Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 276
Offentligt
2885533_0001.png
Aktstykke nr.
245
Folketinget 2023-24
245
Transportministeriet.
København, den 19. juni 2024.
a.
Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at tilføre 75,0 mio. kr. i 2024 til §
28.21.23. Vejdirektoratets tilskudspulje (Reservationsbev.), med henblik på at oprette en pulje til grøn
omstilling af tung vejtransport og yde tilsagn om tilskud til nulemissionslastbiler og dertilhørende
infrastruktur.
Udgiften på 75,0 mio. kr. i 2024 finansieres af de på finansloven for 2024 opførte midler på §
35.11.10. Reserve til politiske initiativer på forslag til finanslov for 2024.
b.
Der er med Aftale mellem Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Enhedslisten og Radi-
kale Venstre om deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024 afsat en ramme til grøn omstilling og
effektiviseringer af vejgodstransporten på i alt 750 mio. kr. (2024-pl).
Rammen anvendes til en ansøgningspulje til at støtte indkøb af nulemissionslastbiler og etablering af
depotladning og brinttankstationer og/eller tiltag til effektivisering af vejgodstransporten. Afsættelse
af rammen til grøn omstilling af tung vejtransport skal ses i lyset af, at der fra 2025 indføres en
kilometerbaseret vejafgift samt en forhøjelse af dieselafgiften med 50 øre pr. liter ekskl. moms,
hvorfor der er ønske om at implementere kompenserende tiltag herfor.
Det foreslås, at der i puljen kan søges støtte til følgende:
1) Virksomheders indkøb af nye nulemissionslastbiler
2) Virksomheders investering i depotladning og brinttankstationer.
3) Projekter, der omhandler begge dele.
Det foreslås at lægge følgende principper til grund for puljens udmøntning:
1) Udmøntning efter først-til-mølle-princip.
2) En virksomhed kan maks. tildeles 5 pct. af den samlede puljes budget.
3) Støtteintensitet på maks. 60 pct. af meromkostningerne ved køb af nul-emissionslastbil ift. en
tilsvarende diesellastbil. Den maksimale støtteintensitet afhænger af virksomhedens størrelse.
4) Støtteintensitet på maks. 50 pct. af totalomkostninger for infrastrukturprojekter. Dog sænkes
denne med 10 pct. i projekter, hvor drivmiddelinfrastruktur alene anvendes af tilskudsmodtager
og ikke gøres periodevis offentligt tilgængeligt. Den maksimale støtteintensitet afhænger af
virksomhedens størrelse.
DG000896
2024-2243
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 276: Kopi til orientering af aktstykke 245 fra Transportministeriet om pulje til nulemissionskøretøjer og dertilhørende infrastruktur
2885533_0002.png
2
5) Der etableres værn mod reeksport af indkøbte lastbiler op til 4 år efter støttetildeling.
Der anmodes endvidere om, at der af de 75,0 mio. kr. overføres op til 1,9 mio. kr. svarende til 2,5
pct. af ansøgningspuljen til § 28.21.10. Vejdirektoratet (Driftsbev.) til afholdelse af udgifter til admi-
nistration, dog maksimalt svarende til de faktisk afholdte administrationsudgifter. Midlerne overføres
som en intern statslig overførsel fra § 28.21.23. Vejdirektoratets tilskudspuljer (Reservationsbev.),
jf. budgetvejledningens pkt. 2.10.5. Der er på kontoen adgang via særlig bevillingsbestemmeslse til
at afholde op til 1 pct. af bevillingen til administrationsudgifter. Det er imidlertid med Aftale om
deludmøntning af Grøn Fond besluttet at afsætte 2,5 pct. hertil, da Vejdirektoratet har vurderet, at der
tidligere har været afsat for få midler til administration.
Vejdirektoratet får i forbindelse hermed adgang til at justere lønsumsloftet med 2/3 af det samlede
beløb, svarende til op til 1,3 mio. kr., dog maksimalt svarende til de faktisk afholdte administrations-
udgifter for puljen.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2024 kan specificeres således:
§ 35.11.10. Reserve til politiske initiativer på
forslag til finanslov for 2024
55. Reserve til grøn fond.
49. Reserver og budgetregulering
§ 28.21.23. Vejdirektoratets tilskudspulje
(Reser­
vationsbev.)
70. Tilskud til grøn omstilling af tung vej-
transport
46. Tilskud til anden virksomhed og in-
vesteringstilskud
- 75,0
75,0
c.
Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på at opnå hjemmel til at overføre bevilling til
Vejdirektoratet, så der kan oprettes en ansøgningspulje i 2024 til grøn omstilling af tung vejtransport.
Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der i 2024 overføres 75,0 mio. kr.
til § 28.21.23. Vejdirektoratets tilskudspulje (Reservationsbev.) således at der på forslag til lov om
tillægsbevilling for 2024 opføres følgende:
Udgift
(mio. kr.)
§ 35.11.10. Reserve til politiske initiativer på forslag til finanslov
-75,0
for 2024
§ 28. 21.23. Vejdirektoratets tilskudspulje
(Reservationsbev.)
75,0
e.
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 276: Kopi til orientering af aktstykke 245 fra Transportministeriet om pulje til nulemissionskøretøjer og dertilhørende infrastruktur
2885533_0003.png
3
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 19. juni 2024
Thomas Danielsen
/ Thomas Jørgensen
Til Finansudvalget.