Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 358
Offentligt
2910784_0001.png
Fra:
[email protected]
Sendt:
25-09-2024 21:20
Til:
[email protected]
<[email protected]>
Emne:
Att.: TRU - Bilsyn og frister
Jeg henvender mig for at sætte fokus på en problemstilling, der rammer mange bilister: Trafikstyrelsens
håndtering af synsfrister som i omsyning, særligt i forhold til ventetider på værksteder og flaskehalse med
reservedele. Jeg oplever, at reglerne på dette område er alt for ufleksible og ikke tager højde for den
virkelighed, mange bilister står i.
Det er desværre sådan, at det ofte kan tage mere end en måned at få de nødvendige reservedele hjem eller
få en tid på et værksted, da der ofte er lang ventetid. Staten må være udmærket klar over denne udfordring,
men alligevel virker det, som om det ignoreres i den nuværende lovgivning. Det ender altid med, at
borgerne står med håret i postkassen, når fristerne ikke kan overholdes, og der er ingen fleksibilitet til at
tage højde for de praktiske udfordringer, der opstår uden for borgerens kontrol.
Jeg mener, det er urimeligt, at borgere pålægges et ansvar for at overholde frister, der i mange tilfælde
simpelthen ikke kan overholdes grundet eksterne faktorer. Det kan ikke være rigtigt, at staten blot ser bort
fra dette problem og overlader borgerne til at bære konsekvenserne.
Jeg vil derfor opfordre dig til at tage denne problemstilling op til overvejelse og arbejde for, at der kommer
en mere fleksibel løsning, hvor fristerne for syn kan forlænges i tilfælde, hvor reservedele eller værksteder
ikke er tilgængelige inden for en rimelig tidsramme. Det vil skabe en mere retfærdig og balanceret situation
for borgerne, der i forvejen gør deres bedste for at overholde lovgivningen.
Som situationen er nu, kan man søge om forlængelse, men skal forvente en svartid på en måned, så det er
jo ikke rigtig meget værd når bilen skal være om synet senest en måned senere.
Jeg håber, du vil tage dette op i relevante sammenhænge og sikre, at vi som borgere ikke længere skal føle
os ladt i stikken af et system, der ikke tager højde for den virkelighed, vi står i.
Jeg ligger ikke skjul på at jeg er hamrende arrig over det Liu der hersker på Christiansborg man vælger stadig
og ønske dig en rigtig god dag.
Jeg ligger ikke skjul på at jeg er hamrende arrig over det lovsjuskeri der hersker på Christiansborg men
vælger stadig og ønske dig en rigtig god dag.
Med venlig hilsen
Georg Ingemann Hansen
Ternevej 26
42 20 Korsør