Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 295
Offentligt
2893973_0001.png
3. Limfjordsforbindelse.
H
vad gik galt i beslutningsprocessen?
Konflikten om 3. Limfjordsforbindelse handler ikke om, hvorvidt der skal etableres en ny
Limfjordsforbindelse eller ej. Det er der generel enighed om.
Den handler heller ikke så meget om mangel på en borgerinddragende idefase. De fleste har siden
år 2000 accepteret, at valget står mellem to muligheder:
- vest om Aalborg
- øst om i form af en udvidelse af E45 inkl. ekstra rør ved Limfjordstunnelen.
Konflikten har snarere drejet sig om
valget mellem disse to muligheder.
Og den har nærmest
udviklet sig til en over 20 år lang skyttegravskrig.
Tendensen har været, at stadig flere i lokalområdet
støtter den østlige løsning.
Denne havde
dobbelt så mange tilhængere
som vest-løsningen i en
opinionsundersøgelse fra 2023.
I 2024 viste en undersøgelse (Nordjyske 15/5) et yderligere fald på 12 % i opbakningen til den
vestlige linjeføring via Egholm på blot et år.
Problemet er, at
politikerne på Christiansborg,
godt hjulpet af søvnige lokalpolitikere,
har
besluttet det modsatte af, hvad befolkningen ønsker
(og været upåvirket af nye fakta), og at
beslutningen i høj grad er endt som den er som følge af politisk manipulation.
Mange af os, som har fulgt processen, er altså ikke alene blevet provokeret af, at man har valgt den
forkerte linjeføring i forhold til f.eks. Aalborgs enestående bynære, rekreative områder mod vest,
trafikstøj, biodiversitet, CO2, drikkevand, asbestforurening, anlægsomkostninger/forrentning.
Vi er - måske i endnu højere grad - provokeret af, at
det danske demokrati ikke fungerer, når
folk med magt vil have noget igennem,
og at den vestlige linjeførings tilhængere har været i
stand til at sejre ved brug af alverdens ufine tricks.
Vores kamp mod motorvejen er i høj grad en kamp for at
beskyttelse af det danske demokrati.
Derfor er den så vigtig, og derfor er vi ikke nået til et slutpunkt med vedtagelsen af anlægsloven.
På de kommende sider har jeg lavet en historisk gennemgang af processen. Jeg har desuden
skrevet bogen
”Dansk
demokrati på vej i sænk
–
historien om den 3. Limfjordsforbindelse”.
Anders Wested, Trafikalt Folkeparti, Aalborg
[email protected]
Tlf. 20485903
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0002.png
Hermed en liste over de mange ufine tricks undervejs:
Hæderlig og
demokratisk proces
Læs først denne spalte lodret og sæt
hak, hvis du er enig.
Læs derefter igen inkl. højre spalte
3. Limfjord proces
2006
Hvis der er udsigt til uenighed omkring
et offentligt projekt, bør begge parter
være repræsenteret i
følgegrupper
til
udformning af undersøgelser f.eks.
VVM.
Allerede i 2006 var debatten glødende
omkring 3. Limfjordsforbindelse.
Foreningen Egholms Venner indsamlede
5600 underskrifter imod linjeføringen via
Egholm (på håndskrevne lister).
Der skulle laves en ny VVM-undersøgelse
denne gang af Vejdirektoratet sammen
med en kommunal følgegruppe. Den
kommunale følgegruppe blev vist
udpeget af Aalborgs rådmand for Teknik
og Miljø, Mariann Nørgaard (V). Hun
havde i byrådet erklæret, at hun ville
”kæmpe
med næb og klør” for
Egholmforbindelsen. Flere af de folk, hun
valgte i følgegruppen, er kendt for at
være tilhængere af Egholmforbindelsen,
ingen for at være tilhænger af en øst-
løsning. Mens arbejdet foregik, var der
ingen kommunikation med lokale
tilhængere af øst-løsningen.
Aalborg har magistratsstyre, og oftest
sker der det, at rådmanden for Teknik og
miljø går til partiet Venstre, mens
rådmanden for Social og Sundhed
indtages af Socialdemokraterne. Dette
kan forklare, hvis den kommunale
følgegruppe ikke havde en
sammensætning, der afspejlede
befolkningens sammensætning.
2011
Vejdirektoratet skal lave
neutralt
materiale.
I VVM-undersøgelsen fra 2011, hvor
arbejdsgruppen havde været involveret,
blev det østlige alternativ behandlet
rigtig dårligt. Prisen var steget til det
tredobbelte
siden en tilsvarende VVM-
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0003.png
undersøgelse fra 2006.
Det østlige alternativ havde nu hele
12
motorvejsspor
(6 nye) under Fjorden ved
Limfjordstunnelen! Dette kan
sammenlignes med Storebæltsbroen, der
jo kun har 4 spor. For at muliggøre
projektet skulle
et stort industriområde
eksproprieres
til brug for udfletninger.
Med så høj pris endte forrentningen for
øst-løsningen selvfølgelig med at blive
meget dårlig.
Den stærkt overdimensionerede østlige
model har Vejdirektoratet senere brugt
som udgangspunkt for beregning af
prisen på de langt mindre omfattende
øst-løsninger, som derved også er blevet
meget dyre.
Den offentlige høring om VVM i 2011
blev placeret midt i sommerferien med
offentligt møde 18. august.
Vejdirektoratet tilbageviste næsten al
kritik på trods af Danmarksrekord i
høringssvar (1511 stk.)
Kommune og region var i 2011 inviteret
til at deltage i høringen om VVM for 3.
Limfjordsforbindelse i samme ombæring
som borgerne og andre organisationer.
Det var ikke tanken, at deres høringssvar
skulle betragtes som en endelig
stillingtagen til anlægget.
Men sådan blev det. De to ting blev
koblet sammen.
Kommunen og regionens
anbefaling af linjeføring var
altså ikke
fremkommet på en måde, hvor borgenes
høringssvar blev gennemlæst og taget i
betragtning. Man manglede også
Vejdirektoratets opsummering og
vurdering af disse høringssvar.
Det var derfor ret ligegyldigt, hvad
borgerne sagde i høringen. Det nåede jo
ikke frem til de lokalpolitikere inden
toget var kørt. Og lokalpolitikernes
holdning blev senere afgørende for
statens holdning.
Offentlige høringer bør ikke placeres
midt i
sommerferier eller juleferier
(1)
En offentlige høring
skal kunne
påvirke
de projekter, der er til høring
Inden kommune og region indstiller
endeligt til staten, hvordan de ønsker
et infrastrukturprojekt udformet, skal
høringsprocessen være slut og
resultatet foreligge.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0004.png
Regionen besluttede at anbefale
Egholmforbindelsen 3 dage før den
offentlige høring var afsluttet,
kommunen 12 dage efter, men stadig
inden, at Vejdirektoratet havde
summeret op.
Hvis kommune og region havde afholdt
et senere møde
med det formål at
indstille til staten, hvad de mente om
linjeføringen på basis af en AFSLUTTET
høringsproces
–
hvor den store folkelige
modstand var åbenlys - kunne sagen let
have fået det modsatte udfald.
Kun én stemme adskilte nemlig reelt øst
og vest på byrådsmødet, der afklarede
Aalborg kommunes holdning til sagen.
Vi var en del, der gav udtryk for, at by- og
regionsråd burde mødes igen og træffe
endelig beslutning efter at
høringssvarene og
Vejdirektoratets
indstilling
forelå. Dette blev afvist.
Det kan ikke udelukkes, at nogen i
Aalborg Byråd, som foretrak en østlig
løsning, valgte at stemme for
Egholmforbindelsen, fordi et flertal i
Regionen 15 dage forinden havde peget
på denne og man frygtede, at nordjysk
uenighed omkring linjeføringen ville
medføre, at staten ikke ville bevillige en
ny Limfjordsforbindelse overhovedet.
Denne
”politiske strategi”
forstyrrede
processen med at vælge den bedste
linjeføring på basis af, om den
teknisk/økonomisk set var det bedste og
som var bedst i pagt med
lokalbefolkningens ønsker, naturhensyn
osv.
Hvad ville der være sket, hvis
rækkefølgen mellem de to møder var
omvendt? Blev de med vilje placeret i
med regionen først? Ville
dominobrikkerne været faldet omvendt?
Politisk strategi bør ikke forstyrre
afsøgningen af de bedste løsninger
for tekniske anlæg
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0005.png
2014
Rapporter fra Vejdirektoratet, der skal
opdatere tidligere rapporter, skal
præsentere opdaterede
nøgletal
i den
nye rapports konklusion.
Rapporten
”Konsolidering
af
trafikberegningerne for 3.
Limfjordsforbindelse”
fra 2014 benyttede
den nye trafikmodel, LTM, til at forudse
trafikken. Det viste sig, at den positive
effekt af anlægget var mindre end ved
undersøgelsen i 2011, men en ny
beregning af forrentningen mente man
ikke kunne laves.
Kan det skyldes, at denne var faldet
drastisk, så dette tilbageslag skulle
skjules?
Det er senere kommet frem, at
forrentningen af vest-løsningen var faldet
til fra 7,8 % til 4,2 %. Det kunne altså godt
regnes ud.
Hvad så med det østlige alternativ? Det
blev heller ikke beregnet, blot vurderede
den person, der skrev rapportens
konklusion, at samfundsværdien her ville
være endnu dårligere. Altså en
ren
vurdering.
Også dette er meget
kritisabelt.
Rapporter fra Vejdirektoratet bør
Konsolideringsrapporten fra 2014 får ikke
afsluttes med
en fyldestgørende
med i konklusionen, at Limfjordstunnelen
konklusion
omkring projekternes mest kun ville blive aflastet med 17 %, hvilket
centrale punkter, især hvis der er
var en sensation, da det jo nærmest
kritiske forskelle fra tidligere
gjorde projektet udueligt i forhold til
hovedformålet: at aflaste
Limfjordstunnelen.
Folketinget bør være det centrale sted, Et politisk forlig (læs: en selvbestaltet
hvor samfundets vigtige beslutninger
gruppe transportordførere) besluttede i
skal træffes. Her kan befolkningen
2014 hvordan linjeføringen skulle være.
følge med i debatter, hvor sagerne
Det var et lukket møde på Christiansborg,
vendes og man arbejder sig frem mod afholdt efter, at selve folketinget var
den klogeste konklusion. Dette står i
taget på ferie.
modsætning til, når sager afgøres på
forhånd via
indgåelse af forlig.
Mødet handlede egentlig om
udmøntning af overskydende midler fra
anlæg af en jernbane. Fastsættelsen af
linjeføringen blev formentlig
”solgt”
på
en slags marked, hvor de nordjyske
politikere fik linjeføringen på plads mod
at infrastrukturprojekter andre steder i
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0006.png
landet fik ekstra penge (f.eks. fik Ribe en
omfartsvej).
Politiske forlig flytter debat og
beslutninger fra folketingssalen til
lukkede forsamlinger hvor særinteresser
er vigtigere end grundige overvejelser
over, hvad der tjener helheden bedst.
I perioden omkring forliget benyttede
man stadig det argument, at en vestlig
linjeføring ville have en forrentning på
7,8 % selv om man formentlig allerede
havde fundet ud af
–
men ikke
offentliggjort
–
at den kun var 4,2 %. De
4,2 % fremgik af en rapport fra
tænketanken Kraka.
Region Nordjylland har i mange år
finansieret komiteen
”3.
Limfjords-
forbindelse.nu”
der på deres hjemmeside
agiterer kraftigt for den vestlige
linjeføring og tilmeld påstår, at
folketinget allerede har truffet beslutning
om denne. De har for skattepenge haft
konsulenter (bl.a. Svend Tøfting) til at
finde de bedst mulige argumenter frem
for den vestlige løsning.
I 2018 blev den såkaldt Aalborgalliance
dannet. Den sammenblandede
kommunen og erhvervsvirksomheder, og
- foruden at give særlige fordele for de
tilmeldte virksomheder i jobcentret -
fremstod udadtil som en
interesseinstitution for en vestlig
Limfjordsforbindelse.
En ansat i Aalborg kommune har løbende
ringet rundt til byens virksomheder og
opfordret dem til at komme med i
Aalborg Alliancen, hvilket en del kan
tænkes at have sagt ja til alene for at stå
sig godt med kommunen.
Aalborgalliancen har doneret 600 mio. kr.
til staten som gave ved anlæg af en
vestlig Limfjordsforbindelse. Pengene
hentes reelt i kommunekassen men
sendes vist af sted med Aalborg Alliancen
som afsender.
Beslutninger om væsentlige emner, så
som linjeføringen af en 3.
Limfjordsforbindelse, bør ikke ske på
basis af
forældede tal.
Materiale betalt af det offentlige, skal
være
neutralt og alsidigt.
2018
Politikere og erhvervslivet skal ikke
indgå i særlige
alliancer,
som trumfer
befolkningen
En kommune skal ikke bruge sine
ansatte til at ringe og hyre
medlemsvirksomheder til
en politisk
organisation
Kommunale penge
skal ikke bruges til
at fremme den ene part i politiske
interesser i sager, der er genstand for
stor lokal debat
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0007.png
Staten skal investere, hvor det gavner
bedst, uafhængigt af lokale tilskud.
Statens skal ikke kunne købes
til at
anlægge veje bestemte steder.
Et byråd bør ikke
kunne binde
budgettet
til bestemte udgifter i
kommende valgperioder.
Det har formentlig været bestemmende
for anlægsloven for 3.
Limfjordsforbindelse, at Aalborg
Kommune donerer 600 mio. kr. til
projektet. Hvis det bliver almindeligt, at
enkelte kommuner donerer penge til
staten for at få fremmet lokale veje,
ender det med, at staten ikke investerer i
infrastruktur ud fra, hvor det gavner
bedst.
Aalborg kommune har lovet staten at
man i 10 år frem vil overføre 60 mio. kr.
hvert år som bidrag fra
”Aalborg
Alliancen”
- dog betalt af kommunen - til
staten for motorvejsprojektet vest om
byen. Et projekt, som et stort antal
borgere er imod.
Transportministeren udgav i 2019 et
kommissorium for Vejdirektoratets
arbejde med 3. limfjordsforbindelse, der
alene skulle beskæftige sig med den
vestlige
linjeføring og opdatere VVM for
denne.
Dette på trods af, at der jo ikke havde
været folketingsdebat og ikke forelå en
folketingsbeslutning om linjeføringen. Og
dette på trods af, at der er tale om et
meget dyrt projekt, og at der er meget
stor uenighed blandt de lokale omkring,
hvor vejen skal gå.
Det politiske forlig fra 2014 er blevet
brugt som begrundelse for denne
ensidige undersøgelse. Men det var ikke
er en formel beslutning, der blev truffet i
2014.
Kommissoriet kritiseres kraftigt af
mange, det er et af de vigtigste
problemer ved denne sag.
Vejloven kræver faktisk, at der skal
undersøges rimelige alternativer. Dette
klarer man så i dette tilfælde ved at
forskyde vejen nogle få meter nogle
steder og kalde dette alternativer. Man
har ikke lavet en grundig undersøgelse af
et østligt alternativ siden 2011.
2019
Folketinget skal have et
alsidigt
beslutningsgrundlag,
når store
infrastrukturanlæg skal behandles og
besluttes, f.eks. når en kontroversiel
linjeføring for et anlæg til 9 mia. skal
fastlægges.
Rimelige alternativer
for vejanlæg skal
undersøges, især når vejen kan
komme i konflikt med væsentlige
naturinteresser.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0008.png
I de sidste mange år har der ligget et
forslag til linjeføring fra den lokale
civilingeniør Anker Lohmann-Hansen
(med kun et enkelt ekstra rør, reversibelt
rør i midten og en meget mere slank
udfletning syd for Fjorden). Dette forslag
støttes af Borgerbevægelsen og
Foreningen Egholms Venner, men selv
om Vejdirektoratet gerne ville, har de
ikke måttet arbejde med det, f.eks. lave
et skitseprojekt og en grundig beregning
af anlægspris. Det skyldes kommissoriet
fra 2019, se oven for. Det er således
forhindret rent politisk.
2021
(Offentlige høringer bør ikke placeres
midt i sommerferier eller juleferier (2))
I 2021 blev der holdt en offentlig høring,
der undtagelsesvis ikke lå i en sommer-
eller juleferie, så lige her er ikke noget at
kritisere! Fra 25/2-30/4 var der høring
om opdateringen af VVM for 3.
limfjordsforbindelse (men kun via
Egholm).
Hidtil rekord for antal høringssvar var
1511 ved VVM 2011 for 3.
Limfjordsforbindelse. Dette tydede på
meget stor utilfredshed. Her i 2021 slås
denne rekord næsten fem gange med
7800 (!!) høringssvar, fordelt på 3400
afsendere.
Ved stikprøver kan man konstatere, at ca.
95 % påviser problemer med en motorvej
via Egholm og anbefaler, at projektet
droppes helt. Samt klages over, at den
østlige model ikke indgår i
undersøgelsen.
Men Vejdirektoratet er nærmest
upåvirket og fastholder projektet (bortset
fra, at der anbefales at kommunen
bruger 44 mio. på en ny støjskærm et
sted). Kun et enkelt høringssvar fra
Miljøministeriet tages (senere) til følge
således, at noget skal laves om.
I indstillingen udgivet 10/12 2021 skriver
Vejdirektoratet dog om de mange
høringssvar for øst-løsningen:
Offentlige høringer
skal kunne påvirke
de projekter, der er til høring.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0009.png
”Generelt
er der utilfredshed med
fraværet af alternativer til Egholmlinjen.
Hertil må det blot konstateres, at en
nærmere vurdering af alternativer ligger
uden for Vejdirektoratets kommissorium
for opdatering af VVM’en
for
Egholmlinjen” (se
2019 ovenfor).
Hermed fraskriver Vejdirektoratet sig
ansvaret for et valg af en linjeføring i
konflikt med et flertal af borgeres ønsker
(se opinionsundersøgelser her:
www.3-
limfjordsfjordsforbindelse.dk/opinion)
Man valgte ikke at holde offentligt møde
i forbindelse med høringen i 2021 på
grund af Corona. Vi fik i stedet et online-
møde, som havde store tekniske
problemer. Det var utilfredsstillende for
mange, der havde foretrukket en
udsættelse på et par måneder og et reelt
møde.
Det påpeges i mange af de nævnte
høringssvar, at Limfjordstunnelen ikke vil
aflastes tilstrækkeligt med en
Egholmmotorvej (kun 24 %), hvilket
Vejdirektoratet på mystisk vis vender til
at være en direkte fordel for
Egholmlinjen, da det jo vil skabe større
trafik på denne vej, som derfor vil få
større forrentning (se svaret til den
online-mødet).
Hertil må man jo bemærke, at det ikke
kan være nogen god løsning at sende
trafik, som foretrækker at køre via
Limfjordstunnelen på omvej via Egholm.
For mange vil det være en omvej på op til
20 km (fra E45 nord til Aalborg
Universitet eller Regionssygehuset). Det
har vel samme negative effekt som at
holde i kø.
Hovedkritikken af den vestlige løsning er,
at den ikke aflaster Limfjordstunnelen
tilstrækkeligt. En østlig model med
udvidelse af E45 og Limfjordstunnelen vil
kunne aflaste bedre.
Af høringsnotatet for VVM 2021 kan man
udlede, at Vejdirektoratets ikke regner
Vejdirektoratet skal afholde
offentlige
møder
om projekterne, når der
foreligger en ny VVM-rapport
Spørgsmål fremsat ved høringen skal
besvares fagligt forsvarligt.
Vejdirektoratets prognoser for
trafikken skal være
troværdige.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0010.png
med, at dette bliver et problem, fordi
trafikken i Limfjordstunnelen kun vil stige
0,5 % pr. år. fra 2030-2040!
Det er meget lavt sat og ikke troværdigt.
Den gennemsnitlige årlige trafikstigning
på motorvejsnettet har været 4,1 % fra
2010-18. Trafikken i Limfjordstunnelen
stig fra 2009-2019 med 2,4 % pr. år.
Transportminister Benny Engelbrecht
havde i 2021 meget travlt med at få
høringsprocedurerne afsluttet, inden det
nye byråd kom til, formentlig på grund af
frygt for, at der ville komme flertal imod
motorvejen vest om, som han for enhver
pris ville realisere.
Men det tog lang tid for Vejdirektoratet
at blive færdig med gennemgangen af de
7800 høringssvar. Man var først klar 10.
december 2021, 21 dage før
kommunalbestyrelsen skiftede. Det var
således meget vigtigt at få presset
byrådets behandling igennem inden det
nye byråd kom til. Allerede 13. december
skulle Aalborg kommune komme med sin
indstilling.
Både Aalborg Byråd og Region
Nordjylland blev presset til en meget
hurtig stillingtagen til projektet. Da
Regionsrådet skulle behandle sagen en
uges tid senere, stod følgende i
dagsordenen:
”Grundet
den meget korte
frist har høringssvaret ikke været
behandlet i Udvalg for Regional
Udvikling”.
Landspolitikerne bør ikke tage stilling
til linjeføringen før
-høringsfasen
er slut,
-de enkelte høringssvar er behandlet
og besvaret og
-Vejdirektoratet på den baggrund er
kommet med en indstilling om, hvor
vidt projektet kan anbefales.
En række politikere på Christiansborg
havde allerede i juni 2021 truffet en
aftale om ny Infrastrukturplan, hvori en
Limfjordsforbindelse indgik - specificeret
til at gå via Egholm.
Altså inden den igangværende VVM-
proces var afsluttet. Høringssvarene var
ikke færdigbehandlet. Og Vejdirektoratet
havde ikke draget deres konklusion
omkring, hvad de vil anbefale. Kommune
Hvis en vigtig kommunal beslutning
skal tages tæt på det tidspunkt, hvor
en kommunalbestyrelse skifter efter et
valg, er det mest demokratiske at lade
det være
det nye byråd,
som træffer
beslutningen.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0011.png
Landspolitikerne bør forelægges
retvisende materiale om de sager, der
skal behandles.
CO2-virkning af et
infrastrukturanlæg
skal også
indeholde CO2-udslip i anlægsfasen.
Politikere bør
spille med åbne kort
og
stå ved deres holdninger. En offentlig
debat, hvor meninger brydes, er den
bedste forudsætning for, at samfundet
træffer de klogeste beslutninger.
Ligesom tilfældet er i en privat
virksomhed, skal man i det offentlige
(kommune- og regionsråd) være
klar
til at ændre en beslutning,
hvis
vægtige argumenter taler for at gøre
dette. Det kaldes rettidig omhu.
og region havde ikke udtalt sig (det skete
først i december, se oven for). Og
linjeføringen var ikke debatteret og
efterfølgende besluttet af folketinget.
Regeringens Infrastrukturplan blev
lanceret som CO2 neutral - eller endda en
smule positiv for CO2 af
transportminister Benny Engelbrecht,
hvilket var med til at sikre det politiske
grundlag. Efterfølgende er det kommet
frem at hele CO2-aftrykket fra
anlægsfasen er glemt i beregningen (eller
udeladt, se Ingeniøren 27/1-2022). Benny
Engelbrecht gik vist af som minister på
grund af dette.
Politikere fra by- og regionsråd, bl.a. fra
Socialdemokratiet, som stemmer for
Egholmforbindelsen, har været krøbet i
flyverskjul i debatten. De er nærmest
tavse i medierne om sagen bortset fra
abstrakte erklæringer om, at vi sidder i kø
hele tiden, at vi har ventet længe på en
afgørelse og at en vestlig forbindelse
sikrer udviklingen. Partidisciplin gør
systemet meget ufleksibelt og gør den
offentlige debat ligegyldig.
Der har absolut ingen vilje været til at
revurdere projekt 3. Limfjordsforbindelse
blandt de lokalpolitikere, der har flertal.
Politikerne i by- og regionsråd har
formentlig haft en frygt for, at det at
være uenige kunne resultere i, at vi
hverken fik en vestlig eller østlig
Limfjordsforbindelse. I den situation er
man parat til at acceptere et fejlvalg i
forhold til, hvad der er det bedste for
samfundet som helhed. Det er jo heller
ikke politikernes egne penge, der er i
klemme. Eller kommunens eller
regionens.
Om 10 år kan man så se resultatet, men
her er de måske trådt ud af politik. Andre
politikere må i gang med at søge staten
om at få flere mia. til Nordjylland for at
bygge en forbindelse på det sted, hvor
det reelle behov er, altså den østlige
model. Forskel i samlet pris er prisen på
vest-forbindelsen: 9 mia.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0012.png
Transportministeren
bør møde sine
kritikere
samt tage ansvar for de
beslutninger han tager.
Transportministeren bør tage
sundhedsrisici
ved projekter alvorligt
og vise respekt i situationer, hvor de
lokale føler sig utrygge for
sundhedsskadelige påvirkninger.
Skiftende transportministre har undladt
at annoncere deres besøg i Aalborg
formentlig af frygt for demonstrationer.
De har vidst, at det var et yderst
kontroversielt emne. De henviser til
(læner sig op ad), at kommune og region
ønsker den vestlige linjeføring.
Hvem har ansvaret for en evt. fejlagtig
beslutning?
Og hvis transportministrene var klar over
at modstanden var så stor, var det så ikke
en grund til at lave beslutningen om?
Den tidligere transportminister Benny
Engelbrecht gjorde 19/11-21 grin med en
kritiker ved en forespørgsel i folketinget
og sagde, at man hverken regnede med
at finde asbest eller enhjørninger ved
udgravning til Egholmtunnelen.
Op mod vedtagelsen af anlægsloven i
2024 var der meget stor uenighed om
risikoen ved at udgrave en tunnel til
Egholm tæt på et stort, undersøisk depot
med eternitplader med asbest. Man
kunne have valgt at skifte til den østlige
linjeføring, så befolkningen ikke skulle
udsættes for utryghed om denne sag.
Aalborg er en by, hvor mange hundrede
gennem årene er døde for tidligt på
grund af asbestose fra eternitproduktion.
Men transportministeren var ikke utryg
og afviste problemet.
Der benyttes et standardkort i VVM 2021
og i udkastet til anlægslov i 2021 og 2024,
hvor stort set alle virksomheder øst for
E45 (Aalborgs største industriområde) er
angivet, som om, at de var marker, og
hvor Aalborg Containerhavn er skåret fra.
Det giver et helt forvrænget indtryk af,
hvor det trafikale behov er
–
mod øst
eller mod vest. Også det kommende
regionssygehus og sportscentret
Gigantium, som ligger mod øst, er angivet
som ubebyggede marker. Man fordrejer
informationen til folketings-
medlemmerne om Aalborgområdets
trafikale anatomi for at styrke valget af
den vestlige linjeføring.
Vejdirektoratets kortmaterialer om
projektet skal være
retvisende.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0013.png
Ved behandlingen i folketinget
skal
der foregå en debat, der sigter mod at
nå frem til den bedste løsning på basis
af afholdte høringer og på basis af der
bliver sagt. Befolkningen skal kunne
følge processen via folketingets åbne
møder.
I sagen om 3. Limfjordsforbindelse har
adskillige partier besluttet sig på forhånd.
Flere partier har direkte erklæret dette
og dermed bundet sig selv op på en
uhensigtsmæssig måde.
Folketingets behandling - f.eks.
argumentation fra talerstolen på basis af
høringen 3/12 2021 til 2/1 2022 - var
derfor en ren formalitet. Høringen kunne
lige så godt springes over og Folketinget
kunne lige så godt nedlægges, hvorefter
medlemmerne bare kunne stemme via
nettet uden debat.
Valget af linjeføring, som i allerhøjeste
grad har optaget nordjyderne i 30 år, og
som har været genstand for en helt
kolossal diskussion/kamp heroppe, blev
således ikke behandlet /debatteret på
anstændig vis i Tinget.
Der kom lidt debat i 2024, men langt de
fleste partier engagerede sig ikke, de
fulgte bare autopiloten og stemte for
Egholmlinjen.
I anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse
gøres det muligt for staten (i §5 og §6) at
underkende lokale beslutninger med
relation til projektet.
Man ofrer demokratiske mekanismer af
hensyn til projektets fremdrift. Resultatet
kan meget vel blive, at samfundet
disponerer forkert.
Der blev udformet en supplerende VVM
(nu kaldet MKV), som blev sendt i høring
fra 7/12-2023 til 11/1 2024
–
igen hen
over julen!
Mange protesterede over den korte
høringsfrist. Selv Aalborg kommune
protesterede, fordi man ikke kun nå nå at
sagen diskuteret i by- og
landskabsudvalget.
Protesten blev ikke taget til følge.
Høringen stoppede kort efter nytår.
Det
lokale demokrati
bør ikke kunne
overrules af statslige beslutninger.
2023
Høringer bør ikke placeres midt i
sommerferier eller juleferier (3)
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0014.png
Kommunen udformede et forhastet svar
lavet i juleferien.
Den supplerende høring blev holdt fordi
processen i 2021 blev underkendt af
Miljøstyrelsen. Nu var Thomas Danielsen
(V) blevet Transportminister, og han
virkerede fokuseret på at få den vestlige
linjeføring presset igennem folketinget
hurtigt, hvilket jo ikke var lykkedes for
hans forgænger.
En mere demokratisk tilgang kunne være
at få processen afsluttet med det mest
fornuftige udkomme:
- enten at der bygges en
Limfjordsforbindelse vest om Aalborg
- eller at der bygges en
Limfjordsforbindelse øst om Aalborg
- eller ingen af delene
afhængig af afvejning af fordele og
ulemper ved de tre løsninger samt
folkestemningen.
Folkestemningen var i stigende grad for
den østlige model, se
www.3-
limfjordsforbindelse.dk/opinion
. Nu var
ministeren nok mere opsat på at følge sit
partiprogram end på at imødekomme
folkestemningen - eller at vælge den
teknisk set bedste løsning.
Borgerbevægelsen mod
Egholmmotorvejen indsendte anmodning
om akterne vedrørende Vejdirektoratets
samarbejde med ingeniørfirmaet Swecos
den 9/10 2023. Akterne blev forsinket
igen og igen og blev først udleveret i
starten af juli 2024, altså
efter
at loven
var vedtaget (14/5 2024).
Det blev 13. november 2023 besluttet i
Aalborg kommune, at By og Land-
udvalget hurtigst muligt skulle udarbejde
et overblik over de forventede lokale
følgeinvesteringer ved anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse via Egholm. Der blev
sat penge af til det. Men arbejdet var af
mystiske årsager slet ikke kommet i gang
den dag, staten vedtog motorvejen 14/5
2024.
Når borgere anmoder om
aktindsigt,
skal myndighederne fremskaffe denne
hurtigst muligt og inden loven, sagen
vedrører, er vedtaget.
Det er vigtigt, at kommuner har et
overblik over, hvilke
ekstra udgifter
de
skal betale i forbindelse med statslige
infrastrukturprojekter. For store
udgifter kunne resultere i, at
kommunens holdning må revideres.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0015.png
Hvis et offentligt projekt efter nye
undersøgelser viser sig
ikke længere
kunne leve op til sit mål,
bør dette
debatteres i offentligheden og i
folketinget så det kan revurderes.
Hvis et vejanlæg, som har som et
delmål at aflaste trafikken på gader og
veje i en by, ikke aflaster mærkbart,
bør dette
oplyses klart
til
offentligheden og folketinget, så
projektet kan revurderes.
Et støjkort for et byområde skal tage
hensyn til den fremherskende
vindretning
Hvis man med en ny motorvej skaber
ny støj i en by, skal man i
informationsmaterialet vise
støjpåvirkningen for hele byen
inklusive den motorvej, der aflastes.
Hvis et vejanlæg samlet set øger
støjniveauet i en by, skal dette påvirke
beregningen af
vejanlæggets
forrentning
negativt.
Ingen vidste således, om projektet blev
for dyrt for Aalborg kommune med
ekstra omkostninger oven i de 10 gange
60 mio., kommunen allerede havde
bundet sig til.
I den såkaldte MKV rapport fra 2023 viste
det sig jo rent faktisk, at
Limfjordstunnelen ikke vil blive
tilstrækkeligt aflastet til, at man ville
undgå køer i myldretiden (80.800 biler på
hverdagsdøgn). Dette blev ikke nævnt i
pressen og fik ikke særlig
opmærksomhed på Christiansborg.
En vestlig Limfjordsforbindelse aflaster
typisk trafikken på byens indre gader og
veje
0-5 %,
men Vejdirektoratet slører
dette via et kort, hvor der benyttes
mørkegrøn farve for aflastning over 3 %
og signaturforklaring mangler. Havde
man valgt 10 % eller mere rimeligt 20 %,
ville man opdage, at der ikke vil ske
nogen mærkbar aflastning, for var de
fleste gader og veje grå i markeringen.
Støjkortet for 3. Limfjordsforbindelse via
Egholm ser ikke ud til at have medtaget
vindretningen, da udbredelsen af støj på
figurerne er lige store mod øst og vest.
I VVM-materialet har man undladt at
medtage et kort, der også viser den
fortsatte støjvirkning fra den
eksisterende motorvej. Kortet for støjen i
hele byen mangler altså, hvilket kan
skyldes at det ser skræmmende ud med
en by omkranset af to korridorer med
motorvejsstøj.
Det virker utroværdigt, at VVM angiver,
at der kommer
mindre
støj i byområdet,
hvis trafikken fordeles på to motorveje.
Den eksisterende motorvej får en
støjreduktion på 1-2 dB, den nye
motorvej giver ny støj på 50-60 dB. Der
sker så en aflastning på de
mellemliggende gader og veje, men
denne er meget lille. Det kan derfor ikke
være rigtigt, at støjgenerne mindskes for
byen som helhed, som det påstås i VVM.
Tvært i mod.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0016.png
Vejdirektoratets
vurdering af et
vejanlægs kapacitet
skal være
troværdigt og skal ikke kunne sættes
op og ned alt afhængig af, hvilken
konklusion, man ønsker på en rapport.
I VVM indgår støjvirkningen med et plus
på 305 mio. kr. i regnskabet for
samfundsmæssig værdi. Fik dette beløb
omvendt fortegn, ville hele økonomien
vælte.
2014: kapacitet 80.000 biler på hverdage
De trafikprognoser, der blev lavet i 2014,
var præget af den økonomiske krise, hvor
der var mindre trafik. Alligevel fandt man
ud af, at der i år 2020 ville være 80.000
biler i Limfjordstunnelen på hverdage, og
at dette var kapacitetsgrænsen. Dette
blev brugt som argument for, at projektet
snarest muligt burde realiseres.
2021: Stadig 80.000 biler på hverdage
I 2021 så det ved simpel fremskrivning af
trafikken ud til, at man - selv med en
vestlig forbindelse - ville nå de 80.000 i
Limfjordstunnelen i 2035. Aflastningen
var altså ikke stor nok. Man ville ikke få
fjernet køerne ved Limfjordstunnelen.
Øst-tilhængerne så heri et godt argument
for øst-løsningen, der kunne aflaste
bedre.
Vejdirektoratet præsenterede ved den
anledning nogle særdeles lave prognoser
for udviklingen af trafikken i
Limfjordstunnelen. Den endte på 77.000 i
år 2035. Man mente ikke, at man ville nå
op på 80.000 i en overskuelig tid
derefter.
80.000 var altså stadig at betragte som
kapaciteten.
2023: langt over 80.000 biler på
hverdage
I 2023 kom så en ny prognose fra
Vejdirektoratet, der viste at trafikken
allerede i år 2035 nåede op på 80.800!
Det måtte da opfattes som et problem.
Herefter begyndte Vejdirektoratet i. f. m.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0017.png
et ministersvar (se
www.3-
limfjordsforbindelse.dk/88)
at
argumentere for, at kapaciteten meget
vel kunne være højere end 80.000. Man
lavede vist om på definitionen, så det
ikke længere drejede sig om niveauet for
begyndende kødannelse, men hvor
meget der maksimalt kunne proppes
igennem tunnelen i løbet af et døgn trods
kødannelse og ufrivilligt forskudte
køretidspunkter.
Trafikprognoserne og kapacitetstallene
synes altså tilpasset situationen. Det er
som om, at Vejdirektoratet har opfattet
det som en bunden opgave at fremvise
tal, der argumenterer for en vestlig
forbindelse, som skal bygges snarest
muligt.
2024
Hvis et offentligt projekt
stiger
væsentligt i pris,
bør denne
prisstigning offentliggøres, og man bør
herefter revurdere, om projektet
stadig er pengene værd.
I foråret 2024 - umiddelbart før
anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse
skulle op i folketinget - revurderede
Vejdirektoratet anlægsprisen. Den steg
med 1,1 mia. (14 %) i forhold til 2023.
Dette blev ikke offentliggjort som nyhed
på hverken Vejdirektoratets eller
Transportministeriets side. Skulle
problemet dysses ned?
Alligevel lykkedes det avisen Nordjyske at
opspore informationerne, som blev
omtalt hen mod slutningen af en artikel
den 21/3 2024. Avisen, som går ind for
motorvejen, gav den dog ikke en separat
overskrift.
Formålet med at bygge denne motorvej
fremgår hverken af anlægsloven eller
bemærkningerne til lovforslaget, især er
der ingen begrundelse for linjeføringen
vest om. Se note 1
Meget tæt på folketingsbehandlingen af
anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse
via Egholm fandt Vejdirektoratet ud af
(eller de røbede), at arbejdet med
Egholmtunnelen først kunne iværksættes
efter, at den såkaldte
”erstatningsnatur”
var etableret på Egholm, hvilket betød en
forsinkelse på 1-1,5 år således, at
Et motorvejsprojekt til 9 mia. må have
et
klart formål,
som det kan vejes op
mod.
Hvis et offentligt projekt viser sig at
tage
væsentligt længere tid at
anlægge,
bør denne forsinkelse
offentliggøres, og man bør herefter
revurdere, om projektet stadig er
hensigtsmæssigt.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0018.png
forbindelsen først kunne stå færdig i
2034. Dette blev ikke nævnt i
nyhedsbreve eller pressemeddelelser fra
Vejdirektoratet eller
Transportministeriet.
Det var avisen Nordjyske, der opsporede
informationerne. Den blev omtalt hen
mod slutningen af en artikel den 21/3
2024. Avisen fandt ikke anledning til en
separat overskrift. Det var ellers en
væsentlig nyhed.
Der foreligger ikke offentlige
dokumenter, pressemeddelelser eller
nyhedsbreve omkring en lavere
forrentning konstateret i foråret 2024
tæt på folketingsbeslutningen. Men dette
forhold blev opdaget af dagbladet
Ingeniøren dagen før folketingets 3.
behandling, altså den 14/5-2024.
Citat herfra:
”Vejdirektoratet
dumper ny
Limfjordsforbindelse: Giver trecifret
millionunderskud. Hidtil ukendte
beregninger viser, at landets øverste
vejmyndighed vurderer, at en motorvej
vest om Aalborg til ni milliarder kroner vil
være en underskudsforretning for
samfundet.”
En nyhed på et så sent tidspunkt nåede
ikke at rokke folketingspolitikerne, der
dagen efter vedtog projektet i 3.
behandling. Hvorfor kom den nyhed ikke
frem tidligere?
Det var vigtigt for Transportministeren at
have forligskredsens opbakning til
fremsættelse af anlægsloven for 3.
Limfjordsforbindelse. Mange partier
lænede sig her op ad den traditionelle
opgørelsesmetode for
samfundsøkonomisk resultat (der er
kritiseret for ikke at medregne bl.a. tab af
rekreative områder eller en bys
attraktivitet).
Men selv med den traditionelle
opgørelsesmetode viste der sig
–
formentlig ved en ny beregning i februar
Hvis et offentligt projekt på grund af
fordyrelse og forsinkelse begynder at
give
underskud,
skal dette meldes
klart ud således, at offentligheden og
folketinget kan revurdere det.
Hvis et offentligt projekt giver
underskud, må dette ikke skjules bag
ændret opgørelsesmetode.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0019.png
2024
–
et underskud på næsten 200 mio.
kr. ud af en investering på 9 mia.
Nogen
–
måske transportministeren selv
–
besluttede derfor
–
eller rent tilfældigt -
at ændre opgørelsesmetoden for
projektets samfundsøkonomi på to dage i
sidste øjeblik. Det lykkedes at gøre
beregningen positiv igen ved at fjerne en
post med den såkaldte
”arbejdsudbudseffekt”.
Dette var muligt i
henhold til et 7 måneder gammelt dekret
fra Finansministeriet. Hermed blev
underskuddet vendt til et overskud på
over 700 mio. kr.
Der var ikke noget forkert i at ændre
opgørelsesmetoden til noget, der er
mere korrekt, når finansministeriet havde
udgivet et dekret om dette. Fejlen var, at
de øvrige deltagere i forligskredsen ikke
blev gjort opmærksomme på den
ændrede regnskabspraksis.
På den måde førte transportministeren
de øvrige forligspartnere bag lyset, så de
ikke opdagede prisstigninger på råvarer
og hvad der ellers kunne have forårsaget
underskuddet vurderet med den gamle
beregningsform.
Var ændringen ikke foretaget, skulle
transportministeren fremlægge et
lovforslag, der gav samfundsøkonomisk
underskud. Det ville ikke være let at
argumentere for i folketingssalen. Det var
åbenlyst i hans interesse at få ændret
beregningsform for netop dette
anlægsprojekt med blot to dages varsel.
Om sagen i Altinget 16/5:
”Minister
skiftede regnemetode og sikrede
overskud på omstridt vejprojekt, to dage
før Folketinget skulle godkende det”.
Førte transportministeren de øvrige
forligspartnere bag lyset med dette
pludselige skift i beregningsform eller var
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0020.png
det et rent tilfælde som blev orkestreret
af hans forvaltning?
De radikales transportordfører Stinus
Lindgreen mente, at der var tale om, at
ministeren forsøgte at
”sminke
et
lig”.
Note 1 (vejens formål): Hvis ikke man i tilstrækkelig grad får fjernet køerne ved Limfjordstunnelen via en
Egholmforbindelse, må man spørge, hvad formålet SÅ er for dette projekt til 9 mia. kr. Det fremgår hverken
af lovforslaget eller af de mange sider med bemærkninger hertil.
Transportministeren udtaler dog på ministeriets hjemmeside:
- Den ny forbindelse vil binde Nordjylland
tættere sammen med resten af landet, sikre bedre muligheder for at krydse fjorden på trods af myldretid og
mindske trængslen gennem Aalborg.
Hvad angår
at binde Vendsyssel bedre sammen
opnås
”kun”
en genvej på 1 km. mod det vestlige
Vendsyssel og 5 km. mod Jammerbugt kommune (hvor der
”kun”
bor 38.000).
Hvad angår
myldretid
er det netop trafikken mod de mange arbejdspladser i Aalborg C og Ø, der skaber
problemerne, altså ville en øget kapacitet på E45 og ved Limfjordstunnelen gavne mere.
Kun 25 % er transittrafik på Limfjordsforbindelserne, altså trafik, som skal fra E45 syd til Vendsyssel. Men
det virker som om, at man bygger motorvejssystemet med dem i baghovedet. Det er kun den ene halvdel af
disse 25 %, der får oplagt fordel af den påtænkte motorvej, nemlig dem der skal mellem E45 syd og E39
nord. Man aflaster ganske vist samtidig Limfjordstunnelen, hvilket gavner anden trafik, men ikke
tilstrækkeligt.
Hvad angår
trængslen
gennem Aalborg er virkningen også minimal, typisk 5 % mindre trafik.
Under folketingsdebatten efterlyste Torsten Geil (ALT) en udmelding fra motorvejens tilhængere om,
hvorfor de absolut ville have den vest om. Det var svært at få afklaret.
Transportudvalgets formand Rasmus Prehn sagde, at det var den linjeføring, der kunne
fjerne mest trafik
fra Limfjordsbroen
således at man kunne reservere et spor til busser. Men trafikken på Limfjordsbroen er
bestemt af, hvad der kan komme igennem lysreguleringerne i enderne. Der vil næppe komme nogen
mærkbar aflastning.
Det blev også nævnt, at en ekstra forbindelse skaber større forsyningssikkerhed. For fjerntrafikken fra E45
syd og E39 er det smart, at man kan vælge en anden motorvej, hvis den ene er blokeret. Men den store
trafikmængde kommer fra byområdet, og erfaringen viser, at byen vil blive blokeret af biler, hvis en masse
bilister (svarende til, hvad der kører på en motorvej) skal på tværs af byområdet mod en anden forbindelse.
Bedre var det vel med et ekstra rør nær på det rør, der er blokeret.
Formålet med motorvejen er således uklart. Og de formål, der er blevet nævnt, opfyldes kun i mindre grad.
Det virker som om, at det er indiskutabelt at nye motorveje er et universelt gode. Det mener man så at
kunne fastslå via beregningerne af samfundsmæssige forrentning. Men også her viste der sig jo at være
problemer op mod vedtagelsen.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 295: Henvendelse af 29/7-24 fra Anders Wested om 3. Limfjordsforbindelse
2893973_0021.png