Den 22. august 2024
Til Folketingets Transportudvalg
Med voksende biltrafik stiger som bekendt også antallet af astmaramte
børn, antallet af mennesker der rammes af kræft, demens, stress,
antallet at støjramte boliger og mængden af spildtid på vejene for ikke at
tale om påvirkningen af klima og miljø.
Kunne man derfor ikke forvente, at det var en politisk opgave at
reducere privatbilismen, ikke blot for at skåne mennesker og miljø, men
også for at gøre plads til aktiv transport, så børn kan cykle og gå til
skole, og vi generelt kan undgå livsstilssygdomme?
Privatbilismen kan kun reduceres, hvis der findes en god, kollektiv
transport der kan erstatte den. Det kan være dyrt, men ikke i forhold til
alle de skader, de dermed forbundne udgifter og den negative
indflydelse på livskvaliteten, som privatbilismen medfører.
At bygge flere veje eller nedsætte kørekortsalderen til 17 år virker
kontraproduktivt, hvis man gerne vil have et grønt land med sunde
indbyggere. Kunne man ikke i stedet bruge ressourcerne på gentænke
og udvikle en fornuftig trafikmodel der tilgodeser mennesker, klima,
miljø?
God kollektiv transport er regelmæssige og tilstrækkelige busafgange.
Med bare en lille smule af den politiske opmærksomhed som bilismen
har nydt siden 1950, vil det være muligt at udvikle en kollektiv transport
der fungerer, så vi alle kan komme rundt uden at være afhængige af
biler.
Udover det indlysende: mindre trængsel, mindre støj og bedre luft kunne
reduceret bilisme også give plads til cykling og gang, så børn igen får
chancen for at bevæge sig på vej til skole. Effektiv offentlig transport vil
desuden give de mindre samfund muligheder for at tiltrække
virksomheder og tilflyttere, for hvem vil vel flytte til en landsby uden
offentlig transport? Ydermere reduceres spildtiden, hvis man har
muligheden for at arbejde under kørslen.
‘Det vil være god liberal politik at sikre den fri bevægelighed for alle
borgere og ikke mindst en god lighedsskabende politik i den socialistiske
ånd … ‘(Den bæredygtige stat)