TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 319
Offentligt

UDKAST

Transportudvalget 2023-24

TRU Alm.del - Bilag 319

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om luftfart og ophævelse af lov om forlængelse af

Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde

(Ændring af safety-afgiften og

erstatningsansvarsgrænser,

bemyndigelser

til at fastsætte regler om

erstatningsansvarsgrænser og

luftfartøjers luftdyg-

tighed og mærkning, præcisering af bestemmelser vedrørende EU-/EØS-

statsborgere og EU-/EØS-selskabers registrering af luftfartøjer i Danmark

m.v.)

§1

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 31. januar 2024, foreta-

ges følgende ændringer:

kapitel 2

indsættes før afsnitsoverskriften »Nationalitetsregistrering«:

»§ 5a.

Luftfartøjer, der begæres registreret i Danmark, registreres af-

hængigt af deres beskaffenhed enten i Nationalitetsregistret, jf. § 6, stk. 1,

eller i et register for droner, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning

nr. 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af ube-

mandede luftfartøjer, eller i et register over luftfartøjer af særlig beskaffen-

hed efter forskrifter udstedt i medfør af § 151, stk. 1, der føres af Trafiksty-

relsen eller en organisation, der efter godkendelse er beføjet til at træffe af-

gørelse vedrørende de pågældende luftfartøjer i henhold til § 152, stk. 3.«

kapitel 2

før § 6 affattes

afsnitsoverskriften

således:

»Nationalitetsregistret«

§ 6, stk. 1,

affattes således:

»Trafikstyrelsen fører et register over luftfartøjer (Nationalitetsregi-

stret).«

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

§ 6, stk. 2 og 3,

ændres »nationalitetsregisteret« til: »Nationalitetsregi-

stret«.

§ 7, stk. 1, nr. 2,

ændres »er omfattet af Den Europæiske Unions regler«

til: »har tilknytning til Danmark som følge af, at de har udnyttet deres ret-

tigheder efter Den Europæiske Unions regler om arbejdskraftens frie bevæ-

gelighed, etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser«.

§ 11, stk. 1,

to steder i

§ 12, stk. 1,

§ 12, stk. 2, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3,

to steder i

§ 13, stk. 4,

og i

§ 15, § 17, stk. 2,

og i

§ 19, stk. 2,

ændres »regi-

streringsmyndigheden« til: »Trafikstyrelsen«.

§ 14, stk. 1 og 2,

ændres »nationalitetsregistret« til: »Nationalitetsregi-

stret«.

§ 16, stk. 1 og 2,

ændres »luftfartøjsregistret« til: »Nationalitetsregi-

stret«.

§ 17, stk. 1,

indsættes efter »registreret,«: »jf. § 5 a,«.

10.

§ 20, stk. 1,

indsættes efter: »Dansk luftfartøj,«: »der er registreret i

Nationalitetsregistret, og«.

11.

§ 21, stk. 2,

indsættes efter »litra«: »b og«.

12.

§ 21

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til

identifikation og bemaling af luftfartøjer omfattet af stk. 1 og 3, herunder

om nationalitets- og registreringsmærkers udformning og placering.«

13.

§ 22

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om krav af be-

tydning for et luftfartøjs luftdygtighed og flyveegenskaber, herunder krav,

der vedrører konstruktion, bygning og vedligeholdelse af og udstyr i et luft-

fartøj.«

14.

§ 57, stk. 2, nr. 1,

ændres »Det Europæiske Fællesskabs« til: »Den

Europæiske Unions«.

15.

§ 111, stk. 1 og 2,

ændres »128.821« til: »151.880«.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

16.

§ 111, stk. 3,

ændres »5.346« til: »6.303«.

17.

§ 111, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »1.288« til: »1.519«.

18.

§ 111, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »22« til: »26«.

19.

§ 111

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Transportministeren kan med henblik på at gennemføre Mont-

real-konventionen af 28. maj 1999 om indførelse af visse ensartede regler

for international luftbefordring ændre de i stk. 1-5 nævnte beløb.«

2015.

§ 146 a, stk. 1,

§ 148, stk. 5,

ændres »fællesskabsretlige« til: »EU-

retlige«.

2116.

§ 148, stk. 1,

affattes således:

»Luftfartsselskaberne betaler en afgift til Trafikstyrelsen med en sats på 8,00

kr. for hver passager, som selskabet befordrer. For året 2026 udgør satsen

10,00 kr. For året 2027 udgør satsen 12,00 kr. For året 2028 og efterfølgende

år udgør satsen 14,00 kr. Afgiften betales for passagerer, som rejser med et

luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæder, eller som har en

maksimal startvægt på mere end 5.700 kg, og som afgår fra en dansk flyve-

plads, hvis benyttelse til flyvning står åben for offentligheden, jf. dog stk.

3.«

2217.

§ 148, stk. 2,

indsættes efter »sikkerhed«:

»og opgaver vedrørende klager over danske luftfartsselskaber, der om-

handler passagerrettigheder på luftfartsområdet«.

2318.

§ 148, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Afgiftssatsen i stk. 1 reguleres én gang årligt pr. 1. januar med

den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministe-

riet, første gang pr. 1. januar 2025. Det herefter fremkomne beløb afrundes

til nærmeste 25 øre, idet det uafrundede beløb dog anvendes som grundlag

for reguleringen det følgende år. Transportministeren bekendtgør regulerin-

gen hvert år.«

2419.

§ 149, stk. 7,

ændres »områder, som omfattes af loven« til: »luft-

fartsområdet«.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

250.

§ 149, stk. 11,

ændres »områder, der omfattes af loven« til: »luftfarts-

området«.

261.

§ 149 a, stk. 1 og stk. 2,

ændres »områder omfattet af loven« til: »luft-

fartsområdet«.

272.

§ 158, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »For Grønland gælder loven kun med de

af den særlige grønlandske lovgivning flydende lempelser.« til: »Loven gæl-

der ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«.

§2

I lov nr. 2399 af 14. december 2021 om ændring af lov om luftfart (Præci-

sering af rammerne for indskrænkninger i adgangen til luftfart og for tilde-

ling af tilladelse til at udføre ruteflyvning, hjemmel til krav om sikkerheds-

godkendelser m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 1, nr. 9,

ophæves.

§ 4, stk. 4,

ophæves.

§3

Lov nr. 381 af 10. juni 1987 om forlængelse af Danmarks deltagelse i det

skandinaviske luftfartssamarbejde ophæves.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om EU- eller EØS-

statsborgeres eller EU- eller EØS-selskabers m.v. (juridiske personer) regi-

strering af luftfartøjer i Nationalitetsregistret indgivet før lovens ikrafttræ-

den. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Luftfartsloven, som den er gældende for Grønland, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 76 af 24. januar 2024, og regler fastsat i medfør heraf, forbliver

i kraft, indtil loven ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af luft-

fartslovens § 158, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 272.

§5

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske

og de grønlandske forhold tilsiger.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Indhold

1. Indledning ....................................................................................... 8

1.1. Baggrund ...................................................................................... 9

2. Lovforslagets hovedpunkter ......................................................... 11

2.1. Safety-afgiften

...................................................................... 11

2.1.1. Gældende ret ....................................................................... 11

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

....................................................................................................... 13

2.2. Regulering af erstatningsansvarsgrænser

......................... 15

2.2.1. Gældende ret ....................................................................... 15

2.2.1.1. Montreal-konventionen .................................................... 15

2.2.1.2. EU-retten .......................................................................... 16

2.2.1.3. Luftfartsloven ................................................................... 18

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

....................................................................................................... 19

2.3. Bemyndigelse til transportministeren til at fastsætte

nærmere regler om krav til mærkning m.v. af luftfartøjer og

krav til luftfartøjernes luftdygtighed

........................................ 20

2.3.1. Gældende ret ....................................................................... 20

2.3.1.1. Luftfartsloven ................................................................... 20

2.3.1.2. EU-retten .......................................................................... 21

2.3.1.3. Chicagokonventionen ...................................................... 23

2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

....................................................................................................... 24

2.4. EU- og EØS-statsborgere og EU- og EØS-selskabers

(juridiske personer) registrering af luftfartøjer i Danmark

... 25

2.4.1. Gældende ret ....................................................................... 25

2.4.1.1. Luftfartsloven ................................................................... 25

2.4.1.2. EU-retten .......................................................................... 27

2.4.1.3. Chicagokonventionen ...................................................... 27

2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

....................................................................................................... 28

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

2.5. Registrering af luftfartøjer af særlig beskaffenhed

.......... 29

2.5.1. Gældende ret ....................................................................... 29

2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

....................................................................................................... 32

2.6. Ændring af luftfartslovens territorialbestemmelse

vedrørende Grønland

................................................................. 32

2.6.1. Gældende ret ....................................................................... 32

2.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

....................................................................................................... 33

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige ..................................................................................... 34

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

........................................................................................................... 35

5. Administrative konsekvenser for borgerne ................................... 36

6. Klima-, miljø-, og naturmæssige konsekvenser............................ 36

7. Forholdet til EU-retten .................................................................. 36

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .................................. 37

9. Sammenfattende skema ................................................................ 38

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål i kølvandet på covid-19-pandemien igen at skabe

balance mellem Trafikstyrelsens udgifter til tilsyn på luftfartsområdet og

indtægterne fra safety-afgiftsordningen, der skal finansiere dette tilsyn.

Det foreslås at øge safety-afgiftssatsen hen over en årrække med henblik på

at skabe balance mellem indtægter og de løbende udgifter til tilsyn på luft-

fartsområdet og samtidigt udligne det opbyggede underskud i ordningen.

Med lovforslaget foreslås den nuværende safety-afgiftssats på 5,00 kr. såle-

des øget til 8,00 kr. pr. 1. januar 2025, til 10,00 kr. pr. 1. januar 2026, til

12,00 kr. pr. 1. januar 2027 og til 14,00 kr. pr. 1. januar 2028 med tillæg af

den årlige pris- og lønindeksregulering af satsen. Med den foreslåede grad-

vise øgning af safety-afgiften frem mod 2028 forventes underskuddet i sa-

fety-afgiftsordningen udlignet inden for en 6-årig periode. Under de forud-

sætninger kan safety-afgiftssatsen herefter sænkes til et omkostningsdæk-

kende niveau i forhold til de løbende tilsynsudgifter.

I tillæg hertil foreslås erstatningsansvarsgrænserne for luftfartsselskaber li-

geledes ændret. De gældende regler for luftfartsselskabernes erstatningsan-

svar, herunder beløbsmæssige grænser for erstatningen, er reguleret i Mont-

real-konventionen af 28. maj 1999 om indførelse af visse ensartede regler

for international luftbefordring (herefter Montreal-konventionen). Erstat-

ningsansvarsgrænserne er i overensstemmelse med reguleringsmekanismen

i Montreal-konventionen nu blevet ændret af den internationale civile luft-

fartsorganisation ICAO med virkning fra den 28. december 2024, hvorfor

grænserne i luftfartsloven foreslås reguleret tilsvarende. Danmark har som

led i sine folkeretlige forpligtelser en pligt til at gennemføre ændringerne af

beløbsgrænserne, og for at lette den administrative byrde ved opdatering af

beløbene fremadrettet foreslås det, at transportministeren bemyndiges til at

foretage fremtidige ændringer af erstatningsansvarsgrænserne. Det vil såle-

des ikke længere være nødvendigt at stille forslag om ændring af luftfarts-

loven i forbindelse med den administrativt fastsatte justeringer af erstat-

ningsansvarsgrænserne.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Foruden en ændring af safety-afgiftsordningen

og erstatningsansvarsgræn-

serne

foreslås en række mindre ændringer i luftfartsloven af mere teknisk

karakter.

For det første foreslås at indsætte særskilte bemyndigelsesbestemmelser

vedrørende fastsættelsen af regler om luftfartøjers luftdygtighed og mærk-

ning for at skabe større gennemsigtighed og klarhed i forhold til rækkevid-

den af ministerens bemyndigelser på disse områder.

For det andet foreslås en præcisering af bestemmelserne om registrering af

luftfartøjer i Nationalitetsregistret (registret over danske luftfartøjer).

For det tredje foreslås luftfartslovens bestemmelser om Nationalitetsregi-

stret også ændret for så vidt angår registrering af luftfartøjer af særlig be-

skaffenhed.

For det fjerde foreslås en række mindre ændringer af luftfartsloven med hen-

blik på at opdatere og fremtidssikre luftfartslovens ordlyd.

Endelig foreslås territorialbestemmelsen for så vidt angår Grønland ændret,

således at loven formelt set altid vil skulle sættes i kraft ved anordninger i

Grønland. I dag følger det af luftfartsloven, at for Grønland gælder loven

kun med de af den særlige grønlandske lovgivning flydende lempelser. Luft-

fartsloven er således direkte gældende i Grønland. I praksis har ændrings-

love til luftfartsloven siden selvstyrelovens ikrafttræden i 2009 dog været

sat i kraft i Grønland ved anordninger. Luftfartslovens territorialbestem-

melse foreslås derfor ændret for så vidt angår Grønland.

Foruden ændringerne af luftfartsloven foreslås lov nr. 381 af 10. juni 1987

om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamar-

bejde ophævet af ordensmæssige hensyn, eftersom loven udtømte sit formål

den 30. september 2005.

1.1. Baggrund

Safety-afgiften har siden 2013 finansieret Trafikstyrelsens tilsyn på det ci-

vile luftfartsområde. Safety-afgiften betales af luftfartsselskaberne for pas-

sagerer, som rejser med et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passa-

gersæder, eller som har en maksimal startvægt på mere end 5.700 kg, og

som afgår fra en dansk flyveplads, hvis benyttelse til flyvning står åben for

offentligheden. Safety-afgiftssatsen udgjorde ved ordningens indførelse

6,00 kr. pr. passager og er siden ordningens indførelse ændret flere gange

med afsæt i et ønske om, at ordningen har skulle balancere i sig selv i forhold

til de omkostninger, der har været til Trafikstyrelsens tilsyn.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

I forbindelse med covid-19-pandemien skete der en væsentlig nedgang i an-

tallet af luftfartspassagerer. Nedgangen i passagerantallet kombineret med

en lovændring i 2020 under pandemien, hvor safety-afgiftssatsen blev fast-

sat til et niveau, der ikke var omkostningsdækkende, har medført, at der er

oparbejdet et underskud i safety-afgiftsordningen. Safety-afgiften udgør ved

lovforslagets fremsættelse 5 kr. pr. passager og vil pr. 1. januar 2025 blive

opjusteret til 6,00 kr. pr. passager som konsekvens af en tidligere vedtagen

ændring af luftfartsloven (lov nr. 2399 af 14. december 2022).

Det foreslås at øge safety-afgiftssatsen hen over en årrække med henblik på

at skabe balance mellem indtægter og de løbende udgifter til tilsyn på luft-

fartsområdet og at udligne det opbyggede underskud i ordningen. Med lov-

forslaget foreslås den nuværende safety-afgiftssats på 5,00 kr. således øget

til 8,00 kr. pr. 1. januar 2025, til 10,00 kr. pr. 1. januar 2026, til 12,00 kr. pr.

1. januar 2027 og til 14,00 kr. pr. 1. januar 2028. Hertil tillægges desuden

en årlig regulering af safety-afgiftssatsen på basis af den årlige pris- og løn-

indeksregulering. Med den foreslåede gradvise øgning af safety-afgiften

frem mod 2028 forventes underskuddet i safety-afgiftsordningen udlignet

inden for en 6-årig periode. Under de forudsætninger kan safety-afgiftssat-

sen herefter sænkes til et omkostningsdækkende niveau i forhold til de lø-

bende tilsynsudgifter.

Foruden ændringen af safety-afgiftssatsen foreslås erstatningsansvarsgræn-

serne for luftfartsselskaber ligeledes ændret i overensstemmelse med Mont-

real-konventionens reguleringsmekanisme, mens det foreslås, at transport-

ministeren fremadrettet skal kunne justere disse erstatningsansvarsgrænser

administrativt.

Foruden Ud over

en ændring af safety-afgiftsordningen

og erstatningsan-

svarsgrænserne

foreslås en række ændringer i luftfartsloven af mere teknisk

karakter.

Det foreslås at fastsætte bestemmelser om transportministerens beføjelser

for så vidt angår fastsættelse af regler vedrørende luftfartøjers luftdygtighed

og mærkning. Ministerens beføjelser til at fastsætte regler vedrørende luft-

fartøjers luftdygtighed og mærkning er i dag baseret på en generel bemyn-

digelseshjemmel, og det foreslås med lovforslaget at indsætte særskilte be-

myndigelseshjemler for at skabe større gennemsigtighed og klarhed i for-

hold til rækkevidden af ministerens bemyndigelser på disse områder.

Dernæst indeholder luftfartsloven i dag en bestemmelse om, at EU- og EØS-

statsborgere og EU- og EØS-selskaber (juridiske personer) kan få et luftfar-

tøj registret i Danmark, når disse borgere og selskaber er omfattet af den

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Europæiske Unions regler. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen,

at det er en forudsætning for registreringen i Danmark, at der er en tilknyt-

ning til Danmark i kraft af EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelig-

hed, etableringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser. Grun-

det Kommissionens hidtidige fokus på ordlyden af luftfartsloven i forhold

til EU-/EØS-relaterede rettigheder, foreslås bestemmelsens ordlyd præcise-

ret, således at hensigten med bestemmelsen, som den følger af bemærknin-

gerne, indsættes direkte i lovens ordlyd. En sådan præcisering af bestem-

melsen vil fjerne eventuel tvivl om forudsætningerne for EU-statsborgeres

registrering af luftfartøjer i Danmark og skabe øget klarhed om bestemmel-

sens rækkevidde.

Endvidere foreslås luftfartslovens bestemmelser om Nationalitetsregistret

også ændret for så vidt angår registrering af luftfartøjer af særlig beskaffen-

hed. Disse luftfartøjer registreres i dag i et særskilt register – adskilt fra Na-

tionalitetsregistret – og det bør fremgå klart af lovens ordlyd, at disse luft-

fartøjer også har dansk nationalitet med heraf følgende ret til luftfart inden

for dansk område.

Afslutningsvis foreslås luftfartslovens territorialbestemmelse ændret for så

vidt angår Grønland, således at loven formelt set altid vil skulle sættes i kraft

ved kongelige anordninger i Grønland i overensstemmelse med praksis efter

selvstyrelovens ikrafttræden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Safety-afgiften

2.1.1. Gældende ret

Det følger af luftfartslovens § 148, stk. 1, at luftfartsselskaberne skal betale

en afgift til Trafikstyrelsen på 5,00 kr. for hver passager, som selskabet be-

fordrer, undtagen for passagerer befordret i perioden fra den 1. juni 2021 til

den 31. december 2021. Afgiften, den såkaldte safety-afgift, betales for pas-

sagerer, som rejser med et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passa-

gersæder, eller som har en maksimal startvægt på mere end 5.700 kg, og

som afgår fra en dansk flyveplads, hvis benyttelse til flyvning står åben for

offentligheden. Afgiften betales af såvel danske som udenlandske luftfarts-

selskaber. I praksis forudsættes afgiften overvæltet på passagererne.

I medfør af luftfartslovens § 148, stk. 2, dækker safety-afgiften omkostnin-

gerne forbundet med Trafikstyrelsens opgaver vedrørende tilsyn med civil

luftfart i bred forstand, herunder også tilsyn med aktører, der ikke er pålagt

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

afgiften, men hvis aktivitet har betydning for luftfartspassagerernes sikker-

hed. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at afgiften blandt andet

har til formål at dække styrelsens omkostninger til at føre tilsyn med luft-

fartsselskaber, der alene udfører godstransport, private aktører, der leverer

forskellige ydelser til luftfarten, svæveflyvere, mindre fly, piloter, flyvele-

dere, teknisk personale som f.eks. mekanikere, flyværksteder, flyvepladser,

flyvesikringstjenester, droneførere m.v., jf. Folketingstidende 2017-18, til-

læg A, L 154 som fremsat, side 18.

Safety-afgiften finansierer som led i tilsynet med den civile luftfart i bred

forstand endvidere Trafikstyrelsens behandling af klagesager over danske

selskaber efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og

bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller

lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (heref-

ter: »passagerrettighedsforordningen«).

Det følger af luftfartslovens § 148, stk. 4, at afgiften reguleres én gang årligt

med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov

om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar

2020, og fratrukket passagervækstprocenten mellem de to perioder på 12

måneder, der begyndte henholdsvis 36 og 24 måneder før det pågældende

finansår. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste 25 øre. Trans-

portministeren bekendtgør reguleringen hvert år.

Formålet med reguleringsmetoden er, at afgiftssatsen løbende tilpasses fi-

nansieringsbehovet, ved at der i reguleringsmetoden er indlagt såvel en årlig

2 pct. stigning samt en tilpasning, der baserer sig på passagervækstprocen-

ten. Ved en positiv passagervækst fratrækkes passagerudviklingsprocenten,

mens en negativ passagervækst betyder, at den tillægges. Passagerudviklin-

gen for pågældende finansår kendes først ved afslutningen af finansåret. Det

er derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i den passagervækstprocent, der

kendes i god tid inden det tidspunkt, hvor pågældende finansår begynder.

Reguleringsmetoden sikrer, at den samlede indtægt fra safety-afgiften fast-

holdes på et forholdsvis konstant niveau relativt i forhold branchens aktivi-

tetsniveau.

Afgiften er siden indførelsen i 2013 blevet tilpasset flere gange, senest ved

lov nr. 2399 af 14. december 2021 om ændring af lov om luftfart, hvor sa-

fety-afgiften blev fastlagt til 5,00 kr. pr. 1. januar 2023 og 6,00 kr. pr. 1.

januar 2025.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Underskud i safety-afgiftsordningen var ved seneste ændring af safety-af-

giften i forbindelse med covid-19-pandemien forudsat dækket af fremtidige

afgiftsstigninger, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 41 som fremsat,

side 3.

Safety-afgiften blev indtil den 1. januar 2022 reguleret i medfør af regule-

ringsmekanismen i luftfartslovens § 148, stk. 4, som tilstræber et uændret

indtægtsniveau for Trafikstyrelsen til trods for udsving i passagertallene.

Ved lov nr. 2073 af 21. december 2020, der blev vedtaget som følge af be-

givenhederne omkring covid-19-pandemien, er reguleringsmekanismen sat

ud af kraft indtil 1. januar 2025. Herefter genoptages reguleringen, hvorefter

afgiftssatsen fra 1. januar 2025 vil udgøre 6,00 kr. tillagt reguleringen som

følge af reguleringsmekanismen.

De nærmere regler om selve opkrævningen af safety-afgiften følger af be-

kendtgørelse nr. 1692 af 11. december 2023 om Trafikstyrelsens gebyrer og

afgifter på luftfartsområdet m.v. (herefter: »gebyrbekendtgørelsen«). Det

følger af gebyrbekendtgørelsens § 7, stk. 2, at flyvepladser, hvorfra der afgår

flyvninger med luftfartsselskaber, som efter § 148, stk. 1, skal betale safety-

afgift, hver måned skal indsende opkrævningsgrundlag til Trafikstyrelsen

senest den 10. i den efterfølgende måned. Yderligere følger det af bekendt-

gørelsens § 7, stk. 5, at Trafikstyrelsen opkræver safety-afgiften hos luft-

fartsselskaberne med en betalingsfrist på 30 dage. I praksis opkræver Tra-

fikstyrelsen safety-afgiften hver måned.

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Safety-afgiften afløste i 2013 årsgebyrerne for Trafikstyrelsens tilsyn på

luftfartsområdet. Formålet med at indføre afgiften var at sikre, at passagerer,

der anvender de danske lufthavne til afrejse, og som dermed har gavn af et

højt sikkerhedsniveau, uanset om de er danske eller udenlandske, skal bi-

drage til at finansiere Trafikstyrelsens tilsyn med alle aktører, der kan have

indflydelse på sikkerheden på luftfartsområdet, jf. Folketingstidende 2012-

13, tillæg A, L 100, side 7.

Afgiften blev oprindeligt fastsat til 6,00 kr. pr. afgiftsbelagt passager. Det

har siden safety-afgiftsordningens indførelse været hensigten, at ordningen

skulle balancere i sig selv, således at der var overensstemmelse mellem Tra-

fikstyrelsens omkostninger til tilsyn med den civile luftfart og indtægterne

til dækning heraf via safety-afgiftsordningen. For at afvikle et oparbejdet

overskud blev afgiften derfor også sat ned ved en ændring af luftfartsloven

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

i 2016, hvor afgiften blev ændret fra 6,00 kr. til 5,50 kr. og igen i 2018, hvor

afgiften blev ændret fra 5,25 kr. til 4,75 kr.

Et lavere aktivitetsniveau på luftfartsområdet som følge af covid-19-pande-

mien og fastsættelse af en afgift, der ikke var omkostningsdækkende ved

ændringen af luftfartsloven i 2020, har medført, at der er blevet og fortsat

oparbejdes et underskud i safety-afgiftsordningen. Underskuddet i safety-

afgiftsordning forventes ved udgangen af 2024 at udgøre ca. 225 mio. kr.

Safety-afgiften udgør ved lovforslagets fremsættelse 5,00 kr. pr. passager

og vil pr. 1. januar 2025 blive opjusteret til 6,00 kr. pr. passager tillagt re-

guleringen som følge af reguleringsmekanismen som konsekvens af en tid-

ligere vedtagen ændring af luftfartsloven (lov nr. 2399 af 14. december

2022). Dette vil fortsat ikke være et omkostningsdækkende niveau for det

samlede luftfartstilsynsområde.

Med henblik på at genskabe balance mellem indtægter og udgifter i safety-

afgiftsordningen bør safety-afgiftssatsen i luftfartsloven ændres.

Det foreslås derfor at opjustere safety-afgiftssatsen hen over en årrække med

henblik på at skabe balance mellem indtægter og de løbende udgifter til til-

syn på luftfartsområdet og samtidigt udligne det opbyggede underskud i ord-

ningen. Med lovforslaget foreslås safety-afgiftssatsen således pr. 1. januar

2025 øget til 8,00 kr., pr. 1. januar 2026 til 10,00 kr., pr. 1. januar 2027 til

12,00 kr. og pr. 1. januar 2028 til 14,00 kr. Med den foreslåede gradvise

øgning af safety-afgiften frem mod 1. januar 2028 forventes underskuddet i

safety-afgiftsordningen udlignet inden for en 6-årig periode. Under de for-

udsætninger kan safety-afgiftssatsen herefter sænkes til et omkostningsdæk-

kende niveau i forhold til de løbende tilsynsudgifter.

Med hensyn til reguleringsmekanismen efter luftfartslovens § 148, stk. 4,

har forholdene under covid-19-pandemien vist, at den nuværende regule-

ringsmekanisme virker ved en stabil udvikling med begrænsede udsving i

passagertallene fra år til år, men at den i visse tilfælde kan give nogle uhen-

sigtsmæssige udsving i afgiftssatsen, som alene kan korrigeres ved lovæn-

dring i tilfælde af større udsving i passagertallet. Derudover har de seneste

års pris- og lønudvikling vist, at afgiftsprovenuet løbende udhules, når der

ikke foretages en egentlig pris- og lønindeks regulering (PL-regulering) på

samme måde, som det f.eks. er tilfældet for afgifterne på den del af jernba-

neområdet, der vedrører Trafikstyrelsen og Jernbanenævnet.

For at forhindre fremtidig udhuling af afgiftsprovenuet foreslås det, at regu-

leringsmekanismen i luftfartslovens § 148, stk. 4, ændres sådan, at afgiften

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

fremover PL-reguleres uden korrektion for udviklingen i antallet af passa-

gerer. Dette vil medvirke til at opretholde nutidsværdien af indtægterne fra

afgiften og dermed forhindre, at der sker udhuling af afgiftens relative pro-

venu som følge af den løbende pris- og lønudvikling. Fremtidige stigninger

i safety-afgiften vil herefter udgøre den til enhver tid gældende afgiftssats,

jf. herom ovenfor, med tillæg af den årlige pris- og lønindeksregulering af

satsen.

De foreslåede ændringer af safety-afgiftssatsen og den årlige regulering af

denne vil understøtte en fremtidssikring af finansieringen af det luftfartssik-

kerhedsarbejde, der udføres af Trafikstyrelsen til gavn for civil luftfart på

dansk område.

Foruden ovenstående ændringer i luftfartslovens § 148 bør ordlyden af luft-

fartslovens § 148, stk. 2, ændres med henblik på at skabe større klarhed over,

hvilke tilsynsopgaver afgiften skal finansiere. Som det følger af luftfartslo-

vens § 148, stk. 2, er formålet med safety-afgiften at finansiere Trafikstyrel-

sens tilsyn med civil luftfart i bred forstand, herunder tilsyn med aktører,

der ikke er pålagt safety-afgiften, men hvis aktivitet har betydning for pas-

sagerernes sikkerhed. Safety-afgiften finansierer således tilsyn med en lang

række aktører indenfor luftfartsbranchen, som luftfartøjsvedligeholdelses-

organisationer, private svæveflyvere, transportører af gods m.v. og anven-

des ligeledes til finansiering af Trafikstyrelsens udgifter til behandling af

sager efter passagerrettighedsforordningen. Af hensyn til at sikre klarhed

over, hvad de opkrævede midler kan anvendes til foreslås det, at det angives

direkte i bestemmelsen, at også opgaver vedrørende Trafikstyrelsens be-

handling af klager efter passagerrettighedsforordningen kan finansieres ved

indtægter fra safety-afgiften.

2.2. Regulering af erstatningsansvarsgrænser

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Montreal-konventionen

Montreal-konventionen af 28. maj 1999 om indførelse af visse ensartede

regler for international luftbefordring (herefter Montreal-konventionen)

blev ratificeret af Danmark den 29. april 2004. Konventionen regulerer bl.a.

luftfartsselskabernes erstatningsansvar, herunder beløbsmæssige grænser

for erstatning i forbindelse med passagerers tilskadekomst og forsinkelse,

beskadigelse og bortkomst af bagage og gods mv.

De nærmere rammer for erstatningsansvar og de beløbsmæssige grænser

fremgår af konventionens artikel 21 og 22, som er implementeret i national

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

ret ved henholdsvis EU-forordninger, jf. afsnit 2.2.1.2, og luftfartsloven, jf.

afsnit 2.2.1.3.

Erstatningsansvarsgrænserne er i medfør af konventionens artikel 23 angi-

vet i SDR (Special Drawing Rights), som er en særlig værdi baseret på fem

valutaer: Amerikanske dollars, euroen, kinesiske yuan, japanske yen og det

britiske pund. SDR fastsættes af Den Internationale Valutafond.

Erstatningsansvarsgrænserne, som de er fastsat i Montreal-konventionen,

skal i medfør af konventionens artikel 24 revurderes hvert 5. år af deposita-

ren (ICAO). Hvis revurderingen viser, at inflationsfaktoren overstiger 10

pct., giver ICAO meddelelse om ændring af erstatningsansvarsgrænserne til

de kontraherende stater. I medfør af konventionen træder disse ændringer i

kraft seks måneder efter, at de kontraherende stater er blevet underrettet om

disse ændringer, medmindre et flertal af de kontraherende stater inden for

tre måneder efter at være blevet underrettet, modsætter sig ændringen.

2.2.1.2. EU-retten

Samtlige EU-lande og EU har tiltrådt Montreal-konventionen, og EU og

medlemsstaterne deler kompetencen på de områder, som Montreal-konven-

tionen omfatter.

EU’s kompetence i forhold til Montreal-konventionen er fastsat i Rådets

forordning (EF) nr. 2027/97 af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers er-

statningsansvar i tilfælde af ulykker som ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 889/2002 af 13. maj 2002 om ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 2027/97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i

tilfælde af ulykker (herefter: erstatningsansvarsforordningen) og i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 af 21. april 2004 om

forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører som ændret

ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22.

oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse rets-

akter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår

forskriftsproceduren med kontrol, Kommissionens forordning (EU)

nr. 285/2010 af 6. april 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 785/2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og

luftfartøjsoperatører, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/1243 af 20. juni 2019 om tilpasning af en række retsakter, der inde-

holder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel

290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Kom-

missionens delegerede forordning (EU) 2020/1118 af 27. april 2020 om

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 om

forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører (herefter: for-

sikringskravsforordningen).

Erstatningsansvarsforordningen finder anvendelse for EU-luftfartsselskaber

og gennemfører Montreal-konventionens regler om befordring af luftfarts-

passagerer og deres bagage og fastsætter endvidere visse supplerende be-

stemmelser til konventionen. Med forordningen udvides Montreal-konven-

tionens bestemmelsers gyldighed til at omfatte lufttransport inden for en en-

kelt medlemsstat. I forordningen fastsættes regler om minimumsforskuds-

udbetaling i forbindelse ved en passagers dødsfald på 16.000 SDR. Forord-

ningen fastsætter desuden regler om informationskrav over for passagerer i

forhold til erstatningsansvar over for disse passagerer og deres bagage.

Forsikringskravsforordningen fastsætter regler om minimumsforsikrings-

dækning for de flyvninger inden for EU, der er omfattet af forordningen.

Forordningen finder anvendelse på alle luftfartsselskaber og alle luftfartøjs-

operatører, der flyver inden for, til, fra eller over en medlemsstats område,

hvor EU-traktaten finder anvendelse med undtagelse af luftfart med enkelte

nærmere definerede luftfartøjstyper. I medfør af forordningens artikel 4, stk.

1, skal de omfattede luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører være forsikret

for deres luftfartsspecifikke erstatningsansvar over for passagerer, bagage,

samt gods og tredjepart i overensstemmelse med forordningen.

Erstatningsansvarsgrænserne er reguleret i forordningens artikel 6, stk. 1-3.

Heraf følger det, at for så vidt angår erstatningsansvar for passagerer skal

minimumsforsikringsdækningen være på 250 000 SDR pr. passager, men at

medlemsstaterne i forbindelse med ikke-erhvervsmæssig flyvning med luft-

fartøjer med en maksimalt tilladt startmasse på højst 2 700 kg kan fastsætte

et lavere minimumsforsikringsdækningsniveau, forudsat at denne dækning

er på mindst 100 000 SDR pr. passager. For så vidt angår erstatningsansvar

for bagage skal minimumsforsikringsdækningen være på 1 288 SDR pr. pas-

sager i forbindelse med erhvervsmæssige flyvninger og for gods skal mini-

mumsforsikringsdækningen være på 22 SDR pr. kilogram i forbindelse med

erhvervsmæssig flyvning.

Disse erstatningsansvarsgrænser finder ikke anvendelse på overflyvning af

medlemsstaternes område foretaget af luftfartsselskaber, der ikke er EU-

luftfartsselskaber, og luftfartøjsoperatører, der anvender luftfartøjer, der er

registreret uden for EU, så længe det ikke indebærer landing på eller start

fra det pågældende område, jf. artikel 6, stk. 4.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Kommissionen tillægges i forordningens artikel 6, stk. 5, beføjelser til at

vedtage delegerede retsakter vedrørende ændring af de værdier, der er anført

i artikel 6, stk. 1, 2 og 3, hvis ændringer i de relevante internationale aftaler

gør det nødvendigt.

Ved ICAO’s ændring af erstatningsansvarsgrænserne vil Kommissionen så-

ledes skulle udstede en gennemførelsesforordning, der justerer erstatnings-

ansvarsgrænserne i forsikringskravforordningen i overensstemmelse med

de justerede grænser fastsat af ICAO.

Luftfart, der ikke er reguleret af EU-forordningerne, reguleres af national

lovgivning, herunder grønlandsk og færøsk luftfart.

2.2.1.3.

Luftfartsloven

Montreal-konventionens erstatningsansvarsgrænser er indarbejdet i dansk

ret i luftfartslovens § 111 og finder anvendelse for de flyvninger, der ikke

er omfattet af EU-reguleringen, jf. afsnit 2.2.1.2..

Det følger således af luftfartslovens § 111, stk. 1, at ved befordring af pas-

sagerer kan befordrerens ansvar, hvis en passager bliver dræbt eller lider

skade på legeme eller helbred, ikke afskæres eller begrænses, hvis erstatnin-

gen ikke overstiger 128.821 særlige trækningsrettigheder (SDR, jf. stk. 8)

for hver passager, jf. dog § 110.

Befordreren er i medfør af § 111, stk. 2, ikke ansvarlig for den skade efter §

111, stk. 1, der overstiger 128.821 SDR for hver passager, hvis befordreren

kan bevise, at skaden ikke skyldes forsætlig eller uagtsom handling eller

undladelse fra befordrerens eller dennes ansattes eller dennes agenters side,

eller hvis skaden alene skyldes forsætlig eller uagtsom handling eller und-

ladelse fra tredjemands side.

Ved befordring af passagerer er befordrerens ansvar for skade som følge af

forsinkelse begrænset til 5.346 SDR for hver passager, jf. § 111, stk. 3.

Ved befordring af rejsegods er befordrerens ansvar for skade som følge af,

at rejsegods går tabt, beskadiges eller forsinkes, begrænset til 1.288 SDR for

hver passager i medfør af § 111, stk. 4, og har passageren ved aflevering af

det indskrevne rejsegods til befordreren afgivet en særlig erklæring med an-

givelse af den interesse, som er forbundet med rejsegodsets udlevering på

bestemmelsesstedet, og betalt det fragttillæg, som måtte være fastsat, gælder

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

det i erklæringen angivne beløb som grænse for befordrerens ansvar. Dette

gælder dog ikke, hvis befordreren beviser, at beløbet overstiger passagerens

særlige interesse som nævnt i 2. pkt. Befordring af gods er reguleret i § 111,

stk. 5, og heraf følger det, at befordrerens ansvar for skade som følge af, at

gods går tabt, beskadiges eller forsinkes begrænset til 22 SDR pr. kg. Har

afsenderen ved godsets aflevering til befordreren afgivet en særlig erklæring

med angivelse af den interesse, som er forbundet med godsets udlevering på

bestemmelsesstedet, og betalt det fragttillæg, som måtte være fastsat, gælder

det i erklæringen angivne beløb som grænse for befordrerens ansvar. Dette

gælder dog ikke, hvis befordreren beviser, at beløbet overstiger afsenderens

særlige interesse som nævnt i 2. pkt. Hvis en del af godset går tabt, beska-

diges eller forsinkes, opgøres kun den samlede vægt af de berørte stykker

gods, når grænsen for befordrerens ansvar skal fastsættes. Hvis skaden for-

ringer værdien af andre stykker gods, som omfattes af samme luftfragtbrev,

godskvittering eller de på anden måde registrerede oplysninger, jf. § 94, stk.

2, skal også vægten af disse stykker gods medregnes.

For grønlandske og færøske luftfartsselskaber er de gældende beløbsgræn-

ser i luftfartslovens § 111 sat i kraft ved kongelig anordning. For Grønlands

vedkommende er det sket ved kongelig anordning nr. 2628 af 29. december

2021 om ikrafttræden for Grønland af

forskellige

love

ændring af lov

om luftfart, mens det for Færøernes vedkommende er sket ved anordning nr.

723 af 24. maj 2022 om ikrafttræden for Færøerne af forskellige love om

ændring af lov om luftfart.

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Den internationale civile luftfartsorganisation ICAO meddelte ved brev af

28. juni 2024 Danmark, at ICAO i medfør af artikel 24 i Montreal-konven-

tionen har vurderet de gældende erstatningsgrænserne i medfør af konven-

tionen. ICAO har i den forbindelse vurderet de gældende erstatningsgrænser

i lyset af inflationsfaktoren siden 2018 og kan med afsæt i Den Internatio-

nale Valutafonds data konstatere, at inflationsfaktoren er oversteget med

mere end 10 pct. Erstatningsansvarsgrænserne skal derfor justeres i medfør

af konventionen.

ICAO meddelte Danmark, at erstatningsansvarsgrænserne skal justeres fra

128.821 SDR til 151.880 SDR ved skade eller død for passagerer, fra 5.346

SDR til 6.303 SDR ved passagerforsinkelser, fra 1.288 SDR til 1.519 SDR

ved tabt, beskadiget eller forsinket rejsegods for hver passager og fra 22

SDR til 26 SDR pr. kg. ved tabt, beskadiget eller forsinket gods.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

De reviderede erstatningsansvarsgrænser træder i kraft seks måneder fra, at

ICAO har sendt meddelelse til medlemsstaterne, medmindre en majoritet af

medlemsstaterne forkaster justeringerne inden for tre måneder fra, at med-

delelsen er sendt. De justerede erstatningsansvarsgrænser skal således have

virkning fra den 28. december 2024.

Danmark er forpligtet til at sikre gennemførelse af de erstatningsansvars-

grænser, der følger af Montreal-konventionen for så vidt angår de elementer,

der ikke reguleres i forsikringskravsforordningen.

Med henblik på gennemførelse af den seneste justering af Montreal-konven-

tionens erstatningsansvarsgrænser for så vidt angår luftfart over Grønland

og Færøerne og luftfart med tredjelandsluftfartsselskaber over dansk om-

råde, der ikke indebærer landing på eller start fra dansk område, foreslås det

at ændre erstatningsansvarsgrænserne i de relevante bestemmelser herom

i luftfartsloven, så de svarer til de seneste ændringer af beløbene.

Da der er tale om erhvervsrettet lovgivning, foreslås ændringerne sat i kraft

den 1. januar 2025 i overensstemmelse med retningslinjerne om de fælles

ikrafttrædelsesdatoer.

Det bemærkes, at ændringen af erstatningsansvarsgrænserne for at være

gældende i Grønland og på Færøerne vil skulle sættes i kraft ved anordning

i henholdsvis Grønland og på Færøerne efter vedtagelsen af nærværende

lovforslag.

2.32. Bemyndigelse til transportministeren til at fastsætte nærmere reg-

ler om krav til mærkning m.v. af luftfartøjer og krav til luftfartøjernes

luftdygtighed

2.32.1. Gældende ret

2.32.1.1. Luftfartsloven

Det følger af luftfartslovens § 21, stk. 1, at et luftfartøj, som er indført i det

danske Nationalitetsregister efter § 11 eller § 16, skal mærkes med dansk

nationalitetsmærke og det tildelte registreringsmærke. Disse mærker skal

luftfartøjet føre, så længe det står i registret.

Det følger af § 22 i luftfartsloven, at et luftfartøj, som benyttes til luftfart

efter denne lov, skal være luftdygtigt. Et luftfartøj kan ikke anses for luft-

dygtigt, medmindre det er således konstrueret, bygget, udstyret og

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

vedligeholdt og har sådanne flyveegenskaber, at det tilfredsstiller sikkerhe-

dens krav.

Det følger af luftfartslovens § 153, stk. 1, at transportministeren kan give

nærmere forskrifter til gennemførelse og udfyldelse af bestemmelserne i

luftfartsloven. Ministeren kan endvidere bemyndige Trafikstyrelsen til at

meddele de i stk. 1 omhandlede forskrifter, jf. luftfartslovens § 153, stk. 2.

Luftfartslovens §§ 21, 22 og 153 blev indført med hovedloven lov nr. 252

af 10. juni 1960. I bemærkningerne til kapitel 2 fremgår, at bestemmelserne

udspringer af Chicagokonventionens kapitel III, men der er ikke givet be-

mærkninger særskilt til lovens § 21, jf. Folketingstidende 1959-60, tillæg A,

spalte 1435.

Om kravet i § 22 om luftfartøjers luftdygtighed følger det af bemærknin-

gerne,

et luftfartøj, som benyttes til luftfart inden for dansk område, skal

være luftdygtigt,

den på tidspunktet for lovens fremsættelse gældende lov

ikke angiver de betingelser, der skal kræves opfyldt, for at et luftfartøj kan

anses for luftdygtigt,

det anses for rigtigt i selve loven at angive betingel-

serne, der i øvrigt svarer til dem, der på daværende tidspunkt blev stillet i

praksis,

betingelserne skal være opfyldt, så længe et fartøj benyttes til

luftfart,

og at

bestemmelsen tager sigte på den tekniske luftdygtighed, men

derimod ikke på de særlige operative sikkerhedskrav, der stilles ved en be-

stemt rejse, jf. Folketingstidende 1959-60, tillæg A, spalte 1442.

For så vidt angår § 153 følger det af bestemmelsens forarbejder, at gennem-

førelsen af luftfartslovens krav vil kræve udfærdigelse af supplerende admi-

nistrative forskrifter, idet luftfarten er under stadig udvikling, hvorfor mini-

steren får tillagt fuldmagt til enten at udfærdige eller bemyndige luftfarts-

væsenet (i dag Trafikstyrelsen) til at udfærdige nærmere gennemførelses-

og udfyldelsesforskrifter, jf. Folketingstidende 1959-60, tillæg A, spalte

1515.

Der er allerede i dag Bestemmelser for Civil Luftfart, der udmønter den ge-

nerelle hjemmel i luftfartslovens § 153 i kombination med henholdsvis § 21

og § 22. Eksempler herpå er Bestemmelser for Civil Luftfart 1-23 om nati-

onalitets- og registreringsmærker m.m. for luftfartøjer (BL 1-23) af 1. sep-

tember 1987 og Bestemmelser for Civil Luftfart 1-12 om luftdygtighedsbe-

vis og flyvetilladelse samt certificeringskrav og udstyrskrav (BL 1-12) af

23. juni 2011.

2.32.1.2. EU-retten

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

De EU-retlige regler om de flyvesikkerhedsmæssige aspekter ved civil luft-

fart tager udgangspunkt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af

Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr.

1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU

og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF)

nr. 3922/91 (herefter: »grundforordningen«).

Grundforordningen indeholder en definition af, hvilke luftfartøjer der om-

fattes af den europæiske luftfartsregulering, og hvilke luftfartøjer der ikke

omfattes af grundforordningen, men derimod af de enkelte EU-landes nati-

onale luftfartslovgivning.

Det følger af grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra b, nr. 1, at grundfor-

ordningen blandt andet finder anvendelse på konstruktion, fremstilling, ved-

ligeholdelse og operation af luftfartøjer, samt deres motorer, propeller, dele,

ikke-fastmonteret udstyr og udstyr til fjernkontrol af luftfartøjer, når luftfar-

tøjet er eller vil være registreret i en medlemsstat.

De nærmere bestemmelser om konstruktion, fremstilling og vedligeholdelse

af de omfattede civile luftfartøjer er for så vidt angår bemandede luftfartøjer

reguleret i henholdsvis Kommissionens forordning nr. 748/2012/EU af 3.

august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljø-

certificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur

og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer og Kom-

missionens forordning nr. 1321/2014/EU af 26. november 2014 om vedva-

rende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur

og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse op-

gaver.

Forordningerne er hver især udtryk for gennemførelse af EU-medlemssta-

ternes forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen for så vidt angår de

omfattede luftfartøjer. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.32.1.3 nedenfor.

For luftfartøjer omfattet af grundforordningen er det det europæiske luft-

fartssikkerhedsagentur, EASA, der er kompetent myndighed for så vidt an-

går certificering af fly, dele og udstyr.

Det følger af grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra d, at grundforordnin-

gen ikke finder anvendelse på konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og

operation af luftfartøjer som anført i bilag I, hvis operation indebærer en lav

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

risiko for luftfartssikkerheden, samt det personale og de organisationer, der

er involveret heri, medmindre der er udstedt, eller det vurderes, at der er

udstedt et certifikat for luftfartøjet i overensstemmelse med grundforordnin-

gen.

Listen over bilag I-luftfartøjer omfatter blandt andet historiske luftfartøjer,

fly opereret på national flyvetilladelse, det vil sige ultralette fly, amatørbyg-

gede fly og visse mindre privatfly. De luftfartøjer, der er anført i bilag I, er

undtaget fra store dele af EU-reguleringen og er i stedet overladt til med-

lemsstaternes nationale regulering.

2.32.1.3. Chicagokonventionen

Chicagokonventionen fra 1944 blev ratificeret i Danmark i 1947. Chicago-

konventionen har til formål at sikre en sikker og ordentlig udvikling af den

internationale civile luftfart. I konventionen reguleres bl.a. retten til at flyve

hen over de kontraherende staters territorium, overordnede regler om regi-

strering af luftfartøjer, grundlæggende betingelser for luftfartøjers færden

og rammen for den internationale civile luftfartsorganisation (ICAO) under

de Forenede Nationer.

Det følger af Chicagokonventionens artikel 20, at ethvert luftfartøj, der an-

vendes i international luftfart, skal være forsynet med de det tildelte natio-

nalitets- og registreringsmærker.

Chicagokonventionen fastslår i artikel 31, at ethvert luftfartøj, der anvendes

til international luftfart, skal forsynes med et luftdygtighedsbevis udstedt

eller gjort gyldigt af den stat, hvor luftfartøjet er registret.

ICAO har udarbejdet 19 annekser til Chicagokonventionen, der indeholder

langt mere detaljerede regler i form af standarder og anbefalinger end kon-

ventionen. De kontraherende stater har med ratifikationen af konventionen

forpligtet sig til at gennemføre såvel konventionen og annekserne i deres

nationale lovgivning.

Chicagokonventionens Anneks 7, 6. udgave, beskriver de nærmere krav til

luftfartøjers nationalitets- og registreringsmærker. Særligt indeholder an-

neks 7 en beskrivelse af kravene til udformningen af nationalitetsmærker,

registreringsmærker og identifikationsplader, mærkernes placering på luft-

fartøjet, størrelsen og typen af tegn, der kan anvendes, de kontraherende sta-

ters nationalitetsregistre samt informationer, der skal fremgå af registre-

ringsbeviset og sletningserklæringen.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

2.32.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Som beskrevet under afsnit 2.32.1.3 er Danmark forpligtet til at gennemføre

såvel Chicagokonventionens bestemmelser som de tilhørende annekser.

Dette gør sig også gældende for de typer af luftfartøjer, der er undtaget reg-

lerne i EU’s grundforordning.

Luftfartslovens § 21 har i forhold til krav om mærkning m.v. været udtryk

for en overordnet mærkningsnorm på samme måde som Chicagokonventi-

onens artikel 20. Da bestemmelsen i § 21 ikke i sig selv er tilstrækkelig, til

at Danmark kan leve op til sine folkeretlige forpligtelser, har det været en

forudsætning, at der kunne fastsættes nærmere regler til gennemførelse og

udfyldelse af bestemmelsen i § 21, herunder udfærdigelse af supplerende

administrative forskrifter bl.a. vedrørende mærkernes udformning og place-

ring.

Det har i den forbindelse været en forudsætning, at luftfartslovens § 21 blev

anvendt i kombination med § 153 i luftfartsloven til at udstede nærmere be-

stemmelser om luftfartøjers mærkning m.v.

Det samme har gjort sig gældende for så vidt angår § 22, hvor det ligeledes

har været en forudsætning, at der skulle udarbejdes supplerende regler om,

hvilke krav et luftfartøj skulle efterleve, for at det kunne anses for at være

konstrueret, bygget, udstyret og vedligeholdt på en måde, så det var luftdyg-

tigt og sikkert for flyvning.

Administrativt fastsatte regler om luftfartøjers mærkning, luftdygtighed

m.v. fastsættes således i dag med afsæt i en generel bemyndigelseshjemmel

i luftfartsloven.

Transportministeriet finder, at denne kombination af bestemmelser, der skal

tilvejebringe hjemmel til at fastsætte nærmere regler om henholdsvis krav

vedrørende mærkning af luftfartøjer og disses luftdygtighed, i et nutidigt

perspektiv ikke anses for hensigtsmæssig. Der kan således opstå tvivl om, i

hvilket omfang der er givet beføjelse til at fastsætte nærmere regler på disse

områder og rammerne herfor.

Transportministeriet foreslår på den baggrund, at transportministerens befø-

jelse til at fastsætte nærmere regler på disse områder bør fremgå udtrykke-

ligt af loven.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Med de foreslåede ændringer vil transportministeren blive bemyndiget til at

fastsætte nærmere regler om kravene til identifikation og mærkning af luft-

fartøjer med dansk nationalitet og regler om krav af betydning for et luftfar-

tøjs luftdygtighed og flyveegenskaber, herunder krav, der vedrører kon-

struktion, bygning og vedligeholdelse af og udstyr i et luftfartøjet.

Lovforslaget vil ikke indebære en ændring af den gældende retstilstand, men

alene indebære tydeligere hjemler til at fastsætte nærmere regler til udmønt-

ning af mærknings- og luftdygtighedsnormerne i henholdsvis §§ 21 og 22.

De nye bemyndigelsesbestemmelser vil dels blive udmøntet ved førstkom-

mende revision af de bestående Bestemmelser for Civil Luftfart, der fast-

lægger de krav, der er nødvendige for at leve op til normerne om henholds-

vis luftfartøjers mærkning og luftdygtighed, som de defineres i luftfartslo-

vens §§ 21-22, dels hvis der på et senere tidspunkt måtte blive behov for at

fastsætte nye krav som følge af ændringer i de annekser af relevans for sik-

kerheden i den civile luftfart, der udstedes af ICAO.

2.43. EU- og EØS-statsborgere og EU- og EØS-selskabers (juridiske

personer) registrering af luftfartøjer i Danmark

2.43.1. Gældende ret

2.43.1.1. Luftfartsloven

Det følger af luftfartslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3, at et luftfartøj kan registreres

i Danmark, når det har dansk ejer, og ejeren er bosat eller hjemmehørende i

Danmark eller i en stat, hvor den pågældende på grund af sin nationalitet

ikke kan være registreret, når luftfartøjet er ejet af EU- eller EØS-statsbor-

gere eller EU- eller EØS-selskaber m.v. (juridiske personer), i det omfang

disse er omfattet af Den Europæiske Unions regler, eller når luftfartøjet er

ejet af en person, der har fast bopæl i Danmark, og luftfartøjet benyttes med

udgangspunkt i Danmark.

For en dansk statsborger gælder således, at vedkommende skal have en til-

knytning til Danmark som enten bosat eller hjemmehørende i Danmark, før

vedkommende kan få et luftfartøj registreret i Danmark. Baggrunden herfor

er hensynet til en effektiv håndhævelse af tilsynet med luftfartøjet, der nor-

malt må antages at være stationeret i det land, hvor ejeren er bosat. Idet flere

lande uden for EU og EØS kan have et nationalitetskrav i forbindelse med

registrering af luftfartøjer, vil det fortsat være muligt for en dansk statsbor-

ger, der har taget ophold i sådan et land, at få sit luftfartøj registreret i Dan-

mark, hvis det ikke er muligt på grund af nationalitet, at få luftfartøjet regi-

streret i opholdslandet, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 1523.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

EU- og EØS-statsborgere og -selskabers ret til at få et luftfartøj registreret i

Danmark blev indsat i § 7, stk. 1, nr. 2, i luftfartsloven ved vedtagelsen af

lov nr. 346 af 17. maj 2000.

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at formalisering af EU- og

EØS-statsborgeres og EU- og EØS-selskabers ret til at få et luftfartøj regi-

streret her i landet sker som følge af principperne om arbejdskraftens frie

bevægelighed, etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydel-

ser, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 1521.

For så vidt angår EU- og EØS-statsborgere eller EU- og EØS-selskabers ret

til at få et luftfartøj registreret i Danmark følger det af bemærkningerne til

lovforslaget, at det er en forudsætning for registreringen i Danmark, at der

er en tilknytning til Danmark i kraft af EU-reglerne om arbejdskraftens frie

bevægelighed, etableringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydel-

ser, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 1523.

I forlængelse af den seneste ændring af luftfartsloven, jf. lov nr. 1569 af 12.

december 2023 om ændring af luftfartsloven, hvor § 2 blev ændret som følge

af et behov for at præcisere rettigheden til luftfart inden for dansk område

for luftfartøjer med nationalitet i et EU- eller EØS-land, er der sat øget fokus

på ordlyden i bestemmelser, der direkte vedrører EU- og EØS-statsborgeres

og selskabers rettigheder i henhold til luftfartsloven.

Bestemmelsen i § 7, stk. 1, nr. 2, har indtil januar 2023 været administreret

således, at der før Trafikstyrelsen kunne registrere et luftfartøj i det danske

Nationalitetsregister, skulle foreligge dokumentation for tilknytning til Dan-

mark i form af udnyttelse af bestemmelserne om retten til enten fri bevæge-

lighed, etableringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser. Do-

kumentation for tilknytningen kunne blandt andet bestå af en kontrakt med

en dansk luftdygtighedsstyringsorganisation, en leasing-aftale indgået med

et dansk luftfartsselskab, bekræftet folkeregisteradresse i Danmark eller en

kontrakt indgået med andre selskaber i Danmark.

Som følge af det ændrede fokus på ordlyden i bestemmelser, der vedrører

EU- eller EØS-statsborgeres eller -selskabers rettigheder i medfør af luft-

fartsloven, og som konsekvens af, at bestemmelsen blot stiller krav om, at

den pågældende EU- eller EØS-statsborger eller -selskab skal være omfattet

af Den Europæiske Unions regler, har Trafikstyrelsen ikke siden januar

2023 stillet krav om dokumentation for tilknytning til Danmark. Luftfartøjer

ejet af EU- eller EØS-statsborgere og EU-eller EØS-selskaber, er på bag-

grund af ansøgning om registrering, blevet registret i Danmark som følge af

ejerens EU- eller EØS-nationalitet.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

2.43.1.2. EU-retten

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde giver EU-statsbor-

gere og -selskaber en række rettigheder, som f.eks. retten til fri bevægelig-

hed i artikel 45, etableringsretten i artikel 49 eller retten til fri udveksling af

tjenesteydelser i artikel 56.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018

om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions

Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010,

(EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophæ-

velse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og

(EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (herefter:

»grundforordningen«) sætter rammerne for et højt og ensartet luftfartssik-

kerhedsniveau inden for EU og tager derudover sigte på at lette den frie be-

vægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital på de områder,

der er omfattet af grundforordningen, at skabe lige vilkår for alle aktører på

det indre luftfartsmarked og at forbedre EU-luftfartsindustriens konkurren-

ceevne, jf. artikel 1, stk. 2, litra b.

Der er ikke i EU-retten fastsat bestemmelser, der forpligter de enkelte med-

lemsstater til at registrere luftfartøjer i nationale luftfartøjsregistre. Registre-

ringsbestemmelserne har de enkelte medlemsstater således fastsat i national

regulering til gennemførelse af landenes folkeretlige forpligtelser i henhold

til Chicagokonventionen, jf. pkt. 2.43.1.3.

2.43.1.3. Chicagokonventionen

Luftfartøjers nationalitet er reguleret i Chicagokonventionens kapitel III.

Det følger af konventionens artikel 17, at luftfartøjer har den stats nationa-

litet, i hvilken de er registreret.

Det følger samtidigt af konventionens artikel 18, at luftfartøjer ikke kan

være registreret i mere end én stat, men at registreringen kan ændres fra en

stat til en anden. Registrering eller overførelse af luftfartøjsregistreringer

skal i medfør af konventionens artikel 19 ske i henhold til de kontraherende

staters nationale lovgivning.

Bestemmelser om registrering er som beskrevet ovenfor under pkt. 2.43.1.2

et nationalt anliggende for de enkelte EU-lande. Danmark har blandt andet

fastsat bestemmelser om registrering i luftfartslovens § 7.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

2.43.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Som beskrevet under pkt. 2.43.1.1 blev EU- og EØS-statsborgeres- og sel-

skabers ret til at få et luftfartøj registreret i Danmark formaliseret med ved-

tagelsen af lov nr. 346 af 17. maj 2000.

For danske ejere af luftfartøjer gælder et krav om, at ejeren skal have bopæl

eller være hjemmehørende i Danmark, for at de kan få et luftfartøj registreret

i Nationalitetsregistret. Kravet følger direkte af bestemmelsen i luftfartslo-

vens § 7, stk. 1, nr. 1.

For en EU- eller EØS-statsborger- eller et EU- eller EØS-selskab følger det

af luftfartslovens § 7, stk. 1, nr. 2, at de pågældende skal være omfattet af

Den Europæiske Unions regler, for at de kan få et luftfartøj registreret i Na-

tionalitetsregistret.

Som det følger af forarbejder til bestemmelsen om EU- og EØS-statsborgere

og selskaber, har hensigten været, at de pågældende skulle kunne dokumen-

tere en tilknytning til Danmark i form af udnyttelse af rettigheder i henhold

til EU's regler, herunder retten til arbejdskraftens frie bevægelighed, etable-

ringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser.

I Danmark er det Trafikstyrelsen, der indfører luftfartøjer i Nationalitetsre-

gistret. Trafikstyrelsen er over de senere år blevet mødt af krav om at tage

begæringer om registrering til følge alene som følge af ansøgers EU- eller

EØS-nationalitet. I disse tilfælde har det været nødvendigt at referere til lo-

vens almindelige bemærkninger for så vidt angår tilknytningskravet som be-

grundelse og dokumentation for afvisning.

Idet det vil være hensigtsmæssigt, hvis bestemmelsen med større klarhed

beskriver retsstillingen for personer og selskaber med EU- eller EØS-natio-

nalitet, der ønsker at registrere et luftfartøj i Danmark, og idet der fortsat er

et ønske om, at Trafikstyrelsen som civil luftfartsmyndighed i Danmark kan

sikre effektiv håndhævelse af de regler, der understøtter sikker luftfart inden

for dansk område, finder Transportministeriet, at luftfartslovens § 7, stk. 1,

nr. 2, bør præciseres, således at det oprindelige tilknytningskrav til Danmark

for EU- og EØS-statsborgere og -selskaber udtrykkeligt følger af bestem-

melsens ordlyd på samme måde, som det er tilfældet i forhold til det tilknyt-

ningskrav, der gør sig gældende for danske statsborgere.

Det foreslås derfor at præcisere luftfartslovens § 7 i overensstemmelse med

den oprindelige hensigt med bestemmelsen, således at et luftfartøj fremover

kun vil kunne registreres i Danmark, når luftfartøjet er ejet af EU- eller EØS-

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

statsborgere eller af EU- eller EØS-selskaber m.v. (juridiske personer), og

disse har tilknytning til Danmark som følge af, at de har udnyttet deres ret-

tigheder i henhold til Den Europæiske Unions regler om retten til fri bevæ-

gelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser.

Dette indebærer som eksempel, at hvor en EU-statsborger ønsker at købe

brændstof i en dansk lufthavn, vil varekøbet i sig selv ikke være udtryk for

udnyttelse af ret i Traktatens forstand med den konsekvens, at tilknytnings-

kravet vil være opfyldt.

Benytter vedkommende derimod en dansk luftdygtighedsstyringsorganisa-

tion eller en dansk luftfartøjsvedligeholdelsesorganisation, vil udnyttelse af

denne tjenesteydelse udgøre en tilknytning til Danmark, der bevirker, at luft-

fartøjet vil kunne registreres i Nationalitetsregistret, såfremt det måtte øn-

skes.

2.54. Registrering af luftfartøjer af særlig beskaffenhed

2.54.1. Gældende ret

Krav relateret til luftfartøjers nationalitet er reguleret i Chicagokonventio-

nen. Det følger således direkte af artikel 17 i Chicagokonventionen, at luft-

fartøjer har den stats nationalitet, i hvilken de er registreret. Spørgsmålet om

nationalitet får afsmittende effekt i forhold til krav om luftdygtighed og ret-

ten til at benytte andre staters luftrum og er derfor af væsentlig betydning

for den ejer eller bruger, der anvender et luftfartøj.

Det følger af luftfartslovens § 1, at luftfart inden for dansk område skal finde

sted i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov og de med hjem-

mel i loven udfærdigede forskrifter, medmindre andet følger af EU-forord-

ninger.

Det følger af luftfartslovens § 2, stk. 1, litra a-d, at luftfart inden for dansk

område kun kan finde sted med luftfartøjer, som har dansk nationalitet, na-

tionalitet i et EU- eller EØS-land, nationalitet i et tredjeland, der har over-

enskomst med Danmark om ret til luftfart inden for dansk område, eller sær-

lig tilladelse fra transportministeren.

For så vidt angår kravet om dansk nationalitet i stk. 1, litra a, følger det af

luftfartslovens § 17, stk. 1, at et luftfartøj har dansk nationalitet, når det er

registreret. Af bestemmelsen følger det ikke, hvor luftfartøjet skal være re-

gistreret. Trafikstyrelsen fører som registreringsmyndighed et register over

luftfartøjer i form af Nationalitetsregistret, jf. luftfartslovens § 6, stk. 1.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Det er forudsat i bemærkningerne til luftfartslovens § 6 fra 1960, og videre-

ført med ændringen af § 6 ved lov nr. 2072 af 21. december 2020 om æn-

dring af lov om luftfart, at Nationalitetsregistret skal omfatte alle danske

luftfartøjer, medmindre der er tale om militære luftfartøjer eller andre stats-

luftfartøjer. Derudover er det forudsat, at den civile luftfartsmyndighed, Tra-

fikstyrelsen (tidligere Statens Luftfartsvæsen), skal være registreringsmyn-

dighed og skal føre Nationalitetsregistret, jf. Folketingstidende 1959-60, til-

læg A, spalte 1435.

Det følger dog af luftfartslovens § 151, stk. 1, at under behørig hensyntagen

til luftfartens sikkerhed eller almene interesse i øvrigt kan transportministe-

ren for så vidt angår luftfartøjer, som ikke har fører om bord, eller som frem-

drives ved andet end motor, eller som ellers er af særlig beskaffenhed, gøre

undtagelse fra lovens regler og give særlige forskrifter, dog ikke for så vidt

angår bestemmelser af privatretligt eller strafferetligt indhold.

Af luftfartslovens § 152, stk. 3, følger det, at transportministeren kan over-

lade beføjelse til at træffe afgørelse, som efter loven er tillagt ministeren

eller Trafikstyrelsen, til andre offentlige myndigheder, private organisatio-

ner eller sagkyndige.

I medfør af luftfartslovens § 151, stk. 1, og dermed som en undtagelse til

lovens øvrige regler og alene gældende for luftfartøjer som er uden fører

eller af særlig beskaffenhed, har Trafikstyrelsen blandt andet udstedt Be-

stemmelser for Civil Luftfart 9-5 om dragefly og glideskærme (BL 9-5) af

8. december 2004, Bestemmelser for Civil Luftart 9-6 om ultralette luftfar-

tøjer (BL 9-6) af 2. juni 2008 og Bestemmelser for Civil Luftfart 9-12 om

ultralette gyroplaner (BL 9-12) af 15. maj 1995. De ultralette luftfartøjer,

dragefly og glideskærme er luftfartøjer af særlig beskaffenhed, der er ken-

detegnet ved at være små og lette luftfartøjer, der ikke er typecertificerede.

Luftfartøjernes luftdygtighedsevne er dermed ikke kontrolleret og doku-

menteret på samme måde som et typecertificeret luftfartøj.

I medfør af luftfartslovens § 152, stk. 3, er beføjelsen til at træffe afgørelse,

herunder vedrørende flyvetilladelse, registrering og mærkning af luftfartøjer

af særlig beskaffenhed overladt til de organisationer, der nævnes i BL 9-5,

BL 9-6 og BL 9-12.

Som eksempel kan nævnes BL 9-6, pkt. 7.1.1, hvoraf det følger, at en ultra-

let flyvemaskine skal bære en nationalitets- og identifikationsbetegnelse,

der tildeles af foreningen ved udstedelse af flyvetilladelsen. Identifikations-

nummeret udgør herefter dokumentationen for luftfartøjets danske nationa-

litet. I BL 9-5, pkt. 8.1.1, er det udtrykkeligt anført, at bestemmelserne i

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

luftfartsloven om registrering, mærkning, nationalitet og luftdygtighed ikke

finder anvendelse for dragefly og glideskærme. I BL 9-12, pkt. 4.1, følger

det, at luftfartsloven og bekendtgørelser og BL’er, der er udfærdiget i med-

før heraf, gælder med de ændringer, der følger af bestemmelserne i denne

BL.

De luftfartøjer af særlig beskaffenhed, som omfattet af ovennævnte BL’er,

er således undtaget fra luftfartslovens almindelige luftdygtighedsbestem-

melser og vil ikke kunne opnå registrering i Nationalitetsregistret, jf. luft-

fartslovens § 6. De organisationer, Trafikstyrelsen har godkendt til at vare-

tage opgaver på styrelsens vegne i forhold til luftfartøjer af særlig beskaf-

fenhed, har således med hjemmel i regler udstedt i medfør af luftfartslovens

§§ 151 og 152 den nødvendige beføjelse til at udstede godkendelser og stille

krav om mærkning i overensstemmelse med reglerne i BL’erne herom.

På baggrund af ovenstående anses et luftfartøj med en civil national identi-

fikationsbetegnelse, som er tildelt luftfartøjet af en af Trafikstyrelsen god-

kendt forening (f.eks. Dansk Ultralet Flyver Union (DULFU) eller Dansk

Hangglider og Paraglider Union (DHPU)), uanset kravet i luftfartslovens §

6, som et luftfartøj med dansk nationalitet, og dermed som et luftfartøj, der

kan anvendes inden for dansk område, jf. luftfartslovens § 2.

Et ubemandet luftfartøj, i daglig tale »en drone«, var indtil 2016 inden for

dansk område omfattet af Bestemmelser for Civil Luftfart 9-4 om luftfart

med ubemandede luftfartøjer, som ikke vejer over 25 kg (BL 9-4) af 9. ja-

nuar 2004. I BL 9-4, pkt. 2.2 anføres det, at for den luftfart, der er omhandlet

i BL’en, gælder kun luftfartslovens bestemmelser af privatretligt og straffe-

retligt indhold, mens lovens øvrige bestemmelser ikke finder anvendelse.

BL 9-4 finder i dag alene anvendelse i forhold til Grønland, idet dronereg-

lerne for Danmark er erstattet af Kommissionens gennemførelsesforordning

nr. 2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af

ubemandede luftfartøjer (»droneforordningen«) og Kommissionens delege-

rede forordning nr. 2019/945/EU af 12. marts 2019 om ubemandede luftfar-

tøjer og om tredjelandsoperatører af ubemandede luftfartøjssystemer (»dro-

neproduktforordningen«). Regler svarende til EU’s droneregler er også del-

vist gennemført med virkning for Færøerne.

De europæiske regler, der stiller krav om, at enten dronen eller droneopera-

tøren skal være registreret i et danske register for droner, bevirker, at droner

uanset luftfartslovens § 6 anses for et luftfartøj med dansk nationalitet og

kan anvendes inden for dansk område, jf. luftfartslovens § 2, også selvom

dronen ikke er registreret i Nationalitetsregistret.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

2.54.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Som beskrevet under punkt 2.54.1 er det en forudsætning for at kunne fore-

tage luftfart inden for dansk område, at luftfartøjet har dansk nationalitet, jf.

luftfartslovens § 2. Et luftfartøj har dansk nationalitet, når det er registreret,

jf. luftfartslovens § 17. Det følger ikke udtrykkeligt af luftfartslovens § 17,

hvor registreringen skal foretages, men antages dog i kontekst af de øvrige

bestemmelser i luftfartsloven at henvise til registrering i Nationalitetsregi-

stret. Dette står i kontrast til, at en række luftfartøjer af særlig beskaffenhed

ikke kan registreres i Nationalitetsregistret, men i stedet registreres i andre

registre.

Luftfartslovens ordlyd tager således ikke tilstrækkelig højde for, at luftfarts-

lovens § 151 indeholder beføjelse til at fravige lovens bestemmelser for så

vidt angår luftfartøjer af særlig beskaffenhed og luftfartøjer uden fører, og

at dette i praksis også indebærer en beføjelse til at registrere luftfartøjer af

særlig beskaffenhed i andre registre end Nationalitetsregistret med afsæt i,

at disse luftfartøjer ikke kan leve op til de sædvanlige luftdygtighedskrav

m.v. for at blive registreret i Nationalitetsregistret.

Det foreslås derfor, at loven på relevante punkter tilpasses udmøntningen af

hjemlen i § 151, så det i lovens kapitel 2 om registrering, nationalitet og

mærkning vil fremgå, at der i Danmark findes en række forskellige typer af

luftfartøjsregistre, som alle kan danne grundlag for, at et luftfartøj vil blive

anset for et luftfartøj med dansk nationalitet, hvis det er optaget i det pågæl-

dende register. Det bør i den forbindelse være uden betydning, om der er

tale om Nationalitetsregistret, et register for luftfartøjer af særlig beskaffen-

hed eller et register for droner.

2.65. Ændring af luftfartslovens territorialbestemmelse vedrørende

Grønland

2.65.1. Gældende ret

Det følger af luftfartslovens § 158, at for Grønland gælder loven kun med

de af den særlige grønlandske lovgivning flydende lempelser. Såfremt det

måtte blive nødvendigt i Grønland at foretage ekspropriationer i henhold til

denne lov, vil de nærmere regler om fremgangsmåden herved være at fast-

sætte i en særlig lov.

Luftfartsloven gælder ikke for Færøerne, men ved kongelig anordning kan

det dog bestemmes, at loven tillige skal gælde for Færøerne i det omfang og

med de ændringer, som indstilles af Færøernes Lagting.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Luftfartslovens § 158 antages i praksis at indebære, at luftfartsloven gælder

for Grønland i det omfang og evt. med de afvigelser, der harmonerer med

den særlige grønlandske lovgivning, jf. Rapport om luftfartslovgivningen i

relation til Grønland udarbejdet af det daværende Trafikministerium og

Grønlands Selvstyre i 1999.

Luftfartsloven er således i sin ordlyd direkte gældende for Grønland, hvor

den for Færøerne skal sættes i kraft ved kongelige anordninger.

Den 21. juni 2009 trådte lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selv-

styre (herefter: »selvstyreloven«) i kraft. Formålet med selvstyreloven er

bl.a., at selvstyret skal kunne beslutte af overtage kompetence på en række

sagsområder.

Selvstyret kan i den forbindelse bestemme, at luftfartsområdet skal overgå

til selvstyret, jf. selvstyrelovens § 2 og lovens bilag, liste II, nr. 16.

I forlængelse af selvstyrelovens ikrafttræden er ændringer til luftfartsloven,

der har skulle gælde i Grønland, blevet sat i kraft ved kongelige anordninger

i en erkendelse af det grønlandske selvstyre.

Luftfartsloven, som den gælder for Grønland, følger af bekendtgørelse for

Grønland nr. 76 af 24. januar 2024 af lov om luftfart.

2.65.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Luftfartsloven er ud fra lovens ordlyd direkte gældende i Grønland. Ændrin-

ger af luftfartsloven efter selvstyrelovens ikrafttræden i 2009 er dog i en

erkendelse af det grønlandske selvstyre i praksis sat i kraft ved kongelige

anordninger.

Luftfartslovens territorialbestemmelse om lovens direkte gyldighed i Grøn-

land bør i forlængelse heraf ændres til en anordningshjemmel, hvormed lo-

ven og ændringer til loven alene kan sættes i kraft ved kongelige anordnin-

ger.

Det foreslås derfor med nærværende lovforslag at ændre luftfartslovens ter-

ritorialbestemmelse for så vidt angår Grønland, således at luftfartsloven og

ændringer hertil skal sættes i kraft ved anordning med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at loven skal kunne

sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Den foreslåede lovændring vil desuden muliggøre, at der kan foretages en

række ændringer af luftfartsloven, som den i dag gælder for Grønland.

Strafbestemmelserne, som de gælder for Grønland i dag, baserer sig på den

oprindelige luftfartslov fra 1960, som den fandt anvendelse i både Danmark

og Grønland, og svarer derfor til de danske rammer for straf. Strafbestem-

melserne, som de gælder for Grønland, tager dermed ikke højde for de sank-

tionsregler, der gælder i Grønland i medfør af den grønlandske kriminallov.

Luftfartsloven, som den gælder for Grønland, bør således ændres med afsæt

i den foreslåede nye territorialbestemmelse, således at strafbestemmelserne

heri kommer i overensstemmelse med den grønlandske kriminallov. Endvi-

dere indgår der i dag, som luftfartsloven gælder for Grønland, en række hen-

visninger til EU-regler som retsgrundlaget for reguleringen af grønlandsk

luftfart. Grønland er ikke medlem af EU, og EU-retten er derfor heller ikke

gældende i Grønland. Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes muliggøre

en ændring af disse henvisninger til EU-retten som retsgrundlaget for luft-

farten i Grønland.

Det er afgørende ud fra et luftfartssikkerhedsmæssigt perspektiv, at luftfarts-

loven, som den på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse gælder for

Grønland, forbliver i kraft, indtil loven enten i sin helhed erstattes af en an-

ordning om ikrafttræden for Grønland af lov om luftfart eller løbende æn-

dres ved anordninger om ikrafttræden for Grønland af ændringslove til luft-

fartsloven. Med lovforslaget lægges der derfor op til en fastholdelse af ek-

sisterende regler for luftfarten, indtil disse måtte blive erstattet af nye regler.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Forslaget om at forhøje safety-afgiften til 8,00 kr. pr. 1. januar 2025, til

10,00 kr. pr. 1. januar 2026, til 12,00 kr. pr. 1. januar 2027 og til 14,00 kr.

pr. 1. januar 2028 og at ændre reguleringsmetoden, så afgiften fremover re-

guleres årligt med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat

af Finansministeriet, vil medvirke til at sikre fremadrettet balance mellem

Trafikstyrelsens indtægter og omkostninger, samtidigt med at den akkumu-

lerede, negative opsparing nedbringes. Når underskuddet i safety-afgiftsord-

ningen forventeligt er afviklet, vil satsen herefter blive sænket til et omkost-

ningsdækkende niveau ved en ændring af luftfartloven.

En hævet afgiftssats vil isoleret set medføre begrænsede meromkostninger

for kommuner og regioner, i det omfang medarbejderne anvender flyrejser

i arbejdsøjemed. Meromkostningerne er udtryk for en generel

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

afgiftsændring. Forslaget vurderes herudover ikke at ville få økonomiske

eller implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.

Da de foreslåede ændringer er bygget op omkring det administrationssy-

stem, Trafikstyrelsen allerede i dag anvender i forbindelse med opkrævning

af safety-afgiften, vurderes de foreslåede ændringer ikke at føre til yderli-

gere implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes ikke, at lovforslaget har et indhold, der vil påvirke virksomhe-

ders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye tek-

nologier og innovation.

Forslaget om at forhøje safety-afgiften med virkning fra 1. januar 2025 og

frem mod 1. januar 2028 har umiddelbart direkte økonomiske konsekvenser

for luftfartsselskaberne, da afgiften opkræves hos dem baseret på antallet af

afrejsende passagerer. I praksis kan luftfartsselskaberne vælge fuldt ud at

overvælte afgiften, der er ens for både danske og udenlandske selskaber, på

passagererne, hvormed passagererne bærer udgiften. Det forhold, at afgiften

stiger, vil derfor ud fra en rent teknisk betragtning ikke føre til yderligere

omkostninger eller administrative konsekvenser for virksomhederne. De er

allerede i dag vant til, at afgiften reguleres årligt, og at beløbet ændrer sig

afhængigt af passagerantal og afgiftens størrelse. Det er vigtigt for virksom-

hederne, at de så tidligt som muligt kender beløbets størrelse, så de kan af-

spejle det i billetpriserne. Der er ikke administrative konsekvenser forbundet

med en stigning i afgiften.

Forslaget om regulering af erstatningsansvarsgrænserne, jf. lovforslagets §

1, nr. 15-18, kan muligvis få begrænsede afledte økonomiske og administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet m.v. i form af en mindre stigning i luft-

fartsselskabernes forsikringspræmier med deraf følgende revision af forsik-

ringsbetingelserne og forsikringsselskabernes erstatningsudbetalinger.

Den foreslåede regulering af erstatningsansvarsgrænserne vedrører imidler-

tid i sig selv udelukkende de maksimale grænser for det objektive ansvar,

der kan pålægges befordreren ved skade på passagerer, bagage og gods ef-

ter luftfartsloven, og er således ikke udtryk for, hvilken erstatningsudbeta-

ling der i det enkelte tilfælde vil skulle ske.

Ved lovforslaget reguleres således ikke kravene til forsikringsdækningens

størrelse. Regler om krav til forsikringsdækningen følger af andre regler dels

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Europa-Parlamentets og Rådets forordningen nr. 785/2004 af 21. april 2004

om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører, dels be-

kendtgørelse nr. 271 af 15. april 2005 om forsikring for luftfartøjer og mi-

nimumsgrænser herfor for flyvning i Grønland og på Færøerne.

For de EU-eller EØS-selskaber eller -statsborgere, som ønsker at få et luft-

fartøj på dansk register, vil der være en begrænset øget administrativ om-

kostning, når tilhørsforholdet til Danmark skal dokumenteres. Det vurderes

dog, at der vil være tale om oplysninger, de pågældende allerede er i besid-

delse af, og at der således alene er tale om omkostningerne ved at sende

dokumentationen til Trafikstyrelsen. Da der allerede sendes en række doku-

menter i forbindelse med registreringen af et luftfartøj, vurderes de admini-

strative konsekvenser at være endog meget begrænsede.

Det vurderes ikke, at de foreslåede ændringer vil kunne få betydning for

virksomhedernes mulighed for at agere tilpasningsdygtigt, fremsynet og fo-

regribende i forhold til at møde et samfund i hastig forandring. Det vurderes

på den baggrund ikke relevant at vurdere forslaget i relation til principperne

for agil erhvervsrettet regulering.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

For de EU-eller EØS-statsborgere og -selskaber, der måtte ønske at få et

luftfartøj på dansk register, vil kravet om dokumentation for tilknytnings-

forholdet til Danmark have en negativ administrativ konsekvens, der dog

begrænser sig til, at dokumentation, som den pågældende forventeligt alle-

rede er i besiddelse af, vil skulle sendes til Trafikstyrelsen sammen med en

lang række andre dokumenter, som allerede efter de gældende regler, skal

sendes til Trafikstyrelsen i tilfælde af registrering af et luftfartøj

6. Klima-, miljø-, og naturmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have hverken klima-, miljø-, eller naturmæssige

konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foreslås en præcisering af bestemmelserne om registrering

af luftfartøjer i Nationalitetsregistret (registret over danske luftfartøjer).

Luftfartsloven indeholder i dag en bestemmelse om, at EU- og EØS-stats-

borgere og EU- og EØS-selskaber (juridiske personer) kan få et luftfartøj

registret i Danmark, når disse er omfattet af Den Europæiske Unionsregler.

Det følger af bemærkningerne til det bagvedliggende lovforslag, at det er en

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

forudsætning for registreringen i Danmark, at der er en tilknytning til Dan-

mark i kraft af EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed, etable-

ringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser. Grundet Kom-

missionens hidtidige fokus på ordlyden af luftfartsloven i forhold til EU-

/EØS-relaterede rettigheder foreslås bestemmelsens ordlyd præciseret, såle-

des at hensigten med bestemmelsen, som den følger af bemærkningerne,

indsættes direkte i lovens ordlyd. En sådan præcisering af bestemmelsen vil

fjerne eventuel tvivl om forudsætningerne for EU-statsborgeres registrering

af luftfartøjer i Danmark og skabe øget klarhed om bestemmelsens række-

vidde.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli 2024 til den 22. august

2024 (50 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

AdvoNordic Advokatfirma, Air Greenland A/S, AOPA DMU, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmiljørådet for Luftfart, Arriva Danmark

A/S, ATAX Arbejdsgiverforening for persontransport, Atlantic Airways

A/S, ATP, ATP-ejendomme, Billund Lufthavn, Brancheforeningen Dansk

Luftfart, Brintbranchen, Cabin Attendants Union, Centralorganisationernes

Fællesudvalg (CFU), CFL Cargo Danmark ApS, Concito, COWI, Dalpa,

Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Rejsebureau Forening, Dan-

marks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk

Erhvervsfremme, Dansk Faldskærms Union, Dansk Flyvelederforening,

Dansk Handicap Forbund, Dansk Hanggliding og Paragliding Union,

Dansk Industri (DI), Dansk Motorflyverunion, Dansk Ornitologisk For-

ening, Dansk Transport og Logistik – DTL , Dansk UL Flyver Union,

Danske Medier - Mediernes Hus, Dansk Mobilitet, Dansk Svæveflyver

Union, Dataetisk Råd, Digitaliseringsstyrelsen , DI Transport, DroneDan-

mark, DTU Transport, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Esbjerg

Lufthavn, Fagligt Fælles Forbund – 3F, Flyvebranchens Personaleunion,

Flyvertaktisk Kommando, Forbrugerrådet, Foreningen af Rejsearrangører i

Danmark, Friluftsrådet, Greenland Airports A/S, Havarikommissionen for

Civil Luftfart og Jernbane, HK Trafik og Jernbane, International Air

Transport Association (IATA), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for

Menneskerettigheder, Institut for miljø, samfund og rumlig forandring –

Roskilde Universitet, Institut for planlægning – Aalborg Universitet, Inter-

national Transport Danmark (ITD), Jettime, Karup Lufthavn, Klimarådet,

Kongelig Dansk Aeroklub, KZ & Veteranfly Klubben, Københavns Luft-

havne A/S, Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

(LO), Ledernes Hovedorganisation, Modelflyvning Danmark (MDK), Na-

viair, NOAH-Trafik, Nordjyllands Trafikselskab, Offentligt Ansattes Or-

ganisationer (OAO), Partnerskabet for brint og brændselsceller, Rådet for

Bæredygtig Trafik, Rådet for grøn omstilling, Rådet for Sikker Trafik,

SAS, Serviceforbundet, Sun Air, Sundhedskartellet, Sydtrafik, Sønderborg

Lufthavn, Teknisk Landsforbund, Teknologisk Institut, Trafikforbundet,

Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafikselskaberne i

Danmark, Transportbranchens Leverandører, TBL, Transportens Arbejds-

givere (ATL), Transporterhvervets uddannelser, TUR, UAS Danmark ,

UlykkesPatientForeningen, Aalborg Lufthavn, Aalborg Universitet – Sek-

tion for Geoinformatik og Arealforvaltning, Aarhus Lufthavn.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Forslaget om en øget safety-afgift

Begrænsede merudgifter for kom-

konsekvenser for og en ændret metode til den årlige re- muner og regioner som følge af den

stat, kommuner gulering af safety-afgiften vil sikre øgede afgiftssats. Merudgifterne er

og regioner

fremadrettet balance mellem indtæg- ikke omfattet af DUT.

ter og omkostninger i ordningen,

samtidig med at den akkumulerede

negative opsparing nedbringes.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen

Den foreslåede ændring af safety-

afgiften vil få en direkte betydning

for erhvervslivet, da afgiften opkræ-

ves via luftfartsselskaberne. I prak-

sis kan luftfartsselskaberne vælge

fuldt ud at overvælte afgiften, der er

ens for både danske og udenlandske

selskaber, på passagererne, hvormed

passagererne bærer udgiften. Det

vurderes på den baggrund at

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

forslaget ikke får konsekvenser for

erhvervslivet.

Forslaget om regulering af erstat-

ningsansvarsgrænserne, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 15-18, kan muligvis få

begrænsede afledte økonomiske og

administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v. i form af en mindre

stigning i luftfartsselskabernes for-

sikringspræmier med deraf følgende

revision af forsikringsbetingelserne

og forsikringsselskabernes erstat-

ningsudbetalinger.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen

Der forventes begrænsede nega-

tive administrative konsekvenser

som følge af ændrede dokumentati-

onskrav for EU-/EØS-selskaber, der

ønsker at få et luftfartøj på dansk re-

gister. Da oplysningerne allerede

forventes at findes hos de pågæl-

dende, er det alene et spørgsmål om

at sende dokumentationen til Trafik-

styrelsen.

Der forventes begrænsede nega-

tive administrative konsekvenser

som følge af ændrede dokumentati-

onskrav for EU-/EØS-statsborgere,

der ønsker at få et luftfartøj på dansk

forventes at findes hos de pågæl-

dende, er det alene et spørgsmål om

at sende dokumentationen til Trafik-

styrelsen.

Ingen

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Ingen

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Ingen

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Forholdet til

EU-retten

Den del af lovforslaget, der vedrører EU- og EØS-statsborgere og EU- og

EØS- selskabers m.v. (juridiske personer) mulighed for at få et luftfartøj

registret i Danmark, har til formål at præcisere, hvornår en EU- eller en

EØS-statsborger eller et EU- eller EØS-selskab, på baggrund af udnyttelse

af de pågældendes rettigheder i henhold til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde, har en sådan tilknytning til Danmark, at der vil

kunne opnås ret til registrering af et luftfartøj i Nationalitetsregistret.

Nej

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af den gældende luftfartslovs § 6, stk. 1, at Trafikstyrelsen som

registreringsmyndighed fører et register over luftfartøjer (nationalitetsregi-

ster).

Det følger endvidere af luftfartslovens § 17, stk. 1, at når luftfartøjet er re-

gistreret, har det dansk nationalitet. Registreringsmyndigheden udsteder na-

tionalitets- og registreringsbevis for luftfartøjet, jf. stk. 2.

Hensigten med Nationalitetsregistret er, at det skal omfatte alle danske luft-

fartøjer bortset fra militære luftfartøjer.

Lovens bestemmelser er imidlertid i medfør af luftfartslovens § 151, stk. 1,

fraveget ved udstedelse af en række Bestemmelser for Civil Luftfart

(BL’er), herunder Bestemmelser for Civil Luftfart 9-5 om dragefly og gli-

deskærme (BL 9-5) af 8. december 2004, Bestemmelser for Civil Luftart 9-

6 om ultralette luftfartøjer (BL 9-6) af 2. juni 2008 og Bestemmelser for

Civil Luftfart 9-12 om ultralette gyroplaner (BL 9-12) af 15. maj 1995.

Luftfartøjer af særlig beskaffenhed, som er omfattet af ovennævnte BL’er,

er undtaget fra luftfartslovens almindelige bestemmelser om luftdygtighed

og registrering og vil derfor ikke kunne opnå registrering i Nationalitetsre-

gistret efter luftfartslovens § 6, stk. 1.

I forbindelse med udstedelsen af BL’erne er en række organisationer desu-

den blevet godkendt i henhold til § 152, stk. 3, til at træffe forskellige afgø-

relser i henhold til BL’erne. Disse organisationer har med hjemmel i regler

udstedt i medfør af luftfartslovens §§ 151 og 152 den nødvendige beføjelse

til at udstede godkendelser og stille krav om blandt andet mærkning i over-

ensstemmelse med reglerne i BL’erne herom. Det gælder også nationalitets-

mærkning.

Et luftfartøj med civil national identifikationsbetegnelse, som er tildelt luft-

fartøjet af en af Trafikstyrelsen godkendt forening (f.eks. Dansk Ultralet

Flyver Union (DULFU) eller Dansk Hangglider og Paraglider Union

(DHPU)), anses for et luftfartøj med dansk nationalitet på samme måde som

et luftfartøj registreret i Nationalitetsregistret. Dette gælder ligeledes for et

ubemandet luftfartøj, når enten dronen eller droneoperatøren er registreret i

Side 41/79

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

det danske register for droneoperatører. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.54.1

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at der indsættes en ny

§ 5a,

hvoraf

det følger, at luftfartøjer, der begæres registreret i Danmark, registreres af-

hængigt af deres beskaffenhed enten i Nationalitetsregistret, jf. § 6, stk. 1,

eller i et register for droner, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning

nr. 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af ube-

mandede luftfartøjer, eller i et register over luftfartøjer af særlig beskaffen-

hed efter forskrifter udstedt i medfør af § 151, stk. 1, der føres af Trafiksty-

relsen eller en organisation, der efter godkendelse er beføjet til at træffe af-

gørelse vedrørende de pågældende luftfartøjer i henhold til § 152, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den aktuelle retstilstand, hvor regi-

strering i et register ført af en af Trafikstyrelsen godkendt forening som

f.eks. DULFU giver ret til at benytte luftfartøjet til luftfart inden for dansk

område i medfør af luftfartslovens § 2, vil fremgå direkte af luftfartsloven.

Den foreslåede ændring vil ikke føre til en ændret retstilstand for de luftfar-

tøjer, der allerede er registreret i en af de nævnte godkendte foreningers eller

i Trafikstyrelsens droneregister.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.54 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af luftfartslovens kapitel 2, at kapitlet handler om registrering,

nationalitet og mærkning.

Kapitlet er opdelt i underafsnit, hvor de enkelte afsnitsoverskrifter beskriver

det nærmere indhold af de følgende paragraffer.

Det første afsnit i kapitel 2 vedrører nationalitetsregistrering.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at ændre

afsnitsoverskriften

til før-

ste afsnit i kapitel 2 til »Nationalitetsregistret«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lov-

forslagets § 1, nr. 1, hvor der før afsnitsoverskriften indsættes en ny bestem-

melse, der vedrører registrering generelt, mens §§ 6-16 alene vedrører krav

knyttet til luftfartøjers optagelse i Nationalitetsregistret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.54 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 42/79

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Til nr. 3

Det følger af § 6, stk. 1, i luftfartsloven, at Trafikstyrelsen som registrerings-

myndighed fører et register over luftfartøjer (nationalitetsregister).

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at

§ 6, stk. 1,

nyaffattes, så det

følger, at Trafikstyrelsen fører et register over luftfartøjer (Nationalitetsre-

gistret).

Forslaget er en konsekvens af, at forudsætningen i de oprindelige bemærk-

ninger til luftfartslovens § 6 om, at alle luftfartøjer skal registreres i Natio-

nalitetsregistret, ikke tager højde for en senere udmøntning af hjemlen i luft-

fartslovens § 151, hvorefter der også kan gøres undtagelse fra bestemmel-

serne om registrering i Nationalitetsregistret.

Som følge af udmøntningen af bestemmelsen i § 151 er det ikke en forud-

sætning for at opnå dansk nationalitet, at der sker registrering i Nationali-

tetsregistret. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Med forslaget vil Trafikstyrelsen ikke længere blive defineret som registre-

ringsmyndigheden. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den fore-

slåede ændring i medfør af lovforslagets § 1, nr. 1, hvoraf det vil fremgå, at

der er flere enheder med beføjelse til at registrere luftfartøjer. Registreringen

i Nationalitetsregistret vil dog kun kunne ske ved Trafikstyrelsen.

Derudover vil det ikke længere være en forudsætning, at alle luftfartøjer re-

gistreres i Nationalitetsregistret. For luftfartøjer af særlig beskaffenhed, eller

for luftfartøjer uden fører vil der således kunne ske registrering i andre re-

gistre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.54 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, i

§ 6, stk. 2 og 3,

at ændre »natio-

nalitetsregisteret« til: »Nationalitetsregistret«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lov-

forslagets § 1, nr. 2 og 3.

Til nr. 5

Af luftfartslovens § 7, stk. 1, nr. 2, følger reglerne om ret til at få et luftfartøj

registreret i Danmark for fysiske og juridiske personer med EU- og EØS-

Side 43/79

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

nationalitet. Det følger heraf, at registrering kan ske, når luftfartøjet er ejet

af EU- eller EØS-statsborgere eller EU- eller EØS-selskaber m.v. (juridiske

personer), i det omfang disse er omfattet af Den Europæiske Unions regler.

Retten til at få et luftfartøj registret i Danmark som følge af EU- eller EØS-

nationalitet er indført ved lov nr. 346 af 17. maj 2000, idet det oprindelige

krav i luftfartsloven om dansk nationalitet som forudsætning for registrering

af et luftfartøj i det danske Nationalitetsregister ikke var foreneligt med de

rettigheder, der følger af de EU-retlige regler om arbejdskraftens frie bevæ-

gelighed, etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser, jf.

Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte 1522.

Også i relation til EU- eller EØS-statsborgere eller EU- eller EØS-selskaber

har det været hensigten, at der skulle være en form for tilknytning til Dan-

mark, før registrering kunne ske. EU- og EØS-statsborgere og -selskaber,

der således ikke har tilknytning til Danmark i kraft af principperne om ar-

bejdskraftens frie bevægelighed, etableringsretten eller retten til udveksling

af tjenesteydelser, kan ikke få et luftfartøj registreret her i landet, jf. Folke-

tingstidende 1999-00, Tillæg A, spalte 1523.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, at ændre luftfartslovens

§ 7, stk. 1,

nr. 2,

således at et luftfartøj kun kan registreres i Danmark, når luftfartøjet

er ejet af EU- eller EØS-statsborgere eller EU- eller EØS-selskaber m.v.

(juridiske personer), i det omfang disse har tilknytning til Danmark som

følge af, at de har udnyttet deres rettigheder efter Den Europæiske Unions

regler om fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser.

Forslaget har til formål at præcisere bestemmelsen med afsæt i den oprinde-

lige intention med bestemmelsen i forhold til tilknytningskravet for EU-

/EØS-statsborgere og -selskaber, se Folketingstidende 1999-00, tillæg A,

spalte 1522.

Den foreslåede ændring vil tydeliggøre det forhold, at fysiske eller juridiske

personer med nationalitet i et EU- eller EØS-land skal have tilknytning til

Danmark som følge af, at vedkommende har udnyttet en rettighed i henhold

til EU-retten, herunder retten til fri udveksling af tjenesteydelser. Det er så-

ledes ikke tilstrækkeligt, for at et luftfartøj kan registreres i Danmark, at en

EU-statsborger, der ønsker et luftfartøj registreret i Danmark, er omfattet af

Den Europæiske Unions regler generelt f.eks. som følge af et statsborger-

skab i et EU-land, men forudsætter en udnyttelse af EU-rettens regler om fri

bevægelighed.

Side 44/79

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Ændringen indebærer, at EU-/EØS-statsborgere og -selskaber skal doku-

mentere en tilknytning til Danmark, på samme måde som det gør sig gæl-

dende for danske statsborgere i forbindelse med registrering af luftfartøjer i

Nationalitetsregistret.

Bestemmelsen vil medføre, at Trafikstyrelsen, som fører Nationalitetsregi-

stret, i forbindelse med en begæring om registrering, jf. luftfartslovens § 10,

vil skulle modtage dokumentation for, at tilknytningen til Danmark skyldes

udnyttelsen af en af de rettigheder, som EU- og EØS-statsborgere og EU-

og EØS-selskaber har i henhold til EU-retten. Dokumentationen vil f.eks.

kunne bestå af information om folkeregisteradresse i Danmark, kontrakt

med en dansk luftdygtighedsstyringsorganisation – en såkaldt CAMO (Con-

tinuing Airworthiness Management Organisation) om styringen af luftfartø-

jets luftdygtighed, en leasingaftale med en dansk person eller virksomhed

vedrørende et konkret luftfartøj eller en ansættelseskontrakt med en dansk

virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.43 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, i

§ 11, stk. 1,

to steder i

§ 12, stk.

§ 12, stk. 2, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3,

to steder i

§ 13, stk. 4,

og i

§ 15, §

17, stk. 2,

og i

§ 19, stk. 2,

at ændre »registreringsmyndigheden« til »Tra-

fikstyrelsen«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lov-

forslagets § 1, nr. 1.

Med den forslåede ændring vil det blive præciseret, at det er Trafikstyrelsen,

der er den rette myndighed for så vidt angår registrering af luftfartøjer i Na-

tionalitetsregistret, jf. luftfartslovens § 6.

Til nr. 7

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7, i

§ 14, stk. 1 og 2,

at ændre »nati-

onalitetsregistret« til: »Nationalitetsregistret«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lov-

forslagets § 1, nr. 2 og 3.

Til nr. 8

Side 45/79

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 8, i

§ 16, stk. 1 og 2,

at ændre »luft-

fartøjsregistret« til: »Nationalitetsregistret«.

Med den foreslåede ændring vil det fremover alene være begrebet »Natio-

nalitetsregistret«, der anvendes om det luftfartøjsregister, der føres af Tra-

fikstyrelsen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lov-

forslagets § 1, nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.54 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 9, at ændre i

§ 17, stk. 1,

således at

det fremgår, at et luftfartøj har dansk nationalitet, jf. § 5a, når det er regi-

streret.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.54 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 10, at ændre i

§ 20, stk. 1,

således at

det fremgår, at et dansk luftfartøj, der registreres i Nationalitetsregistret, og

som benyttes til luftfart efter denne lov, skal have dansk nationalitets- og

registreringsbevis efter reglerne i dette kapitel.

Med forslaget præciseres det, at kravet om, at et luftfartøj skal have et nati-

onalitets- og registreringsbevis udstedt efter reglerne i luftfartslovens kapitel

2, alene finder anvendelse i forhold til luftfartøjer, der registreres i Nationa-

litetsregistret, jf. luftfartslovens § 6. For luftfartøjer af særlig beskaffenhed,

der med hjemmel i luftfartslovens § 151 er undtaget fra en række af luft-

fartslovens almindelige bestemmelser, gælder således alene de krav til nati-

onalitets- og identifikationsmærker m.v., der følger af de Bestemmelser for

Civil Luftfart, der gælder for den pågældende type luftfartøj. Kravet i den

foreslåede ændring af § 20, stk. 1, finder heller ikke anvendelse for ubeman-

dede luftfartøjer, der ikke registreres i Nationalitetsregistret.

Til nr. 11

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 11, at der i

§ 21, stk. 2,

efter »litra«

indsættes »b, og«.

Side 46/79

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

Ved lov nr. 1569 af 12. december 2023 blev luftfartslovens § 2, stk. 1, af-

fattet således, at luftfart inden for dansk område kan finde sted med luftfar-

tøjer, som har dansk nationalitet, nationalitet i et EU- eller EØS-land, nati-

onalitet i et tredjeland, der har en overenskomst med Danmark om ret til

luftfart inden for dansk område, eller særlig tilladelse fra transportministe-

ren.

Som konsekvens af ændringen i § 2, stk. 1, blev henvisningen i luftfartslo-

vens § 21, stk. 2, ændret fra § 2, stk. 1, litra b, til § 2, stk. 1, litra c.

Idet både luftfartøjer med nationalitet i et EU- eller EØS-land (§ 2, stk. 1,

litra b), og luftfartøjer med nationalitet i et tredjeland, der har overenskomst

med Danmark om ret til luftfart inden for dansk område (§ 2, stk. 1, litra c),

skal være mærket i overensstemmelse med de regler, som gælder i luftfar-

tøjets hjemland, skulle der som led i ændringen af henvisningen til § 2, stk.

1, litra c, tillige have været indsat en henvisning til henvisning til § 2, stk. 1,

litra b.

Den foreslåede ændring er således en konsekvens af ændringen af luftfarts-

lovens § 2 ved lov nr. 1569 af 12. december 2023.

Til nr. 12

Det følger af luftfartslovens § 21, stk. 1, at et luftfartøj, som er indført i

dansk nationalitetsregister efter § 11 eller § 16, skal mærkes med dansk na-

tionalitetsmærke og det tildelte registreringsmærke. Disse mærker skal luft-

fartøjet føre, så længe det står i registret.

Det følger af luftfartslovens § 153, at transportministeren kan give nærmere

forskrifter til gennemførelse og udfyldelse af bestemmelserne i denne lov.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at gennemførelse af loven,

ikke mindst under hensyn til at luftfarten er i stadig udvikling, kræver, at der

udfærdiges supplerende administrative forskrifter inden for de ved bestem-

melserne givne rammer, hvorfor der gives ministeren en almindelig fuld-

magt til at udfærdige eller bemyndige luftfartsvæsenet til at udfærdige nær-

mere gennemførelses- og udfyldelsesforskrifter, jf. Folketingstidende 1959-

60, tillæg A, spalte 1515.

Hidtil er bestemmelser til udfyldning af mærkningskravet i § 21 fastsat med

hjemmel i luftfartslovens § 153, jf. § 21, stk. 1. Som eksempel kan nævnes

Bestemmelser for Civil Luftfart 1-23 om nationalitets- og

Side 47/79

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 319: Orientering om supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart (ændring af safety-afgiften m.v.), fra transportministeren

UDKAST

registreringsmærker m.m. for luftfartøjer (BL 1-23) af 1. september 1987,

der blandt andet indeholder krav til registreringsbogstavernes størrelse og

placering.

De internationale regler om nationalitets- og registreringsmærker følger af

Chicagokonventionens anneks 7. Danmark har ved ratifikation af konventi-

onen forpligtet sig til at sikre gennemførelse af de krav relateret til den civile

luftfart, der følger af såvel konventionen som de 19 annekser, der for nuvæ-

rende er udstedt i medfør af konventionen.

Anneks 7 indeholder en række mere detaljerede krav til udformning af

mærkningen, herunder størrelsen og formen af de tegn som kan anvendes.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 12, at der indsættes et nyt

§ 21, stk.

hvoraf det følger, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om

krav til identifikation og bemaling af luftfartøjer omfattet af stk. 1 og 3, her-

under om nationalitets- og registreringsmærkers udformning og placering.

Med den foreslåede bestemmelse indsættes der en særskilt bemyndigelses-

bestemmelse i luftfartsloven for så vidt angår fastsættelsen af nærmere reg-

ler om nationalitetsmærker m.v. frem for den generelle bemyndigelseshjem-

mel i luftfartslovens § 153.

Bestemmelsen vil tydeliggøre transportministerens beføjelse til at fastsætte

nærmere regler om nationalitets- og registreringsmærker, der er nødvendige

for at sikre gennemførelse af de internationale krav til den civile luftfart, der

følger af Chicagokonventionens anneks 7 i dansk ret.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes dels udmøntet ved

førstkommende revision af de bestående Bestemmelser for Civil Luftfart,

der fastlægger de krav, der er nødvendige for at leve op til kravene om luft-

fartøjers mærkning m.m., som defineret i luftfartslovens § 21, dels hvis der

på et senere tidspunkt måtte blive behov for at fastsætte nye krav relateret

til mærkning, identifikation m.v. som følger af ændringer i de annekser af

relevans for sikkerheden i den civile luftfart, der udstedes af ICAO.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.32 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af luftfartslovens § 22, at et luftfartøj, som benyttes til luftfart

efter denne lov, skal være luftdygtigt, og at et luftfartøj ikke kan anses for

luftdygtigt, medmindre det er således konstrueret, bygget, udstyret og

Side 48/79