Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 66
Offentligt
2788445_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. november 2023
2023-2248
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Vejdirektoratet har udarbejdet vedlagte resumerapport omhand-
lende miljøkonsekvensvurderingen af projektet om
opgradering af
rute 11 mellem Korskro og Varde,
som fremsendes til udvalgets ori-
entering. Der er gennemført ekstern kvalitetssikring, som ligeledes
er vedlagt.
I den eksterne kvalitetssikring bemærkes det, at der i miljøkonse-
kvensvurderingen ikke er foretaget tilstrækkelige vurderinger af
projektets påvirkning på det omkringliggende vandmiljø. Den eks-
terne kvalitetssikring påpeger, at disse vurderinger bør gennemfø-
res inden sagen sendes til Transportudvalget. Vejdirektoratet har
oplyst, at direktoratet
efter afslutningen af den eksterne kvali-
tetssikring
har udbedret disse forhold, hvor der er blevet foreta-
get en separat vurdering af vandmiljøet i slutrecipienten Grådyb i
Vadehavet.
De detaljerede resultater af undersøgelsen og øvrig information om
projektet kan tilgås på følgende hjemmeside: https://www.vejdi-
rektoratet.dk/projekt/opgradering-af-rute-11-korskro-varde
Vejdirektoratet sender miljøkonsekvensrapporten i offentlig høring
med frist for høringssvar den 2. februar 2024.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen