Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 252
Offentligt
2870622_0001.png
Møde med folketingets
transportudvalg 21/5-24
Indregning af grønne
omkostninger ved
trafikinvesteringer
Jette Bredahl Jacobsen & Peter Birch Sørensen
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Institut for Økonomi
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0002.png
21/05/2024
2
Plan
•
Hvad er grønne omkostninger?
•
Hvordan kan man indregne dem?
•
Hvilke modeller kan belyse hvilke aspekter
–
især GrønReform
•
Spørgsmål
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0003.png
21/05/2024
3
Miljøomkostninger ved trafikinvesteringer
•
Når vi foretager trafikinvesteringer er der ofte omkostninger som ikke
umiddelbart fremgår af anlægsbudgettet
•
(reduceret) trængsel
•
Kortere rejsetid
MEN OGSÅ
Tabte menneskeliv/ulykker
Luftforurening
Drivhusgasudledninger
Støj
Tabt indtjening fra anden arealanvendelse
Tab af biodiversitet
Tab af landskabelige værdier
•
•
•
•
•
•
•
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0004.png
21/05/2024
4
Metoder til at opgøre disse omkostninger
•
Vi har i dag internationalt anerkendte metoder til at opgøre disse
•
Grundlæggende de samme metoder som vi bruger til at opgøre tid eller
“statistisk liv” –
altså omkostningen ved dødsfald
•
Metoderne bygger hovedsagligt på præferencer
•
Så hvis folk interesserer sig for bevarelse af arter betyder det noget
•
Hvis de ikke gør, så har det lille værdi
•
Gennemsnitsomkostninger for befolkningen vil derfor typisk være lavere
end for de højstråbende
•
Tilsvarende vil omkostningerne være højst for de der bor tættest på
•
I samfundsøkonomi interesserer vi os ofte for summen
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0005.png
21/05/2024
5
Hvad ved vi om værdier af natur og miljø generelt
–
og
derved om omkostningerne når vi anlægger veje og lign?
•
Der findes både direkte og indirekte
brugs
værdier
•
Tabt friluftsliv, resiliens
•
Men også værdier der ikke er knyttet til brugen, men blot viden om at de
er der
•
Danske og internationale studier viser at ikke-brugsværdierne ofte overstiger
brugsværdierne
•
Vi ved også at værdierne er meget afhængige af den kontekst hvori de
indgår
•
Landskabsværdier er tæt knyttet til kultur - billedet af hvordan Danmark ser ud
•
For både brugs- og ikke brugsværdier betyder det meget hvor de er
•
Afstand til hvor man er
•
Opfattelse af et steds karakter
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0006.png
21/05/2024
6
Estimater af miljøomkostninger i praksis
•
Ved større anlæg laves miljøkonsekvensvurderinger (MKV)
•
Disse bør også indeholde estimater for miljøomkostninger
•
Er
der tale om “almindelige”
projekter er der udviklet nøgletal
–
gennemsnitstal
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0007.png
21/05/2024
7
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0008.png
21/05/2024
8
Estimater af miljøomkostninger i praksis
•
Ved større anlæg laves miljøkonsekvensvurderinger (MKV)
•
Disse bør også indeholde estimater for miljøomkostninger
•
Er
der tale om “almindelige”
projekter er der udviklet nøgletal
–
gennemsnitstal
•
Er der tale om unikke/særegne projekter bør man lave eksplicitte
værdisætningsundersøgelser
•
Koster i omegnen af en mio kr (en brøkdel af hvad MKV koster).
•
En konkret vurdering om et projekt er unikt
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0009.png
21/05/2024
9
Lidt specifikt om biodiversitet
•
I høj grad knyttet til ikke-brugsværdier
–
og understøttende funktioner
•
Studier viser at hvor truet en art er, er afgørende for dens værdi
•
Mindre hvor nuttet den er
•
Eller hvilket habitat den bor i
•
Derfor er det min vurdering at det oftest vil være rimeligt at benytte et
estimat pr art
–
uanset arten. Det understøttes af kvalitative studier
•
Når vi anlægger en vej påvirker vi sandsynligheden for at arter kan leve
•
Habitatet de lever i ødelægges måske
•
Habitatet afskæres fra omkringliggende områder
•
Det er særligt vigtigt hvis der er tale om truede arter
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0010.png
21/05/2024
10
Lidt specifikt om friluftsliv
•
En brugsværdi
•
Så vi kan se på hvordan folk burger naturen
•
Fx ved hjælp af en husprismetode
•
Brugt til at værdisætte gevinsten ved at bo tæt på skov
•
Ved vejstøj
•
Ved at se på hvor langt folk rejser
•
Typisk en model som karakteriserer et større antal ensartede rekreative områder
•
Vi har 2, snart 3 sådanne modeller som nemt kan bringes i spil ved
beslutningstagning. Og vejdirektoratet er i gang med at benytte den ene
•
Hvis der ikke er tale om unikke steder er de egnede,
•
Er der tale om unikke steder vil et separate studie være nødvendigt
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0011.png
21/05/2024
11
Grønt BNP
•
Det er IKKE en model, men et forskningsprojekt hvor vi udviklede teori og
metode til at konstruere et grønt BNP, og afprøvede metoden for en
tidsserie fra 1990-2020.
•
Det gav værdifuld information om hvordan udviklingen HAR været.
•
Bl.a. at BNP er ca 10% overestimeret i forhold til hvis man inkluderede
miljøomkostningerne
•
At det er nogenlunde konstant
•
At det ikke er lykkedes at lave grøn vækst i perioden (afkoble BNP fra trækket på
naturressourcer)
•
Grønt BNP er ikke et redskab til ex ante vurderinger
•
Det kan bruges ex post
–
hvis man (I) beslutter sig for at opdatere
estimaterne fremadrettet.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0012.png
21/05/2024
12
Ex ante projektvurderinger
•
Udover projektspecifikke miljøomkostninger kan en model som Grøn
REFORM bruges til at sige noget om de afledte effekter
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0013.png
GrønREFORM-modellen
–
Muligheder for anvendelse i
analyser af
infrastrukturinvesteringer
Præsentation for Folketingets
Transportudvalg
21. maj 2024
Professor Peter Birch Sørensen
Økonomisk Institut
Københavns Universitet
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0014.png
21/05/2024
14
Et nyt grønt regneværktøj:
GrønREFORM-modellen
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0015.png
21/05/2024
15
En klima- og miljøøkonomisk model
for dansk økonomi (GrønREFORM)
Formål:
Udvikling af et analyseredskab, der kan bruges
til en sammenhængende og konsistent vurdering af
•
Klima- og miljøeffekter af den økonomiske udvikling
og den økonomiske politik
•
Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske effekter
af miljø-, energi- og klimapolitik
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0016.png
21/05/2024
16
GrønREFORM: Et unikt samarbejdsprojekt
•
Projektet startede i 2017 som et forskningsprojekt på Københavns
Universitet, støttet af Carlsbergfondet og KR Fonden
•
I en tidlig fase blev DREAM-modelgruppen inddraget
•
I 2019 gav Finansministeriet DREAM en særbevilling til projektet
•
I 2020 oprettede FM i tilknytning til DREAM en bestyrelse for projektet med
professor Peter Birch Sørensen fra KU som formand, en række uafhængige
eksperter samt repræsentanter for
•
•
•
•
•
•
•
Finansministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Erhvervsministeriet og Transportministeriet
Skatteministeriet
Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd
Nationalbanken
•
Projektet involverer et udstrakt samarbejde med en række ekspertmiljøer.
GrønREFORM modellen er udviklet som en
“søster”
til Finansministeriets nye
makroøkonomiske model (MAKRO).
•
Modellen er for nylig anvendt af Ekspertgruppen for en grøn skattereform.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0017.png
21/05/2024
17
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0018.png
21/05/2024
19
Vejtransport i GrønREFORM (I)
Virksomhederne producerer
transportydelser til sig selv
(Firmakørsel)
og køber transportydelser fra
transportbranchen
(Vognmandskørsel)
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0019.png
21/05/2024
20
Transport i GrønREFORM (II)
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0020.png
21/05/2024
21
Anvendelse af
GrønREFORM-modellen
til analyse af afledte effekter af
infrastrukturinvesteringer på
drivhusgasudledningerne
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0021.png
21/05/2024
22
Drivhusgasudledninger i forbindelse med
infrastrukturinvesteringer
Kilder til udledninger:
1) Anlæg og drift af infrastruktur (Vejdirektoratets ekspertise)
2) Ændrede trafikmønstre (Vejdirektoratets ekspertise)
3) Effekter af finansiering af infrastruktur (GrønREFORM)
4) Effekter af ændringer i lønninger og priser (GrønREFORM)
5) Øget produktion (Vejdirektoratet og GrønREFORM)
I det følgende fokuseres især på 3) og 4).
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0022.png
21/05/2024
23
Drivhusgasudledninger i forbindelse med
infrastrukturinvesteringer i GrønREFORM
Kilderne til udledninger
kan opdeles i tre komponenter:
1.
2.
3.
Mekaniske effekter af input-leverancer til bygge- og anlægssektoren (kan beregnes
ved hjælp af modellens input-output system)
Effekter af at den offentlige investering skal finansieres
Effekter af at den offentlige investering og dens finansiering påvirker lønninger og
priser
Samlet effekt
på udledninger i GrønREFORM = 1.+2.+3.
Afledte effekter
= 2.+3. = Samlet effekt
–
1.
NB: Den mekaniske effekt 1. er projektspecifik. Her har Vejdirektoratet størst ekspertise.
GrønREFORM er derimod velegnet til at beregne de afledte effekter 2.+3.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0023.png
21/05/2024
24
Finansieringsformen er afgørende for de afledte effekter!
To mulige finansieringsformer:
1. Lavere offentligt forbrug
2. Højere skatter (lavere privat forbrug)
I tilfælde 1.
stiger
de samlede udledninger, fordi det offentlige forbrug er
mindre drivhusgasintensivt end bygge- og anlægsaktivitet
I tilfælde 2.
falder
de samlede udledninger, fordi det private forbrug er
mere drivhusgasintensivt and bygge- og anlægsaktivitet
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0024.png
21/05/2024
25
”Ligevægtseffekten” af ændrede lønninger
Finansiering med lavere offentligt forbrug eller højere skatter
→
lavere
efterspørgsel efter arbejdskraft
→
lavere løn
→
større aktivitet i økonomien
→
større udledninger
Denne effekt er stærkere, når finansieringen sker via lavere offentligt
forbrug end via højere skatter, fordi det offentlige forbrug er mere
arbejdskraftintensivt end det private forbrug
Samlet set er de afledte dæmpende virkninger på udledningerne dog
mindre ved finansiering via lavere offentligt forbrug end via højere skatter
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0025.png
21/05/2024
26
Effekter på indenlandske drivhusgasudledninger af ekstra offentlige
investeringer på 10 mia. kr. årligt i perioden 2025-2034
Finansieringseffekten
afhænger
af CO2-intensiteten i hhv. det
offentlige og det private forbrug.
Ligevægtseffekten
afhænger af
nettoeffekten af investeringerne
og finansieringen på efterspørgslen
efter arbejdskraft og dermed på
lønnen.
Kilde: Modelkørsler med
GrønREFORM.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Præsentation fra udvalgets ekspertmøde den 21/5-24 med professor Peter Birch Sørensen og professor Jette Bredahl Jacobsen om de grønne regnemodellers anvendelse i forhold til anlægs- og infrastrukturprojekter
2870622_0026.png
21/05/2024
27
Infrastrukturinvesteringer, BNP-effekter
og effekter på drivhusgasudledninger
•
Vejdirektoratet udarbejder skøn over de positive produktivitetseffekter af
infrastrukturinvesteringer og de deraf følgende effekter på BNP
•
De afledte effekter på drivhusgasudledningerne af disse
produktivitetsgevinster og deraf følgende effekter på BNP indgår ikke i
beregningerne ovenfor
•
Produktivitetsgevinsterne kan imidlertid indlægges i GrønREFORM for at
beregne de afledte drivhusgaseffekter i tillæg til de ovenfor omtalte
afledte finansierings- og ligevægtseffekter. Et øget BNP som følge af et
infrastrukturprojekt vil generelt øge udledningerne.