Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 285
Offentligt
2889432_0001.png
Lillebæltsbroen
skaber vækst
Den Ny Lillebæltsbro er en del af den stærke infrastruktur,
som har gjort Trekantområdet til det mest produktive område
uden for Hovedstaden. Broen er afgørende for dansk vækst
og sammenhængskraft, og det er derfor afgørende at få
løst udfordringen med kritisk trængsel, der forventes allerede
fra 2030.
Den Ny Lillebæltsbro er én af de vigtigste broer
i Danmark.
79.000 personer krydsede dagligt
Lillebæltsbroen i 2022 – det er mere end dobbelt
så mange som Storebæltsbroen og fire gange så
mange som Øresundsbroen.
Lillebælt
Storebælt
Øresund
25 biler i minuttet
13 biler i minuttet
55 biler i minuttet
17%
Lillebæltsforbindelsen
har stor betydning
for mobilitet og
sammenhængskraft
mellem Øst- og
Vestdanmark. Mange
pendler på tværs af
Den Ny Lillebæltsbro
og 17% af dansk
godstransport med
lastbil omfattede en tur
over Lillebælt i 2023.
97.000 i 2030
Værdiskabelse, sammenhængskraft og
forsyningssikkerhed på tværs af Lillebælt bliver
udfordret af kritisk trængsel i 2030.
De seneste ti
år er vejtrafikken i Trekantområdet og over Lillebælt
steget væsentligt mere end forventet. I perioden 2012
til 2022 er trafikken over Lillebælt steget med 2,6%
om året. Fortsætter denne vækst, vil der dagligt køre
97.000 køretøjer over Lillebælt i 2030 og dermed
skabe kritisk trængsel. Kritisk trængsel betyder, at
hastigheden på motorvejen reduceres med 25-30
km/t i myldretiden, samtidig med, at der er høj risiko
for, at trafikken pludseligt går i stå.
BILLUND
F REDERI CI A
HADE RS L E V
K O LDING
MIDD ELFART
VE JE N
VEJLE
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 285: Præsentationer fra besøg under udvalgets studietur til Syd- og Sønderjylland den 20. og 21/6-24
2889432_0002.png
Behov for yderligere belysning
i screeningsrapport
Som en del af Infrastrukturplan 2035 besluttede forligskredsen at gennemføre
en strategisk analyse af en ny forbindelse over Lillebælt. Vejdirektoratet og
Banedanmark har nu fået udarbejdet en screeningsrapport. Formålet med
screeningsrapporten er at udvælge, hvilke linjeføringer der skal indgå i den videre
analyse (konkretisering) af en tredje forbindelse over Lillebælt. Der er dog en
række usikkerheder og områder, der har behov for yderligere belysning i den
aktuelle screeningsrapport.
Det er ikke muligt at sammenligne gevinsterne ved en tredje
Lillebæltsforbindelse med andre projekter
I screeningsrapporten ses der på værdien af de trafikale gevinster ift. anlægsomkostningen
ved de forskellige linjeføringer. Det er misvisende og kan resultere i fejlfortolkninger. Der står
direkte i screeningsrapporten, at tallene ikke kan bruges til at vurdere rentabiliteten af en
linjeføring. Rapporten opgør desuden ikke de fulde trafikale gevinster.
Fordelene ved parallelforbindelsen undervurderes i
screeningsrapporten
Rapporten værdisætter bl.a. ikke følgende fordele ved parallelforbindelsen:
• Jernbane på parallelforbindelsen vil give mulighed for at lave en ny station i Erritsø, hvilket
tidligere er vurderet af Banedanmark til at være rentabelt
• Jernbane på parallelforbindelsen vil skabe bedre forbindelse til Fredericia Havn og
kombiterminalen i Taulov. Det vil skabe bedre forhold for fremtidig jernbanegodstransport i
Danmark
• Den eksisterende jernbane over den gamle Lillebæltsbro er afgørende for en
sammenhængende national infrastruktur. Der er behov for en supplerende forbindelse
for at sikre robusthed i togdriften i Danmark, rejsetidsbesparelser mellem Øst- og
Vestdanmark samt for at sikre tilstrækkelig kapacitet på jernbanen
• Parallelforbindelsen er mest fordelagtig for natur, miljø og klima
• Parallelforbindelsen vil forventeligt være billigere i drift end de længere linjeføringer
• Parallelforbindelsen understøtter eksisterende og planlagt energiinfrastruktur bedre og kan
dermed understøtte fremtidig PtX og grøn energi i Trekantområdet
Parallelforbindelsen er den bedste løsning for
natur, miljø og klima
• Linjeføringer nord om Fredericia og syd om Middelfart går igennem Natura 2000 områder
og indebærer dermed en større påvirkning af beskyttet natur. Parallelforbindelsen går ikke
gennem Natura 2000 områder
• Parallelforbindelsen er kortere end alternative linjeføringer og dermed forventeligt mindre
belastende for klima i anlægsfasen
• Parallelforbindelsen giver bedre forudsætninger for fremtidig jernbanegodstransport i
Danmark, hvilket ligeledes vil være positivt for klimaet