Folketinget
Trafikudvalget
Christiansborg
1240 København K
Den 15. september 2024
Vedr.: Anmodning om genoptagelse af uddeling af ”Veterantogspuljen”
Som repræsentanter for de veteranbaner der opererer under
BEK nr 25 af 11/01/2018 (Veteranbanebekendtgørelsen for egne baner m.m.)
og er tilknyttet
Danske Veterantogs Fællesrepræsentation (DVF), anmoder Syd Fyenske Veteranjernbane og
Gedser Remise om foretræde for Folketingets Trafikudvalg.
Baggrunden for vores anmodning er et ønske om, at Trafikudvalget vil genoptage uddeling af midler
gennem en veterantogspulje til de veteranbaner, der driver egne baner.
Egne baner skal her forstås som baner, der er nedlagt for offentlig trafik, og som de enkelte
veteranbaneforeninger har forpagtet enten af Banedanmark eller de kommuner, hvor banerne er
placeret.
I det vedlagte bilag er en oversigt over banerne, deres længde, deres ejerforhold og deres bidrag til
turismen i de områder, hvor de virker.
I årene 2012, 2014 og 2017 blev der i alt uddelt 20 Mkr. til de berørte veteranbaner iht.
BEK 280 af 24/03-2017.
Veteranbaneforeningerne, der udelukkende drives af frivillige og har driftstilladelse fra
Trafikstyrelsen, virker indenfor 3 hovedområder:
1. Foreningernes formålsparagraf, der omhandler foreningsaktiviteter og formidling om
jernbaner og deres betydning for samfundet.
Medlemmerne sammensætning er en symbiose af unge og gamle, og det er ikke
ualmindeligt, at en ung på 16 år arbejder sammen, om en opgave, med en på 75 år.
Endvidere er foreningerne rummelige, og der er altid en opgave, også til personer, der på en
eller anden måde er kommet skævt ind i samfundet. Der er således et samarbejde med
Kriminalforsorgen om samfundstjeneste.
2. Kørsel, vedligehold og restaurering af historisk jernbanemateriel fra 1870 til halvtredserne.
Det meste af jernbanemateriellet er gennem tiderne leveret af danske fabrikker og er
dermed en del af kulturarven.
Endvidere vedligehold af de forpagtede banestrækninger med sporanlæg, afvanding,
automatiske overkørselsanlæg og signaler.
3. Da de nævnte veteranbaner ligger i yderområder, giver de, ved kørsel med veterantog og
udstillingsvirksomhed et væsentlig bidrag til fremme af turismen i disse områder.
Udover kontingentet og indtægterne ved arrangementer er foreningerne gode til at søge
forskellige fonde, når det drejer sig om restaureringsprojekter.
1