at en god tilstand skal etable-
res eller fastholdes i alle europæiske havområder senest i 2020. Som led i implemente-
ringen af havstrategidirektivet offentliggjorde regeringen i april 2018 sin anden hav-
strategi. Lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019 om havstrategi (herefter
havstrategiloven) beskriver god miljøtilstand og fastsætter miljømål for 11 forskellige
deskriptorer. Det følger af § 18 i lov om havstrategi, at statslige, regionale og kommu-
nale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af de
miljømål, der er fastsat i havstrategien.
Havstrategiloven og Danmarks Havstrategi omfatter alle farvande herunder havbund
og undergrund på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner. Havstrategilo-
106
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
ven finder imidlertid ikke anvendelse på indre og ydre territoriale farvande, der stræk-
ker sig ud til 1 sømil uden for basislinjen, i det omfang disse farvande er omfattet af
vandplanlægningen efter lov om vandplanlægning og/eller indsatser, der indgår i en
vedtaget Natura 2000-plan efter lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017 om mil-
jømål mv. for internationale naturbeskyttelsesområder. Strategien indeholder også en
vurdering af de kumulative effekter fra presfaktorer på havmiljøet.
Det er som led i udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporterne vurderet, at projektet
primært vil påvirke de lokale forhold, og at projektet bl.a. derfor ikke vil være til hin-
der for opnåelse af en god tilstand i det berørte havområde. Det skal sikres, at projek-
tet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af eller hindre opfyldelsen af de
fastsatte miljømål i havstrategien.
Sammenfattende vurderes, at anlæg og drift af en 3. Limfjordsforbindelse vil have en
begrænset konsekvens for belastninger, kriterier og mål for de 11 deskriptorer. På dette
grundlag kan det konkluderes, at en 3. Limfjordsforbindelse ikke vil forhindre eller for-
sinke opnåelsen af det langsigtede mål for god miljøtilstand.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den DATO 2023 til den DATO 2023 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
9bevej Ejerlaug, Aalborg Fjordudvalg, Aalborg Forsyning, Aalborg Kommune, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, Arriva, Banedanmark, Beboerne i Lindholm og omegn,
Bedsteforældrenes Klimaaktion, Borgerbevægelsen.dk for en demokratisk motorvejspro-
ces, Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, Brancheforeningen, Business
Danmark, Business Region North, Denmark, Campingbranchen, Cyklistforbundet, Cyk-
listforbundet Aalborg Afd., Dall Villaby Grundejerforening, Danmarks Frie Autocam-
pere, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforening Aalborg,
Dansk arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme,
Dansk Handicap Forbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Metal, Dansk ornitologisk
forening, Dansk ornitologisk forening Nordjylland, Dansk Transport og Logistik (DTL),
Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisati-
oner, Danske Havne, Danske motorcyklister, Danske Regioner, DANVA, Den Grønne
Studenterbevægelse Aalborg, Det Centrale Handicapråd, Det Økologiske Råd, DI Trans-
port, Domstolsstyrelsen, Drastrup Beboerforening, DSB, Egholms Venner, Energinet,
Enhedslisten Aalborg, Erhvervsstyrelsen, Erhverv Norddanmark, Fagligt Fælles Forbund
– 3F, FDM, FH Nordjylland, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af danske småøer, For-
eningen Den Bedste Vej, Foreningen Fremtidens Aalborg, Foreningen Søholt, Egholm,
Forsvarets Materielstyrelse/ejendomstjeneste, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse,
107
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2796940_0108.png
Friluftsrådet, Grundejerforeningen Færgemanns vej og Engelunds vej, Grundvandssam-
arbejde Aalborg, Hasseris Grundejerforening, Haveselskabet Vesterkær, Håndværksrå-
det, ITD, Kano og Kajakklubben Limfjorden, Komiteen 3. Limfjordsforbindelse.nu,
Kommissarius (Jylland og Øerne), Kommunerne Landsforening (KL), Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Landsbyrådet i Poulstrup, Landsforeningen
af menighedsråd, Landsforeningen landsbyer i Danmark, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Livet med Handicap (LEV),Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Nibe Erhvervsråd,
NOAH-Trafik, Nordjyllands Beredskab, Nordjyllands Trafikselskab, Nordjydsk Wind-
surfing Klub Pelikanen, Nørholmegnens samråd, Parcelhusejernes landsforening, Region
Nordjylland, Rigspolitiet, Rigsrevision, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker
trafik, Samråd Syd, Skipper Samrådet, Trafikalt Folkeparti, Trafikselskaber i Danmark,
Trafikstyrelsen, Tænketanken Geohav, Vestbyens Samråd og Aalborg Stiftsøvrighed.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre ud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kom-
muner og regi-
oner
Motorvejen medvirker til at reducere
rejsetiden og forbedre fremkomme-
ligheden på tværs af Limfjorden. Det
vil medvirke til flere fordele for er-
hvervslivet i Nordjylland i form af re-
ducerede omkostninger til transport
af varer og bedre adgang til kvalifice-
ret arbejdskraft.
Færre trafikuheld og dermed færre
udgifter til sygehuse.
Ingen
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Anlægsprojektet finansieres via fi-
nansloven af Transportministeriet.
Anlægsudgifterne (samlet anlægs-
budget i FFL-23, vejindeks
125,86) er anslås til 7.806,7 mio.
kr. i 2024-2031.
Udgifter for Vejdirektoratet til
drift og vedligehold af motorvejen
og tilhørende bygværker.
Begrænset meradministration i an-
lægsperioden for henholdsvis
Transportministeriet og Vejdirek-
toratet.
Aalborg Kommune og Region
Nordjylland vil i relation til an-
lægsprojektet skulle behandle di-
verse ansøgninger og anmeldelser.
Implemente-
ringskonse-
kvenser
for
stat, kommu-
ner og regio-
ner
108
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2796940_0109.png
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervsli-
vet
Forbedringer af kapaciteten på tværs Der vil i anlægsperioden være for-
af Limfjorden øger mobiliteten, hvil- øget rejsetid på skærende veje.
ket forventes at være til gavn for er-
hvervslivet, herunder også pendlere.
Forbedret konkurrencesituation for
erhvervslivet og forbedret rekrutte-
ringsgrundlag.
Øget beskæftigelse i bygge- og
anlægssektoren i anlægsperioden.
Ingen
Administra-
tive
konse-
kvenser for er-
hvervslivet
Administra-
tive
konse-
kvenser
for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og na-
turmæssige
konsekvenser
Mindre konsekvenser i forbindelse
med ekspropriationer.
Ingen
Konsekvenser i forbindelse med
ekspropriationer.
Mindre forøgelse af CO
2
-udled-
ningen.
Mindre støjbelastning af boliger i
Dall og Dall Villaby ved etablering
af støjskærme langs E45.
Arealindgreb og forstyrrelser af
befolkning, natur, landskab og kul-
turmiljø. Forstyrrelser af befolk-
ning og natur vil især være knyttet
til anlægsperioden.
Forholdet
EU-retten
til
[De gennemførte miljøkonsekvensvurderinger og de offentlige høringer
opfylder kravene i EU-retten. Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområ-
der (Natura 2000-områder) i henhold til Rådets direktiver bliver hverken
direkte eller indirekte berørt af anlægsprojektet. Det vil gennem afværge-
foranstaltninger og kompenserende tiltag blive sikret, at de arter, der er
omfattet af habitatdirektivets bilag IV, ikke påvirkes negativt af vejanlæg-
get.] Som følge af, at landbrugsarealer tages ud af drift, sikres det, at pro-
jektet kan gennemføres i overensstemmelse med vandrammedirektivet.
Er i strid med
de principper
for implemen-
Ja
Nej X
109
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2796940_0110.png
tering af er-
hvervsrettet
EU-regule-
ring/ Går vi-
dere end mini-
mumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
110
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i
§ 1, stk. 1,
at transportministeren bemyndiges til at anlægge
en ca. 20 km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via Egholm med forbin-
delse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord,
herunder at 1) anlægge en sænketunnel under Limfjordens sydlige løb, 2)
anlægge lavbroer over Limfjordens nordlige forløb (Nørredyb), 3) ind-
vinde et areal af Limfjorden syd for Egholm, 4) anlægge og omlægge lo-
kale veje og stier, herunder en forlængelse af Mølholmsvej og omlægning
af Dall Møllevej ved Svenstrup, og 5) anlægge en lokal vej med dertilhø-
rende bro til Egholm.
Det betyder, at transportministeren herefter er bemyndiget til at anlægge
ny statsvej, foretage inddæmning, anlægge sænketunnel og lavbroer samt
omlægge lokale veje og stier.
For så vidt angår lokalvejen med dertilhørende bro til Egholm omtalt i nr.
5, er der tale om et kommunalt tilvalg, hvor der som et led i anlægsprojek-
tet også kan foretages arbejder, der normalt vil være et kommunalt anlig-
gende.
I praksis vil det betyde, at Vejdirektoratet står for den egentlige gennemfø-
relse af projektet.
Det følger af
stk. 2,
at kort over anlægsprojektet mv. nævnt i stk. 1 fremgår
af bilag 1.
Det foreslås i
§ 1, stk. 3,
at transportministeren overdrager de pågældende
anlæg omtalt i § 1, stk. 1, nr. 4 og 5, til Aalborg Kommune i takt med
færddigørelsen.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Offentlige veje defineres i vejlovens § 3, nr. 2, som veje, gader og broer,
der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kom-
mune. De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje.
Det følger af vejlovens § 6, stk. 1, at transportministeren er vejmyndighed
for statsvejene. Af vejlovens § 6, stk. 2, følger det, at administrationen af
statsvejene er henlagt til Vejdirektoratet. Af vejlovens § 7 fremgår det, at
kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for kommunevejene. Af vejlovens
§ 12, stk. 1, 1. pkt., følger, at det ved lov bestemmes, hvilke offentlige veje
der skal være statsveje, hvilke nye statsveje, der skal anlægges, og hvilke
der skal nedlægges eller overgå til anden status.
Forslaget medfører, at transportministeren, hvilket de facto vil være Vejdi-
rektoratet, løbende overdrager de i § 1, stk. 1, nr. 4 og 5 omtalte anlæg til
Aalborg Kommune som kommuneveje i takt med, at Vejdirektoratet vur-
derer, at anlægsarbejdet er afsluttet. Overdragelsen til kommunevej følger
af dette lovforslag og forudsætter ikke anvendelse af vejlovens regler om
nedklassificering, jf. vejlovens § 12.
Efter Vejdirektoratet har overdraget de enkelte anlæg, vil Aalborg Kom-
mune være vejmyndighed i medfør af vejlovens § 7. I overensstemmelse
med den almindelige ordning i vejloven har kommunalbestyrelsen efter
overdragelsen af anlægget de beføjelser og forpligtelser, som den kommu-
nale vejmyndighed har i medfør af vejloven og anden lovgivning herunder
vedligeholdelsesforpligtelsen, jf. vejlovens § 8, stk. 1.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2,
at transportministeren bemyndiges til at foretage de di-
spositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af anlægs-
projektet nævnt i § 1, stk. 1.
Det vil medføre, at transportministeren kan udbygge de pågældende stræk-
ninger nævnt i § 1, stk. 1, med dertil hørende anlæg. Bestemmelsen vil ud-
gøre hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med hen-
blik på gennemførelsen af den samlede udbygning, herunder bl.a. ekspro-
priation, anlæg og omlægning af veje og nødvendige ledningsarbejder mv.
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 4,
som forpligter transportministeren til at udføre afværge- og kompense-
rende foranstaltninger af hensyn til naturen ved gennemførelsen af anlægs-
projektet.
112
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
I praksis vil det betyde, at det er Vejdirektoratet, som står for den egentlige
gennemførelse af projektet.
Til § 3
Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg findes i vej-
lovens kapitel 2 a.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Vejdirektoratets etablering, udvi-
delse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er
omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og 2, ikke kræver administrativ tilla-
delse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
I
§ 3
foreslås det, at anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres
inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets påvirkninger på
miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 1, hvorefter trans-
portministeren bemyndiges til at gennemføre anlægsprojektet i overens-
stemmelse med bestemmelserne i lovforslagets § 1, jf. lovens bilag 1, og
projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Anlægspro-
jektets påvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige
undersøgelser af projektet, som ligger til grund for Folketingets vedtagelse
af loven.
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget meddele godkendelse af
miljøkonsekvensvurderingerne til anlægsprojektet og godkendelsen af an-
lægsprojektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Det betyder, at
anlægsprojektet herefter vil skulle gennemføres inden for rammerne af de
udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet, jf. lovforslagets
§ 3. Dette er i overensstemmelse med vejlovens § 17 a, stk. 3, hvoraf frem-
går, at i de tilfælde, hvor Folketinget tillader et projekt ved anlægslov, skal
der ikke meddeles administrativ miljøgodkendelse. Loven træder i stedet
for den administrative tilladelse.
Ved meddelelse af en miljøgodkendelse efter de almindelige regler vil det
være en forudsætning, eventuelt formuleret som et vilkår, at projektet etab-
leres i overensstemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i de
tilvejebragte miljøkonsekvensrapporter.
113
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Bestemmelsen i § 3 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen
af anlægsprojektet. Det er en forudsætning, at projektet udføres inden for
rammerne af de miljømæssige vurderinger, der fremgår af og er lagt til
grund i miljøkonsekvensrapporterne.
Da det er intentionen, at Vejdirektoratet skal stå for anlægget af projektet,
vil det således påhvile Vejdirektoratet som anlægsmyndighed – og i prak-
sis deres entreprenører – at udføre de pågældende anlægsarbejder på en så-
dan måde, at indvirkningerne på miljøet holdes inden for rammerne af de
udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet.
Hvis der efter anlægslovens vedtagelse sker ændringer i projektet, indebæ-
rer bestemmelsen i § 3 ikke en begrænsning i adgangen til at gennemføre
ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, når dette i anlægsperioden
sker i overensstemmelse med vejlovens § 17 c–17 e, i hvilken forbindelse
der vil blive foretaget de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændrin-
gen eller udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet,
jf. vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Lovforslaget er heller ikke til hinder for, at andre anlægsmetoder med an-
dre afledte miljømæssige konsekvenser, end dem som er beskrevet i loven,
anvendes. Nye anlægsmetoder med andre miljømæssige konsekvenser end
dem, der allerede er belyst i loven, skal i så fald vurderes i overensstem-
melse med vejlovens kapitel 2 a.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 3.5.2.
Til § 4
Det foreslås i
§ 4,
at ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1,
stk. 1, udfører anlægsmyndigheden afværge- og kompenserende foranstalt-
ninger i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, jf. kapi-
tel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Som anlægsmyndighed vil Vejdirektoratet være forpligtet til at iværksætte
afværge- og kompenserende foranstaltninger i det omfang, det er nødven-
digt for at modvirke eventuel skadelig virkning som følge af anlægsprojek-
tet, og hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til de EU-retlige forpligtel-
114
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
ser, der følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. For at til-
godese disse hensyn iværksættes der gennem anlægsloven afværgeforan-
staltninger bl.a. for i nødvendigt omfang at medvirke til, at anlægsarbejdet
ikke har en skadelig virkning for habitattyperne, arterne og bestandene.
I miljøkonsekvensrapporterne er beskrevet de afværge- og kompenserende
foranstaltninger, som iværksættes. Andre mulige afværgeforanstaltninger
end de, der er nævnt i miljøkonsekvensrapporterne, vil kunne blive identi-
ficeret i forbindelse med yderligere feltundersøgelser af området og den
nærmere udmøntning af projektet. Sådanne andre afværgeforanstaltninger
vil kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i miljøkonsekvensrappor-
terne, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne skade andre dele af mil-
jøet. Der henvises til punkt 9 Miljø- og naturmæssige konsekvenser.
På baggrund af de forudsatte afværge- og kompenserende foranstaltninger
er det vurderingen, at gennemførelsen af anlægsprojektet kan ske inden for
rammerne af naturbeskyttelseslovens §§ 29 a og 30, herunder artsfred-
ningsbekendtgørelsen, § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i jagtloven, der gennemfø-
rer artsbeskyttelsen i EU's fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdi-
rektivets artikel 12.
Forbuddet i artikel 12, stk. 1, litra d, mod beskadigelse eller ødelæggelse af
yngle- eller rasteområder for bilag IV-dyrearten odder fraviges. Betingel-
serne i artikel 16, stk. 1, vurderes at være opfyldt. EU-Kommissionen un-
derrettes i henhold til habitatdirektivets artikel 16, stk. 2, om fravigelse af
direktivet, herunder om de kompensationsforanstaltninger, der træffes for
at sikre, at fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af odderbestandens beva-
ringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.
Afværge- og kompenserende foranstaltninger, eksempelvis udlægning af
erstatningsnatur efter § 3, skal anses for integrerede dele af det samlede
anlægsprojekt, herunder i forhold til bestemmelserne i lovforslagets §§ 5
og 6. Det betyder, at disse afværge- og kompenserende foranstaltninger
kan udføres uden tilladelse mv. efter den i § 5 nævnte lovgivning, og at
eventuelle afgørelser vedrørende de pågældende foranstaltninger er undta-
get fra klageadgang i overensstemmelse med reglerne i § 6.
Til § 5
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en
række bestemmelser i den almindelige lovgivning, herunder bl.a. naturbe-
115
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
skyttelsesloven, kystbeskyttelsesloven og planloven, som regulerer areal-
anvendelsen og adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på
arealer.
I
§ 5, stk. 1,
foreslås, at udførelse af arbejder efter § 1, stk. 1, i denne lov
ikke kræver tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, § 8 i lov om
forurenet jord eller dispensation efter §§ 50 og 65, stk. 1 og 2, og § 65 b,
stk. 1, i lov om naturbeskyttelse.
Bestemmelsen skal skabe klarhed om forholdet mellem anlægsloven og de
regler i plan-, natur- og miljølovgivningen mv., der stiller krav om tilla-
delse mv. inden foretagelse af fysiske dispositioner i det åbne land og på
og nær visse naturtyper og dyre- og plantearter. Fravigelserne vil gælde
hele vejanlægget, dvs. selve vejen med tilhørende anlæg, eksempelvis
regnvandsbassiner, støjskærme, samkørselspladser, anvendelse af midlerti-
dige arbejdsarealer og øvrige nødvendige anlæg til brug for vejens etable-
ring og drift. Fravigelserne vil også gælde for afværge- og kompenserende
foranstaltninger og ved ændringer i projektet inden for rammerne af vejlo-
vens kapitel 2 a.
Fravigelsen af planlovens § 35, stk. 1, vil betyde, at der ikke skal indhentes
landzonetilladelse til opførelse af anlæg, der er omfattet af lovforslaget,
herunder til de midlertidige anlæg og installationer. Det er ved anlægslo-
ven besluttet at opføre anlæg og ændre arealanvendelsen.
De hensyn, som landzonebestemmelserne sammen med den øvrige fysiske
planlægning skal varetage, vil blive varetaget gennem den proces, der lig-
ger forud for vedtagelse af anlægsloven. Der er gennemført miljøkonse-
kvensvurderinger, hvor bl.a. de planlægningsmæssige, landskabelige og
miljømæssige påvirkninger af projektet er beskrevet og vurderet.
Hensynet til inddragelse af offentligheden, herunder høring af berørte par-
ter er varetaget i gennemførelse af projektet, dels gennem den forudgående
proces i miljøkonsekvensvurderingerne, hvor der er afholdt høringer, dels
gennem den efterfølgende ekspropriationsproces, hvor der vil blive afholdt
offentlige møder og møder med ejerne af de ejendomme, der påvirkes af
projektet.
Det foreslås også i § 5, stk. 1, at anlægsprojektet ikke kræver tilladelse i §
8 i lov om forurenet jord. Det betyder, at der ikke skal indhentes tilladelse
fra Aalborg Kommune til at ændre arealanvendelse, inden anlægsarbejdet
116
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
kan påbegyndes. Det vil med vedtagelse af anlægsloven være besluttet at
ændre arealanvendelsen.
Det foreslås endvidere i § 5, stk. 1, at anlægsprojektet, herunder afværge-
foranstaltninger kan gennemføres, uden der skal søges dispensation efter
naturbeskyttelseslovens § 50, § 65, stk. 1 og 2, og § 65 b, stk. 1.
Bestemmelsen indebærer for det første, at anlægsprojektet, herunder af-
værge- og kompenserende foranstaltninger, kan gennemføres uden der skal
søges dispensation fra en eksisterende fredning. Bestemmelsen indebærer
endvidere, at der uden dispensation kan ændres i tilstanden af en række af
de naturtyper, som berøres i forbindelse med anlægsprojektet. Tilsvarende
gælder for arbejder inden for strand-, sø-, å- og skovbeskyttelseslinjen, jf.
naturbeskyttelseslovens §§ 15-17.
Bestemmelsen vil ikke få betydning for det beskyttelsesniveau, som nor-
malt vil blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser. Hensynene bag
disse regler skal fortsat varetages i anlægsprojektet ved, at Vejdirektoratet
som anlægsmyndighed ved udførelsen af projektet skal overholde anlægs-
loven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger,
samt rammerne i de miljømæssige undersøgelser. Disse rammer sikrer
samlet en varetagelse af de hensyn, som normalt ville blive varetaget gen-
nem de fravegne bestemmelser. Administrative tilladelser vil således ikke
bidrage til et øget beskyttelsesniveau. Det vil desuden være en administra-
tiv lettelse, at der ikke skal meddeles tilladelses til forhold, som allerede er
omfattet af anlægsloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger samt miljøkonsekvensvur-
deringerne for en beskrivelse af de relevante arbejder, som gennemføres i
anlægsprojektet, og som normalt kan kræve tilladelse efter de omhandlede
bestemmelser.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i
den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anven-
delse for anlægsprojektet, herunder også reglerne om tilsyn, håndhævelse
og straf for overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Tilsvarende gæl-
der for andre regler, eksempelvis om erstatning eller om miljøskade, i de
respektive love.
Bestemmelsen regulerer kun arbejder, der er omfattet af lovforslagets § 1,
stk. 1, herunder som nævnt afværge- og kompenserende foranstaltninger
117
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
omfattet af § 4. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet af § 1, stk. 1,
forudsætter således stadig, at Vejdirektoratet indhenter de fornødne tilla-
delser og dispensationer mv. efter den i § 5 nævnte lovgivning.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov
om planlægning, §§ 23, 24 og 26 a i lov om naturbeskyttelse, kapitel 4 i
bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilska-
dekommet vildt, §§ 8-13 og 26-28 i lov om skove, kapitel 8 og 8 a i muse-
umsloven og lov om landbrugsejendomme ikke finder anvendelse på an-
lægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, i denne lov.
Det betyder at, anlægsloven vil udgøre den retlige ramme for anlægspro-
jektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet kræver derfor ikke fysisk
planlægning efter planloven. Det er således ikke påkrævet at vedtage nye
planer, dispensere fra eller ændre i eksisterende planlægning for at kunne
gennemføre anlægsprojektet. Gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i §
1 kræver heller ikke dispensation eller lignende fra eksisterende planlæg-
ning. Eksisterende kommune- og lokalplaner for de arealer, som anlægslo-
ven omhandler, ophæves ikke med anlægsloven. Planerne finder imidlertid
ikke anvendelse i forbindelse med anlægsprojektets udførelse.
Det forslås desuden i stk. 2, at en række regler, som begrænser adgangen
til at foretage en række af de helt nødvendige arbejder, som er en forudsæt-
ning for at gennemføre anlægsprojektet, ikke finder anvendelse. Det drejer
sig om bestemmelserne om offentlighedens adgang til og ophold i skove
og på udyrkede arealer (naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24) og om ned-
læggelse af veje (naturbeskyttelseslovens § 26 a) i det åbne land.
Hvis det som følge af et anlægsprojekt bliver nødvendigt at nedlægge veje
og stier i det åbne land, jf. naturbeskyttelsesloven § 26 a, vil det altid blive
vurderet, om der kan eller skal etableres en alternativ adgang. Der er såle-
des ikke behov for en særskilt anmeldelse af dette, idet det hensyn, der
skal varetages gennem bestemmelsen i naturbeskyttelsesloven § 26 a sik-
res gennem processen for gennemførelse af anlægsprojektet.
Herudover fraviges bestemmelserne i skovlovens §§ 8-13 og 26-28 om
fredskovspligt og kapitel 4 i artfredningsbekendtgørelsen om beskyttelse af
arter uden for habitatdirektivets bilag IV. Det betyder, at der ikke vil være
begrænsninger i adgangen til at foretage nødvendige arbejder, som er en
forudsætning for at gennemføre anlægsprojektet.
118
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Det forslås endeligt, at museumslovens kapitel 8 og 8 a ikke finder anven-
delse. Bevaringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt angår are-
aler, der er nødvendige for gennemførelsen af de i § 1 nævnte arbejder, va-
retages af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og med inddragelse af de
relevante myndigheder.
I overensstemmelse med miljøvurderingerne varetager Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed som nævnt hensynene bag de fravegne bestemmelser,
og bestemmelsen har derfor ikke betydning for det beskyttelsesniveau,
som normalt vil blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at § 9 i affalds- og råstofafgiftsloven ikke fin-
der anvendelse for deponering af havbundssediment hos en registrerings-
pligtig virksomhed.
Det følger af § 9, stk. 1, i affalds- og råstofafgiftsloven, at der skal betales
en afgift til staten for affald, der tilføres en registreringspligtig virksom-
hed.
Omkring 1.000.000 m
3
havbundssediment skal opgraves i forbindelse med
anlægsprojektet. Sedimentet er uegnet som opfyld på landjorden eller til
klapning i Kattegat, hvorfor det skal deponeres. Det planlægges transporte-
ret til Aalborg Fjordudvalgs sedimentdepot ved Rærup øst for Aalborg.
Det er i anlægsbudgettet forudsat, at der ikke skal betales afgift til staten
for deponering af det havbundssediment, der opgraves i forbindelse med
anlægsprojektet.
Bestemmelsen i § 5 finder endvidere alene anvendelse i anlægsperioden,
indtil det enkelte anlægsprojekt, jf. § 1, nr. 1-4, er færdigt i sin helhed. Når
anlæggene er opført, og projektet afsluttet, finder § 5 ikke anvendelse, uan-
set om der også efter etableringen måtte være behov for afgørelser efter de
i stk. 1 nævnte regler i forbindelse med drift og vedligeholdelse af anlæg-
gene.
Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger i punkt 3.5.3.
I
§ 5, stk. 3,
forslås det, at hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i
stk. 1 og stk. 2, varetages af transportministeren ved gennemførelse af pro-
jektet.
119
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Selv om § 5, stk. 1 og 2, indebærer, at dele af den almindelige natur- og
planlovgivning ikke finder anvendelse, varetages hensynene bag disse reg-
ler stadigvæk i projektet ved, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed
skal overholde anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lovforsla-
gets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgelser, jf.
bemærkningerne til stk. 1 og 2. Som også nævnt ovenfor har bestemmel-
serne i § 5, stk. 1 og 2, derfor ikke betydning for det beskyttelsesniveau,
som normalt vil blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser.
Til § 6
I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1,
vil der skulle indhentes diverse administrative tilladelser, eksempelvis ef-
ter vandløbsloven.
Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsens eller en statslige myndig-
heds afgørelser påklages til anden administrativ myndighed af enhver, som
har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte procedurer i den pågæl-
dende lovgivning.
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
47 af 15. januar 2019, fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne
overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder i
det omfang, der ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage
stilling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII følger det, at
Økonomi- og Indenrigsministeren, nu Social, Bolig- og Ældreministeren,
er rekursinstans i forhold til en række nærmere angivne afgørelser om
sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af Ankestyrelsen, samt
at ministeren er øverste tilsynsmyndighed i forhold til Ankestyrelsens di-
spositioner eller undladelser som led i udøvelsen af tilsynet. Det følger af §
1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at reglerne viger for anden lov-
givning.
Det foreslås i
§ 6, stk. 1,
at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndig-
heds afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes
efter byggeloven, lov om jagt og vildtforvaltning, lov om naturbeskyttelse,
kystbeskyttelsesloven, lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13, lov
om skove, lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om rå-
stoffer, lov om vandplanlægning og regler udstedt i medfør af disse love,
ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
120
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at reglerne i de nævnte love
gælder for anlægsprojektet. Det betyder, at der vil blive truffet afgørelser
om anlægsprojektet over for Vejdirektoratet som anlægsmyndighed samt
dennes entreprenører. De kompetente myndigheder vil fortsat have tilsyns-
kompetencen, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud,
forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte
gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet.
Bestemmelsen i stk. 1 vil indebære, at reglerne om klageadgang, klage-
myndighed og opsættende virkning af klage i de nævnte love fraviges, så-
ledes at klage over afgørelser efter de nævnte love i forbindelse med arbej-
der til brug for anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, ikke følger de normale
regler i de respektive love, men afskæres. En afskæring af klageadgangen
er fundet nødvendig af fremdriftshensyn, da klagesager kan indebære bety-
delige risici og usikkerheder for anlægsprojektet i form af forsinkelse og
fordyrelse. Afgørelserne kan fortsat indbringes transportministeren, jf. § 6,
stk. 2, og for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden for
seks måneder, jf. § 13, stk. 1.
Bestemmelsen vil ikke være begrænset til arbejder på selve anlægsprojek-
tet eller projektområdet, idet bestemmelsen også omfatter andre afgørelser
efter de nævnte love, når disse påvirker adgangen til at gennemføre projek-
tet eller kan medføre forsinkelse eller lignende.
Behandlingen af sagerne er fortsat reguleret af de nævnte love, hvor disse
ikke er fraveget efter lovforslagets § 5, dvs. at de regler, der gælder for an-
søgninger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgørelser
ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og betingelser, som
gælder for tilladelser, dispensationer mv. efter lovene.
Afskæring af klageadgangen gælder alene afgørelser vedrørende anlægs-
projektet i anlægsperioden, herunder også ved projektændringer godkendt
af Trafikstyrelsen efter proceduren i vejlovens kapitel 2 a.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjel-
ser, og hvor der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og
samfundets interesser i et givet projekt, er det den generelle vurdering, at
hensynet til anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt.
121
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Afgørelser efter de nævnte love i stk. 1 forudsætter i nogle tilfælde desu-
den forudgående screening og godkendelse af miljøvurdering. De miljø-
mæssige konsekvenser og påvirkninger ved gennemførelse af anlægspro-
jektet er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten, og der skal
ikke foretages nye miljøkonsekvensvurderinger. Kommunalbestyrelsen el-
ler en statslig myndighed bør tage udgangspunkt i den gennemførte miljø-
konsekvensrapport, når der i tilladelser skal fastsættes krav og vilkår efter
de respektive love.
Bestemmelsen ændrer ikke ved, at sagerne vil kunne blive indbragt for
domstolene. Forslaget ændrer heller ikke ved den almindelige adgang til at
klage til Folketingets Ombudsmand.
Det foreslås i
§ 6, stk. 2,
at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende
anlægsprojektet i henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til
transportministeren.
Transportministerens behandling af klagesager efter stk. 2 vil fortsat være
reguleret af de i stk. 1 nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som
gælder for tilladelser, dispensationer mv. efter lovene, fortsat gælder. Hvor
det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter de pågældende love at ind-
drage hensynet til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæssigt hen-
syn til anlægsprojektet, vil transportministeren også kunne inddrage og
lægge afgørende vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesagen. Mini-
steren vil i den forbindelse kunne udnytte sin viden om anlægsprojektet.
Vurdering af klageberettigelsen følger de angivne kriterier i de i stk. 2
nævnte love.
Det foreslås i
§ 6, stk. 3,
at transportministeren kan beslutte at overtage
kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds beføjelser efter de i
stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.
Adgangen vedrører alene kompetencen til at træffe afgørelse i en nærmere
bestemt enkeltsag (call in), som verserer hos kommunalbestyrelsen eller en
statslig myndighed efter de i stk. 1 nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a.
blive udnyttet, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn til fremdriften i
byggeriet kræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig
indsigt i sammenhængen og rammerne for projektet. Bestemmelsen kan
endvidere navnlig være relevant i forhold til stk. 2, hvis en kommune eller
122
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
en statslig myndighed ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsentlig
betydning for fremdriften i anlægsprojektet.
Transportministeren skal – ligesom efter stk. 2 – træffe afgørelse efter be-
stemmelserne i og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet
til anlægsprojektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse eller fordy-
relse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt efter de pågældende love,
kan tillægges betydning. Selvom transportministeren beslutter at træffe af-
gørelse i en nærmere bestemt sag, ændrer denne beslutning ikke på de al-
mindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transportministeren kan dog
også beslutte at overtage kompetencen i en tilsynssag.
Det foreslås i
§ 6, stk. 4,
at transportministerens afgørelse i klagesager ef-
ter stk. 2 og i sager, hvor transportministeren har overtaget kommunalbe-
styrelsens eller en statslig myndigheds beføjelser efter stk. 3, kan ske på-
klage af ministerens afgørelse til anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen ændrer ikke ved, at sagerne vil kunne blive indbragt for
domstolene. I tilfælde af søgsmål vedrørende transportministerens afgørel-
ser efter stk. 3 og 4 gælder reglerne om søgsmålsfrist og omkostninger i
lovforslagets § 12. Forslaget ændrer heller ikke ved den almindelige ad-
gang til at klage til Folketingets Ombudsmand. Der henvises til bemærk-
ningerne til § 12.
Det foreslås i
§ 6, stk. 5,
at transportministeren til brug for behandlingen af
sager efter stk. 2 og 3 kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt
til at tilvejebringe oplysninger, herunder om, at oplysningerne skal afgives
i en bestemt form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter
de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Bestemmelsen skal sikre, at transportministeren kan få de oplysninger,
som kommunalbestyrelsen er i besiddelse af – eller som kommunalbesty-
relsen med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe – til brug for trans-
portministerens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til bestemmel-
sen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter miljøministeren kan pålægge
kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering
af forhold, der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes om-
råde. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Det foreslås i
§ 6, stk. 6,
at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører
tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
123
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Lovforslagets § 6, stk. 1, fraviger særregler om klageadgang, klagemyn-
dighed og opsættende virkning efter vandløbsloven og miljøbeskyttelseslo-
ven i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1. Når
disse særregler fraviges, kan de kommunale tilsynsmyndigheder få en
kompetence, som de ikke har efter gældende lovgivning i forhold til andre
bygge- og anlægsprojekter. Da dette ikke er hensigtsmæssigt, foreslås det i
§ 6, stk. 6, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med
kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af forslagets § 6, stk. 1, om an-
lægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1. Der henvises til ovenstående begrundelse
for at fravige reglerne om klageadgang i de nævnte love.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hverken Ankestyrelsen eller In-
denrigs- og Sundhedsministeriet har kompetence til at føre tilsyn med
kommunalbestyrelsens afgørelser om anlægsprojektet efter forslagets § 6,
stk. 1, herunder sagsbehandlingsregler, hvor vurderingen af lovligheden
bedst kan foretages sammen med en vurdering af lovligheden af afgørel-
sen, eksempelvis begrundelse, lovlige/saglige kriterier, officialmaksimen.
Det er alene afgørelser efter § 6, stk. 1, som de kommunale tilsynsmyndig-
heder afskæres fra at føre tilsyn med. Det indebærer, at de kommunale til-
synsmyndigheder ikke vil kunne påse kommunernes overholdelse af ek-
sempelvis reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt,
partshøring mv. samt aktindsigt efter lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april
2014 om offentlighed i forvaltningen.
Til § 7
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder
på ledninger i eller over offentlige veje, herunder om nødvendig flytning af
ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden
inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, beta-
les af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, ken-
delse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om
fremgangsmåde ved ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet
af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. §
40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov om private fællesveje for
så vidt angår ledninger i eller over private fællesveje i byer og bymæssige
områder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 3.7.
124
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 7, stk. 1,
at arbejder på ledninger i eller over arealer i om-
rådet, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres, herunder
om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværk-
sættes under gennemførelsen af projektet, betales af ledningsejeren, jf. dog
stk. 2.
Det vil medføre, at arbejder på ledninger i eller over arealer i området,
hvor projekter nævnt i § 1, stk.1, skal gennemføres, herunder om nødven-
digt flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes under
gennemførelsen af projektet, betales af ledningsejeren.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2,
at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er sær-
ligt bestemt ved aftale ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommis-
sion nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet
af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. §
40.
Forslaget medfører, at ledningsejeren ikke vil skulle betale for en lednings-
omlægning, såfremt dette er særligt bestemt ved aftale eller det følger af en
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til ek-
spropriationsprocesloven eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse
efter vandforsyningsloven. Det må bero på en konkret vurdering, hvorvidt
en ledning er omfattet heraf.
Det foreslås i
§ 7, stk. 3,
at arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af ved-
kommende ledningsejer, medmindre andet er særlig aftalt eller fremgår af
§ 7, stk. 2.
Det vil medføre, at det bliver præciseret, at ledningsarbejder udføres af
ledningsejer. For ledningsarbejder inden for offentligt vejareal følger det af
vejlovens § 77, stk. 3. Uden for offentligt vejareal er udgangspunktet og
praksis desuden, at det er ledningsejer, der udfører ledningsarbejderne,
men med forslaget til stk. 3 præciseres dette.
Til § 8
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med en vejmyndigheds
arbejder efter § 77, der iværksættes af vejmyndigheden inden for ram-
merne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndighe-
den tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
125
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden så tidligt som
muligt skal drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på
at undersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigts-
mæssige måde for vejmyndigheden og ledningsejeren.
Det foreslås i
§ 8, stk. 1,
at i forbindelse med gennemførelsen af anlægs-
projektet nævnt i § 1, stk. 1, skal anlægsmyndigheden tage hensyn til led-
ninger omfattet af § 7 og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde
med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet
kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i
gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbindelse med anlægsprojekter
skal vise hensyn til ledningerne, herunder så tidligt som muligt drøfte et
planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrette-
lægges på den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og led-
ningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at
fremsætte forslag til eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde,
når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på
eller flytning af ledningen. Ledningsejeren vil således skulle inddrages
med henblik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges
på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.
Bestemmelsen indebærer, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed skal
koordinere anlægsarbejdet med ledningsarbejderne bl.a. ved at indgå i en
dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller mv.
Det foreslås i
§ 8, stk. 2,
at hvis ikke der kan opnås enighed mellem an-
lægsmyndigheden og ejere af ledninger omfattet af § 7, om hvordan plan-
lagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er an-
bragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt
ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde på arealet påbegyndes, gen-
nemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af led-
ningsejeren.
Det vil medføre, at hvis ikke der kan opnås enighed med ledningsejeren
om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover
ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, vil transportministeren efter at
126
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde på arealet på-
begyndes, kunne gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte lednings-
arbejder udført af ledningsejeren.
Med bestemmelsen fastsættes det, hvad der skal gælde, hvis der ikke kan
opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder
på arealer, hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelægges.
Transportministeren kan i så fald kræve, det vil sige påbyde, ledningseje-
ren at udføre de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af
anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennem-
føres inden for de fastlagte tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8, stk. 2, til at ud-
stede et påbud til ledningsejeren gælder, uanset om det er anlægsprojektet
eller dertilhørende arbejder, der gør det nødvendigt at foretage ledningsar-
bejder.
Vejdirektoratet skal som anlægsmyndighed, hvis forholdene gør det nød-
vendigt, rette henvendelse om udstedelse af et påbud til transportministe-
ren, som afgør, om der er grundlag for at meddele påbud til ledningsejeren.
Transportministeren har tilsvarende kompetence i andre anlægslove, her-
under lov om anlæg af en ny jernbane over Vestfyn, lov om anlæg af en
Nordhavnstunnel og lov om udvikling af statsvejnettet
Vejdirektoratet skal forinden have drøfte det planlagte anlægsarbejde med
ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hen-
sigtsmæssige måde for både anlægsprojektet og ledningsejeren.
Det foreslås i
§ 8, stk. 3,
at transportministeren i særlige tilfælde kan lade
de påbudte ledningsarbejder, jf. stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvor ledningsejeren ikke inden
for en i forhold til anlægsprojektet rimelig frist udfører de påbudte led-
ningsarbejder og dermed forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil så-
ledes, eksempelvis kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen
af ledningsarbejder medfører store fordyrelser eksempelvis i form af er-
statninger eller kompensation til andre entreprenører, der bliver forsinket i
udførelsen af deres arbejdsopgave. Transportministeren vil i givet fald
være forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden
med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Det vil omkostnings-
mæssigt kunne komme ledningsejeren til skade, såfremt ledningsejeren
127
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
ikke udfører eller bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som
minimum ved tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbe-
grænsningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8, stk. 3, til at ud-
føre de påbudte ledningsarbejder gælder, uanset om det er anlægsprojektet
eller dertilhørende arbejder, der gør det nødvendigt at foretage ledningsar-
bejder. Transportministeren har tilsvarende kompetence i de anlægslove,
som er nævnt ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse i § 8 svarer desuden, for så vidt angår lednin-
ger i eller over offentlige vejarealer, til bestemmelsen i lov om offentlige
veje § 79, stk. 4.
Til § 9
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at ekspropriations-
kommissionen i forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt kan tage
stilling til bl.a. ledningsomlægninger, herunder træffe beslutning om kon-
krete tekniske løsninger. Det forudsættes, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler om tekniske løs-
ninger for ledningsarbejder uden inddragelse af ekspropriationskommissio-
nen, men hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelæg-
ges kommissionen. Dette gælder dog ikke, hvis transportministeren har
meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte ledningsarbej-
der, jf. lovforslagets § 8, stk. 2, da ekspropriationskommissionen ikke har
kompetence til at efterprøve ministerens afgørelser.
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til spørgsmål om ud-
gifter forbundet med ledningsarbejder, jf. ekspropriationsproceslovens §
17, stk. 4, om andre økonomiske tab end ekspropriationserstatning. Taksa-
tionskommissionen har kompetence til som rekursinstans at behandle tvi-
ster om betaling for ledningsarbejder, som har været behandlet af ekspro-
priationskommissionen.
Det følger af vejlovens § 103, stk. 1, at erstatning for ekspropriationen ef-
ter § 96 og de forberedende undersøgelser, der er nævnt i § 99, fastsættes
efter de almindelige erstatningsregler.
128
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Af vejlovens § 103, stk. 2, fremgår det, at en eventuel værdiforøgelse, som
den tilbageblivende ejendom skønnes at opnå på grund af ekspropriatio-
nen, skal fradrages erstatningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis ejen-
dommen skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der påføres
ejendommen på grund af ekspropriationen
Det foreslås i
§ 9, stk. 1,
at tvister om erstatning for ledningsarbejder om-
fattet af den foreslåede § 7, og tvister om erstatning som følge af en afgø-
relse truffet i medfør af den foreslåede § 8, afgøres af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold ekspropriationsprocesloven.
Den foreslåede bestemmelse præciserer således i overensstemmelse med
administrativ praksis på området, at ekspropriations- og taksationsmyndig-
hederne i henhold til ekspropriationsprocesloven har kompetencen til at af-
gøre tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåede §
7, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af den
foreslåede § 8, uanset om det konkrete anlægsarbejde, som nødvendiggør
ledningsarbejder, i øvrigt skal behandles af ekspropriationskommissionen i
forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til anlægsprojektet.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompetence efter lovforsla-
gets § 9 til at behandle tvister omfattet af forslagets §§ 7 og 8 gælder, uan-
set om tvisten udspringer af et ledningsarbejde nødvendiggjort af gennem-
førelsen af anlægsprojektet.
Det foreslås i
§ 9, stk. 2,
at reglerne i vejlovens § 103 finder tilsvarende an-
vendelse ved erstatningsfastsættelsen.
Bestemmelsen medfører, at reglerne i vejlovens § 103 skal finde anven-
delse ved erstatningsfastsættelsen i tvister omfattet af lovforslagets § 9,
stk. 1, herunder at der i en eventuel erstatning kan foretages fradrag for ge-
nerelle og specielle fordele. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet
skønnes at medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres ejeren
ved foranstaltningen.
Til § 10
129
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Der har i en række andre anlægsprojekter været etableret en ordning, hvor
ejere af støjramte boliger har kunnet søge tilskud til støjisolering. En lig-
nende ordning vil blive etableret i forbindelse med dette lovforslag, men af
hensyn til at kunne fastsætte frister for ordningens afvikling, se nedenfor,
lovfæstes ordningen for anlægsprojektet nævnt i §1.
Det foreslås i
§ 10, stk. 1,
at Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter
der kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støj-
ramte efter gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4.
Vejdirektoratet administrerer ordningen og udpeger de boliger, der omfattes
af denne på baggrund af et særskilt administrationsgrundlag. Støjisolering
af boliger omfatter typisk forbedring eller udskiftning af vinduer med hen-
blik på at dæmpe det indendørs støjniveau fra motorvejen. Udpegningen
sker ud fra facadestøjberegninger på baggrund af forholdene 12 måneder
efter, at hele motorvejen er taget i brug.
Med ordningen sikres, at ejere af de helårsboliger, som Vejdirektoratet ud-
peger som særligt ramt af støj som følge af anlægsprojektet nævnt i § 1, kan
søge om tilskud til støjisolering af facader.
Det foreslås i
§ 10, stk. 2,
at ansøgning om tilskud til facadeisolering af
helårsboliger efter stk. 1 skal været modtaget senest 36 måneder efter mo-
torvejen er taget i brug.
Ordningen er omfattet af anlægsprojektets økonomi. Af hensyn til den
økonomiske afvikling og afslutning af anlægsprojektet er det nødvendigt at
indsætte en frist for ansøgning om tilskud. Her vurderes 36 måneder efter
anlægsprojektets afslutning at være en rimelig periode for ejer af en støj-
ramt bolig til at beslutte, om man ønsker at foretage støjisolering og søge
om tilskud herom. Ansøgning om tilskud er ikke bindende for boligejer.
Det foreslås i
§ 10, stk. 3, 1. pkt.,
at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud
til facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til Transportministeriet.
Det medfører, at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud vil kunne påklages
til Transportministeriet. At Vejdirektoratets afgørelse om tilskud kan på-
klages til Transportministeriet, er i overensstemmelse med hidtidig praksis
for tilsvarende ordninger i andre anlægsprojekter om tilskud til støjisole-
ring.
Det foreslås i
§ 10, stk. 3, 2. pkt.,
at klagefristen er 4 uger fra den dag, af-
gørelsen er meddelt den pågældende.
130
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Det medfører, at modtageren af en afgørelse skal have klaget inden for 4
uger fra den dag, hvor denne har modtaget Vejdirektoratets afgørelse.
Det foreslås i
§ 10, stk. 4,
at ordningen om tilskud til facadeisolering af bo-
liger ophører 60 måneder efter motorvejen er taget i brug.
På baggrund af erfaringer med tidligere støjisoleringsordninger vurderes
det nødvendigt at indsætte en slutdato for ordningen. Det betyder, at Vejdi-
rektoratets afgørelse om tilskud skal være udnyttet inden 60 måneder efter,
at motorvejen er taget i brug. Det følger således af stk. 4, at hvis en ansøg-
ning er indsendt inden de i stk. 2 foreslåede 36 måneder, skal selve det til-
skudsberettigede støjisoleringsarbejdet være udført, færdigmeldt og begæ-
ring om udbetaling indsendt inden 60 måneder efter, at motorvejen er taget
i brug.
Der henvises herudover til punkt 9.4 i de almindelige bemærkninger.
Til § 11
I
§ 11, stk. 1,
foreslås det, at Aalborg Kommune yder medfinansiering af
projektet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-4, på 600 mio. kr.
Aalborg Kommune tilvejebringer kommunal medfinansiering svarende til
600 mio. kr., jf. Aftale om Infrastrukturplan 2035. Der er tale om en fast
pris, der ikke prisopregnes. Medfinansieringen har karakter af en langfristet
gæld til staten, som afdrages over 10 år, idet projektets fulde anlægsudgifter
er prioriteret inden for den samlede ramme til offentlige investeringer. Det
første afdrag på 60 mio. kr. betales i 2025. Afdrag er i henhold til de kom-
munale regnskabsregler ikke en anlægsudgift og belaster dermed ikke den
kommunale anlægsramme.
I
stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at Aalborg Kommune afholder alle omkost-
ninger forbundet med anlægget af en lokalvej med dertilhørende bro til Eg-
holm, jf. § 1, stk. 1, nr. 5.
I § 1, stk. 1, nr. 4, foreslås det, at transportministeren bemyndiges til at
anlægge og omlægge lokale veje og stier, herunder en forlængelse af Møl-
holmsvej og omlægning af Dall Møllevej ved Svenstrup.
I § 1, stk. 1, nr. 5, forslås, at transportministeren bemyndiges til at anlægge
en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm.
131
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Der er tale om et kommunalt tilvalg til projektet, som derfor også skal
finansieres af Aalborg Kommune. Såfremt kommunen ikke finansierer til-
valget, vil denne del af projektet ikke blive anlagt, da det ikke er en del af
det egentlige statslige projekt.
I
stk. 2, 2. pkt., foreslås
det, at betingelserne for afholdelse af udgifter
under anlægsarbejdet af lokalvej med dertilhørende bro til Egholm, jf. § 1,
stk. 1, nr. 4, mellem Vejdirektoratet og Aalborg Kommune reguleres nær-
mere i en samarbejdsaftale.
I
§ 11, stk. 2,
foreslås det, at betingelserne for afholdelse af udgifter under
anlægsarbejdet af lokalbroen, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, mellem Vejdirektoratet og
Aalborg Kommune reguleres nærmere i en samarbejdsaftale, som skal ind-
gås, inden anlægsarbejdet kan udbydes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, som bemyndiger
transportministeren til at udføre projektet.
Som det fremgår af stk. 2, er det en betingelse for igangsættelse af anlægs-
projektet og konkret for, at Vejdirektoratet udbyder anlægsarbejder forbun-
det med projektet, at der forinden er indgået bindende aftale om de økono-
miske forhold som beskrevet i bestemmelsen.
Til § 12
Lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022 (herefter retsplejeloven)
indeholder regler for prøvelse af sager ved domstolene.
Det foreslås i
§ 12, stk. 1,
at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne
lov skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt
adressaten eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en vis periode
ikke kan rejses tvivl ved domstolene om rigtigheden af en afgørelse efter
loven. Fristen gælder ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter
en prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fravi-
ges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form i det omfang
det vurderes hensigtsmæssigt – blive bekendtgjort på afgørelsesmyndighe-
dens hjemmeside.
132
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel 2 a vedrørende
anlægsprojektet vil blive offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er
meddelt den pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst.
Det betyder i praksis, at har man eksempelvis et tilfælde, hvor afgørelsen
er dateret til en mandag, men afgørelsen først offentliggøres om torsdagen
i samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da det tidspunkt
ligger sidst.
Det foreslås i
§ 12, stk. 2,
at ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet
af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uover-
kommeligt høje for de berørte parter.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retspleje-
loven. Udgangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter,
som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sa-
gens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat mv. erstattes
med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af
retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den
tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgif-
ter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge,
hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt
høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller interna-
tionale forpligtelser mv., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke
må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i sammenhæng
med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Århus-kon-
ventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt
dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i overensstemmelse med konventi-
onen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig her-
til, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i
sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-
530/11, Kommissionen mod Storbritannien.
Til § 13
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslås i
stk. 2,
at transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ophævelse.
133
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Udkast til lovforslag om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved udstedelse af en
bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på det tidspunkt, hvor lovens be-
stemmelser, herunder dennes eventuelle pligter og rettigheder, ikke læn-
gere vurderes relevante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbej-
derne er tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en driftsfase.
Det er i øvrigt hensigten at forsyne denne bekendtgørelse med en selvstæn-
dig solnedgangsklausul i form af en bestemmelse om, at bekendtgørelsen
automatisk ophæves efter det tidspunkt, hvor den har opfyldt sit formål,
dvs. har ophævet loven.
134