Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 279
Offentligt
2887938_0001.png
FREMTIDENS KOLLEKTIVE TRANSPORT I LANDDISTRIKTERNE
TRAFIKSELSKABERNES BUD PÅ EN LØSNING
INDLEDNING
Lukkede lokalskoler og voksende transportafstand til uddannelses-
institutioner, sundhedstilbud og indkøbsmuligheder betyder, at danskere i
yderområderne uden egen bil i stigende grad er afhængige af den
kollektive transport. Når børn skal til og fra skole og pendlerne på arbejde
udnyttes kapaciteten i bussen fuldt ud, men uden for myldretiden, hvor
efterspørgslen er meget mindre, kan der være langt mellem busserne – og
måske kører der slet ikke nogen.
Der findes ikke én løsning til alle udfordringer på tværs af Danmark. Derfor
har de regionale trafikselskaber givet fire anbefalinger til nye løsninger,
som kan supplere eller erstatte den traditionelle kollektive transport i
landområderne, for at forbedre servicen i landområderne. Regeringens
ekspertudvalg for kollektiv mobilitet har forslagene med i sit bruttokatalog.
Forslagene beskrives kort nedenfor.
SAMKØRSEL
Der er meget at hente, hvis bare nogen af de mange tomme sæder i
bilerne kunne blive udnyttet. Flere trafikselskaber har gennemført
succesfulde forsøg med samkørsel, som integreres med den øvrige
kollektive trafik, fx med visning af lift i Rejseplanen samt
betalingsintegration (periodekort dækker samkørsel). Lokal forankring via
partnerskaber med uddannelsesinstitutioner og virksomheder i
samarbejde med trafikselskaberne har også givet gode resultater.
Trafikselskabernes ambition er, at samkørsel skal kunne supplere den
øvrige kollektive transport i landområderne. Men det kræver, at det bliver
mere attraktivt for de bilister, der deltager, og at trafikselskaberne får et større råderum til at indgå den
type aftaler, der i endnu højere grad udnytter de mange tomme sæder i bilerne. Trafikselskabernes
forslag handler hverken om Uber eller taxakørsel.
Den offentlige sektor skal ikke løse opgaver, som private virksomheder kan løse, derfor skal
trafikselskaberne ikke med offentligt tilskud understøtte samkørsel i områder, hvor der er et
velfungerende taxamarked og god kollektiv trafikservice, hvilket typisk er i byerne. Som offentlige
selskaber skal det selvfølgelig også sikres, at alle vores løsninger lever op til love og regler, herunder om
skattebetaling, arbejdsvilkår, mv. En god måde kan jo være, at man starter et storskalaforsøg, hvor man
samlet får nogle erfaringer, som kan bruges til at formulere de rigtige rammebetingelser.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 279: Flyer om Fremtidens kollektive transport i landdistrikterne - Trafikselskabernes bud på en løsning, fra Trafikselskaberne i Danmark
2887938_0002.png
TRAFIKKNUDEPUNKTER ELLER HUBS
Formålet med et trafikknudepunkt er at styrke sammenhængen mellem
transportformer. Det kan f.eks. være ved en station, hvor cykel og bil kan
parkeres trygt, mens passageren tager tog og bus på arbejde, og der hvor
samkørselsbilen eller den fleksible bus udgår fra. Det kan være der, hvor
pakkeboksen eller den gode kaffe findes. Gode HUBs gør det attraktivt at
vælge den kollektive trafik, og har vist sig succesfulde i bl.a. Holland.
FLEKSIBLE BUSSER
En fleksibel bus er en mindre bus, som kører på en fast rute, men hvor
bussen kun kører, når passageren har kaldt den frem på en app eller har
ringet til trafikselskabet – men så kommer den også inden for 20-30
minutter. Sammen med Faxe Kommune har Movia lige startet et forsøg
med netop sådan en fleksibel busløsning i Haslevområdet. Den hedder
Nærbus og er allerede blevet en stor succes.
FRIVILLIGBUSSER
Trafikselskaberne ser en mulighed for frivilligbusser i de lokalsamfund,
hvor der ikke er busdækning, men hvor der er nogle ildsjæle, som kan og
vil køre den. Det kan f.eks. være kørsel til gymnastikundervisning,
bankospil, en bytur eller lignende. De steder skal trafikselskabet sammen
med kommunen kunne stille en minibus til rådighed, som er synet og
forsikret, hvilket lovgivningen ikke klart giver mulighed for i dag.
Trafikselskabernes forslag ikke handler om at erstatte eksisterende busruter eller chauffører med
frivilligbusser, hvilket vi heller ikke mener er realistisk, men de steder, hvor der er lokal opbakning, kan en
frivilligbus forbedre mobiliteten i et område, hvor busruten er lukket.
EN MODERNISERING AF UNGERABATTEN
De unge er fremtiden, men de unge fravælger i stigende grad den
kollektive transport. Ungdomskortet, den nuværende ungerabat,
kritiseres med rette for at være tungt og bureaukratisk, for ikke at
være digitalt og for at følge nogle takstgrænser, som stammer fra de
gamle amter.
Der er behov for at få moderniseret ungdomskortet, så det bliver mere attraktivt for unge at vælge den
kollektive transport. I sommeren 2022 præsenterede alle de danske de kollektive trafikvirksomheder et
fælles forslag til et nyt ungdomskort, som er blevet til efter involvering af en række
ungdomsorganisationer. Det er lige til at sætte gang.
Læs mere om trafikselskabernes forslag på
www.trafikselskaberne.dk
2