TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 234: Beretning nr. 6 om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe i Transportudvalget om effektive processer for godkendelse af anlægs- og byggeprojektere afgivet af Transportudvalget den 23. april 2024

Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 234
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2023-24

Beretning afgivet af Transportudvalget den 23. april 2024

Beretning

nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe i Transportudvalget om

effektive processer for godkendelse af anlægs- og byggeprojektere

[af Transportudvalget]

Transportudvalget nedsætter en parlamentarisk arbejds-

gruppe, der skal undersøge mulighederne for at forbedre

borgerinddragelsen i og effektivisere processerne for god-

kendelser af store anlægs- og byggeprojekter (efterfølgende

infrastrukturprojekter) og vedvarende energi-projekter (ef-

terfølgende VE-projekter).

Baggrund

Transportudvalget har noteret sig, at der i stigende grad

opleves en modstand mod store infrastrukturprojekter og

VE-projekter fra bl.a. borgere og foreninger. Samtidig er

en del af indsigelserne blevet mere professionaliserede og

handler ikke kun om »not in my backyard«. Modstanden

medfører bl.a., at godkendelse af projekterne kan trække

ud. Resultatet kan være fastlåste situationer og projekter, der

bliver udskudt eller aflyst, hvor skatteborgere har betalt for

dyre forberedelser. Derudover kan inddragelsen af borgere

og øvrige interessenter opleves som utilstrækkelig af både

beslutningstagere, borgere og øvrige interessenter. Den lan-

ge sagsbehandlingstid udfordrer politiske beslutninger om

at forbedre mobiliteten i Danmark og kan gøre det sværere

at leve op til målsætningerne for den grønne omstilling og

koste samfundet dyrt. Udvidelsen af Aarhus Havn, en tredje

Limfjordsforbindelse, Lynetteholmen og VE-projekter om

opsætning af vindmøller etc., f.eks. Aflandshage Vindmølle-

park, er eksempler herpå.

Inddragelse af borgere og foreninger

Inddragelse af borgere og foreninger er vigtigt for den

demokratiske proces i forbindelse med nye infrastruktur- el-

ler VE-projekter. At borgere og foreninger tages med på råd,

når der skal anlægges en ny vej, jernbane eller et VE-pro-

jekt, er helt afgørende i et demokratisk retssamfund. Spørgs-

målet er, om godkendelses- og høringsprocesser bør gribes

anderledes an for at smidiggøre processerne og skabe en

bedre borgerinddragelse og samlet set få en mere effektiv

tilrettelæggelse af godkendelserne af infrastruktur- og VE-

projekter. Det ønsker Transportudvalget at undersøge.

Ifølge Anne Tortzen, ph.d. og direktør for Center for Bor-

gerdialog, kan den folkelige modstand mod f.eks. vindmøl-

ler være udtryk for mange forskellige ting. Forskning peger

på, at det ofte handler om, at de lokale borgere ikke oplever

beslutningsprocessen som retfærdig og gennemsigtig. De

formelle planprocesser ses ofte af borgerne som lukkede

og ekskluderende og baseret på en snæver teknisk-økono-

misk logik, hvor deres holdninger og behov ikke får plads

(»Hvordan gør vi grøn omstilling til en fælles indsats? «,

Teknik & Miljø, oktober 2023).

Borgerinddragelse er ifølge lektor Sara Bjørn Aaen med

til at styrke infrastrukturprojekters demokratiske legitimitet,

mindske de sociale påvirkninger, som ændringer i lokalom-

rådet ofte medfører, og forebygge konflikter, der på længere

sigt kan koste både tid og penge. Der er en tendens til, at

jo større infrastrukturprojekterne bliver, desto mindre bliver

borgerinddragelsen også. Det rum for indflydelse, som bor-

gerne kan træde ind i, bliver mindre, fordi der er mange

aktører og komplekse dynamikker på spil i store infrastruk-

turprojekter (»Hør nu efter! Derfor er borgernes stemme

vigtig i store infrastrukturprojekter«, dm.dk, den 9. februar

2024).

I forbindelse med udvidelsen af Aarhus Havn tilbød Aar-

hus Kommune en meget begrænset model for borgerinddra-

gelse. Det medførte stor utilfredshed blandt borgerne, der

følte sig forbigået og ikke hørt i processerne (»Indrømmer:

Skal blive bedre til at lytte til borgerne ved store projekter«,

NB Kommune, den 10. november 2022).

Kritikere af nogle af de andre store infrastrukturprojekter

som Lynetteholmen, en tredje Limfjordsforbindelse og en

Kattegatforbindelse udtrykker, at de ikke kommer tidligt nok

ind i processen. Ifølge Michael Svane, der er formand for

AX029887

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 234: Beretning nr. 6 om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe i Transportudvalget om effektive processer for godkendelse af anlægs- og byggeprojektere afgivet af Transportudvalget den 23. april 2024

Rådet for Sikker Trafik, skal borgerinddragelsen og dialogen

i beslutningsprocesserne styrkes. Bl.a. skal borgere tidligere

ind i processen og have indflydelse på undersøgelser og

analyser. Der skal afsættes mere tid til borgerinddragelse og

til analyser af forhold, der er kommet frem i høringsproces-

serne (»Modstanden vokser mod store infrastrukturprojek-

ter. Løsningen er tidligere borgerinddragelse«, Altinget, den

6. maj 2022).

Effektive godkendelsesprocesser

Transportudvalget ønsker at se på hele godkendelsen af

infrastruktur- og VE-projekter fra idéfasen til starten af byg-

ge- og etableringsfasen. Er der dele af processen, der kan

strømlines, og skal processen tilrettelægges anderledes? Det

gælder både i forhold til myndighedsdelen og ift. hørings-

processer.

Ifølge formanden for CONCITO, Connie Hedegaard, er

vi nødt til at modernisere vores beslutningsgange og handle

hurtigere i både Folketinget og foreningslivet og undersøge,

om hørings- og klageprocesserne kan strømlines, uden at

vi giver køb på demokratiet, hvis vi skal nå vores grønne

mål. Det kunne f.eks. ske ved, at nogle høringsprocesser

ikke altid behøver at ligge i forlængelse af hinanden. Måske

der kunne være et vist overlap, hvilket tidsmæssigt ville

effektivisere processen. Samtidig kunne der også ses på

sagsbehandlingstiden hos klageinstanserne, så processen her

blev kortere (»Connie Hedegaard til forskere: Jeg foreslår

mere effektivitet, ikke mindre demokrati«, Altinget, den 5.

februar 2024).

Afgrænsning

Arbejdsgruppen vil fokusere på godkendelsesprocesserne

for de største infrastruktur- og VE-projekter, vel vidende at

der ligger nogle faste definitioner i EU-direktiver for, hvor-

når projekter skal gennem en vvm-vurdering og en vvm-

screening. I udgangspunktet er det projekter, der beløber sig

til over 1 mia. kr., men det kan der afviges fra. Arbejdsgrup-

pen vil kigge på både infrastruktur- og VE-projekter som

nævnt i indledningen. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at

der kan være andre dynamikker på spil i et VE-projekt end

i et stort infrastrukturprojekt, og derudover er der p.t. fokus

på at opnå hurtigere godkendelser af VE-projekter fra bl.a.

EU. Den viden vil så vidt muligt indgå i arbejdsgruppens

arbejde. Det vil blive forsøgt at trække paralleller mellem

godkendelsesprocesserne for de to typer projekter, men det

kan blive nødvendigt, i takt med at der indhentes viden, at

indsnævre undersøgelsen.

Nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe

Målsætningen med at nedsætte en parlamentarisk ar-

bejdsgruppe er at få indblik i de dynamikker og de udfor-

dringer, der gør sig gældende i forbindelse med godkendelse

af store infrastruktur- og VE-projekter for om muligt at kun-

ne foreslå initiativer, der kan effektivisere og smidiggøre

godkendelsesprocesser i stat og kommuner og give en bedre

borgerinddragelse.

Arbejdsgruppen vil i sit arbejde forsøge at afdække føl-

gende spørgsmål:

– Hvilke regulatoriske rammer er der for godkendelse af

store infrastruktur- og VE-projekter?

– Hvordan er praksis for tilrettelæggelse af infrastruktur-

og VE-projekter i Danmark, og hvilket råderum for na-

tional tilrettelæggelse findes i direktiverne (særligt vvm

og SMV-direktiverne og den nationale lovgivning, f.eks.

planloven, der implementerer direktiverne?

– Hvad er de gode erfaringer (good practice) med at tilret-

telægge og gennemføre godkendelsesprocesser af store

infrastruktur- og VE-projekter – og hvordan opnås de

bedste resultater med borgerinddragelse?

– Hvad skal der til for, at borgere og miljøorganisationer

m.fl. i højere grad bliver medspillere i end modstandere

af infrastrukturprojekter og VE-projekter?

– Hvad er erfaringerne med ovenstående spørgsmål i sam-

menlignelige lande?

Organisering

Arbejdsgruppen skal bestå af et folketingsmedlem fra

hver folketingsgruppe, der har sæde i Transportudval-

get. Aktiviteter på Christiansborg skal som udgangspunkt

afholdes i forbindelse med Transportudvalgets ordinære mø-

der, men kan også være selvstændige aktiviteter.

Idet godkendelse af infrastruktur- og VE-projekter vedrø-

rer en lang række erhverv og har afsæt i lovgivning fra

forskellige ressortområder tilbydes der en funktion som ko-

ordinatorer (med afsæt i »Håndbog i folkeringsarbejde«)

til 2 udvalgsmedlemmer fra henholdsvis Klima-, Energi-

og Forsyningsudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget. Fol-

ketingets Udvalgssekretariat yder sekretariatsbistand til ar-

bejdsgruppen, som tegnes af et formandskab på samme vis

som et stående udvalg. Sekretariatet arbejder tæt sammen

med arbejdsgruppen og formandskabet om at planlægge og

sikre fremdrift i arbejdet.

Tid, proces og metode

Undersøgelsen vil ske i respekt for, at forskellige myn-

digheder har ansvaret for et gennemføre og tilrettelægge

godkendelsesprocesserne. Udvalget anerkender, at godken-

delsesprocesser i forbindelse med infrastruktur- og VE-pro-

jekter er et komplekst felt, hvor der er mange interesser på

spil og forskellige myndigheder. Derfor vil udvalget også

forsøge at få belyst så mange af de interesser som muligt

ved at gå i dialog med myndigheder og interessenter.

Arbejdsgruppen samler løbende viden ind fra relevante

interessenter og aktører og vil på den baggrund vurdere

muligheden for at komme med konkrete forslag. Arbejds-

gruppen ønsker bl.a. at få input til arbejdet fra relevante

interessenter, og derfor kan arbejdsgruppen vælge at sende

denne beretning i høring via høringsportalen.dk.

Arbejdsgruppen vil på sit første møde drøfte, om der er

særlige områder, der specielt skal være fokus på, og vedta-

ge en proces for arbejdet. Den vedtagne proces bliver ved

det efterfølgende møde i Transportudvalget forelagt for de

resterende medlemmer fra udvalget for at sikre klarhed over

processen. Sekretariatet bistår med at belyse den viden og

de input, der indhentes ved hjælp af f.eks. analyser, ekstern

ekspertbistand og parlamentariske aktiviteter som f.eks. for-

slag til spørgsmål til ministeren m.v.

Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre det afklarende

arbejde i efteråret 2024, men tager løbende stilling til, om

arbejdet skal forlænges. Udkastet til et slutprodukt i form af

en beretning afgivet af Transportudvalget kan drøftes løben-

de efter behov.

Arbejdsgruppen mødes som udgangspunkt hver tredje

uge i regi af Transportudvalgets møder og kan tage initiativ

til høringer, ekspertmøder, virksomhedsbesøg m.v. Arbejds-

gruppen har pligt til løbende at orientere hele Transportud-

valget med status for arbejdet i arbejdsgruppen. Arbejds-

gruppen involverer Transportministeriet og andre relevante

myndigheder nationalt, men vil også søge inspiration fra

udlandet, muligvis med en studietur og ved skriftlig kontakt

til andre landes parlamenter.

P.u.v.

Rasmus Prehn

formand