Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 314
Offentligt
2899002_0001.png
15. april 2024
Vil færre takstzoner få flere passagerer i den kollektive trafik?
Indledning
Fra flere sider peges der på, at mange takstzoner gør billetsystemet i den kollektive transport i Danmark
kompliceret og svært at gennemskue, og at en forenkling vil få flere passagerer til at vælge den kollektive
transport. Senest har Danske Regioner foreslået at fjerne flertallet af de eksisterende zoner og erstatte
dem med færre og større zoner
1
. Nogenlunde samme forslag fremgår af DI og Incentives diskussionsoplæg
fra januar 2023
2
. Begge forslag lægger samtidig op til at fjerne flere eksisterende rabatordninger og til
generelt at sænke billetpriserne. Danske Regioner peger på Skåne, som har oplevet en stor
passagerfremgang. Men selvom større gennemsigtighed og færre zoner har nogle fordele, vil det også være
forbundet med ulemper, som det er vigtigt at være opmærksom på. Det gælder bl.a. at korte rejser vil blive
væsentligt dyrere og at en rejse på tværs af zoner vil blive dyrere end en rejse af samme længde inden for
samme zone. Nedenfor gennemgås de forhold, der er værd at holde sig for øje ligesom der peges på, at
Skånes succes måske i lige så høj grad kan tilskrives billigere priser og en massiv investering i
serviceniveauet.
Det nuværende takstsystem
Trafikselskaberne hilser en diskussion om takstsystemet velkomment. Der er tale om komplekse systemer
og der findes ikke enkle løsninger. Der er flere ting, i det nuværende system, som ikke fungerer godt nok.
Det gælder bl.a. den nuværende ungerabat, at forskellen på prisen på enkeltbilletter og rejsekort er for stor
og at der har manglet en landsdækkende app. Men for de to sidste forhold, er begge dele ved at blive løst,
bl.a. med den nye landsdækkende Rejsekort App.
Korte rejser vil blive væsentlig dyrere
Større zoner vil gøre korte rejser væsentlig dyrere. Der peges her på, at det er tilsigtet, fordi ønsket er få
flere over på cykler og elcykler på de kortere ture og flere ind i busser og tog på de længere ture. Men det
er ikke alle, der kan cykle, og særligt i landområder, hvor takstzonerne i forvejen er større end i
byområderne og cykelmulighederne mange steder er begrænsede, vil cykel for mange ikke være et reelt
alternativ.
Sammenhæng mellem rejseafstand og pris bliver dårligere
En del af kompleksiteten i det nuværende system skyldes, at vi i Danmark har et princip om, at jo længere
man rejser, jo mere betaler man, og at rejser af samme længde skal koste nogenlunde det samme.
1
2
https://www.regioner.dk/services/nyheder/2024/april/danske-regioner-lav-langt-faerre-zoner-og-mere-gennemskuelige-priser/
https://www.danskindustri.dk/brancher/di-transport/analysearkiv/brancheanalyser/2023/1/enkle-priser-og-produkter-kan-give-
passagerfremgang-i-den-kollektive-trafik/
1
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 314: Materiale vedrørende takster og præsentation fra Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark - afrapportering af fase 1, fra Trafikselskaberne i Danmark
2899002_0002.png
Kombinationen af forholdsvis små zoner – og at man til gengæld skal betale for mindst to zoner – betyder,
at prisen i mindre omfang afhænger af de lokale zonegrænser. Væsentligt større zoner kombineret med, at
man til gengæld kan købe enzones-billetter, betyder, at sammenhængen mellem rejseafstand og pris bliver
dårligere. Således vil en lang rejse inden for en zone være billigere end en rejse af samme længde på tværs
af zoner. Ligeledes vil en lang rejse inden for en zone være billigere end en langt kortere rejse på tværs af
zonerne.
Det kan eksemplificeres som vist på figuren til
højre. Forslaget til større zoner er hentet fra
DIs oplæg, og det er illustreret med tre rejser
på Fyn:
Den orange tur er den længste – men også
den billigste, fordi den alene foregår inden
for én zone
Den røde tur er klart den korteste, men
koster det dobbelte af den orange tur,
fordi den krydser en zonegrænse
Den blå tur er mindre end halvt så lang
som den orange tur – men tre gange
dyrere, fordi den krydser to zonegrænser
Forenkling er godt, men fører ikke
nødvendigvis til passagerfremgang
Trafikselskaberne deler ønsket om at forenkle
billet- og rabatsystemer. Men erfaringerne fra
tidligere forenklinger af takstsystemet (Takst
Sjælland og Takst Vest) var, at selvom
takstsystemet blev nemmere at forstå, gav det ikke en målbar passagerfremgang.
Højere priser vil føre til tab af passagerer
En omlægning til større zoner vil betyde store prisændringer for mange kunder – langt større end ved de
hidtil gennemførte takstreformer. Det vil medføre passagertab og færre indtægter de første år. I den
rapport Incentive har lavet for DI Transport vurderes det, at der vil gå 3-4 år ør passagertallet er
normaliseret. Selvom indtægterne for højere priser for korte rejser bruges til at sænke prisen for lange
rejser, vil det samlede passagertal også på lang sigt blive lavere. Det skyldes, at der skal en prisstigning på
10 pct. på 3 korte rejser til 20 kr. til at finansiere et prisfald på 10 pct. på én lang rejse til 60 kr. Så tabet af
passagerer på korte rejser vil være større end passagergevinsten på lange rejser.
2
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 314: Materiale vedrørende takster og præsentation fra Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark - afrapportering af fase 1, fra Trafikselskaberne i Danmark
2899002_0003.png
Målrettede takstnedsættelser – og tidligere erfaringer
Både Danske Regioner og DI foreslår målrettede takstnedsættelser på de lange rejser. DI foreslår bl.a. en
målrettet takstnedsættelse på 12 pct. som sammen med forenklingen af zonerne vurderes at føre til en
passagerfremgang på 10 pct. Det er dog tvivlsomt, om det vil ske. Der blev i slutningen af 1990erne
gennemført en statslig finansieret takstreduktion på 10 pct., men det gav højest én procent flere
passagerer, hvorfor ordningen blev sløjfet igen.
Forbedringer af hyppighed, hastighed og regularitet er for mange passagerer vigtigere end pris. Et godt
eksempel på dette er Metro Cityringen, der har ført til flere kollektive rejsende, selvom metroens
kvalitetstillæg betyder, at prisen på metrorejser er steget med åbningen af Cityringen.
Baggrunden for Skånes succes
Danske Regioner refererer til Skåne, hvor 33 pct. af alle rejser på hjul foregår med enten bus eller tog.
Skåne har ganske rigtigt kun 3 takstzoner mod omkring 100 i Region Hovedstaden. Men det er næppe hele
forklaringen. Skåne har nemlig mere end 5-doblet de offentlige investeringer i den kollektive trafik og har
investeret massivt i nye lokaltog og busser (herunder BRT-linjer) og i at øge frekvens og service markant.
Priserne for at rejse med kollektiv transport er også langt billigere end i Danmark.
Danske Regioner har lavet en sammenligning, som viser at en kort tur på ca. 8 km. koster 19 kr. i Skåne
mens en tilsvarende tur koster 34 kr. med rejsekortet i Region Hovedstaden. En mellemlang tur koster 64
kr. i Hovedstaden mod 35 kr. i Skåne. Et 30 dages pendlerkort til mellemlange ture koster 1.520 kr. i Region
Hovedstaden mod 580 kr. i Skåne. I Skåne er servicen højere og prisen lavere, og det må formodes også at
spille en større rolle end antallet af zoner
3
.
3
Se mere om Skåne kollektive trafik her:
https://www.trafikselskaberne.dk/baggrund-main/skaane/
3