Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 352
Offentligt
2909769_0001.png
Opgradering af
Rute 11 Varde-Korskro
Høringsnotat til den supplerende høring af tillægget til
miljøkonsekvensvurdering
September 2024
Vejdirektoratet
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Høringsnotat for tillæg til miljøkonsekvensvurderingen for udbygning af Rute 11 Varde-Korskro, fra transportministeren
2909769_0002.png
Indhold
Høringsnotat for supplerende høring .................................................................................................. 3
Indledning ................................................................................................................................... 3
Miljøstyrelsens høringssvar 1 vedr. alle relevante afsnit i MKR tillæg ....................................... 3
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvar 1 ........................................................................ 3
Miljøstyrelsens høringssvar 2 til side 15 i MKR tillæg ................................................................ 4
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvar 2 ........................................................................ 4
2
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Høringsnotat for tillæg til miljøkonsekvensvurderingen for udbygning af Rute 11 Varde-Korskro, fra transportministeren
2909769_0003.png
Høringsnotat for supplerende høring
Tillæg til miljøkonsekvensvurdering for udbygning af Rute 11 Varde-Korskro
Indledning
Vejdirektoratet har i den supplerende høring, der er gennemført i perioden 3. juli til 26. august 2024,
modtaget 1 høringssvar fra Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsens enhed for Hav- og Vandmiljø har fremsendt høringssvar af 23. august 2024 til tillæg til
miljøkonsekvensrapport (MKR tillæg) for udbygning af Rute 11 mellem Varde og Korskro. Nedenfor er
de fremsendte tekstnære bemærkninger besvaret. Det tidligere fremsendte bilag 2: ”Udledning af vej-
vand fra Rute 11” er desuden vedlagt i en version 2, hvor nedenstående bemærkninger er indarbejdet.
Der er tale om mindre ændringer og præciseringer, som ikke medfører ændringer af vurderinger og
konklusioner i tillægget til miljøkonsekvensrapporten.
Miljøstyrelsens høringssvar 1 vedr. alle relevante afsnit i MKR tillæg
Der mangler en begrundelse for, at det kan konkluderes, at manglende fund af diverse miljøfarlige for-
urenende stoffer i overfladevandet er et udtryk for, at stofferne er fraværende (at koncentrationen er
nul), herunder også at gennemsnittet kan beregnes med den koncentration.
FAQ #53 gælder umiddelbart udelukkende for måleresultater i udledningen. En korrekt begrundet be-
regning af de i forvejen forekommende koncentrationer er en forudsætning for at kunne vurdere om
miljøkvalitetskravene overholdes i vandområdet. Til oplysning kan Miljøstyrelsens metode til behand-
ling af måleresultater, herunder beregning af middelværdier, findes i bilag 4 i retningslinjerne for udar-
bejdelse af vandområdeplanerne 2021- 2027:
Rapport (mst.dk)
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvar 1
Der er i forlængelse af Miljøstyrelsens bemærkninger vedlagt en version 02 af ”Udledning af vejvand
fra Rute 11” til høringsnotatet. I notatet er middelværdierne for de i forvejen forekommende koncentra-
tioner beregnet efter metoden i bilag 4 i retningslinjerne for udarbejdelse af vandområdeplanerne
2021-2027.
De ny-beregnede middelværdier er desuden anvendt ved beregning af de resulterende koncentratio-
ner i vand og sediment. Da den i forvejen forekommende koncentration for PAH-forbindelser i vand
ligger under detektionsgrænsen, som er væsentligt højere end det generelle miljøkvalitetskrav, og
vandløbenes status i forhold til PAH-forbindelser er ukendt, er beregningerne af de resulterende kon-
centrationer for disse foretaget uden inddragelse af den i forvejen forekommende koncentration (IFFK
er sat til 0).
På den baggrund kan det vurderes, om udledningen i sig selv medfører en overskridelse af miljøkvali-
tetskravet eller en målbar koncentrationsstigning i vandløbet – hvilket ikke er tilfældet. For phenoler er
der ligeledes ikke påvist indhold over detektionsgrænsen i sediment. Da detektionsgrænsen er lavere
end miljøkvalitetskravet, er den i forvejen forekommende koncentration for phenoler i sediment på den
sikre side sat lig med detektionsgrænsen. De tilrettede middelværdier og beregninger giver ikke anled-
ning til ændring af konklusionerne vedrørende overskridelse / ikke overskridelse af miljøkvalitetskra-
vene i vandområderne.
3
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Høringsnotat for tillæg til miljøkonsekvensvurderingen for udbygning af Rute 11 Varde-Korskro, fra transportministeren
2909769_0004.png
Miljøstyrelsens høringssvar 2 til side 15 i MKR tillæg
Det bemærkes, ”…at de udførte beregninger af resulterende koncentrationer er gældende for de peri-
oder, hvor der sker udledning fra bassinerne. Udledning fra bassinerne vil ikke ske kontinuert, men
kun når regnhændelser giver anledning til, at bassinets stuvningsvolumen overskrides. Imellem regn-
hændelser vil der ske fordampning fra bassinerne. Det vurderes på den baggrund, at de gennemsnit-
lige koncentrationer over året vil være væsentligt lavere end de beregnede koncentrationer ved udløb
fra bassinerne.”
Miljøstyrelsen gør opmærksom på at jf. FAQ #62 skal den resulterende koncentration beregnes som
en gennemsnitsbetragtning over et år, eller eventuelt en kortere periode, hvis udledningen kun finder
sted i perioder. For at sikre overholdes af miljøkvalitetskrav er det nødvendigt, at middelværdier bereg-
nes korrekt og over en korrekt og repræsentativ periode. Hvis ansøger mener, at den korrekte periode
er et år, er det nødvendigt at tydeliggøre begrundelsen herfor. Alternativt skal gennemsnittet beregnes
over perioden hvor der sker udledninger fra bassinerne.
Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvar 2
Miljøstyrelsens bemærkninger er taget til efterretning og formuleringen markeret med kursiv er taget
ud af vedlagte version 02 af ”Udledning af vejvand fra Rute 11”.
De resulterende koncentrationer er i ”Udledning af vejvand” version 01 og 02 alene beregnet for de
perioder, hvor der sker udledning fra bassinerne. Vurderinger af risikoen for tilstandsforringelse og
ikke målopfyldelse er foretaget på baggrund af disse beregninger.
4