TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 292: Udkast til lovforslag om luftfart og ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde (Ændring af safety-afgiften og bemyndigelser til at fastsætte regler om luftfartøjers luftdygtighed og mærkning, præcisering af bestemmelser vedrørende EU-borgere og EU-virksomheders registrering af luftfartøjer i Danmark m.v.), fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 292
Offentligt

UDKAST

Transportudvalget 2023-24

TRU Alm.del - Bilag 292

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om luftfart og ophævelse af lov om forlængelse af

Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde

(Ændring af safety-afgiften og bemyndigelser til at fastsætte regler om

luftfartøjers luftdygtighed og mærkning, præcisering af bestemmelser ved-

rørende EU-borgere og EU-virksomheders registrering af luftfartøjer i

Danmark m.v.)

§1

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 31. januar 2024, foreta-

ges følgende ændringer:

kapitel 2

indsættes før afsnitsoverskriften »Nationalitetsregistrering«:

»§ 5a.

Luftfartøjer, der begæres registreret i Danmark, registreres af-

hængigt af deres beskaffenhed enten i Nationalitetsregistret, jf. § 6, stk. 1,

eller i et register over droner eller over luftfartøjer af særlig beskaffenhed,

jf. § 151, stk. 1, der føres af Trafikstyrelsen eller en organisation, der efter

godkendelse fra Trafikstyrelsen er beføjet til at træffe afgørelse vedrørende

de pågældende luftfartøjer, jf. § 152, stk. 3.«

kapitel 2

før § 6 affattes

afsnitsoverskriften

således:

»Nationalitetsregistret«

§ 6, stk. 1,

affattes således:

»Trafikstyrelsen fører et register over luftfartøjer (Nationalitetsregi-

stret).«

§ 7, stk. 1, nr. 2,

ændres »er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs

regler« til: »har tilknytning til Danmark som følge af, at de har udnyttet de-

res rettigheder efter Den Europæiske Unions regler om arbejdskraftens frie

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 292: Udkast til lovforslag om luftfart og ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde (Ændring af safety-afgiften og bemyndigelser til at fastsætte regler om luftfartøjers luftdygtighed og mærkning, præcisering af bestemmelser vedrørende EU-borgere og EU-virksomheders registrering af luftfartøjer i Danmark m.v.), fra transportministeren

UDKAST

bevægelighed, etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydel-

ser«.

§ 11, stk. 1,

to steder i

§ 12, stk. 1,

§ 12, stk. 2, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3,

to steder i

§ 13, stk. 4,

og i

§ 15, § 17, stk. 2,

§ 19, stk. 2,

ændres »regi-

streringsmyndigheden« til: »Trafikstyrelsen«.

§ 14, stk. 1 og 2,

ændres »nationalitetsregistret« til: »Nationalitetsregi-

stret«.

§ 16, stk. 1 og 2,

ændres »luftfartøjsregistret« til: »Nationalitetsregi-

stret«.

§ 17, stk. 1,

indsættes efter »registreret,«: »jf. § 5 a,«.

§ 20, stk. 1,

indsættes efter: »Dansk luftfartøj,«: »der er registreret i

Nationalitetsregistret, og«.

10.

§ 21, stk. 2,

indsættes efter »litra«: »b og«.

11.

§ 21

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til

identifikation og bemaling af luftfartøjer omfattet af stk. 1 og 3, herunder

om nationalitets- og registreringsmærkers udformning og placering.«

12.

§ 22

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om krav af be-

tydning for et luftfartøjs luftdygtighed og flyveegenskaber, herunder krav,

der vedrører konstruktion, bygning og vedligeholdelse af og udstyr i et luft-

fartøj.«

13.

§ 57, stk. 2, nr. 1,

ændres »Det Europæiske Fællesskabs« til: »Den

Europæiske Unions«.

14.

§ 146 a, stk. 1,

§ 148, stk. 5,

ændres »fællesskabsretlige« til: »EU-

retlige«.

15.

§ 148, stk. 1,

affattes således:

»Luftfartsselskaberne betaler en afgift til Trafikstyrelsen med en sats på 8,00

kr. for hver passager, som selskabet befordrer. For året 2026 udgør satsen

10,00 kr. For året 2027 udgør satsen 12,00 kr. For året 2028 og efterfølgende

UDKAST

år udgør satsen 14,00 kr. Afgiften betales for passagerer, som rejser med et

luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæder, eller som har en

maksimal startvægt på mere end 5.700 kg, og som afgår fra en dansk flyve-

plads, hvis benyttelse til flyvning står åben for offentligheden, jf. dog stk.

3.«

16.

§ 148, stk. 2,

indsættes efter »sikkerhed«:

»og opgaver vedrørende klager, der omhandler passagerrettigheder på

luftfartsområdet«.

17.

§ 148, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6

18.

§ 149, stk. 7,

og i

§ 149, stk. 11,

ændres »områder, som omfattes af

loven« til: »luftfartsområdet«.

19.

§ 149 a, stk. 1 og stk. 2,

ændres »områder omfattet af loven« til: »luft-

fartsområdet«.

20.

§ 158, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »For Grønland gælder loven kun med de

af den særlige grønlandske lovgivning flydende lempelser.« til: »Loven gæl-

der ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«.

§2

I lov nr. 2399 af 14. december 2021 om ændring af lov om luftfart (Præci-

sering af rammerne for indskrænkninger i adgangen til luftfart og for tilde-

ling af tilladelse til at udføre ruteflyvning, hjemmel til krav om sikkerheds-

godkendelser m.v.) foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 9,

ophæves.

§ 4, stk. 4,

ophæves.

§3

Lov nr. 381 af 10. juni 1987 om forlængelse af Danmarks deltagelse i det

skandinaviske luftfartssamarbejde ophæves.

UDKAST

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om EU- eller EØS-

statsborgeres eller EU- eller EØS-selskabers m.v. (juridiske personer) regi-

strering af luftfartøjer i Nationalitetsregistret indgivet før lovens ikrafttræ-

den. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Luftfartsloven, som den er gældende for Grønland, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 76 af 24. januar 2024, og regler fastsat i medfør heraf, forbliver

i kraft, indtil loven ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af luft-

fartslovens § 158, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 20.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske

og de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Indhold

1. Indledning ....................................................................................... 7

1.1. Baggrund ...................................................................................... 8

2. Lovforslagets hovedpunkter ........................................................... 9

2.1. Safety-afgiften

........................................................................ 9

2.1.1. Gældende ret ......................................................................... 9

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

....................................................................................................... 11

2.2. Bemyndigelse til transportministeren til at fastsætte

nærmere regler om krav til mærkning m.v. af luftfartøjer og

krav til luftfartøjernes luftdygtighed

........................................ 14

2.2.1. Gældende ret ....................................................................... 14

2.2.1.1. Luftfartsloven ................................................................... 14

2.2.1.2. EU-retten .......................................................................... 15

2.2.1.3. Chicagokonventionen ...................................................... 16

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

....................................................................................................... 17

2.3. EU- og EØS-statsborgere og EU- og EØS-selskabers

(juridiske personer) registrering af luftfartøjer i Danmark

... 18

2.3.1. Gældende ret ....................................................................... 18

2.3.1.1. Luftfartsloven ................................................................... 18

2.3.1.2. EU-retten .......................................................................... 20

2.3.1.3. Chicagokonventionen ...................................................... 21

2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

....................................................................................................... 21

2.4. Registrering af luftfartøjer af særlig beskaffenhed

.......... 22

2.4.1. Gældende ret ....................................................................... 22

2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

....................................................................................................... 25

2.5. Ændring af luftfartslovens territorialbestemmelse

vedrørende Grønland

................................................................. 26

2.5.1. Gældende ret ....................................................................... 26

UDKAST

2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

....................................................................................................... 27

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige ..................................................................................... 28

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

........................................................................................................... 28

5. Administrative konsekvenser for borgerne ................................... 29

6. Klima-, miljø-, og naturmæssige konsekvenser............................ 29

7. Forholdet til EU-retten .................................................................. 29

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .................................. 30

9. Sammenfattende skema ................................................................ 30

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål i kølvandet på covid-19-pandemien igen at skabe

balance mellem Trafikstyrelsens udgifter til tilsyn på luftfartsområdet og

indtægterne fra safety-afgiftsordningen, der skal finansiere dette tilsyn.

Det foreslås at øge safety-afgiftssatsen hen over en årrække med henblik på

at skabe balance mellem indtægter og de løbende udgifter til tilsyn på luft-

fartsområdet og samtidigt udligne det opbyggede underskud i ordningen.

Med lovforslaget foreslås den nuværende safety-afgiftssats på 5,00 kr. såle-

des øget til 8,00 kr. pr. 1. januar 2025, til 10,00 kr. pr. 1. januar 2026, til

12,00 kr. pr. 1. januar 2027 og til 14,00 kr. pr. 1. januar 2028. Hertil tillæg-

ges desuden en årlig regulering af safety-afgiftssatsen ved tekstanmærkning

i finansloven på basis af den årlige pris- og lønindeksregulering. Med den

foreslåede gradvise øgning af safety-afgiften frem mod 2028 forventes un-

derskuddet i safety-afgiftsordningen udlignet inden for en 6-årig periode.

Safety-afgiftssatsen kan herefter sænkes til et omkostningsdækkende niveau

i forhold til de løbende tilsynsudgifter.

Foruden en ændring af safety-afgiftsordningen foreslås en række ændringer

i luftfartsloven af mere teknisk karakter.

Det foreslås at indsætte særskilte bemyndigelsesbestemmelser vedrørende

fastsættelsen af regler om luftfartøjers luftdygtighed og mærkning for at

skabe større gennemsigtighed og klarhed i forhold til rækkevidden af mini-

sterens bemyndigelser på disse områder.

Med lovforslaget foreslås derudover en præcisering af bestemmelserne om

registrering af luftfartøjer i Nationalitetsregistret (registret over danske luft-

fartøjer).

I forlængelse heraf foreslås luftfartslovens bestemmelser om Nationalitets-

registret også ændret for så vidt angår registrering af luftfartøjer af særlig

beskaffenhed.

UDKAST

Endvidere foreslås en række mindre ændringer af luftfartsloven med henblik

på at opdatere og fremtidssikre luftfartslovens ordlyd.

Endelig foreslås territorialbestemmelsen for så vidt angår Grønland ændret,

således at loven formelt set altid vil skulle sættes i kraft ved anordninger i

Grønland. I dag følger det af luftfartsloven, at for Grønland gælder loven

kun med de af den særlige grønlandske lovgivning flydende lempelser. Luft-

fartsloven er således direkte gældende i Grønland. I praksis har ændrings-

love til luftfartsloven siden selvstyrelovens ikrafttræden i 2009 dog været

sat i kraft i Grønland ved anordninger. Luftfartslovens territorialbestem-

melse foreslås derfor ændret for så vidt angår Grønland.

Foruden ændringerne af luftfartsloven foreslås lov nr. 381 af 10. juni 1987

om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamar-

bejde ophævet af ordensmæssige hensyn, eftersom loven udtømte sit formål

den 30. september 2005.

1.1. Baggrund

Safety-afgiften har siden 2013 finansieret Trafikstyrelsens tilsyn på det ci-

vile luftfartsområde. Safety-afgiften betales af luftfartsselskaberne for pas-

sagerer, som rejser med et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passa-

gersæder, eller som har en maksimal startvægt på mere end 5.700 kg, og

som afgår fra en dansk flyveplads, hvis benyttelse til flyvning står åben for

offentligheden. Safety-afgiftssatsen udgjorde ved ordningens indførelse

6,00 kr. pr. passager og er siden ordningens indførelse ændret flere gange

med afsæt i et ønske om, at ordningen har skulle balancere i sig selv i forhold

til de omkostninger, der har været til Trafikstyrelsens tilsyn.

I forbindelse med covid-19-pandemien skete der en væsentlig nedgang i an-

tallet af luftfartspassagerer. Nedgangen i passagerantallet kombineret med

en lovændring i 2020 under pandemien, hvor safety-afgiftssatsen blev fast-

sat til et niveau, der ikke var omkostningsdækkende, har medført, at der er

oparbejdet et underskud i safety-afgiftsordningen. Safety-afgiften udgør ved

lovforslagets fremsættelse 5 kr. pr. passager og vil pr. 1. januar 2025 blive

opjusteret til 6,00 kr. pr. passager som konsekvens af en tidligere vedtagen

ændring af luftfartsloven (lov nr. 2399 af 14. december 2022).

Det foreslås at øge safety-afgiftssatsen hen over en årrække med henblik på

at skabe balance mellem indtægter og de løbende udgifter til tilsyn på luft-

fartsområdet og at udligne det opbyggede underskud i ordningen. Med lov-

forslaget foreslås den nuværende safety-afgiftssats på 5,00 kr. således øget

til 8,00 kr. pr. 1. januar 2025, til 10,00 kr. pr. 1. januar 2026, til 12,00 kr. pr.

UDKAST

1. januar 2027 og til 14,00 kr. pr. 1. januar 2028. Hertil tillægges desuden

en årlig regulering af safety-afgiftssatsen ved tekstanmærkning i finanslo-

ven på basis af den årlige pris- og lønindeksregulering. Med den foreslåede

gradvise øgning af safety-afgiften frem mod 2028 forventes underskuddet i

safety-afgiftsordningen udlignet inden for en 6-årig periode. Safety-afgifts-

satsen kan herefter sænkes til et omkostningsdækkende niveau i forhold til

de løbende tilsynsudgifter.

Foruden en ændring af safety-afgiftsordningen foreslås en række ændringer

i luftfartsloven af mere teknisk karakter.

Der foreslås at fastsætte bestemmelser om transportministerens beføjelser

for så vidt angår fastsættelse af regler vedrørende luftfartøjers luftdygtighed

og mærkning. Ministerens beføjelser til at fastsætte regler vedrørende luft-

fartøjers luftdygtighed og mærkning er i dag baseret på en generel bemyn-

digelseshjemmel, og det foreslås med lovforslaget at indsætte særskilte be-

myndigelseshjemler til dette for at skabe større gennemsigtighed og klarhed

i forhold til rækkevidden af ministerens bemyndigelser på disse områder.

Luftfartsloven indeholder i dag en bestemmelse om, at EU- og EØS-stats-

borgere og EU- og EØS-selskaber (juridiske personer) kan få et luftfartøj

registret i Danmark, når disse borgere og virksomheder er omfattet af den

Europæiske Unions regler. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen,

at det er en forudsætning for registreringen i Danmark, at der er en tilknyt-

ning til Danmark i kraft af EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelig-

hed, etableringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser. Grun-

det Kommissionens hidtidige fokus på ordlyden af luftfartsloven i forhold

til EU-/EØS-relaterede rettigheder, foreslås bestemmelsens ordlyd præcise-

ret, således at hensigten med bestemmelsen, som den følger af bemærknin-

gerne, indsættes direkte i lovens ordlyd. En sådan præcisering af bestem-

melsen vil fjerne eventuel tvivl om forudsætningerne for EU-borgeres regi-

strering af luftfartøjer i Danmark og skabe øget klarhed om bestemmelsens

rækkevidde.

Endvidere foreslås luftfartslovens bestemmelser om Nationalitetsregistret

også ændret for så vidt angår registrering af luftfartøjer af særlig beskaffen-

hed. Disse luftfartøjer registreres i dag i et særskilt register – adskilt fra Na-

tionalitetsregistret – og det bør fremgå klart af lovens ordlyd, at disse luft-

fartøjer også har dansk nationalitet med heraf følgende ret til luftfart inden

for dansk område.

Afslutningsvis foreslås luftfartslovens territorialbestemmelse ændret for så

vidt angår Grønland, således at loven formelt set altid vil skulle sættes i kraft

UDKAST

ved kongelige anordninger i Grønland i overensstemmelse med praksis efter

selvstyrelovens ikrafttræden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Safety-afgiften

2.1.1. Gældende ret

Det følger af luftfartslovens § 148, stk. 1, at luftfartsselskaberne skal betale

en afgift til Trafikstyrelsen på 5,00 kr. for hver passager, som selskabet be-

fordrer, undtagen for passagerer befordret i perioden fra den 1. juni 2021 til

den 31. december 2021. Afgiften, den såkaldte safety-afgift, betales for pas-

sagerer, som rejser med et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passa-

gersæder, eller som har en maksimal startvægt på mere end 5.700 kg, og

som afgår fra en dansk flyveplads, hvis benyttelse til flyvning står åben for

offentligheden. Afgiften betales af såvel danske som udenlandske luftfarts-

selskaber. I praksis forudsættes afgiften overvæltet på passagererne.

I medfør af luftfartslovens § 148, stk. 2, dækker safety-afgiften omkostnin-

gerne forbundet med Trafikstyrelsens opgaver vedrørende tilsyn med civil

luftfart i bred forstand, herunder også tilsyn med aktører, der ikke er pålagt

afgiften, men hvis aktivitet har betydning for luftfartspassagerernes sikker-

hed. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at afgiften blandt andet

har til formål at dække styrelsens omkostninger til at føre tilsyn med luft-

fartsselskaber, der alene udfører godstransport, private aktører, der leverer

forskellige ydelser til luftfarten, svæveflyvere, mindre fly, piloter, flyvele-

dere, teknisk personale som f.eks. mekanikere, flyværksteder, flyvepladser,

flyvesikringstjenester, droneførere m.v., jf. Folketingstidende 2017-18, til-

læg A, L 154 som fremsat, side 18.

Safety-afgiften finansierer som led i tilsynet med den civile luftfart i bred

forstand endvidere Trafikstyrelsens behandling af klagesager over danske

selskaber efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og

bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller

lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (heref-

ter: »passagerrettighedsforordningen«).

Det følger af luftfartslovens § 148, stk. 4, at afgiften reguleres én gang årligt

med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov

om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar

2020, og fratrukket passagervækstprocenten mellem de to perioder på 12

UDKAST

måneder, der begyndte henholdsvis 36 og 24 måneder før det pågældende

finansår. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste 25 øre. Trans-

portministeren bekendtgør reguleringen hvert år.

Formålet med reguleringsmetoden er, at afgiftssatsen løbende tilpasses fi-

nansieringsbehovet, ved at der i reguleringsmetoden er indlagt såvel en årlig

2 pct. stigning samt en tilpasning, der baserer sig på passagervækstprocen-

ten. Ved en positiv passagervækst fratrækkes passagerudviklingsprocenten,

mens en negativ passagervækst betyder, at den tillægges. Passagerudviklin-

gen for pågældende finansår kendes først ved afslutningen af finansåret. Det

er derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i den passagervækstprocent, der

kendes i god tid inden det tidspunkt, hvor pågældende finansår begynder.

Reguleringsmetoden sikrer, at den samlede indtægt fra safety-afgiften fast-

holdes på et forholdsvis konstant niveau (reguleret for pris- og lønudviklin-

gen) relativt i forhold branchens aktivitetsniveau.

Afgiften er siden indførelsen i 2013 blevet tilpasset flere gange, senest ved

lov nr. 2399 af 14. december 2021 om ændring af lov om luftfart, hvor sa-

fety-afgiften blev fastlagt til 5,00 kr. pr. 1. januar 2023 og 6,00 kr. pr. 1.

januar 2025.

Underskud i safety-afgiftsordningen var ved seneste ændring af safety-af-

giften i forbindelse med covid-19-pandemien forudsat dækket af fremtidige

afgiftsstigninger, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 41 som fremsat,

side 3.

Safety-afgiften blev indtil den 1. januar 2022 reguleret i medfør af regule-

ringsmekanismen i luftfartslovens § 148, stk. 4, som tilstræber et uændret

indtægtsniveau for Trafikstyrelsen til trods for udsving i passagertallene.

Ved lov nr. 2073 af 21. december 2020, der blev vedtaget som følge af be-

givenhederne omkring covid-19-pandemien, er reguleringsmekanismen sat

ud af kraft indtil 1. januar 2025. Herefter genoptages reguleringen, hvorefter

afgiftssatsen fra 1. januar 2025 vil udgøre 6,00 kr. tillagt reguleringen som

følge af reguleringsmekanismen.

De nærmere regler om selve opkrævningen af safety-afgiften følger af be-

kendtgørelse nr. 1692 af 11. december 2023 om Trafikstyrelsens gebyrer og

afgifter på luftfartsområdet m.v. (herefter: »gebyrbekendtgørelsen«). Det

følger af gebyrbekendtgørelsens § 7, stk. 2, at flyvepladser, hvorfra der afgår

flyvninger med luftfartsselskaber, som efter § 148, stk. 1, skal betale safety-

afgift, hver måned skal indsende opkrævningsgrundlag til Trafikstyrelsen

senest den 10. i den efterfølgende måned. Yderligere følger det af

UDKAST

bekendtgørelsens § 7, stk. 5, at Trafikstyrelsen opkræver safety-afgiften hos

luftfartsselskaberne med en betalingsfrist på 30 dage. I praksis opkræver

Trafikstyrelsen safety-afgiften hver måned.

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Safety-afgiften afløste i 2013 årsgebyrerne for Trafikstyrelsens tilsyn på

luftfartsområdet. Formålet med at indføre afgiften var at sikre, at passagerer,

der anvender de danske lufthavne til afrejse, og som dermed har gavn af et

højt sikkerhedsniveau, uanset om de er danske eller udenlandske, skal bi-

drage til at finansiere Trafikstyrelsens tilsyn med alle aktører, der kan have

indflydelse på sikkerheden på luftfartsområdet, jf. Folketingstidende 2012-

13, tillæg A, L 100, side 7.

Afgiften blev oprindeligt fastsat til 6,00 kr. pr. afgiftsbelagt passager. Det

har siden safety-afgiftsordningens indførelse været hensigten, at ordningen

skulle balancere i sig selv, således at der var overensstemmelse mellem Tra-

fikstyrelsens omkostninger til tilsyn med den civile luftfart og indtægterne

til dækning heraf via safety-afgiftsordningen. For at afvikle et oparbejdet

overskud blev afgiften derfor også sat ned ved en ændring af luftfartsloven

i 2016, hvor afgiften blev ændret fra 6,00 kr. til 5,50 kr. og igen i 2018, hvor

afgiften blev ændret fra 5,25 kr. til 4,75 kr.

Et lavere aktivitetsniveau på luftfartsområdet som følge af covid-19-pande-

mien og fastsættelse af en afgift, der ikke var omkostningsdækkende ved

ændringen af luftfartsloven i 2020, har medført, at der er blevet og fortsat

oparbejdes et underskud i safety-afgiftsordningen. Underskuddet i safety-

afgiftsordning forventes ved udgangen af 2024 at udgøre ca. 225 mio. kr.

Safety-afgiften udgør ved lovforslagets fremsættelse 5 kr. pr. passager og

vil pr. 1. januar 2025 blive opjusteret til 6,00 kr. pr. passager tillagt regule-

ringen som følge af reguleringsmekanismen som konsekvens af en tidligere

vedtagen ændring af luftfartsloven (lov nr. 2399 af 14. december 2022).

Dette vil fortsat ikke være et omkostningsdækkende niveau for det samlede

luftfartstilsynsområde.

Med henblik på at genskabe balance mellem indtægter og udgifter i safety-

afgiftsordningen bør safety-afgiftssatsen i luftfartsloven ændres.

Det foreslås derfor at opjustere safety-afgiftssatsen hen over en årrække med

henblik på at skabe balance mellem indtægter og de løbende udgifter til til-

syn på luftfartsområdet og samtidigt udligne det opbyggede underskud i

UDKAST

ordningen. Med lovforslaget foreslås safety-afgiftssatsen således pr. 1. ja-

nuar 2025 øget til 8,00 kr., pr. 1. januar 2026 til 10,00 kr., pr. 1. januar 2027

til 12,00 kr. og pr. 1. januar 2028 til 14,00 kr. Med den foreslåede gradvise

øgning af safety-afgiften frem mod 1. januar 2028 forventes underskuddet i

safety-afgiftsordningen udlignet inden for en 6-årig periode. Safety-afgifts-

satsen kan herefter sænkes til et omkostningsdækkende niveau i forhold til

de løbende tilsynsudgifter.

Med hensyn til reguleringsmekanismen efter luftfartslovens § 148, stk. 4,

har forholdene under covid-19-pandemien vist, at den nuværende regule-

ringsmekanisme virker ved en stabil udvikling med begrænsede udsving i

passagertallene fra år til år, men at den i visse tilfælde kan give nogle uhen-

sigtsmæssige udsving i afgiftssatsen, som alene kan korrigeres ved lovæn-

dring i tilfælde af større udsving i passagertallet. Derudover har de seneste

års pris- og lønudvikling vist, at afgiftsprovenuet løbende udhules, når der

ikke foretages en egentlig pris- og lønindeks regulering (PL-regulering) på

samme måde, som det f.eks. er tilfældet for afgifterne på den del af jernba-

neområdet, der vedrører Trafikstyrelsen og Jernbanenævnet.

For at forhindre fremtidig udhuling af afgiftsprovenuet foreslås det, at den

nuværende reguleringsmekanisme i luftfartslovens § 148, stk. 4, ophæves

og i stedet erstattes af en årlig regulering af safety-afgiftssatsen ved tekstan-

mærkning i finansloven på basis af den årlige pris- og lønindeksregulering

Dette vil medvirke til at opretholde nutidsværdien af indtægterne fra afgiften

og dermed forhindre, at der sker udhuling af afgiftens relative provenu som

følge af den løbende pris- og lønudvikling. Fremtidige stigninger i safety-

afgiften vil herefter udgøre den til enhver tid gældende afgiftssats, jf. herom

ovenfor, med tillæg af den årlige pris- og lønindeksregulering af satsen.

De foreslåede ændringer af safety-afgiftssatsen og den årlige regulering af

denne vil understøtte en fremtidssikring af finansieringen af det luftfartssik-

kerhedsarbejde, der udføres af Trafikstyrelsen til gavn for civil luftfart på

dansk område.

Foruden ovenstående ændringer i luftfartslovens § 148 bør ordlyden af luft-

fartslovens § 148, stk. 2, ændres med henblik på at skabe større klarhed over,

hvilke tilsynsopgaver afgiften skal finansiere. Som det følger af luftfartslo-

vens § 148, stk. 2, er formålet med safety-afgiften at finansiere Trafikstyrel-

sens tilsyn med civil luftfart i bred forstand, herunder tilsyn med aktører,

der ikke er pålagt safety-afgiften, men hvis aktivitet har betydning for pas-

sagerernes sikkerhed. Safety-afgiften finansierer således tilsyn med en lang

række

aktører

indenfor

luftfartsbranchen,

som

UDKAST

luftfartøjsvedligeholdelsesorganisationer, private svæveflyvere, transportø-

rer af gods m.v. og anvendes ligeledes til finansiering af Trafikstyrelsens

udgifter til behandling af sager efter passagerrettighedsforordningen Af hen-

syn til at sikre klarhed over, hvad de opkrævede midler kan anvendes til

foreslås det, at det angives direkte i bestemmelsen, at også opgaver vedrø-

rende Trafikstyrelsens behandling af klager efter passagerrettighedsforord-

ningen kan afholdes ved indtægter fra safety-afgiften.

2.2. Bemyndigelse til transportministeren til at fastsætte nærmere reg-

ler om krav til mærkning m.v. af luftfartøjer og krav til luftfartøjernes

luftdygtighed

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Luftfartsloven

Det følger af luftfartslovens § 21, stk. 1, at et luftfartøj, som er indført i det

danske nationalitetsregister efter § 11 eller § 16, skal mærkes med dansk

nationalitetsmærke og det tildelte registreringsmærke. Disse mærker skal

luftfartøjet føre, så længe det står i registret.

Det følger af § 22 i luftfartsloven, at et luftfartøj, som benyttes til luftfart

efter denne lov, skal være luftdygtigt. Et luftfartøj kan ikke anses for luft-

dygtigt, medmindre det er således konstrueret, bygget, udstyret og vedlige-

holdt og har sådanne flyveegenskaber, at det tilfredsstiller sikkerhedens

krav.

Det følger af luftfartslovens § 153, stk. 1, at transportministeren kan give

nærmere forskrifter til gennemførelse og udfyldelse af bestemmelserne i

luftfartsloven. Ministeren kan endvidere bemyndige Trafikstyrelsen til at

meddele de i stk. 1 omhandlede forskrifter, jf. luftfartslovens § 153, stk. 2.

Luftfartslovens §§ 21- 22 og § 153 stammer fra lovens oprindelige vedta-

gelse i 1960, hvilket forarbejderne til lovforslaget bærer præg af. Der er så-

ledes ikke udarbejdet bemærkninger til luftfartslovens § 21, men blot i ind-

ledningen til kapitel 2, anført en generel information om, at kravene udsprin-

ger af Chicagokonventionens kapitel III, jf. Folketingstidende 1959-60, til-

læg A, spalte 1435.

Om kravet om luftfartøjers luftdygtighed, jf. luftfartslovens § 22, følger det

af bemærkningerne, at et luftfartøj, som benyttes til luftfart inden for dansk

område, skal være luftdygtigt. Det anføres derudover, at den på tidspunktet

for lovens fremsættelse gældende lov ikke angiver de betingelser, der skal

kræves opfyldt, for at et luftfartøj kan anses for luftdygtigt. Videre anføres

UDKAST

det, at det anses for rigtigt i selve loven at angive betingelserne, der i øvrigt

svarer til dem, der på daværende tidspunkt blev stillet i praksis. Ligeledes

anføres det, at betingelserne skal være opfyldt, så længe et fartøj benyttes til

luftfart. Bestemmelsen tager sigte på den tekniske luftdygtighed, men der-

imod ikke på de særlige operative sikkerhedskrav, der stilles ved en bestemt

rejse, jf. Folketingstidende 1959-60, tillæg A, spalte 1442.

For så vidt angår § 153 følger det af bestemmelsens forarbejder, at gennem-

førelsen af luftfartslovens krav vil kræve udfærdigelse af supplerende admi-

nistrative forskrifter, idet luftfarten er under stadig udvikling, hvorfor mini-

steren får tillagt fuldmagt til enten at udfærdige eller bemyndige luftfarts-

væsenet (i dag Trafikstyrelsen) til at udfærdige nærmere gennemførelses-

og udfyldelsesforskrifter, jf. Folketingstidende 1959-60, tillæg A, spalte

1515.

Der er allerede i dag Bestemmelser for Civil Luftfart, der udmønter den ge-

nerelle hjemmel i luftfartslovens § 153 i kombination med henholdsvis § 21

og § 22. Eksempler herpå er Bestemmelser for Civil Luftfart 1-23 om nati-

onalitets- og registreringsmærker m.m. for luftfartøjer (BL 1-23) af 1. sep-

tember 1987 og Bestemmelser for Civil Luftfart 1-12 om luftdygtighedsbe-

vis og flyvetilladelse samt certificeringskrav og udstyrskrav (BL 1-12) af

23. juni 2011.

2.2.1.2. EU-retten

De EU-retlige regler om de flyvesikkerhedsmæssige aspekter ved civil luft-

fart tager udgangspunkt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af

Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr.

1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU

og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF)

nr. 3922/91 (herefter: »grundforordningen«).

Grundforordningen indeholder en definition af, hvilke luftfartøjer der om-

fattes af den europæiske luftfartsregulering, og hvilke luftfartøjer der ikke

omfattes af grundforordningen, men derimod af de enkelte EU-landes nati-

onale luftfartslovgivning.

Det følger af grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra b, nr. 1, at grundfor-

ordningen blandt andet finder anvendelse på konstruktion, fremstilling, ved-

ligeholdelse og operation af luftfartøjer, samt deres motorer, propeller, dele,

UDKAST

ikke-fastmonteret udstyr og udstyr til fjernkontrol af luftfartøjer, når luftfar-

tøjet er eller vil være registreret i en medlemsstat.

De nærmere bestemmelser om konstruktion, fremstilling og vedligeholdelse

af de omfattede civile luftfartøjer er for så vidt angår bemandede luftfartøjer

reguleret i henholdsvis Kommissionens forordning nr. 748/2012/EU af 3.

august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljø-

certificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur

og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer og Kom-

missionens forordning nr. 1321/2014/EU af 26. november 2014 om vedva-

rende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur

og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse op-

gaver.

Forordningerne er hver især udtryk for gennemførelse af EU-medlemssta-

ternes forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen for så vidt angår de

omfattede luftfartøjer. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.3. nedenfor.

For luftfartøjer omfattet af grundforordningen er det det europæiske luft-

fartssikkerhedsagentur, EASA, der er kompetent myndighed for så vidt an-

går certificering af fly, dele og udstyr.

Det følger af grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra d, at grundforordnin-

gen ikke finder anvendelse på konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og

operation af luftfartøjer som anført i bilag I, hvis operation indebærer en lav

risiko for luftfartssikkerheden, samt det personale og de organisationer, der

er involveret heri, medmindre der er udstedt, eller det vurderes, at der er

udstedt et certifikat for luftfartøjet i overensstemmelse med grundforordnin-

gen.

Listen over bilag I-luftfartøjer omfatter blandt andet historiske luftfartøjer,

fly opereret på national flyvetilladelse, det vil sige ultralette fly, amatørbyg-

gede fly og visse mindre privatfly. De luftfartøjer, der er anført i bilag I, er

undtaget fra store dele af EU-reguleringen og er i stedet overladt til med-

lemsstaternes nationale regulering.

2.2.1.3. Chicagokonventionen

Chicagokonventionen fra 1944 blev ratificeret i Danmark i 1947. Chicago-

konventionen har til formål at sikre en sikker og ordentlig udvikling af den

internationale civile luftfart. I konventionen reguleres bl.a. retten til at flyve

hen over de kontraherende staters territorium, overordnede regler om regi-

strering af luftfartøjer, grundlæggende betingelser for luftfartøjers færden

UDKAST

og rammen for den internationale civile luftfartsorganisation (ICAO) under

de Forenede Nationer.

Det følger af Chicagokonventionens artikel 20, at ethvert luftfartøj, der an-

vendes i international luftfart, skal være forsynet med de det tildelte natio-

nalitets- og registreringsmærker.

Chicagokonventionen fastslår i artikel 31, at ethvert luftfartøj, der anvendes

til international luftfart, skal forsynes med et luftdygtighedsbevis udstedt

eller gjort gyldigt af den stat, hvor luftfartøjet er registret.

ICAO har udarbejdet 19 annekser til Chicagokonventionen, der indeholder

langt mere detaljerede regler i form af standarder og anbefalinger end kon-

ventionen. De kontraherende stater har med ratifikationen af konventionen

forpligtet sig til at gennemføre såvel konventionen og annekserne i deres

nationale lovgivning.

Chicagokonventionens Anneks 7, 6. udgave, beskriver de nærmere krav til

luftfartøjers nationalitets- og registreringsmærker. Særligt indeholder an-

neks 7 en beskrivelse af kravene til udformningen af nationalitetsmærker,

registreringsmærker og identifikationsplader, mærkernes placering på luft-

fartøjet, størrelsen og typen af tegn, der kan anvendes, de kontraherende sta-

ters nationalitetsregistre samt informationer, der skal fremgå af registre-

ringsbeviset og sletningserklæringen.

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Som beskrevet under afsnit 2.2.1.3, er Danmark forpligtet til at gennemføre

såvel Chicagokonventionens bestemmelser som de tilhørende annekser.

Dette gør sig også gældende for de typer af luftfartøjer, der er undtaget reg-

lerne i EU’s grundforordning.

Luftfartslovens § 21 har i forhold til krav om mærkning mv. været udtryk

for en overordnet mærkningsnorm på samme måde som Chicagokonventi-

onens artikel 20. Da bestemmelsen i § 21 ikke i sig selv er tilstrækkelig, til

at Danmark kan leve op til sine folkeretlige forpligtelser, har det været en

forudsætning, at der kunne fastsættes nærmere regler til gennemførelse og

udfyldelse af bestemmelsen i § 21, herunder udfærdigelse af supplerende

administrative forskrifter bl.a. vedrørende mærkernes udformning og place-

ring.

UDKAST

Det har i den forbindelse været en forudsætning, at luftfartslovens § 21 blev

anvendt i kombination med § 153 i luftfartsloven til at udstede nærmere be-

stemmelser om luftfartøjers mærkning m.v.

Det samme har gjort sig gældende for så vidt angår § 22, hvor det ligeledes

har været en forudsætning, at der skulle udarbejdes supplerende regler om,

hvilke krav et luftfartøj skulle efterleve, for at det kunne anses for at være

konstrueret, bygget, udstyret og vedligeholdt på en måde, så det var luftdyg-

tigt og sikkert for flyvning.

Administrativt fastsatte regler om luftfartøjers mærkning, luftdygtighed

m.v. fastsættes således i dag med afsæt i en generel bemyndigelseshjemmel

i luftfartsloven.

Transportministeriet finder, at denne kombination af bestemmelser, der skal

tilvejebringe hjemmel til at fastsætte nærmere regler om henholdsvis krav

vedrørende mærkning af luftfartøjer og disses luftdygtighed, i et nutidigt

perspektiv ikke anses for hensigtsmæssig. Der kan således opstå tvivl om, i

hvilket omfang der er givet beføjelse til at fastsætte nærmere regler på disse

områder og rammerne herfor.

Transportministeriet foreslår på den baggrund, at transportministerens befø-

jelse til at fastsætte nærmere regler på disse områder bør fremgå udtrykke-

ligt af loven.

Med de foreslåede ændringer vil transportministeren blive bemyndiget til at

fastsætte nærmere regler om kravene til identifikation og mærkning af luft-

fartøjer med dansk nationalitet og regler om krav af betydning for et luftfar-

tøjs luftdygtighed og flyveegenskaber, herunder krav, der vedrører kon-

struktion, bygning og vedligeholdelse af, og luftfartøjets udstyr.

Lovforslaget vil ikke indebære en ændring af den gældende retstilstand, men

alene indebære tydeligere hjemler til at fastsætte nærmere regler til udmønt-

ning af mærknings- og luftdygtighedsnormerne i henholdsvis §§ 21 og 22.

De nye bemyndigelsesbestemmelser vil dels blive udmøntet ved førstkom-

mende revision af de bestående Bestemmelser for Civil Luftfart, der fast-

lægger de krav, der er nødvendige for at leve op til normerne om henholds-

vis luftfartøjers mærkning og luftdygtighed, som de defineres i luftfartslo-

vens §§ 21-22, dels hvis der på et senere tidspunkt måtte blive behov for at

fastsætte nye krav som følge af ændringer i de annekser af relevans for sik-

kerheden i den civile luftfart, der udstedes af ICAO.

UDKAST

2.3. EU- og EØS-statsborgere og EU- og EØS-selskabers (juridiske per-

soner) registrering af luftfartøjer i Danmark

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Luftfartsloven

Det følger af luftfartslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3, at et luftfartøj kan registreres

i Danmark, når det har dansk ejer, og ejeren er bosat eller hjemmehørende i

Danmark eller i en stat, hvor den pågældende på grund af sin nationalitet

ikke kan være registreret, når luftfartøjet er ejet af EU- eller EØS-statsbor-

gere eller EU- eller EØS-selskaber m.v. (juridiske personer), i det omfang

disse er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler, eller når luftfartøjet

er ejet af en person, der har fast bopæl i Danmark, og luftfartøjet benyttes

med udgangspunkt i Danmark.

For en dansk statsborger gælder således, at vedkommende skal have en til-

knytning til Danmark som enten bosat eller hjemmehørende i Danmark, før

vedkommende kan få et luftfartøj registreret i Danmark. Baggrunden herfor

er hensynet til en effektiv håndhævelse af tilsynet med luftfartøjet, der nor-

malt må antages at være stationeret i det land, hvor ejeren er bosat. Idet flere

lande uden for EU og EØS kan have et nationalitetskrav i forbindelse med

registrering af luftfartøjer, vil det fortsat være muligt for en dansk statsbor-

ger, der har taget ophold i sådan et land, at få sit luftfartøj registreret i Dan-

mark, hvis det ikke er muligt på grund af nationalitet, at få luftfartøjet regi-

streret i opholdslandet, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 1523.

EU- og EØS-statsborgere og selskabers ret til at få et luftfartøj registreret i

Danmark, blev indført i § 7, stk. 1, nr. 2, i luftfartsloven ved vedtagelsen af

lov nr. 346 af 17. maj 2000.

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at formalisering af EU- og

EØS-statsborgeres og EU- og EØS-selskabers ret til at få et luftfartøj regi-

streret her i landet sker som følge af principperne om arbejdskraftens frie

bevægelighed, etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydel-

ser, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 1521.

For så vidt angår EU- og EØS-statsborgere eller EU- og EØS-selskabers ret

til at få et luftfartøj registreret i Danmark følger det af bemærkningerne til

lovforslaget, at det er en forudsætning for registreringen i Danmark, at der

er en tilknytning til Danmark i kraft af EU-reglerne om arbejdskraftens frie

bevægelighed, etableringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydel-

ser, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 1523.

UDKAST

I forlængelse af den seneste ændring af luftfartsloven, jf. lov nr. 1569 af 12.

december 2023 om ændring af luftfartsloven, hvor § 2 blev ændret som følge

af et behov for at præcisere rettigheden til luftfart inden for dansk område

for luftfartøjer med nationalitet i et EU- eller EØS-land, er der sat øget fokus

på ordlyden i bestemmelser, der direkte vedrører EU- og EØS-statsborgeres

og virksomheders rettigheder i henhold til luftfartsloven.

Bestemmelsen i § 7, stk. 1, nr. 2, har indtil januar 2023 været administreret

således, at der før Trafikstyrelsen kunne registrere et luftfartøj i det danske

nationalitetsregister, skulle foreligge dokumentation for tilknytning til Dan-

mark i form af udnyttelse af bestemmelserne om retten til enten fri bevæge-

lighed, etableringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser. Do-

kumentation for tilknytningen kunne blandt andet bestå af en kontrakt med

en dansk luftdygtighedsstyringsorganisation, en leasing-aftale indgået med

et dansk luftfartsselskab, bekræftet folkeregisteradresse i Danmark eller en

kontrakt indgået med andre virksomheder i Danmark.

Som følge af det ændrede fokus på ordlyden i bestemmelser, der vedrører

EU- eller EØS-statsborgeres eller -virksomheders rettigheder i medfør af

luftfartsloven, og som konsekvens af, at bestemmelsen blot stiller krav om

at den pågældende EU- eller EØS-statsborger eller -virksomhed skal være

omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler, har Trafikstyrelsen ikke si-

den januar 2023 stillet krav om dokumentation for tilknytning til Danmark.

Luftfartøjer ejet af EU- eller EØS-statsborgere og EU-eller EØS-selskaber,

er på baggrund af ansøgning om registrering, blevet registret i Danmark som

følge af ejerens EU- eller EØS-nationalitet.

2.3.1.2. EU-retten

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde giver EU-statsbor-

gere og virksomheder en række rettigheder, som f.eks. retten til fri bevæge-

lighed i artikel 45, etableringsretten i artikel 49 eller retten til fri udveksling

af tjenesteydelser i artikel 56. Sådanne grundfæstede rettigheder må natio-

nale regler ikke forhindre EU's statsborgere eller virksomheder i at udnytte.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018

om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions

Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010,

(EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophæ-

velse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og

(EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (herefter:

»grundforordningen«) sætter rammerne for et højt og ensartet

UDKAST

luftfartssikkerhedsniveau inden for EU, og tager derudover sigte på at lette

den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital på de

områder, der er omfattet af grundforordningen, at skabe lige vilkår for alle

aktører på det indre luftfartsmarked og at forbedre EU-luftfartsindustriens

konkurrenceevne, jf. artikel 1, stk. 2, litra b.

Der er ikke i EU-retten fastsat bestemmelser, der forpligter de enkelte med-

lemsstater til at registrere luftfartøjer i nationale luftfartøjsregistre. Registre-

ringsbestemmelserne har de enkelte medlemsstater således fastsat i national

regulering til gennemførelse af landenes folkeretlige forpligtelser i henhold

til Chicagokonventionen, jf. pkt. 2.3.1.3.

2.3.1.3. Chicagokonventionen

Luftfartøjers nationalitet er reguleret i Chicagokonventionens kapitel III.

Det følger af konventionens artikel 17, at luftfartøjer har den stats nationa-

litet, i hvilken de er registreret.

Det følger samtidigt af konventionens artikel 18, at luftfartøjer ikke kan

være registreret i mere end én stat, men at registreringen kan ændres fra en

stat til en anden. Registrering eller overførelse af luftfartøjsregistreringer

skal i medfør af konventionens artikel 19 ske i henhold til de kontraherende

staters nationale lovgivning.

Bestemmelser om registrering er som beskrevet ovenfor under pkt. 2.3.1.2.

et nationalt anliggende for de enkelte EU-lande. Danmark har blandt andet

fastsat bestemmelser om registrering i luftfartslovens § 7.

2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som beskrevet under pkt. 2.3.1.1 blev EU- og EØS-statsborgeres- og sel-

skabers ret til at få et luftfartøj registreret i Danmark formaliseret med ved-

tagelsen af lov nr. 346 af 17. maj 2000.

For danske ejere af luftfartøjer gælder et krav om, at ejeren skal have bopæl

eller være hjemmehørende i Danmark, for at de kan få et luftfartøj registreret

i Nationalitetsregistret. Kravet følger direkte af bestemmelsen i luftfartslo-

vens § 7, stk. 1, nr. 1.

For en EU- eller EØS-statsborger- eller et EU- eller EØS-selskab følger det

af luftfartslovens § 7, stk. 1, nr. 2, at de pågældende skal være omfattet af

Det Europæiske Fællesskabs regler, for at de kan få et luftfartøj registreret i

nationalitetsregisteret.

UDKAST

Som det følger af forarbejder til bestemmelsen om EU- og EØS-statsborgere

og virksomheder, har hensigten været, at de pågældende skulle kunne doku-

mentere en tilknytning til Danmark i form af udnyttelse af rettigheder i hen-

hold til EU's regler, herunder retten til arbejdskraftens frie bevægelighed,

etableringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser.

I Danmark er det Trafikstyrelsen, der indfører luftfartøjer i Nationalitetsre-

gistret. Trafikstyrelsen er over de senere år blevet mødt af krav om at tage

begæringer om registrering til følge, alene som følge af ansøgers EU- eller

EØS-nationalitet. I disse tilfælde har det været nødvendigt at referere til lo-

vens almindelige bemærkninger for så vidt angår tilknytningskravet som be-

grundelse og dokumentation for afvisning.

Idet det vil være hensigtsmæssigt, hvis bestemmelsen med større klarhed

beskriver retsstillingen for personer og selskaber med EU- eller EØS-natio-

nalitet, der ønsker at registrere et luftfartøj i Danmark, og idet der fortsat er

et ønske om, at Trafikstyrelsen som civil luftfartsmyndighed i Danmark, kan

sikre effektiv håndhævelse af de regler, der understøtter sikker luftfart inden

for dansk område, finder Transportministeriet, at luftfartslovens § 7, stk. 1,

nr. 2, bør præciseres, således at det oprindelige tilknytningskrav til Danmark

for EU- og EØS-statsborgere og selskaber udtrykkeligt følger af bestemmel-

sens ordlyd, på samme måde som det er tilfældet i forhold til det tilknyt-

ningskrav, der gør sig gældende for danske statsborgere.

Det foreslås derfor at præcisere luftfartslovens § 7 i overensstemmelse med

den oprindelige hensigt med bestemmelsen, således at et luftfartøj fremover

kun vil kunne registreres i Danmark, når luftfartøjet er ejet af EU- eller EØS-

statsborgere eller af EU- eller EØS-selskaber m.v. (juridiske personer), og

disse har tilknytning til Danmark som følge af, at de har udnyttet deres ret-

tigheder i henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

til fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser.

Dette indebærer i praksis, at hvor en EU-statsborger, ønsker at købe brænd-

stof i en dansk lufthavn, vil varekøbet i sig selv ikke være udtryk for udnyt-

telse af ret i Traktatens forstand med den konsekvens, at tilknytningskravet

vil være opfyldt.

Benytter vedkommende derimod en dansk luftdygtighedsstyringsorganisa-

tion eller en dansk luftfartøjsvedligeholdelsesorganisation, vil udnyttelse af

denne tjenesteydelse udgøre en tilknytning til Danmark, der bevirker, at luft-

fartøjet vil kunne registreres i Nationalitetsregisteret, såfremt det måtte øn-

skes.

UDKAST

2.4. Registrering af luftfartøjer af særlig beskaffenhed

2.4.1. Gældende ret

Krav relateret til luftfartøjers nationalitet er reguleret i Chicagokonventio-

nen. Det følger således direkte af artikel 17 i Chicagokonventionen, at luft-

fartøjer har den stats nationalitet, i hvilken de er registreret. Spørgsmålet om

nationalitet får afsmittende effekt i forhold til krav om luftdygtighed og ret-

ten til at benytte andre staters luftrum og er derfor af væsentlig betydning

for den ejer eller bruger, der anvender et luftfartøj.

Det følger af luftfartslovens § 1, at luftfart inden for dansk område skal finde

sted i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov og de med hjem-

mel i loven udfærdigede forskrifter, medmindre andet følger af EU-forord-

ninger.

Det følger af luftfartslovens § 2, stk. 1, litra a-d, at luftfart inden for dansk

område kun kan finde sted med luftfartøjer, som har dansk nationalitet, na-

tionalitet i et EU- eller EØS-land, nationalitet i et tredjeland, der har over-

enskomst med Danmark om ret til luftfart inden for dansk område, eller sær-

lig tilladelse fra transportministeren.

For så vidt angår kravet om dansk nationalitet i stk. 1, litra a, følger det af

luftfartslovens § 17, stk. 1, at et luftfartøj har dansk nationalitet, når det er

registreret. Af bestemmelsen følger det ikke, hvor luftfartøjet skal være re-

gistreret. Trafikstyrelsen fører som registreringsmyndighed et register over

luftfartøjer i form af Nationalitetsregistret, jf. luftfartslovens § 6, stk. 1.

Det er forudsat i bemærkningerne til luftfartslovens § 6 fra 1960, og videre-

ført med ændringen af § 6 ved lov nr. 2072 af 21. december 2020 om æn-

dring af lov om luftfart, at Nationalitetsregistret skal omfatte alle danske

luftfartøjer, medmindre der er tale om militære luftfartøjer eller andre stats-

luftfartøjer. Derudover er det forudsat, at den civile luftfartsmyndighed, Tra-

fikstyrelsen (tidligere Statens Luftfartsvæsen), skal være registreringsmyn-

dighed og skal føre Nationalitetsregistret, jf. Folketingstidende 1959-60, til-

læg A, spalte 1435.

Det følger dog af luftfartslovens § 151, stk. 1, at under behørig hensyntagen

til luftfartens sikkerhed eller almene interesse i øvrigt kan transportministe-

ren for så vidt angår luftfartøjer, som ikke har fører om bord, eller som frem-

drives ved andet end motor, eller som ellers er af særlig beskaffenhed, gøre

undtagelse fra lovens regler og give særlige forskrifter, dog ikke for så vidt

angår bestemmelser af privatretligt eller strafferetligt indhold.

UDKAST

Af luftfartslovens § 152, stk. 3, følger det, at transportministeren kan over-

lade beføjelse til at træffe afgørelse, som efter loven er tillagt ministeren

eller Trafikstyrelsen, til andre offentlige myndigheder, private organisatio-

ner eller sagkyndige.

I medfør af luftfartslovens § 151, stk. 1, og dermed som en undtagelse til

lovens øvrige regler og alene gældende for luftfartøjer som er uden fører

eller af særlig beskaffenhed, har Trafikstyrelsen blandt andet udstedt Be-

stemmelser for Civil Luftfart 9-5 om dragefly og glideskærme (BL 9-5) af

8. december 2004, Bestemmelser for Civil Luftart 9-6 om ultralette luftfar-

tøjer (BL 9-6) af 2. juni 2008 og Bestemmelser for Civil Luftfart 9-12 om

ultralette gyroplaner (BL 9-12) af 15. maj 1995. De ultralette luftfartøjer,

dragefly og glideskærme er luftfartøjer af særlig beskaffenhed, der er ken-

detegnet ved at være små og lette luftfartøjer, der ikke er typecertificerede.

Luftfartøjernes luftdygtighedsevne er dermed ikke kontrolleret og doku-

menteret på samme måde som et typecertificeret luftfartøj.

I medfør af luftfartslovens § 152, stk. 3, er beføjelsen til at træffe afgørelse,

herunder vedrørende flyvetilladelse, registrering og mærkning af luftfartøjer

af særlig beskaffenhed overladt til de organisationer, der nævnes i BL 9-5,

BL 9-6 og BL 9-12.

Som eksempel kan nævnes BL 9-6, pkt. 7.1.1, hvoraf det følger, at en ultra-

let flyvemaskine skal bære en nationalitets- og identifikationsbetegnelse,

der tildeles af foreningen ved udstedelse af flyvetilladelsen. Identifikations-

nummeret udgør herefter dokumentationen for luftfartøjets danske nationa-

litet. I BL 9-5, pkt. 8.1.1, er det udtrykkeligt anført, at bestemmelserne i

luftfartsloven om registrering, mærkning, nationalitet og luftdygtighed, ikke

finder anvendelse for dragefly og glideskærme. I BL 9-12, pkt. 4.1, følger

det, at luftfartsloven og bekendtgørelser og BL’er, der er udfærdiget i med-

før heraf, gælder med de ændringer, der følger af bestemmelserne i denne

BL.

De luftfartøjer af særlig beskaffenhed, som omfattet af ovennævnte BL’er,

er således undtaget fra luftfartslovens almindelige luftdygtighedsbestem-

melser og vil ikke kunne opnå registrering i Nationalitetsregistret, jf. luft-

fartslovens § 6. De organisationer, Trafikstyrelsen har godkendt til at vare-

tage opgaver på styrelsens vegne i forhold til luftfartøjer af særlig beskaf-

fenhed, har således med hjemmel i regler udstedt i medfør af luftfartslovens

§§ 151 og 152, den nødvendige beføjelse til at udstede godkendelser og stille

krav om mærkning i overensstemmelse med reglerne i BL’erne herom.

UDKAST

På baggrund af ovenstående anses et luftfartøj med en civil national identi-

fikationsbetegnelse, som er tildelt luftfartøjet af en af Trafikstyrelsen god-

kendt forening (f.eks. Dansk Ultralet Flyver Union (DULFU) eller Dansk

Hangglider og Paraglider Union (DHPU), uanset kravet i luftfartslovens §

6, som et luftfartøj med dansk nationalitet, og dermed som et luftfartøj, der

kan anvendes inden for dansk område, jf. luftfartslovens § 2.

Et ubemandet luftfartøj, i daglig tale »en drone«, var indtil 2016 inden for

dansk område omfattet af Bestemmelser for Civil Luftfart 9-4 om luftfart

med ubemandede luftfartøjer, som ikke vejer over 25 kg (BL 9-4) af 9. ja-

nuar 2004. I BL 9-4, pkt. 2.2. anføres det, at for den luftfart, der er omhand-

let i BL’en, gælder kun luftfartslovens bestemmelser af privatretligt og straf-

feretligt indhold, mens lovens øvrige bestemmelser, ikke finder anvendelse.

BL 9-4 finder i dag alene anvendelse i forhold til Grønland, idet dronereg-

lerne for Danmark er erstattet af Kommissionens gennemførelsesforordning

nr. 2019/947/EU af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af

ubemandede luftfartøjer (»droneforordningen«) og Kommissionens delege-

rede forordning nr. 2019/945/EU af 12. marts 2019 om ubemandede luftfar-

tøjer og om tredjelandsoperatører af ubemandede luftfartøjssystemer (»dro-

neproduktforordningen«). Regler svarende til EU’s droneregler er også del-

vist gennemført med virkning for Færøerne.

De europæiske regler, der stiller krav om, at enten dronen eller droneopera-

tøren skal være registreret i det danske register over droneoperatører, bevir-

ker, at droner, uanset luftfartslovens § 6, anses for et luftfartøj med dansk

nationalitet, og kan anvendes inden for dansk område, jf. luftfartslovens §

2, også selvom dronen ikke er registreret i Nationalitetsregistret.

2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Som beskrevet under punkt 2.4.1 er det en forudsætning for at kunne fore-

tage luftfart inden for dansk område, at luftfartøjet har dansk nationalitet, jf.

§ 2. Et luftfartøj har dansk nationalitet, når det er registreret, jf. luftfartslo-

vens § 17. Det følger ikke udtrykkeligt af luftfartslovens § 17, hvor registre-

ringen skal foretages, men antages dog i kontekst af de øvrige bestemmelser

i luftfartsloven at henvise til registrering i Nationalitetsregistret. Dette står i

kontrast til, at en række luftfartøjer af særlig beskaffenhed ikke kan registre-

res i Nationalitetsregistret, men i stedet registreres i andre registre.

Luftfartslovens ordlyd tager således ikke tilstrækkelig højde for, at luftfarts-

lovens § 151 indeholder beføjelse til at fravige lovens bestemmelser for så

vidt angår luftfartøjer af særlig beskaffenhed og luftfartøjer uden fører, og

UDKAST

at dette i praksis også indebærer en beføjelse til at registrere luftfartøjer af

særlig beskaffenhed i andre registre end Nationalitetsregistret med afsæt i,

at disse luftfartøjer ikke kan leve op til de sædvanlige luftdygtighedskrav

mv. for at blive registreret i Nationalitetsregistret.

Det foreslås derfor, at loven på relevante punkter tilpasses udmøntningen af

hjemlen i § 151, så det i lovens kapitel 2 om registrering, nationalitet og

mærkning vil fremgå, at der i Danmark findes en række forskellige typer af

luftfartøjsregistre, som alle kan danne grundlag for, at et luftfartøj vil blive

anset for et luftfartøj med dansk nationalitet, hvis det er optaget i det pågæl-

dende register. Det bør i den forbindelse være uden betydning, om der er

tale om Nationalitetsregistret, et register for luftfartøjer af særlig beskaffen-

hed eller et register for droner.

2.5. Ændring af luftfartslovens territorialbestemmelse vedrørende

Grønland

2.5.1. Gældende ret

Det følger af luftfartslovens § 158, at for Grønland gælder loven kun med

de af den særlige grønlandske lovgivning flydende lempelser. Såfremt det

måtte blive nødvendigt i Grønland at foretage ekspropriationer i henhold til

denne lov, vil de nærmere regler om fremgangsmåden herved være at fast-

sætte i en særlig lov.

Loven gælder ikke for Færøerne, men ved kongelig anordning kan det dog

bestemmes, at loven tillige skal gælde for Færøerne i det omfang og med de

ændringer, som indstilles af Færøernes Lagting.

Luftfartslovens § 158 antages i praksis at indebære, at luftfartsloven gælder

for Grønland i det omfang og evt. med de afvigelser, der harmonerer med

den særlige grønlandske lovgivning, jf. Rapport om luftfartslovgivningen i

relation til Grønland udarbejdet af det daværende Trafikministerium og

Grønlands Selvstyre i 1999.

Luftfartsloven er således i sin ordlyd direkte gældende for Grønland, hvor

den for Færøerne skal sættes i kraft ved kongelige anordninger.

Den 21. juni 2009 trådte lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selv-

styre (herefter: »selvstyreloven«) i kraft. Formålet med selvstyreloven er

bl.a., at selvstyret skal kunne beslutte af overtage kompetence på en række

sagsområder.

UDKAST

Selvstyret kan i den forbindelse bestemme, at luftfartsområdet skal overgå

til selvstyret, jf. selvstyrelovens § 2 og lovens bilag, liste II, nr. 16.

I forlængelse af selvstyrelovens ikrafttræden er ændringer til luftfartsloven,

der har skulle gælde i Grønland, blevet sat i kraft ved kongelige anordninger

i en erkendelse af det grønlandske selvstyre.

Luftfartsloven, som den gælder for Grønland, følger af bekendtgørelse for

Grønland nr. 76 af 24. januar 2024 af lov om luftfart.

2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Luftfartsloven er ud fra lovens ordlyd direkte gældende i Grønland. Ændrin-

ger af luftfartsloven efter selvstyrelovens ikrafttræden i 2009 er dog i en

erkendelse af det grønlandske selvstyre i praksis sat i kraft ved kongelige

anordninger.

Luftfartslovens territorialbestemmelse om lovens direkte gyldighed i Grøn-

land bør i forlængelse heraf ændres til en anordningshjemmel, hvormed lo-

ven og ændringer til loven alene kan sættes i kraft ved kongelige anordnin-

ger.

Det foreslås derfor med nærværende lovforslag at ændre luftfartslovens ter-

ritorialbestemmelse for så vidt angår Grønland, således at luftfartsloven og

ændringer hertil skal sættes i kraft ved anordning med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås endvidere, at loven skal kunne

sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede lovændring vil desuden muliggøre, at der kan foretages en

række ændringer af luftfartsloven, som den i dag gælder for Grønland.

Strafbestemmelserne, som de gælder for Grønland i dag, baserer sig på den

oprindelige luftfartslov fra 1960, som den fandt anvendelse i både Danmark

og Grønland, og svarer derfor til de danske rammer for straf. Strafbestem-

melserne, som de gælder for Grønland, tager dermed ikke højde for de sank-

tionsregler, der gælder i Grønland i medfør af den grønlandske kriminallov.

Luftfartsloven, som den gælder for Grønland, bør således ændres med afsæt

i den foreslåede nye territorialbestemmelse, således at strafbestemmelserne

heri kommer i overensstemmelse med den grønlandske kriminallov. Endvi-

dere indgår der i dag, som luftfartsloven gælder for Grønland, en række hen-

visninger til EU-regler som retsgrundlaget for reguleringen af grønlandsk

luftfart. Grønland er ikke medlem af EU, og EU-retten er derfor heller ikke

UDKAST

gældende i Grønland. Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes muliggøre

en ændring af disse henvisninger til EU-retten som retsgrundlaget for luft-

farten i Grønland.

Det er afgørende ud fra et luftfartssikkerhedsmæssigt perspektiv, at luftfarts-

loven, som den på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse gælder for

Grønland, forbliver i kraft, indtil loven enten i sin helhed erstattes af en an-

ordning om ikrafttræden for Grønland af lov om luftfart, eller løbende æn-

dringer ved anordninger om ikrafttræden for Grønland af love om ændring

af luftfartsloven. Med lovforslaget lægges der derfor op til en fastholdelse

af eksisterende regler for luftfarten, indtil disse måtte blive erstattet af nye

regler.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Forslaget om at forhøje safety-afgiften til 8,00 kr. pr. 1. januar 2025, til

10,00 kr. pr. 1. januar 2026, til 12,00 kr. pr. 1. januar 2027 og til 14,00 kr.

pr. 1. januar 2028 og at ændre reguleringsmetoden, så afgiften fremover re-

guleres årligt med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat

af Finansministeriet, vil medvirke til at sikre fremadrettet balance mellem

Trafikstyrelsens indtægter og omkostninger, samtidigt med at den akkumu-

lerede, negative opsparing nedbringes. Når underskuddet i safety-afgiftsord-

ningen forventeligt er afviklet, vil satsen herefter blive sænket til et omkost-

ningsdækkende niveau ved en ændring af luftfartloven.

En hævet afgiftssats vil isoleret set medføre begrænsede meromkostninger

for kommuner og regioner, i det omfang medarbejderne anvender flyrejser

i arbejdsøjemed. Meromkostningerne er udtryk for en generel afgiftsæn-

dring. Forslaget vurderes herudover ikke at ville få økonomiske eller imple-

menteringskonsekvenser for kommuner og regioner.

Da de foreslåede ændringer er bygget op omkring det administrationssy-

stem, Trafikstyrelsen allerede i dag anvender i forbindelse med opkrævning

af safety-afgiften, vurderes de foreslåede ændringer ikke at føre til yderli-

gere implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes ikke, at lovforslaget har et indhold, der vil påvirke virksomhe-

ders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye tek-

nologier og innovation.

UDKAST

Forslaget om at forhøje safety-afgiften med virkning fra 1. januar 2025 og

frem mod 1. januar 2028 har umiddelbart direkte økonomiske konsekvenser

for luftfartsselskaberne, da afgiften opkræves hos dem baseret på antallet af

afrejsende passagerer. I praksis forudsættes afgiften dog overvæltet på pas-

sagererne. Det forhold, at afgiften stiger, vil derfor ud fra en rent teknisk

betragtning ikke føre til yderligere omkostninger eller administrative kon-

sekvenser for virksomhederne. De er allerede i dag vant til, at afgiften regu-

leres årligt, og at beløbet ændrer sig afhængigt af passagerantal og afgiftens

størrelse. Det er vigtigt for virksomhederne, at de så tidligt som muligt ken-

der beløbets størrelse, så de kan afspejle det i billetpriserne. Der er ikke ad-

ministrative konsekvenser forbundet med en stigning i afgiften.

For de EU-eller EØS-virksomheder eller borgere, som ønsker at få et luft-

fartøj på dansk register, vil der være en begrænset øget administrativ om-

kostning, når tilhørsforholdet til Danmark skal dokumenteres. Det vurderes

dog, at der vil være tale om oplysninger, de pågældende allerede er i besid-

delse af, og at der således alene er tale om omkostningerne ved at sende

dokumentationen til Trafikstyrelsen. Da der allerede sendes en række doku-

menter i forbindelse med registreringen af et luftfartøj, vurderes de admini-

strative konsekvenser at være endog meget begrænsede.

Det vurderes ikke, at de foreslåede ændringer vil kunne få betydning for

virksomhedernes mulighed for at agere tilpasningsdygtigt, fremsynet og fo-

regribende i forhold til at møde et samfund i hastig forandring. Det vurderes

på den baggrund ikke relevant at vurdere forslaget i relation til principperne

for agil erhvervsrettet regulering.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

For de EU-eller EØS-statsborgere og -virksomheder, der måtte ønske at få

et luftfartøj på dansk register, vil kravet om dokumentation for tilknytnings-

forholdet til Danmark have en negativ administrativ konsekvens, der dog

begrænser sig til, at dokumentation, som den pågældende forventeligt alle-

rede er i besiddelse af, vil skulle sendes til Trafikstyrelsen sammen med en

lang række andre dokumenter, som allerede efter de gældende regler, skal

sendes til Trafikstyrelsen i tilfælde af registrering af et luftfartøj

6. Klima-, miljø-, og naturmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have hverken klima-, miljø-, eller naturmæssige

konsekvenser.

UDKAST

7. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foreslås en præcisering af bestemmelserne om registrering

af luftfartøjer i Nationalitetsregistret (registret over danske luftfartøjer).

Luftfartsloven indeholder i dag en bestemmelse om, at EU- og EØS-stats-

borgere og EU- og EØS-selskaber (juridiske personer) kan få et luftfartøj

registret i Danmark, når disse er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs

regler. Det følger af bemærkningerne til det bagvedliggende lovforslag, at

det er en forudsætning for registreringen i Danmark, at der er en tilknytning

til Danmark i kraft af EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed,

etableringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser. Grundet

Kommissionens hidtidige fokus på ordlyden af luftfartsloven i forhold til

EU-/EØS-relaterede rettigheder foreslås bestemmelsens ordlyd præciseret,

således at hensigten med bestemmelsen, som den følger af bemærkningerne,

indsættes direkte i lovens ordlyd. En sådan præcisering af bestemmelsen vil

fjerne eventuel tvivl om forudsætningerne for EU-borgeres registrering af

luftfartøjer i Danmark og skabe øget klarhed om bestemmelsens række-

vidde.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Forslaget om en øget safety-afgift

Begrænsede merudgifter for kom-

konsekvenser for og en ændret metode til den årlige re- muner og regioner som følge af den

stat, kommuner gulering af safety-afgiften vil sikre øgede afgiftssats. Merudgifterne er

og regioner

fremadrettet balance mellem indtæg- ikke omfattet af DUT.

ter og omkostninger i ordningen,

samtidig med at den akkumulerede

negative opsparing nedbringes.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat,

Ingen

UDKAST

kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen

Den foreslåede ændring af safety-

afgiften vil få en direkte betydning

for erhvervslivet, da afgiften opkræ-

ves via luftfartsselskaberne. Det for-

udsættes imidlertid, at afgiften over-

væltes på passagererne, og at forsla-

get dermed ikke får konsekvenser

for erhvervslivet.

Der forventes begrænsede nega-

tive administrative konsekvenser

som følge af ændrede dokumentati-

onskrav for EU-/EØS-virksomhe-

der, der ønsker at få et luftfartøj på

dansk register. Da oplysningerne al-

lerede forventes at findes hos de på-

gældende, er det alene et spørgsmål

om at sende dokumentationen til

Trafikstyrelsen.

Der forventes begrænsede nega-

tive administrative konsekvenser

som følge af ændrede dokumentati-

onskrav for EU-/EØS-statsborgere,

der ønsker at få et luftfartøj på dansk

forventes at findes hos de pågæl-

dende, er det alene et spørgsmål om

at sende dokumentationen til Trafik-

styrelsen.

Ingen

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Ingen

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Den del af lovforslaget, der vedrører EU- og EØS-statsborgere og EU- og

EØS- selskabers m.v. (juridiske personer) mulighed for at få et luftfartøj

registret i Danmark, har til formål at præcisere, hvornår en EU- eller en

EØS-statsborger eller et EU- eller EØS-selskab, på baggrund af udnyttelse

af de pågældendes rettigheder i henhold til Traktaten om Den Europæiske

UDKAST

Unions Funktionsmåde, har en sådan tilknytning til Danmark, at der vil

kunne opnås ret til registrering af et luftfartøj i Nationalitetsregistret.

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af den gældende luftfartslovs § 6, stk. 1, at Trafikstyrelsen som

registreringsmyndighed fører et register over luftfartøjer (nationalitetsregi-

ster).

Det følger endvidere af luftfartslovens § 17, stk. 1, at når luftfartøjet er re-

gistreret, har det dansk nationalitet. Registreringsmyndigheden udsteder na-

tionalitets- og registreringsbevis for luftfartøjet, jf. stk. 2.

Hensigten med Nationalitetsregistret er, at det skal omfatte alle danske luft-

fartøjer bortset fra militære luftfartøjer.

Lovens bestemmelser er imidlertid i medfør af luftfartslovens § 151, stk. 1,

fraveget ved udstedelse af en række Bestemmelser for Civil Luftfart

(BL’er), herunder Bestemmelser for Civil Luftfart 9-5 om dragefly og gli-

deskærme (BL 9-5) af 8. december 2004, Bestemmelser for Civil Luftart 9-

6 om ultralette luftfartøjer (BL 9-6) af 2. juni 2008 og Bestemmelser for

Civil Luftfart 9-12 om ultralette gyroplaner (BL 9-12) af 15. maj 1995.

Luftfartøjer af særlig beskaffenhed, som er omfattet af ovennævnte BL’er,

er undtaget fra luftfartslovens almindelige bestemmelser om luftdygtighed

og registrering og vil derfor ikke kunne opnå registrering i Nationalitetsre-

gistret efter luftfartslovens § 6, stk. 1.

I forbindelse med udstedelsen af BL’erne er en række organisationer desu-

den blevet godkendt i henhold til § 152, stk. 3, til at træffe forskellige afgø-

relser i henhold til BL’erne. Disse organisationer har med hjemmel i regler

udstedt i medfør af luftfartslovens §§ 151 og 152 den nødvendige beføjelse

til at udstede godkendelser og stille krav om blandt andet mærkning i over-

ensstemmelse med reglerne i BL’erne herom. Det gælder også nationalitets-

mærkning.

Et luftfartøj med civil national identifikationsbetegnelse, som er tildelt luft-

fartøjet af en af Trafikstyrelsen godkendt forening (f.eks. Dansk Ultralet

Flyver Union (DULFU) eller Dansk Hangglider og Paraglider Union

(DHPU)), anses for et luftfartøj med dansk nationalitet på samme måde som

et luftfartøj registreret i Nationalitetsregistret. Dette gælder ligeledes for et

ubemandet luftfartøj, når enten dronen eller droneoperatøren er registreret i

Side 33/61

UDKAST

det danske register over droneoperatører. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1.

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at der indsættes en ny

§ 5a,

hvoraf

det følger, at luftfartøjer, der begæres registreret i Danmark, registreres af-

hængigt af deres beskaffenhed enten i Nationalitetsregistret, jf. § 6, stk. 1,

eller i et register over droner eller over luftfartøjer af særlig beskaffenhed,

jf. § 151, stk. 1, der føres af Trafikstyrelsen eller en organisation, der efter

godkendelse fra Trafikstyrelsen er beføjet til at træffe afgørelse vedrørende

de pågældende luftfartøjer, jf. § 152, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den aktuelle retstilstand, hvor regi-

strering i et register ført af en af Trafikstyrelsen godkendt forening som

f.eks. DULFU giver ret til at benytte luftfartøjet til luftfart inden for dansk

område i medfør af luftfartslovens § 2, vil fremgå direkte af luftfartsloven.

Den foreslåede ændring vil ikke føre til en ændret retstilstand for de luftfar-

tøjer, der allerede er registreret i en af de nævnte godkendte foreningers eller

i Trafikstyrelsens droneregister.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af luftfartslovens kapitel 2, at kapitlet handler om registrering,

nationalitet og mærkning.

Kapitlet er opdelt i underafsnit, hvor de enkelte afsnitsoverskrifter beskriver

det nærmere indhold af de følgende paragraffer.

Det første afsnit i kapitel 2 vedrører nationalitetsregistrering.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at ændre

afsnitsoverskriften

til før-

ste afsnit i kapitel 2 til »Nationalitetsregistret«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lov-

forslagets § 1, nr. 1, hvor der før afsnitsoverskriften indsættes en ny bestem-

melse, der vedrører registrering generelt, mens §§ 6-16 alene vedrører krav

knyttet til luftfartøjers optagelse i Nationalitetsregistret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Side 34/61

UDKAST

Det følger af § 6, stk. 1, i luftfartsloven, at Trafikstyrelsen som registrerings-

myndighed fører et register over luftfartøjer (nationalitetsregister).

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at

§ 6, stk. 1,

nyaffattes, så det

følger, at Trafikstyrelsen fører et register over luftfartøjer (Nationalitetsre-

gistret).

Forslaget er en konsekvens af, at forudsætningen i de oprindelige bemærk-

ninger til luftfartslovens § 6 om, at alle luftfartøjer skal registreres i Natio-

nalitetsregistret, ikke tager højde for en senere udmøntning af hjemlen i luft-

fartslovens § 151, hvorefter der også kan gøres undtagelse fra bestemmel-

serne om registrering i Nationalitetsregistret.

Som følge af udmøntningen af bestemmelsen i § 151 er det ikke en forud-

sætning for at opnå dansk nationalitet, at der sker registrerering i Nationali-

tetsregistret. Der henvises til de bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Med forslaget vil Trafikstyrelsen ikke længere blive defineret som registre-

ringsmyndigheden. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den fore-

slåede ændring i medfør af lovforslagets § 1, nr. 1, hvoraf det vil fremgå, at

der er flere enheder med beføjelse til at registrere luftfartøjer. Registreringen

i Nationalitetsregistret vil dog kun kunne ske ved Trafikstyrelsen.

Derudover vil det ikke længere være en forudsætning, at alle luftfartøjer re-

gistreres i Nationalitetsregistret. For luftfartøjer af særlig beskaffenhed, eller

for luftfartøjer uden fører vil der således kunne ske registrering i andre re-

gistre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Af luftfartslovens § 7, stk. 1, nr. 2, følger reglerne om ret til at få et luftfartøj

registreret i Danmark for fysiske og juridiske personer med EU- og EØS-

nationalitet. Det følger heraf, at registrering kan ske, når luftfartøjet er ejet

af EU- eller EØS-statsborgere eller EU- eller EØS-selskaber m.v. (juridiske

personer), i det omfang disse er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs

regler.

Retten til at få et luftfartøj registret i Danmark som følge af EU- eller EØS-

nationalitet er indført ved lov nr. 346 af 17. maj 2000, idet det oprindelige

krav i luftfartsloven om dansk nationalitet som forudsætning for registrering

af et luftfartøj i det danske nationalitetsregister ikke var foreneligt med de

Side 35/61

UDKAST

rettigheder, der følger af de EU-retlige regler om arbejdskraftens frie bevæ-

gelighed, etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser, jf.

Folketingstidende 1999-00, tillæg A, spalte 1522.

Også i relation til EU- eller EØS-statsborgere eller EU- eller EØS-virksom-

heder har det været hensigten, at der skulle være en form for tilknytning til

Danmark før registrering kunne ske. EU og EØS-statsborgere og virksom-

heder, der således ikke har tilknytning til Danmark i kraft af principperne

om arbejdskraftens frie bevægelighed, etableringsretten eller retten til ud-

veksling af tjenesteydelser, kan ikke få et luftfartøj registreret her i landet,

jf. Folketingstidende 1999-00, Tillæg A, spalte 1523.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, at ændre luftfartslovens

§ 7, stk. 1,

nr. 2,

således at et luftfartøj kun kan registreres i Danmark, når luftfartøjet

er ejet af EU- eller EØS-statsborgere eller EU- eller EØS-selskaber m.v.

(juridiske personer), i det omfang disse har tilknytning til Danmark som

følge af, at de har udnyttet deres rettigheder efter Den Europæiske Unions

regler om fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser.

Forslaget har til formål at præcisere bestemmelsen med afsæt i den oprinde-

lige intention med bestemmelsen i forhold til tilknytningskravet for EU-

/EØS- borgere og -virksomheder, se Folketingstidende 1999-00, tillæg A,

spalte 1522.

Den foreslåede ændring vil tydeliggøre det forhold, at fysiske eller juridiske

personer med nationalitet i et EU- eller EØS-land skal have tilknytning til

Danmark som følge af, at vedkommende har udnyttet en rettighed i henhold

til EU-retten, herunder retten til fri udveksling af tjenesteydelser. Det er så-

ledes ikke tilstrækkeligt, for at et luftfartøj kan registreres i Danmark, at en

EU-statsborger, der ønsker et luftfartøj registreret i Danmark, er omfattet af

Den Europæiske Unions regler generelt f.eks. som følge af et statsborger-

skab i et EU-land, men forudsætter en udnyttelse af EU-rettens regler om fri

bevægelighed.

Ændringen indebærer, at EU-/EØS-borgere og -virksomheder skal doku-

mentere en tilknytning til Danmark, på samme måde som det gør sig gæl-

dende for danske statsborgere i forbindelse med registrering af luftfartøjer i

Nationalitetsregistret.

Bestemmelsen vil medføre, at Trafikstyrelsen, som fører Nationalitetsregi-

stret, i forbindelse med en begæring om registrering, jf. luftfartslovens § 10,

vil skulle modtage dokumentation for, at tilknytningen til Danmark skyldes

Side 36/61

UDKAST

udnyttelsen af en af de rettigheder, som EU- og EØS-statsborgere og EU-

og EØS-virksomheder har i henhold til EU-retten. Dokumentationen vil

f.eks. kunne bestå af information om folkeregisteradresse i Danmark, kon-

trakt med en dansk luftdygtighedsstyringsorganisation – en såkaldt CAMO

(Continuing Airworthiness Management Organisation) om styringen af luft-

fartøjets luftdygtighed, en leasingaftale med en dansk person eller virksom-

hed vedrørende et konkret luftfartøj eller en ansættelseskontrakt med en

dansk virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, i

§ 11, stk. 1,

to steder i

§ 12, stk.

1, § 12, stk. 2, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3,

to steder i

§ 13, stk. 4,

og i

§ 15, §

17, stk. 2,

§ 19, stk. 2,

at ændre »registreringsmyndigheden« til »Trafik-

styrelsen«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lov-

forslagets § 1, nr. 1.

Med den forslåede ændring vil det blive præciseret, at det er Trafikstyrelsen,

der er den rette myndighed for så vidt angår registrering af luftfartøjer i Na-

tionalitetsregistret, jf. luftfartslovens § 6.

Til nr. 6

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, i

§ 14, stk. 1 og 2,

at ændre »nati-

onalitetsregistret« til: »Nationalitetsregistret«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lov-

forslagets § 1, nr. 2 og 3.

Til nr. 7

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7, i

§ 16, stk. 1 og 2,

at ændre »luft-

fartøjsregistret« til: »Nationalitetsregistret«

Med den foreslåede ændring vil det fremover alene være begrebet »Natio-

nalitetsregistret«, der anvendes om det luftfartøjsregister, der føres af Tra-

fikstyrelsen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lov-

forslagets § 1, nr. 1.

Side 37/61

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 8, at ændre i

§ 17, stk. 1,

således at

det fremgår, at et luftfartøj har dansk nationalitet, jf. § 5a, når det er regi-

streret.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 9, at ændre i

§ 20, stk. 1,

således at

det fremgår, at et dansk luftfartøj, der registreres i Nationalitetsregistret, og

som benyttes til luftfart efter denne lov, skal have dansk nationalitets- og

registreringsbevis efter reglerne i dette kapitel.

Med forslaget præciseres det, at kravet om, at et luftfartøj skal have et nati-

onalitets- og registreringsbevis udstedt efter reglerne i luftfartslovens kapitel

2, alene finder anvendelse i forhold til luftfartøjer, der registreres i Nationa-

litetsregistret, jf. luftfartslovens § 6. For luftfartøjer af særlig beskaffenhed,

der med hjemmel i luftfartslovens § 151 er undtaget fra en række af luft-

fartslovens almindelige bestemmelser, gælder således alene de krav til nati-

onalitets- og identifikationsmærker m.v., der følger af de Bestemmelser for

Civil Luftfart, der gælder for den pågældende type luftfartøj. Kravet i den

foreslåede ændring af § 20, stk. 1, finder heller ikke anvendelse for ubeman-

dede luftfartøjer, der ikke registreres i Nationalitetsregistret.

Til nr. 10

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 10, at der i

§ 21, stk. 2,

efter »litra«

indsættes »b, og«.

Ved lov nr. 1569 af 12. december 2023 blev luftfartslovens § 2, stk. 1, af-

fattet således, at luftfart inden for dansk område kan finde sted med luftfar-

tøjer, som har dansk nationalitet, nationalitet i et EU- eller EØS-land, nati-

onalitet i et tredjeland, der har en overenskomst med Danmark om ret til

luftfart inden for dansk område, eller særlig tilladelse fra transportministe-

ren.

Side 38/61

UDKAST

Som konsekvens af ændringen i § 2, stk. 1, blev henvisningen i luftfartslo-

vens § 21, stk. 2, ændret fra § 2, stk. 1, litra b, til § 2, stk. 1, litra c.

Idet både luftfartøjer med nationalitet i et EU- eller EØS-land (§ 2, stk. 1,

litra b), og luftfartøjer med nationalitet i et tredjeland, der har overenskomst

med Danmark om ret til luftfart inden for dansk område (§ 2, stk. 1, litra c),

skal være mærket i overensstemmelse med de regler, som gælder i luftfar-

tøjets hjemland, skulle der som led i ændringen af henvisningen til § 2, stk.

1, litra c, tillige have været indsat en henvisning til henvisning til § 2, stk. 1,

litra b.

Den foreslåede ændring er således en konsekvens af ændringen af luftfarts-

lovens § 2 ved lov nr. 1569 af 12. december 2023.

Til nr. 11

Det følger af luftfartslovens § 21, stk. 1, at et luftfartøj, som er indført i

dansk nationalitetsregister efter § 11 eller § 16, skal mærkes med dansk na-

tionalitetsmærke og det tildelte registreringsmærke. Disse mærker skal luft-

fartøjet føre, så længe det står i registret.

Det følger af luftfartslovens § 153, at transportministeren kan give nærmere

forskrifter til gennemførelse og udfyldelse af bestemmelserne i denne lov.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at gennemførelse af loven,

ikke mindst under hensyn til at luftfarten er i stadig udvikling, kræver, at der

udfærdiges supplerende administrative forskrifter inden for de ved bestem-

melserne givne rammer, hvorfor der gives ministeren en almindelig fuld-

magt til at udfærdige eller bemyndige luftfartsvæsenet til at udfærdige nær-

mere gennemførelses- og udfyldelsesforskrifter, jf. Folketingstidende 1959-

60, tillæg A, spalte 1515.

Hidtil er bestemmelser til udfyldning af mærkningskravet i § 21 fastsat med

hjemmel i luftfartslovens § 153, jf. § 21, stk. 1. Som eksempel kan nævnes

Bestemmelser for Civil Luftfart 1-23 om nationalitets- og registreringsmær-

ker m.m. for luftfartøjer (BL 1-23) af 1. september 1987, der blandt andet

indeholder krav til registreringsbogstavernes størrelse og placering.

De internationale regler om nationalitets- og registreringsmærker følger af

Chicagokonventionens anneks 7. Danmark har ved ratifikation af konventi-

onen forpligtet sig til at sikre gennemførelse af de krav relateret til den civile

luftfart, der følger af såvel konventionen som de 19 annekser, der for nuvæ-

rende er udstedt i medfør af konventionen.

Side 39/61

UDKAST

Anneks 7 indeholder en række mere detaljerede krav til udformning af

mærkningen, herunder størrelsen og formen af de tegn som kan anvendes.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 11, at der indsættes et nyt

§ 21, stk.

hvoraf det følger, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om

krav til identifikation og bemaling af luftfartøjer omfattet af stk. 1 og 3, her-

under om nationalitets- og registreringsmærkers udformning og placering.

Med den foreslåede bestemmelse indsættes der en særskilt bemyndigelses-

bestemmelse i luftfartsloven for så vidt angår fastsættelsen af nærmere reg-

ler om nationalitetsmærker mv. frem for den generelle bemyndigelseshjem-

mel i luftfartslovens § 153.

Bestemmelsen vil tydeliggøre transportministerens beføjelse til at fastsætte

nærmere regler om nationalitets- og registreringsmærker, der er nødvendige

for at sikre gennemførelse af de internationale krav til den civile luftfart, der

følger af Chicagokonventionens anneks 7 i dansk ret.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes dels udmøntet ved

førstkommende revision af de bestående Bestemmelser for Civil Luftfart,

der fastlægger de krav, der er nødvendige for at leve op til kravene om luft-

fartøjers mærkning m.m., som defineret i luftfartslovens § 21, dels hvis der

på et senere tidspunkt måtte blive behov for at fastsætte nye krav relateret

til mærkning, identifikation m.v. som følger af ændringer i de annekser af

relevans for sikkerheden i den civile luftfart, der udstedes af ICAO.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af luftfartslovens § 22, at et luftfartøj, som benyttes til luftfart

efter denne lov, skal være luftdygtigt, og at et luftfartøj ikke kan anses for

luftdygtigt, medmindre det er således konstrueret, bygget, udstyret og ved-

ligeholdt og har sådanne flyveegenskaber, at det tilfredsstiller sikkerhedens

krav.

Det følger af luftfartslovens § 153, at transportministeren kan give nærmere

forskrifter til gennemførelse og udfyldelse af bestemmelserne i denne lov.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at gennemførelse af loven,

ikke mindst under hensyn til at luftfarten er i stadig udvikling, kræver, at der

udfærdiges supplerende administrative forskrifter inden for de ved bestem-

melserne givne rammer, hvorfor der gives ministeren en almindelig

Side 40/61

UDKAST

fuldmagt til at udfærdige eller bemyndige luftfartsvæsenet til at udfærdige

nærmere gennemførelses- og udfyldelsesforskrifter, jf. Folketingstidende

1959-60, tillæg A, spalte 1515.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 12, at der indsættes et nyt

§ 22, stk.

hvorefter transportministeren kan fastsætte nærmere regler om krav af

betydning for et luftfartøjs luftdygtighed og flyveegenskaber, herunder krav,

der vedrører konstruktion, bygning og vedligeholdelse af, og udstyr i et luft-

fartøj.

Med den foreslåede bestemmelse indsættes der en særskilt bemyndigelses-

bestemmelse i luftfartsloven for så vidt angår fastsættelsen af nærmere reg-

ler om luftdygtighed mv. frem for den generelle bemyndigelseshjemmel i

luftfartslovens § 153.

Bestemmelsen vil tydeliggøre transportministerens beføjelse til at fastsætte

nærmere krav til luftfartøjers tekniske luftdygtighed. Bestemmelsen vil bl.a.

være relevant i forhold til de luftfartøjer, der ikke omfattes af EU-rettens

bestemmelser om civil luftfart, de såkaldte bilag I-luftfartøjer.

Bilag I-luftfartøjerne beskrives nærmere i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart

og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005,

(EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv

2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets for-

ordning (EØF) nr. 3922/91 (herefter: »grundforordningen«).

Listen over bilag I-luftfartøjer omfatter blandt andet historiske luftfartøjer,

fly opereret på national flyvetilladelse (ultralette fly), amatørbyggede fly og

visse mindre privatfly. De luftfartøjer, der er anført i bilag I, er undtaget fra

store dele af EU-reguleringen og er i stedet overladt til medlemsstaternes

nationale regulering.

Med afsæt i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der blandt andet

kunne fastsættes regler vedrørende krav til selve konstruktionen og bygnin-

gen af et luftfartøj. Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte

nærmere krav til det udstyr, der anvendes som led i bygningen og vedlige-

holdelsen af luftfartøjet, men også til det udstyr, der skal indsættes og be-

nyttes i luftfartøjet. Bestemmelse vil endvidere kunne anvendes, når der

fastsættes krav relateret til luftfartøjets flyveegenskaber og vedligeholdelse,

Side 41/61

UDKAST

herunder hyppigheden for løbende eftersyn og vedligeholdelsesarbejder og

mindstekrav til luftfartøjets vedligeholdelsesstand.

Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at stille krav til dokumen-

tationen for luftfartøjets luftdygtighed, herunder udformning og ordlyd af

relevante dokumenter.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes blandt andet udmøn-

tet ved førstkommende revision af de bestående Bestemmelser for Civil

Luftfart, der fastlægger de krav, der er nødvendige for, at luftfartøjer, der

ikke er omfattet af EU-reguleringen, kan leve op til de internationale krav

til luftdygtighed, således som disse fastsættes af ICAO.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af luftfartslovens § 57, stk. 2, nr. 1, at flyvepladsen skal drives

som et EU- eller EØS-selskab omfattet af Det Europæiske Fællesskabs reg-

ler.

Det Europæiske Fællesskab ændrede ved vedtagelsen af Maastricht-trakta-

ten i 1993 navn til Den Europæiske Union.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 13, i

§ 57, stk. 2, nr. 1,

at flyvepladsen

skal drives som et EU- eller EØS-selskab omfattet af Den Europæiske Uni-

ons regler.

Den foreslåede ændring er alene af sproglig karakter med henblik på at op-

datere ordlyden af luftfartsloven.

Der tilsigtes ikke derudover en ændring af bestemmelsens materielle ind-

hold eller anvendelsen i praksis.

Til nr. 14

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, at der ændres i

§ 146, stk. 1,

så-

ledes at det fremgår, at en ansøgning om tilladelse efter § 31, § 55, § 75 eller

EU-retlige regler på området kan afslås, hvis ansøgeren har betydelig for-

falden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

50.000 kr. og derover.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 14, at der ændres i

§ 148,

stk. 5,

således at det fremgår, at transportministeren fastsætter gebyrerne for

Side 42/61

UDKAST

Trafikstyrelsens øvrige opgaver vedrørende civil luftfart, herunder tiltrædel-

seskontrol og kursusvirksomhed i henhold til denne lov eller EU-retlige reg-

ler på luftfartsområdet.

De foreslåede ændringer er alene af sproglig karakter med henblik på at op-

datere ordlyden af luftfartsloven. Der tilsigtes ikke derudover en ændring af

bestemmelsernes materielle indhold eller anvendelsen i praksis.

Til nr. 15

Det følger af den gældende § 148, stk. 1, i luftfartsloven, at luftfartsselska-

berne betaler en afgift til Trafikstyrelsen på 5,00 kr. for hver passager, som

selskabet befordrer, undtagen for passagerer befordret i perioden fra den 1.

juni 2021 til den 31. december 2021. Afgiften betales for passagerer, som

rejser med et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæder, eller

som har en maksimal startvægt på mere end 5.700 kg, og som afgår fra en

dansk flyveplads, hvis benyttelse til flyvning står åben for offentligheden,

jf. dog stk. 3.

Safety-afgiften vil pr. 1. januar 2025 stige til 6,00 kr. tillagt reguleringen

som følge af reguleringsmekanismen, jf. § 1, nr. 9, i lov nr. 2399 af 14. de-

cember 2021 ændring af lov om luftfart. Denne bestemmelse foreslås i lov-

forslagets § 2, nr. 1, ophævet samtidigt med ikrafttrædelse af lovforslagets

§ 1, nr. 15. Der henvises herom til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås

§ 148, stk. 1,

affattet således, at luft-

fartsselskaberne skal betale en afgift til Trafikstyrelsen på 8,00 kr. for hver

passager, som selskabet befordrer. Herefter stiger satsen med virkning fra

og med 1. januar for de efterfølgende år indtil år 2028, således at satsen for

året 2026 udgør 10,00 kr., for året 2027 udgør 12,00 kr., for året 2028 og

efterfølgende år udgør 14,00 kr.

Derudover indebærer den foreslåede nyaffattelse, at bestemmelsen ikke in-

deholder det nugældende led i § 148, stk. 1, 1. pkt., om afgiftsfritagelsespe-

rioden 1. juni 2021 til den 31. december 2021, da denne del af bestemmelsen

har udtjent sin virkning.

Den foreslåede ændring af afgiftssatsen sker som led i forslaget om en grad-

vis forøgelse af safety-afgiften indtil år 2028 for at opnå balance mellem

indtægter og udgifter i safety-afgiftsordningen og en udligning af det akku-

mulerede underskud i ordningen oppebåret i forbindelse med covid-19.

Side 43/61

UDKAST

Afgiften skal i medfør af luftfartslovens §148, stk. 3, ikke betales for passa-

gerer under 2 år, transit- og transferpassagerer samt luftfartsselskabets per-

sonale på tjenesterejse, jf. luftfartsloven § 148, stk. 3.

Der tilsigtes ikke ud over afgiftens størrelse en ændring af bestemmelsens

materielle indhold eller anvendelsen i praksis.

Den vedtagne stigning af safety-afgiften til 6,00 kr. tillagt reguleringen som

følge af reguleringsmekanismen pr. 1. januar 2025, jf. § 1, nr. 9, i lov nr.

2399 af 14. december 2021, foreslås i forlængelse heraf ophævet, jf. lov-

forslagets § 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter den gældende bestemmelse i luftfartslovens § 148, stk. 2, dækker sa-

fety-afgiften omkostninger forbundet med Trafikstyrelsens opgaver vedrø-

rende tilsyn med civil luftfart, herunder tilsyn med aktører, der ikke er pålagt

afgiften i medfør af stk. 1, men hvis aktivitet har betydning for luftfartspas-

sagerernes sikkerhed.

Safety-afgiften dækker omkostningerne forbundet med Trafikstyrelsens op-

gaver vedrørende tilsyn med civil luftfart i bred forstand, herunder også til-

syn med aktører, der ikke er pålagt afgiften, men hvis aktivitet har betydning

for luftfartspassagerernes sikkerhed, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg

A, L 154 som fremsat, side 18. Safety-afgiften dækker i forlængelse af dette

endvidere omkostningerne til finansiering af Trafikstyrelsens udgifter til be-

handling af klager efter passagerettighedsforordningen for så vidt angår

danske luftfartsselskaber og den forhåndsdialog, som Trafikstyrelsen har

med aktører i luftfartsbranchen forud for en tiltrædelseskontrol.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 16, at ændre i

§ 148, stk. 2,

således at

det fremgår af ordlyden, at den afgift, som opkræves i henhold til stk. 1,

også dækker omkostninger forbundet med Trafikstyrelsens opgaver vedrø-

rende klager, der omhandler passagerrettigheder på luftfartsområdet.

Formålet med forslaget til ændring af § 148, stk. 2, er at indarbejde den

nuværende fortolkning af bestemmelsens anvendelsesområde for på den

måde at tydeliggøre, hvilke omkostninger til Trafikstyrelsens varetagelse af

opgaver relateret til tilsynet med civil luftfart i bred forstand, der dækkes af

safety-afgiften.

Side 44/61

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter luftfartslovens § 148, stk. 4, reguleres safety-afgiften i § 148, stk. 1,

en gang årligt med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og fratrukket passagervækst-

procenten mellem de to perioder på 12 måneder, der begyndte henholdsvis

36 og 24 måneder før det pågældende finansår. Det herefter fremkomne be-

løb afrundes til nærmeste 25 øre. Beløbet reguleres uanset 1. pkt. første gang

den 1. januar 2025. Transportministeren bekendtgør reguleringen.

Med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det at ophæve luftfartslovens

§ 148,

stk. 4.

Den foreslåede ændring har til formål at ophæve den nugældende regule-

ringsmetode for safety-afgiften. I stedet for den nugældende reguleringsme-

kanisme tillægges safety-afgiftssatsen en årlig regulering ved tekstanmærk-

ning i finansloven på basis af den årlige pris- og lønindeksregulering

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af luftfartslovens § 149, stk. 7, at den, der undlader at efterkomme

et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven, forskrifter fastsat i

medfør heraf eller EU-forordninger på områder, som omfattes af loven,

straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, og at straffen for tilside-

sættelse af et pålæg i henhold til § 84, stk. 1, dog kan stige til fængsel i 2 år.

Det følger endvidere af luftfartslovens § 149, stk. 11, at overtrædelse af be-

stemmelser i EU-forordninger på områder, der omfattes af loven, straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. dog § 149 a. Det foreslås med

lovforslagets § 1, nr. 18, at

§ 149, stk. 7,

§ 149, stk. 11,

ændres, så »om-

råder, som omfattes af loven« ændres til »luftfartsområdet«.

Ændringen har til formål at tydeliggøre og fremtidssikre luftfartslovens be-

stemmelser om straf for overtrædelse bestemmelser, påbud eller forbud ud-

stedt i medfør af relevante EU-forordninger. Med ændringen sker der en

sproglig ensretning af luftfartslovens ordlyd med henblik på at fjerne tvivl

om bestemmelsens anvendelsesområde.

Side 45/61

UDKAST

Den nugældende formulering kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der

er hjemmel til at straf for overtrædelse af bestemmelser, påbud og forbud,

der er udstedt i medfør af EU-regulering på dele af luftfartsområdet, der ikke

samtidigt er reguleret i luftfartsloven. Med den foreslåede ændring sikres

der utvetydigt hjemmelsgrundlag for straf for overtrædelse af bestemmelser,

påbud og forbud, der er udstedt i medfør af relevant EU-regulering på det

samlede luftfartsområde.

Der henvises til en tilsvarende ændring af luftfartslovens § 150 e ved lov nr.

470 af 18. maj 2011 om ændring af lov om luftfart, jf. Folketingstidende

2010-2011, tillæg A, L 152 som fremsat, side 13. Med henvisningen til EU-

forordninger på »luftfartsområdet« forstås alle EU-forordninger på luftfarts-

området. Dette omfatter bl.a. forordninger, der relaterer sig til sikkerheds-

eller securitymæssige forhold, og adgangen til luftfartsmarkedet, uanset at

disse måtte regulere forhold, der ikke samtidigt er direkte reguleret i luft-

fartsloven.

Til nr. 19

Det følger af luftfartslovens § 149 a, stk. 1, at den, der har indberettet en

begivenhed efter regler fastsat i medfør af § 89 b eller efter EU-forordninger

om indberetning af begivenheder på områder omfattet af loven, der er ind-

truffet som følge af den pågældendes simple uagtsomhed, ikke kan straffes

for det pågældende forhold, såfremt forholdet kun er kommet til andre end

indberetterens kendskab som følge af indberetningen.

Det følger af § 149 a, stk. 2, at den, der undlader at indberette en begivenhed

efter regler fastsat i medfør af § 89 b eller EU-forordninger om indberetning

af begivenheder på områder omfattet af loven, ikke kan straffes for mang-

lende indberetning, såfremt begivenheden vedrører et forhold, der er opstået

som følge af den pågældendes groft uagtsomme eller forsætlige handling.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 19, at

§ 149 a, stk. 1 og stk. 2,

ændres,

så »områder, som omfattet af loven« ændres til »luftfartsområdet«.

Ændringen har til formål at tydeliggøre og fremtidssikre luftfartslovens be-

stemmelser om straffrihed i forbindelse med indberetninger på luftfartsom-

rådet.

Med den foreslåede ændring sikres der utvetydigt hjemmelsgrundlag for

straffrihed i forbindelse med indberetninger foretaget i medfør af relevant

EU-regulering på det samlede luftfartsområde. Med ændringen sker der en

Side 46/61

UDKAST

sproglig ensretning af luftfartslovens ordlyd med henblik på at fjerne tvivl

om bestemmelsens anvendelsesområde.

Der henvises til en tilsvarende ændring af luftfartslovens § 150 e ved lov nr.

470 af 18. maj 2011 om ændring af lov om luftfart, jf. Folketingstidende

2010-2011, tillæg A, L 152 som fremsat, side 13.

Med henvisningen til EU-forordninger på »luftfartsområdet« forstås alle

EU-forordninger på luftfartsområdet. Dette omfatter bl.a. forordninger, der

relaterer sig til sikkerheds- eller security-mæssige forhold, og adgangen til

luftfartsmarkedet, uanset at disse måtte regulere forhold, der ikke samtidigt

er direkte reguleret i luftfartsloven.

Til nr. 20

Det følger af luftfartslovens § 158, stk. 1, 1. pkt., at for Grønland gælder

loven kun med de af den særlige grønlandske lovgivning flydende lempel-

ser.

Luftfartsloven er således i sin ordlyd direkte gældende for Grønland.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 20, at

§ 158, stk. 1,

ændres således,

at loven ikke gælder for Grønland, men ved kongelig anordning helt eller

delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønland-

ske forhold tilsiger.

Med den foreslåede ændring af territorialbestemmelsen i den gældende luft-

fartslov fjernes forudsætningerne for luftfartslovens gyldighed i Grønland i

sin nuværende udformning. Luftfartsloven vil i sin ordlyd ikke længere være

direkte gældende for Grønland, men vil skulle sættes i kraft ved kongelig

anordning.

Det er afgørende ud fra et luftfartssikkerhedsmæssigt perspektiv, at luftfarts-

loven, som den på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse gælder for

Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 76. af 24. januar 2024, samt administra-

tive forskrifter udstedt i medfør heraf, forbliver i kraft efter den foreslåede

ændring af territorialbestemmelsen.

Dette sikres med lovforslagets § 4, stk. 3, hvor det foreslås, at luftfartsloven,

som den er gældende for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 24. januar

2024, og regler fastsat i medfør heraf, forbliver i kraft, indtil loven ophæves

Side 47/61

UDKAST

eller afløses af regler fastsat i medfør af luftfartslovens § 158, stk. 1, 1. pkt.,

som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 20.

Indtil udstedelsen af en anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om

luftfart vil den hidtidige luftfartslov, som den gælder for Grønland, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 76. af 24. januar 2024, således fortsat være gældende.

Der vil kunne vedtages og udstedes ændringer til lovbekendtgørelse nr. 76.

af 24. januar 2024 i form af anordninger om ikrafttræden for Grønland af

love om ændring af lov om luftfart. Der vil i forlængelse heraf også kunne

udstedes nye lovbekendtgørelser i forlængelse af udstedelse af anordninger,

der ændrer i luftfartsloven, som den i dag gælder for Grønland.

Nye ændringer af luftfartsloven med virkning for Grønland vil alene kunne

ske ved, at der udstedes anordninger. Lovændringer vil således ikke længere

være direkte gældende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 1, nr. 9, i lov nr. 2399 af 14. december 2021 om ændring af

lov om luftfart, at § 148, stk. 1, nyaffattes således, at luftfartsselskaberne

betaler en afgift til Trafikstyrelsen på 6,00 kr. for hver passager, som sel-

skabet befordrer, og at afgiften betales for passagerer, som rejser med et

luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæder, eller som har en

maksimal startvægt på mere end 5.700 kg, og som afgår fra en dansk flyve-

plads, hvis benyttelse til flyvning står åben for offentligheden, jf. dog stk. 3.

Efter lovens § 4, stk. 4, træder ændringen i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås med lovforslagets

§ 2, nr. 1,

at ophæve § 1, nr. 9, i lov nr. 2399

af 14. december 2021 om ændring af lov om luftfart (Præcisering af ram-

merne for indskrænkninger i adgangen til luftfart og for tildeling af tilladelse

til at udføre ruteflyvning, hjemmel til krav om sikkerhedsgodkendelser

m.v.).

Side 48/61

UDKAST

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, som

efter lovforslagets § 4, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2025.

Til nr. 2

Det foreslås med lovforslagets

§ 2, nr. 2,

at ophæve § 4, stk. 4, i lov nr. 2399

af 14. december 2021 om ændring af lov om luftfart.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, jf.

lovforslagets § 4, stk. 1, hvormed safety-afgiften fastsættes til 8,00 kr. pr. 1.

januar 2025.

Til § 3

Med lov nr. 381 af 10. juni 1987 om forlængelse af Danmarks deltagelse i

det skandinaviske luftfartssamarbejde bemyndiges transportministeren til at

træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for en forlængelse af Dan-

marks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde med 10 år for pe-

rioden 1. oktober 1995 til og med 30. september 2005.

Det foreslås med lovforslagets

§ 3

at ophæve lov nr. 381 af 10. juni 1987

om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamar-

bejde ophæves.

Den foreslåede ændring har til formål at ophæve lov nr. 381 af 10. juni 1987

om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamar-

bejde, der udtømte sit formål den 30. september 2005.

Loven er efterfølgende erstattet af lov nr. 330 af 14. maj 1997 om forlæn-

gelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde, der

blev ophævet ved lov nr. 2072 af 21. december 2020 om ændring af lov om

luftfart og ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det

skandinaviske luftfartssamarbejde.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven ikke skal finde anvendelse på ansøgninger om

EU- eller EØS-statsborgeres eller EU- eller EØS-selskabers m.v. (juridiske

Side 49/61

UDKAST

personer) registrering af luftfartøjer i Nationalitetsregistret indgivet før lo-

vens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger skal de hidtil gældende regler

finde anvendelse.

Forslaget om, at der skal forevises dokumentation for EU- og EØS-statsbor-

gere og virksomheders tilknytning til Danmark vil således først være gæl-

dende for ansøgninger, der indgives efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 3,

at luftfartsloven, som den er gældende for Grønland, jf.

lovbekendtgørelse nr. 76 af 24. januar 2024, og regler fastsat i medfør heraf

forbliver i kraft, indtil loven ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør

af luftfartslovens § 158, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr.

20.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at luftfartsloven, som den på tids-

punktet for lovens vedtagelse gælder for Grønland, forbliver i kraft, indtil

loven enten i sin helhed erstattes af en kongelig anordning om ikrafttræden

for Grønland af lov om luftfart, eller løbende ændres ved kongelige anord-

ninger om ikrafttræden for Grønland af love om ændring af luftfartsloven.

Indtil udstedelsen af en kongelig anordning om ikrafttræden for Grønland

af lov om luftfart vil den hidtidige luftfartslov, som den gælder for Grøn-

land, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 24. januar 2024, fortsat være gældende.

Der vil endvidere kunne vedtages og udstedes ændringer til lovbekendtgø-

relse nr. 76 af 24. januar 2024 i form af kongelige anordninger om ikraft-

træden for Grønland af love om ændring af lov om luftfart. Der vil også

kunne udstedes nye lovbekendtgørelser i forlængelse af udstedelse af kon-

gelige anordninger, der ændrer i luftfartsloven, som den i dag gælder for

Grønland.

Nye ændringer af luftfartsloven, med virkning for Grønland vil alene kunne

ske ved, at der udstedes kongelige anordninger. Lovændringer vil således

ikke længere være direkte gældende.

Til § 5

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at

loven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og

de grønlandske forhold tilsiger.

Side 50/61

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 118 af 31. januar 2024,

foretages følgende ændringer:

kapitel 2

indsættes før afsnits-

overskriften »Nationalitetsregistre-

Registrering, nationalitet og mærk-

ring«:

ning

»§ 5a.

Luftfartøjer, der begæres

registreret i Danmark, registreres

Nationalitetsregistrering

afhængigt af deres beskaffenhed

enten i Nationalitetsregistret, jf. § 6,

stk. 1, eller i et register over droner

eller over luftfartøjer af særlig be-

skaffenhed, jf. § 151, stk. 1, der fø-

res af Trafikstyrelsen eller en orga-

nisation, der efter godkendelse fra

Trafikstyrelsen er beføjet til at

træffe afgørelse vedrørende de på-

gældende luftfartøjer, jf. § 152, stk.

3.«

Kapitel 2

kapitel

2 før § 6 affattes

afsnits-

overskriften

således:

Registrering, nationalitet og mærk- »Nationalitetsregistret«

ning

Nationalitetsregistrering

§ 6.

Trafikstyrelsen fører som regi-

streringsmyndighed et register over

luftfartøjer (nationalitetsregister).

Kapitel 2

Side 51/61

UDKAST

Stk. 2.

Enhver har digital adgang til

oplysninger om et luftfartøjs tekni-

ske forhold, der er registreret i nati-

onalitetsregisteret.

Stk. 3.

Transportministeren kan

fastsætte regler om, at offentlige

myndigheder og private virksom-

heder med erhvervsmæssig relation

til luftfart efter ansøgning kan få

udvidet digital adgang til oplysnin-

ger om identiteten af ejer og bruger

af et luftfartøj i nationalitetsregiste-

ret.

§ 6.

Trafikstyrelsen fører som regi-

§ 6, stk. 1,

affattes således:

streringsmyndighed et register over »Trafikstyrelsen fører et register

luftfartøjer (nationalitetsregister).

over luftfartøjer (Nationalitetsregi-

stret).«

§ 7.

Et luftfartøj kan kun registreres

§ 7, stk. 1, nr. 2,

ændres »er om-

i Danmark,

fattet af Det Europæiske Fælles-

skabs regler« til: »har tilknytning til

1) […]

Danmark som følge af, at de har ud-

nyttet deres rettigheder efter Den

2) når luftfartøjet er ejet af EU- el- Europæiske Unions regler om ar-

ler EØS-statsborgere eller EU- eller bejdskraftens frie bevægelighed,

EØS-selskaber m.v. (juridiske per- etableringsretten og retten til fri ud-

soner), i det omfang disse er omfat- veksling af tjenesteydelser«.

tet af Den Europæiske Unions reg-

ler, eller

[…]

§ 11.

Såfremt registreringsmyndig-

heden kan tage begæringen til

følge, skal luftfartøjet registreres og

tildeles registreringsmærke.

§ 11, stk. 1,

to steder i

§ 12, stk.

§ 12, stk. 2, § 13, stk. 2, § 13,

stk. 3,

to steder i

§ 13, stk. 4,

og i

15, § 17, stk. 2,

§ 19, stk. 2,

æn-

dres »registreringsmyndigheden«

§ 12.

Såfremt der efter registrerin- til: »Trafikstyrelsen«.

gen sker ændring i ejendomsforhol-

det med hensyn til luftfartøjet, eller

luftfartøjet

undergår

sådan

Side 52/61

UDKAST

forandring, at det har betydning for

dets identificering, skal ejeren uop-

holdeligt anmelde det til registre-

ringsmyndigheden. Det samme

gælder, når ejeren ikke længere op-

fylder vilkårene efter § 7. Overdra-

ges luftfartøjet ved aftale helt eller

delvis til ny ejer, påhviler anmel-

delsespligten også overdrageren. I

tilfælde af et luftfartøjs salg ved

tvangsauktion eller overtagelse ved

umiddelbar fogedforretning skal

fogeden eller - ved konkurs, ved of-

fentligt skifte og ved bobestyrerbe-

handlede dødsboer, der omfatter

luftfartøjet - henholdsvis kurator,

skifteretten og bobestyreren sende

meddelelse herom til registrerings-

myndigheden.

Stk. 2.

Registreringsmyndigheden

skal under fornøden iagttagelse af

bestemmelserne i §§ 10-11 føre an-

meldelsen ind i registret eller - i de

i §§ 13-14 omhandlede tilfælde -

slette luftfartøjet af registret eller

gøre anmærkning på dets blad.

§ 13. ---

Stk. 2.

Når der er indtrådt et forhold

som nævnt foran, skal ejeren uop-

holdeligt anmelde det til registre-

ringsmyndigheden, hvis dette ikke

allerede er gjort efter § 12.

Stk. 3.

Har luftfartøjet i tre år ikke

haft gyldigt luftdygtighedsbevis,

kan det slettes i registret, såfremt

ejeren

ikke

inden

Side 53/61

UDKAST

registreringsmyndigheden fastsat

frist tilvejebringer sådant bevis.

Stk. 4.

Et luftfartøj kan slettes af re-

gisteret, hvis et anmeldt ejerskifte

ikke kan registreres, fordi begæring

om registrering, dokumentation for

erhvervelsen af luftfartøjet eller er-

klæring om, at betingelserne i § 7 er

opfyldt, ikke er forelagt for regi-

streringsmyndigheden, og den nye

ejer ikke inden en frist, der fastsæt-

tes af registreringsmyndigheden,

tilvejebringer det, der er nødven-

digt for registreringen.

§ 15.

Er et her i landet registreret

luftfartøj på ubestemt tid eller for et

tidsrum af mindst 14 dage overladt

til en lejetager eller en anden, der

bruger det for egen regning, kan

hver part i aftalen gøre anmeldelse

herom til registreringsmyndighe-

den, som i så fald skal gøre an-

mærkning i registret om brugeren

og brugerens ret.

§ 17. ---

Stk. 2.

Registreringsmyndigheden

udsteder nationalitets- og registre-

ringsbevis for luftfartøjet.

§ 19. ---

Stk. 2.

Registreringsmyndigheden

udsteder et midlertidigt nationali-

tets- og registreringsbevis for luft-

fartøjet.

Side 54/61

UDKAST

§ 14.

Hvis der på et luftfartøj hviler

en registreret rettighed, må det ikke

udslettes af nationalitetsregistret,

medmindre rettighedshaveren med-

deler sit samtykke hertil, men der

gøres anmærkning i registret om

det forhold, som skulle have med-

ført slettelse. Sådan anmærkning

berører ikke rettigheden, men har

ellers samme virkning som slet-

telse.

Stk. 2.

Hvis et luftfartøj slettes af

nationalitetsregistret, eller der i re-

gistret gøres sådan anmærkning,

som omhandles i stk. 1, skal med-

delelse herom gives føreren af ret-

tighedsregistret.

§ 16.

Såfremt et luftfartøj i udlandet

er bygget for dansk regning eller

overgået i dansk eje og de i §§ 7-8

for registrering angivne vilkår er

opfyldt, kan fartøjet på de vilkår,

som fastsættes af transportministe-

ren, indføres midlertidigt i en særlig

afdeling af luftfartøjsregistret.

Stk. 2.

Ministeren kan endvidere til-

lade, at andre luftfartøjer, som op-

fylder betingelserne i §§ 7 og 8, og

som har en flyvetilladelse udstedt

af Trafikstyrelsen, indføres i en

særlig afdeling af luftfartøjsregi-

stret.

§ 17.

Når luftfartøjet er registreret,

har det dansk nationalitet.

§ 20.

Dansk luftfartøj, som benyttes

til luftfart efter denne lov, skal have

dansk nationalitets- og registre-

ringsbevis efter reglerne i dette ka-

pitel.

§ 14, stk. 1 og 2,

ændres »nati-

onalitetsregistret« til: »Nationali-

tetsregistret«.

§ 16, stk. 1 og 2,

ændres »luft-

fartøjsregistret« til: »Nationalitets-

registret«.

§ 17, stk. 1,

indsættes efter »re-

gistreret,«: » jf. § 5 a,«.

§ 20, stk. 1,

indsættes efter:

»Dansk luftfartøj,«: »der er regi-

streret i Nationalitetsregistret, og«.

Side 55/61

UDKAST

§ 21. ---

Stk. 2.

Luftfartøj, som benyttes med

hjemmel i § 2, stk. 1, litra c, skal

være mærket i overensstemmelse

med de regler, som gælder i luftfar-

tøjets hjemland.

§ 21.

Et luftfartøj, som er indført i

dansk nationalitetsregister efter §

11 eller § 16, skal mærkes med

dansk nationalitetsmærke og det til-

delte registreringsmærke. Disse

mærker skal luftfartøjet føre, så

længe det står i registret.

Stk. 2.

Luftfartøj, som benyttes med

hjemmel i § 2, stk. 1, litra c, skal

være mærket i overensstemmelse

med de regler, som gælder i luftfar-

tøjets hjemland.

10.

§ 21, stk. 2,

indsættes efter

»litra«: »b og«.

11.

§ 21

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Transportministeren kan

fastsætte nærmere regler om krav

til identifikation og bemaling af

luftfartøjer omfattet af stk. 1 og 3,

herunder om nationalitets- og regi-

streringsmærkers udformning og

placering.«

Stk. 3.

Luftfartøj, som benyttes med

tilladelse efter § 2, stk. 1, litra d,

skal være mærket i overensstem-

melse med forskrifter, som udfær-

diges af transportministeren.

§ 22.

Luftfartøj, som benyttes til

12.

§ 22

indsættes som

stk. 3:

luftfart efter denne lov, skal være

»Stk. 3.

Transportministeren kan

luftdygtigt.

fastsætte nærmere regler om krav af

betydning for et luftfartøjs luftdyg-

Stk. 2.

Et luftfartøj kan ikke anses tighed og flyveegenskaber, herun-

for luftdygtigt, medmindre det er der krav, der vedrører konstruktion,

således konstrueret, bygget, udsty- bygning og vedligeholdelse af og

ret og vedligeholdt og har sådanne udstyr i et luftfartøj.«

flyveegenskaber, at det tilfredsstil-

ler sikkerhedens krav.

§ 57. ---

13.

§ 57, stk. 2, nr. 1,

ændres »Det

Stk. 2.

I tilladelser til flyvepladser, Europæiske Fællesskabs« til: »Den

som er af vital betydning for Dan- Europæiske Unions«.

marks nationale og internationale

Side 56/61

UDKAST

trafikforbindelser, kan der herud-

over stilles følgende særlige vilkår:

1) Flyvepladsen skal drives som et

EU- eller EØS-selskab omfattet af

Det Europæiske Fællesskabs reg-

ler.

§ 146 a.

En ansøgning om tilladelse

14.

§ 146 a, stk. 1,

§ 148, stk.

efter § 31, § 55, § 75 eller fælles-

ændres »fællesskabsretlige« til:

skabsretlige regler på området kan »EU-retlige«.

afslås, hvis ansøgeren har betydelig

forfalden gæld til det offentlige,

hvorved forstås beløb i størrelsesor-

denen 50.000 kr. og derover.

§ 148. ---

Stk. 1-4---

Stk. 5.

Transportministeren fastsæt-

ter gebyrerne for Trafikstyrelsens

øvrige opgaver vedrørende civil

luftfart, herunder tiltrædelseskon-

trol og kursusvirksomhed i henhold

til denne lov eller fællesskabsret-

lige regler på luftfartsområdet.

§ 148.

Luftfartsselskaberne betaler

en afgift til Trafikstyrelsen på 5,00

kr. for hver passager, som selskabet

befordrer, undtagen for passagerer

befordret i perioden fra den 1. juni

2021 til den 31. december 2021.

Afgiften betales for passagerer,

som rejser med et luftfartøj, der er

godkendt til mere end 10 passager-

sæder, eller som har en maksimal

startvægt på mere end 5.700 kg, og

som afgår fra en dansk flyveplads,

hvis benyttelse til flyvning står

åben for offentligheden, jf. dog stk.

15.

§ 148, stk. 1,

affattes således:

»Luftfartsselskaberne betaler en af-

gift til Trafikstyrelsen med en sats

på 8,00 kr. for hver passager, som

selskabet befordrer. For året 2026

udgør satsen 10,00 kr. For året 2027

udgør satsen 12,00 kr. For året 2028

og efterfølgende år udgør satsen

14,00 kr. Afgiften betales for pas-

sagerer, som rejser med et luftfar-

tøj, der er godkendt til mere end 10

passagersæder, eller som har en

maksimal startvægt på mere end

5.700 kg, og som afgår fra en dansk

flyveplads, hvis benyttelse til

Side 57/61

UDKAST

flyvning står åben for offentlighe-

den, jf. dog stk. 3.«

§ 148. ---

16.

§ 148, stk. 2,

indsættes efter

»sikkerhed«:

Stk. 2.

Den afgift, som er nævnt i

» og opgaver vedrørende klager,

stk. 1, dækker omkostninger for- der omhandler passagerrettigheder

bundet med Trafikstyrelsens opga- på luftfartsområdet«.

ver vedrørende tilsyn med civil

luftfart, herunder tilsyn med aktø-

rer, der ikke er pålagt afgiften i

medfør af stk. 1, men hvis aktivitet

har betydning for luftfartspassage-

rernes sikkerhed.

§ 148.

---

Stk. 1-3---

17.

§ 148, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6

Stk. 4.

Afgiften i stk. 1 reguleres en

gang årligt med 2 pct. tillagt tilpas-

ningsprocenten for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsregule-

ringsprocent, og fratrukket passa-

gervækstprocenten mellem de to

perioder på 12 måneder, der be-

gyndte henholdsvis 36 og 24 måne-

der før det pågældende finansår.

Det herefter fremkomne beløb af-

rundes til nærmeste 25 øre. Beløbet

reguleres uanset 1. pkt. første gang

den 1. januar 2025. Transportmini-

steren bekendtgør reguleringen.

§ 149. ---

Stk. 1-6---

18.

§ 149, stk. 7,

og i

§ 149, stk.

11,

ændres »områder, som omfattes

Stk. 7.

Den, der undlader at efter- af loven« til: »luftfartsområdet«.

komme et påbud eller forbud, der er

udstedt i henhold til loven, forskrif-

ter fastsat i medfør heraf eller EU-

forordninger på områder, som om-

fattes af loven, straffes med bøde

eller fængsel i indtil 4 måneder.

Straffen for tilsidesættelse af et

Side 58/61

UDKAST

pålæg i henhold til § 84, stk. 1, kan

dog stige til fængsel i 2 år.

---Stk.

8-10---

Stk. 11.

Overtrædelse af bestem-

melser i EU-forordninger på områ-

der, der omfattes af loven, straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 må-

neder, jf. dog § 149 a.

§ 149 a.

Den, der har indberettet en

19.

§ 149 a, stk. 1 og stk. 2,

ændres

begivenhed efter regler fastsat i »områder, som omfattet af loven«

medfør af § 89 b eller efter EU-for- til: »luftfartsområdet«.

ordninger om indberetning af begi-

venheder på områder omfattet af lo-

ven, der er indtruffet som følge af

den pågældendes simple uagtsom-

hed, kan ikke straffes for det pågæl-

dende forhold, såfremt forholdet

kun er kommet til andre end indbe-

retterens kendskab som følge af

indberetningen.

Stk. 2.

Den, der undlader at indbe-

rette en begivenhed efter regler

fastsat i medfør af § 89 b eller EU-

forordninger om indberetning af

begivenheder på områder omfattet

af loven, kan ikke straffes for

manglende indberetning, såfremt

begivenheden vedrører et forhold,

der er opstået som følge af den på-

gældendes groft uagtsomme eller

forsætlige handling.

§ 158.

For Grønland gælder loven

kun med de af den særlige grøn-

landske lovgivning flydende lem-

pelser. Såfremt det måtte blive nød-

vendigt i Grønland at foretage ek-

spropriationer i henhold til denne

20.

§ 158, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»For Grønland gælder loven kun

med de af den særlige grønlandske

lovgivning flydende lempelser.«

til: »Loven gælder ikke for Grøn-

land, men kan ved kongelig

Side 59/61

UDKAST

lov, vil de nærmere regler om frem- anordning helt eller delvis sættes i

gangsmåden herved være at fast- kraft for Grønland med de ændrin-

sætte i en særlig lov.

ger, som de grønlandske forhold til-

siger. Loven kan endvidere sættes i

kraft på forskellige tidspunkter.«.

§2

I lov nr. 2399 af 14. december

2021 om ændring af lov om luftfart

(Præcisering af rammerne for ind-

skrænkninger i adgangen til luftfart

og for tildeling af tilladelse til at ud-

føre ruteflyvning, hjemmel til krav

om sikkerhedsgodkendelser m.v.)

foretages følgende ændring:

§ 148, stk. 1,

affattes således:

§ 1, nr. 9,

ophæves.

»Luftfartsselskaberne betaler en

afgift til Trafikstyrelsen på 6,00 kr.

for hver passager, som selskabet

befordrer. Afgiften betales for pas-

sagerer, som rejser med et luftfar-

tøj, der er godkendt til mere end 10

passagersæder, eller som har en

maksimal startvægt på mere end

5.700 kg, og som afgår fra en

dansk flyveplads, hvis benyttelse

til flyvning står åben for offentlig-

heden, jf. dog stk. 3.«

Stk. 4.

Lovens § 1, nr. 9, træder i

§ 4, stk. 4,

ophæves.

kraft den 1. januar 2025

§3

Lov nr. 381 af 10. juni 1987 om for-

længelse af Danmarks deltagelse i

det skandinaviske luftfartssamar-

bejde ophæves.

Side 60/61

UDKAST

Side 61/61