Aktstykke nr.
231
Folketinget 2023-24
231
Transportministeriet.
København, den 18. juni 2024.
a.
Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Trafikstyrelsen kan igangsætte et
udbud i 2. halvår 2024 af tilskud på i alt 813,0 mio. kr. (2024-pl) i perioden 2025-2029 til at etablere
en grøn indenrigsrute fra 2025.
Der er med Aftale om Grøn luftfart i Danmark mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enheds-
listen af december 2023 afsat samlet 813,0 mio. kr. (2024-pl) i perioden 2025-2029 til at give tilskud
til en grøn indenrigsrute fra 2025,
jf. tabel 1.
Derudover er der i perioden 2025-2030 afsat samlet 6,6 mio. kr. til Trafikstyrelsens administration af
ruten. Det bemærkes, at § 28.51.01. Trafikstyrelsen (Driftsbev.) har afholdt udgifter til administration
af ruten på 0,8 mio. kr. i 2023 og afholder udgifter på 1,8 mio. kr. i 2024 inden for Trafikstyrelsens
eksisterende rammer. Trafikstyrelsen kompenseres herved ved, at der afsættes 3,5 mio. kr. i 2025.
De bevillingsmæssige konsekvenser fra 2025 og frem søges indarbejdet på kommende bevillingslo-
ve.
Tabel 1
Midler afsat til støtte til en grøn rute fra 2025 med
Grøn luftfart i Danmark
Mio. kr. (2024-pl)
Tilskud til grøn indenrigsrute
Administration i Trafikstyrelsen
2025
168,0
3,5*
2026
164,0
1,0
2027
162,0
0,8
2028
160,0
0,5
2029
159,0
0,5
2030
0,0
0,3**
b.
Anm.: *Beløbet er højere i 2025, da det kompenserer for udgifter på 0,8 mio. kr. i 2023 og 1,8 mio. kr. i 2024. **Trafikstyrelsen forventer at afholde
administrative udgifter på 0,3 mio. kr. i 2030 i forbindelse med udbetaling af støtte for flyvninger foretaget ultimo 2029.
Kilde: Transportministeriet.
Tilskudspuljen vil blive udmøntet ved et udbud for at leve op til EU’s statsstøtteregler. Der forventes
behov for at igangsætte udbuddet i efteråret 2024 af hensyn til, at det skal være muligt at opstarte
ruten i 2025 i overensstemmelse med den politiske målsætning.
Der er derfor behov for at skabe hjemmel til, at Trafikstyrelsen kan igangsætte udbuddet og fastsætte
de nærmere betingelser, som er nødvendige for gennemførelse af udbuddet.
DG000887
2023-2776