Problematik omkring Færdselsstyrelsens og Styrelsen for patientsikkerheds forvaltning af
Styrelsen for patientsikkerheds Vejledning om helbredskrav til kørekort, 2022.
Dansk søvnapnø forening kan konstatere, at Færdselsstyrelsen og Styrelsen for patientsikkerhed
ikke lever op til de krav, som der er opstillet i forhold til god forvaltningsskik i forbindelse med køre-
kortfornyelser, ikke kun når det drejer sig om behandlingstider men også om forvaltning af gæl-
dende vejledninger på området.
Dansk Søvnapnø Forening beder derfor om foretræde for Transportudvalget, så der kan komme
fokus på problemet og findes en løsning.
Kørekortsfornyelser
Dansk Søvnapnø Forening har i de sidste år fået et øget antal henvendelser fra medlemmer, der
oplever lange sagsbehandlingstider i forbindelse med deres kørekortfornyelser og ikke mindst en
uensartet forvaltning af den gældende vejledning om helbredskrav til kørekort.
Medlemmerne er frustreret over de til tider lange sagsbehandlingstider og oplever, at der er stor
forskel i afgørelserne.
Den måde kørekortsagerne behandles på, er et klart udtryk for ulighed i sundhed. Se de udvalgte
patienthistorier der dokumenterer dette.
Dette medfører blandt andet en øget risiko for at personer med mistanke om søvnapnø bevidst
undlader at lade sig undersøge og gå i behandling. Vi har i foreningen kendskab til flere tilfælde,
hvor sammenkoblingen mellem udredning og risikoen for begrænsninger på kørekortet, på bag-
grund af historier om hvordan patienternes sager håndteres, har betydet at man har fravalgt at
tage imod udredning og behandling. Et valg der i yderste instans kan få store konsekvenser for
personen selv og andre trafikanter. Denne stigmatisering er en direkte konsekvens af forvaltningen
hos både Færdselsstyrelsen om Styrelsen for patientsikkerhed.
Der er udgivet en vejledning om helbredskrav til kørekort fra Styrelsen fra Patientsikkerhed, men
den indeholder, hvad patientforeningen mener er en fejlfortolkning mht. Epworth Sleepiness Scale
(ESS). hvilket har en direkte konsekvens for de personer, som har fået en begrænsning i deres
fornyelse af kørekortet. I vejledningen tages der nemlig ikke hensyn til hvorvidt patienten følger sin
behandling, er dokumenteret velbehandlet og derfor ikke længere lider af resttræthed.
Baggrund
I 2020-21 fik Dansk Søvnapnø Forening en række henvendelser fra patienter, der havde proble-
mer med at få fornyet deres kørekort, grundet ændringer i den offentlige organisering.
På baggrund af disse henvendelser, sendte vi i april 2022 en skriftlig henvendelse til Færdselssty-
relsen. Vi modtog svar på henvendelsen i januar 2024, hvor det fremgik at problematikken var
blevet løst ved en ændring i juli 2022 og at der siden marts 2022 bliver sendt kvitteringsbrev med
tidsramme, indenfor hvilken størstedelen af denne type sager færdigbehandles.
1