Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 323
Offentligt
UDKAST
Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del - Bilag 323
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v.
og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på
Transportministeriets område)
§1
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 327 af 23. marts 2024,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »forordning nr. 1071/2009« til: »Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet «
2.
Overalt i loven ændres »forordning nr. 1072/2009« til: »Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til
markedet for international godskørsel«
3.
§ 1, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
4.
§ 2, stk. 4,
ophæves.
5.
I
§ 3, stk. 1,
ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1 og 2«.
6.
§ 3, stk. 2 og 3,
ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 2-4.
7.
I
§ 3, stk. 4,
der bliver stk. 2, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1«.
8.
I
§ 3, stk. 5,
der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«.
9.
I
§ 3, stk. 6,
der bliver stk. 4, udgår »stk. 2, nr. 3, og«.
10.
I
§ 4, stk. 1,
ændres »stk. 1 eller 3« til: »stk. 1 eller 2«.
11.
§ 4, stk. 2
og
3,
ophæves.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
12.
I
§ 4, stk. 4,
der bliver stk. 2, udgår »stk. 2, nr. 4, og«.
13.
I
§ 5, stk. 1,
ændres »§ 1, stk. 1-3« til: »§ 1, stk. 1 og 2«.
14.
I
§ 5, stk. 2,
ændres »§ 1, stk. 1-3« til: »§ 1, stk. 1 og 2«.
15.
§ 5, stk. 3,
ophæves.
16.
I
§ 6, stk. 1,
ændres »§ 1, stk. 1 og 3« til: »§ 1, stk. 1 og 2«.
17.
I
§ 6, stk. 4,
udgår »og 3«.
18.
I
§ 6, stk. 9,
ændres »§ 1, stk. 1, 2 eller 3« til: »§ 1, stk. 1 eller 2«.
19.
I
§ 6 a, stk. 1,
udgår »eller 2«.
20.
§ 6 a, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
21.
§ 6 a, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5-8 bliver herefter 3-6.
22.
I
§ 6 a, stk. 6,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 5« til »stk. 3«
23.
§ 6 a, stk. 7,
der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk.
5.
For godkendelse i henhold til stk. 2 finder bestemmelserne om
meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse af tilladelser i medfør af § 1, stk.
1 eller 2, tilsvarende anvendelse.«.
24.
§ 6 a, stk. 8,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4« til »stk. 2«.
25.
I
§ 6 c, stk. 4,
ændres »§ 6 a, stk. 5« til »§ 6 a, stk. 3«.
26.
Overskriften
før § 7 affattes således:
»Delegation,
klageadgang m.v.«
27.
§ 7
ophæves.
2
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
28.
§ 11, stk. 1,
affattes således:
»Stk.
1.
Et motorkøretøj eller vogntog, hvis tilladte totalvægt overstiger
3.500 kg, og en varebil, hvis tilladte totalvægt overstiger 2.500 kg, skal,
såfremt motorkøretøjet, vogntoget eller varebilen anvendes til firmakørsel,
anmeldes til SKAT, medmindre brugeren har tilladelse i henhold til § 1, stk.
1. Det samme gælder for en varebil, hvis tilladte totalvægt overstiger 2.500
kg, medmindre brugeren har tilladelse i henhold til § 1, stk. 2.
Transportministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte
regler herom.«.
29.
§ 12, stk. 1,
affattes således:
»Stk.
1.
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 2, kan foruden i de
i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler
om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet nævnte tilfælde
tilbagekaldes, hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at opfylde vandelskravet som fastsat i medfør
af § 3, stk. 4, som følge af at vedkommende i forbindelse med udførelse af
erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i
a) denne lovs § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 3,
b) øvrige bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i
medfør heraf,
c) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden kørekort,
køretøjers indretning, udstyr og tilbehør, anbringelse af gods,
transport af farligt gods, køretøjers største tilladte totalvægt
samt køre- og hviletid,
d) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for
vejtransport, Rådets forordning om kontrolapparatet inden for
vejtransport og Europæisk overenskomst om arbejdet for
besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR),
e) lovgivningen om
euforiserende
stoffer
eller
narkotikahandel,
f) miljølovgivningen om beskyttelse af jord samt grund- og
overfladevand og om frembringelse, opbevaring, behandling
eller bortskaffelse af affald,
g) skatte- og afgiftslovgivningen,
h) lovgivningen om beskyttelse af dyr under transport,
i) lovgivningen om menneskesmugling eller menneskehandel,
3
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
j) EU-lovgivning om adgang til det internationale marked for
gods- og buskørsel,
k) EU-lovgivning om betingelserne for udøvelse af
vejtransporterhvervet,
l) lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for
vejtransporterhvervet,
herunder
udstationering
af
arbejdstagere inden for vejtransport,
m) lovgivning om periodesyn og syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer,
n) lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser,
o) lovgivning om handelsret,
p) lovgivning om erhvervsansvar eller
q) konkurslovgivning eller
2) har betydelig ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige, hvorved
forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. eller derover.«
30.
§ 12, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.
31.
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
der bliver stk. 2, 2. pkt., ophæves.
32.
I
§ 12, stk. 4,
der bliver stk. 3, udgår », eller stk. 2, nr. 1 og 2«.
33.
§ 12, stk. 5,
der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk.
4.
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 2, eller en
godkendelse som transportleder af en virksomhed kan i tilfælde, som ikke
er omfattet af stk. 1 og 2, tilbagekaldes, hvis betingelserne for udstedelse af
en tilladelse eller en godkendelse ikke længere er til stede.«
34.
§ 12, stk. 7,
der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 3, nr. 1, tilbagekaldes, hvis
virksomhedens tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 2, tilbagekaldes
efter stk. 1-4 eller artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet eller
nægtes fornyet, på grund af at virksomheden eller transportlederen ikke
længere opfylder betingelserne i § 3 henholdsvis § 4.«
4
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
35.
To steder i
§ 12, stk. 8,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3« til »stk. 1
eller 2«.
36.
I
§ 12 a,
udgår »og § 12, stk. 2 nr. 1,«.
37.
§ 13, stk. 1,
affattes således:
»Stk.
1.
En afgørelse om tilbagekaldelse efter artikel 13 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet eller denne lovs § 12 kan forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse af en afgørelse efter
forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra a, c og d, eller lovens § 12,
stk. 1, nr. 1, litra a, § 12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, og
stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 4, eller § 12, stk. 5, skal, inden 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen,
fremsættes over for Færdselsstyrelsen, der anlægger sag mod den
pågældende i den borgerlige retsplejes former. En afgørelse om
tilbagekaldelse efter forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra b, eller
lovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra b-q, § 12, stk. 2, eller § 12, stk. 3, jf. stk. 1, nr.
1, litra b-q, skal på begæring af indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen
indbringes for domstolene af anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i
straffelovens § 78, stk. 3, og sagen behandles i disse tilfælde i
strafferetsplejens former.«
38.
§ 13, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse
for afgørelse om, at en tilladelse ikke kan fornyes, på grund af at
virksomheden ikke længere opfylder betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2, eller
transportlederen ikke længere opfylder betingelsen i § 4, stk. 1, nr. 3.
Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for
afgørelse om, at en tilladelse ikke kan fornyes, på grund af at virksomheden
eller transportlederen ikke længere opfylder betingelsen i forordningens
artikel 3, stk. 1, litra b.«
39.
I
§ 13, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 12, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 4, jf. stk. 1,
nr. 2, og stk. 2, nr. 1, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 2, jf.
§ 4, stk. 1, nr. 3,« til »§ 12, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, § 13, stk. 2, jf. § 3,
stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, nr. 3,«.
40.
§ 13, stk. 4
affattes således:
5
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
»Stk.
4.
Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse eller
nægtelse af fornyelse ifølge forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1,
litra b, og lovens § 12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2, § 12, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
§ 12, stk. 4 og § 12, stk. 5, har opsættende virkning, men retten kan ved
kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må
udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Hvis
tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at
anke ikke har opsættende virkning.«
41.
§ 17, stk. 1,
affattes således:
»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med
bøde den, der
1) overtræder § 1, stk. 1-3, § 6, stk. 1 og 2, § 6 a, stk. 1, § 6 d, stk. 1, § 6 e,
stk. 1, § 6 g, stk. 2, § 11, § 15 eller § 16 b, stk. 4,
2) overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold
til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,
3) overtræder De Europæiske Fællesskabers forordninger om godskørsel
eller
4) erhvervsmæssigt udlejer chauffører uden at være godkendt hertil efter §
6 a, stk. 2. «
§2
I lov offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 87
affattes således:
»Vejmyndigheden kan, når vejens vedligeholdelse, hensynet til
etablering, tilsyn og vedligeholdelse af ledninger eller til færdslen gør det
nødvendigt, kræve træer og anden beplantning på, over og i vejareal fjernet,
nedskåret, opstammet eller studset.
Stk. 2.
Vejmyndigheden kan kræve træer og anden beplantning ved
vejens areal fjernet, nedskåret eller studset, når denne beplantning udgør en
nærliggende fare for vejen, dens udstyr og færdslen på vejen.
Stk. 3.
Vejmyndigheden kan lade arbejdet udføre for ejerens regning, hvis
vejmyndighedens krav efter stk. 1 og 2 ikke efterkommes inden for en
fastsat frist.
6
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Stk. 4.
Stk. 1 og 3 gælder for hegn, jf. lov om hegn. Hvis der er enighed
om, at hegnet er et fælleshegn, eller fastslås dette ved et hegnssyn, afholder
vejmyndigheden udgifterne til de pålagte arbejder.«
2.
I
§ 132, stk. 1,
indsættes efter »stk. 2«: »og stk. 4«.
3.
I
§ 132
indsættes som nyt stk. 2 og 3:
»Stk.
2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 50, stk. 2 og 5, § 80,
stk. 1, § 81, stk. 1, § 81 a, stk. 1 og 2, § 82, § 86, stk. 1, og § 87, stk. 1, kan
dog ikke påklages. Afgørelser om lovliggørelse enten af forhold omfattet af
eller i medfør af de nævnte bestemmelser kan ikke påklages.
Stk. 3.
De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med
kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 2.«
Stk. 2-9 bliver herefter til stk. 4-11.
§3
I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april 2024,
som ændret ved § 38 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og § 1 i lov nr. 1568 af 12.
december 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 60
udgår »86,«, og der indsættes som nyt stykke:
»Stk.
2.
§ 86 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse på
private fællesveje.«
2.
I
§ 87, stk. 2,
indsættes efter »retlige spørgsmål«: »jf. dog stk. 3«.
3.
I
§ 87
indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3 og 4:
»Stk.
3.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 2 a, § 6, § 7, stk. 1, §
8, stk. 1, § 27, stk. 1, § 30, § 31, stk. 2, § 32, stk. 2 og 4, § 41, stk. 2 og 3, §
54, § 56, stk. 3, § 60, stk. 2, § 61, § 63, stk. 2 og 4, og § 66 kan dog ikke
påklages. Afgørelser om lovliggørelse enten af forhold omfattet af eller i
medfør af de nævnte bestemmelser kan ikke påklages.
7
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Stk. 4.
De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med
kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 3.«
Stk. 3-7 bliver herefter til stk. 5-9.
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2.
Sager efter lov om offentlige veje m.v. og lov om private
fællesveje, hvor kommunalbestyrelsen senest den 31. december 2024 har
truffet endelig afgørelse, kan indbringes for Vejdirektoratet, efter de
hidtil gældende regler.
8
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
2901463_0009.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
Afskaffelse af den nationale varebilstilladelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2.
Nedlæggelse af Vejtransportrådet
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.3
Ændring i den administrative rekursordning i lov om
offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.
Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
4.
5.
6.
7.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
2901463_0010.png
UDKAST
8.
9.
10.
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Det følger af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at det er tid til et
opgør med regler og bureaukrati. Unødig administration skal fjernes og
sagsbehandlingen skal målrettes.
Formålet med lovforslaget er at nedlægge en række lovbundne opgaver på
Transportministeriets område som led i regeringens initiativ om
opgavebortfald og effektiv ressourceanvendelse og skal bidrage til at
dæmme op for stigningen i antallet af statsligt ansatte.
Regeringen har efter gennemgang af det statslige arbejdsprogram
observeret, at der er sket en væsentlig stigning i antallet af statsligt ansatte
akademikere. En af årsagerne bag er den stigende mængde tilsyns- og
kontrolopgaver, der varetages af offentlige myndigheder, og det tegner et
billede af, at offentlige ressourcer ikke prioriteres skarpt nok. På den
baggrund iværksætter regeringen et initiativ om politisk prioriteret
opgavebortfald for at dæmme op for udviklingen og begrænse stigningen i
antallet af statslige årsværk.
Regeringen ønsker i den forbindelse at begrænse kontrol fra statens side og
nedbringe tilsynstrykket, der direkte såvel som indirekte pålægges
virksomheder og myndigheder.
Som led i dette initiativ er der på Transportministeriets område identificeret
en række opgaver, der foreslås bortfaldet med virkning fra 1. januar 2025.
Visse af opgaverne er imidlertid lovbundne og kan kun bortfalde ved
lovændring, hvorfor dette lovforslag er nødvendigt i relation til disse
opgaver.
Lovforslaget vil medføre offentlige besparelser, mindske myndighedernes
administrative byrde og samtidig understøtte Transportministeriets indsats
for at gøre det lettere for danske virksomheder at drive transportvirksomhed
på vejområdet i Danmark. I den forbindelse vil lovforslaget ikke alene have
en positiv effekt på offentlige myndigheders økonomi i form af besparelser
og mindre bureaukrati, men også mindske den administrative og
10
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
økonomiske byrde for danske virksomheder og således bidrage til en
sundere konkurrence.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afskaffelse af den nationale varebilstilladelse
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af lov om godskørsel (herefter godskørselsloven) § 1, stk. 2, at
den, der er etableret på dansk område og udfører national godskørsel for
fremmed regning med en varebil eller et vogntog med en samlet tilladt
totalvægt mellem 2.500 kg og 3.500 kg, og som fragter gods med en samlet
vægt på mere end 11 kg pr. stykgods, (herefter kaldt national godskørsel
med varebil), skal have tilladelse hertil (herefter kaldt national
varebilstilladelse). Tilladelsen er national og udstedes med gyldighed på
indtil 10 år.
Kravet om en national varebilstilladelse blev indført ved lov nr. 735 af 8.
juni 2018 om ændring af lov om godskørsel. Tilladelsesordningen blev
senest ændret ved lov nr. 638 af 18. maj 2022, hvor ordningens
anvendelsesområde blev justeret således, at de omfattede varebilers
vægtgrænse stemmer overens med vægtgrænserne for de køretøjer, der er
omfattet af reglerne for international godskørsel med varebil jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet
for international godskørsel (herefter godsforordningen), og ved lov nr. 757
af 13. juni 2023, hvor anvendelsesområdet blev præciseret som led i
implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/738 af 6. april 2022 om ændring af direktiv 2006/1/EF om anvendelse
af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej.
Ved varebil forstås et køretøj, der er indrettet til godsbefordring, og som har
en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg jf. pkt. 024 - Varebil N1 i bilag 1
i bekendtgørelse nr. 922 af 9. juli 2024 om detailforskrifter for køretøjers
indretning, udstyr og anvendelse.
Foruden den nedre og øvre grænse for køretøjernes tilladte totalvægt gælder
tilsvarende en nedre vægtgrænse for godset, før godskørselslovens krav om
national tilladelse finder anvendelse. Det enkelte stykgods (kolli) skal veje
mere end 11 kg før, at transporten er omfattet af tilladelseskravet. Et
stykgods kan bestå af flere enkelte varer, der er pakket som en enhed. Denne
regel betegnes også som 11 kg-reglen. Enhedens samlede vægt er afgørende
for, om transporten falder under anvendelsesområdet for godskørselslovens
§ 1, stk. 2.
11
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Vægtgrænsen sikrer blandt andet, at omdeling af aviser, reklamer og mindre
forsendelser m.v. kan ske uden national varebilstilladelse. Tilladelsesfri
kørsel er dog ikke derved afgrænset til alene at gælde levering af aviser og
reklamer, idet vægtgrænsen gælder for kørsel med alle typer af gods.
Det følger af godskørselslovens § 3, stk. 2 og 3, hvilke betingelser
virksomheder skal opfylde for at få udstedt en national varebilstilladelse i
henhold til § 1, stk. 2.
Tilladelser i henhold til godskørselslovens § 1, stk. 2, kan jf. § 3, stk. 2
meddeles en her i landet hjemmehørende virksomhed, der 1) ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs, 2) ikke har ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover og 3) udviser god
vandel, jf. bestemmelsens stk. 6.
I tillæg hertil fremgår det af godskørselslovens § 3, stk. 3, at tilladelsen
meddeles en her i landet hjemmehørende virksomhed, der, ud over at leve
op til ovenstående krav, har økonomisk grundlag for at drive virksomheden
forretningsmæssigt forsvarligt.
Førend der kan ske meddelelse af en national varebilstilladelse, skal
virksomheden, jf. godskørselslovens § 4, stk. 2, desuden have en godkendt
transportleder, som faktisk og vedvarende leder virksomhedens
transportarbejde.
For at blive godkendt som transportleder i en virksomhed, der udfører
national godskørsel med varebil i medfør af godskørselslovens § 1, stk. 2,
skal det i henhold til lovens § 4, stk. 2, sikres, at vedkommende 1) er myndig
og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7, 2) ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs, 3) ikke har ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, 4) udviser god
vandel, jf. bestemmelsens stk. 4, 5) faktisk og vedvarende kan lede
virksomhedens transportarbejde, 6) er bosiddende i et EU- eller EØS-land
og 7) har de nødvendige faglige kvalifikationer.
Endvidere forudsættes det i godskørselslovens § 6, stk. 4, at en ansøger eller
en indehaver af en tilladelse efter § 1, stk. 2, skal følge de bestemmelser om
løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive
overenskomster.
Derudover fremgår det af godskørselslovens § 12, stk. 2, at en tilladelse i
medfør af § 1, stk. 2, kan tilbagekaldes, såfremt indehaveren må antages
12
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
ikke længere at opfylde vandelskravet som fastsat i medfør af § 3, stk. 6,
som følge af at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet groft
eller gentagne gange overtræder de i § 12, stk. 2, nr. 1, oplistede forhold
eller oparbejder sig en ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige i
størrelsesordenen 100.000 kr. eller derover jf. § 12, stk. 2, nr. 2.
Endeligt følger det af godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1-2, at medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder tilladelseskravet i § 1, stk. 2, m.v., eller overtræder vilkår, der er
fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter,
der er udstedt i medfør heraf.
Reglerne for meddelelse af en national varebilstilladelse i medfør af
godskørselslovens § 1, stk. 2, forudsætter således både en forudgående
kontrol af ovenstående tilladelseskrav jf. § 3, stk. 2 og 3, og et løbende tilsyn
med tilladelses-indehavere og transportledere, for at sikre den løbende
overholdelse af tilladelseskravene, jf. § 12, stk. 2 og 4, samt § 17, stk. 1, nr.
1-2.
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
I henhold til godskørselslovens § 2, stk. 4, udarbejder Færdselsstyrelsen
hvert år en redegørelse til Folketinget om den nationale tilladelsesordning
for varebiler. Det fremgår af redegørelserne, at den nationale
tilladelsesordning for varebiler giver anledning til vedvarende problemer for
både myndigheder og virksomheder.
Den daværende transportminister nedsatte derfor i april 2022 en
arbejdsgruppe, der fik til opgave at kigge på ordningen, herunder særligt 11
kg-reglen og blandt andet udarbejde anbefalinger til at forhindre omgåelse.
Arbejdsgruppen afrapporterede til transportministeren i august 2024. Det
fremgår heraf, at der i arbejdsgruppen er uenighed om, hvorvidt 11 kg-
reglen bør bevares, om reglerne skal fortsætte uændret eller om hele
varebilstilladelsesordningen bør fjernes. Som det ligeledes fremgår af
afrapporteringen, omgås tilladelseskravet af visse varebilsvognmænd,
eksempelvis ved at ompakke gods til under 11 kg per stykgods, som stables,
så chaufføren herefter bærer flere stykgods under 11 kg ad gangen til og fra
motorkøretøjet, hvorfor kravet i sin nuværende form ikke har den tilsigtede
effekt. Afrapporteringen afspejler dermed blandt andet de
13
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
håndhævelsesmæssige udfordringer, som fremgår af Færdselsstyrelsens
årlige varebilsredegørelser til Folketinget.
Omgåelsen af reglerne er til betydelig ulempe for virksomheder, der drager
omsorg for at leve op til tilladelseskravene. Dette skaber en forvridning af
konkurrencen, hvilket hæmmer udvikling og innovation på området.
Ordningen skaber derudover en forvridning af arbejdsmarkedssituationen,
idet nogle virksomheder, som leverer stykgods over 11 kg, skal efterleve
lovens krav om at følge løn- og arbejdsvilkår for varebilschauffører, og
dermed afholder større omkostninger, stilles dårligere i konkurrencen, da
andre virksomheder, der leverer stykgods under 11 kg, ikke er omfattet af
tilladelseskravet.
Transportministeriet oplever desuden, at sammenspillet mellem den
nationale tilladelsesordning for varebiler og den internationale
varebilsordning i medfør af godsforordningen giver anledning til
udfordringer i praksis. Det fremgår eksempelvis af varebilsredegørelsen for
2022 af 28. juni 2023, at varebilsvognmænd har haft udfordringer med at
orientere sig i sammenhængen mellem de to ordninger, herunder særligt i
forhold til dokumentation af økonomisk grundlag, hvilke faglige
kvalifikationer der kræves, samt hvornår kørslen kræver henholdsvis en
tilladelse til national godskørsel med varebil og en fællesskabstilladelse til
international godskørsel med varebil.
Transportministeriet vurderer på den baggrund, at den nationale
tilladelsesordning for varebiler, herunder særligt 11 kg-reglen, skaber
fortolkningsproblemer og medfører unødvendige administrative byrder for
erhvervslivet og myndighederne. I tillæg hertil bemærkes det, at det i praksis
ofte er svært at anskueliggøre karakteren af den enkelte kørsel med henblik
på at vurdere, om en varebilsvirksomhed er omfattet af tilladelseskravet i
godskørselslovens § 1, stk. 2.
Transportministeriet finder derfor, at tilladelsesordningen ikke har haft den
tilsigtede effekt på varebilsområdet. Ordningen er svær at håndhæve i
praksis, og der eksisterer et ikke ubetydeligt antal virksomheder, der
forsøger at undgå at efterleve tilladelseskravene. Som følge af ordningens
juridiske og administrative udfordringer har det været vanskeligt at
begrænse omgåelsesmulighederne og forhindre den omgåelse, der finder
sted blandt virksomheder.
Tilladelsesordningens nytteværdi og effekt vurderes i lyset af ovenstående
betragtninger ikke at stå mål med den administrative byrde, som
14
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
tilladelsesordningen medfører for både offentlige myndigheder og
erhvervslivet.
Det foreslås derfor at fjerne tilladelseskravet i godskørselslovens § 1, stk. 2.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den nationale tilladelsesordning for
varebiler ophæves, så national godskørsel med varebil ikke vil være
omfattet af godskørselslovens anvendelsesområde og krav om tilladelse
uanset om man køre med stykgods, som er over eller under 11 kg.
Ved at fjerne tilladelseskravet vil administrationen forbundet med denne
form for transport bortfalde både hos varebilsvirksomheder og i
Færdselsstyrelsen, idet virksomheder, der kun udfører national godskørsel
med varebil ikke længere skal opfylde godskørselslovens krav til
varebilsvognmænd. Det vil således ikke længere være et statsligt anliggende
at sikre løn- og arbejdsvilkår for varebilschauffører, når de udfører national
godskørsel i varebil. Reguleringen vil fremadrettet være op til
arbejdsmarkedets parter, i tråd med danske model.
Der vil med den foreslåede ændring herefter alene kræves tilladelse til at
udføre godskørsel for fremmed regning med et motorkøretøj eller et vogntog
med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg jf.
godskørselslovens § 1, stk. 1, eller international godskørsel for fremmed
regning med en varebil eller et vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der
overstiger 2.500 kg jf. godskørselslovens § 1, stk. 3. For så vidt angår
sidstnævnte vil ændringen også medføre, at der på dette område opnås en
minimumsregulering i forhold til EU-retten idet godsforordningen ikke
pålægger medlemslandene at indføre et tilladelseskrav til national
godskørsel med varebil.
2.2.
Nedlæggelse af Vejtransportrådet
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af godskørselslovens § 7, stk. 1, at Vejtransportrådets
medlemmer udpeges af transportministeren. Transportministeren udpeger
blandt rådets medlemmer formanden, der skal have en juridisk eller
økonomisk uddannelse. Det følger desuden af bestemmelsens stk. 2, at
Vejtransportrådet drøfter generelle og overordnede spørgsmål på
transportområdet og kommer med anbefalinger til transportministeren om
regulering af rammevilkårene for transporterhvervet. Slutteligt fremgår det
af § 7, stk. 3, at transportministeren kan fastsætte regler om
Vejtransportrådet, herunder om udpegning af medlemmer m.v.
15
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
De nærmere regler for Vejtransportrådets sammensætning fremgår af § 36 i
bekendtgørelse nr. 1395 af 29. november 2023 om godskørsel. Det følger af
bestemmelsens stk. 2, at 10 medlemmer udpeges efter indstilling fra
Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Dansk Erhverv, Dansk
Transport og Logistik, Dansk Transport og Logistiks Arbejdsgiverforening,
Dansk Persontransport, Danske Speditører, Dansk Industri, Dansk Industri
Transport, Fagligt Fælles Forbund og International Transport Danmark.
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Da Vejtransportrådet blev etableret i 1973 traf rådet afgørelse i konkrete
sager om udstedelse og tilbagekaldelse af tilladelser til godskørsel for
fremmed regning. Vejtransportrådets opgaver blev med ændringslov nr. 187
af 30. marts 1999 ændret, hvorefter rådet kun traf afgørelse i sager af
principiel karakter eller af betydelig almen interesse, for så vidt angår
udstedelse og tilbagekaldelse af tilladelser til godskørsel for fremmed
regning eller erhvervsmæssig personbefordring og busudlejning.
Efter endnu en lovændring i 2012, jf. ændringslov nr. 610 af 18. juni 2012,
blev Vejtransportrådets opgaver og sammensætning ændret materielt,
hvorefter det ikke længere skulle træffe afgørelse i sager men drøfte
generelle og overordnede spørgsmål på transportområdet og komme med
anbefalinger til transportministeren. Antallet af medlemmer blev udvidet fra
7 til 11, der fremover skulle udpeges af transportministeren. Heraf skulle 10
af medlemmerne imidlertid udpeges efter indstilling fra en række udvalgte
brancheorganisationer. Ved seneste lovændring i 2019, jf. ændringslov nr.
870 af 14. juni 2020, blev Vejtransportrådets rolle fastholdt, hvorimod
transportministeren blev bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
rådets sammensætning i et yderligere omfang, herunder fastlæggelse af
antallet af medlemmer, udpegning af disse m.v.
Vejtransportrådet afholder i dag 1-2 årlige møder, som faciliteres af
Færdselsstyrelsen, der varetager sekretariatsfunktioner for rådet.
Vejtransportrådets funktion og sammensætning har således gradvist ændret
sin formelle og materielle karakter. Udviklingen viser, at Vejtransportrådets
betydning for administrationen af vejtransportområdet er dalende. I
forlængelse heraf bemærkes det, at vejtransportområdet, siden etableringen
af Vejtransportrådet i 1973, har oplevet en stigende grad af detailregulering
med betingelser og vilkår for at opnå adgang til at udøve godskørsel for
fremmed regning. En tilsvarende udvikling kan ses på nærliggende
retsområder såsom regler for køretøjers vægt og dimensioner, chaufførernes
16
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
køre- og hviletider m.v. i form af både nationale regler og EU-regler. Disse
forhold medvirker til, at Vejtransportrådets betydning for den administrative
varetagelse af vejtransportområdet er aftaget i et sådant omfang, at det i dag
overvejende drøfter politiske spørgsmål.
I lyset heraf bemærker Transportministeriet, at ministeriet historisk set har
haft et tæt og løbende samarbejde med vejtransporterhvervet i dets
administration og videreudvikling af området, som involverer både de i
Vejtransportrådet repræsenterede brancheorganisationer og øvrige
organisationer, der varetager interesser på vejtransportområdet.
Samarbejdet med vejtransporterhvervet har i overvejende grad en uformel
karakter, hvor møderne mellem hvervets brancheorganisationer og
ministeriet fastlægges efter behov, fremfor 1-2 gange årligt.
På denne baggrund kan det ikke længere anses for berettiget, at det
offentlige tilpligtes at allokere ressourcer til at opretholde, facilitere og
betjene Vejtransportrådet. Desuden vurderes det, at vejtransporterhvervets
brancheorganisationers mulighed for at fortsætte deres virke, fremsende
bidrag og anbefalinger til aktuelle emner på området ikke afskæres ved den
formelle nedlæggelse af Vejtransportrådet, da dets medlemmer fortsat kan
fremsende breve, høringssvar eller anmode om møde med
transportministeren, og derved varetage deres interesser uden at dets
sammensætning skal fastsættes ved lov og uden at staten skal varetage
sekretariatsbetjening af rådet. Der er heller ikke noget til hinder for, at
vejtransporterhvervets brancheorganisationer opretholder Vejtransportrådet
i privat regi.
Det foreslås derfor, at Vejtransportrådet formelt nedlægges og udgår af
godskørselsloven, hvorved statens lovbundne sekretariatsopgaver
bortfalder.
Den foreslåede ændring vil medføre, at transportministeren ikke længere
forpligtes til at opretholde, facilitere og betjene Vejtransportrådet.
2.3. Ændring i den administrative rekursordning i lov om offentlige
veje m.v. og lov om private fællesveje
2.3.1. Gældende ret
I en administrativ rekursordning får klageberettigede mulighed for at få
prøvet en forvaltningsmyndigheds afgørelse ved en anden administrativ
myndighed. Rekursordninger udgør typisk en mere effektiv
prøvelsesmulighed sammenlignet med en domstolsprøvelse og er med til at
understøtte en lovlig forvaltning.
17
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Det almindelige udgangspunkt er dog, at den statslige administration ikke
har kompetence til at efterprøve en kommunes afgørelse, eftersom
myndighederne ikke indgår i et administrativt hierarki.
Administrativ rekurs fra en kommunal til en statslig myndighed kræver
lovhjemmel. I lovgivningspraksis er det således udbredt, at loven tillægger
en statslig myndighed kompetence til at påse kommunernes dispositioner.
Kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for kommuneveje, jf. § 7 i lov om
offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024 (herefter
vejloven), og kommunalbestyrelsen har det forvaltningsmæssige såvel som
det økonomiske ansvar for vejene. Vejmyndigheden skal først og fremmest
varetage trafikale og vejtekniske forhold, men skal herudover være
opmærksom på konsekvenserne for miljø, flora, fauna, landskabs- og
bymæssige værdier, klimamæssige forhold, samfundsøkonomien og
hensynet til vejens naboer, jf. vejlovens § 1.
Kommunalbestyrelsen er også vejmyndighed for private fællesveje og
private fællesstier, jf. § 1, stk. 2, i lov om private fællesveje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april 2023 (herefter privatvejsloven), hvor
kommunen har det forvaltningsmæssige ansvar. Privatvejsloven skal
medvirke til at sikre, at private fællesveje er indrettet teknisk forsvarligt, at
vejene er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejene, og
at privates dispositioner i forbindelse med vejene ikke er i strid med den
offentlige planlægning. Privatvejsloven skal desuden medvirke til at sikre,
at almene offentlige hensyn i øvrigt tilgodeses i forbindelse med private
fællesveje i byer, jf. lovens § 1.
I forbindelse med administrationen af de offentlige veje, stier m.v., de
private fællesveje og fællesstier træffer kommunalbestyrelsen en række
afgørelser, bl.a. udstedelse af tilladelser, påbud om lovliggørelse af ulovlige
forhold m.v., overfor borgere, lodsejere, juridiske personer m.fl. I
sagsbehandlingen skal kommunen overholde reglerne i vejlovgivningen,
såvel som de forvaltningsretlige regler.
Det følger af § 132, stk. 1, i vejloven og § 87, stk. 2, i privatvejsloven, at
kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages til transportministeren for så
vidt angår retlige spørgsmål.
Klagefristen er fire uger fra den dag, en endelig afgørelse efter
vejlovgivningen er meddelt den pågældende, jf. vejlovens § 132, stk. 3, og
privatvejslovens § 87, stk. 4.
18
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Vejloven og privatvejsloven indeholder ikke regler om, hvem der er
klageberettigede. Vurderingen af, hvem der er klageberettiget, skal derfor
foretages ud fra de almindelige forvaltningsretlige regler om væsentlig,
individuel og retlig interesse i sagens udfald, hvilket beror på en konkret
vurdering i den enkelte sag.
Transportministeren har delegeret kompetencen til at afgøre klager til
Vejdirektoratet, jf. § 7 stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 469 af 4. maj
2023 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser. Klager afgjort af
Vejdirektoratet i medfør heraf kan ikke indbringes for transportministeren,
jf. § 7, stk. 2.
Som led i behandlingen af en klagesag skal Vejdirektoratet foretage en
prøvelse af, om der er truffet en lovlig afgørelse efter vejloven og
privatvejslovens regler, og at de forvaltningsretlige regler er overholdt.
Vejdirektoratet kan ikke tage stilling til kommunalbestyrelsens faglige skøn,
der ligger til grund for afgørelsen, herunder spørgsmål om afgørelsens
rimelighed og hensigtsmæssighed. Yderligere kan Vejdirektoratet ikke tage
stilling til, om kommunen har overholdt principperne for god
forvaltningsskik. Ved klager over god forvaltningsskik, henviser
Vejdirektoratet til Folketingets Ombudsmand, der dog selv bestemmer, om
han ønsker at rejse en sag.
Der er mulighed for at anmode kommunen om genoptagelse af en sag på
grundlag af dansk forvaltningsrets uskrevne regler om ulovbestemt
genoptagelse (remonstration). Borgerne vil under visse betingelser have et
retskrav på genoptagelse og ny realitetsbehandling.
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Som beskrevet ovenfor er der i den gældende vejlovgivning en udstrakt
adgang til at påklage kommunalbestyrelsernes afgørelser til Vejdirektoratet.
Transportministeriet har foretaget en gennemgang af vejloven og
privatvejsloven og vurderet, i hvilket omfang den administrative rekurs for
kommunalbestyrelsernes afgørelser vil kunne afskæres uden
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
I vurderingen heraf er der navnlig taget hensyn til karakteren af afgørelsen
og intensiteten af indgrebet i borgernes og andres retsforhold.
Klagers interesse i at få efterprøvet en afgørelse vil være særligt
tungtvejende, hvor der er tale om en intensivt indgribende afgørelse eller
19
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
afslag på begunstigende lovbundne afgørelser, hvor indrettelseshensyn taler
med større vægt. Herunder falder afgørelser af ekspropriationslignende
karakter og sager, hvor borgeren har et retskrav. Det omfatter efter
Transportministeriets opfattelse også afgørelser, hvor grundejere, ejere af
private fællesveje m.v. pålægges visse betalingsforpligtelser, f.eks. en
afgørelse om fordeling af udgifterne til vedligeholdelse af en privat
fællesvej mellem de tilgrænsende ejendomme. Sådanne afgørelser bør
kunne efterprøves administrativt.
Anderledes forholder det sig med afgørelser af mindre indgribende karakter,
f.eks. sager hvor der ikke er en berettiget forventning om at få medhold og
lovliggørelse af ulovlige forhold.
Som også beskrevet under pkt. 3.1.1. er der under den eksisterende
rekursordning, medmindre der er tale om ekspropriation, kun hjemmel til en
retlig efterprøvelse af kommunalbestyrelsens afgørelser. Det betyder, at
Vejdirektoratet kun kan påse, om afgørelsen er behæftet med en ulovlighed
men ikke kan prøve det skøn, som kommunen har udøvet. Vejdirektoratets
reaktionsmuligheder består i enten at stadfæste afgørelsen som værende
lovlig, ophæve afgørelsen eller hjemvise sagen til fornyet behandling.
Vejdirektoratet kan dog også i forbindelse med sagsbehandlingen
reparere
begrundelsesmangler,
f.eks.
forkert
eller
manglende
hjemmelshenvisning. Efter praksis vil Vejdirektoratet ikke omgøre en
lovbunden afgørelse, men ophæve afgørelsen eller hjemvise til fornyet
behandling. Omdrejningspunktet for klager over kommunens afgørelser
efter vejloven og privatvejsloven er ikke sjældent, at borgeren er uenig i
kommunens skønsudøvelse, herunder om afgørelsen er rimelig og
hensigtsmæssig, hvilket Vejdirektoratet netop ikke har kompetence til at
efterprøve.
Det er Transportministeriets vurdering, at de afgørelser, for hvilke det
foreslås, at der ikke skal være administrativ rekurs, er karakteriseret ved, at
kommunen skal foretage en vejteknisk og/eller trafik- og færdselsmæssig
vurdering, ofte under inddragelse af hensyn til lokale forhold, hvilket
Vejdirektoratet ikke kan tage stilling til.
Transportministeriet har på baggrund af ovenstående vurderet, at den
administrative klageadgang for en række afgørelser efter vejloven og
privatvejsloven vil kunne afskæres uden retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder.
Lovforslaget vil reducere antallet af klager, som Vejdirektoratet skal
behandle og vil medføre administrative besparelser i Vejdirektoratet.
20
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Forslaget vil medføre administrative lettelser i kommunerne, der ikke vil
skulle bruge ressourcer på at udarbejde udtalelser til Vejdirektoratet i
forbindelse med direktoratets klagesagsbehandling.
Det foreslås på den baggrund, at visse af kommunalbestyrelsens afgørelser
efter vejloven og privatvejsloven ikke længere skal kunne påklages til
transportministeren (i praksis Vejdirektoratet).
Der er bl.a. tale om en række bestemmelser, der regulerer ikke-trafikale
dispositioner om råden over det offentlige vejareal og private fællesveje.
For en nærmere beskrivelse af de afgørelser efter vejloven, for hvilke det
foreslås, at der ikke skal være administrativ rekurs, henvises til lovforslagets
§ 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
For en nærmere beskrivelse af de afgørelser efter privatvejsloven, for hvilke
det foreslås, at der ikke skal være administrativ rekurs, henvises til
lovforslagets § 3, nr. 3 og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ordning ændrer ikke ved de bestående prøvelsesmuligheder
i form af remonstration, klage til Folketingets Ombudsmand og
domstolsprøvelse efter Grundlovens § 63, stk. 1, 1. pkt.
På den baggrund vurderer Transportministeriet, at det ikke vil være
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at ændre den eksisterende rekursordning
således, at der ikke er adgang til at klage til transportministeren (i praksis
Vejdirektoratet) over de i § 2, nr. 3, og § 3, nr. 3, nævnte afgørelser.
Kommunalbestyrelsen vil fortsat skulle administrere bestemmelserne ud fra
vejlovens og privatvejslovens formål og iagttage de forvaltningsretlige
regler samt principper for god forvaltningsskik. Med lovforslaget tilsigtes
ingen ændring i den hensynsafvejning, skøn m.v., som kommunen skal
foretage, eller i vurderingen af partstatus.
Vejdirektoratet er vejmyndighed for statsvejene, jf. vejlovens § 6, stk. 2.
Som konsekvens af lovforslaget vil der skulle udstedes ny bekendtgørelse
om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser, så der ikke vil være adgang til at
klage til transportministeren over Vejdirektoratets afgørelser som
vejmyndighed efter de tilsvarende bestemmelser.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke implementeringsmæssige konsekvenser for det
offentlige.
21
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Lovforslaget vil medføre færre administrative byrder for Færdselsstyrelsen
og politiet ved at afskaffe den nationale varebilstilladelse. Afskaffelse af den
nationale tilladelsesordning for varebiler vil medføre, at virksomheder der
udfører national godskørsel i varebil ikke skal ansøge om tilladelse hertil.
Der vil således ikke skulle vejledes om ordningen, udstedes nationale
varebilstilladelser eller føres kontrol med virksomhedernes vedvarende
opfyldelse af tilladelseskravene.
Lovforslaget vil desuden medføre administrative besparelser for
Færdselsstyrelsen ved nedlæggelse af Vejtransportrådet idet at
Transportministeriets
sekretariatsopgaver,
som
varetages
af
Færdselsstyrelsen, bortfalder.
Afskæring af adgangen til at klage over visse afgørelser efter vejloven og
privatvejsloven vil reducere antallet af klager og dermed medføre
administrative besparelser i Vejdirektoratet og administrative lettelser i
kommunerne.
Lovforslaget vil således ikke indebære behov for yderligere finansiering.
Foreløbige vurderinger indikerer, at de administrative besparelser vil
medføre et bevillingsmæssigt nettoprovenu for det offentlige på ca. 1,4 mio.
kr. De nationale varebilstilladelser er gebyrfinansieret, hvorfor de ikke
medregnes i provenuet.
Lovforslaget forventes desuden at medføre det offentlige en besparelse på 5
årsværk fordelt over København og Ribe.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har overordnede positive økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vil indebære mindre administration for erhvervslivet, da den
administrative byrde for virksomheder, der i dag udøver national godskørsel
med varebil, mindskes, idet de ikke fremover skal søge vejledning om
ordningen, ansøge om tilladelse, leve op til dokumentationskravene i
forbindelse hermed samt drage omsorg for fortsat at opfylde kravene under
tilladelsesperioden, jf. afsnit 3.1.1, efter tilladelsen er udstedt.
Da den nationale varebilstilladelse er gebyrfinansieret vil lovforslaget
desuden medføre en økonomisk besparelse for erhvervslivet, idet
virksomheder ikke vil skulle betale gebyr for udstedelse eller fornyelse af
tilladelser til national godskørsel med varebil.
22
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Gebyret for behandling af ansøgninger om udstedelse og fornyelse af
nationale varebilstilladelser fremgår af bekendtgørelse nr. 557 af 28. maj
2024 om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område og er pr. 1. januar
2024 fastsat til 1.700 kr. pr. udstedt tilladelse. Derudover er der et gebyr
efter regning på 550 kr. pr. påbegyndt time for behandling af ansøgninger
om ændringer af allerede udstedte varebilstilladelser.
Færdselsstyrelsen har i årene 2021, 2022 og 2023 årligt udstedt henholdsvis
1.865, 2.196 og 1.706 nationale varebilstilladelser, svarende til et
gennemsnitligt antal udstedte tilladelser på 1.922 pr. år.
På baggrund af det gennemsnitlige antal udstedte tilladelser pr. år forventes
forslaget om at afskaffe varebilstilladelser at medføre en besparelse for
erhvervslivet på cirka 3,3 mio. kr. årligt (2024-niveau), da der ikke længere
vil skulle ansøges om en gebyrbelagt tilladelse.
Hertil forventes en yderligere besparelse for erhvervslivet i forbindelse med
ansøgninger om ændringer af allerede udstedte tilladelser samt overholdelse
af dokumentationskrav i forbindelse med tilsyn og kontroller i løbet af
tilladelsesperioden, der ikke kan kvantificeres nærmere.
Lovforslaget kan desuden have den positive konsekvens, at virksomheder,
der ikke tidligere havde adgang til markedet, vil kunne få adgang hertil,
hvilket kan få en positiv afledt konsekvens for konkurrencen på området.
Der må desuden forventes en mindre stigning i antallet af
varebilsvognmænd, der udfører national godskørsel for fremmed regning
med varebiler, og et mindre fald i antallet af vognmænd, der udfører
godskørsel for fremmed regning i de tunge køretøjer. Det har ikke været
muligt at kvantificere de afledte konsekvenser nærmere.
Samlet vurderes det, at lovforslaget medfører positive administrative og
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Den foreslåede ændring af rekursordningen for kommunalbestyrelsens
afgørelser efter vejloven og privatvejsloven indebærer, at borgerne ikke vil
kunne klage til Vejdirektoratet over visse af kommunalbestyrelsens
afgørelser. Det følger desuden, at borgerne ikke vil kunne klage til
transportministeren over de tilsvarende afgørelser efter vejloven, som
Vejdirektoratet træffer som vejmyndighed for statsvejene.
23
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
Lovforslaget kan som afledt konsekvens medføre, at flere virksomheder
potentielt vil gøre brug af varebiler fremfor lastbiler, idet det fremadrettet
vil være mindre administrativt byrdefuldt at drive udføre national
godskørsel for fremmed regning med varebil under 3.500 kg, fremfor
motorkøretøjer over 3.500 kg. Dette kan medvirke til, at der potentielt
kommer flere varebiler på vejene eller at varebiler, som allerede er i brug,
kører flere ture. Dette kan have en negativ effekt på transportsektorens
klimaaftryk, særligt hvis virksomheder anvender fossildrevne varebiler.
Disse afledte konsekvenser vurderes imidlertid at være af begrænset
omfang, da der grundet målrettede initiativer for den grønne omstilling,
blandt andet ved oprettelse af miljøzoner i storbyerne, er indikationer på en
hurtigere omstilling af den danske varebilsvognpark til eldrevne varebiler,
sammenlignet med omstillingen af den danske lastbilvognpark til eldrevne
lastbiler.
Derudover vurderes det ikke, at lovforslaget vil medføre en stigning i
efterspørgslen på leveringsydelser med varebiler som følge af lovforslaget,
hvilket ydermere begrænser de afledte klimamæssige konsekvenser. De
klimamæssige konsekvenser er på den baggrund ikke kvantificerbare.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke betydning for den danske efterlevelse eller tidligere
implementering af EU-retten og implementerer ikke ny EU-ret.
Det bemærkes, at den nationale varebilstilladelse ikke har ophæng i EU-
retten, idet den vedrører national godskørsel med varebil.
Danmark har ikke implementeret den internationale tilladelsesordning for
varebiler i medfør af godsforordningen, så den gælder nationalt, som det er
tilfældet ved national godskørsel for fremmed regning med lastbiler. Det
fremgår imidlertid af artikel 3, stk. 2, i godsforordningen, at
medlemsstaterne kan stille yderligere krav, som virksomhederne skal
opfylde for at opnå tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet. Den
nationale tilladelsesordning for varebiler har derfor udgjort en
implementering, der går ud over de EU-retlige minimumsforpligtelser.
24
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
2901463_0025.png
UDKAST
Lovforslaget har ikke betydning for tilladelseskravet for international
godskørsel for fremmed regning med varebil, hvorfor der med dette
lovforslag fortsat vil gælde et krav om tilladelse for international godskørsel
for fremmed regning med varebil i medfør af godsforordningen og
godskørselslovens § 1, stk. 3.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
…
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindre udgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis
anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget vil indebære
stat, kommuner og regioner mindre administration på
Transportministeriets område
og forventes at medføre et
bevillingsmæssigt nettoprovenu
for det offentlige på ca. 1,4
mio. kr.
Lovforslaget forventes
endvidere at medføre det
offentlige en besparelse på 5
årsværk.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget vil medføre
erhvervslivet m.v.
erhvervslivet en besparelse på
cirka 3,3 mio. kr. årligt (2024-
niveau), da der ikke længere
skal ansøges om en gebyrbelagt
tilladelse
Ingen
25
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
2901463_0026.png
UDKAST
Administrative konsekvenser Lovforslaget vil indebære færre
for erhvervslivet m.v.
administrative byrder for
erhvervslivet.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Visse af vejmyndighedernes
afgørelser efter
vejlovgivningen kan ikke
påklages.
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ingen
Ingen
(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget
indeholder ingen EU-retlige aspekter.«)
Ja
Nej
[X]
26
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
I den gældende godskørselslov henvises der flere steder til forordning nr.
1071/2009 og forordning nr. 1072/2009.
Det foreslås, at der henvises til navnet på forordningerne for at tydeliggøre,
at der henvises til forordningerne med senere ændringer.
Det indebærer, at der fremover henvises til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel i loven.
Den foreslåede ændring er en sproglig forenkling, som ikke ændrer
gældende ret.
Til nr. 3 (§1, stk. 2)
Det følger af godskørselslovens § 1, stk. 2, at den, der er etableret på dansk
område og udfører godskørsel for fremmed regning med en varebil eller et
vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, og som
fragter gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods, skal have
tilladelse hertil. Tilladelsen er national og udstedes med gyldighed på indtil
10 år.
Det foreslås, at
§ 1, stk. 2
ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 2, vil medføre at den nationale
varebilstilladelse ophæves, hvilket vil lempe virksomheders adgang til at
udøve national godskørsel i varebiler med en tilladt totalvægt på under 3.500
kg inden for Danmarks grænser, da der som følge af bestemmelsens
ophævelse ikke længere skal indhentes forudgående tilladelse til national
godskørsel med varebil. Ophævelsen vil desuden medføre, at
godskørselslovens øvrige regler, der har ophæng i den nationale
varebilstilladelse, herunder blandt andet krav til transportledere, regler om
tilbagekaldelse af tilladelser og strafbestemmelser for overtrædelser heraf,
ikke længere vil være relevante at opretholde.
Side 27/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Allerede udstedte tilladelser i medfør af bestemmelsen vil blive ugyldige
ved lovens ikrafttrædelse.
Ophævelsen vil ikke have betydning for tilladelsesordningen for godskørsel
for fremmed regning med et motorkøretøj eller et vogntog med en samlet
tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg, jf. § 1, stk. 1 og international
godskørsel for fremmed regning med en varebil eller et vogntog med en
samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf. § 1, stk. 3, der herefter
bliver stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 2, stk. 4)
Det følger af § 2, stk. 4, at Transportministeren hvert år udarbejder en
redegørelse til Folketinget om den nationale tilladelsesordning for
godstransport med varebil for fremmed regning, jf. § 1, stk. 2.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen jf. Folketingstidende
2017-2018 tillæg B, Betænkning til lovforslag nr. L 234, s. 2, at der med
tilføjelsen af § 2, stk. 4 fastsættes krav til transport-, bygnings- og
boligministeren om at udarbejde en redegørelse til Folketinget hvert år.
Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af udviklingen i antallet af
tilladelser og administrationen heraf, herunder udviklingen i tilbagekaldelse
af tilladelser og beskrivelse af og status for tilsyn og kontrol med
tilladelsesordningen, hvad angår transport-, bygnings- og boligministeren,
justitsministeren og skatteministeren.
Formålet med bestemmelsen er, at Folketinget skal have mulighed for at
følge administrationen af samt tilsynet og kontrollen med ordningen.
Tilladelsesordningen vedrører flere ministres områder, hvorfor redegørelsen
skal omfatte de relevante ressortområder, således at implementeringen af
tilladelsesordningen og dens konsekvenser samlet set kan monitoreres.
Det fremgår også af bemærkningerne, at Rigspolitiet i et høringssvar har
bemærket, at det kan være en vanskelig opgave for politiet at kontrollere en
vægtgrænse på 11 kg pr. stykgods hvorfor området bør følges, så det på sigt
er muligt at vurdere, hvorledes kontrollen har kunnet udføres i praksis.
Det foreslås, at
§ 2, stk. 4,
ophæves.
Side 28/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, som ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 5 (§ 3, stk. 1)
Det følger af godskørselslovens § 3, stk. 1, at tilladelser i henhold til § 1,
stk. 1 og 3, kan meddeles en her i landet hjemmehørende virksomhed, der
foruden at opfylde de krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet, ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs og ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000
kr. eller derover.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 3, stk. 1,
at »stk. 1 og 3« til: »stk. 1 og
2«.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, som ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 6 (§ 3, stk. 2 og 3)
Det følger af godskørselslovens § 3, stk. 2 og 3, hvilke betingelser der skal
opfyldes for at få udstedt en tilladelse i henhold til § 1, stk. 2.
Tilladelser i henhold til § 1, stk. 2, kan meddeles en her i landet
hjemmehørende
virksomhed,
der
1)
ikke
er
under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs, 2) ikke har ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover og 3) udviser god
vandel, jf. stk. 6.
Det følger endvidere af kravet i § 3, stk. 2, nr. 1, at den pågældende
virksomhed ikke må være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Det følger af kravet i § 3, stk. 2, nr. 2, at den pågældende virksomhed ikke
må have ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller
derover. Formålet er primært at sikre, at den pågældende virksomhed ikke
oparbejder væsentlige restancer, der belaster de offentlige budgetter. Ved
Side 29/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
vurderingen kan alene inddrages ikkepersonlig gæld til det offentlige.
Personlig gæld til det offentlige inddrages ikke.
Af § 3, stk. 2, nr. 3, følger kravet om, at den pågældende virksomhed udviser
god vandel, jf. stk. 6.
Af § 3, stk. 3, følger det, at tilladelser i henhold til § 1, stk. 2, kan meddeles
en her i landet hjemmehørende virksomhed, der foruden at opfylde de krav,
der følger af stk. 2, har økonomisk grundlag for at drive virksomheden
forretningsmæssigt forsvarligt.
Det foreslås, at
§ 3, stk. 2
og
3,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, som ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 7 (§ 3, stk. 4)
Det følger af godskørselslovens § 3, stk. 4, at foreninger, fonde og andre
selvejende institutioner kan meddeles tilladelse til godskørsel i henhold til
den gældende godskørselslovs § 1, stk. 1-3.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 3, stk. 4,
at »stk. 1-3« ændres til: »stk. 1«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 3, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 8 (§ 3, stk. 5)
Godskørselslovens § 3, stk. 5, muliggør, at filialer af udenlandske selskaber
m.v. af den i stk. 1-4 nævnte art kan meddeles tilladelse, såfremt dette er
hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af
transportministeren.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 3, stk. 5,
at »stk. 1-4« ændres til: »stk. 1
og 2«.
Side 30/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 3, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 9 (§ 3, stk. 6)
Det følger af godskørselslovens § 3, stk. 6, at transportministeren kan
fastsætte nærmere regler om det vandelskrav, som virksomheden skal
opfylde, jf. stk. 2, nr. 3, og artikel 3, stk. 1, litra b, og artikel 6 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 3, stk. 6,
at »stk. 2, nr. 3, og« udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 3, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 10 (§ 4, stk. 1)
Det følger af godskørselslovens § 4, stk. 1, at en virksomhed, der har
tilladelse i henhold til § 1, stk. 1 eller 3, skal have en godkendt
transportleder, der foruden at opfylde de krav, der følger af artikel 4 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser
for udøvelse af vejtransporterhvervet, 1) er myndig og ikke er under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7, 2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs og 3) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på
50.000 kr. eller derover.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 4, stk. 1,
at »stk. 1 eller 3« ændres: til
»stk. 1 eller 2«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Side 31/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Til nr. 11 (§ 4, stk. 2 og 3)
Det følger af godskørselslovens § 4, stk. 2 og 3, hvilke betingelser der stilles
til den obligatoriske transportleder i virksomheder, som har tilladelse i
henhold til § 1, stk. 2.
Det følger af bestemmelsen, at en godkendt transportleder er 1) myndig og
ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7, 2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs, 3) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000
kr. eller derover, 4) udviser god vandel, jf. stk. 4, 5) faktisk og vedvarende
kan lede virksomhedens transportarbejde, 6) er bosiddende i et EU- eller
EØS-land og 7) har de nødvendige faglige kvalifikationer.
Af § 4, stk. 3 følger det at drives en virksomhed, der har tilladelse i henhold
til § 1, stk. 2, som en personligt ejet virksomhed, skal transportlederen være
virksomhedsejeren.
Det foreslås, at
§ 4, stk. 2
og
3,
ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 12 (§ 4 stk. 4)
Det følger af godskørselslovens § 4, stk. 4, Transportministeren fastsætter
nærmere regler om det vandelskrav, som transportlederen skal opfylde, jf.
stk. 2, nr. 4, og artikel 4, stk. 1, og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 4, stk. 4,
at »stk. 2, nr. 4, og« udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 4, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Side 32/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Til nr. 13 (§ 5, stk. 1)
Det følger af godskørselslovens § 5, stk. 1, at ansøgning om udstedelse af
tilladelse efter § 1, stk. 1-3, skal indgives til transportministeren ved
anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stiller til rådighed.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 5, stk. 1,
at »stk. 1-3« ændres til »stk. 1
og 2«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 14 (§ 5, stk. 2)
Det følger af godskørselslovens § 5, stk. 1, at transportministeren kan
fastsætte nærmere regler om indholdet af ansøgninger efter § 1, stk. 1-3,
herunder om, hvilke økonomiske eller faglige krav der skal være opfyldt, og
den digitale løsning, jf. stk. 1.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 5, stk. 2,
at »§1, stk. 1-3« ændres til »§ 1,
stk. 1 og 2«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 15 (§ 5, stk. 3)
Det følger af godskørselslovens § 5, stk. 3, at transportministeren kan
fastsætte nærmere regler om frister for ansøgninger i forbindelse med
behandling af ansøgninger efter § 1, stk. 2.
Det foreslås, at
§ 5, stk. 3,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Side 33/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Til nr. 16 (§ 6, stk. 1)
Det følger af godskørselslovens § 6, stk. 1, at tilladelser i henhold til § 1,
stk. 1 og 3, skal medbringes i motorkøretøjet under kørslen, herunder i
udlandet.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 6, stk. 1,
at »§ 1, stk. 1 og 3« ændres til
»§ 1, stk. 1 og 2«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 17 (§ 6, stk. 4)
Det følger af godskørselslovens § 6, stk. 4, at en ansøger eller en indehaver
af en tilladelse efter § 1, stk. 2 og 3, skal følge de bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive
overenskomster.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 6, stk. 4,
at »og 3« udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 18 (§ 6, stk. 9)
Det følger af godskørselslovens § 6, stk. 9 at transportministeren er
bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om vederlag for en transportleder
ansat i en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 1, 2 eller 3.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 6, stk. 9,
at »§ 1, stk. 1, 2 eller 3« ændres
til »§ 1, stk. 1 eller 2«.
Side 34/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 19 (§ 6 a, stk. 1)
Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 1, at national godskørsel for
fremmed regning, der udføres med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk.
1 eller 2, kun må udføres af 1) indehaveren af eller en chauffør ansat i den
virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller 2) en chauffør ansat hos en
tilladelsesindehaver, der efter stk. 3 er godkendt til erhvervsmæssigt at
udleje chauffører.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 6 a, stk. 1,
at »eller 2« udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 20 (§ 6 a, stk. 2)
Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 2, at godskørsel for fremmed
regning, der udføres med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, må
udføres af en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der efter stk. 4 er
godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Det foreslås, at
§ 6 a, stk. 2,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 21 (§ 6 a, stk. 4)
Endvidere følger godskørselslovens § 6 a, stk. 4, at det i tilslutning til en
tilladelse til godskørsel for fremmed regning, jf. § 1, stk. 2 eller 3, kan
godkendes, at indehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til udførelse
Side 35/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
af godskørsel for fremmed regning i varebiler, der er omfattet af
tilladelseskravet i § 1, stk. 2.
Det foreslås, at
§ 6 a, stk. 4,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 22 (6 a, stk. 6)
Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 6, den virksomhed, der er nævnt
i stk. 5, efter anmodning fra transportministeren skal indsende
dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst
omfattet af § 6, stk. 3, eller indsende dokumentation for, at virksomheden
følger et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det
samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der
findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 6 a, stk. 6,
at »stk. 5« ændres til »stk. 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 6 a, stk. 2 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 og 21.
Til nr. 23 (§ 6 a, stk. 7)
Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 7, at for så vidt angår godkendelse
i henhold til bestemmelsens stk. 3 og 4 finder bestemmelserne om
meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse af tilladelser i medfør af § 1, stk.
1, 2 eller 3, tilsvarende anvendelse.
Det foreslås i godskørselslovens § 6 a, stk. 7 at for så vidt angår godkendelse
i henhold til stk. 2 finder bestemmelserne om meddelelse, fornyelse og
tilbagekaldelse af tilladelser i medfør af § 1, stk. 1 eller 2, tilsvarende
anvendelse.
Side 36/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Det forslåede vil medføre, at henvisningen til bestemmelsens stk. 4, udgår,
at henvisningen til stk. 3 konsekvensrettes som følge af ophævelsen af stk.
2 samt at henvisningen til godskørselslovens § 1, stk. 2, udgår af
bestemmelsens ordlyd.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 6 a, stk. 2 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 og 21.
Til nr. 24 (§ 6 a, stk. 8)
Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 8, at transportministeren kan
fastsætte regler om meddelelse af godkendelse i henhold til stk. 3 og 4 og
om krav til dokumentation i henhold til stk. 6.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 6 a, stk. 8,
at »stk. 3 og 4« ændres til »
stk. 2«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 6 a, stk. 2 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 og 21.
Til nr. 25 (§ 6 c, stk. 4)
Det følger af godskørselslovens § 6 c, stk. 4, at transportministeren hører de
relevante overenskomstparter til vurdering af, om en virksomhed, der er
etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt til
chaufførvikarvirksomhed, overholder § 6 a, stk. 5.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 6 c, stk. 4,
at »§ 6 a, stk. 5« ændres til »§
6 a, stk. 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 6 a, stk. 2 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 og 21.
Side 37/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Til nr. 26 (overskriften før § 7)
Godskørselslovens §§ 7 og 8 omhandler regler for Vejtransportrådet og
transportministerens adgang til delegation til statslige myndigheder under
Transportministeriet.
Overskriften før godskørselslovens § 7 har ordlyden »Vejtransportrådet,
delegation, klageadgang m.v.«.
Det foreslås, at
overskriften
før § 7 affattes på følgende måde: »Delegation,
klageadgang m.v.«.
Den forslåede ændring vil medføre, at »Vejtransportrådet,« udgår af
ordlyden og er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.
Til nr. 27 (§ 7)
Det følger af godskørselslovens § 7, stk. 1, at Vejtransportrådets
medlemmer udpeges af transportministeren. Transportministeren udpeger
blandt rådets medlemmer formanden, der skal have en juridisk eller
økonomisk uddannelse.
Af § 7, stk. 2, fremgår det, at Vejtransportrådet drøfter generelle og
overordnede spørgsmål på transportområdet og kommer med anbefalinger
til transportministeren om regulering af rammevilkårene for
transporterhvervet.
Af § 7, stk. 3, følger det, Transportministeren kan fastsætte regler om
Vejtransportrådet, herunder om udpegning af medlemmer og antallet af
disse, suppleanter for nævnets formand og øvrige medlemmer.
Det foreslås, at godskørselslovens
§ 7
ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at transportministeren ikke længere
forpligtes til at opretholde, facilitere og betjene Vejtransportrådet. Herved
nedlægges Vejtransportrådet formelt.
Side 38/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
De i Vejtransportrådet repræsenterede private organisationer vil fortsat
kunne opfylde Vejtransportrådets rolle inden for egne rammer og fremsende
deres anbefalinger til transportministeren.
Nedlæggelsen af Vejtransportrådet sker for at opnå offentlige besparelser
og mindske myndighedernes administrative byrde, idet den vil medføre, at
opgaverne forbundet med Vejtransportrådet vil bortfalde. De frigjorte
offentlige ressourcer, der vil være forbundet med nedlæggelsen af
Vejtransportrådet vil blive omfordelt til den borgernære velfærd.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 28 (§ 11, stk. 1)
Det følger af godskørselslovens § 11, stk. 1, at et motorkøretøj eller vogntog,
hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og en varebil, hvis tilladte
totalvægt overstiger 2.500 kg, skal anmeldes til SKAT, såfremt
motorkøretøjet, vogntoget eller varebilen anvendes til firmakørsel,
medmindre brugeren har tilladelse i henhold til § 1, stk. 1 eller 2. Det følger
desuden, at det samme gælder for en varebil, hvis tilladte totalvægt
overstiger 2.500 kg, medmindre brugeren har tilladelse i henhold til § 1, stk.
3. Transportministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte
regler herom.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 11, stk. 1,
at henvisningerne til den
gældende § 1, stk. 2, udgår af bestemmelsens ordlyd.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 29 (§ 12, stk. 1)
Det følger af godskørselslovens § 12, stk. 1, hvornår en tilladelse udstedt i
medfør af § 1, stk. 1 eller 3, kan tilbagekaldes.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 1, at en tilladelse kan tilbagekaldes,
hvis indehaveren, foruden de i artikel 13 i forordning om fælles regler for
Side 39/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
vejtransporterhvervet nævnte tilfælde, ikke længere opfylder vandelskravet,
som fastsat i medfør af § 3, stk. 6, som følge af, at vedkommende i
forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange begår
overtrædelser af de bestemmelser, som er oplistet i § 12, stk. 1, nr. 1, litra a-
q.
Det følger desuden af bestemmelsens stk. 1, nr. 2, at en tilladelse kan
tilbagekaldes, hvis indehaveren har betydelig ikkepersonlig forfalden gæld
til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 12, stk. 1,
at en tilladelse udstedt i medfør
af § 1, stk. 1 eller 2, foruden de i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet nævnte tilfælde kan tilbagekaldes, hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at opfylde vandelskravet som fastsat i medfør af
§ 3, stk. 4, som følge af at vedkommende i forbindelse med udførelse af
erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i de i litra
a-q oplistede retsforskrifter.
2) har betydelig ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige, hvorved
forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. eller derover.
Den foreslåede ændring af henvisningerne til godskørselslovens § 1, stk. 3
og § 6 a, stk. 5 er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og samt den
foreslåede ophævelse af § 6 a, stk. 2 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 og 21.
Ændringen vil desuden indebære, at der fremover henvises til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om harmonisering af visse sociale
bestemmelser inden for vejtransport, Rådets forordning om kontrolapparatet
inden for vejtransport og Europæisk overenskomst om arbejdet for
besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR), i
bestemmelsen. Sidstnævnte ændring er en præcisering, så det tydeliggøres,
at henvisningen også omfatter senere ændringer. Denne præcisering vil ikke
ændre gældende ret.
Til nr. 30 (§ 12, stk. 2)
Side 40/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Det følger af godskørselslovens s § 12, stk. 2, at en tilladelse udstedt i
medfør af § 1, stk. 2, kan tilbagekaldes, hvis indehaveren af tilladelsen må
antages ikke længere at opfylde vandelskravet som fastsat i medfør af
godskørselslovens § 3, stk. 6, som følge af at vedkommende i forbindelse
med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt de i litra
a-h oplistede bestemmelser eller har betydelig ikkepersonlig forfalden gæld
til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. eller
derover.
Det foreslås, at
§ 12, stk. 2,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 31 (§ 12, stk. 3, 2. pkt.)
Det følger af godskørselslovens § 12, stk. 3, 2. pkt., at en tilladelse udstedt
i medfør af § 1, stk. 2, kan tilbagekaldes, hvis en fører eller en anden, der
optræder i indehaverens interesse, i forbindelse med udførelse af hvervet
gentagne gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet af stk. 2, nr. 1, og
det som følge heraf må antages, at indehaveren ikke længere opfylder
vandelskravet som fastsat i medfør af § 3, stk. 6.
Det foreslås at godskørselslovens
§ 12, stk. 3, 2. pkt.
ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsens 2. pkt., udgår af
bestemmelsens ordlyd.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 32 (§ 12, stk. 4)
Det følger af godskørselslovens § 12, stk. 4, at en godkendelse som
transportleder af en virksomhed, jf. § 4, kan tilbagekaldes under de i stk. 1,
nr. 1 og 2, eller stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte betingelser.
Side 41/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås i godskørselslovens § 12, stk. 4, at »eller stk. 2, nr. 1 og 2«
udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af § 12, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Til nr. 33 (§ 12, stk. 5)
Det følger af godskørselslovens § 12, stk. 5, at en tilladelse udstedt i medfør
af § 1, stk. 1, 2 eller 3, eller en godkendelse som transportleder af en
virksomhed i tilfælde, som ikke er omfattet af stk. 1-3, kan tilbagekaldes,
hvis betingelserne for udstedelse af en tilladelse eller en godkendelse ikke
længere er til stede.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 12, stk. 5,
at henvisningerne til
godskørselslovens § 1, stk. 2, og § 12, stk. 2, udgår af bestemmelsens ordlyd.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af § 12, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Til nr. 34 (§ 12, stk. 7)
Det følger af godskørselslovens § 12, stk. 7, at en tilladelse udstedt i medfør
af § 1, stk. 4, nr. 1, tilbagekaldes, hvis virksomhedens tilladelse udstedt i
medfør af § 1, stk. 1 eller 3, tilbagekaldes efter stk. 1-5 eller artikel 13 i
forordning nr. 1071/2009 eller nægtes fornyet, på grund af at virksomheden
eller transportlederen ikke længere opfylder betingelserne i § 3 henholdsvis
§ 4.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 12, stk. 7,
at henvisningerne til
godskørselslovens § 1, stk. 1 og 3 samt bestemmelsens stk. 1-5 justeres.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2 jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
Side 42/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af § 12, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Til nr. 35 (§ 12, stk. 8)
Det følger af godskørselslovens § 12, stk. 8, at transportministeren kan
fastsætte nærmere regler om frister for godkendelse af en ny transportleder
i forbindelse med fratrædelse af en godkendt transportleder for
virksomheder med tilladelse efter § 1, stk. 1-3, og for midlertidig
fortsættelse af en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 1-3, efter
dødsfald, under konkurs eller rekonstruktion med henblik på afhændelse,
afvikling eller lignende.
Det foreslås to steder i godskørselslovens
§ 12, stk. 8,
at »stk. 1-3« ændres
til: »stk. 1-2«
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse.
Til nr. 36 (§ 12 a)
Det følger af godskørselslovens § 12 a, at myndighederne i forbindelse med
behandlingen af sager om tilbagekaldelse af en tilladelse til godskørsel for
fremmed regning kan myndighederne i nødvendigt omfang videregive
oplysninger om overtrædelse af bestemmelser omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1,
og § 12, stk. 2, nr. 1, som en fører, en administrerende direktør eller en
anden, der optræder i indehaverens interesse, har begået i forbindelse med
udførelse af hvervet.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 12 a,
at »og § 12, stk. 2, nr. 1,« udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af § 12, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Side 43/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Til nr. 37 (§ 13, stk. 1)
Det følger af godskørselslovens § 13, stk. 1, at en afgørelse om
tilbagekaldelse efter artikel 13 i forordning nr. 1071/2009 eller denne lovs §
12 kan forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse af
en afgørelse efter forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra a, c og d,
eller lovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra a, § 12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 2, nr. 1,
litra a, § 12, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, stk. 2, nr. 1, litra
a, og stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 5, eller § 12, stk. 6, skal, inden 4
uger efter at afgørelsen er meddelt indehaveren af tilladelsen eller
godkendelsen, fremsættes over for Færdselsstyrelsen, der anlægger sag mod
den pågældende i den borgerlige retsplejes former. En afgørelse om
tilbagekaldelse efter forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra b, eller
lovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra b-q, § 12, stk. 2, nr. 1, litra b-h, § 12, stk. 3,
eller § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-q, og stk. 2, nr. 1, litra b-h, skal på
begæring af indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen indbringes for
domstolene af anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i straffelovens §
78, stk. 3, og sagen behandles i disse tilfælde i strafferetsplejens former.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 13, stk. 1,
at en afgørelse om
tilbagekaldelse efter artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet eller
denne lovs § 12 kan forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om
indbringelse af en afgørelse efter forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk.
1, litra a, c og d, eller lovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra a, § 12, stk. 1, nr. 2, §
12, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, og stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 4, eller § 12, stk.
5, skal, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt indehaveren af tilladelsen
eller godkendelsen, fremsættes over for Færdselsstyrelsen, der anlægger sag
mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. En afgørelse om
tilbagekaldelse efter forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra b, eller
lovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra b-q, § 12, stk. 2, eller § 12, stk. 3, jf. stk. 1, nr.
1, litra b-q, skal på begæring af indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen
indbringes for domstolene af anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i
straffelovens § 78, stk. 3, og sagen behandles i disse tilfælde i
strafferetsplejens former.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af § 12, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Side 44/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Ændringen vil desuden indebære, at der fremover henvises til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet, i bestemmelsen. Sidstnævnte ændring er
en præcisering, så det tydeliggøres, at henvisningen også omfatter senere
ændringer. Denne præcisering vil ikke ændre gældende ret.
Til nr. 38 (§ 13, stk. 2)
Det følge af godskørselslovens § 13, stk. 2, at bestemmelserne i stk. 1, 1. og
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for afgørelse om, at en tilladelse ikke
kan fornyes, på grund af at virksomheden ikke længere opfylder betingelsen
i § 3, stk. 1, nr. 2, eller § 3, stk. 2, nr. 2, eller transportlederen ikke længere
opfylder betingelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, eller § 4, stk. 2, nr. 3. Bestemmelserne
i stk. 1, 1. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for afgørelse om, at en
tilladelse ikke kan fornyes, på grund af at virksomheden eller
transportlederen ikke længere opfylder betingelsen i forordningens artikel
3, stk. 1, litra b, eller lovens § 3, stk. 2, nr. 3, eller § 4, stk. 2, nr. 4.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 13, stk. 2,
at henvisningerne til den
gældende § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, udgår af bestemmelsens ordlyd.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 3, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og § 4, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 39 (§ 13, stk. 3, 1. pkt.)
Det følger af godskørselslovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at domstolsprøvelse
vedrørende afgørelse om tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse, ikke
har opsættende virkning ved manglende opfyldelse af forordningens krav
om etablering, tilstrækkeligt økonomisk grundlag og nødvendige faglige
kvalifikationer, eller lovens krav om maksimal ikkepersonlig forfalden gæld
det til offentlige.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 13, stk. 3, 1. pkt.,
at »§ 12, stk. 2, nr. 2, §
12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og
Side 45/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
§ 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, nr. 3,« ændres til »§ 12, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2,§
13, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, nr. 3,«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af § 12, stk.
2, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Til nr. 40 (§ 13, stk. 4)
Godskørselslovens § 13, stk. 4, regulerer spørgsmålet om opsættende
virkning i forbindelse med domstolsprøvelse af en afgørelse om
tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse ved manglende opfyldelse af
forordningens og lovens krav om at udvise god vandel.
Det følger desuden af § 13, stk. 4, at anmodning om sagsanlæg vedrørende
tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse ifølge forordningens artikel 13,
jf. artikel 3, stk. 1, litra b, og lovens § 12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2, nr.1, §
12, stk. 3, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, § 12, stk. 5, § 12, stk.
6, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr. 4, har
opsættende virkning, men at retten ved kendelse kan bestemme, at den
pågældende under sagens behandling ikke må udøve den virksomhed,
tilladelsen eller godkendelsen vedrører.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 13, stk. 4,
at henvisningerne til § 3, stk.
2, og § 12, stk. 2, udgår af bestemmelsens ordlyd og at bestemmelsens
henvisninger til § 12, stk. 3-6 ændres til § 12, stk. 2-5.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af § 3, stk. 2
jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og § 12, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Til nr. 41 (§ 17, stk. 1)
Godskørselslovens § 17, stk. 1, oplister de overtrædelser, der straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Af
bestemmelsens nr. 1, fremgår blandt andet overtrædelse af § 1, stk. 2,
Side 46/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
vedrørende den nationale varebilstilladelse og § 6 a, stk. 1 og 2, vedrørende
brug af chauffører, der ikke er tilladelsesindehaveren selv, ansatte
chauffører eller chaufførvikarer.
Det foreslås i godskørselslovens
§ 17, stk. 1,
at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 1, stk. 1-3, § 6, stk. 1 og 2, § 6 a, stk. 1, § 6 d, stk. 1, § 6 e,
stk. 1, § 6 g, stk. 2, § 11, § 15 eller § 16 b, stk. 4,
2) overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold
til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,
3) overtræder De Europæiske Fællesskabers forordninger om godskørsel
eller
4) erhvervsmæssigt udlejer chauffører uden at være godkendt hertil efter §
6 a, stk. 2.
Det foreslåede vil medføre at henvisningerne til godskørselslovens § 1, stk.
2 og § 6 a, stk. 2 udgår af bestemmelsens ordlyd og at henvisningerne til §
6 a, stk. 3 og 4 ændres til § 6 a, stk. 2.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
godskørselslovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver den
nationale varebilstilladelse og den deraf foreslåede ophævelse af § 6 a, stk.
2 og 4 jf. lovforslagets § 1, nr. 20 og 21 samt § 12, stk. 2, jf. lovforslagets §
1, nr. 30.
Til § 2
Til nr. 1
Vejloven finder anvendelse på både offentlige veje og offentlige stier, jf.
§ 2. Offentlige veje er veje, gader, broer og pladser, der er åbne for
almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter
vejloven, jf. § 3, nr. 2. Offentlige stier er færdselsarealer, der administreres
af stat eller kommune efter vejloven med de tillempelser, som de særlige
forhold for stier tilsiger. En offentlig sti er fortrinsvis forbeholdt gående,
cyklende og ridende færdsel og udgør ikke en del af en offentlig vej.
Side 47/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Ifølge § 87, stk. 1, kan vejmyndigheden, når vejens vedligeholdelse eller
hensynet til færdslen gør det nødvendigt, kræve træer og anden beplantning
på, over, ved og i vejareal fjernet, nedskåret, opstammet eller studset. Det
følger af stk. 2, at vejmyndigheden kan lade arbejder udføre for ejerens
regning, hvis kravet efter stk. 1 ikke efterkommes inden for en fastsat frist
og af stk. 3, at stk. 1 og 2 også gælder for hegn. Det følger af fast
fortolkningspraksis efter gældende ret, at bestemmelsen finder anvendelse
for beplantning, der står på den tilgrænsende ejendom (naboejendommen)
eller i vejarealet, hvor den udgør et hegn, hæk eller beplantningsbælte, som
adskiller naboejendommen og vejarealet.
For private fællesveje er der tilsvarende hjemmel i § 61 i privatvejsloven.
Det foreslås, at
§ 87
nyaffattes. Det foreslås i
stk. 1,
at når vejens
vedligeholdelse, hensynet til etablering, tilsyn og vedligeholdelse af
ledninger eller til færdslen gør det nødvendigt, kan vejmyndigheden kræve
træer og anden beplantning på, over og i vejareal fjernet, nedskåret,
opstammet eller studset.
Det foreslås i
stk. 2,
at vejmyndigheden kan kræve træer og anden
beplantning ved vejens areal fjernet, nedskåret, opstammet eller studset, når
denne beplantning udgør en nærliggende fare for vejen, dens udstyr og
færdslen på vejen.
Det foreslås i
stk. 3,
at vejmyndigheden kan lade arbejdet udføre for ejerens
regning, hvis vejmyndighedens krav efter stk. 1 og 2 ikke efterkommes
inden for en fastsat frist.
I
stk. 4
foreslås, at stk. 1 og 3 også gælder for hegn, og at hvis der er enighed
om, at hegnet er et fælleshegn, eller fastslås dette ved et hegnssyn, afholder
vejmyndigheden udgifterne til de pålagte arbejder
Der er tale om en nyaffattelse, der vil videreføre den gældende vejlovs § 87
men med enkelte præciseringer med henblik på at skelne mellem
beplantning og træer på, over og i det offentlige vejareal og beplantning og
træer på tilgrænsende ejendomme.
Side 48/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Bestemmelsens stk. 1 vil videreføre den gældende vejlovs § 87, stk. 1, for
så vidt angår vejmyndighedens hjemmel til at kræve træer og anden
beplantning på, over og i vejarealet fjernet, nedskåret, opstammet eller
studset, når vejen vedligeholdelse eller hensynet til færdslen gør det
nødvendigt. Bestemmelsen vil fortsat kunne anvendes bl.a. til at sikre det
fornødne fritrumsprofil på vejarealet, så træer og anden beplantning ikke
forringer belysningen af vejarealet, dækker for vejafmærkning eller er til
gene for trafikanterne eller for vejens vedligeholdelse. Bestemmelsen vil
ligeledes fortsat kunne anvendes for beplantning, der står på den
tilgrænsende ejendom (naboejendommen) eller i vejarealet, hvor den udgør
et hegn, hæk eller beplantningsbælte, som adskiller naboejendommen og
vejarealet.
I forslaget til stk. 1, præciseres det i overensstemmelse med fast
fortolkningspraksis, at vejmyndigheden også vil kunne kræve træer og
anden beplantning fjernet, nedskåret, opstammet eller studset, når det er
nødvendigt af hensyn til etablering, tilsyn og vedligeholdelsen af anden
infrastruktur i og over vejens areal. Det praktiske udgangspunkt er, at
vejmyndigheden vil pålægge den for forpligtede grundejer at udføre de
påbudte
arbejder
inden
vil
for
en
kunne
efter
forholdene
at
rimelig
den
frist.
Vejmyndigheden
dog
bestemme,
udfører
beskæringsarbejderne for grundejerens regning, hvor dette efter forholdene
vil være den mest forsvarlige løsning. Bestemmelsen i vejlovens § 137 om
konkurrenceudsættelse vil finde anvendelse, når vejmyndigheden udfører et
af § 87 omhandlet arbejde for grundejerens regning.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med vejlovens § 80, hvorefter træer
og anden beplantning kun må plantes i vejarealet med vejmyndighedens
tilladelse, som det generelt er tilfældet for råden over vejareal.
Forslaget til nyt stk. 2 vil indebære, at træer og anden beplantning ved vejens
areal, dvs. træer og anden beplantning på naboejendomme, hvor den
pågældende beplantning ikke vokser ind i eller over vejens areal, behandles
i en selvstændig bestemmelse. Forslaget indeholder hjemmel for
vejmyndigheden til at kræve træer og anden beplantning ved vejarealet
Side 49/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
fjernet, beskåret, opstammet eller studset, når hensynet til vejens
vedligeholdelse, vejens udstyr eller til færdslen gør det nødvendigt. Det
forudsættes, at vejmyndigheden ved administration af bestemmelsen er
opmærksom på, at der er tale om et ekspropriationslignende indgreb,
hvorfor der vil blive stillet skærpede krav til påbuddets nødvendighed og
proportionalitet. Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes på træer, der er
gået ud, eller hvis rodfæstelse er løsnet, når dette indebærer en vis
sandsynlighed for, at træet vil vælte ind over vejens areal f.eks. ved en
kraftig storm.
Bestemmelsen i stk. 2 vil ikke kunne anvendes til at skabe oversigt i
situationer, hvor der ikke er eksproprieret eller fastsat vejbyggelinjer hertil.
Nyaffattelsen af stk. 1 og stk. 2 vil medføre, at adgangen til at klage over
afgørelser efter § 87, stk. 1, jf. det forslåede i vejlovens § 132, stk. 2 og 3,
vil kunne afskæres uden retssikkerhedsmæssig betænkelighed. Adgangen til
at klage over afgørelser vedrørende fjernelse m.v. af træer og anden
beplantning ved vejens areal, dvs. på naboejendomme, hvor den pågældende
beplantning ikke vokser ind i eller over vejens areal opretholdes.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende vejlovs § 87, stk.
2, med konsekvensrettelser.
Med forslagets stk. 4 videreføres den gældende § 87, stk. 3, med
konsekvensrettelser. Bestemmelsen har til formål at undgå, at uenighed
mellem grundejeren og vejmyndigheden om status for et hegn mellem en
ejendom og en offentlig vej kan få som konsekvens, at færdslen på vejen
generes af beplantningen, og der dermed kan opstå trafikfarlige situationer
på vejen.
Vejmyndigheden vil således kunne pålægge ejeren af en tilgrænsende
ejendom at fjerne, beskære, opstamme eller studse ved, på, i eller over
vejarealet langs med ejendommen, uanset om hegnet er et ”eget hegn” eller
et ”fælleshegn” jf. definitionerne § 1 i lov om hegn (hegnsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1040 af 10. juli 2023. Hvis grundejeren vil gøre
Side 50/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
gældende, at vejmyndigheden skal afholde udgifterne til det pålagte arbejde,
fordi hegnet er et fælleshegn, må dette spørgsmål i tilfælde af uenighed
mellem grundejeren og vejmyndigheden afgøres ved et hegnssyn. Den
gældende vejlovs § 87, stk. 1, gælder kun egne hegn, herunder hegn der med
tiden står på vejens areal. For disse hegn gælder, at vejmyndigheden kan
pålægge ejer af den tilgrænsende ejendom at fjerne, beskære, opstamme
eller studse beplantning på, i eller over vejarealet, når de nævnte betingelser
foreligger. For fælleshegn gælder, at vejmyndigheden som ejer af vejarealet
vil skulle holde sin del af hegnet, jf. hegnslovens bestemmelser.
Til nr. 2
Det følger af § 132, stk. 1, i vejloven, at kommunalbestyrelsens afgørelser
kan påklages til transportministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf.
dog stk. 2, hvoraf fremgår, at vejmyndighedens afgørelser efter § 102 ikke
kan påklages til transportministeren.
Det foreslås, at der i § 132, stk. 1, indsættes en henvisning til stk. 4.
Det forslåede er en konsekvens af det foreslåede i nr. 3 om ændring af
rekursordningen for visse af kommunalbestyrelsens afgørelser efter
vejloven. Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 3.
Til nr. 3
Udgangspunktet i vejloven er, at kommunalbestyrelsen afgørelser efter
loven kan påklages til transportministeren for så vidt retlige spørgsmål.
Ifølge § 50, stk. 2, i vejloven kræver det vejmyndighedens tilladelse, hvis
en adgang til en mark ønskes benyttet til anden færdsel end rent
landbrugsmæssig færdsel. En adgang er en vejtilslutning eller en fysisk
etableret adgang fra en ejendom til en vej eller sti til brug for gående,
ridende eller kørende færdsel, jf. vejlovens § 3, nr. 6.
Side 51/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Det fremgår af vejlovens § 50, stk. 5, at ind- og udkørsel uden for de
godkendte adgange og vejtilslutninger ikke må finde sted uden
vejmyndighedens tilladelse.
Det følger af vejlovens § 80, stk. 1, at det offentlige vejareal med
vejmyndighedens tilladelse kan anvendes til 1) varig eller midlertidig
anbringelse af affald, containere, materiel, materialer, løsøregenstande,
skure, skurvogne, boder, automater, skilte, reklamer, hegn el.lign., 2)
anbringelse af køretøjer med henblik på salg eller udledning, jf. dog §§ 80 a
og 80 b, eller 3) anbringelse af køretøjer i forbindelse med reparation,
påfyldning af drivmidler, rengøring el.lign., når dette sker som led i
erhvervsmæssig virksomhed.
Af § 81, stk. 1, følger det, at vejmyndigheden kan udstede påbud om
fjernelse af genstande m.v., hvis disse er anbragt på vejarealet uden
tilladelse efter § 80, og der ikke efterfølgende kan meddeles tilladelse.
Det følger af § 81 a, stk. 1, at vejmyndigheden kan foranledige køretøjer
omfattet af §§ 80 a og 80 b fjernet uden forudgående høring, såfremt de står
henstillet i strid med § 80 a, stk. 2, eller § 80 b, stk. 3, og det ikke er muligt
at placere køretøjer lovligt inden for en rimelig afstand.
Af § 81 a, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden kan foranledige køretøjer
omfattet af §§ 80 a og 80 b fjernet uden forudgående høring, såfremt der
ikke er indgået en aftale efter § 80 a, stk. 3, eller § 80 b, stk. 2, eller aftalen
lovligt er opsagt.
Det følger af § 82, at tilledning af spildevand, overfladevand m.v. til
offentlige veje eller disse vejes grøfter eller ledninger kun må ske med
vejmyndighedens tilladelse.
Af § 86, stk. 1, fremgår det, at det kræver vejmyndighedens tilladelse til at
anbringe faste genstande, skilte el.lign., hvis de rager ind over en vejs areal,
jf. dog stk. 2, der angiver, hvad der kan anbringes uden tilladelse.
Side 52/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Ifølge § 87, stk. 1, kan vejmyndigheden, når vejens vedligeholdelse eller
hensynet til færdslen gør det nødvendigt, kræve træer og anden beplantning
på, over, ved og i vejareal fjernet, nedskåret, opstammet eller studset.
Kompetencen til at behandle klager efter vejlovens § 132, stk. 1, over
kommunalbestyrelsens afgørelser er delegeret til Vejdirektoratet, jf. § 7, nr.
1, i bekendtgørelse nr. 469 af 4. maj 2023 om Vejdirektoratets opgaver og
beføjelser.
Det følger desuden af vejlovens § 136, stk. 1, at det påhviler det ejeren af
en ejendom såvel som den, der har begået overtrædelsen, at lovliggøre den
ved
overtrædelsen
skabte
retsstridige
tilstand,
medmindre
vejmyndigheden kan lovliggøre forholdet. Det indebærer, at når
vejmyndigheden konstaterer en ulovlig tilstand ved overtrædelse af
vejloven eller af regler fastsat i medfør af denne, skal vejmyndigheden
overveje, om forholdet kan lovliggøres og træffer afgørelse om enten retlig
eller fysisk lovliggørelse. Bestemmelsen understreger på den ene side, at
vejmyndighedens afgørelser skal respekteres, og at godkendelser og
tilladelser skal være indhentet, før foranstaltningerne iværksættes. På den
anden side understreger bestemmelsen, at vejmyndigheden har pligt til at
tage stilling til, om et forhold, der kræver tilladelse eller godkendelse, kan
godkendes, inden der meddeles påbud om fysisk lovliggørelse, jf.
Folketingstidende 2014-15, tillæg A, L 20 som fremsat, side 83.
Det foreslås, at der som nyt
stk. 2
i vejlovens
§ 132
indsættes, at
kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 50, stk. 2 og 5, § 80, stk. 1, § 81,
stk. 1, § 81 a, stk. 1 og 2, § 82, § 86, stk. 1, og § 87, stk. 1, ikke kan påklages,
og at afgørelser om lovliggørelse enten af forhold omfattet af eller i medfør
af de nævnte bestemmelser ikke kan påklages.
Det foreslås desuden, at der som nyt
stk. 3
indsættes, at de kommunale
tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser
omfattet af stk. 2.
Side 53/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter de
pågældende bestemmelser, og om lovliggørelse af forhold omfattet af de
pågældende bestemmelser i vejloven, ikke vil kunne påklages til
Vejdirektoratet.
Det almindelige udgangspunkt er, at den statslige forvaltning ikke har
kompetence til at efterprøve en kommunalbestyrelses afgørelse, eftersom
myndighederne ikke indgår i et administrativt hierarki. Den foreslåede
ændring af rekursordningen for afgørelser efter vejloven vil derfor for de
nævnte bestemmelser, genskabe udgangspunktet for forholdet mellem
centraladministrationen og kommunerne.
Transportministeriet har vurderet, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter
de nævnte bestemmelser har en sådan karakter, at klageadgangen kan
afskæres uden retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
Dertil kommer, at den bestående prøvelsesadgang er begrænset til retlige
spørgsmål, og at klageres uenighed i de pågældende sager ikke sjældent går
på kommunalbestyrelsens skønsudøvelse, hvilket Vejdirektoratet ikke kan
efterprøve.
Lovforslaget ændrer ikke ved kommunalbestyrelsens adgang og – under
visse betingelser – pligt til at genoptage en afgjort sag.
Ændringen af rekursordningen så visse afgørelser ikke vil kunne påklages
til Vejdirektoratet, vil betyde, at sagerne som udgangspunkt vil blive
omfattet af det almindelige kommunaltilsyn, der i første instans føres af
Ankestyrelsen, jf. § 48, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024
om kommunernes styrelse modsætningsvist. Det er Ankestyrelsen, der
beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. lov
om kommunernes styrelse § 48 a. Da lovforslaget har til formål at afskaffe
opgaver i den offentlige administration, foreslås det derfor, at det
kommunale tilsyn med de pågældende bestemmelser afskæres. Det betyder,
at kommunalbestyrelsens afgørelser efter de pågældende bestemmelser ikke
vil kunne påklages til Ankestyrelsen. Det er vurderingen, at der ikke er
Side 54/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
hensyn,
der
tilsiger,
at
Ankestyrelsen
skal
kunne
prøve
kommunalbestyrelsens afgørelser efter de nævnte bestemmelser, når
klageadgangen til Vejdirektoratet er afskåret.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.3.2.
Til § 3
Til nr. 1
En privat fællesvej er en vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig
vej og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den
ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme
ejer, jf. privatvejslovens § 10, nr. 3. En privat fællessti er et færdselsareal,
der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og
som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som
færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Private
veje er vej, gade, bro eller plads, der ikke opfylder betingelserne for at
være offentlig vej eller privat fællesvej, jf. § 10, nr. 9.
Lovens regler om private fællesveje og udlagte private fællesveje finder
tilsvarende anvendelse på private fællesstier, jf. § 10, nr. 4, og udlagte
private fællesstier, jf. § 2, stk. 2, og lovens regler om private veje finder
tilsvarende anvendelse på private stier, jf. § 10, nr. 10.
Det fremgår af privatvejslovens § 60, at §§ 86, 88, 92 og 93 i vejloven
tilsvarende finder anvendelse på private fællesveje. Det betyder, at
kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anbringelse af faste
genstande, skilte eller lign, der rager ind over en privat fællesvejs areal (§
86), om tankanlæg (§ 88), myndighedens anbringelse af vejskilte,
færdselstavler m.v. på ejendomme langs en privat fællesvej (§ 92) og påbud
om hegn på ejendomme, der grænser til en privat fællesvej (§ 93).
Side 55/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås, at henvisningen til vejlovens § 86 i privatvejslovens
§ 60, stk.
1,
udgår, og at der indsættes et nyt
stk. 2,
men selvstændig henvisning til, at
vejlovens § 86 finder tilsvarende anvendelse på private fællesveje.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, om
vejlovens § 132, hvor klageadgangen foreslås afskåret for bl.a. vejlovens §
86, stk. 1, og lovforslagets § 3, nr. 3, om ændring af rekursordning for
afgørelser efter privatvejsloven, jf. § 87. Med foreslåede ændring af § 60 vil
adgangen til at klage over kommunalbestyrelsens afgørelser om placering
af faste genstande, skilte el.lign., der rager ind over en privat fællesvej,
kunne afskæres, men adgangen til at klage over afgørelser efter § 60, stk. 1,
jf. vejlovens §§ 88, 92 og 93, opretholdes.
Det foreslåede vil medføre, at det i ændring af rekursordningen ensartes for
hvilke
forhold
i
henholdsvis
vejloven
og
privatvejsloven
kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages til Vejdirektoratet, og for
hvilke der ikke vil kunne påklages. Der henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 3.
Til nr. 2
Det følger af § 87, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser om
ekspropriation efter § 29 og § 72, stk. 3, kan påklages til transportministeren,
og af stk. 2, at kommunalbestyrelsens øvrige afgørelser efter denne lov kan
påklages til transportministeren, for så vidt retlige spørgsmål.
Det foreslås, at der i
§ 87, stk. 2,
indsættes en henvisning til stk. 3.
Det forslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, om ændring af
rekursordningen for visse af kommunalbestyrelsens afgørelser efter
privatvejsloven. Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 3.
Til nr. 3
Side 56/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Det følger af § 87, stk. 2, i privatvejsloven, at kommunalbestyrelsens
afgørelser kan påklages til transportministeren for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Ifølge privatvejslovens § 2 a kan vejmyndigheden for en offentlig sti
bestemme, at en privat fællesvej skal have status som offentlig sti, men i
øvrigt bibeholdes som privat fællesvej. Vejmyndigheden afholder derefter
en forholdsmæssig andel af udgifterne til den private fællesvejs
vedligeholdelse.
Det følger af privatvejslovens § 6, stk. 1, at i områder, der er omfattet af
byreglerne, jf. § 3, stk. 1 og 2, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at
ejeren af en privat vej, skal vedligeholde vejen, hvis vejen indgår i det
almindelige vejnet, er mindst 40 meter lang og tjener som færdselsareal
for mere en syv erhvervsvirksomheder, syv parcel- eller sommerhuse eller
tolv beboelseslejligheder.
Det følger af privatvejslovens § 7, stk. 1, at i områder, der er omfattet af
byreglerne, jf. § 3, stk. 1 og 2, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at
ejeren af private arealer, der benyttes som offentligt tilgængelige
færdselsarealer, herunder parkerings- og gårdarealer, skal holde arealerne
belyst.
Det følger af privatvejslovens § 8, stk. 1, at i områder, der er omfattet af
byreglerne, jf. § 3, stk. 1 og 2, kan kommunalbestyrelsen efter forhandling
med politiet bestemme, at ejeren af en privat vej, jf. § 10, nr. 9, skal rydde
den for sne, bekæmpe glat føre og renholde vejen efter reglerne i §§ 80-
82, hvis vejen 1) indgår i indgår i det almindelige vejnet, 2) er mindst 40
m
lang
og
3) tjener
som
syv
færdselsareal
eller
for
mere
end
eller
syv
12
erhvervsvirksomheder,
parcel-
sommerhuse
beboelseslejligheder. Det fremgår af stk. 2, at reglerne i stk. 1 gælder
tilsvarende for skov- og klitveje og veje på havneområder og lign., der er
åbne for offentlig færdsel og af væsentlig betydning for denne, selv om de
ligger i områder omfattet af landreglerne, jf. § 4.
Side 57/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Det fremgår af privatvejslovens § 27, at nye vejudlæg skal godkendes af
kommunalbestyrelsen. Ved udlæg af nye private fællesveje skal
kommunalbestyrelsen godkende et skitseprojekt, der angiver vejens
linjeføring og bredde samt dens tilslutning til andre veje. Et vejudlæg er
en reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat
fællesvej eller privat fællessti, jf. § 10, nr. 7.
Det følger af privatvejslovens § 30, at i forbindelse med godkendelse af et
skitseprojekt, jf. § 27, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter forhandling
med politiet bestemme, at der skal etableres færdselsregulering eller
færdselsindskrænkning ved vejens anlæg.
Der kan efter privatvejslovens § 31, stk. 1, nr. 2, udlægges de
skråningsarealer, der er nødvendige for vejen anlæg. Det følger af stk. 2,
fremgår, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at skråningsarealer skal
forblive under de tilgrænsende ejendomme.
Der kan kun foretages udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller
sammenlægning, hvis de parceller, der opstår, har lovlig adgang til
offentlig vej, enten direkte eller med kommunalbestyrelsens godkendelse
af privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej, jf. privatvejslovens § 32,
stk. 1. Det følger af stk. 2, at hvis de nye parceller får adgang ad en udlagt
privat fællesvej, hvis udlæg ikke er godkendt af kommunalbestyrelsen, kan
kommunalbestyrelsen som betingelse for sin godkendelse efter stk. 1 stille
sådanne krav til vejudlægget og til oversigtsforholdene ved vejens
tilslutning til andre veje, som arten og omfanget af den forventede færdsel
ad vejen begrunder. Af stk. 4 fremgår, at hvis de nye parceller får adgang
ad en privat fællesvej, kan kommunalbestyrelsen som betingelse for sin
godkendelse efter stk. 1 ud over de i stk. 3 nævnte krav forlange, at der
foretages sådanne anlægsmæssige forbedringer, herunder forbedringer af
vejens udstyr m.v., som arten og omfanget af den forventede færdsel ad
vejen begrunder.
Ifølge privatvejslovens § 41, stk. 1, må en udlagt privatfællesvej eller
strækning heraf ikke anlægges eller tages i brug som privat fællesvej, før
Side 58/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
1) vejudlægget er godkendt og 2) kommunalbestyrelsen har godkendt
detailprojekt for vejanlægget, herunder længde- og tværprofil, befæstelse
og afvanding m.v. Det fremgår af § 41, stk. 2, at i forbindelse med
godkendelse af et detailprojekt, jf. stk. 1, nr. 2, kan kommunalbestyrelsen
efter forhandling med politiet bestemme, at der skal etableres
færdselsregulering eller færdselsindskrænkning på vejen. Af stk. 3
fremgår, at når forholdene taler for det, kan kommunalbestyrelsen tillade,
at vejen anlægges midlertidigt efter et foreløbigt detailprojekt.
Ifølge privatvejslovens § 54 kan kommunalbestyrelsen tillade, at
grundejerne betaler udgifter til arbejder, som kommunen sørger for at
udføre, over et tidsrum på op til 15 år. Perioden fastsættes under hensyn til
beløbets størrelse. Det samme gælder udgifter ved arbejder, der udføres af
grundejerne, hvis kommunen efter grundejernes anmodning stiller de
nødvendige beløb til rådighed eller garanterer for lån optaget af
grundejerne. Det beløb, der til enhver tid skyldes, forrentes af grundejerne
med en årlig rente, der svarer til den på tidspunktet for beslutningen om
afdragsordningen
af
Danmarks
Nationalbank
fastsatte,
gældende
udlånsrente med tillæg af 2 pct.
Det følger af privatvejslovens § 56, stk. 2, at en godkendelse eller en
tilladelse efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser bortfalder, hvis det arbejde,
som tilladelsen vedrører, ikke er påbegyndt inden to år fra tilladelsens dato.
Ifølge stk. 3 kan kommunalbestyrelsen i særlig tilfælde forlænge fristen i
stk. 2.
Det følger af privatvejslovens § 60, at en række afgørelser efter vejloven om
råden over vejareal også finder anvendelse for private fællesveje, herunder
vejlovens § 86 om, at det kræver vejmyndighedens tilladelse til at anbringe
faste genstande, skilte el.lign., hvis de rager ind over en vejs areal.
Af privatvejslovens § 61, stk. 1, fremgår, at træer og anden beplantning
kun må plantes på arealer, der er private fællesveje, med kommunens
godkendelse. Det følger af privatvejslovens § 63, stk. 2, at en adgang, der
alene er anlagt til brug for den færdsel, der er nødvendig for jordens
Side 59/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
landbrugsmæssige drift markoverkørsel ikke må benyttes til anden færdsel
uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Af stk. 4 fremgår at en ind- og
udkørsel uden for de tilladte adgange ikke må finde sted uden
kommunalbestyrelsens godkendelse.
Det fremgår af privatvejslovens § 66, stk. 1, at på arealer, der er privat
fællesvej, kræver det kommunalbestyrelsens godkendelse 1) varigt eller
midlertidigt at anbringe affald, materiel, materialer, løsøregenstande,
ikkeindregistrerede køretøjer, skure, skurvogne, containere, boder,
automater, skilte, hegn el.lign., 2) at anbringe køretøjer med henblik på
salg eller udlejning og 3 som led i erhvervsvirksomhed at anbringe
køretøjer i forbindelse med reparation, påfyldning af drivmidler, rengøring
el.lign.
Det følger af privatvejslovens § 99, at den, der har skabt en ulovlig tilstand
ved overtrædelse af loven eller af regler fastsat i medfør af loven, er
forpligtet til faktisk at lovliggøre forholdet, hvis den nødvendige tilladelse
til at bibeholde tilstanden ikke kan opnås. Det samme er ejeren af en
tilgrænsende ejendom, hvis den ulovlige tilstand kan henføres til
ejendommen.
Kompetencen til at behandle klager efter privatvejlovens § 87, stk. 2, over
kommunalbestyrelsens afgørelser er delegeret til Vejdirektoratet, jf. § 7, nr.
2, i bekendtgørelse nr. 469 af 4. maj 2023.
Det foreslås, at der i
§ 87,
som nyt
stk. 3
indsættes, at kommunalbestyrelsens
afgørelser efter § 2 a, § 6, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1, § 30, § 31,
stk. 2, § 32, stk. 2 og 4, § 41, stk. 2 og 3, § 54, § 56, stk. 3, §§ 60 og 61, §
63, stk. 2 og 4, og § 66 ikke kan påklages, og at afgørelser om lovliggørelse
enten af forhold omfattet af eller i medfør af de nævnte bestemmelser ikke
kan påklages.
Det foreslås desuden, at der som nyt
stk. 4
indsættes, at de kommunale
tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser
omfattet af stk. 3.
Side 60/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Bestemmelsen foreslås parallelt med den foreslåede bestemmelse til
vejlovens § 132, stk. 2 og 3, om afskæring af klageadgang over visse af
kommunalbestyrelsens afgørelser. Der henvises derfor til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.3.2.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det følger af § 19 i
godskørselsloven, § 162 i vejloven og § 108 i privatvejsloven, at de tre love
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i
stk. 2,
at sager efter lov om offentlige veje m.v. og lov om
private fællesveje, hvor kommunalbestyrelsen ved lovens ikrafttræden har
truffet endelig afgørelse, kan indbringes for Vejdirektoratet, efter de hidtil
gældende regler.
Klagefristen er fire uger fra den dag, en afgørelse efter vejlovgivningen er
meddelt den pågældende, jf. vejlovens § 132, stk. 4 og privatvejslovens §
87, stk. 4. Det er kun endelige afgørelser, der kan påklages til
Vejdirektoratet.
Det foreslåede vil betyde, at hvis kommunen har truffet endelig afgørelse
efter vejlovens § 50, stk. 2 og 5,
§
80, stk. 1, § 81, stk. 1, § 81 a, stk. 1 og 2,
§ 82, § 86, stk. 1, og § 87, stk. 1, og privatvejslovens § 2 a, § 6, § 7, stk. 1,
§ 8, stk. 1, § 27, stk. 1, § 30, § 31, stk. 2, § 32, stk. 2 og 4, § 41, stk. 2 og 3,
§ 54, § 56, stk. 3, § 60, stk. 2, § 61, § 63, stk. 2 og 4, og § 66 senest den 31.
december 2024, vil afgørelsen under iagttagelse af klagefristen kunne
påklages til Vejdirektoratet, der skal behandle klagen og træffe afgørelse
efter de gældende regler. Det gælder uanset, at kommunens afgørelsen ikke
måtte være blevet meddelt adressaten senest den 31. december 2024.
Side 61/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
UDKAST
Sager, der verserer i kommunen, men hvor der ikke er truffet endelig
afgørelse efter vejlovens § 50, stk. 2 og 5, § 80, stk. 1, § 81, stk. 1, § 81 a,
stk. 1 og 2, § 82, § 86, stk. 1, og § 87, stk. 1, og privatvejslovens § 2 a, § 6,
§ 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 27, stk. 1, § 30, § 31, stk. 2, § 32, stk. 2 og 4, § 41,
stk. 2 og 3, § 54, § 56, stk. 3, § 60, stk. 2, § 61, § 63, stk. 2 og 4, og § 66
senest den 31. december 2024, vil være omfattet af lovforslaget. Det
betyder, at der ikke vil være adgang til at påklage den endelige afgørelse til
Vejdirektoratet, og at direktoratet skal afvise at behandle klager over de
ovennævnte afgørelser, som er truffet efter den 31. december 2024.
Baggrunden herfor er, at opgavebortfald i staten vil indgå som en del af
finansloven for 2025.
Kommunalbestyrelsen må dog ikke udsætte en sagsbehandling eller udsætte
at træffe endelig afgørelse efter de pågældende bestemmelser med henblik
på at undgå, at afgørelsen påklages til Vejdirektoratet.
Side 62/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
2901463_0063.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om …, jf.
lovbekendtgørelse nr. … af …,
som ændret ved lov nr. … af …,
foretages følgende ændringer:
§ X.
…
1.
§ X
affattes således:
Ȥ X.
...«.
§2
I lov offentlige veje m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 435 af 24.
april 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 87.
Vejmyndigheden kan, når
1.
§ 87
affattes således:
vejens vedligeholdelse eller
»Vejmyndigheden kan, når
hensynet til færdslen gør det
vejens vedligeholdelse, hensynet
nødvendigt, kræve træer og anden
til etablering, tilsyn og
beplantning på, over, ved og i
vedligeholdelse af ledninger eller
vejareal fjernet, nedskåret,
til færdslen gør det nødvendigt,
opstammet eller studset.
kræve træer og anden beplantning
Stk. 2.
Vejmyndigheden kan lade
på, over og i vejareal fjernet,
arbejdet udføre for ejerens
nedskåret, opstammet eller studset.
regning, hvis vejmyndighedens
Stk. 2.
Vejmyndigheden kan
krav efter stk. 1 ikke efterkommes
kræve træer og anden beplantning
inden for en fastsat frist.
ved vejens areal fjernet, nedskåret
Stk. 3.Stk.
1 og 2 gælder for hegn,
eller studset, når denne
jf. lov om hegn. Hvis der er
beplantning udgør en nærliggende
enighed om, at hegnet er et
fare for vejen, dens udstyr og
fælleshegn, eller fastslås dette ved
færdslen på vejen.
et hegnssyn, afholder
Stk. 3.
Vejmyndigheden kan
lade arbejdet udføre for ejerens
Side 63/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
2901463_0064.png
UDKAST
vejmyndigheden udgifterne til de
pålagte arbejder.
regning, hvis vejmyndighedens
krav efter stk. 1 og 2 ikke
efterkommes inden for en fastsat
frist.
Stk. 4.
Stk. 1 og 3 gælder for
hegn, jf. lov om hegn. Hvis der er
enighed om, at hegnet er et
fælleshegn, eller fastslås dette ved
et hegnssyn, afholder
vejmyndigheden udgifterne til de
pålagte arbejder.«
2.
I
§ 132, stk. 1,
indsættes efter
»stk. 2«: »og stk. 4«.
§ 132.
Kommunalbestyrelsernes
afgørelser efter denne lov kan
påklages til transportministeren,
for så vidt angår retlige
spørgsmål, jf. dog stk. 2
3.
I
§ 132,
indsættes som nyt stk. 2
og 3:
»Stk.
2.
Kommunalbestyrelsens
afgørelser efter § 50, stk. 2 og 5, §
80, stk. 1, § 81, stk. 1, § 81 a, stk. 1
og 2, § 82, § 86, stk. 1, og § 87, stk.
1, kan dog ikke påklages.
Afgørelser om lovliggørelse enten
af forhold omfattet af eller i medfør
af de nævnte bestemmelser kan
ikke påklages.
Stk.
3.
De
kommunale
tilsynsmyndigheder fører ikke
tilsyn med kommunalbestyrelsens
afgørelser omfattet af stk. 2.«
Stk. 2-9.
---
Stk. 2-9 bliver herefter til stk. 4-
11.
§3
I lov om private fællesveje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 422 af 25.
april 2024, som ændret ved lov nr.
679 af 3. juni 2023 og lov nr. 1568
Side 64/65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 323: Udkast til lovforslaget om ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på Transportministeriets område), fra transportministeren
2901463_0065.png
UDKAST
af 12. december 2023, foretages
følgende ændringer:
§ 60.
§§ 86, 88, 92 og 93 i lov
om offentlige veje finder
tilsvarende anvendelse på private
fællesveje.
1.
I
§ 60
udgår »86,«, og der
indsættes som nyt stykke:
»Stk.
2.
§ 86 i lov om offentlige
veje finder tilsvarende anvendelse
på private fællesveje.«
§ 87.
---
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens
øvrige afgørelser efter denne lov
kan påklages til
transportministeren, for så vidt
angår retlige spørgsmål.
2.
I
§ 87, stk. 2,
indsættes efter
»retlige spørgsmål«:
»jf. dog stk. 3«.
3.
I
§ 87
indsættes efter stk. 2 som
nyt stk. 3 og 4:
»Stk.
3.
Kommunalbestyrelsens
afgørelser efter § 2 a, § 6, § 7, stk.
1, § 8, stk. 1, § 27, stk. 1, § 30, § 31,
stk. 2, § 32, stk. 2 og 4, § 41, stk. 2
og 3, § 54, § 56, stk. 3, § 60, stk. 2,
§ 61, § 63, stk. 2 og 4, og § 66 kan
dog ikke påklages. Afgørelser om
lovliggørelse enten af forhold
omfattet af eller i medfør af de
nævnte bestemmelser kan ikke
påklages.
Stk.
4.
De
kommunale
tilsynsmyndigheder fører ikke
tilsyn med kommunalbestyrelsens
afgørelser omfattet af stk. 3.«
Stk. 3-7. ---
Stk. 3-7 bliver herefter til stk. 5-9.
Side 65/65