Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 299
Offentligt
2895603_0001.png
VAREBILSREDEGØRELSEN
2023
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Færdselsstyrelsens redegørelse for 2023 om tilladelsesordningen for varebiler, fra transportministeren
Indholdsfortegnelse
Redegørelse for varebilsordningen 2023
...................................................................................................... 1
1.
2.
3.
Indledning og resumé
......................................................................................................................... 1
Seneste varebilsredegørelse
.............................................................................................................. 2
Administration af varebilsredegørelsen
............................................................................................ 2
3.1
3.2
4.
5.
Nye regler for nationale varebiler...................................................................................................
2
Praksisændringer
........................................................................................................................... 2
Ansøgninger om varebilstilladelser
................................................................................................... 3
Tilsyn og kontrol
.................................................................................................................................. 5
5.1
5.2
Tilsynssager
................................................................................................................................... 5
Andre tilbagekaldelser
................................................................................................................... 6
6.
Evaluering af den nationale varebilsordning
.................................................................................... 7
6.1
6.2
6.3
6.4
Rigspolitiets bemærkninger
........................................................................................................... 7
Skatteministeriets bemærkninger
.................................................................................................. 9
Færdselsstyrelsens evaluering af de nugældende regler for varebilsordningen
........................... 9
Arbejdsgruppen og 11 kg-reglen
................................................................................................... 9
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Færdselsstyrelsens redegørelse for 2023 om tilladelsesordningen for varebiler, fra transportministeren
2895603_0003.png
Redegørelse for varebilsordningen 2023
1.
Indledning og resumé
Færdselsstyrelsen har i overensstemmelse med godskørselslovens
1
§ 2, stk. 4, jf. § 1, stk. 2, udarbejdet den
årlige redegørelse om varebilsordningen for ansøgningsåret 2023 til Folketinget.
Formålet med varebilsredegørelsen er løbende at følge og redegøre for udviklingen på området, herunder at
redegøre for den seneste udvikling i myndighedernes administration af ordningen samt eventuelle regelæn-
dringer siden seneste varebilsredegørelse. Herudover indgår der oplysninger om udviklingen i antallet af an-
søgninger og tilladelser på varebilsområdet, ligesom der gives en status for tilsynet og kontrollen med tilladel-
sesordningen.
Administrationen og håndhævelsen af tilladelsesordningen vedrører flere ressortområder, herunder Justitsmi-
nisteriet og Skatteministeriet, hvorfor redegørelsen omhandler Færdselsstyrelsens administration og evalue-
ring af reglerne med inddragelse af bidrag fra Rigspolitiet, Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen samt Motorstyrel-
sen.
I 2023 trådte nye regler i kraft vedrørende udlejningskøretøjer, der bl.a. medførte mulighed for, at danske
vognmænd i op til 30 dage nu kan benytte udlejningskøretøjer, som er indregistrerede i andre EU/EØS-lande
til at udføre national godskørsel for fremmed regning.
Foruden regelændringer er der sket en række praksisændringer vedrørende Færdselsstyrelsens sagsbehand-
ling, der relaterer sig til ansøgninger om yderligere varebilstilladelser, opkrævninger af gebyrer for navne- og
adresseændringer samt ændring af processen for godkendelser af transportledere.
I 2023 modtog Færdselsstyrelsen et betydeligt lavere antal ansøgninger om varebilstilladelser sammenlignet
med 2022. I 2023 modtog styrelsen 621 ansøgninger om varebilstilladelser, mens det i 2022 var 913 ansøg-
ninger.
Der blev i 2023 afsluttet 150 tilsyn med varebilsvognmændene. Ud af de 150 tilsyn resulterede 65 af tilsynene
i, at virksomhederne blev godkendte og dermed kunne opretholde sine tilladelser, mens 85 af tilsynssagerne
resulterede i tilbagekaldelse af virksomhedernes tilladelser. Der blev i 2023 tilbagekaldt i alt 268 varebilstilla-
delser fordelt på de 150 tilsynssager, mens der herudover blev tilbagekaldt 426 varebilstilladelser i forbindelse
med den almindelige drift.
Rigspolitiet har erfaret, at regelefterlevelsen hos varebilsvognmændene er markant lavere end hos de vogn-
mænd, der kører tilladelseskrævende godskørsel, herunder i forhold til overtrædelser vedrørende tilladelse
samt overtrædelser vedrørende ansættelsesforhold. Rigspolitiet har fortsat oplevet problemer med fortolkning
af 11 kg-reglen, ligesom der fortsat er konstateret omgåelse af reglen. Rigspolitiet har desuden erfaret, at der
opleves vanskeligheder med at kontrollere reglerne om udlejning af varebiler, herunder særligt i situationer
hvor en varebil uretmæssigt udlejes i 30 dage ad gangen, måned efter måned til samme lejer.
Skatteministeriet har bemærket, at administrationen af varebilsordningen sker løbende som en del af den
daglige drift, og at mængden af forespørgsler i 2023 var på niveau med de tidligere år.
Sammenfattende har Færdselsstyrelsen erfaret, at der fortsat modtages en del henvendelser vedrørende alle
dele af den nationale varebilsordning, herunder i relation til godkendelser af transportleder, betingelser for
opnåelse af tilladelser m.m.
Færdselsstyrelsen har erfaret, at der fortsat opleves udfordringer med at forstå den nationale varebilsordning
i sammenhæng med den internationale varebilsordning, herunder i forhold til definitionen af national og inter-
national kørsel og i relation til, hvilke typer af tilladelser, der skal benyttes hvornår.
1
Lovbekendtgørelse nr. 310 af 12. marts 2023 om godskørsel
.
Side
1
af
12
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Færdselsstyrelsens redegørelse for 2023 om tilladelsesordningen for varebiler, fra transportministeren
2895603_0004.png
2.
Seneste varebilsredegørelse
Den seneste redegørelse fra 2022 omhandlede administrationen af den nationale varebilsordning, herunder
oplysninger om antallet af ansøgninger og udstedte tilladelser, ligesom den indeholdt en evaluering af reglerne
samt en status for tilsynet og kontrollen med reglerne på varebilsområdet.
I 2022 modtog Færdselsstyrelsen samlet set 913 ansøgninger om tilladelse til national varebilskørsel. Der blev
i alt udstedt 2.196 tilladelser fordelt på de 913 modtagne ansøgninger. I redegørelsen for 2022 blev antallet af
tilladelser, der var udstedt på baggrund af ændringer af allerede eksisterende tilladelser, herunder ændringer
som følge af godkendelse af nye eller supplerende transportledere, ikke inddraget.
Den seneste redegørelse indeholdt endvidere oplysninger om udfordringer med fortolkningen og håndhævel-
sen af 11 kg-reglen.
Afslutningsvist indeholdt den seneste redegørelse oplysninger om, at Transportministeriet primo 2023 har an-
modet Færdselsstyrelsen om at overveje økonomiske og administrative konsekvenser ved en eventuel sam-
menlægning af den nationale og den internationale varebilsordning. Der er endnu ikke taget stilling til en even-
tuel sammenlægning af ordningerne.
3.
3.1
Administration af varebilsredegørelsen
Nye regler for nationale varebiler
Anvendelse af udlejningskøretøjer
I forbindelse med implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/738 (udlejningsdi-
rektivet) blev der i 2023 indført nye regler for anvendelse af udlejningskøretøjer. Regelændringen medførte
bl.a. mulighed for, at danske vognmænd i op til 30 dage kan benytte udlejningskøretøjer, som er indregistre-
rede i andre EU/EØS-lande til at udføre national godskørsel for fremmed regning, herunder ligeledes national
varebilskørsel.
For at benytte et udlejningskøretøj til national varebilskørsel, skal vognmanden indberette køretøjet til Færd-
selsstyrelsen ved at udfylde en blanket via
www.virk.dk
senest på ibrugtagningstidspunktet og med oplysning
om registreringsnummeret.
Ændringer vedrørende kapitalkrav fra 1. januar 2024
Fra 1. januar 2024 trådte der nye kapitalkrav i kraft. I tidligere bekendtgørelser blev kapitalkravet betegnet som
værende ”egenkapitalkrav”, og omfatter krav til virksomheden om at dokumentere end vis størrelse kapital ud
fra antallet af vejtransporttilladelser. Fra 1. januar 2024 omtales det som kapitalkrav, idet virksomheder både
har mulighed for at dokumentere opfyldelse af kapitalen ved at dokumentere andre former for kapital end
egenkapital – f.eks. ved en bankgaranti.
Kapitalkravene for 2024 stiger for den første nationale varebilstilladelse fra 13.350 kr. til 13.400 kr., mens
kapitalkravet for hver ekstra nationale varebilstilladelse stiger fra 6.650 kr. til 6.700 kr.
Ændringerne vedrørende kapitalkravene sker som følge af den årlige indeksregulering. De nye kapitalkrav
som følge af indeksreguleringer vil fremadrettet fremgå af Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Ændring af gebyrer fra 1. januar 2024
Fra 1. januar 2024 trådte der ligeledes nye gebyrer i kraft på varebilsområdet.
Gebyret for behandling af ansøgninger om udstedelse og fornyelse af nationale varebilstilladelser faldt fra
2.500 kr. pr. tilladelse til 1.700 kr. pr. tilladelse.
Gebyret for behandling af ansøgninger om ændringer af allerede udstedte varebilstilladelser steg fra 500 kr.
til 550 kr. som følge af den årlige indeksregulering.
3.2
Praksisændringer
Praksisændring om nye og yderligere varebilstilladelser
Side
2
af
12
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Færdselsstyrelsens redegørelse for 2023 om tilladelsesordningen for varebiler, fra transportministeren
2895603_0005.png
Indtil medio 2023 har virksomheder, der ansøgte om tilladelse til national varebilskørsel for første gang, skullet
benytte ansøgningsblanketten ”Ansøgning om nye tilladelser til national varebilskørsel”.
Virksomheder, der allerede var indehaver af en tilladelse til national varebilskørsel, skulle i stedet benytte
ansøgningsblanketten ”Ansøgning om yderligere tilladelser til national varebilskørsel”.
Fra juni 2023 ændrede Færdselsstyrelsen dog praksis således, at de to blanketter blev samlet i én blanket.
Det betød, at virksomhederne herefter kun skulle anvende én ansøgningsblanket til ansøgning om tilladelse
til national varebilkørsel. Det betyder, at det er denne ansøgningsblanket, der vil skulle benyttes uanset, om
virksomheden ansøger for første gang, eller allerede er indehaver af en tilladelse til national varebilskørsel og
ønsker at ansøge om flere.
Årsagen til praksisændringen er, at styrelsen ved en fornyet fortolkning af varebilsreglerne har vurderet, at
hver enkelt varebilstilladelse er en tilladelse for sig, der som udgangspunkt bør have sin egen 10-årige gyldig-
hedsperiode fra udstedelsesdatoen. Varebilstilladelserne er indtil medio 2023 blevet betragtet på samme
måde som fællesskabstilladelser til gods- og buskørsel, hvoraf der er én original fællesskabstilladelse med et
antal bekræftede kopier, der skal have samme gyldighed for den originale fællesskabstilladelse.
Idet varebilsordningen er en national og særskilt ordning, er det, efter fornyet fortolkning, styrelsens vurdering,
at de nationale varebilstilladelser ikke skal sidestilles med fællesskabstilladelserne til gods- og buskørsel.
Praksisændring vedrørende opkrævning af gebyr for ændring af navn og adresser
Primo 2023 fandt styrelsen ud af, at der var sket en fejlfortolkning vedrørende gebyrbekendtgørelsens
2
§ 6,
stk. 2, i forhold til behandling af sager om ændringer af allerede udstedte varebilstilladelser. Styrelsen fandt
ud af, at der reelt ikke var hjemmel til at gebyropkræve for ændringer af virksomheders navn og adresse.
Årsagen hertil var, at ændring af virksomheders navne og adresser ikke sker ved reel behandling af en an-
søgning, men blot sker ved en opdatering af virksomhedens navn og/eller adresse i styrelsens sagsbehand-
lingssystem på baggrund af en henvendelse fra virksomheden.
Der skete derfor ikke en egentlig sagsbehandling, hvorfor det var styrelsens vurdering, at der ikke var hjemmel
til at opkræve gebyret. Da styrelsen blev opmærksom på fejlen, blev praksis ændret, så denne var i overens-
stemmelse med bekendtgørelsens ordlyd. Styrelsen har tilbagebetalt de fejlagtigt opkrævede gebyrer.
Ændring af proces for godkendelse af transportledere
I primo 2023 ændrede styrelsen processen for behandling af ansøgninger om godkendelser af transportledere.
Tidligere var processen således, at transportlederen blev godkendt på virksomhedens ansøgningssag, og
sagsbehandlingen for både ansøgningssagen og transportlederen blev derfor behandlet på samme sag. Dette
betød, at en transportleder ligeledes skulle godkendes hver gang en virksomhed ansøgte om nye tilladelser
eller fornyelser af tilladelser.
Praksis blev ændret således, at godkendelsen af transportlederen i stedet blev oprettet som en særskilt god-
kendelsessag. Desuden blev praksis ændret således, at en transportleder blot skal godkendes én gang, og
godkendelsen herefter følger transportlederen og er gyldig indtil en eventuel tilbagekaldelse af denne.
Praksisændringen er begrundet i, at styrelsen vurderede, at den tidligere praksis var indført som følge af en
fejlfortolkning af reglerne. Efter fornyet fortolkning af godskørselslovens
3
og godskørselsbekendtgørelsens
4
regler, er det styrelsens vurdering, at en transportledergodkendelse er én godkendelse af den pågældende
person, der netop ikke er koblet op på en specifik virksomhed, hvorfor vedkommende transportleder, der alle-
rede er blevet godkendt som transportleder i én virksomheden, ikke skal vurderes på ny i andre virksomheder,
som vedkommende ligeledes skal agere transportleder i.
4.
Ansøgninger om varebilstilladelser
Der er i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 indgivet i alt 621 ansøgninger om tilladelser
til national varebilskørsel. I de 621 ansøgninger er der ikke medtaget ansøgninger om ændring af tilladelser,
ny transportleder eller lignende. Årsagen til, at ændrede tilladelser ikke inddrages er, at varebilsredegørelsen
2
3
BEK nr. 1662 af 11/12/2023 om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område.
LBK nr. 310 af 12/03/2023 om godskørsel.
4
BEK nr. 1395 af 29/11/2023 om godskørsel.
Side
3
af
12
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Færdselsstyrelsens redegørelse for 2023 om tilladelsesordningen for varebiler, fra transportministeren
2895603_0006.png
har til hensigt at evaluere ordningen for det seneste år og redegøre for, hvad der er sket af udvikling o.l. over
det seneste år. Ændringer af allerede eksisterende varebilsvognmænds tilladelser vurderes ikke at sige noget
om selve udviklingen eller evalueringen af ordningen.
I samme periode er der givet afslag eller sket henlæggelse i 183 ansøgninger, mens 424 ansøgninger blev
godkendt i samme periode. De 183 og de 424 ansøgninger, er de ansøgninger, der er afsluttet i perioden 1.
januar 2023 til 31. december 2023, men der kan være ansøgninger, der er modtaget før denne periode eller
løbende i 2023.
Figur 1 – Ansøgninger modtaget i perioden 1. januar 2023 – 31. december 2023
621
424
183
ANSØGNINGER MODTAGET
AFSLAG OG HENLAGTE
ANSØGNINGER
GODKENDTE ANSØGNINGER
Styrelsen udstedte i 2023 1.706 nationale varebilstilladelser fordelt på de 424 godkendte ansøgninger, sva-
rende til et gennemsnit på 4,02 tilladelser per godkendt ansøgning. Det angivne antal udstedte tilladelser in-
kluderer ikke ændringer af allerede eksisterende tilladelser eller godkendelse af nye eller yderligere transport-
leder. I det angivne antal udstedte tilladelser indgår dog også de tilladelser, som styrelsen har korrigeret, hvis
de har været udstedt med forkortet gyldighed.
I det foregående år (i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2023) blev der indgivet i alt 913
ansøgninger om nationale varebilstilladelser. I denne periode blev der imidlertid godkendt 555 ansøgninger. I
2022 blev der i alt udstedt 2.196 tilladelser fordelt på de 555 godkendte ansøgninger, svarende til et gennem-
snitligt antal tilladelser pr. ansøgning på 3,9 tilladelser.
Der er således sket et betydeligt fald i 2023 på antallet af modtagne ansøgninger, mens der dog er sket en
mindre stigning i det gennemsnitlige antal tilladelser, der udstedes pr. godkendte ansøgning.
Figur 2 – Udviklingen i antal godkendte ansøgninger samt udstedte tilladelser fra 2022 til 2023
Side
4
af
12
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Færdselsstyrelsens redegørelse for 2023 om tilladelsesordningen for varebiler, fra transportministeren
2895603_0007.png
2.196
1.706
555
3,9
ÅR 2022
ANTAL GODKENDTE ANSØGNINGER
GNM. TLLADELSE PR. GODKENDTE ANSØGNING
424
ÅR 2023
ANTAL TILLADELSER UDSTEDT
4,02
5.
5.1
Tilsyn og kontrol
Tilsynssager
Færdselsstyrelsen er tilsynsmyndighed på varebilsområdet og skal således kontrollere, hvorvidt de nuvæ-
rende varebilsvognmandsvirksomheder og godkendte transportledere til stadighed opfylder kravene til opret-
holdelse af tilladelserne i lov om godskørsel
5
.
I 2023 blev der gennemført 150 tilsyn med varebilsvognmænd. I forbindelse med disse tilsyn blev der også
ført opfølgende tilsyn med virksomhedernes gæld til det offentlige. Det blev undersøgt, om varebilsvognmæn-
dene, som tidligere havde haft for meget gæld til det offentlige, havde formået at nedbringe deres gæld til
under 100.000 kr. inden for den fastsatte frist.
Derudover er der ført tilsyn, hvor der kigges på virksomhedernes vandel, restancer, egenkapital o.l. med hen-
blik på at undersøge, om varebilsvognmændene fortsat opfylde betingelserne for at opretholde deres varebils-
tilladelser.
Ud af de 150 tilsyn resulterede 65 af tilsynene i, at virksomhederne blev godkendte og dermed kunne opret-
holde sine tilladelser. 85 af tilsynssagerne resulterede i tilbagekaldelse af virksomhedernes tilladelser.
I 2023 blev der i alt tilbagekaldt 268 varebilstilladelser fordelt på de 150 tilsynssager. Tilladelserne er blevet
tilbagekaldt som følge af manglende transportleder, ikke korrekt opfyldelse af kapitalkravene, ophør af virk-
somheden, restancer eller som følge af, at virksomheden er helt eller delvist ophørt med at drive godskørsels-
virksomhed. Tilbagekaldelsesårsagerne fordeler sig således:
5
LBK nr 310 af 12/03/2023 om godskørsel.
Side
5
af
12
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Færdselsstyrelsens redegørelse for 2023 om tilladelsesordningen for varebiler, fra transportministeren
2895603_0008.png
Figur 3 – Tilbagekaldelsesårsager (tilsynssager)
114
81
48
13
UDNYTTES IKKE
MANGLENDE
TRANSPORTLEDER
MANGLENDE
EGENKAPITAL
OPHØR AF
VIRKSOMHEDEN
12
RESTANCER
5.2
Andre tilbagekaldelser
Foruden styrelsens rolle som tilsynsmyndighed, tilbagekaldes der desuden en række tilladelser i forbindelse
med den almindelig drift og sagsbehandling. Det sker primært i tilfælde, hvor styrelsen får oplysninger om en
virksomheds konkurs, men kan ligeledes være på grund af fejludstedelser i forbindelse behandling af en va-
rebilsansøgning, i forbindelse med henvendelser fra virksomhederne om, at de ikke længere driver vogn-
mandsforretning o.l.
I forbindelse med den almindelige drift er der tilbagekaldt i alt 426 varebilstilladelser. Tilbagekaldelsesårsa-
gerne fordeler sig således:
Figur 4 – Tilbagekaldelsesårsager (almindelige drift)
306
61
11
UDNYTTES IKKE
ERSTATTET
16
FEJLUDSTEDELSE
KONKURS
32
OPHØR
Side
6
af
12
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Færdselsstyrelsens redegørelse for 2023 om tilladelsesordningen for varebiler, fra transportministeren
2895603_0009.png
I forbindelse med Færdselsstyrelsens almindelige drift og styrelsens opgave som tilsynsmyndighed, kan det
sammenfattende oplyses, at der er tilbagekaldt i alt 694 varebilstilladelser.
6.
6.1
Evaluering af den nationale varebilsordning
Rigspolitiets bemærkninger
Til brug for Færdselsstyrelsens evaluering af varebilsordningen for 2023 har Justitsministeriet, på
anmodning fra Transportministeriet, anmodet Rigspolitiet om deres bemærkninger.
Færdselsstyrelsen har i den forbindelse anmodet om politiets generelle vurdering af ordningen, herunder op-
lysninger om, hvor mange vejsidekontroller, der er udført på baggrund af de nationale varebilsregler samt
oplysninger om, hvilke overtrædelser der er konstateret i forbindelse med disse. Færdselsstyrelsen har endvi-
dere anmodet om bemærkninger til, hvorvidt de lovovertrædelser, der er konstateret foretaget af varebilsvirk-
somhederne, ligner de overtrædelser, der konstateres i forhold til lastbilvirksomhederne.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyre-
velfærd og Tungvogn (LEODT). Til brug herfor har den landsdækkende enhed indhentet bidrag fra landets 12
politikredse.
6.1.1
Rigspolitiets kontrol med varebilsvognmændene
Rigspolitiet har oplyst, at der er gennemført 118 målrettede kontroller rettet mod varebilsgodskørsel i 2023.
Herudover har politiet kontrolleret et større antal varebiler som led i den almindelige færdselskontrol. Det be-
mærkes, at det ikke er muligt at opgøre det samlede antal kontroller, da det vil kræve en manuel gennemgang
af alle sager registreret på gerningskoden vedrørende godslov.
Det er i forbindelse med Rigspolitiets bidrag til evaluering af varebilsordningen i 2020-2022 oplyst, at en op-
gørelse af de enkelte forseelser konstateret i forbindelse med varebilskontrollerne ville kræve en manuel gen-
nemgang af alle rapporter. Dette er fortsat tilfældet.
Rigspolitiet har derfor tilføjet en liste over de overtrædelser, der er konstateret i forbindelse med varebilskon-
trollerne:
Kørsel uden at have erhvervet tilladelse
Kørsel uden at have tilknyttet varebil til tilladelse
Registreringsattest ikke medbragt ved firmakørsel
Varebil forkert anmeldt – firmakørsel/vognmandskørsel/udlejning uden fører
Varebil ikke forsynet med navn eller CVR-nr.
Varebil forsynet med forkert navn og CVR-nr.
Lejekontrakt ej udfærdiget
Lejekontrakt mangler i forhold til udfyldelse
Lejekontrakt ej medbragt
VUB ej erhvervet
VUB erhvervet, men ikke betalt
VUB ej medbragt
Fører ej ansat hos vognmand
Udlejning af chaufførvikar uden tilladelse
Manglende medbragt ansættelseskontrakt
Manglende registrering af det lejede køretøj på virk.dk
Rigspolitiet har desuden konstateret følgende overtrædelse af Færdselsloven mv.:
Fejl og mangler på køretøjet
Overlæs
Benyttet mobiltelefon under kørslen
Kørsel uden førerret/kørsel i frakendelsestiden/kørsel uden førerret til kat. B/E
Regler om sammenkobling
§ 53/54 kørsel (spiritus- og narkokørsel)
Standsning og parkering
Side
7
af
12
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Færdselsstyrelsens redegørelse for 2023 om tilladelsesordningen for varebiler, fra transportministeren
2895603_0010.png
Privatkørsel i varebiler registreret til erhvervskørsel
Manglende anvendelse af sikkerhedssele
Kørsel venstre om helleanlæg
Sammenfattende er det politiets erfaring, at der er langt færre overtrædelser i forbindelse med kontrol af tunge
køretøjer end ved varebiler i forhold til tilladelseskrævende kørsel. Noget tilsvarende gør sig gældende blandt
andet vedrørende overtrædelser af bestemmelserne om ansættelsesforhold, chaufføruddannelsesbeviser
samt manglende/forkerte anmeldelser og registreringer.
Rigspolitiet vurderer desuden, at der fortsat opleves en række overtrædelser af varebilsordningen, og at re-
gelefterlevelsen vurderes som markant lavere i forbindelse med godskørsel med varebiler end ved godskørsel
med tunge køretøjer. Det kan i den forbindelse oplyses, at politiet i forbindelse med kontrollerne oplever, at
varebilsvognmændene i væsentligt omfang ikke forsøger at efterleve reglerne.
6.1.2
Rigspolitiets håndhævelsesmæssige udfordringer
Rigspolitiet har oplyst, at der er en række håndhævelsesmæssige udfordringer med varebilsområdet. Disse
vil blive gennemgået nedenfor.
Stykgods over 11 kg
Rigspolitiet oplyser, at politiet ligeledes i forbindelse med tidligere evalueringer af varebilsordningen har hen-
ledt opmærksomheden på udfordringer forbundet med 11 kg-reglen i godskørselslovens § 1, stk. 2, herunder
senest ved bidrag af 23. februar 2023 til brug for varebilsredegørelsen for 2022.
Rigspolitiet henholder sig til de tidligere bidrag, idet det fortsat er politiets vurdering, at anvendelsesområdet
for 11 kg-reglen er uklart, herunder for eksempel når gods transporteres i lukkede postbure eller pallekasse,
idet en sådan transport på en forholdsvis hurtig måde kan blive tilladelsesfri ved at fjerne låget på buret eller
pallekassen.
Rigspolitiet henleder endvidere opmærksomheden på, at det kan synes uhensigtsmæssigt og tidskrævende,
at de enkelte stykker gods skal vejes i forbindelse med kontrollen.
Adgang til chauffør- og varebilsuddannelsesbevissystemet
Rigspolitiet bemærker, at der i forbindelse med politiets kontroller fortsat er udfordringer med at tilgå de nød-
vendige oplysninger i systemet for chauffør- og vareuddannelsesbeviser, som politiet ikke har haft adgang til
siden 2019.
Rigspolitiet oplyser, at politiet således alene kan foretage kontroller i dette system ved at rette henvendelse til
Færdselsstyrelsens vagttelefon, der betjenes i tidsrummet 8.00 – 16.00, hvorfor det ikke er muligt at foretage
kontrol i systemet uden for dette tidsrum.
Rigspolitiet oplyser dog, at Færdselsstyrelsen har oplyst, at politiet inden for ganske kort tid vil få adgang til en
ny platform, hvor politiet kan tilgå blandt andet chauffør- og vareuddannelsesbeviser online. Politiet har dags
dato ikke adgang til platformen.
Kontrol med ansættelsesforhold
Det er Rigspolitiets vurdering, at der er vanskeligheder ved at kontrollere ansættelsesforhold. Det kan i den
forbindelse oplyses, at der ved politiets kontrol kan være udfordringer i forhold til at fastlægge, hvem der er
ansvarlig for godstransporten, eksempelvis i tilfælde hvor der ikke foreligger en lejekontrakt ved et lejet køretøj,
hvis arbejdsgiver ikke ønskes oplyst, eller hvis det forklares, at køretøjet netop har skiftet ejer eller bruger.
Rigspolitiets oplyser desuden, at der ofte ses tilfælde, hvor en chauffør i et udlejningskøretøj oplyser at være
nyansat, hvorfor der ikke foreligger ansættelseskontrakt, hvilket potentielt kan dække over, at der udføres ”sort
arbejde”.
Det er således Rigspolitiets vurdering, at det fortsat ikke er et direkte kontrollerbart område omkring beskæfti-
gelse og potentielt ”sort arbejde” på varebilsområdet.
Side
8
af
12
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Færdselsstyrelsens redegørelse for 2023 om tilladelsesordningen for varebiler, fra transportministeren
Udlejningskøretøjer
Rigspolitiet oplyser, at politiet oplever vanskeligheder med at kontrollere reglerne om udlejning af varebiler,
særligt i situationer hvor en specifik varebil uretmæssigt udlejes i 30 dage ad gangen, måned efter måned til
samme lejer. Det er Rigspolitiets vurdering, at lejer i stedet burde være registreret som bruger af varebilen.
Idet denne overtrædelse alene sanktioneres med en bøde på 1.000 kr., oplyser Rigspolitiet, at det kan over-
vejes, om der bør indføres en bestemmelse, der giver politiet mulighed for at inddrage køretøjets nummerplade
således, at kørslen ikke kan fortsætte.
6.2
Skatteministeriets bemærkninger
Færdselsstyrelsen har via Skatteministeriet anmodet Skattestyrelsen, Gældstyrelsen og Motorstyrelsen om
bidrag til redegørelse om den nationale varebilsordning til Folketinget.
Det er
Skattestyrelsens
vurdering, at varebilsordningen fungerer efter reglerne i forhold til restanceundersø-
gelse med samarbejde på tværs af Skattestyrelsen, Færdselsstyrelsen og Gældsstyrelsen. Ordningen har
fortsat ikke givet anledning til systemmæssige eller administrative udfordringer for Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen
oplyser, at Skattestyrelsen løbende behandler forespørgsler som en del af den daglige drift,
og at svarfristen på 14 dage overholdes. Det er
Skattestyrelsens
vurdering, at mængden af forespørgsler i
2024 er på niveau på 2021-2023.
Skattestyrelsen
har desuden oplyst, at de modtager forespørgslerne fra Færdselsstyrelsen for forskellige be-
villingsområder. Der bliver ikke ført statistik på de enkelte bevillingsområder, hvilket gør at antallet af restan-
ceundersøgelser af varebilsordningen ikke kan opgøres med sikkerhed, da sagsmængden opgøres i modtaget
sager fra Færdsstyrelsen og ikke i bevillingsområder. Dog vurderer
Skattestyrelsen,
at det pr. ansøgningssag
eller pr. tilsynssag udmunder i ca. 2 restanceundersøgelser. Ved en restanceundersøgelse tjekkes for forfal-
den gæld under opkrævning og under inddrivelse hos Skatteforvaltningen.
Gældsstyrelsen
oplyser, at administrationen af varebilsordningen primært håndteres i Skattestyrelsen, og at
Gældsstyrelsen derfor kun håndterer eventuelle forespørgsler vedrørende dokumentation.
Gældsstyrelsen
oplyser desuden, at dette håndteres inden for rammerne af den almindelige drift, og Gældsstyrelsen har derfor
ingen opgørelse over den indflydelse, som ordningen har haft i styrelsen i 2023.
Motorstyrelsen
oplyser, at de modtager meget få henvendelser vedrørende varebilsordningen, men at det ikke
er muligt at opgøre antallet. Varebilsordningen har derfor ikke påvirket Motorstyrelsens drift i 2023.
6.3
Færdselsstyrelsens evaluering af de nugældende regler for varebilsordningen
Færdselsstyrelsen har i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 løbende modtaget telefo-
niske og skriftlige henvendelser vedrørende den nationale varebilsordning. Henvendelserne vedrører alle dele
af varebilsordningen, herunder ønske om vejledning i forbindelse med udstedelse af tilladelser, tilknytning af
registreringsnumre til tilladelser til national varebilskørsel, krav til transportledere med mere.
Styrelsen har erfaret, at varebilsvognmændene i større grad har sværere ved at sætte sig ind i reglerne på
varebilsområdet og at leve op til dem sammenlignet med gods- og busvognmændene. Der er i den forbindelse
i større omfang ydet vejledning til varebilsvognmændene sammenlignet med gods- og busvognmænd for så
vidt angår betingelserne for opnåelse af nationale varebilstilladelser, ligesom styrelsen fortsat oplever, at va-
rebilsvognmændene er sene til at besvare styrelsens henvendelser. Det betyder ligeledes, at der i 2023 fortsat
blev henlagt eller givet afslag på en større del af de ansøgninger, der blev afsluttet i 2023.
Afslutningsvist har styrelsen erfaret, at varebilsvognmændene i 2023 fortsat har været optaget af definitionen
mellem national og international varebilskørsel, hvorfor styrelsen ligeledes har modtaget mange henvendelser
herom. Styrelsen har erfaret, at varebilsvognmændene har udfordringer med at vurdere i hvilke tilfælde, der
skal bruges henholdsvis en national varebilstilladelse, en fællesskabstilladelse til internationale varebilskørsel
eller begge dele.
6.4
Arbejdsgruppen og 11 kg-reglen
I redegørelsen for 2022 blev det oplyst, at det på baggrund af vedtagelsen af bevarelsen af 11 kg-reglen blev
besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe til blandt andet at vurdere problemerne med håndhævelsen af 11 kg-
reglen. Arbejdsgruppen skulle senest den 31. oktober 2022 være kommet med sine anbefalinger til, hvordan
Side
9
af
12
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Færdselsstyrelsens redegørelse for 2023 om tilladelsesordningen for varebiler, fra transportministeren
man fremadrettet undgår at varebiler omgår 11 kg-reglen, og til hvordan det skulle sikres, at politiet kan hånd-
hæve reglen.
Grundet folketingsvalget i oktober 2022 og den efterfølgende regeringsdannelse blev arbejdsgruppens arbejde
sat i bero. Dertil har arbejdsgruppen haft intentioner om at ændre en række elementer i den regulering, der
dækker området for godskørsel med varebil, som har krævet en del udredning og vist sig vanskeligt grundet
en høj grad af EU-regulering. Der forelægger således fortsat ikke en endelig afklaring af, hvordan de fortolk-
nings- og håndhævelsesudfordringer af 11 kg-reglen, der er blevet rejst, håndteres.
Afrapporteringen forventes at være færdig i 1. halvår 2024.
Side
10
af
12
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Færdselsstyrelsens redegørelse for 2023 om tilladelsesordningen for varebiler, fra transportministeren
2895603_0013.png
Side
1
af
12