Hjørring Kommune
Byrådssekretariatet
Finansminister Nicolai Wammen
Transportminister Thomas Danielsen
Finansudvalget v/formand Simon Kollerup
Transportudvalget v/formand Rasmus Prehn
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Telefon 72 33 33 33
Fax 72 33 30 30
https://www.hjoerring.dk
Hjørring den 23-04-2024
Sagsnr.: 08.00.00-Ø39-1-24
Låneregler udfordrer infrastrukturinvesteringer i kommunale selvstyrehavne
Indenfor de nuværende bestemmelser i lånebekendtgørelsen kan infrastrukturinvesteringer i
kommunale havne og kommunale selvstyrehavne maksimalt lånefinansieres over 25 år.
Dette skal holdes op imod, at de store infrastrukturinvesteringer i yderværker, moler og kajanlæg
typisk har en levetid på 50-100 år.
Der er således en grundlæggende ubalance mellem infrastrukturens levetid og lånets
tilbagebetalingstid, og det skaber dårlige vilkår for nødvendige og forretningsmæssigt sunde
investeringer i infrastrukturen i de kommunalt ejede havne.
Reinvesteringer i infrastruktur nødvendiggøres blandt andet af klimaforandringer og indretning til
større skibe med mere miljøvenlige drivmidler, og likviditetsmangel kan dermed bremse en helt
nødvendig omstilling af det danske samfund.
Lånevilkårerne er også en barriere for en positiv erhvervsudvikling i de kommunalt ejede havne,
idet sunde langsigtede investeringer kan være urentable på kort sigt.
De nordjyske havne i Hirtshals og Frederikshavn er en del af den europæiske hovedfærdselsåre.
De udgør det nordiske link på EU’s TEN-T net til Norge og Sverige. Det er afgørende, at disse
havne også fremadrettet kan tage imod fremtidens færger. Det handler derudover også om