Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 287
Offentligt
2890282_0001.png
Foreløbig konklusion
Vejgrebsanalyse
Kommenteret af Rådet for større Dæksikkerhed (med rød skrift). Fremhævningen med gul er Rådets og viser
de steder som primært kommenteres.
Foto: Vejdirektoratet
Foreløbig konklusion
I vejgrebsanalysen skal der tages udgangspunkt i de retlige rammer for typegodkendelse og mærkning af
dæk. Analysen indeholder dæktyperne ”normaldæk” og vinterdæk mærket ”M+S” og ” 3PMSF”. ”M+S”
mærket vinterdæk er i modsætning ”3PMSF” ikke kvalitetstestet
for faktiske egenskaber på vej i sneføre,
hvorfor ”M+S” mærkningen underkendes som vinterdæk.
Det er korrekt, at M+S ikke er anvendelig som mærkning af vinterdæk. Det kan fx gives til et dæk
specialdesignet til terrænkørsel i grus og dermed helt uanvendeligt i vinterføre.
Dækket er imidlertid testet for vådgrebsegenskaber. Vinterdækket med ”M+S” mærkningen er egnet i vådt
føre og i vinterføre med et mindre lag af nyfalden sne,
hvor ”3PMSF” vinterdækket er egnet i vinterføre med
hårde sneforhold med snepakkede veje og vejtemperaturer under frysepunktet, hvor saltning ikke kan holde
vejene fri for sne og is.
Afsnittet ovenfor indeholder to faktuelle misforståelser.
”M+S”-mærkede
dæk er ikke nødvendigvis egnede til
vådt føre og vinterføre, som det anføres. Som nævnt kan
”M+S”-mærkede
dæk også være specialdæk til fx
gruskørsel, og dermed slet ikke egnet til hverken våde eller snedækkede vinterveje. Derfor er har andre EU-
lande som fx Tyskland besluttet, at
”M+S”
ikke længere kan anvendes i lovpligten til vinterdæk i vinterføre.
Årsagen til at Færdselsstyrelsen holder fast i ovenstående, forkerte udsagn er angiveligt, at der i et FN-
regulativ, som formelt ligger til grund for international lovgivning, stadig står
”M+S”.
Det er imidlertid årtier
Side 1
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 287: Henvendelse af 2/7-24 vedrørende Færdselsstyrelsens foreløbige konklusioner på Vejgrebsanalyse, fra Rådet for større Dæksikkerhed
2890282_0002.png
gammelt og udviklingen betyder, som andre lande anerkender, at det vil udgøre en konkret sikkerhedsrisiko
at fastholde
”M+S” som mærkning af vinterdæk. INGEN
vinterdæk på det danske marked har af samme
årsag kun
”M+S”-mærkning.
Alle vinterdæk på det danske marked har
EU's ”3PMSF”-mærkning.
Det leder til den anden faktuelle misforståelse i afsnittet ovenfor. Færdselsstyrelsen skriver, at
””3PMSF”
vinterdækket er egnet i vinterføre med hårde sneforhold med snepakkede veje og vejtemperaturer under
frysepunktet, hvor saltning ikke kan holde vejene fri for sne og is.” Det er ikke korrekt.
”3PMSF” vinterdækket
er ikke kun egnet i vinterføre, men også når vejene er kolde og våde. Mærkningen har to sæt kriterier for at
tilpasse til forskellige geografiske områders vejrforhold. I Danmark har vi de centraleuropæiske kriterier, hvor
der er fokus på dækkets præstationer på kolde våde veje (uden sne).
”3PMSF” vinterdækket er som alle
dæk også testet for vådgrebsegenskaber jf. kravene i UNECE R117 og klassificeret i henhold til EU-
dækmærkningen 2020/740.
Færdselsstyrelsen fastholder
den fejlagtige påstand om, at ”3PMSF” kun er til
hårde sneforhold på grund af
en definition, som ikke længere er gældende. Det er vist i talrige test, at vinterdæk med 3PMSF-mærkning
bremser og styrer bedre end sommerdæk i vinterføre
–
uanset om der sne. Styrelsen er ved flere lejligheder
blevet præsenteret for dokumentation og tests, der beviser dette.
For at sammenfatte: På ovenstående formulering fra styrelsen kunne man få det indtryk, at 3PMSF-
mærkning kun er egnet i vinterføre, mens M+S skulle være designet til let sne og våde veje, men begge dele
er ukorrekt. 3PMSF-mærkning er den eneste rigtige til danske forhold
–
også den der anvendes i praksis.
Vejgrebsanalysen tager ikke stilling til et helårsdæks egenskaber, da dæktypen ikke har retlige rammer, og
dæktypen derfor varierer på baggrund af dækproducenternes definitioner. Det kan være relevant i det
internationale samarbejde at opnå enighed om opstilling af krav til et helårsdæk og godkendelse af denne
type eller klassificering.
En gennemgang af lovkrav, baggrund og erfaringer fra nabolande viser, at flere lande har lovkrav om
vinterdæk, ligesom
flere lande har hævet kravet til vinterdæk med ”3PMSF” mærkningen for nogle køretøjer.
I de lande
hvor kravet til vinterdæk er hævet til vinterdæk med ”3PMSF” mærkning, gælder dette krav alle
motorkøretøjer. Igen er der en misforståelse om, at
”M+S” er den gængse mærkning, mens ”3PMSF”
hæver
kravene (ved hårdt vinterføre). Fakta er, som gennemgået ovenfor, at
”M+S” ikke
egner som mærkning af
vinterdæk, mens ”3PMSF”
er designet og testet til alle typer vinterføre med og uden sne.
I Norge er baggrunden for at hæve kravet, at ”M+S” mærkede vinterdæk ikke er testet for faktiske
egenskaber i sneføre, hvilket er særligt relevant på grund af vinterforholdene i Norge. Dog er kravet ikke
hævet for påhængskøretøjer, da der ikke er evidens for,
at ”3PMSF” dækket er bedre egnet i forhold til
udskridningsrisiko.
Det er korrekt, at påhængskøretøjer/sættevogn
–
type O3 og O4, som også betegnes som
trailere
til de
tunge køretøjere, fortsat lovligt kan benytte M+S mærkede dæk i Norge, hvor kravet til dækkenes
mønsterdybe er mindst 5,0 mm. I Sverige er lovkravet tilsvarende M+S på trailere, hvor der kræves mindst
1,60 mm mønsterdybde.
3PMSF mærkningen stiller særligt funktionskrav til vejgreb - mindst 7% bedre for personbiler og mindst 25%
bedre for lastbiler over 3.500 kg, ved sneføre.
Side 2
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 287: Henvendelse af 2/7-24 vedrørende Færdselsstyrelsens foreløbige konklusioner på Vejgrebsanalyse, fra Rådet for større Dæksikkerhed
2890282_0003.png
I Sverige er erfaringerne med det højere krav til tunge køretøjer evalueret i en rapport fra VTI, som
konkluderer, at det højere krav ikke har haft effekt på fremkommelighed og færdselssikkerheden, herunder
hændelser med personskade til følge. Rapporten konkluderer, at 2/3 af uheld om vinteren ikke sker i
vinterføre, og at de fleste hændelser om vinteren ikke er relateret til vejgreb. Det fremgår desuden af
materialet, at Norge, Sverige og Finland sammenligner lovkrav med hinanden, da disse lande har lignende
vinterforhold.
Dette er også årsagen til, at der ønskes krav om brug af 3PMSF-mærkede dæk, som i Tyskland, hvor
vinterforholdene er stærkt sammenlignelige med de danske.
Analysen af vinterforhold og færdselssikkerhed i Danmark viser, at der er tendens til færre ulykker med
personskade til følge i vinterperioden, fordi vejrforholdene leder til lavere hastigheder. Der er også tendens til
færre ulykker i glat føre, idet der dog er flere ulykker i glat føre på motorveje, hvilket formentlig skyldes de
højere hastigheder.
Data om forsikringsskader understøtter, at der ikke sker flere anmeldelser om forsikringsskader på køretøjer
i vintersæsonen end resten af året.
Nyeste tal fra Forsikring og Pension til vejgrebsanalysen i marts 2024 viser, at skadesbilledet stadig er det
samme for personbiler sommer- og vinter, men for køretøjer over 3.500 kg er andelen af de skadereparerede
tunge køretøjer i årene 2021-2023 mellem 2% og 6% større i vinterhalvåret end i sommerhalvåret.
Vinterberedskabet i Danmark er tilrettelagt på baggrund af vinterforholdene i Danmark, og servicemålene for
vinterberedskabet er præventiv saltning og snerydning, så vejene som udgangspunkt er fri for sne og is om
vinteren. Statistikker viser, at vintrene i Danmark er meget milde, og behovet for sneaktiviteter er faldende
over de sidste 15 år med enkelte udsving over årene. I Norge og Sverige er aktiviteterne i vinterberedskabet
overvejende baseret på at holde snepakkede veje jævne og fri for løs sne. I sammenligningen kan vi tale om
overvejende sorte veje i Danmark og hvide veje i Norge og Sverige. Det er derfor ikke relevant at
sammenligne behovet for vinterdæk i Danmark med Norge og Sverige, da vinterføret er forskelligt og stiller
forskellige krav til at sikre vejgreb om vinteren.
Vi er enige i, at det er mindre relevant at sammenligne Danmark med Norge og Sverige og henviser til
Tyskland, samt eksempelvis Tyrkiet og Grækenland, hvor der også er krav om brug af vinterdæk i vinterføre.
Af analysen af dæktest og andre kilder kan det konkluderes, at vinterdæk generelt sikrer kortere
bremselængder i føre med lav friktion, som skyldes is, sne og sjap. Samtidig viser analysen, at der optræder
ulemper ved anvendelsen af vinterdæk ved højere temperaturer end vintervejr, hvorfor det anbefales ikke at
køre på vinterdæk om sommeren. Samlet set viser analysen, at friktion spiller den afgørende rolle for dæks
egenskaber. Friktionen mellem dæk og vejen er afgørende for dækkenes præstation og egenskaber.
Friktionen er en direkte konsekvens af dækkets konstruktion, og er således ikke begrænset til et parameter,
såsom mønsterdybde. Analysen konkluderer også, at der kan være forskelle på kvaliteten af dæk afhængigt
af producenterne, hvorfor et godt normaldæk kan præstere bedre i vinterføre end et dårligt vinterdæk.
Vinterdæk sikrer ikke kun kortere bremselængder i føre med lav friktion, som skyldes is, sne og sjap.
Lav friktion er også tilstede ved kolde, fugtige veje, hvor vinterdæk sikrer kortere bremselængde end
sommerdæk på fugtige veje - allerede ved temperaturer omkring +5`c. Det undlader styrelsen at nævne.
Ved anvendelse af sommerdæk i lavere temperaturer kombineret med kolde og fugtige veje optræder
ulemper, hvor bremselængden øges, og endvidere yderligere øges drastisk ved kørsel på sne, is og sjap.
Side 3
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 287: Henvendelse af 2/7-24 vedrørende Færdselsstyrelsens foreløbige konklusioner på Vejgrebsanalyse, fra Rådet for større Dæksikkerhed
2890282_0004.png
Mønsterdybde er helt korrekt ikke kun væsentlig for friktion, men i høj grad også for vandafledning, vejgreb,
rullemodstand og støj.
Af data om dæksalg fremgår det, de tunge køretøjer i overvejende grad allerede bruger ”3PMSF” mærkede
dæk, hvilket er i overensstemmelse med branchens opfattelse af, at vognmændene bruger passende dæk til
vinterforholdene som følge af vigtigheden af fremkommeligheden for branchen. Analysen af aktuel brug af
vinterdæk for lette køretøjer er ikke entydig, men det vurderes, at lette køretøjer i overvejende grad anvender
dæk, der er passende for vinterforholdene. Der kan opstå enkelte dage med ekstreme vinterforhold, hvor
selv de bedste vinterdæk ikke kan sikre fremkommelighed.
Dette er ikke korrekt. Vognmændene benytter ikke nødvendigvis de passende dæk til vinterforholdene idet
data om dæksalg kun konkluderer, at der ikke er solgt M+S mærkede dæk til de tunge køretøjer de seneste
3 år.
3PMSF mærkede dæk til de tunge køretøjer opfylder kravene for at opnå mærkningen. Dette betyder dog
ikke nødvendigvis, at dækket har et vintermønster, som er særligt velegnet til kørsel på sne, is og snesjap.
Vinterdæk har en højere partikelemission end normaldæk ved både høje og lave temperaturer, hvorfor
brugen af vinterdæk af miljømæssige hensyn bør begrænses, særligt om sommeren, hvor der ikke er behov
for vinterdæks egenskaber. I takt med stigningen af el- og hybridkøretøjer bliver køretøjerne tungere, øges
emissionen ved brug for både normaldæk og vinterdæk. Hvis et lovkrav medfører øget brug af vinterdæk, vil
emissionen af partikler stige,
hvilket er i strid EU’s målsætninger om reduktion af mikroplastik i naturen. Det
er afgørende for de miljømæssige konsekvenser af dæk, at køretøjsejerne bliver bevidste om den
miljømæssige påvirkning i forbindelse med valg af dæk. Derfor anbefales det, at Færdselsstyrelsen opretter
en oplysningsside om begrænsning af emissionen i forbindelse med valg af dæk.
ADAC
dokumenterer i en testrapport fra 2022, at der
” ikke er
grundlæggende forskelle i dækslid mellem
sommer-, vinter- og helårsdæk.”
Dette gælder, når dæktypen anvendes i den årstid, hvortil dækket er
tiltænkt.
ADAC anbefaler i rapporten:
”Sommer-/vinterdæk
bør udskiftes efter årstiden, så de ikke falder ud af det
passende temperaturvindue og dermed øger sliddet unødigt.
Det er på baggrund af analyserne ikke entydigt, at et højere krav til mønsterdybde på dæk har betydning for
færdselssikkerheden, da friktion, som er afgørende for vejgrebet, afhænger af flere elementer. I det
internationale samarbejde er der fokus på, at et dæks levetid ikke reduceres unødvendigt, hvorfor prøvning
skal sikre, at dæk opfylder minimumskrav i hele dækkets levetid. En eventuel ændring af minimumskrav til
dæks mønsterdybde bør derfor afvente yderligere analyser og tiltag i det internationale samarbejde,
herunder EU-retlige krav. Som alternativ til forhøjet krav, bør Færdselsstyrelsen på sin hjemmeside vejlede
om mønsterdybdes betydning for vejgrebet, herunder særligt om vejgreb i vådt eller glat føre.
Færdselsstyrelsen er i forbindelse med denne analyse blevet opfordret til
–
og tilbudt, at der kunne
iværksættes en uafhængig analyse, som kunne redegøre for betydningen af mønsterdybde.
Færdselsstyrelsen har dog fravalgt dette.
Hollandske TNO og Belgiske TML
konkluderer i en rapport udarbejdet for
EU Kommissionen:
at forøget mønsterdybde på vinterdæk, sammenlignet med en lovbefalet mønsterdybde på 1,6 mm forøger
vejgreb i sne.
at dækkets greb på våde veje er bedre med forøget mønsterdybde, da det mindsker risikoen for akvaplaning
og forkorter bremselængden.
at brugen af vinterdæk vil reducere antallet af uheld i vinterføre, der opstår som følge af manglede vejgreb
Side 4
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 287: Henvendelse af 2/7-24 vedrørende Færdselsstyrelsens foreløbige konklusioner på Vejgrebsanalyse, fra Rådet for større Dæksikkerhed
2890282_0005.png
at brugen af vinterdæk med en mønsterdybde på mere en 4 mm vil reducere antallet af uheld på
snedækkede vej
at antallet af uheld, som følge af manglende vejgreb, generelt vil kunne reduceres på våde og snedækkede
veje ved en mønsterdybde over 1,6 mm mønsterdybde.
Størsteparten af landene i Europa stiller krav om mindst 1,6 mm mønsterdybde på alle køretøjer. Nogle
lande kræver forøget mønsterdybde til vinterdæk i vinterføre. I Danmark er kravet 1,6 mm på lette køretøjer
og 1,0 mm på tunge køretøjer over 3.500 kg. totalvægt.
På baggrund af analysen om aktuel brug af vinterdæk, er der ikke grundlag for et lovkrav om vinterdæk, da
det ikke er nødvendigt at regulere brugen af vinterdæk.
Der foreligger data som dokumenterer, at andelen af personbiler i vinterperioden overvejende kører på
vinterdæk. Anvendelse af vinterdæk i sommerperioden har de seneste 3 år været faldende til 10%. 21% af
varebilerne på normaldæk (sommerdæk) i vinterperioden.
Der foreligger ingen data på fordelingen mellem normaldæk og vinterdæk på tunge køretøjer over 3.500 kg.
Et lovkrav ville medføre unødvendige ekstra ressourcer i forbindelse med retshåndhævelse, syn af køretøjer,
færdselsuheld og forsikringsskader m.v.
Ved retshåndhævelse, hvor myndighederne skal se på køretøjets dæk, vil dækkene med en 3PMSF
mærkning være entydigt godkendte til kørsel på vintervej
–
i modsætning til M+S mærkede dæk, hvorfor det
vil være simpelt, at vurdere om dækkene opfylder en given lovgivning. Der vil ikke være skærpede krav ved
syn af køretøjer.
Desuden er der risiko for, at et lovkrav vil medføre øget brug af vinterdæk i en længere periode end
nødvendigt, hvilket vil medføre øget risiko for færdselssikkerheden, øget udledning af emissioner og øget
brændstofforbrug. Som følge af danske vinterforhold og vinterberedskabet er der ikke tilstrækkelig evidens
for, at det er nødvendigt at tilsidesætte
egnetheden af ”M+S” mærkede typegodkendte vinterdæk til fordel for
”3PMSF” mærkede vinterdæk.
Som nævnt tidligere i dette dokument baserer dette argument sig på en faktuel misforståelse af de to
mærkninger. Der massiv evidens for, at M+S ikke egner sig til mærkning af vinterdæk. Og det er et faktum,
at 3PMSF med de centraleuropæiske specifikationer er velegnet til dansk vintervejr, hvor der ofte er kolde,
våde veje. Det er også derfor at lande som Tyskland har udfaset anvendelsen af M+S.
Færdselsstyrelsen bør dog på sin hjemmeside anbefale brug af vinterdæk i vintersæsonen og sommerdæk i
sommersæsonen af hensyn til færdselssikkerhed, fremkommelighed og miljømæssige hensyn.
Når styrelsen (med rette), anbefaler vinterdæk med den begrundelse, at de fremmer færdselssikkerhed,
fremkommelighed og miljømæssige hensyn, så kan det være at se, at de argumenter de i øvrigt kommer
med i dokumentet, giver mening.
Desuden bør styrelsen vejlede om forskellen på egenskaberne af vinterdæk på baggrund af mærkningerne.
Anbefalinger og vejledning kan med fordel suppleres af sæsonkampagner fra Rådet om Større
Trafiksikkerhed om brug af passende dæk for sæsonen og evt. om yderligere vinterberedskab ved kørsel i
ekstremt vintervejr.
Dækbranchen har i flere år anbefalet dette både til Færdselsstyrelsen og til Rådet for Sikker Trafik (som de
retmæssigt hedder), hvilket ikke har fundet gehør. Argumentationen har været, at der ikke foreligger
lovgivning på området som understøtter dette.
Side 5