TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 49
Offentligt

UDKAST

Transportudvalget 2023-24

TRU Alm.del - Bilag 49

Offentligt

Forslag

til

Lov om opgradering af Øresundsbanen

Kapitel 1

Projektering og anlæg

§ 1.

Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber projekterer

og anlægger jernbaneprojekterne nævnt i stk. 2.

Stk. 2.

Loven omfatter følgende jernbaneprojekter, som gennemføres inden

for de områder, der fremgår af lovens bilag 1-3:

1) Udvidelse af Københavns Lufthavn Station.

2) Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod.

3) Etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn Station.

Kapitel 2

Fravigelse af støj- og vibrationskrav og kompensation

§ 2.

Transportministeren kan fastsætte regler om støj og vibrationer fra an-

lægget af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Fastsætter transportministeren regler efter stk. 1, finder lov om mil-

jøbeskyttelse samt regler udstedt og afgørelser truffet i medfør heraf om støj

og vibrationer ikke anvendelse.

§ 3.

Transportministeren kan i regler fastsat i henhold til § 2 bestemme, at

der efter anmodning kan gives tilbud om midlertidigt ophold uden for eget

hjem eller kontant kompensation til beboere, som er naboer til jernbanepro-

jekter omfattet af § 2, der udføres i aften- og nattetimerne.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Stk. 2.

Pengebeløb ydet efter reglerne i stk. 1 indgår ikke ved vurderingen

af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke re-

duktion af sådanne ydelser.

Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om rammerne for

den kompensation, der tilbydes efter stk. 1.

Kapitel 3

Ekspropriation, ledningsarbejder samt miljømæssige hensyn

§ 4.

Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation at erhverve de

arealer og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelse og drift af jern-

baneprojekterne nævnt i § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter reglerne i lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder § 103 i lov om offent-

lige veje m.v. anvendelse.

§ 5.

Arbejder på ledninger i eller over arealer i områder, hvor jernbanepro-

jekterne nævnt i § 1, stk. 2, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flyt-

ning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes af Sund og

Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber under gennemførelse af

jernbaneprojekterne, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved af-

tale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold

til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom el-

ler ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. §

40, i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 3.

Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende lednings-

ejer, medmindre andet er aftalt eller følger af § 6, stk. 2.

§ 6.

I forbindelse med gennemførelsen af jernbaneprojekterne nævnt i § 1,

stk. 2, skal Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber tage

hensyn til ledninger omfattet af § 5 og så tidligt som muligt drøfte et planlagt

arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægs-

arbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge

parter.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Stk. 2.

Kan der ikke opnås enighed mellem Sund og Bælt Holding A/S med

tilhørende datterselskaber og ejere af ledninger omfattet af § 5 om, hvordan

planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er

anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt

ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre an-

lægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Stk. 3.

Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder,

som følger af en afgørelse truffet i medfør af § 6, stk. 2, udføre for lednings-

ejerens regning.

§ 7.

Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 5 og tvister om

erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 6 afgøres, hvis der

ikke kan indgås aftale herom, af ekspropriations- og taksationsmyndighe-

derne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

fast ejendom.

Stk. 2.

Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom tilsvarende anvendelse.

§ 8.

Trafikstyrelsen træffer afgørelse og varetager forhandling vedrørende

jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 2, efter §§ 26-27 i lov om vandforsy-

ning mv. og § 28, stk. 1 og 3, i lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 2.

Trafikstyrelsens afgørelse vedrørende jernbaneprojekterne nævnt i §

1, stk. 2, som træffes efter § 26 i lov om vandforsyning mv. eller § 28 i lov

om miljøbeskyttelse, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Beføjelserne fastsat i medfør af § 13 i lov om vandplanlægning om

fravigelse af fastsatte miljømål for overfladevandområder og grundvands-

forekomster udøves af transportministeren for anlægget af jernbaneprojek-

terne nævnt i § 1, stk. 2.

Kapitel 4

Delegation

§ 9.

Transportministeren kan bemyndige Sund og Bælt Holding A/S med

tilhørende datterselskaber til at udøve ministerens beføjelser efter §§ 3 og 4.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Stk. 2.

Transportministeren kan endvidere overlade beføjelser til at træffe

afgørelser om tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant

kompensation til beboere, som er naboer til jernbaneprojekterne nævnt i §

1, stk. 2, efter regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, til Sund og Bælt Holding

A/S med tilhørende datterselskaber. Transportministeren kan fastsætte reg-

ler om sagsbehandlingen, herunder om at forvaltningsloven helt eller delvis

skal gælde for Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber.

Transportministeren kan desuden fastsætte regler om klageadgang, herunder

om at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3.

Transportministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen til at udøve mi-

nisterens beføjelser, jf. § 8, stk. 3.

Kapitel 5

Domstolsprøvelse

§ 10.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt

inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten.

Stk. 2.

Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, jf. §§ 2,

3 og 8, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkomme-

ligt høje for de berørte parter.

Kapitel 6

Straf

§ 11.

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i

form af bøde for overtrædelse af forskrifterne.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar ef-

ter reglerne i straffelovens kapitel 5

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 12.

Loven træder i kraft dagen efter kundgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Kapitel 8

Ændringer i anden lovgivning

§ 13.

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som

ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 2397 af 14. december 2021, § 15 i lov nr. 565

af 10. maj 2022 og senest ved lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023,

foretages følgende ændring:

§ 7, nr. 38

indsættes efter

»Aarhus

H«:

»og

lov om opgradering af Øresundsbanen«.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning................................................................................................ 8

2. Lovforslagets baggrund ........................................................................... 9

3. Lovforslagets hovedpunkter .................................................................. 11

3.1. Jernbaneprojekterne ....................................................................... 11

3.1.1. Udvidelse af Københavns Lufthavns Station .............................. 11

3.1.2. Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod .............................. 12

3.1.3. Etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn Station ....... 14

3.2. Ekspropriation ................................................................................ 15

3.2.1. Gældende ret ............................................................................... 15

3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 16

3.3. Regulering af støj og vibrationer fra byggeriet .............................. 18

3.3.1. Gældende ret ............................................................................... 18

3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 18

3.4. Grundvandssænkning og udledning af spildevand......................... 23

3.4.1. Gældende ret ............................................................................... 23

3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 25

3.5. Ledninger ....................................................................................... 29

3.5.1. Gældende ret ............................................................................... 29

3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 31

3.6. Skattefritagelse ved udbetaling af kompensation ........................... 32

3.6.1. Gældende ret ............................................................................... 32

3.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 32

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål ...................................................... 33

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ................................................................................................... 34

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ... 34

7. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................... 35

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

8. Klimamæssige konsekvenser ................................................................ 36

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser .................................................. 36

10. Forholdet til EU-retten ........................................................................ 37

10.1. VVM-direktivet ............................................................................ 37

10.2. Århus-konventionen ..................................................................... 37

10.3. Vandrammedirektivet, herunder drikkevands- og

grundvandsdirektiverne ......................................................................... 38

10.4. Havstrategidirektivet .................................................................... 40

10.5. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet ........................................ 40

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ......................................... 41

12. Sammenfattende skema ....................................................................... 41

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at fastsætte de retlige rammer for, at Sund og

Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber kan projektere og anlægge

følgende tre jernbaneprojekter på Øresundsbanen på strækningen fra Kø-

benhavns Hovedbanegård og Vigerslev til Øresundsbroen: 1) udvidelse af

Københavns Lufthavn Station, 2) etablering af overhalingsspor ved Kalve-

bod samt 3) etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn Station.

Jernbaneprojekterne er besluttet som en del af aftale om Infrastrukturplan

2035 af 28. juni 2021.

Loven skal sikre jernbaneprojekternes fremdrift, da en manglende gennem-

førelse og forsinkelse vil indebære betydelige samfundsøkonomiske konse-

kvenser. Jernbaneprojekterne skal gennemføres inden for gældende ret i det

omfang, at denne ikke er fraveget ved denne lov. Jernbaneprojekterne vil

leve op til de krav, der følger af natur-og miljølovgivningen med de ændrin-

ger, som fremgår af denne lov.

De tre jernbaneprojekter gennemføres uafhængigt af hinanden, men har det

til fælles, at de skal etableres med henblik på at udvide kapaciteten på Øre-

sundsbanen. Formålet med udvidelsen af Københavns Lufthavn Station og

etableringen af overhalingsspor ved Kalvebod er at sikre, at jernbanestræk-

ningen kan understøtte mulighederne for en bedre punktlighed samt hånd-

tere den forventede stigning i togtrafikken, når Femern Bælt-forbindelsen

åbner. Hertil kommer, at kapacitetsudvidelsen skal muliggøre flere passa-

gertog fra Vestdanmark direkte til Københavns Lufthavn uden om Køben-

havns Hovedbanegård. Formålet med etablering af vendespor ved Køben-

havns Lufthavn Station er på sigt at muliggøre enten vending af myldretids-

tog i Øresundstrafikken, vending af meget forsinkede tog fra Sverige eller

indsættelse af flere tog over Øresund.

Lovforslaget indeholder bestemmelse om, at transportministeren kan fra-

vige regler om støj og vibrationer i miljøbeskyttelsesloven og regler fastsat

i medfør heraf i relation til jernbaneprojekterne. Dette skal sikre, at jernba-

neprojekterne kan gennemføres, herunder uden væsentlig forsinkelse eller

fordyrelse. Samtidig giver lovforslaget transportministeren hjemmel til at

fastsætte regler om tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem eller

kontant kompensation til borgere, som udsættes for støjgener fra aften- og

natarbejder i den forbindelse. Det er intentionen, at transportministeren de-

legerer denne kompetence til Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende

datterselskaber.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Endvidere har lovforslaget til formål at skabe det nødvendige hjemmels-

grundlag til at gennemføre ledningsomlægninger og ekspropriation i forbin-

delse med gennemførelse af jernbaneprojekterne.

Lovforslaget indebærer i forhold til grundvandssænkning og håndtering af

spildevand, at afgørelser meddeles og forhandling varetages af Trafikstyrel-

sen. Disse afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Transportministeren bemyndiges til inden for rammerne af den til enhver tid

gældende bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-

vandsforekomster at varetage de kompetencer til at fravige miljømål, som

er tillagt miljøministeren og Miljøstyrelsen.

Lovforslaget indeholder ikke en samlet tilladelse til at gennemføre jernba-

neprojekterne, idet tilladelser, herunder tilladelser efter miljølovgivningen

samt evt. tilladelse fra Trafikstyrelsen efter jernbanelovens kapitel 6a om

miljøkonsekvensvurdering af statslige jernbaneanlæg (tidligere kaldet

”VVM-tilladelse”), vil blive indhentet administrativt efter de gældende reg-

ler. Dette med undtagelse af fravigelserne i dette lovforslag. Lovforslaget

indeholder således ikke tilladelse til at igangsætte jernbaneprojekterne før-

end alle nødvendige administrative tilladelser foreligger.

Øresundsbanen, hvor jernbaneprojekterne skal gennemføres, ejes og drives

af Sund og Bælt Holding A/S, hvorfor selskabet er bygherre på de tre jern-

baneprojekter.

Sund og Bælt Holding A/S kan i overensstemmelse med den almindelige

selskabsret overlade opgaver til selskaber, som Sund og Bælt Holding A/S

ejer helt eller delvist, direkte eller indirekte.

2. Lovforslagets baggrund

Baggrunden for lovforslaget er aftalen om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni

2021 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige (trådt ud af aftalen maj 2022), Li-

beral Alliance, Alternativet og Moderaterne (trådt ind i aftalen ved folke-

tingsvalget i 2022), hvor der blev afsat midler til gennemførelse af jernba-

neprojekterne. Lovforslaget skal dermed være med til at realisere infrastruk-

turplanen.

I aftalen om Infrastrukturplan 2035 blev der afsat 650 mio. kr. (2023-priser)

til udvidelse af Københavns Lufthavn Station. Der blev afsat 370 mio. kr.

(2023-priser) til etablering af overhalingsspor ved Kalvebod samt 8 mio. kr.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag. Endelig blev der afsat 326 mio.

kr. (2023-priser) til etablering af et vendespor ved Københavns Lufthavn

Station samt 8 mio. kr. til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag.

I efteråret 2022 har Tårnby Kommune i forbindelse med projekteringen af

udvidelsen af Københavns Lufthavn Station meddelt afslag på en dispensa-

tionsansøgning fremsendt af Sund og Bælt Holding A/S til Tårnby Kom-

mune om tilladelse til støj, vibrationer mv. i forbindelse med anlægsarbej-

derne.

Som følge af kommunens afslag på dispensationsansøgningen planlægges

anlægsarbejderne for jernbaneprojektet nu således, at meget støjende arbej-

der prioriteres udført i dagtimerne, selvom det betyder gener for togtrafik-

ken. Der vil dog fortsat være visse støjende arbejder, som skal gennemføres

i aften- og nattetimerne.

Lovforslaget indebærer en yderligere afhjælpning af de udfordringer, som

Tårnby Kommune har rejst i forbindelse med projekteringen af udvidelsen

af Københavns Lufthavn Station, idet lovforslaget giver transportministeren

hjemmel til at fastsætte regler om kompensation til beboere, som er naboer

til jernbaneprojekterne, såfremt der fastsættes regler om støj og vibrationer

i medfør af lovforslaget, og såfremt naboer til jernbaneprojekterne udsættes

for meget støjende arbejder udført om aftenen eller natten. Efter gældende

ret vurderes det ikke muligt for Sund og Bælt Holding A/S at tilbyde berørte

borgere kompensation for aften- og natarbejder i forbindelse med de kon-

krete jernbaneprojekter, medmindre dette er særskilt reguleret ved lov.

De tre jernbaneprojekter på Øresundsbanen udføres i to kommuner. Det

medfører risiko for, at projekterne bliver udført under forskellige krav fast-

sat af de enkelte kommuner. Lovforslaget omfatter de tre jernbaneprojekter,

idet det søges tilsikret, at de retlige rammer for naboer til anlæggene er de

samme, samt der kan ydes ens støjkompensation.

Forligskredsen bag aftalen om Infrastrukturplan 2035 besluttede den 25. ok-

tober 2023 på baggrund af et beslutningsgrundlag fra Sund og Bælt Holding

A/S, at der ved Kalvebod skal anlægges en løsning, hvor der anlægges et

overhalingsspor, som samtidig er forberedt til en udvidelse med et ekstra

overhalingsspor. Forligskredsen besluttede samtidig at udskyde beslutnin-

gen om igangsætning af anlæg af et vendespor ved Københavns Lufthavn

Station, herunder den nærmere udformning. Med udskydelsen kan der tages

højde for udformningen af Øresundstrafikken efter 2030 samt længden af

fremtidens Øresundstog.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Jernbaneprojekterne

Med lovforslaget kan Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende dattersel-

skaber projektere og anlægge tre jernbaneprojekter på Øresundsbanen

(strækningen fra Københavns Hovedbanegård og Vigerslev til Øresunds-

broen). Jernbaneprojekterne, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, beskrives nedenfor

i lovforslagets afsnit 3.1.1. – 3.1.3.

3.1.1. Udvidelse af Københavns Lufthavns Station

Jernbanesporene ved Københavns Lufthavn Station har i dag for lav kapa-

citet til at håndtere de passager- og godstog, der normalt kører på stræknin-

gen, og togenes punktlighed er udfordret. Dette har negativ afsmittende ef-

fekt på togtrafikken til og fra Københavns Hovedbanegård og dermed resten

af fjern- og regionaltogtrafikken i Danmark. Inden for en 10-årige periode

forventes en yderligere forøgelse af person- og godstogstrafikken som følge

af blandt andet åbningen af Femern Bælt-forbindelsen.

I maj 2018 anmodede transportministeren Sund og Bælt Holding A/S om at

igangsætte en forundersøgelse af en udvidelse af Københavns Lufthavn Sta-

tion. Udgangspunktet for selskabets analyse var at undersøge muligheden

for at anlægge yderligere perroner ved de nuværende godstogsspor ved Kø-

benhavns Lufthavn Station som en forudsætning for at etablere retningsdrift

gennem stationen.

I efteråret 2022 meddelte Tårnby Kommune afslag på en dispensationsan-

søgning, som Sund og Bælt Holding A/S havde indsendt til Tårnby Kom-

mune om tilladelse til støj i forbindelse med anlægsarbejderne i relation til

udvidelse af Københavns Lufthavn Station. I lyset af Tårnby Kommunes

afslag på dispensation til støjende arbejder har Sund og Bælt Holding A/S

tilpasset projektet med henblik på at reducere de samlede gener fra jernba-

neprojektet. Der er fjernet dele af de støjende anlægsarbejder fra jernbane-

projektet (ramper fra perronerne til Amager Strandvej), og i stedet er der

tilført alternative adgangsveje til perroner. Samtidig er tidsplanen forlænget

for at muliggøre, at jernbaneprojektet så vidt muligt kun udføres i dagti-

merne med henblik på at undgå aften- og nattestøj. Dermed kræver udførel-

sen af projektet flere sporspærringer end oprindeligt planlagt og heraf flere

gener for passager- og godstogstrafikken over Øresund.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Med udgangspunkt i det tilpassede jernbaneprojekt har selskabet fremsendt

anmodning om miljøscreening af jernbaneprojektet til Trafikstyrelsen i

overensstemmelse med jernbanelovens kapitel 6a om miljøkonsekvensvur-

dering af statslige jernbaneprojekter.

Jernbaneprojektet omfatter anlæg af to nye perroner ved jernbanesporene

nord for lufthavnens Terminal 3. Sammen med de to eksisterende perroner

under Terminal 3 samt nye sporskifter skaber det mulighed for retningsdrift

ved Københavns Lufthavn Station. Retningsdrift betyder, at alle tog i ret-

ning mod København, Fyn og Jylland i fremtiden vil afgå fra de nye perro-

ner, mens alle tog i retning mod Sverige vil afgå fra de eksisterende perroner

under lufthavnens Terminal 3.

Etablering af retningsdrift nødvendiggør, at jernbanen ved stationen ændres,

således at togtrafikken – både gods- og passagertog – fra Sverige fremover

vil køre ad sporene 11 og 12 nord for lufthavnens terminal 3. I dag anvendes

disse spor udelukkende til godstrafik. Togtrafikken – både gods- og passa-

gertog til Sverige – vil fremover køre via spor 1 og 2. Dette kræver gennem-

førelsen af en række forskellige anlægsarbejder i og omkring Københavns

Lufthavn Station, herunder etablering af jernbaneinfrastruktur samt ad-

gangs- og transferfaciliteter.

Anlæg af jernbaneprojektet forventes at foregå fra medio 2025 til ultimo

2026. Det mest støjende arbejde forventes udført medio juni til medio august

2025 med henblik på at genere hotellernes konferenceaktiviteter mindst mu-

ligt. Den nærmere detailplanlægning er fortsat under udarbejdelse.

Der henvises endvidere til vedlagte kort over projektområdet for Køben-

havns Lufthavn Station i lovens bilag 1.

3.1.2. Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod

I 2017 udarbejdede Banedanmark en undersøgelse for Ring Syd (Glostrup

– Kalvebod – Ørestad St.), hvori et overhalingsspor mellem Kalvebod og

Ny Ellebjerg Station blev undersøgt på forundersøgelsesniveau.

I forundersøgelsen blev der undersøgt to mulige løsninger i form af en

grundløsning med et midtliggende overhalingsspor og en alternativ løsning

med to sideliggende overhalingsspor.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Med den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 blev det besluttet at af-

sætte midler til anlæg af et overhalingsspor ved Kalvebod. Der blev derud-

over afsat midler til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag.

I november 2021 igangsatte Sund og Bælt Holding A/S en undersøgelse af

jernbaneprojektet på fase 2-niveau i henhold til Ny Anlægsbudgettering.

Undersøgelsen omfatter en vurdering af etablering af ét eller to overhalings-

spor, herunder etablering af ét overhalingsspor og muligheden for at forbe-

rede et ekstra overhalingsspor og vendesporsfunktionalitet langs de eksiste-

rende spor mellem Kalvebod og Vigerslev.

Den 25. oktober 2023 blev det af forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035

besluttet, at Sund og Bælt Holding A/S skal anlægge et overhalingsspor ved

Kalvebod, hvor anlægget samtidig forberedes til en senere udvidelse med et

ekstra overhalingsspor. Sund og Bælt Holding A/S kan således senere etab-

lere et ekstra overhalingsspor og de dertilhørende jernbanetekniske anlæg.

Denne løsning giver en fremtidssikring af kapaciteten.

Ved etablering af overhalingsspor ved Kalvebod anlægges et nyt spor på

syd-/vestsiden af den eksisterende jernbane, hvorved det nuværende sydlige

spor bliver midtliggende og kan anvendes som overhalingsspor. Det sam-

lede anlæg er samtidig forberedt til et ekstra overhalingsspor. Overhalings-

sporet forudsættes beliggende i området mellem Ny Ellebjerg Station (kom-

mende København Syd) og Kalvebod. Overhalingssporet etableres med

henblik på at kunne håndtere blandt andet godstog op til en længde på 1.050

meter.

Jernbaneprojektet strækker sig over ca. 1,6 km fra Valby Idrætspark til Bå-

dehavnsgade, og i begge ender af sporet etableres tre sporskifter, således at

det midterste af de nu tre spor kan anvendes i begge køreretninger.

Det nye anlæg etableres på arealer tilhørende A/S Øresund, om end der mid-

lertidigt forventes at være behov for arbejdspladser på arealer tilhørende

Københavns Kommune, samt permanent ekspropriation af et mindre areal

ved Hammelstrupvej tilhørende Københavns Kommune. Der henvises end-

videre til afsnit 3.2.2. om ekspropriation.

Jernbaneprojektet skal indpasses i Banedanmarks anlægsplan og udrulnin-

gen af Signalprogrammet. Hovedudførelsesperioden forventes at være ca. to

år fra medio 2025 til medio 2027, hvorefter ibrugtagningen af projektet kan

ske samtidigt med Signalprogrammets udrulning på strækningen Roskilde-

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

København. Denne tidsplan er afstemt i forhold til, hvornår det er muligt at

få sporspærringer på strækningen, idet det bl.a. forudsættes, at udvidelsen

af Københavns Lufthavn Station skal være udført før overhalingsspor ved

Kalvebod.

I henhold til Banedanmarks Anlægsplan 2023 er det vurderingen, at de le-

verancer, som allerede er aftalt med leverandøren af Signalprogrammet i

Østdanmark, er så udfordret, at der vil komme forsinkelser i udrulningspla-

nen. Da genplanlægningen stadig pågår, og en ny udrulningsplan derfor

endnu ikke er forhandlet og konsolideret med leverandøren, kan det på nu-

værende tidspunkt ikke præcist vurderes, hvor omfangsrige forsinkelserne

er. Denne usikkerhed påvirker således også gennemførelsen af projektet

med overhalingsspor ved Kalvebod.

Der henvises endvidere til vedlagte kort over projektområdet for overha-

lingsspor ved Kalvebod i lovens bilag 2.

3.1.3. Etablering af vendespor ved Københavns Lufthavn Station

I 2020 igangsatte Sund og Bælt Holding A/S en forundersøgelse af et ven-

despor på Øresundsbanen. Med den politiske aftale om Infrastrukturplan

2035 blev det besluttet at afsætte midler til etablering af et vendespor ved

Københavns Lufthavn Station samt midler til udarbejdelse af beslutnings-

grundlag.

I november 2021 igangsatte Sund og Bælt Holding A/S en undersøgelse af

jernbaneprojektet på fase 2-niveau i henhold til Ny Anlægsbudgettering.

Undersøgelsen omfatter en løsning, hvor der anlægges et nyt 3. spor langs

eksisterende spor startende fra Københavns Lufthavn Station og frem til

umiddelbart vest for Amager Landevej afhængig af vendesporets længde.

Det nye 3. spor kan enten anlægges nord eller syd for det eksisterende ho-

vedspor, og der udestår en beslutning om længden af vendesporet. Efter an-

læg kan det midtliggende spor anvendes som vendespor, og det udstyres

med en tilsvarende lang køremandsbro. Det midtliggende spor forventes at

kunne udformes således, at det også kan anvendes som et slusespor, det vil

sige at tog kan fortsætte frem mod Københavns Hovedbanegård eller Kal-

vebod efter at være kørt ind på det midtliggende spor. Udvidelsen af Køben-

havns Lufthavn Station, jf. nærmere ovenfor, er en forudsætning for etable-

ring af vendesporet. Der henvises til vedlagte kort i lovens bilag 3.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Den 25. oktober 2023 blev forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 enige

om at udskyde beslutning om anlæg og udformning af et vendespor til et

senere tidspunkt. Midlerne fra vendesporet anvendes samtidig til jernbane-

projektet med overhalingsspor ved Kalvebod.

Udskydelsen er blandt andet grundet i Sund og Bælt Holdings A/S’ beslut-

ningsgrundlag, som har vist, at et vendespor med den planlagte togtrafik til

og med 2030 vurderes at have meget lille betydning for punktligheden i tog-

trafikken, når udvidelsen af Københavns Lufthavn Station er gennemført.

Beslutningsgrundlaget har samtidigt vist, at etablering af overhalingsspor

ved Kalvebod har den største betydning for togtrafikken, ligesom et overha-

lingsspor er afgørende for realiseringen af den nye sydlige jernbanekorridor.

Med en udskydelse af beslutningen om vendespor ved Københavns Luft-

havn Station kan der samtidig tages højde for Øresundstrafikken efter 2030

samt længden af fremtidens Øresundstog. Der vil i forbindelse med en be-

slutning om vendespor samtidig skulle anvises ny finansiering hertil.

3.2. Ekspropriation

3.2.1. Gældende ret

Af grundlovens § 73 fremgår det, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at

ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det.

Afståelse kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

I overensstemmelse med grundlovens § 73 er der i jernbanelovens § 30

hjemmel til, at transportministeren kan iværksætte ekspropriation til stats-

lige jernbaneanlæg til en række nærmere fastsatte formål.

I medfør af jernbanelovens § 30, stk. 1, kan transportministeren til statslige

anlæg, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet, iværksætte ekspro-

priation til de formål, der er nævnt i § 30, stk. 2, nr. 1-8. Disse formål om-

fatter bl.a. udvidelse og ændring af eksisterende jernbaneanlæg og foran-

staltninger af hensyn til udnyttelse, betjening, sikring, synlighed og drift på

hensigtsmæssig måde af de anlæg, der er nævnt i nr. 1-5, herunder til etab-

lering af fornødne adgangsveje, arbejdsarealer, garager, værksteder, admi-

nistrationsbygninger, signaler, kørestrømsanlæg og sikringsanlæg.

Der kan i henhold til jernbanelovens § 30, stk. 3, endvidere pålægges ejen-

domme servitutter, herunder om el-drift, med deraf følgende rådighedsind-

skrænkninger.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Ekspropriation efter jernbanelovens § 30, stk. 1-3, sker efter reglerne i lov

om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 386 af 13. april 2023 (herefter ekspropriationsproceslo-

ven), jf. jernbanelovens § 30, stk. 4.

Ved erstatningsfastsættelsen finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. an-

vendelse, jf., jernbanelovens § 30, stk. 5.

3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Gennemførelse af de tre jernbaneprojekter vil kræve permanent og midler-

tidig rådighed over en række arealer, herunder arealer som er ejet af Køben-

havns Lufthavn. Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber

vil i videst muligt omfang forsøge at indgå frivillige aftaler med arealernes

ejere om midlertidig eller permanent rådighed over arealerne.

I det omfang det ikke vil være muligt at indgå frivillige aftaler, vil selskabet

have behov for at inddrage arealerne midlertidigt eller permanent ved ek-

spropriation. Transportministeriet har i den forbindelse overvejet, om jern-

banelovens § 30 giver hjemmel til at gennemføre ekspropriation i relation

til de nævnte jernbaneprojekter, idet der er tale om statslige jernbaneanlæg.

Det er Transportministeriets vurdering, at bestemmelsen ikke med tilstræk-

kelig tydelighed, herunder i forhold til det skærpede hjemmelskrav ved ek-

spropriation, vil give hjemmel til at gennemføre ekspropriation, når bygher-

ren er et statsligt selskab som Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende

datterselskaber.

Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse, hvorefter transportministe-

ren ved ekspropriation vil kunne erhverve de fornødne arealer og rettigheder

til gennemførelse af de tre jernbaneprojekter. Ekspropriation vil kun ske,

hvis det findes nødvendigt at erhverve de pågældende arealer m.v. enten

midlertidigt eller permanent for at kunne gennemføre jernbaneprojektet.

I relation til udvidelsen af Københavns Lufthavn Station forventes areal-

behovet blandt andet at omfatte dele af Københavns Lufthavns parkerings-

arealer, som skal benyttes til byggepladsarealer. Derudover er der arealer

ved Clarion Hotel og Comfort Hotel, som skal anvendes i forbindelse med

anlægsarbejder og en fremtidig adgangsvej. Endelig har projektet behov for

at benytte lufthavnens veje, herunder private veje og private fællesveje, til

byggepladstrafik.

I relation til overhalingsspor ved Kalvebod forventes der blandet andet be-

hov for at inddrage et mindre areal tilhørende Københavns Kommune ved

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Hammelstrupvej, som primært er et vejareal. Der forventes ligeledes at være

et behov for midlertidig inddragelse af arealer langs hele syd/vestsiden af

den eksisterende jernbane til adgangsvej samt arealer til brug for arbejds-

pladser omkring de tre broanlæg samt ved og i Valby Idrætspark, Fragtvej

og eventuelt ved Thomas Koppels Allé. Arealerne ejes af Københavns Kom-

mune eller er privatejet.

Arealbehovet til anlæg af et vendespor ved Københavns Lufthavn forventes

alene at omfatte midlertidige behov til brug for arbejdspladser.

Det endelige omfang af midlertidige eller permanente ekspropriationer i re-

lation til jernbaneprojekterne er endnu ikke endelig afklaret, hvorfor det kan

findes nødvendigt at erhverve yderligere arealer enten midlertidigt eller per-

manent samt foretage ekspropriationer af ledninger for at kunne gennemføre

jernbaneprojekterne.

Ekspropriationerne vil ske efter reglerne herom i ekspropriationsproceslo-

ven. Ekspropriationen vil i henhold til lovforslaget ske med henblik på jern-

baneprojekterne nævnt i lovforslagets § 1, stk. 2. Det er vurderingen, at om-

fanget, indholdet og karakteren af jernbaneprojekterne vil betyde, at ekspro-

priationer til disse formål vil opfylde kriteriet om, at det kræves af almen-

vellet.

En sag om lovligheden af en ekspropriationsbeslutning, der er truffet af ek-

spropriationskommissionen, skal indbringes for domstolene inden 6 måne-

der efter, at ekspropriationskommissionens bestemmelse om ekspropriation

er truffet, jf. ekspropriationsproceslovens § 15, stk. 4.

Beslutning om erstatningsfastsættelse træffes i alle tilfælde af ekspropriati-

onskommissionen. Erstatningen skal være fuldstændig, hvilket vil sige, at

der skal betales en erstatning, der økonomisk stiller grundejeren, som denne

ville være stillet, hvis ekspropriationen ikke var sket.

Det vil først og fremmest være tab som følge af arealafståelse og servitut-

pålæg, som vil kunne erstattes, men også andre ulemper som følge af ek-

spropriationen, herunder både midlertidige og varige ulemper, vil kunne er-

stattes. Det vil ikke alene være ejeren af den ejendom, der skal eksproprie-

res, der kan have krav på erstatning, men eksempelvis også andre rettigheds-

havere.

Med lovforslaget gives der mulighed for, at transportministeren i forbin-

delse med ekspropriation vil kunne bemyndige Sund og Bælt Holding A/S

med tilhørende datterselskaber til at udøve ministerens beføjelser efter

denne lov, jf. lovforslagets § 9, stk. 1.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

3.3. Regulering af støj og vibrationer fra byggeriet

3.3.1. Gældende ret

Miljøbeskyttelsesloven har til formål at medvirke til at værne om natur og

miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt

for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet, jf. § 1,

stk. 1.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 42, eller regler udstedt i medfør af miljøbe-

skyttelsesloven, har kommunale myndigheder generelt adgang til efter en

konkret vurdering bl.a. at vedtage et påbud om, at forurening, herunder støj,

fra anlægsarbejder skal nedbringes. Kommunale myndigheder har ligeledes

med baggrund i miljøaktivitetsbekendtgørelsen mulighed for at udstede bin-

dende lokale forskrifter for udvalgte aktiviteter inden for kommunegrænsen.

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 65 er det som udgangspunkt kommunalbe-

styrelsen i en given kommune, der fører tilsyn med, om reglerne i miljøbe-

skyttelsesloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.

Kommunalbestyrelsen har dermed kompetencen til at regulere forhold ved-

rørende forurening og gener, herunder støj og vibrationer fra anlægsarbej-

der.

Efter miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 21 er administrativ klageadgang af

sådanne kommunale afgørelser afskåret. Afgørelser efter miljøbeskyttelses-

lovens § 42 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ved større jernbaneprojekter kan det ofte være nødvendigt at fravige den

almindelige miljøregulering i større eller mindre omfang for at kunne reali-

sere projektet. Forholdene er i praksis håndteret forskelligt i de konkrete

projekter alt afhængig af projektets karakter. Der henvises f.eks. til lov ved-

rørende ny jernbane mellem København og Ringsted, hvor der er tilveje-

bragt hjemmel til at fravige forbud eller påbud meddelt af kommunen efter

miljøbeskyttelsesloven med henblik på at undgå forsinkelse og fordyrelse af

anlægsarbejdet, jf. § 3 i lov nr. 527 af 26. maj 2010. Der kan også henvises

til projektet med udbygning af Cityringen, lov om elektrificering af jernba-

nen samt lov om ombygning af Aarhus H, hvor der er tilvejebragt hjemmel

til, at transportministeren på den ene side kan fastsætte regler om forurening

og gener fra anlægsarbejderne, og på den anden side samtidig skal fastsætte

regler om kompensation til de naboer, der udsættes for forurening og gener,

som følge af de regler som transportministeren udsteder.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Baggrunden for forslaget er, at det erfaringsmæssigt har vist sig fra andre

store jernbaneprojekter, at den miljøretlige regulering i miljøbeskyttelseslo-

ven med tilhørende miljøaktivitetsbekendtgørelse, som eksempelvis giver

hjemmel til udstedelse af lokale forskrifter vedrørende støj, vibrationer mv.,

eller et kommunalt påbud om støjreduktion eller vibrationer, kan indebære

en risiko for store forsinkelser for jernbaneprojektets færdiggørelse med

store samfundsøkonomiske konsekvenser til følge.

Kommunale støjvilkår mv. kan i nogle tilfælde medføre, at arbejder relateret

til jernbaneprojekter ikke kan gennemføres som projekteret og planlagt, hvis

kravene til reducering af støj, vibrationer mv. fastsættes meget restriktivt

med store forsinkelser og fordyrelser til følge. I yderste tilfælde kan et afslag

på dispensation for kommunens støjforskrift mv. medføre, at projektet ikke

kan gennemføres, fordi det ikke er muligt at gennemføre de nødvendige an-

lægsarbejder inden for de i støjforskriften fastsatte grænseværdier.

I forbindelse med udførelsen af jernbaneprojekter skal der findes en balance

mellem på den ene side fremdriften af projektet samt omkostninger forbun-

det hermed og på den anden side miljømæssige hensyn til f.eks. støj og vi-

brationer i forhold til naboer til projektet.

Sund og Bælt Holding A/S sendte den 13. september 2022 en ansøgning om

dispensation fra § 13 i Tårnby Kommunes lokal forskrift for støvende, stø-

jende og vibrerende midlertidige aktiviteter for varelevering, bygge- og an-

læg (forskrift 29-08-2019) i relation til gennemførelse af første fase af i alt

fire faser for jernbaneprojektet om udvidelse af Københavns Lufthavn.

Den 15. september 2022 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Tårnby

Kommune, at der ikke kunne meddeles dispensation til de ansøgte arbejder.

I afslaget blev det anført, at udvalget generelt fandt, at den miljøpåvirkning,

som jernbaneprojektet ville tilføre de omkringboende, ville være for stor, og

udvalget vurderede derfor, at en evt. dispensation ikke i tilstrækkelig grad

ville imødekomme de gener, som de omkringboende ville blive udsat for.

Sund og Bælt Holding A/S har derfor siden efteråret 2022 søgt at tilpasse

jernbaneprojektet vedrørende udvidelsen af Københavns Lufthavn Station

med henblik på at begrænse gener fra bl.a. støj og vibration.

Såfremt udvidelse af Københavns Lufthavn Station bliver yderligere forsin-

ket, som følgende af eksempelvis en manglende dispensation fra Tårnby

Kommune, vil det indebære risiko for, at jernbaneprojektet ikke vil være

færdiggjort til åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Til trods for at det er søgt at tilpasse jernbaneprojektet, så støj, vibrationer

og andre gener ved jernbaneprojektet begrænses, så er det ikke muligt at

gennemføre et projekt af denne karakter, hvor anlægsarbejderne skal gen-

nemføres tæt på boligområder, uden at påføre naboer til byggeriet gener.

Det tilsvarende gør sig gældende for jernbaneprojekterne om overhalings-

spor ved Kalvebod samt vendespor ved Københavns Lufthavn Station.

Gennemførelse af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 2, kan således give

anledning til ulemper for naboer til jernbaneprojekterne i form af støj, vi-

brationer mv. Undersøgelser viser for nuværende, at de særligt genevol-

dende anlægsarbejder hovedsageligt kan gennemføres i dagtimerne i forbin-

delse med udførelsen af udvidelsen af Københavns Lufthavn Station. Det

kan dog ikke udelukkes, at det vil være nødvendigt for projektets gennem-

førelse, at der udføres enkelte støjende aften- og natarbejder.

Lovforslaget har ikke til hensigt at foretage væsentlige ændringer i forhold

til miljøbeskyttelsesloven. Tværtimod er hensigten med nærværende lov-

forslag, at der alene fastsættes regler om støj og vibrationer i det omfang,

det er nødvendigt for gennemførelse eller at undgå væsentlig forsinkelse el-

ler fordyrelse af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 2. I sådanne tilfælde

vil miljøbeskyttelseslovens regler samt regler og lokale forskrifter udstedt i

medfør heraf samt eventuelle afgørelser truffet efter disse ikke finde anven-

delse på jernbaneprojekterne. Transportministeren vil i de tilfælde, hvor

hjemlen udnyttes, i stedet regulere forholdene i medfør af loven.

Ordningen, hvorefter transportministeren vil få mulighed for efter en kon-

kret vurdering at fastsætte regler om støj og vibrationer, vil alene omfatte

situationer, hvor det vil være nødvendigt for gennemførelse eller at undgå

væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af de bestemte jernbaneprojekter. Lov-

forslagets bestemmelser forventes således at have et snævert anvendelses-

område.

Der foreslås indført en kompensationsordning, da det efter gældende ret ikke

vurderes muligt for Sund og Bælt Holding A/S at tilbyde berørte borgere

kompensation for aften- og natarbejder i forbindelse med de konkrete jern-

baneprojekter, medmindre dette er særskilt reguleret ved lov. Derudover fo-

reslås en kompensationsordning indført, da de arbejder, der typisk udføres

som led i jernbaneprojekter, ofte kun er af meget støjende karakter i kortva-

rige tidsrum. Den foreslåede ordning vil tage sit sigte på at afhjælpe dem,

der vil være allerværst ramt, mens almindelige, støjende arbejder eller vi-

brationer generelt vil blive anset for at skulle accepteres af borgere, der er

naboer til jernbanen. Ordningen foreslås indført således, at der gives valg-

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

frihed mellem midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompen-

sation. Dette vil sikre, at ordningen indeholder en vis fleksibilitet for såvel

naboerne som anlægsmyndigheden. Således kan der opstå tilfælde, hvor

borgerens mulighed for enkeltstående overnatninger uden for eget hjem er

begrænset, ligesom anlægsmyndigheden kan have vanskeligheder ved at

finde egnede overnatningsmuligheder i rimelig nærhed af naboernes hjem.

Det er kun fysiske personer, som foreslås omfattet af ordningen om tilbud

om midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompensation. Per-

soner og selskaber, som driver erhverv m.v. i nærheden af sådanne arbejder,

vil således ikke være omfattet af ordningen. Kredsen af naboerne til jernba-

neprojekterne, der vil være berettiget til kompensation, forventes fastlagt på

baggrund af støjudbredelseskort for den pågældende byggeplads, der vil

blive udarbejdet af eksterne sagkyndige. Naboerne vil som udgangspunkt

være personer, der har folkeregisteradresse i en bolig, som vil være påvirket

af støj, samtidig med at naboerne rent faktisk vil være boende i boligen.

Ejere af kolonihaver vil som udgangspunkt ikke være omfattet af retten til

kompensation, idet formålet med kolonihaver ikke er egentlig beboelse,

men derimod at sikre muligheden for rekreation og beskæftigelse i fritiden,

jf. kolonihavelovens § 1. Dette udgangspunkt fraviges dog, hvis beboeren

kan dokumentere at have tilladelse til at have permanent bolig i koloniha-

ven.

Gennemførelsen af jernprojekterne vil endvidere blive tilrettelagt således, at

de ikke påfører omgivelserne unødige miljømæssige gener, og det er bl.a.

forsøgt at sikre, at de mest støjende aktiviteter i relation til udvidelsen af

Københavns Lufthavn Station f.eks. spunsning kun gennemføres i dagti-

merne. I forbindelse med anlægsaktiviteternes udførelse vil det dog næppe

kunne undgås, at der i perioder vil blive påført omgivelserne eksempelvis

støj eller vibrationer, der vil kunne opleves generende.

For projektet med udvidelse af Københavns Lufthavn Station vil anlægsar-

bejderne foregå på eksisterende jernbanearealer, hvor der også er anlagt mo-

torvej mellem jernbanen og boligområderne. Området er derfor i forvejen

påvirket af støj.

På samme måde vil der i den videre planlægning af jernbaneprojekterne med

etablering af overhalingsspor ved Kalvebod og et vendespor ved Køben-

havns Lufthavn Station i videst mulige omfang blive taget højde for, at stø-

jende aktiviteter gennemføres til mindst mulige gene for omgivelserne. Der

forventes for nuværende at være visse støjende arbejder i weekender og næt-

ter, som dog vil blive begrænset mest muligt. Det er dog i sidste ende en

afvejning imellem på den ene side at udføre anlægsarbejdet om aftenen og

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

natten, for at sikre at passager- og godstog kan benytte Øresundsbanen i

dagtimerne, og på den anden side at genere naboerne til jernbanen mindst

muligt ved at arbejde i dagtimerne for derigennem at friholde aften og natten

for meget støjende arbejder.

For at forberede naboerne til jernbaneprojekterne på gener fra støj og vibra-

tioner vil Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber infor-

mere løbende om arbejdet. Det foreslås, at berørte naboer i de tilfælde, hvor

transportministeren vil have fastsat regler om støj og vibrationer, kan tilby-

des midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompensation. Med

hensyn til det nærmere indhold af lovforslagets § 2 og § 3, henvises til lov-

forslagets specielle bemærkninger. Transportministerens kompetence ved-

rørende tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kom-

pensation forventes delegeret til Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende

datterselskaber, jf. lovforslagets § 9, stk. 1.

Det er ikke med lovforslaget tiltænkt at ændre på de eksisterende kompeten-

ceforhold i forhold til fastsættelse af tålegrænser for støj, der varetages af

domstolene og i visse tilfælde af Ekspropriationskommissionerne. Ekspro-

priationskommissionerne er uafhængige instanser, der efter bemyndigelse

fra transportministeren behandler forslag om ekspropriation og fastsætter

erstatning for de ekspropriationer, som foretages i henhold til ekspropriati-

onsprocesloven (lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008 om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom med senere

ændringer).

Den foreslåede ordning om tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem

eller kontant kompensation vil alene finde anvendelse, hvor transportmini-

steren har fastsat regler om støj og vibrationer fra anlægget af jernbanepro-

jekterne. Sådanne regler vil som konsekvens eksempelvis gå forud for og

evt. træde i stedet for en allerede afsagt kommunal afgørelse med hjemmel

i miljøbeskyttelseslovens § 42 vedrørende eksempelvis støj, eller lokale for-

skrifter udstedt med baggrund i miljøaktivitetsbekendtgørelsen. Med trans-

portministerens udstedelse af regler efter forslaget til § 2, stk. 1, vil det for

hvert enkelt jernbaneprojekt omfattet af § 1, stk. 2, være muligt at ændre

den regulering af støj og vibrationer fra anlægget af jernbaneprojektet, der

måtte blive fastsat på den måde, jf. § 2, stk. 2. Ordningen vil dog ikke på-

virke domstolenes og Ekspropriationskommissionernes kompetence til at

fastsætte erstatning for naboretlige gener.

Med ændringen søges det sikret, at jernbaneprojekterne kan gennemføres og

gennemføres rettidigt, og at de berørte naboer, såfremt de påvirkes af meget

støjende arbejder om aftenen og natten, bliver aflastet. Jernbaneprojekterne

på Øresundsbanen udføres i to kommuner, hvilket medfører risiko for, at

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

jernbaneprojekterne vil blive udført under forskellige krav fastsat af de en-

kelte kommuner. Med lovforslaget søges det sikret, at de retlige rammer for

naboer til anlæggene er de samme, samt der ydes ens kompensation uaf-

hængig af, hvilken kommune projektet gennemføres i. Hertil vil de berørte

naboer have kendskab til og kunne træffe dispositioner i overensstemmelse

med, hvordan de er stillet i forhold til støj- og vibrationsniveau, erstatninger

mv.

Den foreslåede kompensation og genhusningsordning er tiltænkt alene at

gælde for meget støjende anlægsarbejder, som er særligt genevoldende i

form af anlægsarbejder, der udføres om aftenen eller natten. Der ydes ikke

kompensation for støjgener om dagen, uanset om disse vil overstige even-

tuelle lokale forskrifter i den berørte kommune – i dette tilfælde Tårnby

Kommune eller Københavns Kommune. Yderligere skal de støjende arbej-

der være omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler, herunder miljøaktivi-

tetsbekendtgørelsens § 2. Af pågældende regelsæt fremgår, at alene anlægs-

støj er omfattet.

Det er Sund og Bælt Holding A/S’ forventning, at de særligt genevoldende

anlægsarbejder hovedsageligt vil kunne gennemføres i dagtimerne i forbin-

delse med udførelsen af udvidelsen af Københavns Lufthavn Station. Det

kan dog ikke udelukkes, at det vil være nødvendigt for projektets gennem-

førelse, at der skal udføres enkelte meget støjende aften- og natarbejder,

hvorved det efter de nærmere fastsatte regler kan udløse kompensation. Lov-

forslaget indebærer, at der kan indføres en lovbestemt kompensationsord-

ning. Det bemærkes for så vidt angår overhalingsspor ved Kalvebod og ven-

despor ved Københavns Lufthavn Station, at omfanget af støjende aften- og

natarbejder endnu ikke er kortlagt.

Tilsvarende kompensationsordninger kendes bl.a. fra lov nr. 575 af 4. maj

2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-

rende landanlæg i Danmark, lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en Cityring med

senere ændringer bl.a. lov nr. 748 af 25. juni 2014 og lov nr. 609 af 12 juni

2013 om elektrificering af jernbanen med senere ændringer.

3.4. Grundvandssænkning og udledning af spildevand

3.4.1. Gældende ret

Efter vandforsyningslovens § 26, stk. 1, må der ikke uden tilladelse ske bort-

ledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden i forbin-

delse med bygge- og anlægsarbejder. Det er kommunalbestyrelsen, som

meddeler tilladelsen.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Tilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. vandforsy-

ningslovens § 75, stk. 1. Såfremt udnyttelse af en tilladelse forudsætter ud-

førelse af bygge- og anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes,

før klagefristen er udløbet, henholdsvis rettidig klage er afgjort, jf. vandfor-

syningslovens § 78, stk. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan dog, hvis

særlige omstændigheder taler herfor, og såfremt det i øvrigt skønnes ube-

tænkeligt, tillade, at bygge- og anlægsarbejderne påbegyndes, jf. vandforsy-

ningslovens § 78, stk. 4.

Efter vandforsyningslovens § 27 kan statslige anlægsmyndigheder foretage

bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden i for-

bindelse med statslige bygge- og anlægsarbejder, når der er gennemført en

forudgående forhandling med kommunalbestyrelsen. Hvis der ikke kan op-

nås enighed mellem den statslige anlægsmyndighed og kommunalbestyrel-

sen om, hvilke foranstaltninger der skal foretages af hensyn til vandforsy-

ningsforholdene, afgøres spørgsmålet af miljøministeren. § 26, stk. 2 kan

også finde anvendelse på jernbaneprojekterne, såfremt bortledningen kan

holdes inden for de fastsatte rammer.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, må der ikke uden tilladelse fra

kommunalbestyrelsen tilføres spildevand til vandløb, søer eller havet. Til-

svarende må der ikke uden tilladelse ske tilslutning af spildevand til spilde-

vandsanlæg og dertil hørende udløbsledninger, jf. miljøbeskyttelseslovens

§ 28, stk. 3. Miljøstyrelsen meddeler tilladelse i henhold til miljøbeskyttel-

seslovens § 28, stk. 1, hvor der er tale om udledning af spildevand fra liste-

virksomheder, som Miljøstyrelsen meddeler miljøgodkendelse til, jf. § 28,

stk. 2. Hvis der under en eksisterende tilslutningstilladelse sker en væsentlig

ændring i mængden af spildevandet, skal der ansøges om fornyet tilslut-

ningstilladelse, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Det er et krav, at

kommunen som led i meddelelsen af tilslutningstilladelsen påser, at spilde-

vandsanlæggets udledningstilladelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens §

28, stk. 1, kan overholdes efter, at der er meddelt tilslutningstilladelse.

Tilladelserne efter miljøbeskyttelsesloven kan også påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1, men klage

har ikke opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet, jf. mil-

jøbeskyttelseslovens § 96, stk. 1.

Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, fastslår, at statslige myndigheder, regi-

onsrådet og kommunalbestyrelsen ved administration af lovgivningen skal

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grund-

vandsforekomster. Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, indebærer, at myn-

digheden kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte

påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor

miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af

overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hin-

drer opfyldelse af det fastlagte miljømål.

Miljømålsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, indebærer, at Miljøstyrelsen efter an-

modning fra en myndighed og efter en konkret vurdering kan træffe afgø-

relse om at fravige de fastlagte miljømål, hvis den manglende forebyggelse

af forringelse af en grundvandsforekomsts tilstand skyldes ændringer af

overfladevandområdets fysiske karakteristika eller i grundvandsforekom-

stens niveau, som f.eks. er forårsaget af anlægsprojekter. For at fravige de

fastlagte miljømål skal tre betingelser efter miljømålsbekendtgørelsens § 4,

stk. 2, dog være opfyldt:

1) Der skal tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den

skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand.

2) Ændringerne skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser

eller nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved, at de nyttevirk-

ninger, der er ved at nå de fastlagte miljømål, skal være mindre end

de nyttevirkninger for befolkningens sundhed, opretholdelsen af

menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, der følger af æn-

dringerne.

3) De nyttige mål, der tilgodeses ved fravigelse af fastlagte miljømål,

kan på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt

store omkostninger ikke tilgodeses på anden måde, som miljømæs-

sigt er en væsentligt bedre løsning.

Miljøministeren kan bestemme, at en sag er af så principiel karakter, at mil-

jøministeren træffer afgørelsen. Afgørelser truffet af miljøministeren eller

Miljøstyrelsen efter miljømålsbekendtgørelsen kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed, jf. miljømålsbekendtgørelsens § 6.

3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Ved etableringen af jernbaneprojekterne kan det blive nødvendigt at hånd-

tere såvel grund- som overfladevand. Eksempelvis indebærer etableringen

af de to nye perroner ved Københavns Lufthavn Station, at der skal etableres

en ny pumpebrønd, og det er derfor under anlægsfasen nødvendigt at sænke

grundvandsspejlet og bortlede vandet herfra. Tilsvarende behov vil kunne

gøre sig gældende for etableringen af overhalingsspor ved Kalvebod og ven-

despor ved Københavns Lufthavn Station.

Vandplanlægningsloven og indsatsbekendtgørelsen er en del af implemen-

teringen af vandrammedirektivet i Danmark. Reglerne har til formål at sikre,

at overfladevand og grundvand opnår en god økologisk og kemisk tilstand

senest i 2027, og for så vidt angår grundvand også en god kvantitativ til-

stand. Som nævnt ovenfor under afsnit 3.4.1 indeholder reglerne en forplig-

telse til at forebygge forringelser af overfladevandområder og grundvands-

forekomster, herunder beskyttelse af grundvandsafhængige terrestriske øko-

systemer, hvilket bl.a. gælder på afgørelsesniveau. Vandrammedirektivet –

og dermed den danske implementering heraf – skal desuden administreres i

lyset af drikkevands-, grundvands- og habitatdirektiverne, hvilket også in-

debærer iagttagelse af bl.a. beskyttet natur. Manglende opfyldelse af miljø-

mål efter vandrammedirektivet må således ikke som en afledt effekt føre til,

at habitatdirektivets beskyttelse af eksempelvis bilag IV-arter ikke iagttages,

eller at målsætningerne efter drikkevandsdirektivet ikke opfyldes.

Jernbaneprojekterne omfattet af lovforslaget ligger på Øresundsbanen, som

er en del af den internationale jernbanekorridor mellem Skandinavien og

resten af Europa. Projekterne skal øge kapaciteten til gavn for udviklingen i

både passagertogs- og godstogstrafikken samtidig med, at der i anlægsfa-

serne skal afvikles den eksisterende togtrafik.

Anlægsarbejder på jernbanen er komplekse og en gennemførelse af projek-

terne kræver en tæt koordinering og planlægning i forhold til udførelsen,

sporspærringer og mulighederne for at afvikle togtrafik i anlægsfasen. Dette

er særligt tilfældet på Øresundsbanen, hvor der ikke er alternative mulighe-

der for at dirigere togtrafikken udenom. Samtidig betyder åbningen af Fe-

mern Bælt-forbindelsen, at der forventes en stigning i togtrafikken, og her

vurderes udvidelsen af Københavns Lufthavn Station og overhalingsspor

ved Kalvebod særligt afgørende for den internationale korridor mellem

Skandinavien og resten af Europa. Allerede i dag vurderes Øresundsbanen

ikke at have nok kapacitet til at afvikle togtrafikken tilfredsstillende. Så-

fremt udvidelsen af Københavns Lufthavn Station bliver forsinket, vil det

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

indebære risiko for, at jernbaneprojektet ikke vil være færdiggjort til åbnin-

gen af den faste forbindelse over Femern Bælt.

På ovenstående baggrund foreslås en bestemmelse i forslagets § 8, stk. 1,

som vil indebære, at kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe afgø-

relse om tilladelse til grundvandssænkning efter vandforsyningslovens § 26

samt udlednings- og tilslutningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens §

28 tillægges Trafikstyrelsen. Der vil som det klare udgangspunkt være tale

om en kompetenceforskydning fra Tårnby Kommune til Trafikstyrelsen,

idet jernbaneprojekterne ikke indebærer meddelelse af tilladelser til liste-

virksomhed, som godkendes af Miljøstyrelsen, jf. § 35. Derudover vil Tra-

fikstyrelsen tillægges kompetencen til at varetage forhandlinger efter vand-

forsyningslovens § 27. Trafikstyrelsen vil være forpligtet til at sikre, at et

forhandlingsresultat efter vandforsyningslovens § 27 eller afgørelser om til-

ladelse er i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1 og 3,

hvilket indebærer, at der ikke må ske forringelse af tilstanden for overflade-

vandområder og grundvandsforekomster.

Trafikstyrelsen har ansvaret for at træffe afgørelse om miljøforhold for en

række større anlægsprojekter, herunder Femern Bælt-forbindelsen og Stor-

strømsbroen. Trafikstyrelsen har en særlig indsigt i jernbaneprojekternes ka-

rakteristika i tilknytning til den administrative sagsbehandling i henhold til

jernbanelovens kapitel 6a om miljøkonsekvensvurdering af statslige jernba-

neprojekter, hvor styrelsen i forvejen er tillagt godkendelseskompetencen.

Trafikstyrelsen har således en miljøfaglig indsigt i relation til infrastruktur-

projekter. Trafikstyrelsen vil samtidig som statslig myndighed foretage hø-

ring af Miljøstyrelsen ved behandling af jernbaneprojekterne, idet Miljøsty-

relsen har en særlig miljømæssige indsigt og tekniske fagkompetence.

Den foreslåede bestemmelse i forslagets § 8, stk. 2, vil indebære, at det ikke

er muligt at påklage Trafikstyrelsens tilladelser efter stk. 1 til anden admi-

nistrativ myndighed. Dermed imødegås den usikkerhed, der er forbundet

med at gennemføre et projekt, mens der pågår behandling af en klage i næv-

net, samt risikoen for at klage tillægges opsættende virkning.

Hvis en klagemulighed over de pågældende tilladelser blev opretholdt, og

en klage måtte føre til hjemvisning til fornyet behandling hos kommunen,

vil det i udgangspunktet medføre, at evt. igangværende arbejder måtte ind-

stilles, indtil kommunen har taget stilling til, om og hvordan der skal ske

retlig lovliggørelse. Formålet med bestemmelsen er således under samtidig

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

iagttagelse af reglernes indholdsmæssige krav at sikre, at en evt. klage ikke

medfører, at jernbaneprojektet forhindres eller forsinkes unødigt.

Som nævnt ovenfor skal der som led i anlægsfasen for udvidelsen af Kø-

benhavns Lufthavn Station blandt andet gennemføres en grundvandssænk-

ning. I henhold til EU-praksis kan dette efter en konkret vurdering udgøre

en forringelse af grundvandsforekomsten i strid med vandrammedirektivets

art. 4, stk. 1, litra b), nr. i), og det kan derfor vise sig nødvendigt at fravige

de fastlagte miljømål.

Med den foreslåede bestemmelse i forslagets § 8, stk. 3, forskydes beføjel-

sen til at fravige de fastlagte miljømål fra miljøministeren til transportmini-

steren. Det er hensigten, at transportministeren inden for rammerne af den

til enhver tid gældende bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-

råder og grundvandsforekomster vil varetage de kompetencer, som er tillagt

miljøministeren og Miljøstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil således ikke indebære indholdsmæssige

ændringer af gældende ret. Forskellen vil alene være, at det vil være trans-

portministeren, som vil træffe beslutning i forhold til den konkrete sag om

at fravige det fastlagte miljømål, hvis betingelserne herfor efter vandram-

medirektivet, herunder i lyset af drikkevands-, grundvands- og habitatdirek-

tiverne, er opfyldt. Den danske implementering af vandrammedirektivet,

herunder i lyset af drikkevands-, grundvands- og habitatdirektiverne, skal

således overholdes, og de foreslåede § 8, stk. 1 og 3, ændrer således ikke på

indholdet af gældende ret. Der er alene tale om en processuel og kompeten-

cemæssig forenkling for at sikre de bedst mulige rammer for at undgå for-

sinkelser af jernbaneprojekterne, hvor rettidig gennemførelse er af stor sam-

fundsmæssig betydning. Dermed samles myndighedskompetencen for de

miljøforhold, som er reguleret i lovforslaget, hos transportministeren, jf.

nærmere under lovforslagets specielle bemærkninger.

Det er forventningen, at transportministeren vil delegere de opgaver, som i

bekendtgørelsen er tillagt Miljøstyrelsen, til Trafikstyrelsen. Bestemmel-

sens formål er bl.a. at sikre, at den kompetente myndighed efter bekendtgø-

relsen har forhåndskendskab til og dyb indsigt i jernbaneprojekterne, herun-

der de miljømæssige forhold, hvilket Trafikstyrelsen har som følge af sty-

relsens rolle som myndighed efter jernbanelovens kap. 6 a om miljøkonse-

kvensvurdering af statslige jernbaneanlæg. Trafikstyrelsen vil som statslig

myndighed foretage høring af Miljøstyrelsen inden der træffes afgørelse.

Trafikstyrelsen skal som led i konsekvensvurderingen forholde sig til bl.a.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

overholdelsen af de regler, som implementerer vandrammedirektivet, her-

under i lyset af drikkevands-, grundvands- og habitatdirektiverne.

Transportministeren, og efter delegation Trafikstyrelsen, vil ved fravigelse

af miljømål efter forslagets § 8, stk. 3, orientere Miljøministeriet og Miljø-

styrelsen herom samt koordinere den videre proces for revidering af vand-

områdeplanerne, som Miljøministeriet og Miljøstyrelsen fortsat vil have an-

svaret for, herunder indberetningen af de ændringer og forandringer i vand-

området, som jernbaneprojekterne har medført.

Med den foreslåede bestemmelse flyttes kompetencen til at meddele tilla-

delser og varetage forhandling efter vandforsyningslovens §§ 26-27 samt

tilladelse til udledning efter miljøbeskyttelseslovens § 28. Trafikstyrelsen

vil kunne fastsætte de nødvendige vilkår, mens hensynet til projekternes

fremdrift vil blive sikret ved, at tilladelserne ikke kan påklages til anden

administrativ myndighed. Tilsvarende flyttes kompetencen til at træffe af-

gørelse om fravigelse af fastlagte miljømål efter bekendtgørelse om miljø-

mål for overfladevandområder og grundvandsforekomster til henholdsvis

transportministeren og Trafikstyrelsen efter delegation. Muligheden for at

klage over disse afgørelser er allerede afskåret efter bekendtgørelsen. En

evt. prøvelse må således ske ved indbringelse for domstolene, hvor et søgs-

mål normalt kun tillægges opsættende virkning, såfremt domstolen efter en

foreløbig vurdering af sagen finder det overvejende sandsynligt, at lovgiv-

ningen er tilsidesat på en måde, som kan føre til uoprettelig skade på miljøet.

Hermed vil det blive sikret, at jernbaneprojekterne ikke forsinkes, hvilket

kan have store samfundsøkonomiske konsekvenser til følge, idet der er tale

om en international jernbanekorridor, som forbinder Skandinavien med re-

sten af Europa. Såfremt udvidelse af Københavns Lufthavn Station bliver

forsinket, vil det indebære risiko for, at jernbaneprojektet ikke vil være fær-

diggjort til åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt.

3.5. Ledninger

3.5.1. Gældende ret

Efter gældende ret følger det af § 77, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje om

gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, herun-

der om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der

iværksættes inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan va-

retage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved

aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til

ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser

findes i § 70 i lov om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller

over private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige

områder. For ledninger over, under eller langs baneareal er tilsvarende be-

stemmelser indsat i jernbanelovens § 24a, stk. 1 og 2 ved lov nr. 756 af 13.

juni 2023.

Endvidere gælder gæsteprincippet i henhold til retspraksis på ulovbestemt

grundlag for ledninger i eller over andre arealer end vejarealer. Højesteret

har i dom af 22. september 2009 (UfR 2009.2978 H – dommen om Motor-

ring 3) udtalt, at gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der

finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at

anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren

som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af areal-

ejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En er-

hverver af fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens ret-

tigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Ledninger, der oprinde-

ligt var anbragt som ”gæster” på private arealer, er således også efter ek-

spropriation omfattet af gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincip-

pet har fundet udtryk i vejlovens § 106 (den nugældende vejlovs § 77).

Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat af vejmyndigheden

inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.

Af retspraksis om gæsteprincippet kan bl.a. endvidere fremhæves, at Høje-

steret i dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H –dommen om Flint-

holm Station) har udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den nugæl-

dende vejlovs § 77) også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder

udføres i forbindelse med et ”sammensat anlægsprojekt”, uanset hvilke dele

af projektet, der gør ledningsarbejderne nødvendige.

Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H – dommen om

Cityringen) fastslået, at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i over-

ensstemmelse med vejlovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig

hertil. I begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lovbestem-

melse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på et almindeligt retsprin-

cip som gæsteprincippet, er der en klar formodning for, at bestemmelsen

skal fortolkes i overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af

dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i en eventuel

senere lovgivning.

I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H – dommen om Aalborg Kloak)

har Højesteret udtalt, at det ulovbestemte gæsteprincip er udviklet i retsprak-

sis med sigte på tilfælde, hvor tilladelsen til ledningsanbringelsen beror på

en aftale med arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der kan ligge

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

i en sådan aftale. Højesteret fastslog i dommen, at anbringelsen af ledninger,

der ikke beroede på en aftale, men på en offentligretlig afgørelse (landvæ-

senskommissionskendelse) truffet med hjemmel i lov, ikke kunne begrunde

anvendelsen af gæsteprincippet, da de hensyn, der ved aftaler mellem led-

ningsejer og arealejer kan begrunde det, herunder det nævnte gavemoment

i almindelighed ikke kan overføres på sådanne tilfælde. I disse tilfælde er

der en formodning for, at arealejeren selv som ved andre arbejder på arealer

skal betale for ledningsomlægninger, der sker på arealejerens foranledning,

og det må kræve særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse, hvis

dette udgangspunkt skal fraviges. I dom af 14. marts 2022 (UfR 2022 2004

H – dommen om Holstebromotorvejen) fastslog Højesteret, at når der er af-

talt erstatning for selve anbringelsen af ledninger, er tilladelse til at anbringe

ledninger givet mod vederlag, og det ulovbestemte gæsteprincip finder der-

for ikke som udfyldende regel anvendelse. I en sådan situation påhviler det

arealejeren at godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at en ledning

ikke skal ligge på gæstevilkår.

Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med en vejmyndigheds

arbejder efter vejlovens § 77, der iværksættes af vejmyndigheden inden for

rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyn-

digheden tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet.

Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden så tidligt som

muligt skal drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at

undersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæs-

sige måde for vejmyndigheden og ledningsejeren.

Tilsvarende bestemmelser er indsat i privatvejslovens § 70 b, stk. 1 og 2, og

jernbanelovens § 24 c, stk. 1 og 2.

Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i gæl-

dende ret, at anlægsmyndigheder i forbindelse med anlægsprojekter skal

vise hensyn til ledningerne, herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt

arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den

mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og ledningsejeren. For-

målet er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til

eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at

ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af lednin-

gen. Ledningsejeren skal således inddrages med henblik på at undersøge,

hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk

mest hensigtsmæssige måde.

3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

I forbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejderne, herunder i relation

til udvidelsen af Københavns Lufthavn Station, vil flere ledninger blive på-

virket, og det vil være nødvendigt at foretage arbejder på ledninger, herun-

der flytninger, omlægninger mv.

De nærmere undersøgelser i relation til etablering af overhalingsspor ved

Kalvebod samt et vendespor ved Københavns Lufthavn Station kan tilsva-

rende afdække et behov for gennemførelse af ledningsarbejder.

For at sikre at jernbaneprojekterne i forhold til ledningsarbejder vil blive

stillet som andre jernbaneprojekter eller vejprojekter, der gennemføres af

henholdsvis Vejdirektoratet og Banedanmark, indeholder lovforslagets §§

5-7 regler om udførelse af og betaling for ledningsarbejder nødvendiggjort

af jernbaneprojekternes gennemførelse, herunder regler om flytning og om-

lægning af ledninger og om behandling af eventuelle tvister om erstatning

for ledningsarbejder m.v.

Det forudsættes at flytning og omlægning af ledninger til placering på ejen-

domme tilhørende tredjemand, som udgangspunkt vil ske ved frivillig aftale

herom eller ved ekspropriation med hjemmel i lovgivningen for vedkom-

mende forsyningsselskab. Nærværende lov indeholder ikke hjemmel til ek-

spropriation til placering af ledninger på tredjemands ejendom.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 5-7 og bemærkningerne hertil.

3.6. Skattefritagelse ved udbetaling af kompensation

3.6.1. Gældende ret

Efter gældende ret er erstatninger, der udbetales som en løbende ydelse,

skattepligtige for modtageren, uanset hvad den løbende ydelse tjener som

erstatning for. Udbetales erstatningen som et engangsbeløb, afhænger den

skattemæssige behandling for modtageren af, hvilke tab eller hvilken skade

erstatningen er kompensation for. Hvis erstatningen er en kompensation for

en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri. Ved erhvervelse af en erstat-

ningssum, der dækker et formuetab, er det afgørende for skattefriheden, at

der sker en sumudbetaling evt. i form af en ratevis betaling af et beløb, der

er fastsat på forhånd.

3.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Det vurderes hensigtsmæssigt, at kompensationen i medfør af den foreslå-

ede ordning i alle tilfælde vil være skattefri for modtageren. Da kompensa-

tionen i øvrigt udmåles under forudsætning om skattefrihed, foreslås der

med dette lovforslag indført en regel i ligningsloven om, at kompensation

efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 3, i alle tilfælde gøres skat-

tefri for modtageren. Skattefriheden gælder, uanset om kompensationen

ydes i form af midlertidigt ophold uden for eget hjem eller som kontant

kompensation.

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte opfyldelse af FN’s verdensmål i for-

hold til mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst, mål 9 om industri,

innovation og infrastruktur samt mål 12 om ansvarligt forbrug og produk-

tion.

I forhold til mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst vil jernbanepro-

jekterne forventeligt have afledte positive konsekvenser for så vidt angår

delmål 8.1, hvorefter den årlige økonomiske vækst pr. indbygger skal fast-

holdes i overensstemmelse med nationale forhold. Jernbaneprojekterne vil

således forventeligt have afledte positive konsekvenser i forhold til dette

delmål, idet kommende udbud af entreprenøropgaver vil bidrage til øget

vækst samt skabe jobs inden for bygge- og anlægsbranchen under jernbane-

projekternes anlægsfase.

I forhold til mål 9 om industri, innovation og infrastruktur kan jernbanepro-

jekterne have positive konsekvenser for så vidt angår delmål 9.1, hvorefter

der skal udvikles pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet

herunder regionale og grænseoverskridende infrastruktur for at støtte den

økonomiske udvikling og menneskelig trivsel med fokus på lige adgang for

alle til overkommelig pris. Efter jernbaneprojekterne er gennemført vil ka-

paciteten på Øresundsbanen blive forbedret, hvilket vil have afledte positive

konsekvenser for den international, nationale og regionale jernbanetrafik.

Endeligt vil muligheden for den grænseoverskridende trafik fra Sverige gen-

nem Danmark og videre til Tyskland efter Femern Bælt-forbindelsens åb-

ning blive styrket. Dette vil have en positiv effekt for særligt den jernbane-

båret godstrafik, men også passagertrafikken vil opleve en markant forbed-

ring.

Det forventes, at alle tog på strækningen vil være elektriske, ligesom jern-

baneprojekterne bidrager til at muliggøre ”modal shift” fra vej til bane, hvil-

ket bidrager til at nedbringe transportens samlede udledning af CO2. Om-

vendt kræver anlæg og drift af jernbanerne både råstoffer (beton, stål m.v.)

og energi. I såvel anlæg og drift vil der imidlertid blive arbejdet med råstof-

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

og ressourcebesparende tiltag samt CO2-reducerende løsninger gennem

krav til leverandører, hvilket vurderes at understøtte delmål 9.4 (opgrade-

ring af infrastrukturen med henblik på øget bæredygtighed samt brug af rene

og miljøvenlige teknologier og industrielle processer samt mere effektiv ud-

nyttelse af ressourcer). Dette vil også understøtte mål 12 om ansvarligt for-

brug og produktion gennem delmål 12.2 (bæredygtig forvaltning og effektiv

udnyttelse af naturressource) samt delmål 12.5 (reducering af affaldsgene-

rering gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug).

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det forventes, at eventuelle udgifter forbundet med lovforslaget kan holdes

inden for de nuværende budgetrammer til de berørte jernbaneprojekter. Her-

udover vil lovforslaget reducere risikoen for forsinkelser af jernbaneprojek-

terne og dermed også fordyrelser for staten. Der forventes ikke at være be-

hov for øget bevilling i forbindelse med lovforslaget, der indfører en kom-

pensationsordning, og forslaget forventes dermed ikke at have økonomiske

konsekvenser for det offentlige.

Det er Sund og Bælt Holding A/S’ forventning, at de særligt genevoldende

anlægsarbejder kan gennemføres i dagtimerne i forbindelse med udførelsen

af udvidelsen af Københavns Lufthavn Station. Det kan dog ikke udelukkes,

at det er nødvendigt for projektets gennemførelse, at der skal udføres enkelte

meget støjende aften- og natarbejder. Dog gælder det for overhalingsspor

ved Kalvebod, at den nærmere udførelse ikke er fastlagt. Og for vendespor

ved Københavns Lufthavn Station, at den nærmere udformning og udførelse

ikke er fastlagt. Omkostninger i forbindelse med tilbud midlertidigt ophold

uden for eget hjem og kontant kompensation forventes at være af begrænset

størrelse og vil kunne afholdes inden for de eksisterende budgetter for gen-

nemførelse af jernbaneprojekterne. Der henvises til afsnit 3.3.2. i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede skattefritagelse er neutral over for de offentlige finanser, da

kompensationen er fastsat under forudsætning om skattefritagelse. Skatte-

fritagelsen har ingen konsekvenser for kommuner og regioner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Jernbaneprojekterne indebærer behov for arealerhvervelser, eventuelt ved

ekspropriation. Der vil overvejende være behov for midlertidige arbejdsare-

aler m.v. i anlægsfaserne, og kun i mindre omfang vil det være nødvendigt

med permanente arealerhvervelser til brug for jernbaneprojekterne. Der vil

for de virksomheder, der berøres af arealerhvervelse og ekspropriation, være

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

midlertidige administrative konsekvenser, så længe ekspropriationsforret-

ningerne mv. foregår. Ejerne af de berørte ejendomme vil blive inddraget

direkte ved korrespondance fra Sund og Bælt Holding A/S og ekspropriati-

onsmyndighederne.

Der skal i anlægsperioderne gennemføres en række ledningsarbejder nød-

vendiggjort af jernbaneprojekternes gennemførelse. Fordelingen af udgifter

til ledningsarbejder afhænger af den enkelte lednings retsstilling. Det kan

derfor have økonomiske konsekvenser for ledningsejerne. Dette beror på,

om der er taget stilling til spørgsmålet i eventuelle tilladelser eller aftaler.

Såfremt der ikke er taget stilling til spørgsmålet, er det Transportministeriets

vurdering, at ledningsejer vil skulle betale for omlægningen, da det såkaldte

gæsteprincip vil gælde i det tilfælde. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger afsnit 3.5 om ledninger,

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har positive konsekvenser for de borgere, der vil blive berørt

af de støjende anlægsarbejder, da der med lovforslaget vil være mulighed

for at søge midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompensa-

tion.

Der afskæres med lovforslaget klageadgange for borgerne i forhold til myn-

dighedernes afgørelser vedrørende jernbaneprojekterne, som træffes efter

lovforslagets § 8, hvilket primært vedrører miljølovgivningen, samt trans-

portministeren kan efter lovforslagets § 9, stk. 2 fastsætte regler om, at af-

gørelserne for så vidt angår tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem

eller kontant kompensation ikke skal kunne påklages.

Forslaget om afskæring af klageadgange er fundet nødvendigt af hensyn til

jernbaneprojekternes fremdrift og økonomi samt for at skabe sikkerhed for

vilkårene for både jernbaneprojekterne og beboere mv. i anlægsperioderne.

Afgørelserne vil som altid kunne indbringes for domstolene, dog med de

frister, der fremgår af lovforslagets § 10.

Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod vil indebære behov for midler-

tidige arealerhvervelser, eventuelt ved ekspropriation til brug for arbejds-

arealer m.v. i anlægsfaserne. Der vil for de foreninger mv., der berøres af

arealerhvervelse og ekspropriation, være midlertidige administrative konse-

kvenser, så længe ekspropriationsforretningerne mv. foregår. De berørte

foreninger vil blive inddraget direkte ved korrespondance fra Sund og Bælt

Holding A/S og ekspropriationsmyndighederne.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

8. Klimamæssige konsekvenser

Der vil være en CO2-udledning i forbindelse med anlæg af jernbaneprojek-

terne. Størrelsen på denne CO2-udledning er for anlæg af Københavns Luft-

havn Station opgjort til ca. 5.500 tons CO2-eq. For anlæg af overhalingsspor

ved Kalvebod er CO2-udledningen opgjort til ca. 12.000 tons CO2-eq, mens

det for vendespor ved Københavns Lufthavn Station er opgjort til ca. 2.000

tons CO2-eq. Sidstnævnte er dog afhængig af den endelige udformning.

Jernbaneprojekterne på Øresundsbanen er med til at skabe et mere attraktivt

togprodukt for passagererne og bedre kapacitet til godstogstrafikken. Dette

øger muligheden for, at der sker en overflytning fra henholdsvis biltrafik til

persontog og fra lastbiler til godstog, hvilket giver en reduktion i CO2-ud-

ledningen fra transportsektoren.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har miljømæssige konsekvenser, idet borger og dyr kan risi-

kere yderligere støjforurening, som ellers ikke ville være påført.

Den foreslåede ordning, hvorefter miljøbeskyttelsesloven kan fraviges, om-

fatter dog alene situationer, hvor det er nødvendigt for gennemførelse eller

at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af jernbaneprojekterne, og

ordningen betyder, at transportministeren kun efter en konkret vurdering får

mulighed for at fastsætte regler om støj og vibrationer, som måtte opstå som

følge af arbejder forbundet med gennemførelse af de tre jernbaneprojekter,

hvorefter lov om miljøbeskyttelse vedrørende støj og vibrationer og regler

udstedt i medfør heraf ikke finder anvendelse.

Det bemærkes, at tilladelser, herunder tilladelser efter miljølovgivningen

samt evt. tilladelse fra Trafikstyrelsen efter jernbanelovens kapitel 6a om

miljøkonsekvensvurdering af statslige jernbaneanlæg (tidligere kaldet

”VVM-tilladelse”) vil blive indhentet administrativt efter de gældende reg-

ler. Dette med undtagelse af fravigelserne i dette lovforslag.

I relation til arealforhold, vil gennemførelse af de tre jernbaneprojekter

kræve permanent og midlertidig rådighed over en række arealer, herunder

arealer som er ejet af Københavns Lufthavn. Der henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger afsnit 3.2. om ekspropriation.

10. Forholdet til EU-retten

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

10.1. VVM-direktivet

Jernbaneprojekterne vil blive behandlet efter reglerne i jernbanelovens ka-

pitel 6a, som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og pri-

vate projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv

2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirk-

ning på miljøet (VVM-direktivet) for så vidt angår statslige jernbaneanlæg

og dertil knyttede projekter.

Tilladelse fra Trafikstyrelsen efter jernbanelovens kapitel 6a om miljøkon-

sekvensvurdering af statslige jernbaneanlæg (tidligere kaldet ”VVM-tilla-

delse”), vil blive indhentet administrativt efter de gældende regler.

10.2. Århus-konventionen

Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Kon-

vention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsproces-

ser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-kon-

ventionen). Lovforslaget lever også op til kravene i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig del-

tagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på

miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF (det tidligere

VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om in-

tegreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere IPPC-di-

rektiv) for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstols-

prøvelse. Direktivet er gennemført af Den Europæiske Union som kontra-

herende part under Århuskonventionen.

Efter Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, skal enhver part under konventi-

onen inden for rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer

af den berørte offentlighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til

ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk

organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgø-

relse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i kon-

ventionens artikel 6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i

overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i overensstemmelse

med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse

inden for rammerne af konventionen. Ikke-statslige organisationer, der ar-

bejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter

national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interesse, jf. også kon-

ventionens artikel 2, stk. 5. Reglerne om klage og domstolsprøvelse i for-

hold til miljøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i EU-

retten i VVM-direktivets artikel 11. Det følger af Århuskonventionens arti-

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

kel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle krite-

rier i national ret, skal have adgang til administrative og retslige procedurer

for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger eller

undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet.

Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilt EU-regler, anses i re-

lation til nærværende lovforslag også for at være opfyldt ved dansk rets al-

mindelige adgang til at anlægge civilt søgsmål.

Efter Århuskonventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af be-

stemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådig-

hed inklusiv foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være

rimelige og retfærdige, betimelig og ikke uoverkommeligt dyre. Processen

ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århuskonventionen

og VVM-direktiv m.v. Efter dansk praksis kan enhver, der har retligt inte-

resse efter dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer om-

fattet af Århuskonventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a. indbringe spørgs-

målet om en lovs forenelighed med EU-retten for de danske domstole. I ly-

set af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissi-

onen mod Storbritannien, vil retten ved søgsmål om forhold vedrørende mil-

jøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at omkostningerne ved

sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter, hvilket sikres ved

lovforslagets § 10. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.

10.3. Vandrammedirektivet, herunder drikkevands- og grundvandsdi-

rektiverne

Det overordnede formål med vandrammedirektivet, jf. Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23/10 2000 om fastlæggelse af en ramme

for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, er at fastlægge en ramme

for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grund-

vand, som blandt andet forebygger yderligere forringelse og beskytter og

forbedrer vandøkosystemernes tilstand, jf. direktivets artikel 1. Der er derfor

efter direktivet forbud mod at godkende projekter, der medfører forringelser

af overfladevandområder og grundvandsforekomster omfattet af et indsats-

program eller hindrer opfyldelse af de fastsatte mål for den pågældende

vandforekomst. Dette følger af direktivets artikel 4, stk. 1.

I vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, indgår muligheden for at fravige de

opstillede miljømål for et givent vandområde. EU-Domstolen har C-461/13

(Weser-dommen) bemærket, at adgangen til at fravige vandrammedirektivet

kun gælder på den betingelse, at der er taget alle praktisk gennemførlige

skridt for at mindske den skadelige indvirkning på den pågældende vandfo-

rekomsts tilstand, og indsatsprogrammerne og vandområdeplanerne er ble-

vet tilpasset som følge heraf.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Miljømålsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, indebærer, at Miljøstyrelsen efter an-

modning fra en myndighed og efter en konkret vurdering kan træffe afgø-

relse om at fravige de fastlagte miljømål, hvis den manglende forebyggelse

af forringelse af en grundvandsforekomsts tilstand skyldes ændringer af

overfladevandområdets fysiske karakteristika eller i grundvandsforekom-

stens niveau, som f.eks. er forårsaget af jernbaneprojekter. Med lovforslaget

forskydes alene beføjelsen til at fravige de fastlagte miljømål fra miljømini-

steren og Miljøstyrelsen til transportministeren. Det er hensigten, at trans-

portministeren inden for rammerne af den til enhver tid gældende bekendt-

gørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster

varetager de kompetencer, som er tillagt miljøministeren og Miljøstyrelsen.

Det er forventningen, at transportministeren vil delegere de opgaver, som i

bekendtgørelsen er tillagt Miljøstyrelsen, til Trafikstyrelsen. Den foreslåede

bestemmelse indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer af gæl-

dende ret.

Det er i denne sammenhæng væsentligt at fremhæve, at en evt. fravigelse af

miljømålet skal ske inden for rammene af drikkevands-, grundvands- og ha-

bitatdirektiverne.

Drikkevandsdirektivet forudsætter, at beskyttelsen af drikkevandsressour-

cerne indgår i den generelle vandplanlægning, hvor der i overensstemmelse

med vandrammedirektivets bestemmelser skal foretages en karakterisering

af indvindingsoplande for indvindingssteder og identificering af farer og

farlige hændelser, der kan medføre forringelse af vandkvaliteten.

Grundvandsdirektivet har som formål at foreskrive de tiltag, der skal fore-

bygge forurening af og fastlægge kontrollen med grundvandets kvantitet og

kvalitet. Direktivet har også fokus på beskyttelse af de grundvandsaf-

hængige økosystemer og grundvandsøkosystemer. Den kemiske grund-

vandstilstand må ikke medføre væsentlige eller signifikante beskadigelser

af terrestriske økosystemer. Grundvandsdirektivet fastslår, at de indsatspro-

grammer, der udarbejdes efter vandrammedirektivet, også skal omfatte ind-

satsen i forhold til grundvandsforekomsternes målopfyldelse.

Hvis miljømålet fraviges, skal det således sikres, at fravigelsen sker inden

for rammerne af den danske implementering af drikkevands- og grund-

vandsdirektiverne, og at fravigelsen er forenelig med beskyttelsen af beskyt-

telsen af arter og naturtyper efter habitatdirektivet, jf. også afsnit 10.5.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

10.4. Havstrategidirektivet

Det følger af havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

havmiljøpolitiske foranstaltninger – EU-tidende 2008 nr. L 164), at en god

miljøtilstand i havmiljøet skal etableres eller fastholdes i alle medlemssta-

ters havområder senest i 2020. Som led i implementeringen af havstrategi-

direktivet udarbejdes hvert 6. år nye havstrategier. En havstrategi beskriver

bl.a. god miljøtilstand og fastsætter miljømål for 11 forskellige deskriptorer.

Endvidere indeholder det et indsatsprogram. Det følger af § 18 i lov om

havstrategi, at statslige, regionale og kommunale myndigheder ved udøvelse

af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af de miljømål og indsats-

programmer, der er fastsat i havstrategien.

Havstrategiloven og Danmarks havstrategi omfatter alle havområder herun-

der havbund og undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske

zoner. Havstrategiloven finder imidlertid ikke anvendelse på havområder,

der strækker sig ud til 1 sømil uden for basislinjen i det omfang, de er om-

fattet af vandplanlægningen efter lov om vandplanlægning og/eller indsat-

ser, der indgår i en vedtaget Natura 2000-plan efter miljømålsloven. Hav-

strategien indeholder også en vurdering af de kumulative effekter fra pres-

faktorer på havmiljøet.

Det forudsættes, at havstrategidirektivets overholdelse indgår i den konkrete

behandling af de jernbaneprojekter, som er omfattet af lovforslaget.

10.5. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet

I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af na-

turtyper samt vilde dyr og planer (habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af

vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) er der i Danmark udpeget en række

særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).

Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a.

anlægsprojekter skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på

Natura 2000-området (konsekvensvurdering), hvis projektet efter en forelø-

big vurdering (screening) rummer en sandsynlighed for at kunne påvirke

området væsentligt. Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet kan

skade Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke

gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, for at

fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Habitatdirektivet indebærer en streng beskyttelse af bestemte naturtyper

(Natura 2000-områder) og arter (bilag IV-arter). For så vidt angår Natura

2000-områder må disse ikke udsættes for en påvirkning, som indebærer en

skade på områdets integritet, men bilag IV-arterne er beskyttet mod navnlig

forsætlig indfangning og drab samt beskadigelse af yngle- og rasteområder.

Trafikstyrelsen vil som kompetent myndighed for de i lovforslaget omhand-

lede projekter påse overholdelsen habitat- og fugledirektivet i medfør af

jernbanelovens kapitel 6a.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negative konsekven-

ser/mindreudgifter

ser/merudgifter

(Hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»ingen«)

Økonomiske konse- Lovforslaget mindsker

kvenser for stat, kom- risikoen for forsinkel-

mune og regioner

ser og fordyrelser af

opgradering af Øre-

sundsbanen

Implementeringskon- Ingen

sekvenser for stat,

kommune og regioner

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

(Hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»ingen«)

Ingen

Der skal i anlægsperio-

derne gennemføres en

række ledningsarbej-

der nødvendiggjort af

jernbaneprojekternes

gennemførelse. Forde-

lingen af udgifter til

ledningsarbejder af-

hænger af den enkelte

lednings retsstilling.

Det kan derfor have

økonomiske

konse-

kvenser for lednings-

ejerne. Dette beror på,

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Hvis naboer til de tre

kvenser for borgerne

jernbaneprojekter bli-

ver udsat for meget

støjende aften- og nat-

tearbejder, kan de få

midlertidigt

ophold

uden for eget hjem el-

ler kontant kompensa-

tion.

Der vil være admini-

strative konsekvenser

så længe eventuelle ek-

spropriationsforretnin-

gerne mv. foregår.

Klimamæssige konse- Jernbaneprojekterne er Der vil være en CO2-

kvenser

med til at skabe mulig- udledning i forbindelse

heden for et mere at- med anlægsfaserne af

traktivt

togprodukt, jernbaneprojekterne.

hvilket muliggøre en

reduktion i CO2-ud-

ledning.

Miljø- og naturmæs- Ingen

Naboer til Øresunds-

sige konsekvenser

banen samt dyr risike-

rer at opleve en for-

øget støj- og vibrati-

onsforurening i forbin-

om der er taget stilling

til spørgsmålet i even-

tuelle tilladelser eller

aftaler. Såfremt der

ikke er taget stilling til

spørgsmålet, er det

Transportministeriets

vurdering, at lednings-

ejer vil skulle betale

for omlægningen, da

det såkaldte gæsteprin-

cip vil gælde i det til-

fælde.

Der vil være admini-

strative konsekvenser

så længe eventuelle ek-

spropriationsforretnin-

gerne mv. foregår.

Der afskæres admini-

strative klageadgange

for borgerne i forhold

til afgørelser om an-

lægsprojekterne inden

for visse dele af miljø-

lovgivningen.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

delse med anlægsar-

bejderne. Jernbanepro-

jekterne indebærer

arealindgreb.

Forholdet til EU-retten Lovforslaget lever op til kravene om klage eller

domstolsprøvelse i Konvention om adgang til

oplysninger, offentlig deltagelse i beslutnings-

processer samt adgang til klage og domstolsprø-

velse på miljøområdet (Århuskonventionen).

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af erhvervs-

rettet

EU-regule-

ring/Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

NEJ

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

stk. 1,

at Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende dattersel-

skaber skal projektere og anlægge jernbaneprojekterne nævnt i stk. 2. Sund

og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber kan hermed forestå an-

læg af de nødvendige anlæg og faciliteter samt foretage andre nødvendige

dispositioner til gennemførelsen af jernbaneprojekterne.

Lovens bestemmelser udgør de særlige rammer for jernbaneprojekternes

gennemførelse, men jernbaneprojekterne gennemføres i det omfang loven

ikke regulerer særlige forhold inden for de sædvanlige regler, herunder krav

om tilladelser efter miljølovgivningen. Disse tilladelser vil således fortsat

skulle indhentes administrativt af Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende

datterselskaber, inden anlægsarbejderne kan igangsættes.

Det foreslås i stk.

at loven omfatter følgende jernbaneprojekter, som gen-

nemføres inden for de områder, der fremgår af lovens bilag 1-3:

1) Udvidelse af Københavns Lufthavn Station.

2) Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod.

3) Etablering af et vendespor ved Københavns Lufthavn Station.

Det følger det af stk. 2, at jernbaneprojekterne gennemføres inden for de

områder, der fremgår af lovens bilag 1-3.

For en nærmere beskrivelse af udformningen af jernbaneprojekterne henvi-

ses til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 65 er det som udgangspunkt kommunalbe-

styrelsen i en given kommune, der fører tilsyn med, om reglerne i miljøbe-

skyttelsesloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.

Kommunalbestyrelsen har dermed kompetencen til at regulere forhold ved-

rørende forurening og gener, herunder støj og vibrationer fra anlægsarbej-

der.

stk. 1

foreslås det, at transportministeren kan fastsætte regler om støj og

vibrationer fra anlægget af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 2.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Som det fremgår af afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger, vil jernba-

neprojekterne blive søgt tilrettelagt, så de ikke medfører unødige støj- eller

vibrationsgener. Det vil i nogle tilfælde imidlertid ikke kunne undgås, at

der i korte perioder vil ske overskridelse af de normalt anvendte grænser

for støj og vibrationer, som kommunerne typisk anvender i forbindelse

med vurdering af støj- og vibrationsgener i forbindelse med anlægsarbejde.

Transportministeren vil i medfør af den foreslåede stk. 1, kunne varetage

beskyttelseshensynene efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5 i medfør af lo-

ven ved at fastsætte tærskelværdier for den tilladelige støj og vibrationer,

der udgår fra de støjende arbejder, som gør det muligt at gennemføre de

pågældende jernbaneprojekter.

Transportministeren vil i givet fald herved tage udgangspunkt i princip-

perne i miljøbeskyttelsesloven, og der tilsigtes som udgangspunkt ikke et

lavere beskyttelsesniveau end normalt, medmindre væsentlige hensyn til

jernbaneprojekternes gennemførelse tilsiger det.

Gennemførelsen af jernbaneprojekterne vil blive tilrettelagt således, at de

ikke påfører omgivelserne unødige miljømæssige gener, og der planlægges

med, at de mest støjende og vibrerende aktiviteter så vidt muligt udføres i

dagtimerne. Dette begrænser generne for de fleste naboer. Imidlertid bety-

der hensynet til opretholdelse af togtrafikken og den praktiske gennemfø-

relse af jernbaneprojekterne, at det kan det blive nødvendigt, at der skal ud-

føres støjende aften- og natarbejder.

Det vil være en betingelse for, at transportministeren kan fastsætte regler

om støj og vibrationer, at en efterlevelse af gældende regler vil indebære

en væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af jernbaneprojektet eller, at jern-

baneprojektet slet ikke kan gennemføres. Om betingelsen vil være opfyldt,

beror på en konkret vurdering ud fra bl.a. karakteren af arbejderne. Det er

dog klart, at ikke enhver form for forsinkelse eller fordyrelse af jernbane-

projektet vil være omfattet. Eksempelvis vil en mindre forsinkelse som

ikke har betydning for den samlede tidsplan, således som altovervejende

udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at begrunde, at transportministe-

ren fastsætter regler om støj og vibrationer. Omvendt kan der i særlige til-

fælde, hvor en forsinkelse på eksempelvis få dage helt konkret medfører

vidtrækkende konsekvenser for den samlede tidsplan og dermed for den

rettidige gennemførelse af et samlet jernbaneprojekt efter omstændighe-

derne være tale om en forsinkelse af væsentlig betydning.

Hvorvidt der er tale om en væsentlig fordyrelse af jernbaneprojektet, vil li-

geledes afhænge af en konkret vurdering, hvor det vil kunne indgå som et

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

hensyn, om det pågældende jernbaneprojekt fordyres med samlede udgif-

ter af en størrelse, der må anses at ligge ud over, hvad der vurderes at være

almindelige og forventelige fordyrelser.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at anlægget af jernbaneprojektet –

hvis betingelserne herfor konkret er opfyldt – prioriteres højere end eksiste-

rende grænser for støj. Samtidig vil de berørte naboer til jernbaneprojektet

kunne tilbydes midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kom-

pensation, således hensynet til naboerne fortsat varetages, jf. den foreslåede

§ 3, stk. 1, jf. nedenfor.

Det foreslås i

stk. 2,

at fastsætter transportministeren regler efter stk. 1, fin-

der lov om miljøbeskyttelse samt regler udstedt og afgørelser truffet i med-

før heraf om støj og vibrationer ikke anvendelse.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at klarlægge, at såfremt

transportministeren fastsætter regler om støj og vibrationer, vil anlægsarbej-

derne omfattet af lovforslaget være reguleret af disse regler, og miljøbeskyt-

telsesloven samt regler, påbud eller forbud udstedt og afgørelser truffet i

medfør heraf for så vidt angår støj og vibrationer finder ikke længere anven-

delse. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 med tilhørende bemærknin-

ger og til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Efter gældende ret vurderes det ikke muligt for Sund og Bælt Holding A/S

at tilbyde berørte borgere kompensation for aften- og natarbejder i forbin-

delse med de konkrete jernbaneprojekter, medmindre dette er særskilt regu-

leret ved lov. Dette er bl.a. tilfældet ved lov nr. 527 af 26. maj 2010 om

anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge, lov nr.

1542 af 13. december 2016 om etablering af en ny jernbane til Aalborg Luft-

havn med tilhørende anlæg, lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af

en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

med tilhørende bekendtgørelse nr. 1196 af 4. juni 2021 om kompensation

som følge af forurening og gener fra visse arbejder i forbindelse med anlæg

af Femern Bælt-tunnelen samt bekendtgørelse nr. 1197 af 4. juni 2021 om

forurening og gener fra visse arbejder i forbindelse med anlæg af Femern

Bælt-tunnelen samt lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en Cityring med senere

ændringer bl.a. lov nr. 748 af 25. juni 2014 og tilhørende bekendtgørelse nr.

1804 af 21. december 2018 om forurening og gener fra anlægget af Cityrin-

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

gen med bekendtgørelse nr. 768 af 25. juni 2014 om kompensation, genhus-

ning og overtagelse som følge af forurening og gener fra anlægget af City-

ringen med senere ændringer.

stk. 1

foreslås det, at transportministeren i regler fastsat i henhold til § 2

kan bestemme, at der efter anmodning kan gives tilbud om midlertidigt op-

hold uden for eget hjem eller kontant kompensation til beboere, som er na-

boer til jernbaneprojekter omfattet af § 2, der udføres i aften- og natteti-

merne.

Den foreslåede kompensation og genhusningsordning er således alene til-

tænkt at gælde for meget støjende anlægsarbejder, der udføres om aftenen

og natten.

Beboere, som er naboer til støjende arbejder, vil skulle varsles, før arbej-

derne påbegyndes. Såfremt transportministeren har fastsat tærskelværdier

for tilladelige støj og vibrationer efter den foreslåede § 2, stk. 1, vil berørte

naboer samtidigt skulle vejledes om, at det er muligt at modtage tilbud om

midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompensation.

Naboer, der ønsker ophold uden for eget hjem, kan efter anmodning herom

modtage dette tilbud. Der vil være tale om ophold på et nærliggende hotel

eller lignende. Ordningen vil således ikke indebære tilbud om en egentlig

genhusning. Eventuelle øgede transportomkostninger, der måtte være for-

bundet med opholdet, er ikke omfattet af ordningen. Naboer, der ønsker at

modtage kontant kompensation, kan ligeledes modtage dette efter anmod-

ning.

Bestemmelsen forventes delegeret til Sund og Bælt Holding A/S med til-

hørende datterselskaber, jf. lovforslagets § 9.

stk. 2

foreslås det, at beløb ydet i forbindelse med regler fastsat i medfør

af stk. 1, ikke indgår ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser

fra det offentlige, og heller ikke medfører reduktion af sådanne ydelser.

Efter bestemmelsen skal der derfor ved vurderingen af, om en person har

ret til ydelser fra det offentlige efter den øvrige lovgivning samt ved bereg-

ningen af disses størrelse, bortses fra beløb, der er modtaget som kompen-

sation for støj som følge af jernbaneprojekterne efter de regler, der er ud-

stedt i medfør af stk. 1 (kompensationen). Dette gælder både for ydelser til

dækning af tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem og kontant

kompensation udbetalt efter stk. 1. Der foretages desuden ikke fradrag i

ydelserne fra det offentlige for beløbene.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Med lovforslagets

stk. 3,

foreslås det, at transportministeren kan fastsætte

nærmere regler om rammerne for den kompensation, der tilbydes efter stk.

Taksterne for kompensationen og de nærmere rammer for ansøgning om

og udbetaling af kompensationen mv. forventes udmøntet ved bekendtgø-

relse. Bestemmelsen forventes delegeret til Sund og Bælt Holding A/S

med tilhørende datterselskaber, jf. lovforslagets § 9.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten er ukrænkelig. In-

gen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det.

Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Det foreslås i

stk. 1,

at transportministeren bemyndiges til ved ekspropria-

tion at erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for gennemfø-

relse og drift af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 2.

De nødvendige arealer og ejendomme m.v. kan være arealer og ejendomme,

der permanent skal bruges til gennemførelse og drift af jernbaneprojekterne

nævnt i § 1, stk. 2. Der kan enten være tale om totalekspropriation eller en

delvis ekspropriation afhængig af, hvor stor en del af den pågældende ejen-

dom der er brug for til gennemførelse og drift af jernbaneprojekterne.

Bemyndigelsen giver ligeledes ministeren hjemmel til midlertidigt at ek-

spropriere arealer til brug for adgangsvej, arbejdsplads mv. Når anlægsar-

bejderne er færdige, er udgangspunktet, at de midlertidigt eksproprierede

arealer så vidt muligt skal reetableres og leveres tilbage til den oprindelige

ejer.

Det foreslås i

stk. 2,

at ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter

reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-

dom.

stk. 3

foreslås det, at erstatningen efter stk. 3 fastsættes efter § 103 i lov

om offentlige veje m.v.

Bestemmelsen svarer til § 45, stk. 3, i lov om offentlige veje m.v. og betyder,

at erstatningen fastsættes efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om opgradering af Øresundsbanen, fra transportministeren

UDKAST

Til § 5

Efter gældende ret følger det af § 77, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje om

gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, herun-

der om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der