TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Uopmærksomhed

i alvorlige trafikulykker

Tværanalyse

2023

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Kort om Havarikommissionens metode

Havarikommissionens dybdeanalyser giver et nærmere indblik i, hvorfor

trafikulykker sker. Undersøgelserne gennemføres i et tværfagligt samar-

bejde mellem vejingeniør, psykolog, bilinspektør, politi og læge. Som bag-

grund for analyserne gennemføres en omfattende indsamling af data og

informationer. Bl.a. undersøges de implicerede køretøjer, ulykkesstedet

besigtiges, og der gennemføres interviews med de parter, som var invol-

verede i ulykken, og med de vidner, som så ulykken. Der suppleres med

materiale fra politi, bilinspektører, vejmyndigheder, hospitaler og retsmedicin-

ske institutter. Analysen af de enkelte ulykker munder blandt andet ud i, at der

udpeges ulykkes-, skades- og bagvedliggende faktorer:

Ulykkesfaktor

En ulykkesfaktor har afgørende betydning for, at en ulykke sker. Der er ofte

flere ulykkesfaktorer, som medvirker til en ulykke. F.eks. kan både for høj ha-

stighed og utilstrækkelig orientering have afgørende betydning for, at en ulyk-

ke sker.

Skadesfaktor

En skadesfaktor forværrer personskaderne, men har ikke betydning for, om

ulykken sker. F.eks. kan manglende selebrug forværre personskaderne bety-

deligt, men selebrugen er uden betydning for ulykkens opståen.

Bagvedliggende faktor

En bagvedliggende faktor forklarer eller uddyber en ulykkesfaktor. Den har

ikke – som en ulykkesfaktor – afgørende betydning for, at ulykken sker.

På baggrund af ulykkesanalyserne formulerer Havarikommissionen anbe-

falinger til, hvad der kan gøres for at forebygge lignende ulykker.

Se mere om Havarikommissionens metode på havarikommission.dk

Titel:

Udgivet:

Fotos:

Layout og tryk:

ISSN:

ISBN:

Frontalkollisioner

2023

Christoffer Askman

Vejdirektoratet / Strandbygaard

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

1602-5679

978-87-91458-55-2

Net-ISSN:

Net-ISBN:

1602-5687

978-87-91458-56-9

Alle fotos er modelfotos og ikke fra konkrete ulykker.

Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Uopmærksomhed

i alvorlige trafikulykker

Tværanalyse

2023

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Indhold

Forord ..................................................................................................................................... 7

Tre slags uopmærksomhed ................................................................................................. 10

Uopmærksomhed ses hos alle slags trafikanter .............................................................. 13

Uopmærksomhed i ukomplicerede trafiksituationer ....................................................... 14

Uopmærksomme bilister i opmærksomhedskrævende trafiksituationer...................... 16

Mange slags distraktorer .................................................................................................... 18

Uopmærksomhed ved træthed ......................................................................................... 20

Distraktion hos børn og unge ............................................................................................22

Uopmærksomhed hos ældre trafikanter ...........................................................................24

Uopmærksomhed i ulykker ved erhvervskørsel................................................................26

Anbefalinger .........................................................................................................................28

Bilag:

Samfundsøkonomi ...............................................................................................................32

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Forord

Baggrunden

for denne undersøgelse er, at mange trafikulykker relaterer sig til

uopmærksomhed hos trafikanter. Det viser sig i Havarikommissionens ulykkes-

analyser, og det fremhæves igen og igen i mange både danske og internationale

undersøgelser.

Formålet

med rapporten er at samle og dele den viden om uopmærksomhed,

som Havarikommissionen har opnået igennem analyser af alvorlige ulykker, hvor

uopmærksomhed var en medvirkende ulykkesårsag.

I rapporten nuanceres, konkretiseres og eksemplificeres uopmærksomhed hos

trafikanter i de undersøgte trafikulykker. Uopmærksomhed i trafikken kan op-

træde på mange forskellige måder, hos alle typer trafikanter, i mange forskellige

situationer og af mange forskellige årsager.

Rapporten er baseret på

viden fra Havarikommissionens seneste 12 temaanalyser,

hvor i alt 321 ulykker er analyseret. I 119 af disse ulykker er det vurderet, at uopmærk-

somhed hos en eller flere af de involverede trafikanter medvirkede til ulykken.

Sidst i rapporten præsenteres en bred vifte af

tiltag, der kan forebygge

ulykker

med uopmærksomhed.

Tak til alle, som har bidraget til Havarikommissionens undersøgelser.

Vi håber, at denne tværanalyse kan bidrage til at nuancere debatten om uop-

mærksomhed og give nye input til, hvordan trafikulykker med uopmærksomhed

kan forebygges.

Rikke Rysgaard

Formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Fokus og metode i Havarikommissionens dybdeanalyser

I dybdeanalyserne har Havarikommissionen fokus på samspillet mellem tra-

fikant, vej, omgivelser og køretøj. Som et vigtigt analyseresultat udpeges de

forhold, der medvirkede til, at ulykken skete. Hvilken rolle spillede f.eks. køre-

tøjerne, vejens udformning, vejr, føre og lysforhold? Og hvilken rolle spillede

de enkelte trafikanter og den hastighed, de kørte med? Ofte er der ikke bare

en enkelt årsag til, at en ulykke sker, og ofte bidrager flere trafikanter til den

enkelte ulykke. I denne rapport er der fokus på trafikanternes rolle i ulykkerne

og specifikt på, hvordan deres uopmærksomhed medvirkede til, at ulykkerne

skete. Men i mange tilfælde var der også andre forhold, der medvirkede.

Havarikommissionens viden om trafikanternes rolle i ulykkerne og deres even-

tuelle uopmærksomhed bygger blandt andet på de interviews, som kommis-

sionens psykolog gennemfører med de implicerede trafikanter. Også vidner

til ulykkerne interviewes. Kommissionens rekonstruktioner af ulykkerne og

herunder de konkrete tidsforløb frem til kollisionerne kan dokumentere, at tra-

fikanterne har overset informationer, som var synlige i længere tid. Desuden

kan fund på ulykkesstederne og i køretøjerne – f.eks. placeringen af en mobil-

telefon eller en væltet kaffekop – indikere uopmærksomhed/distraktion.

På havarikommission.dk er der flere oplysninger om Havarikommissionens

undersøgelsesmetode.

I rapporten er beskrevet en række eksempler på ulykker. Disse ulykker er fiktive,

og hver især baseret på træk fra flere undersøgte ulykker. For yderligere at sløre

specifikke forhold vedrørende de konkrete ulykker er det valgt generelt at bruge

stedordet ”han” om trafikanterne. Der er dog i enkelte tilfælde brugt ”hun” i ulyk-

keseksemplerne for variationens skyld.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Tre slags uopmærksomhed

Havarikommissionens definition af uopmærksomhed omfatter tre hovedtyper af

uopmærksomhed, som har medvirket til, at en ulykke er sket: For lavt opmærk-

somhedsniveau, uopmærksomhed grundet distraktion og manglende fokus på

det rette i trafikken.

For lavt opmærksomhedsniveau

Trafikanter er mennesker, og mennesker har en begrænset mængde mentale res-

sourcer, som de ubevidst sparer på. Trafikanter bruger derfor kun den mængde

ressourcer, som de vurderer, er tilstrækkelige i en given trafiksituation.

Deres forventninger til, hvor krævende en trafiksituation vil være, er derfor

meget væsentlige for, hvor meget fokus de retter mod situationen, og dermed

hvor meget mental energi de anvender. I nogle situationer kan de have et for

lavt opmærksomhedsniveau i forhold til, hvad situationen viser sig at kræve.

Trafikanter kan f.eks. sidde og falde i staver, fordi de giver sig selv lov at slappe

af og være mindre koncentrerede, hvis de ikke forventer, at det vil være risikabelt

i situationen.

Trafikanter kan også på et givent tidspunkt have begrænsede mentale res-

sourcer til rådighed f.eks. på grund af træthed, hvilket gør dem yderligere ud-

satte for at have et for lavt opmærksomhedsniveau.

Uopmærksomhed grundet distraktion

Uopmærksomhed kan hænge sammen med, at en trafikant er distraheret.

Det betyder, at trafikanten er optaget af noget, som ikke har med trafikken at

gøre, i stedet for at have sin opmærksomhed på trafiksituationen omkring sig.

Distraktion kan i nogle tilfælde være et aktivt valg, mens det i andre tilfælde er

noget, der sker uforvarende, fordi føreren reagerer spontant på en distraktor.

Det kan f.eks. være noget i bilen – at føreren modtager et opkald, skriver på

mobiltelefonen eller taler med en passager. Eller det kan være, at noget i omgi-

velserne pludselig tiltrækker sig førerens opmærksomhed, f.eks. en bekendt, der

går i vejsiden, eller en rovfugl i luften.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Manglende fokus på det rette i trafikken

Endelig er der situationer, hvor en fører ikke fordeler sin opmærksomhed

korrekt eller ikke har kapacitet til at overskue hele trafiksituationen, og hvor

føreren derfor ikke fokuserer tilstrækkeligt på de forhold, som har afgørende

betydning i trafiksituationen.

Føreren har altså sit fokus på trafiksituationen, men er kun fokuseret på nogle

ting og overser derfor andre ting.

Føreren kan f.eks. rette hele sin opmærksomhed imod at gennemføre et

skarpt sving og er derfor ikke opmærksom på en fodgænger. Eller føreren

retter hele sin opmærksomhed mod trafikken fra den ene side i et kryds og

er derfor ikke opmærksom på trafikken fra den anden side.

Uopmærksomhed i forbindelse med andre tilstande

Trafikanters opmærksomhed kan påvirkes af andre tilstande – f.eks. hvis de er

påvirkede af alkohol eller andre stoffer, eller er fysisk eller psykisk syge. I tilfælde

af, at dette har medvirket til en ulykke, defineres det dog ikke af Havarikommis-

sionen som uopmærksomhed, men i stedet som den respektive underliggende

tilstand, som var det, der primært medvirkede til ulykken.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Uopmærksomhed ses hos alle

slags trafikanter - eksempler

Fodgænger

En motionsløber løber i siden af

vejen i udkanten af byen. Løberen

er i sin egen verden og nyder at

lade benene tage over og høre mu-

sik i sine høretelefoner. Han skal

over på den anden side af vejen

og tænker ikke på at se sig for. Da

han skrår ud på vejen kommer en

bil bagfra, og den påkører løberen.

Motorcyklist

En motorcyklist nærmer sig en

forankørende bil på landevejen.

Han vil gerne overhale og træk-

ker ud mod vejmidten. Han foku-

serer på, om der er modkørende,

og opdager ikke, at bilen foran

ham blinker til venstre. Motor-

cyklisten påbegynder overhalin-

gen og kører ind i siden på den

svingende bil.

Cyklist

En cyklist vil svinge til venstre

over vejen. Der kommer en bil i

den modgående vognbane. Cykli-

sten retter al opmærksomhed mod

bilen og glemmer at se bagud. Så

snart bilen er passeret, svinger

han. Cyklisten bliver ramt af en bil

fra den anden retning.

Buschauffør

En buschauffør skal snart holde

ind ved busstoppestedet. Han

hører en mærkelig lyd inde i bus-

sen og kigger i spejlet for at finde

ud af, hvad det er. Bussen kører

op bag i den forankørende bil.

Varebilsfører

Knallertkører

En knallertkører kører bagved sin

kammerat og har fuldt fokus på at

følge med. Pludselig svinger vejen

ret skarpt. Han kan ikke komme

tilstrækkeligt langt ned i fart til at

kunne følge svinget. Han bremser

hårdt og vælter.

En varebilsfører kører på motor-

vejen. Han lader tankerne flyve

og opdager ikke, at der kommer

stadig flere bremselys forude.

Han kører op bag i den forankø-

rende.

Lastbilchauffør

En lastbilchauffør er lidt sent på

Personbilsfører

En personbilsfører kører på en

næsten lige landevejsstrækning.

Han retter blikket mod sin telefon

for at tjekke en besked. I løbet af

et øjeblik er han ovre i den mod-

gående vognbane og kolliderer

med en modkørende.

den. Han skal dreje til venstre

ned ad en smal sidegade og kon-

centrerer sig om den vanskelige

svingmanøvre. Han afventer pas-

sage af en modkørende cyklist og

svinger derpå. Lastbilen rammer

en fodgænger, der krydser den

vej, han skal svinge ind på.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Uopmærksomhed i

ukomplicerede trafiksituationer

I ukomplicerede trafiksituationer som f.eks. en lang lige strækning med begrænset

trafik får man som trafikant kun få nye indtryk. Man skal kun foretage ganske få

aktive handlinger og revurderinger af situationen, og udviklingen i vejforløbet og tra-

fikken kan synes forudsigeligt.

Trafikanten kan som følge heraf begynde at kede sig, slappe mere af og nedsætte sit

opmærksomhedsniveau, i nogle tilfælde for meget. Måske vurderer trafikanten, at

det kan gå an f.eks. lige at kigge på sin telefon.

En del ulykker viser dog, at det kan få alvorlige konsekvenser, når trafikanter har for

lidt opmærksomhed på kørslen, også i ukomplicerede trafiksituationer.

Uopmærksomhed i frontalkollisioner

I temaundersøgelsen om frontalkollisioner var der mange tilfælde, hvor førere på

grund af uopmærksomhed på en relativt ukompliceret landevejsstrækning lige

så langsomt kom til at køre over i de modkørendes vognbane.

Ulykkerne skete dels i svage højrekurver, hvor føreren blot fortsatte med at køre

ligeud, dels på lige veje, hvor f.eks. små ujævnheder i vejen eller sidevind fik bilen

til at ændre retning, hvilket føreren ikke opdagede.

Uopmærksomheden skyldtes i en del tilfælde brug af telefon, GPS og lignende.

I andre tilfælde var der ikke konkrete indikationer på distraktion, eller der var

forhold, som talte imod, at føreren var distraheret. Disse førere var sandsynligvis

faldet i staver.

I en del tilfælde var der indikationer på let træthed hos førerne, hvilket kan have

medvirket til, at førerne nemmere faldt i staver eller lod sig distrahere.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Uopmærksomhed hos varebilsførere

I temaundersøgelsen om varebilsulykker var der mange bagendekollisioner, hvor

varebilsførerne kørte op bagi et køretøj, der holdt stille eller kørte med nedsat

hastighed.

Ulykkerne skete især på motorvejsstrækninger, som generelt er en meget sikker

vejtype, men som er udformet, så trafikantens opgaver er relativt ukomplicerede og

forudsigelige, for på den måde at muliggøre kørsel med høj hastighed.

Varebilsførerne overså tydelige tegn foran sig, som viste, at der var kø eller lignende,

f.eks. bremselys eller havariblink. I de fleste tilfælde var disse tegn synlige i så lang

tid som 10-20 sekunder inden kollisionen. Varebilsførerne ville således have haft ri-

gelig tid til at reagere, hvis de havde været tilstrækkeligt opmærksomme på trafikken

forude.

Også her var der både eksempler på, at førerne lod sig distrahere, og eksempler, som

nærmere tydede på, at deres opmærksomhedsniveau var nedsat.

I nogle tilfælde kan træthed have haft en betydning for den nedsatte opmærksom-

hed hos føreren.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Uopmærksomme bilister i

opmærksomhedskrævende

trafiksituationer

Nogle trafiksituationer kræver meget af trafikanternes opmærksomhed.

F.eks. skal en bilist ved svingning i et kryds være fokuseret og holde øje i flere

retninger efter både biler, fodgængere og cyklister, og desuden time sin frem-

kørsel og manøvrere bilen under svingningen. Bilisten skal således dele sin

opmærksomhed, være fokuseret og tænke og handle hurtigt. Hvis han ikke

har fuld opmærksomhed eller ikke fordeler sin opmærksomhed rigtigt, kan

han nemt overse noget. I det følgende gives eksempler med uopmærksomme

bilister i komplicerede trafiksituationer. Andre trafikanttyper kan også være

uopmærksomme i sådanne situationer.

Andet i trafikken tager opmærksomheden

En bilist skal svinge til venstre i et T-kryds i landzone. Der holder en bil og blinker

mod venstre ved vigelinjen på den vej, han skal dreje ind på. Bilisten bliver så

optaget af at holde øje med, om den anden bilist vil overholde sin vigepligt, at

han svinger uden at opdage en modkørende motorcykel.

Andre trafikanter foretager en uventet manøvre

En bilist er på vej lige over i et stort kryds i byzone. Da der er grønt for ham, kører

han lige over uden at orientere sig og fortsætter frem uden at være opmærksom

på en fodgænger, der uventet krydser vejen fra hans venstre side.

Dårlig oversigt

En bilist skal lige over i et kryds med ubetinget vigepligt. Mod højre er der en

kurve, så det er svært at se, om der kommer nogen. Han bliver så optaget af

at kigge efter trafikken fra denne side, at han ved en forhastet orientering mod

venstre overser en varebil og kører ud foran denne.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Føreren bliver distraheret

Bilisten holder for venstresving og får i det samme øje på et familiemedlem

inde på fortovet. Bilisten vinker og sætter i det samme i gang uden at få øje på

en modkørende cyklist.

Travlhed

I et lysreguleret kryds holder en bilist for den modkørende trafik og skal svinge til

venstre. Da lyset skifter for de modkørende, skynder bilisten sig at sætte i gang.

Hun opdager ikke, at et barn i det samme løber ud i den fodgængerovergang,

som hun skal krydse ind over.

Vanskelig manøvre

En bilist skal bakke ud fra en parkeringsbås, på en p-plads, hvor pladsen er me-

get trang. Han orienterer sig i spejlene efter, hvordan han kan undgå at ramme

de andre biler, og ser ikke en fodgænger, som pludselig dukker op bag ham.

Følger ”blindt” efter andre trafikanter

eller følger ”blindt” lyssignalet

Bilisten holder for rødt som nummer 2 i et lysreguleret kryds. Da lyset skifter til

grønt, sætter bilisten umiddelbart i gang og følger efter bilen foran og opdager

ikke en krydsende cyklist, som højst sandsynligt er cyklet over for rødt.

Føreren er i færd med at finde vej

En bilist kører i et ukendt område og er i tvivl om, hvilket ben i rundkørslen hun

skal ud af. Hun holder øje med skiltene og ser ikke cyklisten, førend hun, da hun

har fundet den rette vej, drejer ud af rundkørslen.

Højresving i lastbil er særligt opmærksomhedskrævende

For chaufføren er et højresving en meget opmærksomhedskrævende manøvre: Det

direkte udsyn fra lastbilens ruder er reduceret i forhold til en personbil. Chaufføren

skal orientere sig i flere forskellige spejle og måske også skærme. Selve svingmanøv-

ren med det store køretøj er nogle gange en udfordring i sig selv, f.eks. hvis plads-

forholdene er begrænsede. I nogle tilfælde kan det medvirke til, at chaufføren når

grænsen for, hvor mange informationer, der kan bearbejdes på én gang, og det

kan være med til at forklare, at han f.eks. overser en cyklist. I de højresvingsulyk-

ker, Havarikommissionen har undersøgt, medvirkede ofte flere andre forhold til

ulykkerne. F.eks. distraktion af GPS eller mad/drikke, travlhed/hastværk eller util-

strækkelig orientering på vej frem mod krydset.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Mange slags distraktorer

Havarikommissionen har i de analyserede ulykker fundet eksempler på mange for-

skellige distraktorer, som medvirkede til ulykkerne. Bilister blev f.eks. distraheret

af noget inde i bilen eller noget uden for bilen. Nogle trafikanter valgte at lade sig

distrahere, mens distraktionen for andre bare skete, fordi deres opmærksomhed

blev tiltrukket af noget andet end kørselsopgaven.

Distraktion er set hos alle slags trafikanter – fodgængere, cyklister, bilister m.v.

Typer af distraktion

Visuel distraktion

– når trafikanten ser væk fra trafikken, forstyrrer det indhentningen af visuel

information.

Motorisk distraktion

– når trafikanten mærker noget, som ikke er relevant for færdslen i trafikken, f.eks.

hvis han holder en kaffekop i hånden, bliver hans evne til at manøvrere forstyrret.

Auditiv distraktion

– når trafikanten lytter efter noget andet end trafikken, vil det påvirke hans evne

til at lytte efter trafikrelevant information.

Kognitiv distraktion

– når trafikantens tanker er et andet sted end på trafikken, vil det forstyrre

trafikantens indhentning og bearbejdning af information samt beslutnings-

tagning i trafikken.

En konkret distraktor vil ofte indeholde flere typer af distraktion. En samtale i

håndholdt mobiltelefon vil f.eks. indeholde både motorisk, auditiv og kognitiv

distraktion.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige

trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Social distraktion

I ulykkerne var der mange eksempler på forskellige former for social distraktion.

Det var f.eks. børn, der gik eller løb sammen med andre børn, og unge, der kørte om

kap. Der var også voksne, som f.eks. på cykel eller knallert bare fulgte efter deres

familie eller venner uden selv at have opmærksomhed på kørslen som en slags

lemmingeeffekt. Andre var afledt af deres passagerer eller af dyr i bilen, eller af at

de fulgtes med eller så nogen, de kendte, på vejen, og eventuelt vinkede til dem.

Teknologibaseret distraktion

Der var en del eksempler på distraktion fra forskellig teknologi. F.eks. fra

mobiltelefoner, som trafikanterne talte i eller hørte høj musik, læste eller så

YouTube på, eller som de var i færd med at skrive beskeder eller vælge musik

på. Og eksempler på fast installerede GPS'er, som trafikanterne kiggede på,

eller radio- og musikanlæg, som de hørte musik eller i nogle tilfælde skiftede

kanal på. Der var også et eksempel på, at notifikationer på et Smart-ur fangede

trafikantens opmærksomhed.

Øvrig distraktion

Der var også eksempler på, at trafikanten var i færd med at spise mad, ledte

og rakte ud efter noget, kiggede efter noget uvedkommende i omgivelserne,

koncentrerede sig om at prøve at finde vej eller havde

sine tanker stærkt optaget af noget andet end kørslen.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Uopmærksomhed

ved træthed

Sammenhæng mellem

træthed og uopmærksomhed

Træthed kan komme af mange ting. Det kan f.eks. skyldes søvn-

mangel, dårlig søvnkvalitet eller sløvende medicin, eller det kan

opstå nogen tid efter et sukkerholdigt måltid. Også mangel på

stimulation kan fremprovokere træthed, og træthed kan derfor

øges ved kørsel i enkle og monotone trafiksituationer, hvor der

er få indtryk, føreren skal forholde sig aktivt til.

Når en trafikant er træt, indhenter og bearbejder han ikke infor-

mationer i samme omfang som normalt. Det bliver sværere at

koncentrere sig og holde opmærksomheden på trafikken, også

på kortere ture.

Der vil være glidende overgange i opmærksomheds- og

bevidsthedstilstanden, som er konstant fluktuerende, og

han får en større tendens til at falde i staver og kan i nogle

tilfælde blive helt mentalt fraværende og falde i søvn enten

ganske kortvarigt eller i længere tid.

Nogle trafikanter kan i et forsøg på at holde deres op-

mærksomhedsniveau oppe og holde sig vågne begynde at

foretage sig andre ting under kørslen.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Ældre mand udkørt

En ældre mand har været på en heldagstur med sin kone og nogle

venner. De har gået lange ture i skoven og har fået godt med mad.

Sidst på eftermiddagen kører de ad landevejen hjemad. Manden

føler sig noget udkørt, men de skal jo hjem, og det er som altid

ham, der er chauffør. Hans kone sætter sig til at sove på passager-

sædet. Føreren tænker på dagens begivenheder med vennerne

og falder også lidt i staver. Han opdager ikke, at den forankøren-

de bremser, og kører op bagi den forankørende bil.

Ung mand med søvnunderskud

En ung mand har i en længere periode sovet for lidt og opbygget

et søvnunderskud. Denne morgen står han op ganske kort tid,

før han skal afsted og sætter sig søvndrukken ud i bilen uden at

have fået gang i kroppen eller fået morgenmad. Under kørslen

mærker han, at han begynder at falde lidt hen, og én gang kom-

mer han til at køre lidt ud i rabatten. Han retter op, men lidt efter

falder hans opmærksomhed igen. Han gnider sig i øjnene, netop

som han kører ind i en svag højrekurve, og han får ikke fulgt

kurven, men kører ind over vejmidten og over i den modgående

vognbane, hvor han kolliderer med en modkørende.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Distraktion hos børn og unge

Børn som fodgængere

I temaundersøgelsen af ulykker med fodgængere indgik en del ulykker med børn.

I flere af disse ulykker medvirkede børnenes optagethed af de kammerater, de

fulgtes med, til at tage deres opmærksomhed væk fra trafiksituationen. De

orienterede sig derfor ikke, inden de ville krydse en vej, og blev ramt af en bil.

Unge knallertkørere

I temaundersøgelsen af knallertulykker fandt Havarikommissionen, at nogle

unge knallertførere lod sig distrahere under kørslen. De blev optaget af per-

soner i deres omgivelser eller af kommunikation på mobiltelefonen. Den mang-

lende opmærksomhed på deres omgivelser medførte f.eks., at de påkørte en

fast genstand i siden af vejen eller overså, at en forankørende bremsede ned.

Unge i frontalkollisioner

I temaundersøgelsen af frontalkollisioner var der en del yngre bilister, som

var distraherede af eksempelvis mobiltelefoner. Dette bevirkede, at de ikke

opdagede, at de kørte ind over vejmidten og kolliderede med en modkørende.

Forhold, der bidrager til distraktion

og uopmærksomhed hos børn og unge

• Børn og unge har mindre kontrol over deres impulser, herunder at lade sig di-

strahere.

• De har mindre erfaring med at risikovurdere som trafikanter. Herunder også

at vurdere risikoen ved at have opmærksomheden på distraherende aktiviteter.

• Børn under ca. 12 år har en mindre udviklet evne til at forestille sig ting, som de

ikke kan se. Herunder at forudse mulige faremomenter i trafikken.

• Op til ca. 14 år har de endvidere en begrænset simultan kapacitet, dvs. en be-

grænset evne til at bearbejde flere sanseindtryk og informationer samtidig. De

kan derfor nemmere overse noget.

• Sociale fællesskaber er særligt vigtige for børn og unge mennesker, og de er

i høj grad optagede af deres jævnaldrende. Dette gør dem særligt udsatte for

at rette opmærksomheden væk fra trafikken, når de f.eks. følges med jævn-

aldrende.

• Unge har ofte en nærmest konstant online kommunikation med deres kamme-

rater og er derfor udsatte i forhold til distraktion fra deres mobiltelefon.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Børn løber om kap

En 8-årig dreng løber om kap med sine

venner. Han er lige ved at overhale den for-

reste. Da de kommer til et vejkryds, stand-

ser vennerne ved kantstenen. Men dren-

gen fortsætter lige ud på vejen, hvor der i

det samme kommer en bil fra venstre.

Ung bilist tjekker mobiltelefonen

En ung bilist kører på en lige strækning på

landevej. Telefonen bipper. Der er kommet

en ny besked. Han tjekker lige, hvad det er.

Imens bevæger hans bil sig over i modsat

vognbane, hvor der kommer en modkørende.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Uopmærksomhed

hos ældre trafikanter

Ældre i krydsulykker

I temaundersøgelsen om ældre bilister var der en del ulykker, som efter al

sandsynlighed havde sammenhæng med de ældre føreres nedsatte simultane

kapacitet, det vil sige deres nedsatte evne til at bearbejde og udføre flere ting

samtidig.

Ulykkerne skete i kryds, hvor den ældre fører havde vigepligt. Den ældre fører

overså en trafikant fra den ene side af krydset og kørte frem, selvom der ikke var

fri bane. Analyserne viser, at der gik for lang tid, fra den ældre havde orienteret

sig, til han kørte frem i krydset, så trafiksituationen havde nået at ændre sig.

En del af de ældre var dog også præget af f.eks. træthed eller stress, så de af den

grund havde færre mentale ressourcer at trække på.

Tidspresset

ældre fører i kryds

En ældre bilist er på vej hjem fra

frokost hos nogle venner. Han er

lidt presset på tid, for han skal nå

på apoteket inden lukketid. Han når

frem til krydset ved hovedvejen og

standser ved hajtænderne.

Der er frit fra højre, men han ser, at

der kommer en bil fra venstre. Da

bilen er passeret, finder han kob-

lingspunktet, træder på speederen

og svinger ind over vejen. Han er

ikke opmærksom på bilen, der kom-

mer fra højre, før han bliver ramt.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Svært for ældre

at have opmærksomhed

på flere ting samtidig

Trafikanter i alle aldersgrupper kan nå

grænsen for, hvor mange informationer

de kan bearbejde samtidig, og hvor

mange ting de kan udføre på én gang.

Men ældre trafikanter er mere udsatte

for, at det sker, fordi de ofte får sværere

ved at have opmærksomhed på flere ting

på samme tid. I kryds kan det betyde, at

føreren er længere tid om at orientere

sig og sætte i gang, fordi føreren ud-

fører de forskellige handlinger serielt,

dvs. én ad gangen, i stedet for parallelt

eller simultant. Derved bliver der færre

elementer, føreren skal forholde sig til

på en gang. Til gengæld kan trafikbille-

det nå at ændre sig, fra orienteringen er

sket og til fremkørslen.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Uopmærksomhed

i ulykker ved erhvervskørsel

Tre temaundersøgelser med arbejdskørsel

Havarikommissionen har i tre temaundersøgelser specifikt undersøgt ulykker,

som skete i forbindelse med erhvervskørsel: Lastbilulykker (2016), Traktorulyk-

ker (2017) og Varebilsulykker (2022).

Uopmærksomhed hos de førere, der kørte arbejdskørsel, medvirkede i flere til-

fælde til ulykkerne. Uopmærksomheden hang i en nogle tilfælde sammen med

forhold, som var relateret til arbejdssituationen.

I andre ulykker var førerne, der kørte arbejdskørsel, uopmærksomme af ikke ar-

bejdsrelaterede grunde. F.eks. var de distraherede af privat telefon- eller info-

tainmentbrug.

Eksempler på arbejdsmæssige forhold

af betydning for førernes uopmærksomhed:

• Manøvrering af stort køretøj og orientering med begrænset direkte udsyn

gennem ruderne:

Dette krævede en stor del af lastbilførernes opmærksom-

hed f.eks. i tilfælde med snævre pladsforhold eller vendemanøvrer. Det betød,

at de overså en anden trafikant.

• Uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdsdagen:

Lange arbejdsdage, få

pauser, meget tidlige mødetider og lignende betød, at nogle førere var trætte,

og deres opmærksomhedsniveau derfor nedsat.

• Distraktion på grund af ruteplanlægning under kørslen:

Nogle førere tastede

i GPS- eller ordrestyringssystem under kørslen.

• Travlhed:

Nogle førere havde travlt med at nå arbejdsopgaverne og var derfor

ikke fuldt koncentrerede i orienteringssituationer.

• Fejl på køretøjet:

F.eks. betød fejl ved et gear, at føreren ikke kunne koncen-

trere sig fuldt i en orienteringssituation, og beskidte spejle gjorde en oriente-

ringssituation endnu mere kompleks.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Varebilsfører

tjekker opgaver

En varebilsfører er på vej til da-

gens første opgave og kører ad

motorvejen i firmabilen tidligt om

morgenen. Han er kommet lidt

sent afsted og prøver at få over-

blik over dagens opgaver i ordre-

styringssystemet. Han opdager

ikke tavlevognen, som forvarsler

om, at der er et akut vejarbejde

forude. Han når kun at bremse

kortvarigt, inden han påkører tav-

levognen med høj hastighed.

Lastbilchauffør

med lang arbejdsdag

På motorvejen kører en lastbil

med 85 km/t. Lastbilchaufføren

er træt efter sin sidste aflevering

og registrerer ikke, at det er en

særtransport med store beton-

elementer, der kører foran ham

med kun 60 km/t.

Lastbilchaufføren synker lidt ned i

sædet, og tænker på, hvad han skal

spise til aftensmad. Pludselig er be-

tonelementerne lige foran ham, og

han kan ikke nå at bremse.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Anbefalinger

På de følgende sider præsenteres et udvalg af Havarikommissionens primære

anbefalinger rettet mod uopmærksomhed. Anbefalingerne tager udgangspunkt i

de undersøgte ulykker med uopmærksomhed og er tiltag, som kunne have fore-

bygget disse.

Havarikommissionens undersøgelser er dybdeanalyser og har fokus på udvalgte te-

maer. De er derfor ikke statistisk set repræsentative for alle ulykker, hvor uopmærk-

somhed er en medvirkende faktor. Der kan derfor være yderligere tiltag, som kan være

relevante i forebyggelsen af andre ulykker med uopmærksomhed end de undersøgte.

Hvis ulykker med uopmærksomhed skal forebygges, vil det kræve en kombination af

flere tiltag. F.eks. skal trafikanterne sørge for at holde fokus på trafikken, men hvis de

uforvarende bliver distraheret af noget i deres omgivelser, vil veje og køretøjer kunne

kompensere, hvis de er udformet til det.

Havarikommissionen anbefaler:

Kampagner og andre kommunikationsaktiviteter

med følgende budskaber:

• Hav fokus på kørslen hele tiden – også ved kørsel på en lang, lige strækning,

som kan opleves enkel og uden større udfordringer. Undgå at gøre noget, som

distraherer, f.eks. lede eller række ud efter noget, taste på telefon/GPS, pakke

mad ud, føre krævende samtaler eller vinke til nogen, du kender.

• I komplekse trafiksituationer i kryds anbefales det at orientere sig på vej frem

mod krydset, at tage sig tid til orienteringen inden fremkørsel og gennemføre

en eventuel svingmanøvre ved lav hastighed.

• Bak så kort som muligt, bak langsomt og orienter dig omhyggeligt. Bak ind i

en indkørsel eller på en p-plads, så du ikke skal bakke ud. Ved ankomsten til et

sted har man det bedste overblik over trafiksituationen.

• Reager på træthed. Ved udtalt og vedvarende træthed den dag, man skal køre,

anbefales anden transport eller som minimum en powernap undervejs. Ved

momentan træthed på kortere ture anbefales det at holde ind på en raste-

plads eller lignende og bevæge sig lidt.

• Tag ansvar som medpassager. Det anbefales, at passageren holder øje med, om

føreren er opmærksom, og griber ind ved tegn på uopmærksomhed og træthed.

• Børn skal i forbindelse med færdselsundervisning og lignende vejledes i, hvor-

dan man færdes sikkert med kammerater i trafikken. Børn og unge bør lægge

mobiltelefonen væk, når de færdes i trafikken.

• Ældre er som regel gode til at kompensere for de svækkelser, de oplever med

alderen, og undgår f.eks. de meget krævende trafiksituationer. Det anbefales,

at de bakkes op i dette gennem kommunikationsindsatser.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Fortsat politikontrol af uopmærksomhed

F.eks. kontrol af, om der bruges mobiltelefon eller infotainment under kørslen, og

om køre- og hviletiderne overholdes. Fortsat fokus på sanktioner, som har effekt.

Køretøjstekniske løsninger, der understøtter trafikanterne:

Havarikommissionen anbefaler førerstøttesystemer, som kan hjælpe førerne i

de kritiske situationer, der blandt andet opstår som følge af uopmærksomhed.

Da systemerne har begrænsninger og kan svigte, anbefales, at førerne gennem

kommunikationsindsatser advares mod at stole blindt på systemerne og opfor-

dres til at bevare fokus og fuld kontrol over kørslen. Desuden anbefales fortsat

udvikling og standardisering af systemerne.

Systemer med avanceret trætheds- og uopmærksomhedsovervågning

Systemer med avanceret trætheds- og uopmærksomhedsovervågning kan

f.eks. ved at overvåge førerens øjenbevægelser advare med lydsignaler m.v.,

hvis føreren falder i søvn eller er uopmærksom. Krav i nye biler fra juli 2026

(”Distraction Recognition/Prevention”).

Vognbaneassistent

En vognbaneassistent (”Emergency Lane Keeping System”) er et system, der

aktivt drejer rattet, når man utilsigtet er på vej til at køre ud over nogle linjer,

så bilen holder sig i vognbanen. Krav om dette i nye person- og varebiler fra

juli 2024.

Apps og udstyr, der begrænser ikke køreselsrelateret brug

af kommunikations- og infotainmentudstyr

Brug af og videreudvikling af f.eks. apps og udstyr, som forebygger uopmærksom-

hed, i forbindelse med telefon eller andet kommunikations- og infotainmentudstyr,

der ikke er relateret til kørslen. F.eks. ved helt at forhindre indgående opkald, beske-

der og brug af infotainment under kørslen, eller ved at brugen som minimum kan

foregå mere sikkert, f.eks. med håndfri betjening.

Adaptiv fartpilot

En adaptiv fartpilot hjælper føreren til at holde korrekt afstand til den forankørende,

så der er mindre risiko for, at der opstår farlige situationer. Bilen nedsætter hastig-

heden i god tid, når bilen indhenter langsomtkørende biler eller biler, der reducerer

hastigheden. En adaptiv fartpilot er også altid kombineret med Avanceret nød-

bremsesystem, der reagerer, hvis der sker pludselige ting foran bilen.

Avanceret nødbremsesystem

Et avanceret nødbremsesystem bremser automatisk bilen, så man i de fleste til-

fælde undgår påkørsel, hvis man ikke har opdaget, at man indhenter en anden bil

f.eks. i forbindelse med pludselige stop i trafikken. Havarikommissionen anbefa-

ler fortsat udvikling af systemerne, så de virker efter hensigten uanset hastighed,

vinkel/kørselsretning i forhold til modparten, og uanset om modparten er et mo-

torkøretøj, en cyklist eller en fodgænger.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Kameraløsninger og sensorer

F.eks. til at hjælpe i forbindelse med bakning eller ved lastbilers højresving, så

føreren får en advarsel, hvis der er fodgængere bag bilen eller cyklister på højre

side. Eller sensorer, der advarer i forbindelse med vognbaneskift, hvis der er andre

bilister tæt på.

Udvikling af bilernes kollisionsegenskaber og passive sikkerhedsudstyr

Bilernes evne til at absorbere energi og modstå stor kraftpåvirkning ved kollisio-

ner har stor betydning for at mindske personskaderne. Det samme har airbags,

seler, selestrammer, selekraftbegrænser m.v. Der anbefales fortsat udvikling på

dette område.

Vejtekniske løsninger, der understøtter

trafikanterne eller kompenserer, hvis ulykken ikke kan undgås

Forbedringer af kryds

Der anbefales tiltag, som kan gøre orienteringssituationen mindre opmærksom-

hedskrævende og øge trafikanternes opmærksomhed på hinanden. F.eks. sepa-

rat cyklistsignal, afkortet cykelsti, fjernelse af rabat mellem cykelsti og kørebane

op til krydset, separate svingbaner, bedre belysning og forbedring af oversigten

på steder, hvor den er dårlig.

Rumleriller eventuelt i kombination med midterareal

Rumleriller i midten og/eller siden af vejen giver rumlen og støj i bilen og kan

derved øge førerens opmærksomhed, hvis denne er på vej over i modgående

vognbane eller er ved at køre af vejen. Et midterareal med en bredde på f.eks.

1 meter, og som afgrænses af vejafmærkning og rumleriller, vil yderligere give

føreren en mulighed for at nå at rette bilen op f.eks. i kurver.

Midterautoværn

Et midterautoværn kan fysisk forhindre, at en uopmærksom trafikant

uforvarende kører over i den modgående vognbane.

Sikre sidearealer

Ved at forbedre vejenes sidearealer kan man mindske ulykkes- og skades-

risikoen. Forbedringer kan være ulykkesforebyggende som at fylde grus i

rabatten for at undgå høje asfaltkanter, og beskære beplantning i kurver for

at sikre oversigt. Det kan også være skadesreducerende tiltag, som f.eks.

at udjævne grøfter og skråninger eller fjerne faste genstande tæt på vejen.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

En aktiv trafiksikkerhedspolitik i virksomheder inden for trans-

port eller med firmakørsel

Virksomhederne/firmaerne anbefales at have en aktiv trafiksikkerhedspolitik,

som blandt andet retter sig mod uopmærksomhed. Det anbefales firmaerne,

at de:

• Motiverer medarbejderne til sikker kørsel ved løbende dialog.

• Tilrettelægger arbejdet, så der indgår pauser, så tidspres, lange arbejdsdage

og natarbejde så vidt muligt undgås, og så lastbilchauffører kan overholde

køre- og hviletidsreglerne.

• Sørger for, at førerne ikke får besked om arbejdsopgaver, rute og lignende

under kørslen, eller som minimum kan betjene systemerne håndfrit.

Fokus på nye kilder til uopmærksomhed

som følge af ny avanceret køretøjsteknologi

Systemer som f.eks. avanceret nødbremse, linjevogter og trætheds- og uopmærk-

somhedsovervågning vil sandsynligvis ændre på ulykkesbilledet de kommende år

og blandt andet forebygge mange ulykker med uopmærksomhed. Havarikommis-

sionen anbefaler, at det følges tæt, om systemerne samtidig genererer nye typer

ulykker, hvor førerne for eksempel distraheres af advarselstegn og -lyde fra de nye

systemer eller måske kører med for lavt opmærksomhedsniveau, fordi de regner

med, at bilen tager over.

Beslutning om implementering af anbefalingerne ligger hos de relevante aktører

og inkluderer sandsynligvis andre aspekter og eventuelle prioriteringer baseret

på forventet økonomi og effekt.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Samfundsøkonomiske

vurderinger af anbefalinger

Havarikommissionens anbefalinger videregives til de relevante aktører, som efterfølgende prioriterer, hvad

der skal implementeres. I henhold til Havarikommissionens kommissorium fra 2018 er der foretaget sam-

fundsøkonomiske vurderinger af anbefalingerne, hvor det har kunnet lade sig gøre.

Vejdirektoratet, som har udført vurderingerne for Havarikommissionen, benytter samfundsøkonomiske vur-

deringer til f.eks. at sammenligne (vej)projekter og/eller at vurdere et enkelt projekts samfundsøkonomiske

nytteværdi. Vurderingen kræver kendskab til anlægs- og driftsomkostninger på den ene side, og effekten af

det foreslåede tiltag og de transportøkonomiske enhedspriser på den anden side, forenklet set.

I den samfundsøkonomiske analyse af et projekt medtages principielt alle effekter af projektet. Dette er na-

turligvis ikke muligt i praksis, men man kommer så vidt muligt rundt om alle aspekter. For et infrastrukturan-

læg gælder dette:

•

Omkostninger til anlægget

Driftsøkonomiske konsekvenser

Brugergevinster

Eksterne effekter

Afgiftseffekter og forvridningstab

Samfundsøkonomiske vurderinger

Til de eksterne effekter hører luftforurening, støj, trafikulykker, CO2-udledning, trængsel og barriereeffekt. De

eksterne effekter er konverteret til markedspriser, og disse transportøkonomiske enhedspriser, eller nøgletal,

opdateres regelmæssigt af Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Visse omkostninger er beregnet pr kilo-

meter eller tid, og andre er beregnet pr enhed, fx kg CO2.

Enhedspriserne for trafikulykker bygger på undersøgelser af de omkostninger, som knytter sig til trafikulyk-

ker. Det drejer sig om:

•

Politi- og redningsomkostninger

Behandlingsomkostninger

Produktionstab pga. tabt/nedsat arbejdsevne

Materielskadeomkostninger

Dertil kommer velfærdstab. Velfærdstab udtrykker samfundets betalingsvillighed for at reducere risikoen for

at undgå lidelse og afsavn ved trafikulykker.

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

1577 København V

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Enhedspriserne kan derefter tillempes pr. kørt kilometer eller pr. ulykke, afhængig af hvad der skal vurderes.

Priserne bliver justeret hvert år og de aktuelle enhedspriser findes tilgængelige på DTU:s hjemmeside

https://www.cta.man.dtu.dk/modelbibliotek/teresa

Enhedspriser for uheld på vej for

2023

Kr. per

rapporteret uheld

rapporteret uheld, heraf materielomkostninger

rapporteret uheld med personskade

rapporteret personskade

2023

priser

3.338.083

941.442

8.942.080

7.033.995

Hvis de personrelaterede omkostninger fordeles efter registreret personskade, gælder følgende enhedspri-

ser:

Personrelaterede uheldsomkostninger for

Kr. per

Dræbt

Alvorligt tilskadekommen

Lettere tilskadekommen

Gennemsnit

2023

priser

41.201.428

6.444.094

828.136

5.316.679

Det kan ikke lade sig gøre at udføre en samfundsøkonomisk vurdering af alle de anbefalinger, som indgår i

Havarikommissionens rapport. Det skyldes, at visse tiltag er vanskelige at prissætte, at effekten for nogle

tiltag vil afhænge af lokale forhold (f.eks. hvor mange og hvilke typer ulykker, der sker på en strækning) eller

at effekten vil afhænge af, hvordan tiltaget implementeres. Man kan dog overordnet sige at et tiltag vil være

samfundsøkonomisk rentabelt, hvis man sparer 0,11 rapporterede personskadeulykker for hver 1 mio. kr.,

der anvendes, baseret på ovenstående enhedspriser.

Kampagne- og kommunikationsindsatser

De kampagne- og kommunikationsindsatser, som anbefales af kommissionen og som forventes at kunne

have en direkte effekt på trafikanters adfærd, kan være vanskelige at prissætte og effektvurdere. Prisen for

et tiltag kan variere betragteligt og afhænger af hvilke ressourcer, der bruges: arbejdstimer, brug af media,

brug af fysiske tiltag ude på vejene etc. Kampagne- og kommunikationstiltag kan rettes mod en bred gruppe

eller udformes til en mere specifik gruppe trafikanter, og dette kan også have en indflydelse på prisen. Dertil

kommer, at denne slags tiltag ofte bliver gentaget, evt. i modificeret form, for at opnå større effekt. Dette har

også en indflydelse på prisen.

Kampagne- og kommunikationstiltag kan have forskellige potentiale for effekt, hvilket afhænger af den kon-

krete adfærdsændring og den gruppe trafikanter, som skal nås af tiltaget, og om det er en bestandig effekt

eller ej. En effekt af et tiltag er oftest registreret som en adfærdsændring, og sammenhængen mellem ad-

færdsændring og reduktion af antallet af personskadeulykker eller personskader, kan også være vanskelig at

kvantificere.

Politiindsatser

Havarikommissionens forslag til politiindsatser vil ofte handle om øget kontrol med ulovlig adfærd i trafikken.

På tilsvarende måde som ved kampagne-og kommunikationsindsatser er det vanskeligt at beregne, hvor

mange personskadeulykker som kan undgås.

Begrænsninger i vurderingerne

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Politiets kontrolindsats kan foregå på forskellige måder, og dette har stor betydning for, hvor mange ressour-

cer der skal bruges, hvilket gør det vanskeligt at prissætte. Kontrol af køretøjer langs vejen kan betyde højt

forbrug af mandskab, mens automatisk hastighedskontrol kan kræve færre ressourcer. Kontrolindsatsen ge-

nererer også et ressourceforbrug ved håndtering af sanktioner, som fx opkrævning af bøder eller klip i køre-

kort eller beslaglæggelse af køretøjer.

Det er heller ikke muligt at kvantificere effekten af en bestemt kontrolindsats i form af reduktion af ulykker

og/eller tilskadekomne. Trafikanternes kendskab til en planlagt politikontrol kan i sig selv medvirke til ændret

adfærd og derved have en positiv effekt. Dette kan forstærkes af, at landsdækkende kampagner ofte koordi-

neres med efterfølgende målrettet kontrol af den adfærd, som kampagnen retter sig mod. De to typer tiltag

kan derfor siges at komplettere hinanden og derved forstærke effekten.

Køretøjsrelaterede indsatser

Havarikommissionen får via kommissionens ulykkesundersøgelser en unik mulighed for at foreslå forbedrin-

ger af køretøjsteknik, som ville kunne bidrage til færre ulykker og tilskadekomne. Tekniske forhold ved køre-

tøj er reguleret i EU, og de danske aktører har derved begrænset indflydelse på denne regulering. Derfor vil

flere af de tiltag, som Havarikommissionen foreslår vedrørende køretøjer have karakter af anbefalinger til

trafikanten om fordele med bestemte valg i forbindelse med køb af køretøj eller udstyr. Det er ikke muligt at

vurdere, hvor meget denne form for anbefaling vil blive taget videre af aktører eller trafikanter, og det er hel-

ler ikke muligt at vurdere, hvor stor effekt denne form for anbefaling vil have på ulykker og/eller tilskade-

komne.

Europakommissionen har udført beregninger af cost-effectiveness af de tiltag, som vil blive indført med den

forordning om sikkerhedsudstyr i biler, som træder i kraft i 2024. Flere af de tiltag er forbedringer, som Hava-

rikommissionen har skønnet ville kunne bidrage til at reducere ulykker og/eller tilskadekomst. Vejdirektoratet

henviser til de udførlige beregninger som Europakommissionen har fået udarbejdet. Beregningerne danner

baggrund for de forordninger som træder i kraft 6. juli 2024, og som stiller krav til at alle nye personbiler skal

være udstyret med bestemte sikkerhedssystemer. Som eksempel kan nævnes træthedsdetektorer og linje-

vogtere. Beregningerne præsenteres bl.a. i rapporten Impact Assessment som kan findes på dette link:

https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=SWD:2018:0190:FIN:EN:PDF

Vejrelaterede tiltag

Vejdirektoratet har solid erfaring med samfundsmæssige vurderinger af vejanlæg. Dette gælder først og

fremmest sammenlignelige, afgrænsede anlægsprojekter, hvor det ofte er brugergevinsterne i form af sparet

tid for bilister, som vejer tungest på positivsiden.

I Vejdirektoratet benyttes enhedspriserne for ulykker specifikt i forbindelse med vurdering af vej-og trafiktil-

tags effekt på trafikulykker. I de vurderinger holdes anlægsudgifter til konkrete tiltag på udpegede lokaliteter

op mod den reduktion i antal ulykker og antal tilskadekomne, som skønnes ske, hvis tiltaget etableres. Det

kan for eksempel handle om ombygning af et ulykkesbelastet landevejskryds til en rundkørsel. Denne slags

vurderinger foretages som en del af Vejdirektoratets sortpletarbejde. Formålet med vurderingerne er at sikre,

at de bevillinger som er reserveret til anlægsinvesteringer til forbedring af trafiksikkerheden på statsvejnettet,

bliver brugt så effektivt som muligt.

Vejdirektoratet bruger resultater fra danske og internationale undersøgelser af tiltags effekt på ulykker. De

danske erfaringer er søgt samlet i et effektkatalog som kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

https://www.vejdirektoratet.dk/udgivelse/haandbog-i-trafiksikkerhed-2014.

Effektkataloget vil snart blive op-

dateret. Internationale undersøgelser findes samlet i den norske Transportøkonomisk Institutts Trafikksikker-

hetshåndbok:

https://www.tshandbok.no/

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Selv om der således findes stor viden om vejtiltags effekt på ulykker, så kan denne viden ikke nødvendigvis

bruges til at beregne den samfundsøkonomiske effekt af de vejtekniske tiltag som anbefales af Havarikom-

missionen. I Havarikommissionens rapport anbefales altid vejtekniske tiltag som har en dokumenteret effekt

på den type ulykke som indgår i analysen. Men for at udføre en samfundsøkonomisk beregning skal man,

som nævnt, kunne kvantificere både den nødvendige anlægsinvestering og dennes ulykkesbesparende ef-

fekt på en konkret lokalitet. Uden viden om implementering eller økonomi er det ikke muligt at foretage en

direkte samfundsøkonomisk vurdering.

Det kan, for visse tiltag, være muligt at lave en form for ”break even” – beregning. Her beregnes den forud-

sætning, der skal være til stede for at tiltaget netop er samfundsmæssigt rentabelt.

Resultater

Af de anbefalinger der indgår i den aktuelle rapport, så har det kun været muligt at udføre samfundsøkono-

miske vurderinger for rumleriller, da man i effektundersøgelser har konstateret en simpel og veldokumenteret

ulykkesreducerende effekt af rumleriller. For dette tiltag gælder dog, at det ikke er skønnet muligt at med-

regne andre samfundsøkonomiske effekter end reduktion af ulykker og personskader. Derudover er der hel-

ler ikke regnet på afledte effekter, som ændringer i kørselsmønster. Der er heller ikke korrigeret for, at tiltaget

kan overlappes af andre tiltag, eller påvirke andre typer af ulykker end dem, som tiltaget retter sig mod.

For rumleriller har det været muligt at lave en form for ”break even” – beregninger. Dette skal ikke ses som

udtryk for, at denne anbefaling prioriteres højere end andre, men den er udvalgt, fordi det har været muligt at

udføre beregningerne for denne.

Anbefaling om etablering af rumleriller

Tiltaget forventes at have effekt på personskadeulykker der sker på vejstrækninger i åbent land. Reduktion

er påvist i forskellige undersøgelser til at være ca. 20%, set på alle personskadeulykker på de strækninger

hvor rumleriller er etableret både i vejmidten og i vejsiderne (fra Vejdirektoratets effektkatalog)

Anlægsomkostningen for at etablere rumleriller i vejens midte og i vejens sider er opgjort til ca. 50.000 kr. pr.

km og levetiden er sat til 15 år, hvilket kan svare til næste udskiftning af slidlag, hvor rillerne forventes gen-

etableret.

Med disse forudsætninger, vil rumleriller være samfundsøkonomisk rentable, hvis der forventes mere end ca.

0,0033 rapporterede personskadeulykker pr. km pr. år på en strækning. På de statslige landeveje er gen-

nemsnittet 0,10 personskadeulykker pr. km pr år, og derfor etablerer Vejdirektoratet allerede i dag rumleriller

på veje udenfor byzone, ofte i forbindelse med fornyelse af slidlag.

Tværanalyse 2023, Upmærksomhed i alvorlige trafikulykker

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 24: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers tværanalyse om uopmærksomhed i alvorlige trafikulykker, fra transportministeren

Nærmere oplysninger kan

fås hos sekretariatet

Havarikommissionen

for Vejtrafikulykker

C/O Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

DK-1577 København V

Telefon: 72 44 32 04

[email protected]