Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 270
Offentligt
2883747_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
19. juni 2024
2023-256
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Indberetning om omfanget af danske virk-
somheders brug af udlejningskøretøjer, som
er indregistreret i EU/EØS-land, på dansk om-
råde i henhold til udlejningsdirektivet
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 757 af 13. juni 2023 (gen-
nemførelse af ændring af udlejningsdirektivet
1
), som trådte i kraft
1. juli 2023, at Transportministeriet senest
1 år efter lovens ikraft-
trædelse, med inddragelse af blandt andet Skatteministeriet, vil
indsamle data om omfanget af danske virksomheders brug af ud-
lejningskøretøjer, der er lejet uden fører i en anden medlemsstat og
anvendes på dansk område. På baggrund af de indsamlede data vil
Transportministeriet foretage en indberetning til Folketingets
Transportudvalg herom.
Transportministeriet kan i den forbindelse oplyse følgende:
I henhold til § 25 i bekendtgørelse nr. 863 af 15. juni 2023 om
godskørsel
2
, der trådte i kraft 6. august 2023, skal lejeren af et kø-
retøj uden fører senest på ibrugtagningstidspunktet meddele Færd-
selsstyrelsen køretøjets registreringsnummer gennem virk.dk, så-
fremt det skal benyttes til godskørsel for fremmed regning. Det
gælder både leje af køretøjer, der er indregistreret i Danmark samt
køretøjer, der er indregistreret i et andet EU/EØS-land.
Køretøjer til erhvervsmæssig godstransport for fremmed regning,
der er lejet i et andet EU/EØS-land i henhold til udlejningsdirekti-
vet, kan benyttes i højst 30 dage fra første ibrugtagning på færd-
selslovens område, uden at køretøjet skal registreres i Køretøjsregi-
steret. Det følger af Skatteministeriets regulering i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/1/EF af 18. januar
2006 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/738 af 6. april 2022
2
Bekendtgørelsen blev ved virkning fra 1. januar 2024 ophævet og er-
stattet af bekendtgørelse nr. 1395 af 29. november 2023 om godskør-
sel, der viderefører § 25 uden ændringer.
1
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Orientering om indberetning om omfanget af danske virksomheders brug af udlejningskøretøjer, som er indregistreret i EU/EØS-land, på dansk område i henhold til udlejningsdirektivet, fra transportministeren
2883747_0002.png
Side 2/2
registreringsbekendtgørelsens § 16, stk. 2 (bekendtgørelse nr. 866
af 19. juni 2023).
Det kan i den forbindelse oplyses, at der fra den 6. august 2023 og
til og med den 29. maj 2024 er modtaget 43 indberetninger af ud-
lejningskøretøjer til godstransport for fremmed regning til Færd-
selsstyrelsen. Alle indberetninger vedrørte køretøjer, der forud for
indberetningen var indregistreret i Danmark.
Det har ikke været muligt at identificere, hvorvidt et køretøj, der
indregistreres i Motorregisteret, tidligere har været anvendt som
udlejningskøretøj indregistreret i et andet land og anvendt i Dan-
mark i henhold til bestemmelserne i udlejningsdirektivet.
Transportministeriet er på den baggrund ikke bekendt med, at
danske virksomheder har lejet udenlandske køretøjer uden fører til
godskørsel for fremmed regning på dansk område. Dette er dog
forbundet med en vis usikkerhed, da det ikke kan udelukkes, at der
har foreligget indberetningspligtige tilfælde, hvor virksomheder
ikke har indberettet forholdet.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen