Kære Transportudvalg
I Forsikring & Pension (F&P) har vi netop lanceret et udspil med en række
konkrete forslag til at øge brandsikkerheden i landets parkeringshuse, som
vi håber I finder interessant. Udspillet er vedlagt.
Salget af el- og plug-in hybridbiler kender kun én vej. Og det er op. I 2022
blev der solgt 30.000 nye elbiler og 26.000 plug-in hybridbiler, og det tal
ventes at stige frem mod 2035, hvor næsten 100 procent af solgte, nye biler
vil være grønne. I forsikringsbranchen arbejder vi for, at den grønne omstil-
ling fremmes, men samtidig må vi ikke gå på kompromis med brandsikker-
heden.
For elbilernes batterier og ladestandere udfordrer brandsikkerheden i lan-
dets p-huse. Vi foreslår derfor, at alle nybyggede p-huse skal have installeret
sprinkleranlæg. Og så bør der være et skarpt fokus på de ladestandere, der
vinder stadig mere indpas i p-husene. Desuden foreslår vi, at p-båse i nye p-
huse gøres bredere, så spredning af en eventuel brand mindskes, og at der
installeres alarmeringssystem for kulilte.
Elbiler brænder sjældent
–
men når de brænder, er det voldsomt og næsten
umuligt at slukke. Derfor er det helt nødvendigt at bygherre tager nye og
skrappere hensyn til, hvordan et p-hus bygges, så det bliver brandsikkert og
trygt for de mennesker, der bruger det. I dag findes der blot en vejledning til
udformning af parkeringsanlæg, men der er ikke krav til dimensioner af p-
båse. Derfor har bygherre ingen incitament til at gøre noget anderledes, som
reglerne er i dag.
Vi uddyber naturligvis gerne vores forslag, og står til rådighed, hvis der er
spørgsmål.
Med venlig hilsen
Stine Rytter
13.10.2023
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
www.fogp.dk
Stine Rytter
Chefkonsulent
Dir.
60137555
Sagsnr.
DokID
GES-2022-00158
471449
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser