Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 344
Offentligt
Udbygning af E20 syd om Odense:
Høringsnotat
Indledning
I den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 er det besluttet, at E20 syd om Odense skal
udbygges, og at der fra 2025 afsættes en bevilling til anlægsarbejdet.
Vejdirektoratet har opdateret det gamle motorvejsprojekt fra 2011 og udarbejdet en ny
miljøkonsekvensvurdering af det opdaterede projekt.
Der er undervejs i arbejdet med opdatering af motorvejsprojektet sket nogle ændringer af projektet for at
tilpasse projektet til Natura 2000-området ved Odense Å, og for at tilpasse projektet til den afsatte
økonomiske ramme for projektet.
Projektet var i offentlig høring i perioden fra 15. april – 15 juni 2024. Der blev som en del af den offentlige
høring afholdt et borgermøde d. 15. april på SDU, Odense. Efterfølgende er der indkommet 23 høringssvar
med bemærkninger og forslag til projektet.
I det følgende er de indkomne høringssvar sammenfattet under en række temaer, og efterfølgende findes
Vejdirektoratets bemærkninger på baggrund af høringssvarene.
Baggrund
Motorvejen syd om Odense er en del af Europavej 20 (E20). Motorvejen indgår i det transeuropæiske vejnet,
der skaber forbindelse mellem Sverige og kontinentet via Øresunds- og Storebæltsforbindelserne. I national
sammenhæng benævnes motorvejen Fynske Motorvej. Strækningen var den sidste del af den 78 km lange
motorvej over Fyn, som blev færdiggjort i 1985.
Strækningen indgår i ”Det store motorvejs-H”. Desuden betjener strækningen en del regional og lokal
pendlertrafik. Ifølge trafiktællinger fra 2022 har strækningen en hverdagsdøgntrafik på mellem 60.000 og
70.000 køretøjer og kapaciteten er dermed tæt ved at være opbrugt.
Mod øst afsluttes projektet umiddelbart vest for det nye tilslutningsanlæg 50 Odense SØ, som er forberedt til
udvidelsen til 6 spor. Mod vest sluttes til den 6-sporede strækning, Middelfart - Odense. Når udbygningen af
E20 syd om Odense er gennemført, vil der være 6 spor på motorvejen på hele strækningen fra
motorvejskryds Fredericia til motorvejskryds Odense.
For at tilpasse udbygningsprojektet til en skærpet tolkning af reglerne for beskyttelse af natur i Natura 2000-
området omkring Odense Å, og for at tilpasse projektet til den økonomiske ramme besluttet i aftalen om
Infrastrukturplan 2035, er udbygningsprojektet ændret, således, at broerne over Odense Å ikke udbygges og
der ikke etableres støjafskærmning på strækningen umiddelbart omkring Odense Å. Desuden udbygges
motorvejsbroen over jernbanen vest for Odense ikke, og den planlagte udbygning af fordelerringen ved
tilslutningsanlæg 51 bliver mindre omfattende end oprindeligt planlagt.
1
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
Generelle synspunkter om projektet og miljøkonsekvensvurderingen
Resumé af indkomne forslag og synspunkter:
Odense Kommune finder det meget positivt, at der endelig er udsigt til udbygning af E20 syd om Odense.
Odense Kommunes fremfører videre, at eventuelle besparelser bør findes andre steder i projektet, eller
projektet bør tildeles flere midler, da E20 er en afgørende del af det statslige motorvejsnet i Danmark. Det
må derfor være en statslig opgave at afsætte tilstrækkelige midler til projektet for udvidelse af motorvejen,
inklusive en yderligere forbedret støjbekæmpelse.
Problemstillingen omkring indarbejdelse af besparelser i udbygningsprojektet adresseres også i andre
høringssvar.
Vejdirektoratets bemærkninger
Synspunkterne om besparelserne i projektet er blevet noteret og der er arbejdet med et alternativt
besparelsesforslag vedrørende udbygning af broen over jernbanen vest for Odense, for at imødese
forslagene i høringssvaret.
Synspunkter om vejens udformning og trafikale forhold
Synspunkter samt Vejdirektoratets bemærkninger og svar
1. Det foreslås, at der bør anvendes støjbegrænsende vejbelægning. Ligeledes bliver der spurgt til
støjdæmpende asfalt på strækningen Lindved/Højby inkl. til-og frakørsel på rampeanlæg (TSA50).
Svar:
Vejdirektoratet anvender i dag en asfalttype som betegnes ”klimavenlig asfalt”, som forudsættes anvendt i
projektet. Betegnelsen ”klimavenlig” refererer til, at asfalttypen kan reducere rullemodstanden mellem dæk
og vejbane, og dermed reducere brændstofforbrug og CO2-udledningen fra trafikken. Det er vurderet, at
klimavenlig asfalt på hele statsvejnettet kan reducere brændstofforbruget for bilisterne med ca.1% igennem
levetiden i forhold til en traditionel asfalttype.
Klimavenlig asfalt er i en dansk kontekst ikke at betegne som en ”støjreducerende” asfaltbelægning,
men sammenlignet med hvad der internationalt anvendes af asfalttyper, vurderes klimavenligt slidlag
at være blandt de mindre støjende asfalttyper.
Det er internationalt anerkendt, at såkaldt ”drænasfalt” er den type af slidlag, der i praksis kan give den
bedste støjdæmpning. Der er ikke erfaring med anvendelse af drænasfalt på motorveje i Danmark. En
udfordring med drænasfalt er kortere levetid og dermed hyppigere udskiftninger. Vejdirektoratet har i 2024
igangsat forsøg med drænasfalt for at undersøge og teste denne type asfalt på danske motorveje. Forsøget,
som vil blive evalueret på en række parametre, skal give erfaringer med anvendelse af drænasfalt med
hensyn til anlæg, drift, pris, støjreducerende effekter m.v.
2. Det ønskes, at støjskærme skal beplantes med robuste klatreplanter, der kan vokse helt op og
dække de høje skærme.
2
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
Svar:
Den endelige udformning af støjskærme fastlægges i detailprojekteringsfasen. Vejdirektoratet vil i
forbindelse med en fremtidig detailprojektering fastlægge nærmere krav til støjskærmenes visuelle udtryk
med henblik på at opnå en tilstrækkelig høj kvalitet i sammenhængen mellem støjskærmene og
omgivelserne. Dette indebærer hensyn til naboer, den lokale landskabskarakter og det visuelle udtryk fra
motorvejen. Hvorvidt støjskærmene vil blive beplantet, er endnu ikke besluttet, men det er en mulighed, der
vil blive overvejet.
3. Af hensyn til den samlede bevilling til projektet, er der lagt op til, at TSA51 (Fordelerringen) ikke
udbygges fra 2 til 3 spor, hvilket giver anledning til bekymringer for tilbagestuvning på motorvejens
frakørselsramper, hvorved der kan opstå farlige situationer. Ligeledes giver fordelerringen med sin
nuværende udformning med 2 spor anledning til uforholdsmæssigt mange trafikulykker.
Svar:
Det er besluttet, at gennemføres en delvis udbygning af fordelerringen og det samlede tilslutningsanlæg
51 som en del af udbygningsprojektet. Samlet set vurderes denne ombygning forbedre trafikafvikling og
trafiksikkerhed væsentligt i forhold til situationen i dag. Den konkrete udformning af tilslutningsanlæg vil
ske i den videre projektering af udbygningsprojektet.
4. I miljøkonsekvensvurderingen angives, at der kan være behov for omlægninger af trafikken,
herunder busser. Fynbus skal oplyses om omlægninger senest 2 uger før omlægningen sker. Det
anbefales, at de større kommunale veje, der leder op til TSA 51, undgår lukning i videst muligt
omfang, da de alternative kommuneveje ikke er gearet til at håndtere den ekstra trafik.
Svar:
Der vil løbende være dialog med Fynbus vedrørende omlægning af ruter ifm. midlertidige vejlukninger. I
det omfang, at det kan lade sig gøre, vil veje ikke blive lukket.
Der vil dog være perioder, hvor der ikke er plads til at opretholde en sikker færdsel, eller hvor der
mangler plads til etablering af den fornødne sikkerhed, for dem der arbejder på projektet. I disse tilfælde
vil veje og/eller stier blive lukket midlertidigt.
5. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der må forventes miljøgener i anlægsfasen for
motorvejsudvidelsen – ikke bare støj, men også vibrationer, støvgener mv. Det anføres også at
arbejdet primært forventes at foregå i dagperioden på hverdage, men at der kan forekomme arbejde
udenfor dette tidsrum. Odense Kommune skal foreslå, at der før arbejdet sættes i gang, afholdes
møde mellem Vejdirektoratet og kommunen, om hvordan generne i anlægsperioden håndteres og
reguleres.
Svar:
Vejdirektoratet vil løbende afholde møder med Odense Kommune, om hvordan man i fællesskab kan
begrænse midlertidige gener i anlægsfasen fra motorvejsudvidelsen.
6. Regnvandshåndteringen i forbindelse med udvidelse af motorvejen syd om Odense fra 4 til 6 spor er
ikke endelig afklaret. Odense Kommune og Vejdirektoratet har over flere omgange været i dialog om
3
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2907085_0004.png
spørgsmålet. Odense Kommune er af den overbevisning, at der skal ansøges om en ny
udledningstilladelse i forbindelse med projektet for udvidelse af motorvejen. Dette fordi ændringerne
ikke kan siges at være uvæsentlige (der vil være tale om en væsentlig arealforøgelse) og dermed vil
projektet ikke kunne indeholdes i den eksisterende udledningstilladelse. Odense Kommune foreslår
på denne baggrund, at der afholdes et møde mellem Vejdirektoratet og Odense Kommune, hvor
ovenstående drøftes med henblik på at fastlægge det videre forløb.
Svar:
Det kommende system for afvanding af den kommende motorvejsstrækning vil blive projekteret således,
at alle krav i den gældende udledningstilladelse også fremover vil blive opfyldt.
7. Som omtalt under afsnittet om trafik, arbejder Odense Kommune for at sikre en fremtidig
erhvervsudvikling i den vestlige del af kommunen. Der forventes, som led i dette arbejde, udlagt et
nyt erhvervsområde syd for motorvejen og vest for Højme. Projektet placerer et regnvandsbassin i
dette område. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at bassinets endelige placering aftales med
og godkendes af Odense Kommune.
Svar:
Vejdirektoratet er åbne over for forslag til justering af regnvandsbassinernes placeringen, såfremt det
ikke i væsentlig grad påvirker tekniske forhold eller den forudsatte anlægsøkonomi.
8. Trafikberegningerne i miljøkonsekvensvurderingen er foretaget i landstrafikmodellen. I
miljøkonsekvensvurderingen står, at ”kommende vækst i Odense-området samt besluttede
vejnetsændringer, byomdannelse og byudvikling indgår”. Landstrafikmodellen er ikke opdateret med
plandata for Odense siden 2010, og det fremgår ikke, hvilken plandata, der er lagt ind i
miljøkonsekvensvurderingens beregninger. Det er afgørende, at det store fremtidige
erhvervsområde i Odense Øst på ca. 300 ha. indgår, samt den fremtidige Dry Port i Aarslev, da en
stor del af trafikken vil komme til og fra motorvejen. Derudover bør plangrundlaget for nyt OUH også
kvalificeres, da forudsætninger har ændret sig siden 2010. Det er afgørende, at plangrundlaget er så
opdateret som muligt for at sikre det mest retvisende billede af de trafikale konsekvenser. Odense
Kommune indgår gerne i dialog om plangrundlaget.
Svar:
Det er ikke korrekt, at modellen ikke er opdateret siden 2010, plangrundlaget opdateres løbende ved
opdateringer af modellens versioner og er sat op således, at der kan laves beregninger for hvert 5. år,
frem til 2040. Ligeledes er der i GMM (tidligere LTM), taget højde for supersygehuse herunder OUH,
samt generel byudvikling i Odense.
Man kan finde den samlede dokumentation her:
https://www.vejdirektoratet.dk/segment/groen-mobilitetsmodel/om-modellen/generel-information
9. Nyt tilslutningsanlæg i vest for at sikre erhvervsudvikling. Odense Kommune arbejder for et nyt
tilslutningsanlæg i den vestlige del af kommunen, som en afgørende forudsætning for at sikre
fremtidig erhvervsudvikling i området. Det nuværende erhvervsområde i Højme oplever allerede i
dag store problemer med at komme til og fra området, og en yderligere udvidelse af området kan
4
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
ikke håndteres på det kommunale vejnet. Odense Kommune arbejder for, at tilslutningsanlægget
kan etableres samtidig med motorvejsudvidelsen og ønsker, at Vejdirektoratet medtager dette i
deres planlægningsfase.
Svar:
Nærværende høringssvar indgår som led i den politiske behandling af Miljøkonsekvensvurderingen, som
er et resultatet af det arbejde, der er udført i planlægningsfasen.
Den politiske behandling fastsætter rammer og økonomi for det endelige projekt, hvorefter
detailprojektering af motorvejsudvidelsen igangsættes
.
Vejdirektoratet forventer, at projektet vil blive endeligt vedtaget inden årsskiftet 2024/2025. Såfremt
Odense Kommunes planarbejde med udførelse af et nyt tilslutningsanlæg i den vestlige del af
kommunen forløber procesmæssigt parallelt med Vejdirektoratets udvidelsesprojekt, er der basis for et
samarbejde i det videre forløb.
Udførsel af en nyt tilslutningsanlæg er også mulig efter nærværende projekt er færdiggjort.
10. Fravælgelsen af nødspor betyder, at muligheden for at afvikle trafikken på motorvejen og fastholde
trafikken på motorvejen i uheldssituationer forringes og kommer til at belaste det kommunale vejnet,
særligt i nærhed til motorvejen, hvor det i forvejen er hårdt belastet. Odense Kommune anbefaler
derfor, at der etableres nødspor på hele motorvejsstrækningen.
Svar:
Vejdirektoratet anerkender synspunktet om, at motorvejsstrækninger uden nødspor ikke er en optimal
løsning. Vejdirektoratet har vurderet alternative muligheder for at finde besparelser i
udbygningsprojektet, og vil på den baggrund anbefale, at der etableres nødspor på de centrale
strækninger omkring Odense Å, og at der sker en delvis udbygning af tilslutningsanlæg 51 ved
fordelerringen.
For at bibeholde disse elementer i udbygningsprojektet vil det i stedet for blive indarbejdet en
projektændring, sådan at motorvejsbroen over jernbanen vest for Odense ikke udbygges. Denne
besparelse vil medføre, at der vil være seks kørespor på broen over jernbanen, men ingen nødspor.
Dette vil formentlig betyde, at den nuværende hastighedsgrænse på 110 km/t skal fastholdes frem til
umiddelbart vest for jernbanebroen. Det undersøges, om der evt. kan køres med en hastighed på 120
km/t over broen.
11. Hvornår påbegyndes nedrivning af huset for enden af vort vænge, idet vi samtidig forudsætter, at
nedrivningsmaskiner m.m. ikke arbejder og ødelægger vor private fællesvej?
Svar:
Detaljer omkring påbegyndelse af nedrivning m.v. er en del af detailprojekteringen, som forventes
påbegyndt omkring årsskiftet 2024/2025. Vejdirektoratet kan derfor ikke komme med konkrete planer
endnu.
5
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2907085_0006.png
12. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at projektet medfører et stort overskud af jord. Odense
Kommune skal foreslå, at Vejdirektoratet nærmere undersøger om overskuddet kan nyttiggøres til
etablering af yderligere støjvolde langs motorvejsudvidelsen, eller andetsteds langs motorvejsnettet i
Odense Kommune. På denne måde kan fordelen ved forbedret støjbeskyttelse kombineres med en
forbedret projektøkonomi.
Svar:
Vejdirektoratet arbejder på forskellige løsninger for anvendelse af et forventet jordoverskud. Vi er
således åbne overfor konkrete løsninger, hvor overskydende jordmængder på en god måde kan
anvendes til et godt formål.
Støj og støjafskærmning
Synspunkter samt Vejdirektoratets bemærkninger og svar:
1)
Der stilles spørgsmål om hvordan støj opgøres – tages der f.eks. højde for vindretning, terrænets
udformning, udrykningskøretøjer, øget lastbiltrafik og indvirkning af andre støjkilder end støjen fra
motorvejen. Bliver støjen målt under de værst tænkelige betingelser.
Svar:
I henhold til Miljøstyrelsens vejledning om ”Støj fra veje” (nr. 4/2007) opgøres vejstøj som et
gennemsnitligt støjniveau over et helt år. Støjens årsgennemsnit udtrykker med ét tal niveauet for
langtidsstøjpåvirkningen af mennesker. Internationalt er årsgennemsnittet anerkendt og anvendt som en
indikator for graden af gene, som mennesker oplever ved forskellige støjniveauer, og som indikator for
de helbredsmæssige effekter af støj. Derfor er der i Danmark og også internationalt fastsat
grænseværdier, som refererer til støjen årsgennemsnit (betegnet L
den
)
Det gennemsnitlige støjniveau tager hensyn til, at støjen varierer over tiden. Dvs. at støjen typisk er
kraftigere i dagtimerne end om natten, fordi der kører flere biler på vejene. Årsgennemsnitsværdien
betegnes L
den
(står for Level
day, evening, night
) og beregnes som en sammenvejning af middelværdien for
dagperioden fra kl. 7-19, aftenperioden kl. 19-22 og natperioden kl. 22-7. Der lægges 5 dB til
aftenperioden og 10 dB til natperioden for at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om
aftenen og natten.
Alle faktorer, der har betydning for støjniveauet, indgår i støjberegningerne. Faktorer som har betydning
for hvor meget støj der genereres fra vejen beregnes på baggrund af oplysninger om, antal køretøjer på
den pågældende vejstrækning på forskellige tidspunkter af døgnet, fordelingen af lette og tunge
køretøjer, den gennemsnitlige hastighed fordelt på køretøjer, og oplysninger om asfaltbelægningen.
Fra vejen udbredes støjen til omgivelserne. I disse beregninger indgår bl.a. oplysninger om, hvordan
terrænet forløber omkring vejene og hvad, der kan forhindre udbredelsen af støjen, som fx bygninger og
støjskærme. Meteorologi og særligt vindforhold har stor betydning for støjens udbredelse. Derfor
beregnes støjen for et gennemsnitligt vejr i Danmark over et repræsentativt år. Den hyppigste
vindretning i Danmark er vinde fra omkring vest. Det har betydning for støjens gennemsnitlige
6
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2907085_0007.png
udbredelse. Det betyder bl.a. at støjniveauer øst for en vej, generelt er en smule højere end
støjniveauer vest for vejen, da den hyppigste vindretning er vinde fra omkring vest.
Støjende enkelthændelser som f.eks. udrykningskøretøjer og lignende indgår ikke i støjberegningerne.
Sådanne hændelser vil heller ikke have betydning for det gennemsnitlige støjniveau.
Andre typer af støjkilder, som f.eks. støj fra virksomheder, indgår ikke støjkortlægningen af støjen fra
motorvejen. Derimod indgår støjbelastningen fra større lokale veje.
2)
Hvilke kriterier ligger til grund for placering af støjskærme?
Svar:
I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen er der gennemført analyser af de støjmæssige
konsekvenser af motorvejsudbygningen. Støjvurderingerne omfatter hele strækningen fra
motorvejskryds Odense til umiddelbart øst for tilslutningsanlæg 53, Odense V.
Ved boligområder hvor støjen vil overstige Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 dB, med en
fremskrevet trafik til 2040, er der foretaget vurderinger af effekter af støjskærme i forskellige højder og
placeringer. Analyserne af støjskærmsløsninger er afrapporteret i
Undersøgelse af støjreducerende
virkning af støjskærme. Udbygning af E20 syd om Odense (vejdirektoratet.dk).
Vejdirektoratet har
medtaget støjskærme, der vurderes at have en rimelig effekt i forhold til omkostningerne til
støjskærmene. Med ”rimelig effekt” menes, at der foretages vurderinger af hvor mange boliger der får
reduceret støjen med mere end hhv. 3 dB og 6 dB. Herudover vurderes på omkostningen per reduceret
støjbelastningstal (SBT). SBT er et udtryk for den samlede støjbelastning i hele boligområdet der
undersøges. Støjbelastningstallet kombinerer antallet af støjbelastede boliger og graden af den
støjbelastning, hver bolig udsættes for.
Der er foretaget undersøgelser af støjskærme fra vest ved Ravnebjerg, Vejrup, Heliosvænget, Hjallese
nord, Hjallese Syd og Højby jf. nedenstående oversigtskort i Figur 1. Kortet viser desuden, hvor der er
eller vil blive opført støjskærme som støjpuljeprojekter, nemlig ved Sanderum, Thujavej og Fraugde
(udenfor projektstrækningen).
7
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2907085_0008.png
Vejrup
Heliosvænget
Figur
Oversigtskort over støjskærme som indgår i udbygningsprojektet, som er undersøgt i fm.
Figur 1
1 Oversigtsko
miljøkonsekvensvurderingen og støjskærme der er etableret/etableres i støjpuljeregi
Nedenfor er sammenfattet resultaterne af støjskærmsanalyserne opgjort som mio. kr. per reduceret
SBT, samt omkostning per bolig der får reduceret støjen med mere end 3 dB. Prisen er opgjort som
fysikpris, dvs. alene erfaringsprisen for selve støjskærmen eksklusiv alle øvrige afledte udgifter.
Tabel 1 Sammenfatning af resultater af støjskærmsanalyser
Valgte støjskærme
Heliosvænget
Hjallese, Nord
Hjallese, Syd
Fravalgte støjskærme
Ravnebjerg
Vejrup
Dyrup
Højby/Lindved
Mio. kr./
reduceret SBT
1,0
0,4
1,0
36,6
6,1
3,2
3,5
Mio. kr./bolig
Reduktion > 3 dB
0,1
0,1
0,1
Ingen boliger
0,5
0,6
0,4
3)
Bekymringer om at nye høje støjskærme vil medføre øget støj for andre lokaliteter end dem der
afskærmes.
Svar:
Nye støjskærme vil ikke medføre øget støj. Støjskærmene vil blive udført med absorberende overflader,
sådan, at støjen ikke reflekteres fra støjskærmene.
4)
Flere ønsker støjskærme og/eller støjvolde ved Lindved, Højby Nord, Højby Øst, nedre Holluf og den
resterende del af Fraugde. Der stilles spørgsmål til hvorfor boligerne ved Selleshøjvænget, som er
stærkt støjbelastede, ikke indgår i planerne om støjafskærmning langs motorvejsstrækningen. Der
8
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2907085_0009.png
argumenteres for, at mange boliger vil kunne få nedbragt støjen til et mere tåleligt niveau og at et større
rekreativt område med legepladser, stier og opholdsarealer vil kunne få nedbragt støjbelastningen.
Svar:
Der er foretaget undersøgelser af effekter af støjskærme ved Lindved/Højby syd for motorvejen mellem
tilslutningsanlæg (TSA) 50 Odense SØ og Motorvejskryds Odense. Analyserne viser, at der kan opnås
en rimelig støjreducerende effekt afhængig af løsning, dog vil omkostningerne per bolig, der får
reduceret støjen med mere end 3 dB være relativ stor, sammenlignet med de øvrige støjskærme der er
medtaget i udbygningsprojektet. Årsagen er at boligområderne ligger i en lidt større afstand til
motorvejen, og derved er knapt så støjbelastede, samt at effekten af en støjafskærmning aftager med
afstanden til motorvejen.
Der er undersøgt forskellige støjskærmsløsninger i forskellige højder og længder. Nedenstående skema
angiver to af de undersøgte scenarier:
1. 9 m høj og ca. 2.000 m lang støjskærm langs motorvejen, suppleret med 3 m høje støjskærme
på frakørselsrampen TSA 50
2. 9 m høj og ca. 400 m lang støjskærm langs motorvejen ved bebyggelsen ved Selleshøjvænget.
For øvrige beregnede scenarier henvises til
Undersøgelse af støjreducerende virkning af støjskærme.
Udbygning af E20 syd om Odense (vejdirektoratet.dk)
Antal boliger
Scenarie
Basis
1.
2
58-63 dB
184
42
155
63-68 dB
9
13
17
> 68 dB
11
3
3
Antal boliger med
reduceret støj
> 3 dB
121
9
> 6 dB
10
6
Mio. kr./
reduceret SBT
4,2
1,5
Kr./bolig
Reduktion > 3 dB
361.678
828.889
For scenarie 1 (9 m støjskærm + 3 m støjskærme på frakørselsrampe) viser analysen en vis
støjreduktion for boligerne i Lindved/Højby. Omkostningen for støjdæmpningen per bolig er dog højere
end for øvrige foreslåede støjskærme i udbygningsprojektet jf. Tabel 1.
For scenarie 2 (9 m støjskærm ved Selleshøjvænget) er formålet at reducere støjen for de nærmest
liggende boliger til motorvejen. Omkostningen for støjdæmpningen per bolig bliver relativ høj, og
væsentligt højere end øvrige foreslåede støjskærme.
5)
Ønsker at en støjskærm ved Lindved/Højby indgår som en tilvalgsmulighed i anlægsprojektet.
Svar:
Som det ses af støjskærmsanalyserne, er en løsning ved Lindved/Højby forbundet med relativ store
omkostninger i forhold til den opnåede effekt. Vejdirektoratet har ikke gennemført overslagsberegning
for en støjskærmsløsning ved Lindved/Højby, men alene baseret vurderinger på enhedspriser for
fysikprisen afhængig af støjskærmshøjden. En tilvalgsløsning ville kræve, at der foretages en egentlig
beregning af anlægsomkostningerne.
9
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
6)
Hvorfor er et kolonihaveområdet Lilletoften i Hjallese Nordvest prioriteret fremfor støjskærme ved
Lindved/Højby?
Svar:
Kolonihaveområdet H/F Lilletoften er beliggende tæt op ad motorvejen, og påvirkes derfor i særlig grad
af støjen fra motorvejen. Det er almindelig praksis ved statens vejudbygningsprojekter at søge at
reducere støjgenerne ved kolonihaveområder, hvor der er tilladelse til overnatning, idet disse områder i
sommerhalvåret benyttes til længerevarende ophold og overnatning.
Støjskærmen vil udover at reducere støjen ved H/F Lilletoften også have en positiv effekt for
omliggende boligområder samt dele af det rekreative område ved Odense Å.
Den opnåede støjreduktion med en 9 m høj støjskærm langs den nordlige del af motorvejen ved
Hjallese Nord, og herunder H/F Lilletoften vurderes at være en relativ god og omkostningseffektiv
løsning jf. Tabel 1 sammenholdt med andre undersøgte forslag.
7)
Flere ønsker om anvendelse at støjdæmpende asfalt.
Svar:
Vejdirektoratet anvender i dag en asfalttype som betegnes ”klimavenlig asfalt”, som forudsættes
anvendt i projektet. Betegnelsen ”klimavenlig” refererer til, at asfalttypen kan reducere rullemodstanden
mellem dæk og vejbane, og dermed reducere brændstofforbrug og CO2-udledningen fra trafikken. Det
er vurderet, at klimavenlig asfalt på hele statsvejnettet kan reducere brændstofforbruget for bilisterne
med ca. 1 % igennem levetiden i forhold til en traditionel asfalttype.
Klimavenlig asfalt er i en dansk kontekst ikke at betegne som en ”støjreducerende” asfaltbelægning,
men sammenlignet med hvad der internationalt anvendes af asfalttyper, vurderes klimavenligt slidlag
at være blandt de mindre støjende asfalttyper.
Det er internationalt anerkendt, at såkaldt ”drænasfalt” er den type af slidlag der i praksis kan give den
bedste støjdæmpning. Vejdirektoratet har i 2024 igangsat forsøg med drænasfalt for at undersøge og
teste denne type asfalt på danske motorveje. Forsøget, som vil blive evalueret på en række parametre,
skal give erfaringer med anvendelse af drænasfalt med hensyn til anlæg, drift, pris, støjreducerende
effekter m.v.
8) Flere ønsker støjskærme over Odense Å af hensyn til afskærmning af bl.a. Søparken, Dyrupgård, Sankt
Klemens og de rekreative områder i Ådalen.
Odense Kommune anfører, at det findes forkert at støjafskærmningen over Odense Å spares bort. Hvis
dette sker, vil både Odense Ådal, der er et velbesøgt rekreativt område, samt boligerne langs kanten af
ådalen, fortsat blive belastet med for meget støj. Også andre rekreative områder bør overvejes
støjbeskyttet, f.eks. området ved Glisholm Sø og Hollufgård. Den fredede Odense Ådal er et af
Odenses mest værdifulde og mest benyttede rekreative områder. Vejstøj fra E20 er allerede i dag en
stor gene og et forstyrrende element for denne rekreative benyttelse. De rekreative områder mod E20
benyttes i mindre omfang på grund af støjen. Det er Odense Kommunes opfattelse, at hele den fredede
Odense Ådal bør afskærmes med støjskærme.
10
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
Svar:
Det skal bemærkes, at der i Miljøkonsekvensrapporten indgår støjskærme på begge sider af motorvejen
over Odense Å, som ikke indgår i det endelige projekt, da støjafskærmningen ved Odense Å ikke
vurderes at have nogen væsentlig betydning for støjudbredelsen til boliger, og primært bidrager til at
reducere støjbelastningen af de rekreative arealer. Det medfører samtidig, at projektets økonomiske
ramme kan overholdes.
9)
Hastigheden på motorvejen bør nedsættes til 80 km/t af hensyn til støj og CO2-reduktion.
Svar:
Hastighedsnedsættelser medfører rejsetidstab for trafikanterne – og vurderes generelt at medføre et
samfundsøkonomisk tab. Dermed vurderes det at være tvivlsomt, om der kan findes
motorvejsstrækninger, hvor støjeffekten af hastighedsnedsættelser vil gøre tiltaget samfundsøkonomisk
rentabelt. Selv et lille rejsetidstab for mange bilister vil typisk beregnes til en større omkostning
sammenholdt med gevinsten ved en støjreduktion for forholdsvist få boliger.
Det vurderes umiddelbart, at der vil kunne opnås en støjreducerende effekt på 2-3 dB ved at nedsætte
hastigheden til 80 km/t. Vejdirektoratet har ikke arbejdet med scenarier for nedsat hastighed, da
vejudbygningsprojektets primære formål er at øge fremkommeligheden på Fynske Motorvej syd om
Odense.
10) Ønsker om forbedring af støjafskærmningen ved Sanderum mod vest.
Svar:
På baggrund af en politisk aftale af 30. januar 2018 blev det besluttet at bevilge midler til at fremrykke
etableringen af en støjskærm nord for motorvejen ved Sanderum, som stod færdig i 2019. På den
baggrund har Sanderum ikke indgået i overvejelserne om nye støjskærme på projektstrækningen.
Nedenstående støjkort viser støjudbredelsen ved Sanderum i 2040 med udbygning af motorvejen.
Støjkonsekvenszonen (over 58 dB), strækker sig ca. 400-500 meter ind i boligområdet, mens de
nærmest beliggende boliger til støjskærmen er udsat for ca. 63 dB. Mod vest afsluttes støjskærmen
vinkelret væk fra motorvejen ind imod en støjvold, som blev etableret på initiativ af lokale borgere i
området. Af støjkortet ses, at støjvolden har en meget begrænset støjreducerende effekt i den vestlige
del af boligområdet. På sydsiden af motorvejen er der ikke planlagt støjskærme, da området er udlagt til
erhverv.
11
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
2907085_0012.png
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
17. april 2024
Jakob Fryd
[email protected]
+45 7244 3602
24/05696-2
1/1
Figur 2 Støjforhold Sanderum 2040 med udbygning af motorvejen
11) Det bør undersøges om en støjskærm, som er vinklet ind over motorvejen, kan yde bedre
støjbeskyttelse end de foreslåede 9 m høje støjskærme.
Svar:
Analyserne af støjskærmsløsninger er afrapporteret i
Undersøgelse af støjreducerende virkning af
støjskærme. Udbygning af E20 syd om Odense (vejdirektoratet.dk)
Den beskrevne skærm med vinklet top er i denne analyse også vurderet på flere lokaliteter, men det
vurderes, at omkostningen ved denne skærmtype ikke står mål med den støjreducerende effekt.
12) Der bør undersøges en alternativ placering af støjskærmen ved Søparken, hvor den 9 meter høje
støjskærm placeres på den eksisterende støjvold i stedet for i vejsiden som foreslået i
miljøkonsekvensrapporten.
I ovennævnte baggrundsnotat er en række forskellige udformninger og placeringer af støjafskærmning
belyst. På baggrund af en vurdering af støjafskærmningens effekt i forhold til omkostningen til
støjafskærmningen, er løsningen med 9 m. skærm tæt på motorvejen valgt.
13) Det vil medføre øget støj og dermed øgede støjgener og negative konsekvenser for sundheden at
motorvejen udbygges. Det gælder både påvirkningen af boligområder og af de rekreative
12
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
naturinteresser. Der stilles spørgsmål til, hvorvidt konsekvenserne af den øgede støjforurening fra
motorvejen indgår i de samfundsøkonomiske beregninger.
Svar:
Støj kan påvirke menneskers helbred og være årsag til søvnbesvær, forhøjet blodtryk og mere alvorlige
lidelser. Den generelle trafikstigning vil derfor have en negativ påvirkning på befolkningen og
menneskers sundhed, men med støjafskærmningen vil der opnås en positiv effekt i forhold til den
fremtidige situation uden udbygning af motorvejen. Samlet set vurderes støjpåvirkningerne på
befolkningen og menneskers sundhed ved udbygning af motorvejen nogenlunde at svare til dagens
situation.
Støj indgår i de samfundsøkonomiske beregninger med en enhedspris per beregnet støjbelastningstal
(SBT) ved boliger. I værdisætningen indgår gene- og sundhedsomkostninger. Det der ligger til grund for
værdisætningen af støjgener, er at befolkningen er villig til at betale for at undgå støjgener. De
sundhedsrelaterede gener værdisættes ved at betragte omkostningerne forbundet med øgede udgifter
til sygehusvæsenet samt omkostninger forbundet med sygefravær og øget dødelighed.
Øvrige natur-, miljøforhold
Resumé af indkomne forslag og synspunkter
1:
Miljøstyrelsen bemærkede, at projektets påvirkning af målsatte vandforekomster ikke var tilstrækkeligt belyst,
og at Miljøstyrelsen på det foreliggende grundlag ikke sikkert kan vurdere, om en tilladelse til projektet er i
overensstemmelse med § 8 i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter, herunder om tilladelse til projektet kan indebære risiko for tilstandsforringelse og
ikke målopfyldelse for berørte vandforekomster.
Svar:
Arbejdet med udarbejdelse af supplerende vurderinger ift. de målsatte vandforekomster samt besvarelse af
Miljøstyrelsens bemærkninger til den tekniske for-høring pågår fortsat. Vejdirektoratet forventer, at der bliver
behov for en supplerende høring i løbet af efteråret.
2:
Miljøstyrelsen bemærker, at projektet ikke har forholdt sig til EU's fuglebeskyttelsesdirektiv hverken i
anlægsfasen eller driftsfasen.
Miljøstyrelsen bemærker, at samtlige afværgetiltag i rapporten kan præciseres så der ikke kan opstå tvivl om
hvornår de finder anvendelse.
Desuden gives en række tekstnære bemærkninger til MKV kap. 17
13
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
Svar:
Der pågår på nuværende tidspunkt en supplerende undersøgelse ift. flagermusegnede træer og som vil
være en del af en supplerende høring i løbet af efteråret.
Derudover er projektets udformning omkring Odense Å ændret ift. det, som er beskrevet i MKR’en, idet de to
landskabsbroer over åen ikke udbygges og en supplerende Natura2000-væsentlighedsvurdering er derfor
også under udarbejdelse.
Miljøstyrelsens bemærkninger til dels bilag IV arter og dels Natura2000-væsentlighedsvurderingen og –
konsekvensvurderingen indarbejdes i den supplerende Natura2000-væsentlighedsvurdering.
3:
Miljøstyrelsen bemærker, at der i afsnittet om markfirben ikke kan udelukkes at der findes markfirben inden
for 2 projektområdet, men at der i afsnit 17.4.4 vurderes at der ikke er markfirben.
Svar:
I afsnit 17.2.1 er det beskrevet, at der er bevoksningsbælter eller marker i undersøgelsesområdet, som
potentielt kan fungere som yngle-/rasteområde for markfirben.
Kortlægningen af naturforhold, herunder også levesteder og forekomster af markfirben er gennemført efter
normal praksis for naturkortlægning af natur i MKV-sammenhæng. Det fremgår af afsnit 17.4.4 at der ikke er
registreret markfirben indenfor undersøgelsesområdet, og da markfirben har en kort spredningsafstand,
vurderes det, at der ikke lever markfirben indenfor de arealer, der påvirkes af projektet.
4:
Miljøstyrelsen bemærker, at der omtales beskyttelse af bestanden af flagermus jf. habitatbekendtgørelsens
§10. Miljøstyrelsen henleder ansøgers opmærksomhed på at bilag IV-arter også er beskyttet mod forsætlig
forstyrrelser og individdrab.
Svar:
Der pågår på nuværende tidspunkt en supplerende undersøgelse ift. flagermusegnede træer og som vil
være en del af en supplerende høring i løbet af efteråret.
5:
Miljøstyrelsen finder, at ansøger bør overveje at præcisere afværgetiltag for flagermus, således, at det sikres
at det ikke foregå i en sårbar periode, da flagermusene er sårbare over for forstyrrelser.
Svar:
Der pågår på nuværende tidspunkt en supplerende undersøgelse ift. flagermusegnede træer og som vil
være en del af en supplerende høring i løbet af efteråret.
6:
Ansøger bør redegøre for vedligehold af paddehegn i perioden, hvor det er opstillet. Kompensationssøer
skal anlægges senest et til to år før den eksisterende sø nedlægges, og de skal placeres på egnede
placeringer i nærheden.
14
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
Svar:
Detaljer omkring vedligehold af paddehegn og placering af eventuelle kompenserende tiltag er en del af
detailprojekteringen, som forventes påbegyndt omkring årsskiftet 2024/2025.
Vejdirektoratet vil ifm. med entreprenørudbud stille krav ift. dels etablering af paddehegn, men også om at
det skal sikres, at paddehegnene er funktionsdygtige i hele den periode de er opsat.
Vejdirektoratet kan på nuværende tidspunkt ikke endelig fastlægge erstatningssøernes placering, da der ikke
er indgået lodsejeraftaler om disse.
7:
Fjernelsen af lokalitet 13 medfører en stor påvirkning, da der tidligere er fundet bilag IV-arter, og fjernelse af
søen skal derfor kompenseres ved at der anlægges to nye søer indenfor ca. 500 m fra den nedlagte sø. Se
yderligere beskrivelse af afværgetiltag under kapitel 17.4.3 Såfremt individer af bilag IV-arter skal indsamles
og flyttes, forudsætter det, at Miljøstyrelsen ansøges om dispensation efter artfredningsbekendtgørelsens §
12.
For at denne dispensation kan opnås, skal det være klargjort, at der ikke er andre alternativer til flytning af
padderne, og at flytningen ikke går ud over den lokale bestand af padder. Såfremt individer af nationalt
fredede arter skal indsamles og flyttes forudsætter det, at Miljøstyrelsen ansøges om dispensation efter
artfredningsbekendtgørelsens § 19
Svar:
Planlægning af eventuelle kompenserende tiltag og myndighedsbehandling (Herunder dispensationer fra
artsfredningsbekendtgørelsen) er en del af detailprojekteringen, som forventes påbegyndt omkring årsskiftet
2024/2025.
8:
Udpegningsgrundlaget (naturtyper) for Natura 2000-området, perioden 2022-2027 er følgende:
Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Vandløb (3260) Kalkoverdrev* (6210) Surt overdrev* (6230)
Urtebræmme (6430) Hængesæk (7140) Kildevæld* (7220) Rigkær (7230) Ege-blandskov (9160)
Skovbevokset tørvemose*(91D0) Elle- og askeskov* (91E0) Følgende fremgår af miljøkonsekvensrapporten
s. 184/251: I forbindelse med de naturundersøgelser, som er gennemført ifm. med Vejdirektoratets
opdatering af miljøkonsekvensrapporten, er der foretaget en eftersøgning af habitatnaturtyper på
udpegningsgrundlaget (Tabel 17-1) samt forekomst af sump- og skæv vindelsnegl, odder, tykskallet
malermusling og damflagermus inden for undersøgelsesområdet i et afgrænset område. Området blev
gennemgået i april 2022. Der blev ved denne feltbesigtigelse kortlagt tre nye områder med habitatnaturtyper
på udpegningsgrundlaget heraf to områder med elle- og askeskov (91E0, prioriteret naturtype) og et område
med kildevæld (7220) og rigkær (7230), se 5.
Miljøstyrelsen har i august og september 2023 besigtiget de tre nye områder og har i høringssvar af 14.
september 2023 tilkendegivet, at de er enige i kortlægningen af de to nye områder med elle- og askeskov.
De er dog ikke enige i kortlægningen af området med kildevæld og rigkær. Dertil har Miljøstyrelsen
15
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
registreret forekomst af sumpvindelsnegl indenfor det ene område med elle- og askeskov, beliggende syd for
E20. I afsnit 18.5.3 foretages der udelukkende en vurdering af påvirkningen af elle- og askeskov (91E0*),
urtebræmme (6430) og vandløb (3260).
Vejdirektoratet kan overveje at inkludere en vurdering af påvirkningen af de andre naturtyper, herunder især
de naturtyper, der er fundet inden for undersøgelsesområdet. Hvis naturtyperne ikke er relevante at vurdere,
kan dette evt. uddybes.
Svar:
Da projektet i forhold til miljøkonsekvensrapporten er ændret med relevans for ovennævnte områder,
udarbejdes en ny Natura 2000 væsentlighedsvurdering, som vil indgå i en supplerende høring.
9:
I forhold til odder og damflagermus henvises der til bemærkningerne vedrørende disse arter i
væsentlighedsvurderingen. Det bemærkes dog, at såfremt projektet kan påvirke damflagermus væsentligt,
f.eks. fordi der sker inddragelse af yngle- og rasteområder, kan Vejdirektoratet overveje at inkludere dette i
konsekvensvurderingen.
I forhold til sumpvindelsnegl fremgår det af s. 192/251, at der sker arealinddragelse af levesteder for denne
art, hvilket medfører påvirkning af bevaringsmålsætningerne for området.
Det fremgår herefter, af s. 193/251, at påvirkningen af sumpvindelsnegl kan undgås hvis anlægsarealet
forskydes (afværgetiltag). Vejdirektoratet kan overveje at uddybe afværgetiltaget, herunder specificere om
der således ikke sker arealinddragelse af sneglens levesteder alligevel. Det ses imidlertid, at
sumpvindelsnegl behandles nærmere i konsekvensvurderingen, afsnit 18.2.2, hvor det igen fremgår, at der
sker arealinddragelse af sneglens levested.
De modsatrettede oplysninger kan medføre tvivl om, hvorvidt arten, herunder dens levesteder påvirkes.
Svar:
Da projektet i forhold til miljøkonsekvensrapporten er ændret med relevans for ovennævnte arters
levesteder, udarbejdes en ny Natura 2000 væsentlighedsvurdering, som vil indgå i en supplerende høring.
10:
Det fremgår af afsnit 18.8, at den egentlige konsekvensvurdering kun vedrører påvirkningen af naturtypen,
elle- og askeskov (91E0*) og arten, sumpvindelsnegl (1016). Det fremgår af afsnittet, at der forventes
arealinddragelse af elle- og askeskov, for så vidt angår 0,77 % af det samlede areal af elle- og askeskov
inden for Natura 2000-området. Naturtypen er ikke tilstandsvurdereret i forbindelse med udarbejdelsen af
Natura 2000-planen, for perioden 2022-2027, men er en prioriteret naturtype i EU. Det fremgår af afsnittet, at
det er svært, grænsende til usandsynligt, at erstatningsarealer af elle- og askeskov vil kunne opnå en høj
eller god tilstand, og tidshorisonten for at kunne udvikle en moderat naturtilstand er op mellem 50 til 100 år.
Det vurderes endvidere, at det derfor er usandsynligt, at de påvirkede arealer af naturtypen inden for en
rimelig tidshorisont vil kunne genskabes til samme eller tilsvarende tilstand som den eksisterende. Det
konkluderes derfor, at der vil ske skade på naturtypen inden for Natura 2000-området. Det fremgår af s.
195/251:
Sumpvindelsnegl er registreret i den nykortlagte elle- og askeskov beliggende syd for E20. Som det fremgår
af Figur 18- 4, berører det planlagte arbejdsareal dette område i randen af afgrænsningen. Inddragelse af et
areal af naturtypen elle- og askeskov (91E0), der er levested for sumpvindelsnegl, påvirker artens naturlige
16
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
udbredelsesområde, da arealet af elle- og askeskov bliver permanent påvirket. Arealinddragelsen påvirker
bevaringsmålsætningen om, at det samlede areal af levesteder skal være stabilt eller i fremgang.
Det vurderes på baggrund af bestandens udbredelse og udvikling ikke at have betydning for artens fortsatte
forekomst indenfor N114. De funktioner og særlige strukturer, der er nødvendige for artens forekomst, vil
stadig i stort omfang være til stede, og da der samtidig vurderes at være mange egnede levesteder for arten
i habitatområdet, kan det afvises, at der vil ske en skade på udpegningsarten sumpvindelsnegl, eller på
Natura 2000-områdets integritet. Miljøstyrelsen bemærker desuden, at der – som angivet i bemærkningerne
ovenfor – fremgår forskellige (modsatrettede) oplysninger om sumpvindelsnegl, herunder om den påvirkes
og hvordan den påvirkes, samt evt. afværgetiltag. Vejdirektoratet kan derfor overveje at gennemgå
væsentlighedsvurderingen og konsekvensvurderingen, i forhold til sumpvindelsnegl, og foretage en ensartet
vurdering af påvirkningen af sneglen og på den baggrund redegøre for påvirkningen heraf. Miljøstyrelsen
bemærker, at vurderingerne i en konsekvensvurdering efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3, skal indeholde
fuldstændige præcise og endegyldige konstateringer og konklusioner, der kan fjerne enhver videnskabelig
tvivl om, at der kan ske skade på Natura 2000-områets integritet.
Svar:
Projektet er ændret, idet broerne over Odense Å ikke udbygges. Inddragelse af de nævnte elle- og
askeskovs arealer er derfor ikke længere relevant. Der udarbejdes en ny Natura 2000
væsentlighedsvurdering, som vil indgå i en supplerende høring.
11:
Det fremgår af afsnittet, at der i driftsfasen arealinddrages 647 m2 af habitattypen elle-og askeskov, hvilket
udgør 0,21 % af den samlede naturtype inden for Natura 2000 området. Det fremgår af afsnittet at
inddragelse af elle- og askeskov dels skyldes, at de nye understøttende søjler permanent inddrager de
arealer, der udgør søjlernes fodaftryk, og dels at der ikke kan etableres højstammet skov under broen. De
arealer, der fremadrettet vil ligge under de nye brovinger, kan derfor ikke genetableres som elle- og
askeskov. Det konkluderes i afsnittet, at projektet vil medføre skade på Natura 2000-området.
Svar:
Projektet er ændret, idet broerne over Odense å ikke udbygges. Inddragelse af de nævnte elle- og
askeskovs arealer har derfor ikke længere relevans. Der udarbejdes en ny Natura 2000
væsentlighedsvurdering, som vil indgå i en supplerende høring.
12:
Det bemærkes, at afsnittet er udarbejdet som konsekvens af, at der sker skade på Natura 2000-området,
hvilket de kompenserende foranstaltninger skal forsøge af afhjælpe. Vejdirektoratet kan overveje at foretage
en væsentlig mere dybdegående vurdering og beskrivelse af de kompenserende foranstaltninger, herunder
beskrive præcis hvor og hvordan foranstaltningerne skal udføres. Det bemærkes, at disse oplysninger under
alle omstændigheder skal tilvejebringes i forbindelse med en fravigelsessag.
Svar:
Projektet er ændret, idet broerne over Odense A ikke udbygges. Inddragelse af Natura 2000 området er
derfor ikke længere relevant. Der udarbejdes en ny Natura 2000 væsentlighedsvurdering, som vil indgå i en
supplerende høring.
13:
17
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
Det fremgår af snittet, at det ikke kan udelukkes i konsekvensvurderingen, at der vil ske skade på Natura
2000- områdets integritet og det vil derfor være nødvendigt at fravige habitatdirektivets art 6, stk.3.
Miljøstyrelsen henviser i den forbindelse til EU-Kommissionens metodiske vejledning, som detaljere
beskriver processen: MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Vurdering af planer og projekter i forbindelse
med Natura 2000-lokaliteter — Metodisk vejledning om artikel 6, stk. 3 og 4, i habitatdirektivet 92/43/EØF
(2021/C 437/01) Vejdirektoratet kan dog overveje at foretage vurderingen af påvirkningen af
sumpvindelsnegl, inden fravigelsessagen opstartes, for det tilfælde at denne skal indgå i fravigelsessagen.
Der henvises desuden til habitatbekendtgørelsen § 9, vedrørende fravigelse af habitatbekendtgørelsen § 6,
stk. 2, 2. pkt. § 9. Myndigheden kan fravige § 6, stk. 2, 2. pkt., når der foreligger bydende nødvendige
hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen
alternativ løsning. Stk. 2. I Natura 2000-områder, der indeholder prioriterede naturtyper eller dyre- eller
plantearter, kan fravigelse efter stk. 1 dog kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til
menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter
udtalelse fra Europa-Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Stk. 3. Fravigelse efter stk. 1 forudsætter, at der træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for
at sikre, at sammenhængen i Natura 2000 bevares. Europa-Kommissionen skal underrettes om, hvilke
kompensationsforanstaltninger, der træffes. Stk. 4. Beslutning om fravigelse efter stk. 1 træffes af den
myndighed, som er tillagt kompetence til at træffe afgørelse efter de almindelige regler i den lovgivning, der
regulerer det pågældende område. Stk. 5. Før der træffes afgørelse, der kan indebære, at beskyttelsen
fraviges, skal den pågældende myndighed indhente en udtalelse fra miljøministeren. Stk. 6. Miljøministeren
forestår den i stk. 2 og 3 nævnte kontakt til Europa-Kommissionen
Svar:
Projektet er ændret, idet broerne over Odense A ikke udbygges. Inddragelse af Natura 2000 området er
derfor ikke længere relevant. Der udarbejdes en ny Natura 2000 væsentlighedsvurdering, som vil indgå i en
supplerende høring.
14:
Miljøstyrelsen har gennemgået væsentlighedsvurderingen, august 2023, og habitatkonsekvensvurderingen i
miljøkonsekvensrapporten for Natura 2000- område N114. Miljøstyrelsen bemærker generelt, at det bør
tilstræbes, at skabe sammenhæng mellem væsentlighedsvurderingen og konsekvensvurderingen, således
at der ikke fremgår modsatrettede oplysninger i de to vurderinger. Det er desuden vigtigt klart og tydeligt at
redegøre for hvilke arter og naturtyper, der behandles i de to vurderinger, således der ikke opstår nogen tvivl
om, hvorvidt der sker en væsentlig påvirkning, eller en egentlig skade på Natura 2000-områdets integritet. I
en konsekvensvurdering, skal de mulige påvirkninger af projektet undersøges nærmere med udgangspunkt i
de konkrete bevaringsmålsætninger for udpegningsgrundlaget, for det konkrete Natura 2000-område. Alle
aspekter, som kan påvirke et områdes bevaringsmålsætninger, herunder både påvirkninger i anlægsfasen-,
drifts- og evt. demonteringsfase, samt påvirkninger i kumulation med andre projekter skal medtages.
Vurderingen skal gøre brug af den/de bedste tilgængelige videnskabelige metoder og viden. Vurderingerne
skal endvidere indeholde fuldstændige præcise og endegyldige konstateringer og konklusioner, der kan
fjerne enhver videnskabelig tvivl om, at der kan ske skade på Natura 2000-områets integritet. Miljøstyrelsen
har i forbindelse med gennemgangen af rapporten sammenholdt konsekvensvurderingen med Natura 2000-
planen for N114, perioden 2022-2027, 4 herunder områdets udpegningsgrundlag og især
bevaringsmålsætningerne.
Svar:
18
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
Projektet er ændret, idet broerne over Odense Å ikke udbygges. Inddragelse af Natura 2000 området er
derfor ikke længere relevant. Der udarbejdes en ny Natura 2000 væsentlighedsvurdering, som vil indgå i en
supplerende høring.
15:
Det fremgår af afsnittet, at der inden for undersøgelsesområdet er fundet følgende naturtyper, som fremgår
af Natura 2000- planen for perioden 2022-2027: elle-askeskov (91E0*), vandløb (3260) urtebræmmer
(6430), kildevæld (7220) og rigkær (7230). Efterfølgende fremgår en vurdering af elle-askeskov, vandløb
med vandplanter og urtebræmmer.
Det fremgår ikke hvorfor, de øvrige naturtyper inden for området ikke vurderes i væsentlighedsvurderingen,
eftersom disse naturtyper er fundet inden for området. Vejdirektoratet kan overveje at inkludere en vurdering
af alle de naturtyper fra udpegningsgrundlaget, som forefindes inden for undersøgelsesområdet.
Svar:
Projektet er ændret, idet broerne over Odense Å ikke udbygges. Inddragelse af Natura 2000 området er
derfor ikke længere relevant. Der udarbejdes en ny Natura 2000 væsentlighedsvurdering, som vil indgå i en
supplerende høring.
16:
Det fremgår af afsnittet, at en af de potentielle påvirkninger på udpegningsgrundlaget bl.a. er
arealinddragelse af levesteder for arter på udpegningsgrundlaget. Det specificeres ikke senere hen, f.eks.
under et særskilt afsnit, hvilke levesteder der inddrages, og hvor de er placeret, herunder omfanget, omend
det fremgår, at der forventes fældet træer, hvor damflagermus muligvis raster. Vejdirektoratet kan overveje
at tydeliggøre hvilke arter, der får inddraget levesteder, herunder angive evt. afværgeforanstaltninger herfor.
Vejdirektoratet kan samtidig overveje at angive hvilke arter, hvis levesteder inddrages.
Svar:
Projektet er ændret, idet broerne over Odense Å ikke udbygges. Inddragelse af Natura 2000 området er
derfor ikke længere relevant. Der udarbejdes en ny Natura 2000 væsentlighedsvurdering, som vil indgå i en
supplerende høring
17:
Det fremgår af væsentlighedsvurderingen s. 20, at sumpvindelsnegl ikke er fundet i Natura 2000-området
inden for undersøgelsesområdet og det konkluderes, at den ikke påvirkes af projektet.
Det ses imidlertid, at sumpvindelsnegl samtidig behandles i konsekvensvurderingen s. 194, fordi der sker
inddragelse af sneglens levested indenfor Natura 2000-området. Dette er med til at skabe usikkerhed om,
hvorvidt sneglen, herunder dens levesteder, påvirkes i forbindelse med projektet.
Miljøstyrelen antager, at der ikke er fundet yngle- og rasteområder for odder inden for
undersøgelsesområdet, og at der kun er fundet få spor af odders færden i området. Miljøstyrelsen gør
opmærksom på, at det fremgår af Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV, del 21 , s. 13, at man
i forvaltningen bør regne med, at alle vandløb, søer og kyststrækninger uden for byer er potentielle
levesteder for odder, og tage de nødvendige beskyttelseshensyn, selvom korte ekstensive undersøgelser
ikke har registreret forekomst af odder i et område.
Miljøstyrelsen er på baggrund af væsentlighedsvurderingen i tvivl om, hvorvidt der sker fældning af træer,
som fungerer som yngle- og rastesteder for damflagermus. Vejdirektoratet kan derfor overveje at præcisere,
19
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
hvorvidt de konkrete træer, der forventes at blive fældet, vurderes at udgøre yngle- og rasteområder for
flagermus.
Vejdirektoratet kan også overveje at forholde sig til, hvorvidt det forhold at der sker evt. sker
arealinddragelse af levesteder for damflagermus (ved fældning af træer) er i overensstemmelse med
bevaringsmålsætningen i Natura 2000-planen, for perioden 2022-2027, s. 18, om, at levesteder for arter
uden et tilstandsvurderingssystem, skal være stabilt eller i fremgang (set i forhold til forekomst og
udbredelse). Vejdirektoratet kan også overveje at vurdere, hvorvidt der er risiko for drab af flagermus i den
forbindelse.
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at drab af bilag IV-arter forudsætter dispensation fra
artsfredningsbekendtgørelsen. Vejdirektoratet kan overveje at forholde sig til hvordan damflagermus
påvirkes af lys, da damflagermus er følsomme over for lys. Det kan derfor også specificeres, om der
arbejdes i de mørke timer, herunder om arbejdsområderne vil blive belyst og hvordan dette vil påvirke
damflagermus. Vejdirektoratet kan ligeledes overveje at uddybe hvorvidt damflagermus påvirkes af
anlægsstøj. Det bemærkes at damflagermus flyver og jager i lav højde, og i det tilfælde at damflagermus
flyver under dalbroen vil dette ske i lav højde. Vejdirektoratet kan overveje at vurdere denne påvirkning.
Vejdirektoratet kan ligeledes overveje at vurdere hvorvidt den midlertidige bro til personel, som etableres
over åen, vil kunne påvirke damflagermus, eftersom flagermus flyver i lav højde
Svar:
Projektet er ændret, idet broerne over Odense Å ikke udbygges. Inddragelse af Natura 2000 området er
derfor ikke længere relevant. Der udarbejdes en ny Natura 2000 væsentlighedsvurdering, som vil indgå i en
supplerende høring.
Der er desuden gennemført supplerende undersøgelser ift. levesteder for flagermus, som også vil indgå i
den supplerende høring.
18:
Det fremgår af afsnittet, at Vejdirektoratet vurderer, at påvirkningen af Natura 2000-området midlertidigt og
varigt medfører forringelse af den eksisterende tilstand/hindre målopfyldelse for naturtyper på
udpegningsgrundlaget. Vejdirektoratet kan overveje at foretage en vurdering af, om påvirkningen af arter på
udpegningsgrundlaget ligeledes tilsiger, at der udarbejdes en konsekvensvurdering, eftersom arterne indgår
i denne.
Svar:
Projektet er ændret, idet broerne over Odense Å ikke udbygges. Inddragelse af Natura 2000 området er
derfor ikke længere relevant. Der udarbejdes en ny Natura 2000 væsentlighedsvurdering, som vil indgå i en
supplerende høring.
Der er desuden gennemført supplerende undersøgelser ift. levesteder for flagermus, som også vil indgå i
den supplerende høring.
19:
Miljøstyrelsen anbefaler, at der skal foretages genplantning af træer, buske og slyngplanter, så påvirkningen
af landskabet og landskabsoplevelser bliver så lille som mulig.
20
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
Ved genplantning bør der tages udgangspunkt i landskabets natur- og kulturgeografiske beplantningsstruktur
og artssammensætning, så beplantningen ikke tilføre landskabet nye strukturer, men medvirke til at sikre og
evt. forbedre landskabstræk.
Desuden indeholder høringssvaret en række tekstnære rettelser til MKV-tekstens kap. 11.5
Svar:
Vejdirektoratet vil ifm. med den videre detailprojektering tilstræbe en begrænset rydning af beplantning som
følge af projektet. I det omfang det er nødvendigt at rydde beplantning vil Vejdirektoratet foretage en konkret
vurdering af muligheden for genplantning. Genplantningen vil dels tage hensyn til de landskabelige forhold,
men også til en hjemmehørende artssammensætning.
20:
Der bør være krav om genplantning, så påvirkningen af landskabet og landskabsoplevelser bliver så lille og
kortvarig som mulig. Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at ordet ”kan” erstattes med ”skal derfor”. Desuden bør ”
Såfremt” erstattes med ”Når”. Se anbefaling om genplantning og beplantningsprincip under generelle
bemærkninger
Svar:
Af hensyn til trafiksikkerhed, det fremtidige vejanlæg samt drift og vedligeholdelse heraf, vil Vejdirektoratet
foretage en konkret vurdering af muligheden for genplantning.
21:
Miljøstyrelsen påskønner, at det af rapporten ”Resumé af miljøkonsekvensvurdering” fra april 2024 fremgår
følgende: ”Det skal bemærkes, at der i Miljøkonsekvensrapporten indgår støjskærme på begge sider af
motorvejen over Odense Å, som efterfølgende er blevet fravalgt.” Miljøstyrelsen anbefaler, at det ikke kun er
arealet tættest på Odense Å, men at hele det bevaringsværdige landskab, det større sammenhængende
landskab samt det fredede areal omkring Odense Ådal friholdes for støjskærme. Dette stemmer overens
med beskyttelserne, som netop skal sikre ådalen mod byggeri og anlæg.
Svar:
Vejdirektoratet har undersøgt påvirkninger af støj i de til projektet tilstødende boligarealer. Projektet ligger op
til etablering af støjskærme på de strækninger, hvor boligarealer er påvirket af støj over miljøstyrelsens
vejledende grænseværdier, og hvor der kan etableres støjdæmpende foranstaltninger inden for
omkostningseffektive grænser.
22:
Jf. skovlovens (LBK nr 690 af 26/05/2023) § 11, stk. 1, må der i fredskov ikke opføres bygninger, etableres
anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald. Der kan dispenseres fra forbuddet (§ 38 jf. §
11), eller alternativt gives tilladelse til ophævelse af fredskovspligten efter lovens § 6, stk. 1 med henblik på
at gennemføre det ansøgte. Uanset om der ansøges om dispensation fra skovlovens § 11 eller ophævelse
efter skovlovens § 6, er praksis restriktiv.
Svar:
21
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
Vejdirektoratet sikrer, at der indhentes de nødvendige myndighedstilladelser ift. dispensation eller
ophævelse af fredskovspligten.
23:
Odense Kommune fremfører om fredningen af Odense Ådal:
Projektet etablerer et stort bassin i den fredede Odense Ådal. Fredningen fastlægger, at området skal
bevares i sin nuværende tilstand, at skoven skal bevares og der ikke må ske terrænændringer.
Projektet ønsker også at ekspropriere midlertidigt, i det fredede område. Der er store gamle træer langs de
stier, som vises som midlertidigt eksproprierede.
Odense Ådal er fredet for at bevare de store landskabelige og naturmæssige værdier i sin nuværende
tilstand. Det er derfor Odense Kommunes opfattelse, at bassiner og midlertidige anvendelser bør placeres
udenfor fredningen.
Svar:
Projektet er ændret, idet broerne over Odense Å ikke udbygges. Påvirkning af de omkringliggende fredede
arealer vil derfor blive reduceret væsentligt.
Der er dog behov for udvidelse af et eksisterende regnvandsbassin samt opsætning af støjskærme inden for
arealfredningen, hvilket vil ske under hensyntagen til landskabelige og naturmæssige værdier. De nærmere
detaljer omkring regnvandsbassinet placering, arbejdets udførelser m.v. vil blive fastlagt ifm. den
forestående detailprojektering.
24:
Af miljøkonsekvensrapporten fremgår det under afsnit 21.4.1 følgende: ”Den diffuse forurening af
overfladejorden forventes at være sammenlignelig med, hvad der i en række undersøgelser er konstateret
langs danske motorveje.
Generelt forventes overjord (defineret som jord 0-0,3 m u.t.) fra 0-1 m fra belægningskant at kunne
karakteriseres værende over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, men under Miljøstyrelsens
afskæringskriterier svarende til kategori 2 i jordflytningsbekendtgørelsen fra 2007. Overjord fra 1-3 m fra
belægningskant forventes at kunne karakteriseres som kategori 1-2. Jord under 0,3 m u.t.(defineret som
råjord) forventes som udgangspunkt at kunne karakteriseres som kategori 1 jord.”
I Odense Kommune er den administrative praksis, at al jord fra vejmatriklen skal håndteres og reguleres som
lettere forurenet jord. Derfor må jord fra vejmatriklen ikke flyttes uden forudgående anmeldelse til
kommunen. Jordens forureningsforhold skal dokumenteres ved analyser i forbindelse med anmeldelsen.
Det bemærkes desuden, at der er konstateret flere fejl i miljøkonsekvensrapporten og det supplerende
materiale vedrørende jordforurening. Vejdirektoratet er velkommen til at kontakte Odense Kommune
herom.
Svar:
Ved flytning af jord ud af vejmatriklen håndteres jorden efter bestemmelserne i jordflytningsbekendtgørelsen,
hvilket er i overensstemmelse med Odense Kommunes praksis.
Vejdirektoratet vil gerne have information vedrørende eventuelle fejl i miljøkonsekvensrapporten, så
eventuelle rettelser kan indarbejdes til brug for det videre arbejde. I forbindelse med det videre arbejde med
22
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
detailprojektering af udvidelsesprojektet vil Vejdirektoratet indkalde Odense Kommune til drøftelser
vedrørende jordhåndteringsstrategi for projektet mv.
25:
Der skal genplantes, så oplevelsen af den grønne storby reetableres. Udbygningen af E20 syd om Odense
vil ændre oplevelsen af at køre gennem Odense markant.
Udvidelse af vejen betyder, at alt eller meget af beplantning på skråninger ryddes. Etablering af støjskærme
og etablering af bassiner vil fjerne yderligere beplantning.
Odense Kommune mener, at der skal genplantes på skråninger og arealer, hvor der ryddes beplantning. Der
bør genplantes med hjemmehørende arter, der kan udvikle sig til store buske og træer, som passer i den
store skala som E20.
Svar:
Vejdirektoratet vil ifm. med den videre detailprojektering tilstræbe en begrænset rydning af beplantning som
følge af projektet. I det omfang det er nødvendigt at rydde beplantning vil Vejdirektoratet foretage en konkret
vurdering af muligheden for genplantning. Genplantningen vil dels tage hensyn til de landskabelige forhold,
men også til en hjemmehørende artssammensætning.
Ejendomsforhold og Ledningsforhold
Resumé af indkomne forslag og synspunkter og Vejdirektoratets svar:
1:
I forbindelse med udbygningen af E20 syd om Odense vil den kommende udvidelse af motorvejen komme i
konflikt med et eller flere af Energinets anlæg (luftledning og gasledning).
Det er Energinets vurdering, at eventuelle afledte ledningsarbejder, som initieres som følge af
Vejdirektoratets udbygning af E20 syd om Odense, vil skulle betragtes som en integreret og uløselig del af
udbygningsprojektet. På den baggrund henviser Energinet til, at det er Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed, der med det samlede overblik over det aktuelle projekt skal udarbejde en samlet
miljøvurdering af udbygningen af E20 samt af de afledte ledningsprojekter, det initierende projekt måtte
frembringe, herunder bl.a. en vurdering af kumulative effekter.
Det er dermed efter Energinets vurdering Vejdirektoratet, der er ansvarlig for, at en evt. flytning af Energinets
anlæg bliver miljøvurderet.
På baggrund af det aktuelle høringsmateriale, vurderer Energinet, at der kan være behov for omlægning af
400 kV luftledning i området ved Ravnebjerg og ved afkørsel 50 Odense SØ. Ved Elmelundsvej nord for
motorvejen E20, kan der være behov for omlægning af gasledning og flytning af en mast. Energinet skal i
processen selvfølgelig hjælpe med udarbejdelse af projektbeskrivelse, tegninger m.v.
Svar:
Vejdirektoratet har i miljøkonsekvensvurderingen vurderet udvidelsen af E20. Det er i
miljøkonsekvensvurderingen antaget, at det vil være nødvendigt at omlægge ledninger og foretage andre
23
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
ledningsarbejder i forbindelse med udførelsen af projektet. Ledningsomlægningerne er ikke vurderet, da
omlægningerne ikke har været projekteret på tidspunktet for miljøkonsekvensvurderingen.
Projekteringen af den fremtidige placering af Energinets ledninger foretages af Energinet uden at
Vejdirektoratet stiller krav til dette. Dog skal eventuelle krydsninger, der skal laves mellem ledninger og
motorvejen, etableres efter Vejdirektoratets designprincipper. Vejdirektoratet har ikke de fornødne
forudsætninger til at foretage vurderingen af, hvilke konsekvenser det får at flytte ledninger til en placering
valgt og projekteret af Energinet.
2:
Søparkens Grundejerforening: Der ligger et 10 kV kabel ca. 1 m under oversiden af den oprindelige støjvold,
men 3 m under den forhøjede støjvold.
Svar:
Vejdirektoratet indhenter ledningsoplysninger i forbindelse med detailprojektering af projektet. Inden
anlægsstart afholdes møder med de forskellige ledningsejere for at planlægge anlægsarbejdet.
3:
Der fremgår af Miljøkonsekvensvurderingen, at Vejdirektoratet overtager en privat parkeringsplads på
Hvidkærvej ved erhvervsområdet vest for Assensvej. Denne skal omdannes til en offentlig samkørsels plads
og forventes overdraget til Odense Kommune. Hvis Odense Kommune skal overtage denne plads, betyder
det en merudgift i driftsbudgettet, hvilket der skal afsættes midler til. Odense Kommune vil beregne afledt
drift når opgavens omfang er kendt, og der er modtaget en plan over det.
Svar:
Samkørselspladser der ligger langs med kommuneveje overdrages til de respektive kommuner.
Vejdirektoratet anlægger pladsen ved Hvidkærvej ifm. Udvidelsesprojektet, og det er således Odense
Kommune, der som driftsansvarlig efter overdragelse afholder samtlige udgifter til dette.
Øvrige bemærkninger
Resumé af indkomne forslag og synspunkter
Odense Kommune henleder opmærksomheden på, at nedsat hastighed på motorvejen også kan betragtes
som et tiltag til at begrænse motorvejens klimapåvirkning, og derfor er nævnt som en mulighed i kommunens
grønne mobilitetsplan
Muligheden for anlæggelse af nye rekreative stier langs støjskærm/regnvandsbassin bør indgå i projektet.
En stiforbindelse (supercykelsti) langs skærmen vil kunne skabe en sikker stiforbindelse mellem Odense SV
(Dyrup, Bellinge, Sanderum og den østlige del af Odense, herunder Det Nye OUH, SDU og formentlig
kommende Novo Nordisk.
Vejdirektoratets bemærkninger
24
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Vejdirektoratets høringsnotat for opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af udvidelse af E20 syd om Odense, fra transportministeren
Traditionelt har der været fokus på god fremkommelighed og høj rejsehastighed på motorvejsnettet i
Danmark. En beslutning om reduceret hastighed på motorvejsnettet eller dele af motorvejsnettet af hensyn til
klimamålsætninger, vil bero på en politisk beslutning på nationalt plan.
Det er tilstræbt at begrænse arealforbruget til udbygningsprojektet mindst muligt. Etablering af en sti langs
med motorvejen og bag støjafskærmningen vil kræve yderligt areal, og dermed også mere ekspropriation af
privat ejendom.
Samtidig skal bemærkes, at de meget høje støjskærme umiddelbar op af en stiforbindelse kan gøre det
vanskeligt at opnå lyse og trygge forhold for trafikanterne på stien.
25