Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 57
Offentligt
2782928_0001.png
Til
Transportminister Thomas Danielsen
og
Transportudvalget
Borgerbevægelsen
Ida Maries vej 16
9000 Aalborg
CVR: 33806108
Nejtilegholmmotorvej.dk
borgerbevæ[email protected]
Formand
Louise Faber
Tlf: 22799535
[email protected]
Aalborg den 16/11-2023
Anmodning om beregninger af de nye østlige alternativer
Vejdirektoratets arbejde med at opdatere Miljøkonsekvensrapporten for 3. Limfjordsforbindelse i Eg-
holmlinjen vest om Aalborg pågår forsat. Imidlertid er der tilsyneladende ikke planlagt trafikberegnin-
ger af de nye østlige alternativer:
1.
2.
Udbygning af E45 med en paralleltunnel ved Limfjordstunnellen med kapacitet varieret
efter trafikbelastningen.
Udbygning af E45 med en Cityforbindelse.
Begge alternativer er vurderet væsentligt billigere at anlægge og at være trafikalt bedre løsninger end
Egholmlinjen. Derudover er det løsninger, der er betydeligt mere skånsomme i forhold til miljøet. Bor-
gerbevægelsen gør derfor opmærksom på, at der er en massiv opbakning blandt borgere og er-
hvervsliv til at gennemføre de manglende beregninger, herunder:
1.
2.
Trafikberegning med Grøn Mobilitetsmodel, der omfatter beregning af trafikken i
2030/2040 for et basisvejnet samt de anførte alternativer og en Egholmlinje
Beregning af ”trafikøkonomi” for samme med den sædvanlige TERESA model.
Borgerbevægelsen har på nuværende tidspunkt indsamlet 100.000 kr. til formålet. Borgerbevægelsen
opfordrer til, at Vejdirektoratet med opdrag fra ministeren foretager de nødvendige beregninger. Ifølge
Vejdirektoratet selv skulle det være en overkommelig opgave. Dertil har lektor, emeritus Anker Loh-
mann-Hansen, Aalborg Universitet og professor Otto Anker Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet
over for Borgerbevægelsen bekræftet, at begge stiller deres faglige viden til rådighed for arbejdet.
Beregningerne af de alternative løsninger er nødvendige, eftersom Vejdirektoratets beregninger for
Egholmlinjen viser, at denne ikke vil afhjælpe trængselsproblemerne ved Limfjordstunnellen. Der vil
allerede i åbningsåret for en Egholmlinje igen være begyndende trængsel. I år 2040 forventes trængs-
len at være lige så kritisk, som den er i dag. Den begrænsede trafikale gevinst står således ikke mål
med de store miljømæssige konsekvenser af Egholmlinjen. Derudover er Egholmlinjen blevet meget
dyrt i henhold til det nyeste anlægsoverslag, og meget tyder på, at Egholmlinjen ikke mere er sam-
fundsøkonomisk rentabel.
Vi skal derfor bede transportministeren oplyse, om han med støtte fra Transportudvalget vil anmode
Vejdirektoratet om at foretage de manglende beregninger for de to alternativer. Hvis ikke Vejdirekto-
ratet anmodes herom, finder Borgerbevægelsen det nødvendigt at rekvirere beregningerne selv for
herved at sikre, at Folketinget opnår et fyldestgørende beslutningsgrundlag.
Med venlig hilsen
Louise Faber
Formand