Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
16. august 2024
2021-463
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
I forlængelse af min orientering af 14. marts 2024 om Europa-
Kommissionens afgørelse af 13. februar 2024 i statsstøttesagen om
finansieringen af Øresundsbro Konsortiet kan jeg hermed orien-
tere udvalget om, at værdien af de ulovlige skattefordele inklusive
renter, som den danske stat er forpligtet til at tilbagesøge fra enten
Øresundsbro Konsortiet eller A/S Øresund, er blevet endeligt op-
gjort.
Det endelige beløb til tilbagebetaling inklusive renter er opgjort til
12.191.723 kr. pr. 10. juni 2024, hvor A/S Øresund tilbagebetalte
beløbet til Transportministeriet.
Europa-Kommissionen havde forinden godkendt beregningsmeto-
den og det beregnede beløb.
Jeg vedlægger til udvalgets orientering et notat udarbejdet af Sund
& Bælt om beregningsmetoden og den beregnede værdi af de ulov-
lige skattefordele inklusive renter.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen