Transportministeren
Europaudvalget
Folketinget
20. september 2024
2023-5026
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 26. august 2024 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende KOM (2023) 0127
–
Europa-Kommissio-
nens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om køre-
kort, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/2561 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/1724 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/126/EF og Kommissionens forordning (EU) nr.
383/2012, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 10:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt regeringens nye holdning
til uledsaget kørsel er i overensstemmelse med det forhandlingsop-
læg, som transportministeren selv forelagde for Folketingets Euro-
paudvalg den 3. november 2023, og hvorvidt ministeren vil fore-
lægge sagen til fornyet forhandlingsoplæg.
Svar:
Initiativet om at tillade kørsel for 17-årige i dagtimerne uden en
ledsager ses ikke at være i modstrid med det forhandlingsoplæg,
som blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 3. november
2023.
I EU-Kommissionens forslag til revision af kørekortdirektivet blev
der stillet krav om at indføre en fælleseuropæisk ledsagerordning
for 17-årige til kategori B (bil) og kategori C (lastbil).
Der har fra dansk side som led i forhandlingerne været udtrykt be-
kymring over at indføre ledsaget kørsel for 17-årige til kategori C,
da der er tale om meget tunge køretøjer, som kan forårsage større
skader end almindelige personbiler. Der har derfor været