Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 274
Offentligt
2885531_0001.png
Aktstykke nr.
236
Folketinget 2023-24
236
Transportministeriet.
København, den 19. juni 2024.
a.
Transportministeriet (TRM) anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Trafikstyrelsen kan
fortsætte med implementeringen af det nyanskaffede standardsystem (EMPIC) til erstatning af et
forældet system på luftfartsområdet i Trafikstyrelsen som følge af, at en opdatering af økonomien
i projektet ultimo marts har resulteret i, at projektets udgifter nu forventes at udgøre 76,4 mio.
kr. ekskl. renter på 4,4 mio. kr. (2024-pl), hvilket overskrider grænseværdien for forelæggelse for
Finansudvalget på 70,0 mio. kr.
Udgiften brugerfinansieres via de gebyr- og afgiftsordninger, der på finansloven fremgår på §
28.51.01. Trafikstyrelsen.
Økonomistyrelsen har efter, at Trafikstyrelsen gjorde opmærksom på fordyrelsen meddelt Trafiksty-
relsen, at Statens It-råd ikke kan nå at udarbejde risikovurderingen og dertilhørende anbefalingsbrev
inden fristen for forelæggelse senest 3 måneder efter, at fordyrelsen er blevet kendt. Der vil derfor
blive forelagt et nyt søgende aktstykke inkl. Statens IT-råds risikovurdering forventeligt oktober
2024.
b.
i) Projektets formål
Trafikstyrelsen er tilsyns- og godkendelsesmyndighed med den civile luftfart i Danmark. Tilsynet er
finansieret af safety-afgiften, der er fastsat i luftfartslovens § 148. Godkendelser og certifikater er
finansieret ved gebyrbetaling.
Trafikstyrelsens hidtidige it-system til understøttelse af tilsyns- og godkendelsesforretningen (T-sy-
stemet) er et specialbygget system fra 1990’erne, hvis software er baseret på en gammel it-platform
og i dag alene supporteres af to eksterne konsulenter, som er de eneste i Danmark, der vedligeholder
it-systemer på denne it-platform. Trafikstyrelsen har modtaget en finding (afvigelse) fra den europæ-
iske luftfartsmyndighed, EASA, som følge af utilstrækkelig it-systemunderstøttelse fra T-systemet til
visse opgaver vedr. tilsyn og godkendelser på luftfartsområdet. Der er således tale om et forældet sy-
stem med betydelig support-risiko. Herudover kan T-systemet ikke bringes til at understøtte samtlige
af de tilsynsopgaver, som Trafikstyrelsen har på området. Samlet vurderes det, at Trafikstyrelsen ikke
kan fortsætte med at bruge T-systemet,
DG000893
2024-2083
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 274: Kopi til orientering af aktstykke 236 fra Transportministeren om implementeringen af IT-systemet EMPIC
2885531_0002.png
2
Trafikstyrelsen har som erstatning for T-systemet indkøbt et internationalt kendt standardsystem
specialiseret til nationale luftfarts-tilsynsmyndigheder (EMPIC). Systemet anvendes i en lang række
sammenlignelige lande, bl.a. i de nordiske lande. Implementeringen af det nye it-system skal bidrage
til at sikre opfyldelse af forpligtelser på luftfartsområdet over for den internationale luftfartsorganisa-
tion, ICAO, og over for det europæiske luftfartssikkerhedsagentur, EASA. EMPIC-systemet forven-
tes at understøtte hele Trafikstyrelsens luftfartsafdelings it-behov bredere end det hidtidige it-system,
og det vil således forventeligt også kunne erstatte flere mindre, specialudviklede it-systemer, som
bruges af luftfartsafdelingen i Trafikstyrelsen.
Det vurderes, at udrulningen af EMPIC-systemet i luftfartsafdelingen vil strække sig over en 3�½-årig
periode. Der er tale om 8 større tekniske moduler i EMPIC-systemet, som skal implementeres i
samlet 10 forskellige fagdomæner i styrelsen. Der forventes ca. 150 daglige brugere af systemet efter
fuld implementering.
ii) Udgifter ved projektet
Omkostningerne i det samlede program dækker både egentlige it-anskaffelser (indkøb af system
og løbende licens, bistand til datamigrering og udvikling af integrationer) og omkostninger til den
interne klargøring af systemet forud for ibrugtagning, inddragelse af superbrugere, uddannelse af
medarbejdere, hjælp til ibrugtagning, etc. Da der er tale om anskaffelse af et standardsystem, som
primært skal klargøres til styrelsens eget brug, er der ikke tale om et egentligt it-systemudviklings-
projekt.
Trafikstyrelsen har efter en udbudsproces i november 2023 truffet beslutning om at indkøbe EMPIC-
systemet på baggrund af et anslået samlet budget for indkøb og implementering på ca. 55 mio.
kr. (2024-pl), heraf ca. 32 mio. kr. i skønnede personaleomkostninger i forbindelse med forbrug af
interne timer. Selve indkøbet af EMPIC udgjorde ca. 13 mio.kr.
En opdatering af økonomien i projektet ultimo marts har resulteret i, at projektets udgifter nu
forventes at overskride 70,0 mio. kr. Projektet har ikke tidligere været forelagt Finansudvalget, da
det er en it-anskaffelse, hvor første overslag over den samlede økonomi var under grænseværdien for
forelæggelse på 70 mio. kr.
Opdateringen af økonomien har resulteret i, at programmet samlet set forventes at have omkostnin-
ger svarende til 76,4 mio. kr. ekskl. renter på 4,4 mio. kr. (2024-pl),
jf. tabel 1.
Fordyrelsen skyldes indarbejdelse af risikopulje (12,0 mio. kr.), renteudgifter (4,4 mio. kr.) samt, at
der har vist sig et øget behov for ekstern bistand ift. datamigrering, integrationer ift. andre systemer
og til konfigurering af EMPIC-systemet (9,4 mio. kr.). Af de samlede projektudgifter vedrører ca.
31 mio. kr. omkostninger som forventes afskrevet, mens ca. 45 mio. kr. vedrører ikke-aktiverbare
omkostninger.
Tabel 1:
Omkostningsbaserede projektudgifter
Mio. kr., 2024-pl.
Aktiverbare projektudgifter, afskrivninger
Ikke-aktiverbare projektudgifter
Risikopulje
Total ekskl. renter
Renter
Total inkl. renter
Total
30,9
45,5
12,0
76,4
4,4
80,8
2024
-
14,6
4,8
14,6
0,5
15,2
2025
4,9
13,7
3,0
18,5
1,1
19,7
2026
6,7
11,5
2,4
18,1
1,1
19,2
2027
7,6
5,7
1,8
13,3
0,8
14,0
2028
4,7
-
-
4,7
0,5
5,2
2029
3,6
-
-
3,6
0,3
3,9
2030
2,0
-
-
2,0
0,1
2,1
2031
1,2
-
-
1,2
0,0
1,3
2032
0,3
-
-
0,3
0,0
0,3
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 274: Kopi til orientering af aktstykke 236 fra Transportministeren om implementeringen af IT-systemet EMPIC
2885531_0003.png
3
Kilde: Trafikstyrelsen
Det skal bemærkes, at en mindre andel af omkostningerne erstatter udgifter, der også ville have været
afholdt, såfremt styrelsen var fortsat med det hidtidige it-system.
Finansieringen af systemet er baseret på safety-afgiften, som er en afgift, der opkræves fra fly-
selskaberne, herunder udenlandske, på baggrund af antallet af afrejsende passagerer fra danske,
grønlandske og færøske lufthavne samt brugerbetaling i form af gebyrer. Fordyrelsen påvirker
ikke fastsættelsen af gebyr-og afgiftsordningerne, og der vil ikke skulle findes ny finansiering til
afholdelse af merudgifterne.
iii) Projektets gevinster
Det forventes, at programmet samlet set vil medføre en merudgift på 2,8 mio. kr. årligt (2024-pl),
som vedrører dels licens til EMPIC-systemet (2,2 mio. kr.) og dels drift af IT-miljø hos Statens IT
(0,6 mio. kr.). De løbende driftsomkostninger finansieres af safety-afgiften og kræver ikke yderligere
finansiering. Der forventes dog også et væsentligt kvalitetsløft i den faglige opgaveløsning, som
imidlertid vanskeligt kan kvantificeres.
iv) Risikoprofil
Der er i programmet afsat en risikopulje på 12 mio. kr. (2024-pl), som forventes at kunne dække
alle risici ud fra de estimerede risici. Der er anvendt en risikobuffer på 15% på baggrund af en
overordnet umiddelbar vurdering af programmets karakter. De primære risici vedrører behovet for
interne ressourcer, usikkerhed i estimeringen og datamigrering.
v) Behandling i Statens It-råd
Programmet har ikke været behandlet i Statens It-råd, da det er en it-anskaffelse, hvor første overslag
over den samlede økonomi var under grænseværdien på 70 mio. kr. Efter endt udbud og indgåelse af
kontrakt om leverance af systemet er der foretaget en genvurdering af økonomien i programmet, som
har betydet, at it-implementeringsprojektet samlet, inklusive en risikopulje overstiger grænseværdi-
en. Der har på den baggrund været dialog med Statens It-råd om vurdering af programmet.
Trafikstyrelsen blev opmærksom på fordyrelsen ultimo marts 2024. Den 13. maj 2024 har Trafiksty-
relsen anmeldt programmet til Statens IT-råd. Økonomistyrelsen har den 4. juni 2024 meddelt, at
Statens It-råd ikke kan nå at udarbejde en risikovurdering af projektet inden fristen for forelæggelse,
som,
jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.18.1.2.,
skal ske inden 3 måneder efter Trafikstyrelsen vurdere-
de, at de budgetterede udgifter vil overstige grænseværdien på 70,0 mio. kr.
vi) Specifikation af udgifter og indtægter i indeværende finansår
Programmet medfører ikke behov for at optage udgifter på forslag til lov om tillægsbevilling for
2024.
vii) Tidsplan for fremtidige orienteringer
Forventeligt oktober 2024 fremsendes et nyt søgende IT-aktstykke for FiU, hvori risikovurderingen
samt anbefalingsbrevet fra Statens It-råd er vedlagt.
Ultimo 2027 gives en orientering til Finansudvalget i forbindelse med den afsluttede implementering
af EMPIC-programmet.
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 274: Kopi til orientering af aktstykke 236 fra Transportministeren om implementeringen af IT-systemet EMPIC
2885531_0004.png
4
Ultimo 2028 gives en orientering til FiU om projektets drift og gevinstrealisering ca. ét år efter
nedlukning af selve implementeringsprogrammet.
c.
It-projekter, hvis samlede budgetterede udgifter initialt vurderes at udgøre mindre end 70 mio. kr.,
men som senere udvikler til at udgøre 70 mio. kr. eller mere, skal forelægges Finansudvalget, jf.
Budgetvejledningens pkt. 2.2.18.1.2.
Der er igangsat dialog med Statens It-råd om en vurdering af programmet. Statens It-råd kan ikke nå
at udarbejde risikovurderingen inden fristen for forelæggelse af it-aktstykket senest 3 måneder efter,
at Trafikstyrelsen vurderede, at de budgetterede udgifter vil overstige grænseværdien på 70,0 mio. kr.
Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at Trafikstyrelsen kan fortsætte udskift-
ningen af et forældet it-system på luftfartsområdet til fordel for et internationalt anvendt standardsy-
stem (EMPIC) med en forventet udgift på 76,4 mio. kr. ekskl. renter på 4,4 mio. kr. (2024-pl).
Udgiften brugerfinansieres via de gebyr- og afgiftsordninger, der på finansloven fremgår på §
28.51.01. Trafikstyrelsen.
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
d.
e.
København, den 19. juni 2024
Thomas Danielsen
/ Thomas Jørgensen
Til Finansudvalget.